Gerhard Heiberg Daae

Gerhard Heiberg Daae

Mann 1788 - 1860  (71 år)

Personlig informasjon    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Gerhard Heiberg Daae 
    Fødsel 30 Mar 1788  Leikanger, Leikanger, Sogn Og Fjordane, Norge Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Kjønn Mann 
    Død 25 Mar 1860  Høyanger, Sogn Og Fjordane, Norge Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Person ID I9803  Boe
    Sist endret 16 Sep 2012 

    Far Anders Ludvigson Daae,   f. 4 Jan 1758, Lindaas Finn alle personer med hendelser på dette stedetd. 18 Mai 1816, Leikanger Finn alle personer med hendelser på dette stedet (Alder 58 år) 
    Mor Anne Sofie Heiberg,   f. 10 Apr 1757, Sogndal, Sogndal, Sogn Og Fjordane, Norge Finn alle personer med hendelser på dette stedetd. 31 Mai 1807, Sjøstrand, Leikanger, Sogn og Fjordane, Norge Finn alle personer med hendelser på dette stedet (Alder 50 år) 
    Famile ID F4379  Gruppeskjema  |  Familiediagram

    Familie Christiane Sofie Sophie Fasting,   f. 20 Nov 1795, Vik, Vik, Sogn Og Fjordane, Norge Finn alle personer med hendelser på dette stedetd. 1 Jul 1887, Høyanger, Sogn Og Fjordane, Norge Finn alle personer med hendelser på dette stedet (Alder 91 år) 
    Barn 
     1. Thomas Fasting Daae,   f. 9 Feb 1818   d. 31 Jan 1871 (Alder 52 år)
     2. Anne Sophie Heiberg Daae,   f. 20 Okt 1825   d. 25 Feb 1849 (Alder 23 år)
     3. Karen Daae,   f. 14 Feb 1828   d. 2 Mar 1908 (Alder 80 år)
     4. A. Daae
     5. A. Daae
     6. A. Daae
     7. M. Daae
     8. J. Daae
     9. A. Daae
    Famile ID F2786  Gruppeskjema  |  Familiediagram
    Sist endret 27 Des 2023 

  • Notater 
    • {geni:about_me} Gerhard Heiberg Daae f.paa Lunde kapellangaard i Leikanger30/3-1788 var sineforældres andet barn og opkaldt efter morfaren provst Gerhard Heiberg.

      Som sin ældre bror var han bestemt til at studere ,blev i hjemmet undervist av de samme lærere og i 1806 indsat i Bergens kathedralskole ,kom i øverste klasse ,hvor han var i to aar ; 2/4 -1808 ansøgte han om at maatte blive ansat som fænrik , da "de tiders omstændigheder begunstigede saadanne forsætters udøvelse" , og med ansøgningen fulgte en attest fra skolens rektor ,proffesor Arentz ,dateret Bergen 31/3 -1808 ,hvori udtaltes : "Da Gerhard Haiberg Daae ... har ytret det ønske i indeværende krigstid at tjene kongen og landet i den militære stand ... kan jeg med fuldkommen sanhed give han det bedste vidnesbyrd... da han har udvist alvorlig flid, anstændig opførsel og ædel tænkemaade." -- 16/5 s.a. unnævnt til fænrik og s.a. avanceret til second- og premier-løytnant ved det Bergenhusiske infanteriregimente ; udnævnt 1812 til stabskaptein ved Jægerkorpset og 1813 chef for Søndre Hardangerske regiment ved Bergenhuiske skarpskytterbataillon og s.a. forflyttet til Tjugumske kompagni. Han var med ved Rakkerstad 1814 ,og om denne affære ,hvor han blev taget til fange, meddeler han selv : Paa grund af den paany udbrudte krg med Sverige blev bataljonen beordret om høsten til Østlandet ,og jeg gjorde forposttjeneste i Smaalenene under Staffeldts overkommando ,lige til fiendtlighederne begyndte i juli 1814.

