{geni:about_me} Det fortelles om Ole, at han var en stille mann av samme bløte gemytt som moren. Måske var han ikke
sterk, måske har også anstrengelsen ved, så ung og uerfaren, at overta forretningen vært ham for
svær: nok er det, han fikk blodstyrtning, døde og blev 6. sønd. e. påske 1785 gravfestet på Leines
kirkegård. Et hurtig ført liv: tidlig prøvet i livets alvor, tidlig gift og tidlig ferdig med livet. Men dog
har han vært av den aller største betydning for slegten. Han var i Norge den eneste mann ved den tid
med navnet Schøning og med mannlige arvinger.