Notater:

{geni:occupation} Hoffmester for det adelige frokenkloster i Itzehoe

Familie/Ektefelle/partner: Anna von Hatten. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} ex mistress of King Frederick III of Denmark. Created Baroness of Løvendahl in 1683 by King Christian V

{geni:about_me} '''Margrethe Pape''', Friherreinde af Løvendal var datter af Nicolaus von Pape, hoffmester for det adelige frøkenkloster i Itzehoe (3 røde hjerter i gull) og hans hustru Anna.

Før sit ægteskab med dronning Sofie Amalie havde Frederik III en frille, den holstenske Margrethe Pape, senere gift med amtsforvalteren Daniel Hausmann i Segeberg.
Hun blev i 1683 af Christian V udnævnt til friherreinde af Løvendahl.


===Familie 1===

* Frederik III Konge af Danmark og Norge - f. 18 mar. 1609, Haderslevhus Slot - d. 9 feb. 1670, Københavns Slot

Gift: ikke-ægteskab

===Børn===

# Ulrik Frederik Gyldenløve - f. 20 jul. 1638, Bremen, Germany - d. 17 apr. 1704, Hamburg, Germany



===Familie 2===

* Daniel Hausmann - d. 1670, Itzehoe, Schleswig-Holstein, Germany

''Gift'': ca. 1649 - Segeberg, Schleswig-Holstein, Germany


===Børn===

# Friedrich Hausmann - f. ca. 1649, d. 25 apr. 1689
# Gesilla Hausmann - f. ca. 1649, Germany - d. 13 nov. 1672, Segeberg, Schleswig-Holstein, Germany
# Caspar Herman Hausmann - f. 10 jan. 1653, Schleswig, Schleswig-Holstein, Germany - d. 9 sep. 1718, Oslo - Kristiania, Norge


===Kilder===

* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9331&tree=2 Margrethe Pape, Friherreinde af Løvendal]

* runeberg.org: [http://runeberg.org/dbl/6/0352.html Gyldenløve, Ulrik Frederik, 1638-1704]

* danmarkskonger.dk: [http://www.danmarkskonger.dk/konge41.htm Kong Frederik III]

Ble, ved kongelig patent av 15-9-1683 opph°yet i den danske adelsstand
som baronesse L°vendal med et vXpen som i noen grad peker hen pX en viss
forbindelse med den gamle tyske adelsslekt von Pape.[Egon Calundann.FTW]


1683: Udnµvnt til Friherreinde af Kong Christian V.

Familie/Ektefelle/partner: Frederik III af Danmark og Norge, von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge. Frederik (sønn av Christian IV af Danmark og Norge von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge og Anne Catherine Hohenzollern, Dronning af Danmark og Norge) ble født 18 Mar 1609 , Haderslevhus Slot; døde 9 Feb 1670, Københavns slot, København; ble begravet , Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Margarethe giftet seg med Daniel Hausmann cirka 1649, Segeberg, Holsten. Daniel døde cirka 1670, Itzehoe, Schleswig-Holstein, Germany. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Statholder og kommanderende General i Norge, General and statesma. Count

http://skeel.info/getperson.php?personID=I1785&tree=ks

Gyldenlöve, Ulrik Frederik, 1638-1704, dansk fältherre och ståthållare i Norge 1664-99, son till Fredrik III av Danmark och Margarete Pape och brorson till Christian Ulrik Gyldenlöve.

I Norge blev Ulrik Frederik Gyldenlöve populär bl.a. för sina försök på 1680-talet att sänka böndernas skatter och för sina insatser vid tillkomsten av Kristian V:s norska lag. Dessförinnan hade han också förstärkt krigsmakten som han framgångsrikt ledde i striderna mot svenskarna särskilt i Bohuslän under den s.k. Gyldenløvefejden. Också i dansk politik var hans inflytande stort; särskilt under halvbrodern Kristian V:s första regeringstid.

År 1699 lämnade han av hälsoskäl det politiska livet och bodde sedan till sin död i Hamburg.

--------------------

Frå Wikipedia X det frie oppslagsverket

(Omdirigert frå Ulrik Frederik Gyldenløve)

Gå til: navigering, søk

Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704) var son av kong Fredrik III av Danmark-Noreg og Margrete Pape. Han var dansk adelsmann og statthaldar i Noreg i tida 1664X1699.

Gyldenløve vart naturalisert adelsmann i 1655. Han vart greve av Larvik i 1671. Gyldenløve var eit namn gjeve til dansk-norske kongar sine born fødd utanfor ekteskap. Greven hadde såleis ikkje arverett til trona.

Han hadde tre ekteskap: 1. Sofie Urne, 2. Marie Grubbe (1660X1670) og 3. Augusta Antonia av Altenburg.

Gyldenløve gjorde ein stor innsats for Noreg som statthaldar. Han var godt likt for si interesse for Noreg. Han sette i verk ymse reformarbeid, mellom anna innanfor avgifts- og skattelovgjevinga. Han la òg ned eit stort arbeide istyrking av forsvaret, i første rekke ved gjenreising av forsvarsflåta og forsterking av dei norske festningane.

Han synte seg som ein dugeleg feltherre under Gyldenløvefeiden. Etter freden i Lund i 1679 flytta han til København og styrte Noreg derifrå. Etter at kong Kristian V av Danmark-Noreg døydde i 1699 trakk han seg ut av statsstyret og flytta til Hamburg. Der han budde han dei siste fem åra av livet sitt.

I 1696 ga han Jacob Wølner i Drammen lov til å sette opp det første fyret på sin eiendom Færder. Det var en forutsetning i Kongebrevet til Jacob Wølner som bevilget dette, samt en evig rett til ham og arvingene å innkreve et gebyr gjennom tollvesenet på seilingen inn og ut av Oslofjorden, en rett som varte i 100 år til Staten overtok.

--------------------

Gyldenløve, Ulrik Frederik, 1638-1704, uægte Søn af Kong Frederik III, Statholder og kommanderende General i Norge, fødtes 20. Juli (eller 4. Juni) 1638. Moderen, Margrethe Pape, der var fra Holsten, blev siden gift med Amtsforvalter Daniel Hausmann i Segeberg og tillagdes i 1683 Navn af Friherrinde af Løvendal. G.s Modersmaal var Tysk, og han blev uden Tvivl opdraget i Holsten. Efter at han ved et 21. Avg. 1655 udfærdiget «Naturalisationsbrev» var erklæret for dansk Herremand, fik han 1657 sin første Forlening, Udsten Kloster. Under Krigen i 1657-60 udmærkede han sig i Slaget ved Nyborg og ved Kjøbenhavns Belejring. 21 Aar gammel lod han sig 11. Juli 1659 vie til Sophie Urne, Datter af Rigsmarsken Jørgen U. Ægteskabet skulde, fordi Kongen og Dronningen ikke vilde vide af det, holdes hemmeligt, indtil Kongens Vrede var gaaetover. Sandsynligvis er Frederik III aldrig bleven bekjendt med det; Ægteskabet blev i alt Fald hverken af ham eller af Christian V anerkjendt som lovligt. Med Sophie Urne havde han Sønnerne Carl og Ulrik Frederik Valdemar, den sidste født 25. Sept. 1660. 3 Maaneder efter dette andet Barns Fødsel giftede G. sig 16. Dec. 1660 med Marie Grubbe (s. ovfr. S. 220), denne Gang med Kongens Bifald, hvorom bl. a. et af denne forfattet Bryllupsdigt (paa Tysk) vidner. I 1661 havde han naaet saa vidt, at han var Oberst til Hest, Rigens Jægermester (med 2000 Rdl. aarlig) og Befalingsmand over Vordingborg Len (som kort efter bortforpagtedes for 5250 Rdl. aarlig); derhos havde han faaet sig udlagt Kalø Slot med 1000 Tdr. Hartkorn. 3. Dec. 1661 fik han kongelig Tilladelse tilen Udenlandsrejse, hvorunder han opholdt sig i Brabant, Spanien og Frankrig, overalt Gjenstand for den Opmærksomhed og Ærbødighed, hvormeduægte Kongeblod den Gang behandledes; hjemme glædede man sig, naar man hørte, hvorledes hanf. Ex. i spansk Tjeneste var bleven General og Grande af Spanien. Da han i Slutningen af 1663 kom tilbage, var der megen Tale om, at han snart igjen skulde ud paa Rejse. Men i Jan. 1664 var det en afgjort Sag, at han skulde afløse Iver Krabbe som Statholder i Norge. Somsaadan fik han 6000 Rdl. aarlig foruden Brugen af Oslo Ladegaard og Ladegaardsøen. Hvad der betroedes ham, var kun den civile Myndighed; General Claus Ahlefeldt skulde fremdeles have Kommandoen over Hæren.

Som Statholder var han i Juni 1664 i fuld Virksomhed paa Akershus Slot. I Nov. havde han færdig en lang Forestilling sigtende til Forbedring af Administrationen og Fremme af vejene i Norge. I den første Halvdel af 1665 foretog han, ledsaget af sin Hustru, en Rejse til Throndhjem, Bergen og flere andre Byer. Nogle Maaneder efter hans Ophold i Bergen indtraf (2. Avg. 1665) det bekjendte Angreb af en engelsk Orlogsflaade paa hollandske Koffardiskibe i Bergens Havn, som endte til Skam og Skade for Englænderne. Denne Begivenhed havde vigtige Følger ogsaa for G. personlig, skjønt han intet Ansvar havde for, hvad der var sket. Da det 20. Jan. 1666 befaledes ham snarest mulig at begive sig til Danmark, var en Krig med England nær forestaaende. 7. Febr. var han i Kjøbenhavn, hvor han roste sig af at have

passeret forklædt igjennem de svenske Garnisoner. De

norske Havne ansaas særlig truede, og Afgjøreisen af de Anliggender, som navnlig angik ham, blev derfor særlig paaskyndet. Da G. i Marts 1666 kom tilbage til Norge, var han ikke blot Statholder, men ogsaa kommanderende General, idet Ahlefeldt, der havde været lige saa misfornøjet med den uheldig delte Myndighed som G., var bleven forflyttet til Danmark. I halvandet Aar holdt han sig i Ro paa Akershus; dog ses han i Juli 1667 at have været i Bergen og derfra at være vendt tilbage over Hallingdal, hvor hans Rejse endnu lever i Sagnet. 24. Avg. 1667 blev han forløvet ned til Danmark, hvor det snart hed, at han skulde blive Rigsskatmester, snart at han skulde gaa som Ambassadør til Frankrig. I Begyndelsen af 1668 var han farlig syg, men Borri reddede hans Liv ved en Kur, som blev meget omtalt. I Juni s. A., da der fra Holland indløb Advarsler angaaende Englændernes fjendtlige Hensigter, maatte han pludselig rejse tilbage til Norge, og Generalmajorerne Fr. Ahlefeldt og Gorgas sendtes samtidig der op for at hjælpe til at sætte Landet i Forsvarsstand. I Okt. eller Nov. s. A. kunde G. atter vende tilbage til Danmark. Rygtet havde

fremdeles travlt med hans Fremtid, men selv har han maaske snarere arbejdet paa at blive skilt fra sin anden Hustru. Det var formodentlig den Gang kommet til et Brud mellem dem; det fortælles, at G. sendte hende hjem og tvang Stygge Høg, der var hans Svoger, men antoges at staa i ulovlig Forbindelse med hende, til at rømme Landet. Skilsmisse fra Marie Grubbe kunde han imidlertid ikke opnaa, da Frederik III i dette Punkt hyldede strænge Grundsætninger.

