| Notater |
- {geni:occupation} biskop i Aalborg
{geni:about_me} Kilde
http://www.olifanten.dk/total.web/per00433.htm#0
--------------------
Thestrup, Frands, 1653-1735, Biskop, er født 6. Juli 1653
i Dalby paa Hindsholm og Søn af Præsten Ole T. Moderen,
Kirstine Moth fra Flensborg, var Datter af forhenværende kejserlig
Livlæge Matth. M. og Faster til Sophie Amalie M., Grevinde af
Samsø (XI, 490). 1670 blev han Student efter privat Forberedelse
og studerede derefter østerlandske Sprog i Kiel. 1672 vendte han tilbage til Kjøbenhavn, tog theologisk Examen og blev Dekan paa
Kommunitetet og Alumnus paa Valkendorfs Kollegium. 1675 tog
han Magistergraden, begyndte at studere Medicin og fik tillige Xmed
sin Fætter Matth. Moth (XI, 485) Vejledning i Anatomi hos Dr.
Niels Steensen. Dette Studium blev dog afbrudt allerede s. A.,
da han blev udnævnt til Rektor ved Nyborg Skole, som han bragte
i god Stand, efter at den havde været sin Opløsning nær. Fra
1681 virkede han tillige som Hjælpepræst i Nyborg med Løfte om
Succession i Kaldet. Hans praktiske Erfaringer fra Skolegjerningen
kom i hans senere Virksomhed Almueoplysningen til gode. 1684
blev han Præst i Nakskov, 1685 Provst i Laalands ijlørreherred og
visiterede ofte i de følgende Aar for Biskop Kingo. For Nakskov
fik han stor Betydning. Igjennem sine omhyggelige Katekisationer
og Fredagsprædikener over udvalgte Stykker af begge Testamenter
vakte han baade hos gamle og unge et aandeligt Røre, som hidtil
var ukjendt i Menigheden. Samtidig hermed blev han optagen som
Medarbejder ved en paatænkt ny Bibeludgave med tilføjede
Fortolkninger, hvortil han udarbejdede Forklaringen til Profeten Hoseas.
Igjennem sin Forbindelse med den Mothske Slægt fik han
Indflydelse paa Udarbejdelsen af Kirkeritualet, ligesom han, vistnok ad
samme Vej, fik sine Embedsindtægter betydelig forøgede ved
Branderslevs Sogns Forening med Nakskov. 1698 blev han Præst ved
Helliggejstes Menighed i Kjøbenhavn og Direktør for de fattiges
Væsen. I sit nye Embede fortsatte han sin kateketiske
Virksomhed til Forargelse for sine Embedsbrødre, der mente, at den
passede bedre i Landsbymenigheder end i Hovedstaden. Men han
lod sig ikke anfægte deraf; fra 1702 af holdt han 2 Gange om
Ugen offentlig Katekisation i Helliggejstes Kirke, og efterhaanden
fulgte de andre Præster i hans Spor. Hans Virksomhed fandt saa
stor Anerkjendelse i hans Menighed, at han allerede s. A. ved
frivillige Bidrag fik oprettet en Friskole i Sognet, hvor en stor Del
af Børnene foruden Undervisning tillige fik Klæder og Bespisning.
Bidragene indgik saa rigelig, at man kunde bygge Skolen et eget
Hus, og at den allerede, førend T. traadte over i anden
Virksomhed, havde en Kapital paa over 5000 Rdl. Efterhaanden fulgte
de andre Sogne dette smukke Exempel, og dermed var Grunden
lagt til Kjøbenhavns Almueskolevæsen. Igjennem den Mothske
Slægt skal T. have faaet Christian VXs Løfte paa Fyns Bispestol,
som han dog ikke naaede frem til. Men 1709 udnævnte Frederik
IV ham paa sin italienske Rejse, i Florents, til Biskop i Aalborg. Før sin Afrejse fra Hovedstaden skjænkede han Valkendorfs
Kollegium, hvor han havde haft Fribolig i sin Studietid, 70 «gode
Bøger» og en stor Samling Universitetsprogrammer.
