Adser Hansen Blume

Adser Hansen Blume

Mann 1804 - 1876  (71 år)

Personlig informasjon    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Adser Hansen Blume 
    Fødsel 28 Nov 1804  Spandet Sogn, Nordslesvig, Denmark Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Kjønn Mann 
    Død 19 Aug 1876 
    Person ID I93724  Boe
    Sist endret 16 Sep 2012 

    Familie Karen Severine Johanne Heiberg,   f. 31 Des 1809   d. Ca Nov 1863 (Alder 53 år) 
    Ekteskap 28 Jul 1832  København, Denmark Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Barn 
     1. E. Blume
     2. Peter Emil Blume,   f. 5 Des 1835   d. 4 Okt 1909 (Alder 73 år)
    Famile ID F30041  Gruppeskjema  |  Familiediagram
    Sist endret 27 Des 2023 

  • Notater 
    • {geni:occupation} Cand. Theol., Sognepræst, Provst

      {geni:about_me} Fra: Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis / side 443-444

      http://runeberg.org/dbl/

      Blume, Adser Hansen, 1804-76, Præst, er født 28. Nov. 1804 i Nordslesvig, i Spandet Sogn. Hans Fader var Kniplingshandler Villads Jensen, der nogle Aar senere blev Degn i Spandet; som saa mange Familier paa den Tid optog ogsaa denne et Slægtnavn, der oprindelig skrives Blom, senere Blume. Hans Moder, der var fra Roager, hed Maren Adsersdatter. I sit 13. Aar kom han i Huset hos sin Farbroder, Kancelliraad N. J. Blume, Herredsfoged i Roskilde, hvorfra han blev Student 1823. I 1829 blev han theologisk Kandidat og var derefter 3 Aar Adjunkt i Roskilde. I 1832 blev han Sognepræst i Mejrup og Førstelærer ved Borgerskolen i Holstebro; 4 Aar senere kom han til Ølby, Asp og Favsing i Nærheden af Holstebro, i en i religiøs Henseende stærkt bevæget Egn, hvor han den Dag i Dag mindes med Taknemmelighed. Senere var han (1848-58) Sognepræst i Stubbekjøbing og Maglebrænde og forflyttedes der fra til Errindlev og Olstrup paa Laaland, hvor han tillige blev Provst for Fuglse Herred (fra 1861). I de nærmeste Aar efter 1848 tog

      han en ikke ringe Del i det nyvakte politiske Liv; baade i 1849 og i 52 valgtes han ikke til Folketingsmand i Stubbekjøbing. I 1853 modtog han Valg til Landstinget, men nedlagde allerede Aaret efter sit Mandat, da han vanskelig kunde faa sit Embede besørget. Hans Hustru, som han ægtede 1832, hed Karen Severine Johanne Heiberg (f. 1808) og var en Datter af Politisekretær P. W. H.; hun døde 1863. Foruden nogle faa, særskilt trykte Taler haves der af ham en Samling «Prædikener til hver Søn- og Helligdag i Kirkeaaret», udgivne af hans Datter (1878).

      Han var en i sjælden Grad agtet og af mange meget afholdt Mand. Han døde 19. Avg. 1876.

      Erslew, Forf. Lex. Wiberg, Alm. Præstehist. I, 324.

      Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 108 f.

      Dansk Missionsblad 1876, Tillægsblad 6.

      V. Schousboe.





      Fra: http://hjem.get2net.dk/louisekoch/koch/byhistorie/Errindlev/kirken.htm

      Errindlev kirke

      Errindlev kirke er en af de ældste kirker der findes på Lolland-Falster, og man regner med at den er tilbage fra ca. 1170 - måske lidt før.

      Sognepræst Peter E. Poulsen har beskrevet kirken således:

      "Bygningen er oprindeligt bygget (1170) med et romansk kor og skib, men siden er der kommet en gotisk forlængelse mod øst af koret. Samtidig er de gotiske hvælvinger bygget ind i kirken. (1275) Tårnet er bygget i reformationstiden dog formentlig først færdiggjort ca. 1600. Der har været våbenhuse både på nordsiden og sydsiden, og der har på kirkegården ligget en middelalderlig tømret klokkestabel".

      I

      I1707 indberetter sognepræst Jacob Poulsen Prip følgende: "Kirken har fra alders tid været kaldet St. Nicolai kirke, fordi søfarende, hvis kurs falder fra østersøen og vesterpå, i hedningsskabets tid have indsat den afguds St. Nicolai træbillede i kirken, hvilken de tilbade om vejr og vind, og den er den første, som ses på den søndre kant i Laaland."

      Som nævnt er tårnet først bygget til i reformationstiden og det er en langvarig byggesag. Man påbegyndte bygningen i 1530, men opførelsen gik i stå, da man var nået til 12 alens højde. I 1594 påbød provsten kirkeværgerne at hjælpe til med det murede tårns opbyggelse. Mogens Gøye på Bremersvold havde lovet 18.000 mursten, som næsten ville række til at gøre tårnet færdigt, så man havde visse forhåbninger, men skønt sognefolket havde lovet i 1597 at spendere100 dlr. til formålet, var man i 1602 endnu ikke kommet i gang med arbejdet. I 1607 støbes nye klokker til kirken, og tårnet må vel da formodes at være færdigt.