G. synes ikke at have haft Lyst til at vende

tilbage til Norge; en Vikar blev nødvendig, og ved Gabels Indflydelse faldt Valget paa Ove Juul, som 3. Febr. 1669 af Kongen kaldtes til Vicestatholder i Norge. Det viste sig snart, at G. var bestemt til at stillesi Spidsen for en stor Ambassade til England for at indlede et venskabeligere Forhold til dette Land. 5. Maj tog han Afsked med Kongehuset for at drage afsted med fregatterne «Delmenhorst» og «Havfruen», men Rejsen forsinkedes ved et særdeles uheldigt Vejr. 14. Okt. havde han i en Privatavdiens hos Carl II Anledning til at forsvare sin Konge og fremkalde en for Danmark gunstigere Opfattelse af den for Resten for begge Parter lidet hædrende Bergensaffære. Han var yndet af Carl II og trivedes fortrinlig ved det engelske Hof. Ved Slutningen af 1669 var han færdig, men da han paa Hjemrejsen var kommen til Holland, maatte han efter Kongens Befaling vende tilbage til London. Budskabet om Frederik III's Død bragte ham til at ile hjem uden at oppebie den nye Konges Befalinger, og 12. Marts 1670 var han i Kjøbenhavn. Den Traktat, han havde hjemsendt fra England, blev efter forskjellige Overvejelser ratificeret 11. Juli s. A.

For G. begyndte nu en Tid af høj Anseelse og ubegrænset Indflydelse. Det saa ud, som om store Reformer skulde udmærke Christian V's Regering. Sammen med Jørgen Bielke blev G. sat til at reformere Norges Administration (jvfr. II, 342). Efter Marts 1670 er der jævnlig Tale om G. og Schumacher som dem, der ere i Besiddelse af Magten. Mellem dem bestod et Venskab, som fra G.s Side synes at have haft sin Rod i oprigtig Beundring for den talentfulde Parvenu, der i Spøg kaldte ham Alcibiades. G. saa i ham den eneste Ven, han i sin ensomme Stilling, alene støttende sig til Kongehuset, uden jævnbyrdig Slægt, kunde gjøre Regning paa. Da Schumacher giftede sig, kjørte G. Bruden til Kirkei en Vogn med 6 Heste for (2. Nov. 1670). G.s Ærgjerrighed syntes tilfredsstillet ved at være Statholder i Norge, Medlem af Gehejmekonseillet (siden 1670) og Præsident i Kommercekollegiet (fra 27. Dec. 1670 til henimod 1680). Overkammerherre blev han, om ikke før, saa i alt Fald 1673. Det var Hoflivet og dets Fornøjelser, som mest optoge ham, og de Udskejelser, som snart fulgte oven paa denunge Konges lovende Begyndelse, lægges hyppig G. til Last. Da den højere Adel oprettedes, blev han ikke, som der havde været Tale om, Hertug, men han ophøjedes til Greve (25. Maj 1671);

Prædikatet «høje Excellence» tillagdes ham (14. Sept. s. A.), og Lavrviks Grevskab oprettedes for ham (29. Sept. s. A., jvfr. nyt Lensbrev 27. Febr. 1692). Aaret efter begyndte Opførelsen af G.s Palais paa Kongens Nytorv (siden Charlottenborg), hvortil Kongen selv lagde Grundstenen (3. April 1672). Et længe næret Ønske opfyldtes for G., da hans Ægteskab med Marie Grubbe ved Højesteretsdom af 14. Okt. 1670, under Paaberaabelse af det theologiske og juridiske Fakultets Betænkning, ophævedes, saaledes at han fik Lov til at indgaa nyt Ægteskab. Et Par Aar efter blev han forlovet med Antoinette Augusta Komtesse Aldenburg (f. 4. Avg. 1660); det var først ved Kongens Mellemkomst, at Faderen, den rige Grev Anton af Aldenburg (s. I, 174), i Nov. 1672 lod sig bevæge til at samtykke i dette Ægteskab, som 5 Aar efter fuldbyrdedes.

I Nov. 1672 betroedes G. en vanskelig diplomatisk Sendelse. Han skulde forhandle med Hertugen af Gottorp om det oldenborgske Successionsspørgsmaal og med Hamborg om Anerkjendelse af Kongens Højhedsret over Byen, men var ikke heldig og paadrog sig Mistanke fra Kongens Side om, at han var vunden af Hertugen og dennes Raadgivere. Den Ugunst, som ramte ham, kunde G. ikke bære. Siden Juli 1672 havde der af og til været Tvist mellem ham og Griffenfeld (Schumacher), men nu tiltog Spændingen baade paa Grund af politisk Meningsforskjel, og fordi G. fandt, at Vennen svigtede ham i en vanskelig Stilling. Han troede, at Griffenfeld var paavirket af hans hemmelige Fjender, deriblandt uden Tvivl Fr. Ahlefeldt, som i alt Fald i Slutningen af Juni 1673 skrev til Griffenfeld om hemmelige Forbindelser mellem Kielmann og G. gjennem Landdrost Brüggemann i Itzeho, der var gift med en Halvsøster af G. Griffenfeld gav flere Gange i Marts og Maj 1673 sin «koleriske» Ven det Raad: «Husk paa Kong Ludvigs Læge!», hvormed han, under Hentydning til Kongens Mistænksomhed, hvor det gjaldt holstenske Anliggender, maaske har villet opmuntre ham til bestemt Optræden lige over for Kongen. En i største Hemmelighed udfærdiget Ordre af 2. Juni 1673, som maaske havde Hensyn til en den Gang drøftet, men et Par Maaneder efter opgivet Plan til at bemægtige sig den hollandsk-ostindiske Flaade (jvfr.Aarsberetn. fra Geh. Ark. VI, 102), nødte G. til pludselig at begive sig til Norge, hvor han foretog en Rejse langs Kysten. Længere ud paa Aaret sendte han sin norske Ven Generalavditør Lemfort til Griffenfeld for at gjenoprette det gamle Tillids- og Venskabsforhold; i Dec. synes han at have ønsket at ombytte Statholderskabet medRigsadmiralstillingen, som Henrik Bielke den Gang indehavde. Da Vicestatholderen Ove Juul i April 1674 kaldtes ned til Danmark, gjorde det et stærkt Indtryk paa G., som selv havde ønsket at rejse. Vist nok slap han i Avg. s. A. løs, men det var kun for atrejse til Oldenborg, hvor hans nu 14aarige forlovede ventede ham. Nogle Dage efter, at han var kommet tilbage til Kjøbenhavn, maatte han (19. Sept.) atter op til Norge; Kongen viste sig efter en samtidig Beretning meget venlig mod ham, men Griffenfeld antoges at have drevet paa hans Afrejse af Frygt for, at G.s Ophold i Kjøbenhavn skulde formindske hans egen Indflydelse og Magt. Den svenske Gesandt Grev Nils Brahe karakteriserede i Jan. 1675 Stillingen saaledes: «Konungen inclinerar till fred, rikskansleren vill icke krig, emedan hans råd dåkanhända mindre gälla, och G., som nu exsulerar i Norrige, kunde eluctera». Længere ud paa Aaret vilde Rygtet vide, at G. tænkte paa at gaa i østerrigsk Krigstjeneste. Men paa denne Tid var allerede for G. begyndt et travlt og virksomt Liv i Norge. Krig forestod, og Landet var slet forsynet med Levnedsmidler og Krigsfornødenheder. Allerede i Juni havde Baron Jens Juel faaet Befaling til at rejse op til Norge for der at være med i alle Raadslagninger og især have Opsyn med General-Krigskommissariatet. G. ventede, som han i Juli skrev til Griffenfeld, med Utaalmodighed hans Komme og lovede, at med ham som Raadgiver og Løvenhjelm og Henrik Ruse som Undergeneraler skulde han sørge for, at ingen svensk Soldat betraadte Norges Grund. Ogsaa i private Anliggender søgte G. fremdeles Griffenfelds Bistand, og, hvad der er bekjendt af deres Brevvexling, synes at vidne om, at der lige til Griffenfelds Fald vedblev at bestaa en venlig Forbindelse mellem dem, skjønt det paa denne Tid maa antages at have hørt til Griffenfelds Politik at holde G. fjærnet fra Kongen. At G. skulde have spillet nogen Rolle ved Griffenfelds Fald, er der næppe Grund til at antage.

Under Krigen, der i Norge fik Navn af «Gyldenløvefejden», førte han selv Kommandoen søndenfjælds, og det med saadant Held, at denne Del af Landet næsten ikke berørtes af Krigens Ødelæggelser og Plyndringer. Krigens Skueplads var fortrinsvis Baahus Len, hvis Besiddelse den norske Hær under G. var i Stand til for længere Tidsrum at hævde, medens Svenskernes Bestræbelser stadig gik ud paa at vinde denne Landsdel tilbage. Ved Erobringen af Venersborg (26. Juni 1676) kom G. i Besiddelse af et fast Punkt ved Enden af Venern, som satte ham i Stand til at udskrive Kontributioner over et større Omraade. Erobringen af Marstrand (23. Juli 1677) opfattedes som et Vidnesbyrd om de norske Soldaters Tapperhed. Under en Pavse i Krigsførelsen ilede G. til Lavrvik og blev der 16. Avg. 1677 viet til Komtessen af Aldenburg, til hvis Ros det anføres, at hun omfattede Landets Sprog med Interesse. En Uge

efter synes han at have været paa Krigsskuepladsen. Det var for G. Krigens sørgeligste Begivenhed, da han i Juli 1678 maatte hæve Belejringen af den stærke Baahus Fæstning; i sin Fortvivlelse bad han Kongen for Fremtiden employere ham saaledes, at han kom til at staa under en andens Kommando og blev fri for det store Ansvar som Overanfører. Krigen i Baahus Len blev til sidst en Kamp om Uddevalla Skanse, som til de svenskes Glæde standsedes ed Vaabenstilstanden 1. Sept. 1679. En norsk Krigshistoriker (D. Schnitler) mener, at G. under Krigen lagde stor militær Begavelse for Dagen.

