| Notater |
- {geni:occupation} Rigsråd
{geni:about_me} Frederik Reedtz[1]
1586 - 1659
Fødsel 1586 Antvorskov (Slagelse H.)
Køn Mand
Død 08 jun. 1659 København (Copenhagen)
Sidst ændret 06 jun. 2010
Far Peter Reedtz, f. 1531, Schulzendorf, Mark Brandenburg, Germany , d. 21 sep. 1607, Tygestrup (Kongsdal) - Undløse, Merløse, Holbæk, Danmark
Mor Karen Rostrup, f. ca. 1560, d. 1636
Familie 1 Birgitte Brahe, f. 1591, d. 1627
Gift 09 jul. 1609 København (Copenhagen)
Børn
> 1. Kirsten Reedtz, f. 26 sep. 1610, Tygestrup (Kongsdal) - Undløse, Merløse, Holbæk, Danmark , d. 30 aug. 1646, Antvorskov (Slagelse H.)
2. Steen Reedtz, f. ca. 1612, d. 1682
> 3. Peder Reedtz, f. 17 nov. 1614, Tygestrup (Kongsdal) - Undløse, Merløse, Holbæk, Danmark , d. 10 jul. 1674, København (Copenhagen)
> 4. Karen Reedtz, f. 1616, d. 1709
> 5. Margrethe Reedtz, f. Skønnet ca. 1618, d. 1697, Rydhave Gods (Ginding H.)
> 6. Tønne Reedtz, f. ca. 1620, Svenstrup Gods (Ramsø H.) , d. 09 jun. 1669, København (Copenhagen)
> 7. Sophie Reedtz, f. 22 jul. 1623, Tygestrup (Kongsdal) - Undløse, Merløse, Holbæk, Danmark , d. før 10 feb. 1691
> 8. Jørgen Reedtz, f. ca. 1625, Tygestrup (Kongsdal) - Undløse, Merløse, Holbæk, Danmark , d. 1682
> 9. Birte Reedtz, f. ca. 1625, Tryggevælde - Karise, Fakse, Præstø, Danmark , d. 15 mar. 1668, Svaneholm Slot, Skaane, Sverige
> 10. Beate Reedtz, d. 1703
Sidst ændret 27 mar. 2010
Familie-ID F2480 Gruppeskema
Familie 2 Sophie Høeg (Banner), f. 16 nov. 1588, d. 1653
Gift 22 jun. 1634
Børn
1. Birgitte Reedtz, f. ca. 1650, d. 1699
> 2. Helvig Reedtz, f. ca. 1652, d. 24 maj 1681, Jensgaard - Glud, Bjerre, Vejle, Danmark
Sidst ændret 20 maj 2009
Fødsel - 1586 - Antvorskov (Slagelse H.)
Gift - 09 jul. 1609 - København (Copenhagen)
Død - 08 jun. 1659 - København (Copenhagen)
Billeder
Frederik Reedtz
Coat of arms - Reedtz
Slægten Reedtz våben; et forfra set rødt Tyrehoved i Guld, paa Hjelmen en nedadvendt blaa Pil mellem to Guld Strudsfjer og yderst to røde Strudsfjer.
Historier
Slægten Reedtz - Reedtz-Thott
Notater
til Tygestrup og Hørbygaard (1607), Løjstrup i Galten H. (1631-36), Bogenseholm i Mols H., Vedø i S. Horns H. 1631 og Fævejle i Djursland (1648), 1590 i Sorø Skole, 1603 imm. i Orléans, 1603 i Basel, 1605-08 Hofjunker, deltog somFænrik i Kamarkrigen ved Erobringen af Øland Aug. 1611: forlenet 1619-22 med Svendstrup, 1622-32 med Tryggevælde, 1632 med Barritskov, Menstrup (solgt 1662 af Arvingerne), 1638 med Vordingborg, 1648 med Beldringe, var 1632 Ritmester ved den sjællandske Rostjeneste, 1637 Landkommisær, ejede i 1625 1342 Tdr. Htk., 1634 i Dresden ved Hertug Ulriks Begravelse, Dec. 1644 Rigsraad.
Kilder
[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1947:II:38.