      Der har været et våbenhus på sydsiden i den vestlige ende af skibet, som Mogens Gøye lod nedrive i 1619 og erstattede med et nyt på nordsiden. Det har været en lille bindingsværksbygning med tegltag. "

      Læs Peters E. Poulsens fulde beskrivelse her...



      Restaurering

      Kirken har været restaureret flere gange, og i sine 'Minder fra Errindlevs opblomstring' skriver L. Hansen:

      "Hans formand, der hed Mons Gøl skænkede klokkerne til Errindlev kirke i året 1607, tillige med døbefonden og altertavlen. Sidstnævnte blev dog i 1874 erstattet med en ny, da kirken havde fået en større reparation både ind- og udvendig, hvorved den blev cementpudset. Først var kirken hvidkalket, men da den var muret med røde sten blev den helt flakket når der fløj lidt kalk af. Så blev den kalket råd, men det så heller ikke godt ud, for når der falder en plade cement af og skaden skal udbedres, ligner det nye puds ikke det gamle så kirken altid ser ud, som den var bødet med klude".

      Peter E. Poulsen beskriver restaureringen således:

      "Våbenhuset forsvinder ved den store restaurering af kirken i 1873, som er foretaget af Ove Petersen. Det er en hårdhændet restaurering, hvor man fremhæver støttepiller og kamtakker. Der indmures blændinger i tårnet, som vi kan se det nu. Der etableres adgang til kirken gennem en forhal i tårnet, og en del af bakken mod vest graves væk, for at give plads til flere gravpladser. Man finder ved denne restaurering præstedøren i korets sydside, men den forsvinder i den grå stænkpuds, som man har anvendt for at skjule de mange udlapninger i murværket. Herefter lod man grønne planter yderligeredække murene".

      På billedet ses adskillige flere gravstene end i dag og hvis man går rundt, vil man opdage at gravene stadig er placeret geografisk, nemlig Sjælstofte mod syd og Torpe mod nord.

      Provst Adser Hansen Blume

      Der har som det ses til højre været mange præster i Errindlev kirke, og her skal bl.a. nævnes provst Blume som var præst i Errindlev i ca. 18 år. Han var en meget afholdt præst, men hans kone døde desværre tidligt. Han boede derfor i de senere år kun sammen med sin datter Mathilde og deres tjenestefolk på præstegården. Han var oprindeligt fra Haderslev (Tyskland), og nåede også at blive provst for Fuglse herred.

      Efter provst Blumes død d.19. august 1876 besluttede hans datter Mathilde Blume at udgive alle hans prædikener. Blume havde skrevet en prædiken til hver søndag i året, samt til alle højtiderne, og det må have været et utrolig stort og møjsommeligt arbejde for Mathilde omkring 1878, der endte med at fylde 426 sider. I forordet skriver Mathilde:

      "Når jeg efter opfordring fra flere af min afdøde faders mange venner og tilhørere besluttede at udgive en samling af hans efterladte prædikener, har jeg gjort det i den tro og i det håb, at hans sande, levende vidnesbyrd om nåden og frelsen i Christus også efter hans død, ved guds nåde, må kunne virke til opbyggelse og liv. Men jeg skylder ham at sige, at han aldrig har tænkt sig at de skulle udgives. Han har kun skrevet dem til sit eget brug og derfor ikke udarbejdet dem således, som han ville have gjort det, dersom han selv havde overgivet dem til trykken."

      Forrest i bogen har præst, politiker og senere biskop D. G. Monrad også skrevet lidt om provst Blume og hans datter:

      "For en 28 år siden stiftede jeg bekendtskab med fortatteren af disse prædikener, og måtte allerede dengang regne ham til Lolland-Falsters fortrineligste præster....... Den der ved hvor meget udgiverinden har været for provst Blume, hvorledes hun ikke alene lod hygge og orden herske i hjemmet, men også deltog trofast i samlivet med menigheden, og var hans bedste tankers udkårne veninde, vil også indrømme, at næppe nogen bedre end hun kunne forestå udgivelsen af hans efterladte prædikener, således at netop hans persons ejendommelighed blev bestemmende ved valget."

      Monrad var bl.a. en af mændene bag udformningen af den første grundlov i 1849, og sad i Rigsdagen - datidens Folketing - i en længere periode. Blume var også selv politisk interesseret og valgtes i 1849 til folketingsmand i Stubbekøbing.

      Eksemplarer af Blumes gamle samling af prædikener eksisterer stadig, og herefter følger et par prædikener fra bogen som alle er skrevet før 1876:

      Fra:

      http://hjem.get2net.dk/louisekoch/koch/Download/folketaellinger/ERR1860.txt

      Præstegården

      Adser Hansen Blume 56-gift Haderslev præst

      Karen Severine Johanne f. Heiberg 52- København kone

      Peder Emil Blume 25-ugift Holstebro theologisk

      kandidat søn

      Elise Mathilde Blume 22- --- Ringkøbing datter

      Christian Ludvig Hemmingsen 30 .--- Stege karl

      Ane Hansdatter 20- --- Olstrup pige

      Ane Hansdatter 24- --- Ringsebølle ---