Christian V var sig fuldt bevidst Faren ved en Stilling som G.s i Norge og har alvorlig advaret sine Efterfølgere mod at samle den øverste civile og militære Magt i Norge paa én Haand, med mindre der var nogen, som «ingen Anhang eller stor Slægt havde i Rigerne», saaledes som G., der «ingen anden Dependance havde end det kongl. Hus». Under Krigen medførte Forholdene en stor Udvidelse af denne Myndighed, saaledes at stundum Lovbud udfærdigedes og Skatter paabødes af G. Uden at gjøre ham ansvarlig for det store Tryk, der hvilede paa Landet, saa Folket op til ham som til ingen af de tidligere Statholdere. «Han var en mild og

naadig Herre,» skrev en hallingdalsk Skoleholder om ham i 1727,«ja, han var en Fader for Norge i Krigens Tid.» Der var i hans Karakter og Optræden meget, som maatte gjøre ham yndet af Nordmændene. Han var en vakker Mand og vilde ogsaa gjælde for en stærk Mand, som ikke engang var bange for at tage Tag med andre, der vare bekjendte for sin Styrke. Hans personlige Tapperhed, Venlighed og Omgængelighed vare kjendte af alle. Hans prægtige Hof og overdaadige Levemaade, hans dannede Verdensmandsvæsen og Høflighed imponerede overalt; hans stundum plumpe Lystighed og grove Spas mishagede i alt Fald ikke i Norge, hvor heller ikke den Tilbøjelighed for det smukke Kjøn og denLyst til at drikke stærkt, som ogsaa hørte til hans Alcibiadesnatur, vakte noget særdeles Anstød. Hans Ideer kunde stundum have et for Nordmændene særlig tiltalende Præg. En af de Majestætsforbrydelsessager, som heller ikke i Norge mangle i Souverænitetensførste Aar, gav han den Vending, at ikke blot den sigtede, men

ogsaa Anklageren, der begge af Amtmanden skildredes som «ugrundede Skalker» og urolige Hoveder, der burde «udryddes» af Lenet, sattes under Tiltale, den sidste, fordi han saa længe havde tiet med Sagen. Da Biskop Hans Bagger dødei 1693, var der Tale om Biskoppen i Christiania, Hans Rosing, til hans Efterfølger, men G. sagde: «Den Mand kunne vi ikke miste fra Norge, der er dog gode Mænd nok i Danmark». Han synes ikke at have manglet Sans for Landets Historie, om der end ikke resulterede stort af hans Velvilje; bekjendt er den Interesse, hvormed han fremhjalp den norske Kunstner Magnus Berg. Enkelte Forbedringer i Landets Administration kunne specielt henføres til hans Initiativ; saaledesOprettelsen af den indtil 1797 bestaaende norske Overhofret. Alt, hvad der angik Forsvarsvæsenet, var særlig Gjenstand for hans Omsorg. Næppe nogen Sinde er der bygget saa meget paa de norske Fæstninger som i Gyldenløvetiden. Et varigt Vidnesbyrd om G.s Omsorg for Soldaterne er den endnu bestaaende Krigshospitalskasse, der oprindelig var tænkt at skulle blive et Kvæsthus. Det mest fremtrædende Træk i G.s Virksomhed for Norge er hans Kjærlighed til og Omhu for den norske Bonde, hvis Betydning i Samfundet han til fulde forstod. Forordningerne af 4. Marts 1684 og 5. Febr. samt 3. Okt. 1685 vidne om, hvorledes han tog sig af Almuen.

Fra Juni 1673 til Nov. 1679 havde G. sit stadige Ophold i Norge, som kun afbrødes ved korte Besøg i Danmark (f. Ex. i Sept. 1674, Nov. 1676 og Sept. 1679). Men efter Krigens Ophør flyttede han med sin Gemalinde fra Norge og kom iNov. 1679 til Kjøbenhavn, 1. Okt. 1680 fik han en formelig Tilladelse til efter eget Godtbefindende at være hos Kongen, hvor denne maatte være, i det hans Lejlighed herefter forudsattes ikke vel at kunne tilladeham idelig at forblive i Norge, og 1. Marts 1681 en almindelig Kvittering for sit Forhold i Norge, hvormed Kongen udtaler sin særdeles Tilfredshed, i det særlig fremhæves, at han af Fjendens Land havde indbragt til Kongens Tjeneste over 100000 Rdl.16. Juni 1681 bestemtes, at Grev G. W. Wedel skulde som Generalfeltmarskal-Lieutenant overtage Kommandoen over den norske Armé i G.s Fraværelse, medens denne vedblev at være Generalfeltmarskal. Siden Maj 1674, da Ove Juul forlod Norge, havde der ikke været nogenVicestatholder, men i Maj 1682 blev denne Post besat med Just Høg. Ikke desto mindre vedblev G. at være i Besiddelse af den øverste Styrelse af Norge lige til 1699. Alle vigtige Anliggender gik gjennem ham; han vedblev at udstede Ordrer og meddelte kongelige Befalinger til norske Avtoriteter; i Grunden var ham betragte som en Minister for Norge, der havde Kongens og de centrale Avtoriteters Øre. Han overtog ikke i Kjøbenhavn nogen ny Stilling, men vedblev at være Medlem af Gehejmekonseillet og var for øvrigt jævnlig sysselsat som Medlem af eller Formand for specielle Kommissioner, der behandlede enkelte Anliggender henhørende til indre og ydre Forhold, og som især efter 1690 bleve et hyppig anvendt Hjælpemiddel for Administrationen.I Juli 1686 døde Grev Fr. Ahlefeldt, der siden Griffenfelds Fald som Storkansler havde indtaget den mest fremtrædende Stilling blandt Kongens Ministre, og i samme Maaned fik Grev de Roy (de Rochefoucauld), der siden 1683 havde staaet i Spidsen for den danske Armé, sin Afsked. Det viste sig ved disse Lejligheder, at G. ikke attraaede nogen Forandring i sin offentlige Stilling, om han end efter de Roys Fald, hvori han maaske har haft Del, synes i nogle Maaneder at have været kommanderende General.For G.s økonomiske Forhold blev det sandsynligvis af ikke ringe Betydning, at hans Svigerfader, Grev Anton af Aldenburg, i 1680 giftede sig og ved sin snart paafølgende Død efterlod sig en Søn (jvfr. I, 176). G. havde, da hans Svigerforældre forlode Kjøbenhavn, givet dem en Afskedsfest og besøgte dem strax efter i Oldenborg, men den nye Arving forstyrrede Forholdet, ikke blot fordi G.s (og hans Svogres) Forhaabninger skuffedes, men ogsaa fordi Sønnens Fordringer paa oldenborgske Ejendomme, hvis Egenskab af Allodialgods kunde være tvivlsom, strede mod den danske Regerings Interesse. Om sin langvarige Kamp for Sønnens Ret og sine Sammenstød med G., der tillige med Moderen og Svogeren Grev Fridag af Kejseren beskikkedes til Formynder for Sønnen, og som derhos optraadte paa Statens Vegne i de oldenborgske Anliggender, har Enkegrevinden af Aldenburg i sine Memoirer udtalt sig med en Bitterhed, om hvis Berettigelse det er vanskeligt at dømme.Fra Aaret 1686 begynde de unge Gyldenløver at spille en Rolle i det offentlige Liv, og Sikrelsen af deres Fremtid bliver et Statsøjemed. Forlovelser arrangeres, og Giftermaal forberedes; lønnede Statsstillinger overdrages dem, førend de ere voxne, og de designeres til de højeste Statsembeder. I denne faar G., der nu ofte kaldes den gamle G., sin Plads, men ikke den første, thi den er forbeholdt den regerende Konges uægte Børn. Fra 1680 anbringes Sønnerne i hans Palais og under hans Tilsyn, saa snart som de ere voxede fra Fruentimmeropsynet. Den ældsteforloves med hans Datter, hvilken kongelige Naade han maa erkjende ikke blot med underdanige Takkebreve, men ogsaa med Løfter om betydeligt Udstyr. Det ægte og det Kongeblod samles ved de prægtige Fester i G.s Palais. Forholdet til Kongen var bestandig præget af en Hengivenhed fra G.s Side, som greb enhver Lejlighed til at glæde Kongen, f. Ex. ved Medailler i Anledning af mærkelige Begivenheder inden Kongehuset.Efter 1679 synes G.,i alt at have besøgt Norge 4 Gange. I 1683 var der Tale om, at G. skulde gjøre en Tur til Norge, men det lader til, at hans Gigt har hindret Rejsen. I Sommeren 1685 ledede han den bekjendte Norgesrejse, som Christian V foretog

efter Enkedronningens Død og nogle Dage efter, at han havde givet Befaling til Løsladelse af den ulykkelige Leonora Christina, som i mange Aar havde haft en Ven og Talsmand i G. Kongens Glæde over Rejsen og, hvad han havde set mellem de «himmelhøje Fjælde», viste sig Aarsdagen efter hans Tilbagekomst, da han 24. Juli 1686 skjænkede G. den bekjendte Guldpokal. At Griffenfeld ikke under Kongens Ophold i Throndhjem befriedes fra sit Fængsel, har ofte været lagt G. til Last, men ogsaa her synes en fyldestgjørendeBegrundelse at mangle. 7. Maj 1689 maatte G. pludselig begive sig op til Norge, medens samtidig Wedel kaldtes ned til Danmark. Efter at den krigerskq Situation, der foranledigede denne Rejse, var forbi, blev G. 27. Juli kaldt tilbage til Danmark. I det følgende Aar kom det til et længere Ophold i Norge. Han rejste 26. Juli1690 over Fladstrand til Norge, ledsaget af Christian Gyldenløve, og kom først 31. Dec. tilbage. G. forlod Landet med den Tanke, at han havde været der sidste Gang. Men han kom dog endnu en Gang, i 1696, der hen, atter i Selskab med Christian Gyldenløve; denne Rejse varede fra Maj til Sept.

Den tidligere saa stærke Mand omtales nu, i en Alder af 58 Aar, som meget svagelig. Podagra havde længe plaget ham. Den svenske Gesandt i Kjøbenhavn kalder ham «næsten caduc» og erklærer ham umulig som Anfører for Armeen, i det han dog paa samme Tid erkjender, at G. ikke vilde overtage nogen saadan Stilling, om den endog blev ham tilbudt.

Efter Vicestatholder Just Høgs Død i 1694 blev hans Post staaende ubesat, og den norske Centralstyrelse maa i de paafølgende 5 Aar siges at have været i Kjøbenhavn. Det kan ikke være Tvivl underkastet, at Norge i nogen Grad har lidt under dette Forhold.

Det havde længe været forudset, at et Tronskifte vilde gjøre en hurtig Ende paa den Moth-Gyldenløveske Vælde, der karakteriserer Slutningen af Christian V's Regering. For den gamle G., som i sine sidste Aar siges «for sin egen Roligheds Skyld» kun lidet at have blandet sig i Hofintrigerne, synes Forandringen i altFald hverken at være kommen uventet eller at være faldet trykkende. Det hedder, at han frivillig opgav sine Stillinger (25. Sept. 1699). Kort efter (7. Dec.) havde han den Sorg at miste sin Datter, den for sin Elskværdighed bekjendte Charlotte Amalie, der var gift med Christian Gyldenløve; nogle Aar før (1696) havde han mistet sin ældste, haabefulde Søn, Frederik Christian Danneskjold-Laurwigen. Hans Palais paa Kongens Nytorv solgtes til Enkedronningen, Charlotte Amalie, og Vaaren 1700 flyttede han til Hamborg. Han syntes at forsvinde fra Skuepladsen uden at efterlade sig Sorg eller Savn. I sine gode og slette Egenskaber var han et Udtryk for sin Tid, der i ham saa Fordringerne til en stor Herre virkeliggjorte. En i det ydre glimrende Personlighed var hos ham forbunden med en Karakter uden Alvor og Dybde. Til i Fredstid atkunne spille nogenbetydelig Rolle som Statsmand manglede han Indsigt og Arbejdsomhed. Men et Fortrin synes han at have haft fremfor de fleste Statens Tjenere paa den Tid: man ser ingen Klage over, at han har gjort sig utilbørlig Fordel af sine Stillinger.

