| Notater |
- {geni:occupation} Kammerherre, Godsejer
{geni:about_me} Adeler var 2 gange gift: først med Juliane Cicignon, fra hvem han blev separeret i 1785; derefter med Caroline Løvenskiold, f. Schubarth, enke efter kammerjunker Jacob Løvenskiold paa Borgestad. Hun døde 1798, og saa var han da i sine sidste aar alene om den store husholdning, hvor der var rigelig plads for yndlinger og intriger og sladder, og hvor han uindskrænket kunde pleje sine gammelmands-egenheder. En stor matkrok synes han at ha været, og traditionen har sat hans død i forbindelse med mangel paa maade hold i den retning, idet han døde af slag under et besøk paa Sem 1/11 1810.
Sources
[S2] Dansk Biografisk Leksikon.
- Adeler, Frederik Georg, 1736-1810, Stiftamtmand. Han
er f°dt 25. Avg. 1736, formentlig paa Forµldrenes
Ejendom Gundetved i Sjµlland, og var S°n af
ovennµvnte Stiftamtmand Fred. A. (d. 1766). Han
skal allerede vµre bleven Lieutenant som Barn,
blev i sit 19. Aar (1755) Kapitajn og 1756 ansat
i denne Egenskab ved 2. Vesterlenske Regiment,
hvor han 1761 opnaaede Sekondmajors Karakter;
o. 1757 blev han Kammerjunker.
Efter at have
faaet Afsked fra Militµretaten i April 1764 blev
han i Juli s. A. Amtmand i Bratsbergs Amt og 1769
Kammerherre. 1771 blev han mod sin
Vilje forflyttet til Lister og Mandals Amt, da
det ansaas mindre heldigt, at han var Amtmand i det
Distrikt, hvor hans Ejendomme vare beliggende. Han kom
imidlertid efter Ans°gning (og med en Restriktion med
Hensyn til T°mmerhandelen) allerede 1773 tilbage til
Bratsbergs Amt, hvor han efter den store Ildebrand
i Skien i Nov. 1777 vandt megen Popularitet ved sin
store Godgj°renhed mod de brandlidte. Tidligere i
samme Aar var han udnµvnt til Ridder af Danebrog. 1781
blev han Stiftamtmand i Christianssand og fik
Afsked i Aaret 1788 i Anledning af de af Christian
Lofthus vakte Uroligheder.
Han var to Gange gift,
f°rste Gang 1762 med Juliane Ernestine v. Cicignon
(f. 1744 d. 1799), fra hvem han blev separeret 1785;
anden Gang 1796 med Caroline Rudolphine v. Schubarth
(f. 1760 d. 1798), Enke efter Kammerjunker Jacob
L°venskiold til Borrestad. A. var Ejer af Gims°
Kloster med Bratsberg, hvor hans Jordbrug indbragte
ham en Prµmie i Aaret 1776. Da hans eneste S°n,
Anton Beatus A., f. 1767 d. 1843 som Kammerjunker
og sidste Mand af Slµgten i Norge, var svag paa Sjµl
og Legeme, bestemte Faderen, at Godserne efter hans
D°d skulde tilfalde hans Broders°ns Linje i Danmark
mod Udbetaling af en Livrente til S°nnen.
__________________________________________________
Fredrik Georg Adeler. Han var f°dt i Danmark 25/8 1736, men blev i sit 28nde aar amtmand i Bratsberg. Efter at ha vµret amtmand her i 7 aar, 1764XÇæ1771, blev han mot sin vilje forflyttet til Lister og Mandals amtmandsembede, somhan indehadde 1771-1773, men var saa 1773jem til Gims°, hvor han senere bodde som privatmand og hadde nok at vareta.
