Notater |
- Flindt, Carl Ludvig Henrik, 1792-1856, Officer, er f°dt i Ottensen 28. Maj 1792 og en S°n af davµrende Ritmester, senere Oberst, Kavalleriinspekt°r og Kammerherre, Henrik August F. (f. 1756 d. 1826) og dennes 1. Hustru, Charlotte Amalie f. Baronesse Knuth (f. 1761 d. 1824). Han blev Frikorporal ved Husarregimentet 1805, Kornet 1808 efter ved Danske Militµrinstitut at have taget en glimrende Examen, for hvilken Frederik VI tildelte ham S°lvmedaillen,Sekondlieutenant 1809, Premierlieutenant 1813. Indtraadt i Geleddet hµvdede F. det Ry, han havde vundet paa Uddannelsesskolen. Ved Stormen paa Stralsund i 1809 og senere under Felttoget i 1813 viste han sig som en fremtrµdende dygtig og kjµk Rytterofficer, og i sit 21. Aar var han hµdret saa vel med Danebrogsordenens Ridderkors som med S°lvkorset -- et vist enestaaende Sµrsyn. 1816 blev han Ritmester ved Prins Ferdinands Dragoner og var fra 1819-33 Forstander for Regimentets Exercerskole. I denne Stilling satte han vel med nogen Ensidighed, men tillige med stor Dygtighed alt ind paa Enkeltmandsuddannelsen, paa at gj°re den enkelte Rytter saa fortrolig med sit Vaaben og sin Hest som muligt, og da hans Ideer godkjendtes ved Kavalleriinstruktionen af 1829, der efter Kongens Befaling vµsentlig var udarbejdet af ham, fik hans Virksomhed en stor og blivende Betydning for det danske Rytteri, hvis h°je Standpunkt i den omhandlede Retning i Forvejen turde vµre uomtvistelig. 1834 blev F. Major, 1842 Oberstlieutenant og Chef for 4. Dragonregiment, men 1844 forsat i samme Egenskab til 2. Dragonregiment i Itzeho, 1847 Kommand°raf Danebrog, 1848 Oberst. Ved Opr°rets Udbrud blev han fµngslet, da han ikke vilde udstede Revers om ikke at kµmpe imod Insurgenterne, og blev holdt i Fangenskab til hen paa Efteraaret, men ved Krigens Begyndelse i 1849 blev der givet ham en Kavalleribrigade i Ryes Korps; senere f°rte han dets Avantgarde, og da Rye gik til Fredericia, overtog F, Kommandoen over Korpset. Han gjorde god Fyldest i disse Stillinger, og da han i Slutningen af Aaret indstilles til Generalmajor, fremhµver Ministeren ham for Kongen som ½en udmµrket Kavalleriofficer, der maa anses fortrinlig skikket til i paakommende Tilfµlde at kommandere hele KavallerietX. Denne overordnede Post overdroges hamogsaa under Felttoget 1850, men han skuffede her Forventningerne, og den lidet virksomme Rolle, som det under hans direkte Befaling staaende Reservekavalleri spillede i Slaget ved Isted, blev i Regelen anf°rt som Bevis for, athan ikke evnede at f°re st°rre Rytterstyrker. Efter Krigen blev han Kommandant i Sydslesvig og derefter Kommand°r for 2. Kavalleribrigade og Pladskommandant i Slesvig. F. var en h°j og imponerende Skikkelse, noget stiv og afmaalt i sine Bevµgelser, Strµng i sine Fordringer til sig selv som til andre, men mild og overbµrende i sin Dom og afholdt af alle, der kjendte ham n°jere. En dyb Melankoli form°rkede hans sidste Leveaar. Han µgtede 9. Jan. 1820 sin Kusine Anna Sophie Caroline Flindt, f. 23. Okt. 1797 d. 3. Sept. 1854, Datter af efternµvnte Generallieutenant Jacob F. Han d°de i Slesvig 3. Marts 1856.
|