{geni:occupation} Magister og sognepræst i Vindinge og Kvislemark
{geni:about_me} Profilfoto:
Fuirendals kirke:
Provst Frederik Andersen Klyne f. 19/3 1589 død 1657 med to hustru og børn. Sønnen Anders Frederiksen Klyne f. 1625 død 1686 blev faderens eftermand.
Slotspræsten
Efterfølgeren, provst Frederik Klyne, havde været slotspræst ved Frederiksborg Slot. Der var flere kandidater til embedet. Han vandt lodtrækningen.
Et par år senere blev han herredsprovst. I hans embedstid blev præstegården blev flyttet til Kvislemark. Det skete i 1648.
Frederik Klyne kom fra en indflydelsesrig familie i Ribe. Han var sønnesøn af borgmester Søren Jacobsen Stage og Anne Sørensdatter Klyne. Faderen, Anders Sørensen Klyne, blev født omkring 1550. Årsagen til at han skiftede efternavnet Stage ud med Klyne kendes ikke. Klyne er et jysk ord for mosetørv.
Faderen ejede mange ejendomme i Ribe og endte som rådmand. Frederik
Klynes søster Anne var gift med biskop Peder Hegelund og Ingeborg med lægen Chr. Bording, der havde været kongens livlæge. De fik sønnen Anders Bording, den kendte digter og udgiver af avisen XDen Danske MercuriusX.
Hans faster Karine var biskop Povl Madsens tredje kone. Han giftede sig fire gange og døde som enkemand. I en bog om sjællandske biskopper udgivet i 1761 skrev kobberstikker Jonas Haas om Povl Madsen:
XAf hans Adfær tør man vel slutte, at denne Skiønsomme Bisp ei var nogen Libhaver af gamle Enker; Thi han toeg stedse meget unge Piger til ægte. Men uagtet af denne brugte Forsigtighed, vilde Forsynet ei unde ham nogen Afkom.X
I 1573 dræbte Anders Sørensen Klyne under et drikkelag en rådsmands søn med en kniv. Fire år senere blev han valgt som majgreve i Ribe. Det blev man kun, hvis man var en velanset mand og velhavende.
Da han blev valgt til rådmand i 1588, beskyldte den adelige Mourits Podebusk ham for falsk og forbød ham at tage sæde i byrådet. Hans kone, en datter af borgmester Laurids Thøgersen i Ribe rejste til København og sørgede for, at han fik et kongeligt beskærmelsesbrev og magistraten et påbud om, at han kunne indtage sit sæde som rådmand.
I 1598 kom han igen i klammeri under et drikkelag. Det fandt sted i bispegården. Da herredsfogeden i Gørding Herred, Søren Bramming, truede Anders Sørensen Klyne med sit sværd. Han parerede med sit spyd. Den berusede herredsfogedmistede balancen og kom til at såre Klyne. Det døde han af fire dage senere, 48 år gammel. Klynes slægt anlagde sag mod Bramming. Drabsmanden blev dømt fredløs. Dommen blev annulleret. Sagen endte med et forlig, hvor Søren Bramming måtte betale de efterladte 400 rigsdaler. Hans enke, Kirstine Lauridsdatter døde 82 år gammel i 1634. I Skt. Katrines Kirke i Ribe er der opsat en gravsten over parret.
Flere af sønnerne arvede han voldsomme temperament. Den ældste søn blev dræbt under et slagsmål på skibsbroen i Ribe.
En anden søn blev såret på et værtshus uden for Hamburg og døde tre dage senere i Ribe.
En tredje søn, Hans, var kun 20 år gammel, da han blev halshugget for mordet på den 72-årige Hans Jessen Søhane. Søhanes søn var gift med søsteren Karen Klyne. Hun omkom under en sørejse fra Sønderho på Fanø til Ribe. Anders Klyne havde nogle fiskeboder i Sønderho.