Paa Kristian den 7des f°dselsdag 29de januar 1777 stiftet han under et stort gilde paa Gims° det saakaldte "opmuntringsselskab" for landmµnd i amtet. Selskapet holdt ogsaa senere sine aarlige m°ter hos ham, hvorunder prµmier og medaljer utdeltes til de dygtigste jordbrukere. Selv var Adeler en fremragende jordbruker hadde i 1776 faat den mellemste av de 3 prµmier paa 150-100XÇæ50 riksdaler, som det danske riksstyre hadde utsat til aarlig utdeling i Norge.Det oplystes i den anledning, at han hadde dyrket op av nyt 50 t°nder land, gravet 5,000 alen hovedgr°fter 12,000 sidegr°fter samt tillagt klostret 7 og Bratsberg hele 24 nye husmandspladser. Selskapet avl°stes 30/7 1830 av det nuvµrende "landhusholdningsselskap" for amtet.
Efter Skiens store brand i 1777 i den vµrste aarstid, november maaned, underholdt Adeler hele vinteren over 70 mennesker og gav derhos husly til saa mange, som der var plads for i hans rummelige huse. [17]
Da kronprins Fredrik (den senere Fredrik den 6te) i 1788 bes°kte Skien hvor han bodde i BXrnholdts gaard retfor broerne (brµndt i 1886), avla han ogsaa kammerherre Adeler et bes°k paa Gims°. Dette gjorde Adeler meget vµsen av og lot til minde derom reise en stor st°tte i haven paa Gims°. Den er nu opstillet i museumshaven paa Brµkke og erstattet paa Gims° med en efterligning i granit. Da st°tten er av en art bl°t marmor, er stenen adskillig forvitret og inskriptionerne utvisket, men dog endnu lµselige.
Det paa st°tten anbragte h°itravende vers er ganske karakteristisk og skal gjengives her:
H°ytidelige sted, i dine dunkle skygger
skal Fredriks gyldne navn opflamme Nordmands aand,
mens dette minde, som erkjendtlighed ham bygger,
usvµkket, evig staar og trodser tidens tand.
Her stod han smilende og vinked saligheder
fra himmelens og fra sin faders trone frem.
Ja, Nordmµnd, knµler her for ham, som elskede eder,
som skabde overflod i Nordens kolde hjem.
Det synes underlig, isµr naar man tµnker paa den tullete far i Danmark og den meget uanselige kronprins, at slikt kunde bydes og mottages, uten at f°les som den groveste harcellas. Men saa var tiden. En Skiensdame har forfattet verset.
Adeler pleiet senh°stes at foreta en aarlig inspektionsreise til sine gaarder, navnlig i Gjerpen. Det gjorde han ogsaa i 1810, i sit 75de aar. Han bes°kte da ogsaa Sem ved B°rsesj°s °vre ende. Gaardens 3 bruk hadde likesiden 1723tilh°rt den Adelerske familie. Forpagteren, proprietµr Peder Haraldsen, vilde holde et mindre selskap i den anledning og hadde indbudt prokurator Brangstrup, som bodde paa Grini, like i nµrheten, og provst Blom paa Gjerpen, som ogsaa kunde siges at bo i nabolaget, Adeler hadde med sig sin son Anton Beatus, godsforvalteren Dahl, en bror av Dahl, som var gartner paa klostret, og to til, i alt 6 personer, som alle kj°rte sammen i en tung karet med 4 hester for. Der blev traktert sterkt til aftens med medisterp°lse og anden ½r°rig matX. Kammerherren som var en storµter og en meget svµr og korpulent mand, tok dygtig til sig av retterne. Sµrlig den aften lot han sig maten smake, da han ikke hadde spist stort f°r om dagen; han kom nok nµrmest. fra Bratsberg. Aftenen var m°rk, en f°rste novemberaften, og veien yderst slet. Haraldsen bad derfor selskapet slaa sig til hos ham om natten; men kammerherren vilde endelig hjem. Da de hadde lykter paa vognen mente han, at det ikke var nogen fare. Brangstrup og Blom, som gik hjem tilfots, blev lyst bortover av en gut. Da veien var svµrt s°let, f°rte han dem ind paa jordet, hvor der var nogenlunde t°rt. Adelers kusk som trodde de gik veien, styret hestene efter guttens lykt, og den store, tunge karet med alle disse mennesker i vµltet overende i gr°ften. Ingen av de andre kom dog videre til skade; men da kammerherren blev drat frem av vognen, var han bevisstl°s og ogsaa nµsten livl°s at se til. De vendte da tilbake med ham til Sem, og der sendtes °ieblikkelig bud ned til Skien for at hente lµgen, landfysikus i Bratsberg, S°renssen, den senere professor. Da han kom tilstede, erklµret han, at d°den alt var indtraadt, dog, mente han, ikke egentlig som f°lge av noget sterkt st°t ved vµltingen, men snarere paa grund av kammerherrens overfyldte mave.