I Hamborg levede G. sine sidste Aar «i utrolig Stilhed og Sparsomhed». 15. Juli 1701 døde hans tredje Gemalinde i Amsterdam. Selv døde han pludselig 17. April 1704. Et Orlogsskib hentede hans Lig hjem, hvor det efter hans egen Bestemmelse bisattes i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn.G.s Sønner af 1. Ægteskab, Carl og Valdemar, fik Navnet Løvendal og erklæredes 1. Maj 1682 for danske Friherrer. Den sidste blev 8. Febr. 1687 af Kongen erklæret for ret ægte og Adelkonebarn med det ham tidligere givne Vaaben som Friherre afLøvendal. Moderen, Sophie Urne (d. 1714), som ikke blev «ophøjet», maa formodes ikke at have villet opgive sin Ret som Ægtehustru til sin Mands Navn og Værdighed, en Fordring, som paa den anden Side ikke kunde indrømmes uden Erkjendelse af Bigami. OgsaaSønnen Valdemar synes at have fastholdt sin Ret som ægte Barn ved de Fordringer, han fremsatte efter G.s Død, skjønt han tidligere (3. Juni 1687) havde fraskrevet sig Arv efter Faderen; men det kom til et Forlig, som intet afgjorde om Retsspørgsmaalet. G.s 2. Ægteskab var barnløst. Af Børnene i 3. Ægteskab, der efter en kongl. Bestemmelse af 11. Febr. 1693 førte Navnet Danneskjold, var der 3, som overlevede Forældrene, nemlig Ferdinand Anton Greve af Danneskjold-Laurwigen (IV, 184), Ulrica Antonia Danneskjold, gift med Grev Carl Ahlefeldt (I, 124) og Margrethe Danneskjold, gift med Georg Carl Ludvig Greve af Leiningen-Westerburg. -- I en løs Forbindelse med Marie Meng, Datter af Kjøbmand Ole Christensenpaa Frederikshald og siden gift med Generalmajor J. F. Tuchsen, havde G. Sønnen Vilhelm Ulrichsdal (f. 1692 d. 1765), der adledes i 1728.

Danske Saml. 2. R. II-VI.

L. Daae, Det gamle Christiania, 2. Udg., s. 106 ff.

/M. Birkeland i Bricka, infogat av Ella Johansson









--------------------

Ulrik Frederik Gyldenløve, 1639-1704.

Gift i 1659 med Sophie Urne, opløst i 1660. De blev stamforældre til greverne Danneskjold-Løvendal.

Gift igen 1660 med Marie Grubbe, opløst 1670.

Gift igen 1677 med Antonia Augusta af Altenburg, stamforældre til greverne Danneskjold-Laurvig. Ulrik Frederik Gyldenløve byggede Charlottenborg i København i 1672.

Kilde: http://www.danmarkskonger.dk/konge41.htm

--------------------

Ulrik Frederik Gyldenløve[1, 2, 3]

1638 - 1704



Fødsel 20 jul. 1638 Bremen, Germany

Køn Mand

Reference nr. 1378

Titel 21 aug. 1655

naturaliseret som dansk Adelsmand

Død 17 apr. 1704 Hamburg, Schleswig-Holstein, Germany

Begravet 27 maj 1704 Vor Frue Kirke, København

Sidst ændret 04 jun. 2010

Far Frederik III Konge af Danmark og Norge, f. 18 mar. 1609, Haderslevhus Slot (Seest H., Kolding) , d. 09 feb. 1670, Københavns Slot

Mor Margrethe Pape, f. 1620, Itzehoe, Steinburg, Schleswig-Holstein, Germany , d. 1684, Schleswig (Slesvig), Schleswig-Holstein, Germany



Familie 1 Sophie Jørgensdatter Urne, f. ml. 1629 og 1632, Alslevgaard (Fakse H., Præstø) , d. 1714, Itzehoe, Steinburg, Schleswig-Holstein, Germany

Gift 11 jul. 1659

Skilt ca. 1660

Børn

1. Carl Friherre Løvendal, f. 25 sep. 1660, d. 25 sep. 1689, Sao Thomé

> 2. Woldemar Friherre Løvendal, f. 25 sep. 1660, d. 24 jun. 1740

Sidst ændret 25 maj 2010

Familie 2 Marie Grubbe, f. 1643, Tjele Gods (Sønderlyng H.) , d. 16 dec. 1718, Borrehuset ved Grønsund på Falster

Gift 16 dec. 1660 København (Copenhagen)

Skilt 14 okt. 1670



Familie 3 Antoinette Augusta von Aldenburg, f. 04 aug. 1660, Amsterdam, Noord-Holland, The Netherlands , d. 15 jul. 1701, Amsterdam, Noord-Holland, The Netherlands

Gift 16 aug. 1677 Laurvig (Larvik), Norge

Børn

1. Ulrich Frederik Danneskiold-Laurvig, f. 15 apr. 1678, d. 15 apr. 1678

2. Christian Anton Danneskiold-Laurvig, f. 17 sep. 1679, d. 01 dec. 1679

3. Frederik Christian Danneskiold-Laurvig, f. 16 nov. 1681, d. 24 jun. 1696, Köln (Køln, Cologne), Nordrhein-Westfalen, Germany

> 4. Charlotte Amalie Danneskiold-Laurvig, f. 27 nov. 1682, d. 07 dec. 1699, København (Copenhagen)

5. Ulricha Augusta Danneskiold-Laurvig, f. 13 jan. 1684, d. 26 maj 1684

> 6. Ulrica Antoinette Danneskiold-Laurvig, f. 06 jan. 1686, d. 23 sep. 1755, Altona, Hamburg, Schleswig-Holstein, Germany

7. Christiane Augusta Danneskiold-Laurvig, f. 27 jan. 1687, d. 1689

> 8. Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig, f. 11 jul. 1688, d. 18 sep. 1754, København (Copenhagen)

> 9. Margrethe Christiane Augusta Danneskiold-Laurvig, f. 18 jul. 1694, d. 08 jul. 1761, Slottet Grünstadt

10. Sophie Hedvig Danneskiold-Laurvig, f. 1696, d. 1696

Sidst ændret 02 aug. 2009



Familie 4 Maria Meng, d. eft. 25 jan. 1692

Gift Type: ikke-ægteskab

Børn

1. Wilhelm de Ulrichsdal, f. 25 jan. 1692, Norge , d. 27 aug. 1765

Sidst ændret 03 sep. 2010

F

Fødsel - 20 jul. 1638 - Bremen, Germany

Gift - 16 dec. 1660 - København (Copenhagen)

Gift - 16 aug. 1677 - Laurvig (Larvik), Norge

Død - 17 apr. 1704 - Hamburg, Schleswig-Holstein, Germany

Begravet - 27 maj 1704 - Vor Frue Kirke, København

Billeder

Ulrik Frederik Gyldenløve

Kong Frederik den 3's uægte søn med frillen Margrethe Pape

Coat of arms - Gyldenløve II.

Ulrik Frederik Gyldenløve

Dokumenter

Skjoldenæsholm Gods. Hovedbygningen.

Foto: Ringsted Museum og Vindmølle

Gyldenløves Slot paa Kongens Nytorv (efter en Haandtegning af Glauber)

Sagnet fortæller, at da Ulrik Frederik Gyldenløve af Kong Christian V. havde faaet det gamle Kalø-Slot ved Kaløvig i Nærheden af Aarhus, til Foræring, var det ham for stort, og hvorfor han lod den ene Fløj nedbryde og af de gamleSteen, som han lod føre til Kjøbenhavn, byggede sig et Slot ved den Kanal, som til Gavn for Handelen var blevet udgravet fra Havnen ind i det gamle Hallandsaas. Dette Palais, som blev omgivet af en fyrstelig Have ud mod Pladsen, der 1668 blev smykket med Christian V's Heststatue, var i nogle Aar hans Vinterpalads, indtil han afstod det til Regjeringen, der kjøbte det til Enkesæde for Dronning Charlotte Amalie, og hvor det nu fik Navnet Charlottenborg, somdet beholdt, da det ved hendes Død blev overdraget til Kronprinds Frederik (Frederik V.) som her holdt Hof og lod det prægtigt indrette. I Riddersalen, hvor nu Akademiets Gipssamling er opstillet, blev den italienske Opera indrettet, og her gaves dramatiske Forestillinger for Hoffet, i hvilke Hr. og Mad. Scalabrini figurerede. Men mærkeligere er det, at den berømte Componist Gluck, som havde Bolig paa Slottet, her var Orchesterets Dirigent og at adskillige af hans berømteste Operaer her første Gang ere hørte.

Da Frederik V som Konge flyttede ind paa Christiansborg, og Operaen i 1753 var blevet flyttet til Christiansborg Slots Staldbygning (Hoftheateret), stod Charlottenborg i nogle Aar kun benyttet til Trækningen af Tallotteriet, hvilket indtil i Mands Minde fortsattes der.

I 1754 blev Konstacademiet henflyttet til disse Lokaliteter og Haven blev overdraget Professor Oeder til en vordende botanisk Have. Samtidigt ned at de skjønne Konster her havde Sædet, var enden af Bygningen i en Række af Aar overdraget Politiet, og alle Kjældrene vare dengang mørke Arrester for de groveste Forbrydere. Dette Fællesskab undgik ikke Abildgaards satiriske Pensel. Han har i flere Tegninger fra sine Vinduer ud imod Gaarden optaget Scener og blandt Andet foreviget den berømte Mestertyv, Peder Mikkelsen, som her, midt i Gaarden blev offentlig »udstillet« for at alle skulde kjende ham.

Der var ogsaa en Udstilling paa Charlottenborg!

Henning Jacobsen 10. maj 2010

Historier

Biografi: Ulrik Frederik Gyldenløve

Ulrik Frederik Gyldenløves Efterslægt X

Notater

til Grevskabet Laurvig, tildeltes 1660 Vordingborg len.

Første gang hemmelig gift med Sofie Urne, blev ved hende stamfar til greverne Danneskjold-Løvendahl. Anden gang gift 1660 med Marie Grubbe. Det barnløse ægteskab blev opløst i 1670. Tredie gang, 1677, gift med Antoinette Augusta af Altenburg og stamfar til greveslægten Danneskjold-Laurvig.

20. juli 1695 skulle sønnen Ferdinand Anton antage navnet Danneskiold-Laurvig, men hvorvidt det gjaldt de øvrige børn fra ægteskabet med Antoinette Augusta von Aldenburg, som reelt må være født "Gyldenløve", fremgår ikke. Af praktiske grunde er hele linjen her anført som Danneskiold-Laurvig, selvom det måske ikke er helt korrekt.