KJM
--------------------
til Tygestrup og Hørbygaard (1607), Løjstrup i Galten H. (1631-36), Bogenseholm i Mols H., Vedø i S. Horns H. 1631 og Fævejle i Djursland (1648), 1590 i Sorø Skole, 1603 imm. i Orléans, 1603 i Basel, 1605-08 Hofjunker, deltog somFænrik i Kamarkrigen ved Erobringen af Øland Aug. 1611: forlenet 1619-22 med Svendstrup, 1622-32 med Tryggevælde, 1632 med Barritskov, Menstrup (solgt 1662 af Arvingerne), 1638 med Vordingborg, 1648 med Beldringe, var 1632 Ritmester ved den sjællandske Rostjeneste, 1637 Landkommisær, ejede i 1625 1342 Tdr. Htk., 1634 i Dresden ved Hertug Ulriks Begravelse, Dec. 1644 Rigsraad.
Slægten Reedtz - Reedtz-Thott.
Den her omhandlende Slægt Reedtz fører i sit Vaabenskjold et forfra set rødt Tyrehoved i Guld, paa Hjelmen en nedadvendt blaa Pil mellem to Guld Strudsfjer og yderst to røde Strudsfjer.
Slægtsnavnet, der afledes af det gammelslaviske rêka: "et Sted ved Floden", forekommer som Stedsbetegnelse tidligst i Mecklenborg i Amtet Güstrow ved Floden Warnow, 9 km. nordlig for Byen Schwaan, nu Gods og Gaard Reez i Kavelstorf Sogn, første Gang nævnt i et Kammerregnskab fra Rostock fra 1283. Et Minde om Slægtens Ældste Bebyggelse er Burgberg, der østlig for Floden Warnow hæver sig op over Kærnen af Godset. I Aarene 1280-93 var Johannes de Retze (Reze) Kapellan og Notar hos Fyrst Nicolaus af Werle, der i sit Skjold fører et fremadvendt Tyrehoved. Vaabenfællesskabet med Slægten Reedtz lader formode, at denne har staaet i Tjenesteforhold til Dynastiet Werle.
Kavelstorf (oprindeligt Kaboldistorpe) viser tilbage til den ældste her bofæstede adelige Slægt Kabold, der optræder tidligst i 1221 med Ridderen Ludwig Kabold og hørte til Fyrst Henrik II af Werles Vasaller. Denne Æt fører i Skjoldet en med 4 Roser besat Hjelm. Kavelstorf gik i det 14. Aarhundrede over til Slægten Rütze, hvis Skjold viser
et Tyrehoved over to Ørneflugter.
1386 nævnes i et Diplom Werner Rütze tho Caboldestorp, men hans Slægt kan føres tilbage til Ridder
Elias Rüze i Ratzeburg, der 1237 bekræftede den derværende Biskops Indstiftelse af Klostret Rehna.
1275 er Væbneren Nicolaus Rüze blandt Fyrsterne af Werles Vasaller i Güstrow. 1310 nævnes en Søn af Ridder
Ruze (Ruce filius Rucen militis) som delagtig i Mordet paa Bytjeneren Rostock. I Kirken i Kavelstorf findes en velbevaret Ligsten over Werner Ruze, død 1342 og hans Hstru Berta. Stenen forestiller en Ridder i fuld skikkelse, paa Hovedet en Hjelm, hvori tydelig er indhugget to Roser. I den højre Haand holder Ridderen et Sværd foran Brystet, i den venstre et tresidet Skjold, i hvilket ses et Tyrehoved over to Ørnevinger.
Indskriften paa Stenen lyder (Forkortelser og de ikke mere læselige Bogstaver interpolerede):
ANNO DOMINI MCCCXLII [FERIA] V POST MARTINI OBIIT WERNERUS RUZE [FAMULUS]. ANNO DOMINI MCCC - - | - - - ECI OBIIT BERTA UXOR EIUS.
Dødsdagen er herefter 14. November.
Denne Werner er formodentlig Fader til den ovenfor nævnte Werner Rütze. At familierne Rütze og Barnekow (i Mecklenborg), uddød omkring 1600, er stambeslægtede, turde fremgaa af deres Vaabenfællesskab. Det Barnekowske Vaaben viseri Skjoldet et sort Tyrehoved over to nedhængende Vinger i Rødt; paa Hjelmen to Spillebrikker. Formodningen bekræftes af den Omstændighed, at de optræder sammen. Saaledes udsteder Ridderen
Raven von Barnekow og Væbneren Johannes Rutze i Rostock i Fællig en Gældsforskrivning.