Under sin Præstegjerning havde T. gjort sig særlig fortjent
ved at arbejde for Almueoplysningen, og han fortsatte denne
Virksomhed i Aalborg, men fra nu af var hans Opmærksomhed nærmest
henvendt paa Almueundervisningen paa Landet. Fra 1712 af søgte
han at gjennemføre Katekisation i alle Stiftets Kirker med en
Inddeling af Børnene i Klasser efter deres Kundskaber, og han lod
Præsten Christoffer Mumme (XI, 506) udarbejde en Katekismus til
Brug for 3 Saadanne Klasser. 1717 holdt han i Aalborg stor
Jubelfest med Prædikener og Katekisationer til Minde om Reformationen.
1731 deltog han i Kongekroningen i Frederiksborg Slotskirke, og
Kongen skjænkede ham i den Anledning et prægtigt Sølvmors
Bispeskrud. 1735 udgav han sine Prædikener over Colossenserbrevet,
som han indledede med en Dedikation til Kongen og Dronningen,
og til Tak derfor fik han Rang med Etatsraader med Anciennitet
fra 1711. Han døde 17. Avg. 1735. Han ægtede: 1. (27. April
1682) Else Mule, Præstedatter fra Nyborg (d. 1697), 2. (12. Dec. 1698)
Magdalene Bornemann (d. 1715), Datter af Assessor Cosmus B. (II,
527) og Enke efter kjøbenhavnsk Raadmand Morten Nielsen Budolph.
Foruden ovennævnte Prædikener og 2 Ligprædikener har T.
udgivet en lille Samling Brudetaler, der kun nævnes her paa Grund
af den grænseløse Smiger, hvormed han i Fortalen overdængede
sin nære Slægtning Matth. Moth, hvem han skyldte sine
Forfremmelser. 1736 solgtes i Aalborg hans store og fortrinlige
Bogsamling. Heraf maa fremhæves 487 Folianter og deriblandt en Række
kostbare Bibeludgaver og Udgaver af Kirkefædrene, desuden, i
forskjellige Formater, over 100 Ligprædikener og mange engelske og
hollandske Værker, nærmest paa Bibelfortolkningens Omraade.
Giessing, Jubel-Lærere I, 472 ff.
J. Larsen, Bidrag t. Kjøbenhavns offentl. Skolevæsens Hist. S. 7 ff.
S. M. Gjellerup. (Bricka: Dansk biografisk lexikon)
--------------------
Generelle notater:
Biskop i Aalborg. Født i Dalby præstegård på Fyn. Blev Mag phil. Rektor i Nyborg, Præst i Nakskov, senere til Helligånds Kirke i København. 1709 Biskop over Aalborg Stift. Samme år blev hans kaldsbrev underskrevet af Kong Frederik IV på dennes udenlandsrejse i Florens. 1731 assisterede han ved Kong Christians VI's salvning. Han blev grundlægger af Aalborgs nuværende Stiftsbibliotek, ligesom han ved sin virksomhed ved Helligånds Kirke i København, lagde grunden til de Københavnske almueskoler.
Han var altid en meget ærværdig, venlig og behagelig mand. Iblandt vore danske biskoper var han den sidste, som bar langt skæg og sit eget hår. Efter 60 embedsår døde han 82 år gammel. Han var biskop i 27 år.
Hans første hustru Else Mule er begravet i Nakskov inde i kirken. Hans 2 hustru Magdalene Bornemann hviler hos ham i Budolfi Kirke i Aalborg i en begravelse bag alteret. Efter sin sidste hustrus død sad han enkemand i 20 år, og omsider træt af mange års arbejde og mæt af mange lyksaligheder, gik han ind til den sidste hvile.
Kilde: L.G. Henrich Bornemann Stamtavle. G.T. Dansk Jubellærere side 110.
Frantz blev gift med Else Hansen Mule den 27-4-1682 i Aalborg , Alborg, Danmark. (Else Hansen Mule blev født i 1658 i Odense, Odense, Danmark og døde den 7-1-1697 i Nakskov, Maribo, Danmark.)
Frantz blev derefter gift med Magdalene Bornemann den 12-12-1698 i København, København, Danmark. (Magdalene Bornemann blev født i 1673 i København, København, Danmark, døde i 1715 i Aalborg, Aalborg, Danmark. og blev begravet i Budolfi Kirke, Aalborg, Danmark.)