Deltog i Svenskekrigene, hvor han blandt andet udmærkede sig i Slaget ved Nyborg 14. november 1659.

Han blev 1666 øverstkommanderende for den norske hær, der vandt sejre i den Skånske Krig 1675-79, som nordmændene kaldte Gyldenløvefejden for at hædre ham.

Gyldenløve videreførte Hannibal Sehesteds reformer inden for skattevæsen, forsvar og retspleje og beskyttede fæstebønderne. Han var også virksom i dansk politik, fra 1670 i venskabeligt samarbejde med Griffenfeld. Gyldenløve stodogså for opførelsen af Charlottenborg.

Sjællands højeste punkt, Gyldenløves Høj er opkaldt efter ham, fordi han ejede herregården Skjoldnæsholm få kilometer fra højen.

Kilder

[S19] Leo, ~L'Allemagne dynastique , Huberty, Giraud, Magdelaine, Reference: VI 354.

[S19] Leo, ~Europäische Stammtafeln, J.A. Stargardt Verlag, Marburg, Schwennicke, Detlev (Ed.), Reference: III/2 393.

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1937:II:45.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9330&tree=2
--------------------
Ikke gift med Maria Meng.


===Sources===

* Det må ha vakt oppsikt i lillebyen Drammen da Norges stattholder [http://www.rundtomdrammen.no/html/residensbyen.html Ulrik Fredrik Gyldenløve]

--------------------

Xtil Grevskabet Laurvig. Var i Aug. 1650 i Frankrig, fik 1652 (14 Aug.) Pas til Frankrig, Italien og Spanien, 1654 (23 Nov.) imm. i Siena, 1655 (21 Aug.) naturaliseret som dansk Adelsmand.

1657 (11 Febr.) Oberst over Prinsens Livreg. t. H. og Oberst til Fods, deltog s. A. i Forsvaret af Holsten under Anders Bille, s. A. forlenet med Utsteen Kloster og Alle Helgens Gods i Norge, begav sig 1658 i Henhold til kgl. Ordre af 19 Juni til Kong Gustav med det Brockenhuusiske Reg., udnævntes af den svenske Konge til Oberst og fik af ham tillagt Indtægten af Lindholm og Børring Kloster samt 4000 Rdlr. Rente af Malmøs Told, flygtede ved Fredsbruddet til Danmark og havde under Hans Schack en Kommando paa Toget til Fyn og i Slaget ved Nyborg (14 Nov.), 1660 (27 Jan.) forlenet med Vordingborg Len og tillige Bevilling paa at beholde Utsteen Kloster og Alle Helgens Gods »indtil Fjenden Landet kvitterer«, fik s. A. (11 Okt.) Kommandoen over Rytteriet paa Sjælland; deltog 18 Okt. i Arvehyldingen.

1661 (1 Febr.) Bestalling som Rigens Jægermester, s. A. (l Aug.) Skøde paa Kalø Slot og Ladegaard; s. A. (13 Dec.) Orlov til at rejse en Tid lang udenlands, samt Till. til at maatte i 6 Aar fra 1662 at regne beholde Vordingborg Len og Ladegaard samt Beltring og Lekkende Gods; var i de to følgende Aar i fremmed Krigstjeneste i Braband, Frankrig og Spanien, og skal være bleven udnævnt til spansk General og Grande; 1663, 11 Okt. Ridder af Elefanten, 1664 (20Jan.) Statholder i Norge samt (til 1671) Befalingsmand over Aggershus Amt og Etatsraad, s. A. (16 Marts) Overinspektør over Kommissariats Væsenet samt Militsens og Fæstningers Underhold.

1666 (14 Marts) Præsident for den samtidig oprettede Overhofret i Norge, mageskiftede 1670 Herzhorner Wildnis med Sommerland og Grönland mod Kalø Amt, fik s. A. tilskødet Fritsø Hovedgaard og Jernværk, Halsen og Brunlas Amt i Norge og kgl. Bevilling paa at drive Fritsø Jernværk; s. A. Tilforordnet i Admiralitetskollegiet, købte s. A. Landsbyen Østrup i Asminderød Sogn (afstaaet 1678 til Kongen), s. A. (27 Dec.) Præsident i Kommercekollegiet (X1680), s. A.Medlem af Geheimekonseillet; 1671 (Maj ell. Juni) Overkammerherre og (25 Maj) tildelt Rang som Nr. 1 umiddelbart efter Kongehusets Medlemmer, samt (14 Sept.) tillagt Prædikat af »Høje Excellence« og fik s. D. af sine Godser i Brunla Amt (Fritsø Hovedgaard og Jernværk og Halsen og Brunla Hovedgaarde) erigeret Grevskabet Laurvig.
Fik 1672 tilskødet Mørup Gaard og Gods i Fjenneslev S. (afh. 1678), Tybjerggaard (afh. 1678) og Christiansholm i Gentofte S., købte 1674 Turø i Svendborg Amt (afh. 1702); ledede 1676 i den skaanske Krig Felttoget i Norge (Gyldenløvesfejden) og erobrede Uddevalla og Ve-nersborg samt i 1677 Marstrand og Karlsteen; 1677 (8 Juni) Direktør for det norske Postvæsen og Feltmarskal (13 Nov.), fik 1678 (28 Marts) Skøde paa Grevskabet Tønsberg (forhen Griffenfeld kaldet), hvis Hovedgaard Semb 1681 fik Navnet Jarlsberg, flyttede 1679 til Kbhvn. i sit nyopførte Palæ paa Charlottenborg.

Fik 1683 Skøde paa Skjoldnæsholm i Valsølille S., var 1686 Øverstkommanderende over de danske Tropper under Belejringen af Hamborg; 1691 Medlem af Kommissionen i Raadhuset for Slottet og Bef. at deltage i Højesterets Møder; flyttede i 1700 til Hamborg og købte Godset Ovelgönne i Holsten.

Første gang hemmelig gift med Sofie Urne, blev ved hende stamfar til greverne Danneskjold-Løvendahl. Anden gang gift 1660 med Marie Grubbe. Det barnløse ægteskab blev opløst i 1670. Tredie gang, 1677, gift med Antoinette Augusta af Altenburg og stamfar til greveslægten Danneskjold-Laurvig.

20. juli 1695 skulle sønnen Ferdinand Anton antage navnet Danneskiold-Laurvig, men hvorvidt det gjaldt de øvrige børn fra ægteskabet med Antoinette Augusta von Aldenburg, som reelt må være født "Gyldenløve", fremgår ikke. Af praktiske grunde er hele linjen her anført som Danneskiold-Laurvig, selvom det måske ikke er helt korrekt.

Deltog i Svenskekrigene, hvor han blandt andet udmærkede sig i Slaget ved Nyborg 14. november 1659.
Han blev 1666 øverstkommanderende for den norske hær, der vandt sejre i den Skånske Krig 1675-79, som nordmændene kaldte Gyldenløvefejden for at hædre ham.
Gyldenløve videreførte Hannibal Sehesteds reformer inden for skattevæsen, forsvar og retspleje og beskyttede fæstebønderne. Han var også virksom i dansk politik, fra 1670 i venskabeligt samarbejde med Griffenfeld. Gyldenløve stod også for opførelsen af Charlottenborg.
Sjællands højeste punkt, Gyldenløves Høj er opkaldt efter ham, fordi han ejede herregården Skjoldnæsholm få kilometer fra højen.

BIOGRAFI: Statholder i Norge, en mann som med god grunn fremdeles erindres av nordmenn for s i n betydelige virksomhet for landets oppkomst pX alle mXter gjennom en periode av over 25 X r . ( NSHT XXV - 4 s 317)


Ulrik Frederik Gyldenl°ve var en s°n af Frederik III og Margrethe Pape . BXde fra vort lands historie og litteratur er hans navn bevaret: enhver kender "Marie Grubbe" og "En Landsbyde gns Dagbog". Gyldenl°ve var uddannet som militµr og del tog i svenskekrigene. Fra 1664 til169 9 var han statholder i Norge. Efter Frederik III' s d°d 1670 kom den politiske magt i Danmark i nogle Xr i hµnderne pX triumviratet Gyldenl°ve, Frederik Ahlefeldt og Peder Schumacher; 1 670 - 80 var Gyldenl°ve prµsident for kommercekollegiet og ledede derved hele den dansk-norske stats handelsforhold. Megen tid til at tage sig af Skjoldenµsholm har han nµppe haft , og han har sikkert heller ikke opholdt sigder ret meget. I sit tredie µgteskab med Antonia Augusta, der var en datter af rigsgreve Anton af Aldenburg, havde han bl. a . en datter Charlott e Amalie Danneskiold-Laurvig , der 1696 blev gift med greven af Sams°e, Christian Gyldenl°ve , der var en s°n af Christian V og Sophie Amalie Moth .


Gyldenl°ves og Reventlows Fester har Baron Lahontan, der i 1600tallet gjµstede Danmark, skild ret i sine Memoires de l'Amerique septentrionale, Amsterdam III, 1728, 188 ff.:


Gyldenl°ve, skriver han, er en af de prµgtigste Stormµnd i Europa; han sµtter sin Forn°jels e i hver Dag at give et stort Taffel med 18 Kuverter, hvortil fornemme Damer saavelsom Herre r indfinde sig og efter Maaltidet spille og spadsere.


Man trµffer det samme og ligesaa kostbare Selskabsliv hos Grev Reventiow, der her anses for a t vµre en af Kongens ivrigste og dygtigste Ministre. Maaltidene varer mig, der er vant til a t spise paa Feltfod d. v. s. i 5 ß 6 Minutter, for lµnge, thi de strµkke sig almindeligvis ov er tre Timer. De ypperlige Retter, som man her serverer med Xdselhed, tilfredsstille Smagen , Synet og Lugten. Disse Tafler afvige ikke i anden Henseende fra de bedste ved vort Hof, en d ved at man her serverer store Stykker saltet Oxekj°d.


Jeg tror, at Danskerne ikke vilde spise det med saa megen Nydelse, hvis de ikke skyllede Gane n med Fader Noahs rare Drik. Blandt de forskjellige Sorter Vin, man drikker her, ere Cahors o g Pontae de eneste, en Franskmand kan vµnne sig til.


Det synes, som om det er Skik i Norden at drikke Xn eller to Pokaler Xl, for man gaar over ti l Vinen, som man sµtter altfor h°jt til, at man skulde blande den med Vand. Fordums skal diss e Tafler have varet 4-5 Timer, i hvilke man drak tappert til Trods for Faren for Gigt, men de nne Skik er nu afskaffet; desuden ere Glassene saa smaa, at man staar op fra Bordet i al Sind sro.


Kun ved visse overordentlige Fester ere Gjµsterne uundgaaeligt n°dte til at t°mme nogle frygt elig store, til Randen fyldte Pokaler ved de saakaldte "Welcoms".