Samtidig med Familien Rütze har der, uden Tilknytning til denne, i Mecklenborg levet personer af Navnet Reetz, saaledes
Gotfred Reetz, Raadsherre i Malchin, der 1345 har bekræftet Afhændelsen af Møllen i Benitz til Klostret i Dargun. Han og hans Slægt fører i Vaabenet et mod højre vendt skraadelt Skjold, prydet paa hver side af fem Fjer. i hans Segl læses S' GOTFRIDI DE RETZE.
Familien Rütze forekommer kun sjældent i Oldbreve og udslukkes ret tidligt og ubemærket i Mecklenborg. Den her oprindeligt bofæstede Slægt Reedtz, om hvis Forbindelse med Familien Rütze der kun kan fremsættes Gisninger, er over Pommern fra Neumark indkommet til Danmark i Kong Frederik II's Tid. Slægtens ældste Besiddelser i Vestpreussen var Mehlgast, Regierungsbezirk Marenwerder, nu en Landsby 3 Mil SSV for Deutsch Crone, og Schulzendorf, 3 3/8 Mil SV forDeutsch Crone. Paa Schulzendorf er den danske Slægtslinjes Stamfader Peder Reetz (X1607) født, og her hans Fædre tilbage til Midten af det 15. Aarhundrede været bofæstet i tre Generationer før ham (nærmere om de her nævnte Besiddere af Schulzendorf kan paa Grund af Tidsforholdene ikke oplyses).
I Ligprædiken over Peder Reedtz opføres hans Aner saaledes:
Hans Reedtz (f. o. 1450), g. m. Catharine von Wopersnow af en pommersk-neumarksk Slægt. - Søn:
Claus Reedtz (f. o. 1475), g. m. Ursula von Velschow fra Waldow. - Søn:
Michael Reedtz (f. o. 1500), g. m. Sophie von Bornstedt, Datter af Lambert von Bornstedt fra Lauchsstädt, hvis Vaaben ses i Karrebæk og Fodby Kirker. - Søn:
Peder Reedtz til Tygestrup (f. 1531 - X 1607) som er slægtens ældste danske Stamfader. - Søn:
Rigsraad Frederik Reedtz (X 1659), hvis sønner var (1 - 3):
1. Kansler Peder (X 1679), Fader til Holger til Palsgaard (se nedenfor) og Christian til Børglum
Kloster, hvis Søn kun efterlod Kvindelig afkom.
2. Tønne til Barritskov (X 1669) havde Sønnen Generalmajor Valdemar (X 1724), Fader til Tønne til
Barritskov, der kun efterlod en Datter.
3. Jørgen, Ambassadør i Madrid (X 1682).
Holger Reedtz til Palsgaard (X 1707) var Fader til Oberst Jens Juel (X 1724) ugift, Etatsraad
Niels Juel til Palsgaard (X 1742), hvis Søn var Holger (X 1803), Stamfader til Linjen paa Palsgaard (se nedenfor A.), og Oberst Peder til Vorgaard (X 1780), hvis Søn Holger Reedtz-Thott (X 1797) er Stamfader til den adelige senere friherrelige Linje Reedtz-Thott (se nedenfor B.)
A.
Holger Reedtz (X 1803) var Fader til Major Niels Juel til Palsgaard (X 1830), hvis Sønner var Geheimekonferensraad, Udenrigsminister Holger Christian Reedtz til Palsgaard (X 1857), Fader til
Niels Juel til Palsgaard (X 1886), der kun efterlod Døtre, og
Holger Christian Otto Peter Christian(X 1905), der flyttede til Sverige, hvor hans Søn
Otto Holger Peter Christian (f. 1891) har fortsat Slægten, og Kammerherre Otto Arenfeldt R. til Bisgaard (X 1887), Fader til Holger Christian til Kjærsgaard (X 1869), der kun havde Døtre.
B.
Kammerherre Holger Reedtz-Thott til stamhuset Gaunø (X 1797) var Fader til Baron Otto til Baroniet Gaunø (X 1862), hvis Sønner var
(1- 3):
1. Geheimekonferensraad, Konseilpræsident Baron
Kjeld Thor Tage Otto til Baroniet Gaunø (X 1923), hvis Søn
var Kammerherre, Lensbaron Otto (X 1927), uden børn.
