| Notater |
- {geni:occupation} RigsrXd
- E.K. bestemtes for den gejstlige Stand og sendtes, vistnok 1531, for sine Studiers Skyld til Frankrig. S.A. fik han, formodentlig til Bestridelse af Udgifterne ved Rejsen Domprovstiet i Roskilde og havde senere ogsaa Prµbender i Aarhus (indtil 1540) og i Viborg. Om hans Studier i Udlandet vides intet nµrmere. Han har uden Tvivl, som vanligt var for Gejstlige der aspirerede til h°jere Stillinger i Kirken, isµr studeret Jura. Hans Indsigt i dette Fag og hans alsidige Dannelse tyder paa at han har benyttet sin Tid godt, ligesom de gode Sprogkundskaber, for hvilke han roses, g°r det sandsynligt, at han har bes°gt andre Lande end Frankrig. Han foranledigede under sit Ophold i Udlandet Basel¡udgaven af Saxo 1534.
Senest 1535 var han igen i Danmark hvor Reformationen imidlertid forandrede hans Livsbane. Dom-provstiet, med hvilket siden 1539 fulgte Stillingen som en af Universitetets Konservatorer, bevarede han vel til 1543, men i °vrigt gik han inden lµnge over i Statstjenesten, hvor han blev en stµrkt benyttet Mand, der paa Grund af sine Kundskaber, sin praktiske Dygtighed og sin Karakter n°d stor Anseelse og Tillid. Vistnok 1541 fik han Aastrup Len i Vendsyssel, 1549 tillige Lundenµs Len, hvilke han begge beholdt til sin D°d.
Omkring 1543 blev han endvidere Rigsraad og blev baade f°r og senere i udstrakt Grad anvendt som Diplomat; if°lge sin Gravskrift skal han have deltaget i atten diplomatiske Sendefµrd.
Sµrlig er hans Navn dog knyttet til Fors°get paa at tilvejebringe en almindelig dansk Lovbog til Afl°sning af Landskabslovene og den senere spredte Lovgivning. Dette Arbejde beskµftigede ham allerede f°r 1557, men sk°nt han allerede da mente at vµre langt fremme med det, og sk°nt det ikke manglede paa kraftige Tilskyndelser fra Kongerne, naaede han aldrig at faa det fµrdigt. Han havde ogsaa sat sit Maal h°jt, idet han ikke vilde n°jes med en blot mekaniskSam-menskrivning og systematisk Ordning af de µldre Love, men tilsigtede at bearbejde dem og navnlig at udfylde dem paa ulovbestemte Omraader, saa at der kunde fremkomme en fuldstµndig og moderne Lovbog. Der er bevaret omfangsrige Udkast til de fleste Afsnit af Lovbogen, til Dels i fuldt gennemarbejdet Form og af disse ses, at E. K. havde ikke faa Forudsµtninger for at l°se Opgaven godt, bl. a. Evne til at formulere Retsreglerne klart og i et godt Sprog. Af hans Program fulgte, at han paa mange 0mraader maatte g°re Laan fra romersk og anden fremmed Ret. men hvor µldre brugelige danske Love forelaa, holdt han sig til dem.
Foruden Lovudkastet haves fra E.K.s Haand en god h°jtysk Oversµttelse af Jyske Lov, dediceret til Christian III. 1557. Den var vistnok tµnkt som en Afl°ser af den i S°nderjylland benyttede plattyske Tekst, men blev f°rst udgivet af P. H. Resen 1684 sammen med en lille af E.K. forfattet tysk Afhandling om Vrag.
E.K.s Forhold til en tysk Oversµttelse af Thords Artikler er derimod ikke klart. Han digtede ogsaa Salmer, af hvilke fire blev optagne i Hans Thomesens Salmebog (1571), og Lyskander til-skriver ham endelig Forfatterskabet til denrimede Kong Hans Kr°nike, der optoges i Udgaven af Rimkr°niken 1533, men Rigtigheheden af denne Tradition er bestridt. E. K. var i det hele en aandelig interesseret Mand; Niels Hemmingsen, der dedicerede ham sin XDe lege naturµ½,omtaler ham som sin Velg°rer. Sit Bibliotek efterlod han til Roskilde Skole. - E. K. blev Ridder ved Frederik II.s Kroning 1559. Han var Ejer af Fµdrenegaardene Bustrup og Aastrup samt af Parter i Skernegaard og Bj°rholm arvede efter den m°drene Slµgt.
|
1510 - 1564 (53 år)