Mindet om disse Bµgre bringer mig til at skjµlve, efter hvad der ulykkeligvis hµndte mig ho s Gyldenl°ve. Vicekongen trakterede 18-20 Personer af begge Kj°n i Anledning af et Barns F°ds el. Tilfµldet vilde, at jeg var blandt Gjµsterne, der alle maatte t°mme to Dusin fyldte Bµgr e paa de tilstedevµrendes og fravµrendes Vegne. Jeg tilstaar, at jeg var meget forbavset ove r min Fatning, thi jeg havde f°r troet at kunne t°mme St. Lorentsfloden end disse Kilder af Vin, men der var ingen Udsigt til at sno sig fra det eller vµgre sig derimod, jeg maatte gi°r e som de andre. Tilsidst bragte man ved Taflets Slutning en stor Velkomst af Guld, der rummed e to Flasker, som enhver KavalXr maatte tomme til Bunden paa den kongelige Families Sundhed . Gud ved, om den ulykkelige Skipper, der staar Ansigt til Ansigt med Skibbrudet, har skjµlve t mere end jeg ved Synet af denne mµgtige Pokal. Jeg bekjender, at jeg t°mte den,men jeg vi l ikke slutte Beretningen, thi jeg agter ikke at ber°mme mig af den Heltegjerning, jeg derpa a udf°rte efter tre eller fire andres Exempel, der lettede deres Samvittighed ved Foden af Bo rdet. Efter denne Skandale var jeg saa elendig, at jeg ikke vovede at vise mig, ja vilde stra x have forladt Landet, hvis mine Drikkebr°dre ikke havde fraraadet mig det.


________________________


Ulrik Frederik Gyldenl°ves Efterslµgt. å


Friherrene af L°vendal û Greverne af Danneskiold-L°vendal û Greverne af L°vendal û Greverne Bangemann-Huygens-L°vendal û L°vens°n û Greverne af Danneskiold-Laurvig û de Ulrichsdal û Vagel de Ulrichsdal.


Ulrik Frederik Gyldenl°ve (1638-1704) er S°n af Kong Frederik III i hans Forbindelse med Margrethe Pape, der 15. September 1683 fik patent som Friherreinde af L°vendal. Gyldenl°ve og hans Efterslµgt û µgte og uµgte û har under forskellige Navne af Kongerne faaet tildelt f°lgende Standsoph°jelser:


U. F. Gyldenl°ve fik 21. August 1655 Naturalisationsbrev, if°lge hvilket han öog rette µgte B°rn maa for danske Herremµnd af Adelsfolk kiendes, agtes og anses saa og at nyde alle de Friheder, Privilegier og Immuniteter, som danske indf°dte Xdelinge ere medforlente og benaadedeö.
Ved Rangforordningen af 25. Maj 1671 tillagdes der öKongens naturlige S°nner, som derfor af Kongerne erkendte ere, saasom Hr. Ulrich Frederik GXldenl÷we erö, Rang som Nr. 1, umiddelbart efter Kongehusets Medlemmer, og 14. September samme Aar tillagdes ham Prµdikat af öh°je Excellenceö; han fik endvidere 29. September af sine Godser i Brunla Amt erigeret Grevskabet Laurvig, som herefter skulde holdes og agtes for det f°rste Grevskab i Rigerne, og som fik tillagt et sµrligt Vaaben, der viste öen kronet Leopard med krum, gylden Hellebard eller Strids°kse i blaat Felt med en grevelig Krone over Skjoldetö. Selv synes han ikke at have erholdt sµrligt Grevepatent og kaldes i det fornyede Eriktionspatent af 27. Februar 1692 Herr Ulrich Friderich GXldenlew, Herre til Grevskabet Laurwigen, medens der nµvnes öhans Arvinger Grever og Grevinderö.


U. F Gyldenl°ves Tvillinges°nner med Sophie Urne û Carl (1660-89) og Woldemar (I), senere kursachsisk og kgl. Polsk Overhofmaskal, Kammerprµsident og Kabinetsminister, hvilken sidste if°lge kgl. Res. af 8. Februar 1687 öskulde for et µgte og Adel Kone Barne af alle og enhver agtes og holdesö û blev ved kgl. Patent af 1. Maj for sig og Xgtef°dte B°rn optaget i Friherrestanden med Navnet L°vendal. Sidstnµvnte Woldemar Friherre af L°vendals S°n Marskal af Frankrig Ulrich Friederich Woldemar (Woldemar II) skal 1738 vµre bleven russisk Greve og ved kejserligt Diplom af 28. Februar 1741 sammen med D°trene Benedicte Eugina Antoinette og Dorothea Friederike, optaget i Rigsgrevestanden samt 1743 arveligt Medlem af det esthniske Ridderskab. Hans S°n Generalmajor og Gesandt i St. Petersborg fik 4. August 1786 Patent som dansk Greve med Navnet Danneskiold-L°vendal. Med hans S°n Oberstlieutenant Carl Woldemar (å 1829)udd°de Slµgten Danneskiold-L°vendal. Hans S°sters°n Rutger von Bangemann Huygens (å 1885) optoges med Patent af 1. Maj 1828 i den danske Grevestand, med Navnet Bangemann-Huygens-L°vendal, men Navnet udd°de med hans som fransk Grevinde af L°vendal naturaliserede Datter Olga Elisabeth Hortense Yolanthe (å 1903).


Den ovenfor nµvnte Carl Woldemar Greve af Danneskiold-L°vendal havde 4 uµgte B°rn: KaptainCarl Frederik (å 1850) og S°steren Ane Caroline (gift med Biskop S. C. W. Bindesb°ll) blev ved kgl. Res. af 28. Marts 1815 anerkendt for at maatte anses som Faderens µgte B°rn og f°re Navnet L°vens°n samt yderlig ved kgl. Res. af 11. Februar 1823 at maatte nyde adelige Rettigheder.
Med Frode Waldemar L°vens°ns S°n Cand. Polyt. Wilhelm Woldemar L°vens°n (å 1915) udd°de denne Linje i Mandsstammen.


I sit Xgteskab med Antonie Augusta Grevinde af Aldenburg havde Gyldenl°ve 10 B°rn (af hvilke kun S°nnen Gehejmeraad, Overstaldmester Ferdinand Anton Greve af Laurvig (å 1754) fortsatte Slµgten), som ved kgl. Aabent Brev af 20. Juli 1695 skulde antage navnet Danneskiold-Laurvig. Med dennes S°n Admiral Christian Conrad Greve af Danneskiold-Laurvig (å 1783) udd°de denne Linje af U. F. Gyldenl°ves Slµgt i Mandsstammen.


Udenfor Xgteskab havde U. F. Gyldenl°ve i en forbindelse med Maria Meng, en Datter af K°bmand paa Frederiksberg Ole Christenss°n og Maren Meng (Datter af Prµsident Nils Hanss°n) S°nnen Wilhelm (å 1765 som kommanderende General i Norge), der 1726 optoges i den danske Adelsstand under Navnet de Ulrichsdal med f°lgende Vaaben: Skjoldet firdelt af Guld og R°dt, i 1. og 4. Felt en med 3 seksoddede Guld Stjerner belagt blaa Bjelke, i 2. og 3. Felt to krydsvis satte Guld Standarter med hvide Faner, Hjelmprydelse en gul Strudsfjer mellem 2 r°de og hvide. Han havde ikke mindre end 12 B°rn og overlevedes af tre D°tre, af hvilke den µldste Maria Elisabeth i Xgteskab med Kaptain Joachim Vagelhavde S°nnen Premltnt. og virk. Krigsraad Christian Vilhelm Vagel (å 1790) ved kgl. Brev af 25. Oktober 1782 optoges i den danske Adelsstand med Morfaderens Navn Ulrichsdal, dog har hverken han eller nogen af hans Efterslµgt f°rtdette Navn. Familien, der kun har levet i Norge, udd°de paa Mandssiden med Christian Wilhelm Vagel de Ulrichsdals S°nnes°n Fuldmµgtig Jacob Vilhelm Vagel (å 1883)


De her meddelte Oversigter over U. F. Gyldenl°ves anerkendte Efterkommere, som hidtil har vµret savnet blandt Adelsaarbogens Stamtavler, fremkommer nu, saagodtsom udelukkende udarbejdet efter den af Hr. Expeditionssekretµr i Danmarks Hypotekbank, Kammerjunker O. Munthe af Morgenstiernes offentliggjorte langt fyldigere genealogis-personhistoriske Afhandling om U. F. Gyldenl°ve og hans Efterslµgt (Persh. Tidsskr. 8 R. II), hvilende paa minuti°st grundige Unders°gelser i hjemlige, offentlige og private Arkiver (det Danneskiold-Laurvigske Arkiv paa Tranekµr og det L°vens°nske Privatarkiv), Studier i Statsarkivet i Dresden og Efterforskninger paa de tidligere L°vendalske Godser i Sachsen. Afhandlingen er ledsaget af Portrµtter af Friherre Woldemar L°vendal (I.) og hans Hustru Benedicte Margrethe, f°dt Rantzau og Marskal Woldemar L°vendal (II.) efter Originalerne paa Slottet Dahlen.


Yderligere har samme Forfatter offentliggjort Carl Woldemar Greve Danneskiold-L°vendals Selvbiografi i Persh. Tidsskr. 7 R. III. 168 ff. Og meddelt dennes Rapport fra Hamborg 1814 i Gads Magasin 1914 Maj-Juniheftet.


Forud for ovennµvnte Medd. Om Slµgten L°vendal har General A. Tuxen offentliggjort: Oplysninger om Slµgten L°vendal: Persh. Tidsskr. 3 VI 77-81 og Mil. Tidsskr. 1891,73 û Andre Kilder: Om Carl L°vendal: Louis BobX, Mouritz Hartmann og de Danske i Venedig, Kbhvn. 1933 S. 114, Efterladte Papirer fra den Reventlowske Kreds VIII, Till. 23, Charlotte Dorothea Biehls Breve og Selvbiografi, 1909 86 ff., 11 ff., 190 ff. Om Processen ang. Laurvig, Slµgten Ahlefeldt VI, (1890), 76, 90. Svenstrup, Et Gods Historie, 1921 258 ff. A. Fjelstrup, Damerne ved Karoline Mathildes Hof, 1909 113 ff. û Stamtavlen over den legitimerede Gren af U. F. Gyldenl°ves Efterslµgt: Familien Ulrichsdal û Vagel deUlrichsdal er udarbejdet paa Grundlag af E. A. Thomsens Afhandling i Persh. Tidsskr. 6 R. IV, 256.


Danmarks Adels Aarbog 1937:43 ff. Redigeret af J. V. Teisen og Louis BobX

Gift 11.07.1659?
20.01.1664
Statholder i Norge, ble greve av Laurvigen 29.09.1671.
Hadde en negertjener Hans Henrik Ernst.
Bodde i StattholdergaXrden, RaXdhusgaten 11

Med Sofie Urne, Stamfar til grevernee Danneskiold-Løvendahl.
Med Antonia Augusta, stamfat til greveslægten Danneskiold-Laurvig.