- FoXdd:
"FoXed til Verden Ao 1653 om Midnat foXr den 6te Juli i Dalby Praestegaard i Fyen, hvor hans Fader var den haederlige og vellaerde Mand, Hr. Oluf Rasmussen Thestrup, Sognepraest til Dalby og Stubberup Sogne, hans Moder den haederlige og gudelskende Matrone Kristine Moth"
- Begravning
"1735 den 30 Augustus HoXyaedle Hr. Estatz Raad HoXyaervaerdige Hr. Biscop Magister Frands Thestrup begravet i St. Budolphi Kirche i hans eget begravelse bag Alteret. Voxlys til Kirchen" (I augusti 1941 slopades gravrummet. Kistorna - i all sju - flyttades ut paX kyrkogaXrden, daXr de nedgraXvdes paX en plats, som man oXnskar haXlla hemlig.)
- Thestrup inskrevs 1670 som student vid KoXpenhamns universitet; senare studerade han naXgon tid vid universitetet i Kiel, varifraXn han aXtervaXnde till KoXpenhamn. 1675 kreerades han till magister och kallades till rektor vid Nyborg skola. Denna laXroanstalt var mycket foXrsummad, "men han gjorde sig ald Flid for at saette Skolen i Stand igeien, saa at Skolen hvert Aar tiltog. Midlertid blev han Ao. 1681 tillige vice Pastor til Nyeborgs menighed, hvor han som adjungeret successor maatte assistere den gamle svage Sognepraest M. Hans Mule. .. Fra den Tid laerde han baade i Skolen og i Templen med lige Flid og Troskab, indtil han fra dette moXysommelige Embede den 4 Mar til 1684 afhoXysalig Kong CHristian den Vte belv kaldet til Sognepraest for Naschows Menighed i Lolland. Aaret efter blev han udvalgt til Provst over NoXrre Hrred. ... Da han kom til Nakschows Menighed, fandt han en stor Vankundighed blandtungdommen; han gjorde sig derfor al muelig Flid for at oplaere de Unge i den saliggoXrende Kundksab.... Selv fremsatte M. Thestrup paa en enfoldig Maade den aandelige Spise, ret som en Tygge-Mad, de Unge vankudige fik mere og mere Smag paa".
1698 kallades Thestrup till Sognepraest vid Helliggeists Kirke i KoXpenhamn. AXven haXr var han livligt verksam. "Fornemme og formuende Folk besoXgte ikke allene hans Catechisation med Lyst og Glaede og til FoXrnoXyelse, men gjorde go, efter hans Exempel, ved deres milde Gaver en Tilhielp, at han i Aaret 1702 fik en Fri-skole anlagt ved Hel. Geistes Menighed".
1709 15/4 utnaXmndes Thestrup till biskop oXver Aalborg stift. I Aalborg lade han grunden till stiftsbiblioteket. 1735 28/5 fick han "for hans lagne og troe Tieneste i Guds kirke, Rang med virkelige Etats-Raader med Anciennets fra 7 Januarii 1711. ... Han forestod sit Stift som en troe og god Huusholder, og med ald Flid og Alvorlighed straebte for at den guddommelige Sandheds Lys maate giennembryde MoXrhedens Magt och kraftelig forbedre Menneskenes Hierter; ... Han var alltid en meget aervaerdig, venlig og behagelig Mand, men besynderlig i hans hoXye Alder en ret venerandus Senex. Iblandt vore danske Biskoper var han den sidste, som bar langt skieaeg og sit eget Haar. Saaledes sees han med sit Skiaeg og Haar stukken af Bernigeroth i Kobber".
Det ovannaXmnda kopparsticket finns aXtergivet paX sid 250 i H A MoXller, Stamtavle over Slaegterne Stampe og Thestrup.
- DoXd;
"Traet af mange Aars Arbeyde og maet af mange lyksaligheder gik ind til den evige Hvile den 17. Aug. Ao. 1735, da han havde levet over 82 Aar og tient i offentlige Embeder over 60 Aar."
|
1653 - 1735 (82 år)