2. Baron Otto Peter Axel Basse (X 1901), hvis Søn var Baron
Axel (f. 1881)
3. Kammerherre Baron Frederik Axel Ludvig August til
Biskorpstorp (X 1916), hvis Sønner Hofjægermester Lensbaron
Holger Gustav Tage til Biskopstorp (X 1941) (Døtre) og
Hofjægermester Tage Rudolph (f. 1886 X 1971), hvis Søn var
Baron Axel Gustav Tage Reedtz-Thott (f. 1920 X 1973) var Besidder af Gaunø.
Slægten har faaet tildelt følgende Vaabenforbedringer og Standsophøjelser:
Kammerherre Holger Reedtz til Stamhuset Gaunø fik 21. April 1786 Bevilling paa at føre Slægten Thotts Navn og Vaaben i forbindelse med sit eget Vaaben: Hovedskjoldet firdelt af Rødt og Guld med Guld Hjerteskjold, hvori et rødt Tyrehoved; paa Hjelmene i II, I: en nedvendt blaa Pil mellem to Guld Strudsfjer og yderst to røde strudsfjer, II to af Rødt og Guld vexelvis delte Vesselhorn.
Otto Reedtz-Thott, fornævntes Søn, fik 25. Oktober 1805 (underskrevet 21. April 1809 af Kong Frederik VI)
Friherre Patent med Vaaben der beskrives saaledes: Hovedskjoldet firdelt med kronet Hjerteskjold, firdelt af Guld og Rødt, hvori et rødt Tyrehoved. 1. Felt firdelt af rødt og Guld (Thott, Opretteren af Stamhuset Gaunø), i 2. en springende brun Hjort i Sølv (Moder, Woyda), i 3. Rosenkrantzernes Vaaben (Farmoder), i 4., firdelt med et Sølv Hjerteskjold, hvori et mod venstre svømmende tremastet Orlogsskib for fulde Sejl med aabne Porte, udlagte Stykker og flyvende rødt "flagte" Flag; i 1. Kvarter en halv guldbevæbnet sort Ørn fast paa delingen i Sølv; i 2. et afhugget Tyrkerhoved, spiddet paa en Kaarde, der holdes af en fra venstre af en Sky kommende arm i Guld; i 3. et Sølv Kastel iSort; i 4. Kvarter tre under hinanden liggende Sølv Maaner i Blaat (Adeler, Mormoder). Hjelmene alle kronede II I III. I: Reedtz'ernes Hjelmtegn; II: To af Rødt og Guld vexelvis delte Vesselhorn (Thott); III: Tre Ris, flettede afBlaat, Guld og Rødt (Ramel).
Kammerjunker, Lieutenant i Livgarden til Hest Peter Frederik Baron Reedtz-Thott blev ved Resolution af 27. Oktober 1821 optaget i Friherrestanden med Navnet Reedtz Thott Rosenkrantz og det friherrelige Rosenkrantz'ske Vaaben, da hen ved sit Ægteskab havde tiltraadt Besiddelsen af Substitutionen for Baroniet Villestrup; døde barnløs.
---
Stamhuset Gaunø, der 1805 erigeredes til Baroni, blev oprettet 18. Marts 1794 for Holger Reedtz-Thott (1745-97) i Henhold til Greve Otto Thotts Testamente. Statsminister, Gehejmeraad Greve Otto Thott (1703-85) var Søn af Hr. TageThott til Eriksholm og Petra Sophie Reedtz (1675-1720) til Turebyholm, Næsbyholm og Bavelse, der var Søster til Holger Reedtz-Thotts Farfader Holger Reedtz (d. 1707) til Palsgaard. Indsættelsen af Holger Reedtz i Otto Thotts Testamente er saaledes begrundet i Arveladerens Afstamning fra Familien Reedtz.
Holger Reedtz(-Thott) var imidlertid selv beslægtet med Familien Thott og endda paa flere Maader, saaledes at Hr. Absalon Aagesen Thott (-1343-) til Herlev forekommer i det mindste 6 Gange paa hans Ahnetavle.
- her fortsættes med en detaljeret beskrivelse af de 6 kognastiske Ascendenslinjer som vi lige springer over, da det er meget lettere at se de mindst 78 linjer som der reelt var tale om, ved hjælp af relationsværktøjet på: GENEANET.
Danmarks Adels Aarbog 1947:33 ff. samt enkelte opdateringer
|
Ca 1586 - 1659 (73 år)