Ulrik giftet seg med Sophie Jørgensdatter Urne 11 Jul 1659, hemmelig gift under 1 år. Sophie ble født cirka 1630 , Alslevgaard (Fakse H., Præstø); døde cirka 1714, Itzehoe, Steinburg, Schleswig-Holstein, Germany; ble begravet cirka 1714. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ulrik giftet seg med Marie (Maren) Grubbe 16 Des 1660, og ble skilt cirka 1670. Marie ble født 25 Aug 1643 , Havreballegård; døde cirka Jan 1717, Ugledige; ble begravet 24 Jan 1717, Allerslev Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ulrik giftet seg med Antoinette Augusta von Aldenburg, comtesse 16 Aug 1677. Antoinette ble født 4 Aug 1660 , Amsterdam, Noord-Holland, Nederland; døde 14 Jul 1710, Amsterdam, Noord-Holland, Nederland; ble begravet 8 Okt 1701, Vor Frue Kirke, København, Hovedstaden, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Maria (Maren) Olsdatter Meng. Maria (datter av Ole Christensen og Maren Meng) ble født cirka 1662 , Halden, Østfold, Norway; døde 10 Apr 1740, Bergen, Hordaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Rittmester i Danmark, d°de som tollinspekt°r i Ribe. (EC)

Familie/Ektefelle/partner: Anne Cathrine Lund. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Anne Margrethe Nofocken. Anne ble født , Schleswig-Holstein, Germany; døde cirka 1683. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Nicolaus Brüggemann. Nicolaus ble født 16 Sep 1632; døde 14 Feb 1682. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Hans Compoteller. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: NN. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Hausmann was awarded a knighthood in the Order of the Dannebrog 1709 and received the title geheimeråd (one of the KingXs circle of closest advisers) in 1716. In 1712 he became Commander-in-chief (the Commanding General) of the Army in Norway.

{geni:about_me} Hausmann, Caspar Herman, 1653-1718, Officer,blev født 10. Jan. 1653 i Segeberg og var en Søn af Etatsraad, Amtmand Daniel H. og Margrethe Pape, der senere blev adlet med Navnet Baronesse Løvendal, fordi hun havde været Frederik III' s Frille og var Moder til Ulrik Frederik Gyldenløve; C. H. H. var saaledes en Halvbroder til denne indflydelsesrige Kongesøn. H. deltog som ung Mand i den Skaanske Fejde: 1675 som Kapitajn i Oertzens Dragonregiment, 1677 som Major og 1678 som Oberstlieutenant og Chef for den Dragoneskadron, som han oprettede og førte under Krigen, i hvilken han blev saaret ved Rygens Erobring (Sept. 1678). 1679 var Han en Tid Kommandant i Apen. Efter Krigen blev hans Eskadron indlemmet i oldenborgske Infanteriregiment, hvori han selv 1680 blev ansat som Chef for 4. Kompagni,

men s. A. blev han forflyttet til Akershuses Regiment, og han tilbragte nu Resten af sit Liv i Norge. 1681 blev han Oberst og Chef for Regimentet. Hans nære Forhold til Statholderen har vel ikke været uden Indflydelse paa, at hani en Alder af 28 Aar naaede saa høj en Stilling. Gyldenløve og han oprettede 1687 og 1688 2 hvervede Regimenter i Norge. 1696 blev H. Brigadér og førte sit hvervede -- senere søndenfjældske -- Regiment til Holsten, hvorfra det dog allerede i Dec. vendte tilbage til Norge. 1703 blev han Generalmajor og regnedes paa den Tid til den norske Armés dygtigste Førere. Det var især ham, som, da den store nordiske Krig udbrød, søgte at formaa de højstbefalende til en kraftigere Krigsførelse. Da

Løvendal fik Overkommandoen i Juli 1710, blev der taget dygtigere fat, men Indmarchen i Sverige, til hvis Gjennemførelse H. fik Kommandoen over et flyvende Korps, blev dog, i Følge en kgl. Ordre, ikke til noget dette Aar, lige saa lidt som det længe forberedte Angreb paa Baahus Len blev gjennemført 1711. H. var den eneste i Krigsraadet, som tilraadede det. Overgeneralen omtaler ham som tjenstivrig og fyrig, men alt for dumdristig i sine Foretagender. 1709blev han Ridder af Danebrog, 1711 Generallieutenant og Medlem af Slotsloven paa Akershus. Da Løvendal, misfornøjet med Forholdene, nedlagde Kommandoen og rejste til Udlandet, blev H. 30. April 1712 kommanderende General i Norge. Han udviklede stor Kraft og Energi i sin høje Stilling og forstod at bringe Plan og Orden i de norske Hærforhold. Krigen ulmede stadig og truede mere og mere med at slaa ud i Flamme paa den norske Grænse, men i Slutningen af 1715 var alt i Stand til Landets Forsvar med de ringe Midler, der forefandtes. H. var fuld af Iver og Længsel efter at maale Kræfter med Carl XII, da han i Jan. 1716 blev afskediget fra sin Stilling og udnævnt til Gehejmeraad (8. Febr.). Der fortælles meget om Aarsagerne til dette Skridt imod ham, men den ene er tilstrækkelig, at Kongen ikke havde den fornødne Tillid til hans Evner som Overgeneral under de truende, farefulde Forhold.

H. døde i Christiania 9. Sept. 1718. Han var gift med Karen Toller (f. 1662 d. 1742), Datter af Assessor og Assistensraad Niels T. og Kirsten Andersdatter Tonsberg. H. indrettede Ejdsfos Jærnværk i Norge og

fik 1703 for 12 Aar Monopol paa Indførsel af Staal og Anlæg af Staalværker. Han havde desuden Andel i Aardals Kobberværk, som, da man fandt Gulderts i Gruberne, blev solgt til og højt betalt af Kong Frederik IV.

/P. F. Rist i Bricka, infogat av Ella Johansson

--------------------

Kilder:

http://runeberg.org/dbl/19/0197.html

http://runeberg.org/dbl/7/0165.html
--------------------

==Casper Herman Hausmann==


Casper Herman Hausmann was a Danish-Norwegian General, lumber merchant and squire. He was born 10 January 1653 at Segeberg in the Danish duchy of Holsten (now Holstein), which was then in union with Denmark-Norway. He died 9 September 1718 in Christiania (now Oslo) and lies in a crypt in Oslo Cathedral. He was married to Karen Nielsdatter Toller (1662X1742). He was a half-brother by Margaret Pape with Ulrik Frederik Gyldenløve (1638X1704) X Gyldenløve wasKing Frederick III of Denmark's acknowledged illegitimate son and Statholder (viceroy) to Norway from 1664 until 1699.[1][2]

Military service

Hausmann participated as a Danish officer in the Scanian War from 1675 to 1679 and was promoted to Lieutenant Colonel in 1678. He was wounded in the capture of Rügen (then part of Swedish Pomerania) in 1678. He was appointed commander of Apen in Oldenburg in 1679.[1]

In 1680 he was transferred to Norway to aid in the troop buildup there, and placed in command of the Akershusiske national infantry regiment. He was promoted to colonel in 1681. His promotions continued - to Brigadier 1696, MajorGeneral in 1703 and Lieutenant General and the military member of the Slottsloven[3] at Akershus in 1711.

In 1711 a Norwegian Army was raised to invade and recapture the former Norwegian province of Bohuslen under the leadership of Lieutenant General Caspar Hausmann. In parallel a strong fleet was to provide protection and transportation to seaward; Frederick IV committed to providing such a force under Vice Admiral Sehested in June 1711. In August, the Norwegian army marched into Bohuslen. But by late summer Vice Admiral SehestedXs fleet had not appeared offshore, having been ordered by Frederick IV to return to Baltic waters. Without naval support, the Norwegian Army was forced to return to Norway.[2]

In April 1712 during the Great Northern War he was promoted to commander-in-chief (the commanding General) of the Army in Norway; he served in this position until January 1716.[1] Gjerset indicates that, "General Hausmann, the commander-in-chief of the army, and the military member of the Slottsloven, who had proven himself both able and conscientious, and had brought the army into a high state of readiness, was dismissed shortly before the war (combat inNorway) broke out because the government feared lest his warlike spirit should lead him to act with too much haste."[4] The Norwegian army, which he played an instrumental role in building, successfully repelled Swedish campaignsin both 1716 and 1718.[2]

Awards

Hausmann was awarded a knighthood in the Order of the Dannebrog 1709 and received the title geheimeråd (one of the KingXs circle of closest advisers) in 1716.[1]

Personal life

Hausmann was married to Karen Toller; HausmannXs father-in-law, Niels Toller, owned substantial property in Norway including a number of sawmills, and his mother-in-law was the daughter of the assessor and broker Anders Madsen inTønsberg. Thus, as a result of marriage, Hausmann gained control of substantial property. Via his wife, he inherited the Old Bishop's Palace (or Oslo Ladegaard) in the Old Town of Oslo. Here he lived until his death. As the holder of Oslo Ladegaard he also had control over most of the land in the Old Town. Another acquisition through the marriage was of the Frogner Manor, which after his death went to his daughter Karen, who married to Frederik Christopher de Cicignon. Hausmann also established the iron works Eidsfos Verk in 1697.[1][2]

During the expansionary period for Norwegian shipping from 1690 through 1710 Haussmann established himself among the leading ship owners in Christiania. In 1704 and 1705, he was the city's largest shipowner and the fourth largestlumber exporter. He owned the large Bingen log booms on the Glomma river in Sørum and controlled much of the timber supply to Christiania. He exported his own lumber on his own ships and imported salt, wine and liquor. It has been suggested that he also participated in the lucrative - but risky - trade in contraband goods during the war.[1][2]

His only son, Frederik Ferdinand Hausmann (1693X1757), married Cathrine Helvig Werenskiold. The union was childless and the Hausmann line died with Frederik.[1]

References

1 Sprauten, Knut (2001). "Casper Herman Hausmann". Norsk biografisk leksikon. 4. Retrieved 6 April 2009.
2 Stagg, Frank Noel (1958). South Norway. George Allen & Unwin, Ltd.. ISBN none.
3. According to Gjerset in 1704 a commission was created by Frederick IV called the Slottsloven at Akershus. It consisted of one military and four civilian members, who advised the Vice-Statholder on the administration of Norway
4. Gjerset, Knut (1915). History of the Norwegian People, Volumes I & II. The MacMillan Company.


===Added from Wikipedia by Erik Meldal-Johnsen 10th March 2012===



XCaspar Herman Hausmann var kommanderende general i Norge 1712X16. Han drev også som trelasteksportør, skipsreder og godseier og økte derved den anselige formuen han hadde fått gjennom sitt ekteskap.

Hausmann deltok som offiser i den såkalte Gyldenløvefeiden (eller skånske krig) 1675X79 og avanserte til oberstløytnant 1678. Under erobringen av Rügen 1678 ble han såret. Han ble utnevnt til kommandant i Apen i Oldenburg 1679, men allerede året etter ble han forflyttet til Akershusiske nasjonale infanteriregiment og ble oberst 1681. Han ble stadig forfremmet X til brigader 1696, generalmajor 1703 og generalløytnant og medlem av Slottsloven på Akershus 1711. April 1712Xjanuar 1716 var han kommanderende general i Norge. Hausmann ble ridder av Dannebrogordenen 1709 og fikk tittelen geheimeråd 1716.