      Efterat man i flere dage havde rekogoseret for at opdage fienden stansede man ved Sækkeland , hvor man traf svenkerners forposter under fremrykning ; tropperne formede strax kjede. Om natten kl.2 den 6.august fik samtlige tropperordre at trække sig tilbagetil Bodal, hvorman ankom kl.9 morgen og strax efter ankomsten dertil indtraf ogsaa den svenske arme. Med den mig betroede 4.divisionaf Bergenhuiske skarpskytterbataillon blev jeg beordret at bryde op fra Bodal til Rakkerstad kirke, menforindenjeg komderhen ,udsattes jegfor den mest levende ild , derend mer blev tilfældet ,jo nærmere jeg kom op mod kirken. I dette øieblik retirerede Staffeldt skyndsomt tilbage. Som jeg med mine folk holdt en haardnakket stand i 2 timer modde svenske skarpskyttere ,saa længe de var posterede ligeoverfor mig og fik dem tilføiet et ikke ubetydeligt tab, ligesom jeg ogsaa fik endel døde og saarede paa min side, fik fiendens hovedstyrke i dette tidsrum en bro over Bodals elv opkastet og samtlige hans troppeavdelinger kom der over. De svenskes styrke var de norskes meget overlegen, hvoeved de norske saa sig nødt til i skyndsomste hast at retirere. Fra Rakkestad i etskovrig terræn moverede fienden mod min division tilbage omtrent 1/8 mil under min divisions fægtende retirade , hvorved jeg kom sammen med Leegards og Beichmanns divisioner i skoven. Høist uventet blev derpaa jeg med4 mand afskaarne og tagne fangede omtrent kl. 3 eftermiddagen, efteat jeg blev omringet af de Carlstadske jægere førte af captain Gyllenhaal. Det frygteligste øieblik jeg har oplevet ,men jeg trøstede mig med bevidstheden om, atjeg havde opfyldt min pilgt. Jeg ved ,det er krigens frugter , og man maabøie sig for skjæbnen. Man bragte mig hentil den svenske overbefalende general grev Vegesach ,denne trøstede mig med ,at han havde lidt en lignende sj\kjæbne og roste mit forhold. Paa hans befaling blev jeg ført tilbage til vagten, senere ud paa eftermiddagen blev jeg ført hen til hovedvagten i præstegaarden ,hvor generalen overleverede mig min sabel med tilsagn, at dette skildemeldesfor hans kgl.høihed kronprinsen, der naadig modtog mig ; dagen efter 9.august kom hans maj. CarlXIII ind med flere fra flaaden, man fremstllede mig for ham, med megen vanskelighed kunde han høre, hvad oberst Arvidson sagde om mig.

      C.W. Kleen sigr i sin bog"Detaljer ur falttægetiNorge1814"side254: Dagensstrid genomhvilkenVegesackløste sin uppgift at besette det vigtige vagskillet vid Rakkestad havde kostet svenskerne 15 mand dødesamten officer ,kaptein Gyllenhaal ,två underofficerare og 34 mand sårade. I fanger hade svenskarne tagit en officer, kapten G.H. Daae og 39 mand af Bergenhuiska skarpskytterbatallion.

      Som følge av konventionen til Moss 14/8 erholdt han sin frihed 19---78 og reiste saa med divisionen tilbage til Lærdal ,overrtokkommandoen og boede paa Leikange hos sine forældre.

      Ved armereduktionen i 1818 gikhan av paa vartpenge og bosatte sig da paa gaarden Maaren I Ladvik ,hvor han ivrig syssellsatte sig med gaarden drift. "Gud har givet mig god helbred, sorgfrit udkomme og retskafne børn. Mit velvære maa især tilskrives min elskede kones utrættelige bestræbelser for vores alles vel.

      Skrevet ut fra boken "Stamtavle over familien Daae i Norge" .Utarbeidet efter stiftsarkivar Anders Daaes efterladte papirer av Aagot Daae. Utgitt i 1917