Han blev bisat i familiebegravelsen ved Solum kirke, hvor hans kiste senere var at se. Folkesnakket sa, at han laa der med en p°lse i halsen, hvorav han var blit kvalt . Han laa der med sin mor og sin anden hustru. Han hadde selvbygget Solums kirke i 1766 og indrettet begravelsen. Kirken blev i 1854 av den davµrende eier av Gims°, enkefru Cappelen, skjµnket Solums kommune, og der blev da, i likhet med hvad der litt senere blev gjort med den B÷rtingske begravelse i Gjerpen kirke, indrettet et barnevµrelse av gravkapellet. De d°de, som hadde endt livet og gjort sin sidste kirkereise, vek pladsen for dem, som skulde begynde paa det og gjorde sin f°rste kirkereise. Kisteplaterne av Adelers og hans mors kister opbevares nu i kirkemuseet paa Brµkke. Paa kammerherrens er hans titulatur angit saaledes: XÇ¥Den H°yvelbaarne Her Friederich Georg Adeler, stiftsbefalingsmand, Kammerherre Ridder af Danebrogen, Stor Kors og Herre til Giems° Kloster, Medlem of Wiidenskabernes Selskab i Trondheim.XÇ¥
Adeler hadde git et legat til lµngere skoleundervisning for barn fra hans gaarder Bratsberg og Follaug. Ved Skiens byutvidelse i 1854, hvormed var forbundet Bratsbergklevens utskillelse og henlµggelse til byen, blev legatkapitalen delt mellem Skien og Gjerpen. Gjerpen har nu i flere aar opsparet renterne av sin del for med tiden at nyttiggj°re dem paa en heldigere maate, end f°r kunde ske.
Kammerherre Adeler var f°rst gift med Juliane Cicignon, fra hvem han blev skilt i 1785. Senere giftet han sig igjen med enken efter kammerjunker Jakob L°venskiold, Karoline Schubert, der d°de i 1798, 12 aar f°r sin mand. Jeg kjender ikke til, hvem der mest hadde skylden for skilsmissen fra den f°rste hustru, men har ondt for at tro, at det var Adeler. Navnet Cicignon var dengang et kjendt navn; ti der har vµret 3 generaler i Norge, far, s°n og s°nnes°n, av dette navn. Familien var av hollandsk adel. Den f°rste av generalerne, bedstefaren, d°de 1696, den sidste 1766 som stiftsbefalingsmand i Bergen. 12/1 1746 fik han f°lgende vidnesbyrd i sin chefs ½konduitelisteX: ½Obrist Lieutenant: Ulrich, Friederich Cicignon. Middelmaadig statur, dog av smuk exterieur (ydre). Aldeles ikke til laster hengiven, men til det, som rosvµrdigt og dydigt vµre kand. Er af en meget hurtig og god begreb, applicerer sig med ald optµnkelig flid paa tjenesten, hvorfore hand og kand vente fuldkommen fremgang og progress.X Fru Adeler maa antagelig ha vµret hans datter; ti familien utd°de alt i 1815; men man skulde ikke ha trodd, at hun da kunde vµret saa slem, skj°nt hun paa ingen maate har saa tiltalende et ansigt som hendes mands.
|
1736 - 1810 (74 år)