Hausmanns svigerfar Niels Toller d.e. eide mye jordegods og mange sagbruk, og svigermoren var datter av assessor og kommissarius Anders Madsen i Tønsberg. Gjennom sitt ekteskap kom Hausmann dermed til å få råderett over to betydelige formuer. Via sin hustru arvet han den gamle bispegården (nå Oslo ladegård) i Gamlebyen i Oslo. Her bodde han regelmessig til sin død, og han førte et stort hus og drev hagebruk. Som forpakter av Oslo ladegård fikk han også kontroll over mer jord i Gamlebyen.

Under høykonjunkturen for norsk skipsfart fra 1690-årene og gjennom det første tiår av 1700-tallet greide Hausmann for alvor å etablere seg blant de fremste skipsrederne i Christiania. 1704 og 1705 var han byens største skipsreder og den fjerde største trelasteksportøren. Han eide den store Bingen lense i Glomma i Sørum og hadde dermed kontroll over store deler av tømmertilførselen til Christiania. Han hadde lov til å skjære 60 400 bord på sine privilegerte sager; bare fire andre hadde mer skurd enn Hausmann. Han eksporterte sin trelast på egne skip og importerte salt, vin og brennevin. Det antas at han også deltok i den lukrative X men risikable X handel med kontrabandevarer under krigen.

Hausmann opprettet Eidsfoss jernverk, og 1703 fikk han 12 års monopol på å drive stålverk. Han fikk også privilegium på å opprette en klesmanufaktur i Christiania, men virksomheten varte ikke lenge. Han var medeier i Årdal kobberverk inntil det 1708 ble solgt til Frederik 4 for en god pris.

I Christiania gjorde Hausmann seg blant annet bemerket med å forskuttere penger til innkjøp av orgel i Vår Frelsers kirke, og han skjenket gaver til kirken av egne midler. Til gjengjeld skulle de to stolene ved orgelet følge ham og hans arvinger som eiendom.

Hausmann var stridslysten og la seg ut med mange, blant annet om retten til lensetoll for Bingen lense, tømmerhogst i Romedal og Løten allmenning og om eiendomsretten til Groll jerngruve i Eiker fogderi. Også på Akershus var han en egenrådig herre og tiltok seg mer myndighet som kommanderende general enn han burde, noe som førte til at han fikk avskjed 1716. Allerede i en rapport av 1711 beskrev general baron Løvendal Hausmann (som var hans halvonkel) somivrig i tjenesten, men som en som kastet seg inn i en XFægtningX uten å tenke på følgene. Baronen mente dessuten at XHans Kone tror som saa mange andre Fruer, at man frit tør røve af Statens Penge; de fordærve aldeles deres Mænd i dette KapitelX.

Hausmann døde 1718 og ble gravlagt i en marmorsarkofag under Vår Frelsers kirke (nå Oslo domkirke) i Christiania. Hans eneste sønn, Frederik Ferdinand Hausmann (1693X1757), ble gift med Helvig Cathrine Werenskiold. De hadde ingenbarn, og dermed døde slekten Hausmann ut på mannssiden. Hausmanns gate i Oslo har for øvrig navn etter Frederik Ferdinand Hausmann, som eide Mangelsgården med den senere Ankerløkken ved Christiania.

[Egon Calundann.FTW]


GeheimerXd, Generalleutenant af Infanteriet, H°jestkommanderende General
i Norge fra 1712-16.

Casper giftet seg med Karen Toller cirka 1681. Karen ble født cirka 1662; døde 13 Aug 1742. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Statholder i Norge

{geni:about_me} '''Ulrik Fredrik Valdemar Løvendal''' (født 25. september 1660, død 24. juni 1740 i Dresden) var dansk-norsk adelsmann, offiser og stattholder.

Han var sønn av stattholder, greve og kongesønn Ulrik Frederik Gyldenløve, og var i ungdommen i hollandsk militærtjeneste. Fra 1683 kom han i dansk tjeneste, som oberstløytnant i Norge. Han var 1705-10 i tjeneste hos Friedrich August I av Sachsen. I perioden 1710-1712 var han igjen i Danmark-Norge, som øverstbefalende general og stattholder i Norge. Han mottok Elefantordenen i 1711, men avsluttet likevel sin tjeneste for kong Frederik IV i 1712 til fordelfor stilling som overhoffmarskalk hos Friedrich August.

==Eksterne Lenker==
[http://no.wikipedia.org/wiki/Waldemar_L%C3%B8vendal Wikipedia]

Ble i 1710 Kommanderende general og statholder i Norge intill 1712, Han ledet her under et kortvarig felttog inn i Bohuslen. Han utstedte da til befolkningen i dette gamle norske landskap en proklamasjon, hvor han minnet om forholdet ti
l dens g

Familie/Ektefelle/partner: Dorothea Brockdorff. Dorothea døde cirka 1709. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ulrich giftet seg med Benedicte Margrethe Rantzau, til Neuhaus 29 Jan 1709. Benedicte ble født cirka 1683; døde 26 Jul 1776, Mückenberg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Dorothea von Brockdorff. Dorothea ble født cirka 1672; døde cirka 1706. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Grevinde.

Charlotte giftet seg med Christian Gyldenløve cirka 1696. Christian (sønn av Christian V af Danmark og Norge von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge og Sophie Amalie Moth, grevinde af Samsøe) ble født 28 Feb 1674; døde 16 Jul 1703, Odense. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ulrikke giftet seg med Carl lensgreve von Adolph Ahlefeldt 2 Mar 1702, Hamborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Carl ble født 25 Apr 1670 , Hartenburg, Duerkheim, Pfalz, Bayern; døde 7 Sep 1722, Graasten, Aabenraa, Sønderborg, Danmark; ble begravet , Tranekær, Svendborg, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Tilhører: Grevskabet Laurvigen, Skjoldnæsholm og Merløsegård

Kilde: DAA 1982-84 II - 38h*

BESIDDELSER: Kniephaussen, Baret


TITEL: Greve af Laurvig, Ridder af elefanten, GeheimerXd

Ferdinand giftet seg med Mette Cathrine Ahlefeldt 15 Mar 1711. Mette ble født 25 Aug 1686 , Reinbeck; døde 5 Mar 1712, Hamburg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ferdinand giftet seg med Ulrikke Eleonore Reventlow 20 Des 1713, K°benhavn, Slotskapellet. Ulrikke ble født 1 Nov 1690; døde 12 Sep 1754. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Georg Carl Ludvig von Leiningen-Westerburg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dansk officer, general, Kommandant i Fredrikstad

{geni:about_me} Fikk 25.1 1692 et uekte barn med stattholder Ulrik Frederik Gyldenløve. Sønnen Wilhelm Gyldenløve ble senere erklært ekte, og adlet under navnet Ulrichsdal. Ble senere general og kommandant i Fredrikstad, døde 1765.
--------------------
Profilfoto: Kilde: www.wikipeida.dk: Wilhelm de Ulrichsdal. Maleri fra 1750 af Peder Als.
--------------------
Født utenfor ekteskap.

Familie/Ektefelle/partner: Susanne Catharine (Elisabeth) Erlund. Susanne (datter av Christian Erlund og Marie Elisabeth Albertin) ble født 27 Aug 1704; døde 12 Jun 1747. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Prestekone

{geni:about_me} http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I34088&tree=IEA

RESIDENCE: 8 barn
BIRTH: 12 Jun 1675, Segeberg, Holsten
DEATH: 1722, Ullensaker

Margrethe giftet seg med Thomas Hansen Rosing, Sogneprest 9 Nov 1692, Kristiania. Thomas ble født 16 Mai 1656 , Bispegården; døde 8 Apr 1723, Ullensaker, Akershus, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Friderich Grüner. Friderich ble født cirka 1665. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Anna Hannibalsdatter Stockfleth. Anna ble født cirka 1688; døde cirka 1753. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Margrethe giftet seg med Albrecht Christopher von Heinen cirka 1686. Albrecht ble født 3 Mar 1651; døde cirka Des 1712. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Cathrine giftet seg med Hans Bertelsen Holst cirka 1689, København, Capital Region of Denmark, Denmark. Hans ble født cirka 1662 , Kristiansand, Vest-Agder, Norge; døde cirka 1725, Toten, Hedmark, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fadder i 1703 for en av Friedrich Christian Pape/Poppe's s°sken (den
yngste?) (CJP 1953)

Karen giftet seg med Frederik Christopher von Cicignon cirka 1697. Frederik ble født cirka 1667; døde 15 Jun 1719. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ulrika giftet seg med Caspar Gottlob Moltke cirka 1704. Caspar ble født 13 Mai 1668; døde 19 Okt 1728. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Fenrik i 1698, sekondl°ytnant 1-1-1700, premierl°ytnant 1702. I 1709 ble
han dimitert for X gX i utenlandsk krigstjeneste. Han skal ha deltatt i 2
felttog i Italia o 1 i Flandern med de keiserlige tropper og endelig 3
felttog i Spania, hvorunder han avanserte til oberstl°ytnant. I Norge ble
han oberstl°ytnant ved Xtkens S°ndenfjeldske nationale Dragonregiment
13-2-1712, fikk obersts karakter 26-11-1725 og ble utnevnt til virkelig
oberst og sjef for S°ndenfjeldske nat. Dragonregiment 19-12-1729.
De fleste offiserer dengang bodde enten pX sine egne eiendommer pX landet
eller pX sjefsgXrder stillet til disposisjon for innehaverne av deres
embete, til bruk og som del av deres l°nn sXlenge de var i embetet. C v H
bodde i 1725 pX Xstby i Skjeberg, i 1732 pX Trosvig ved Fredrikstad.
(NSHT XXV-4s 333-4)

Familie/Ektefelle/partner: Sophie Ulrikke von Reichau. Sophie ble født cirka 1689 , Aalholm Gods; døde 19 Mar 1745, Lyngdal, Bergegaard. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Godske Hans von Brüggemann, Oberst. Godske ble født 1 Apr 1677 , Ulriksholm Slot; døde 9 Jun 1736, Østergård; ble begravet 20 Jun 1736, Kølstrup Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Christian Ulrich Von Storm. Christian ble født cirka 1684 , Bergen; døde 30 Mar 1723, Reknes. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: NN von Vieregg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Catharine giftet seg med Johan Albrecht Albertsen With cirka 1719 til cirka 1724. Johan ble født 23 Des 1683 , Sværdborg, Region Zealand, Denmark; døde 6 Aug 1754, Viborg, Central Denmark Region, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Generalmajor.

{geni:about_me} Hausmann, Frederik Ferdinand, 1693-1757, Officer,

blev født 8. Marts 1693. Allerede 8 Aar gammel blev han udnævnt til Fændrik ved Prins Christians Regiment, og efter at have tilbragt et Aars Tid paa det kgl.ridderlige Akademi blev han 1710 Kapitajn ved Cicignons gevorbne Regiment. Han deltog som saadan i Krigen i Norge ogsærlig i Forsvaret af Frederikshald 1718. 1719 blev han Kompagnichef ved Grenaderkorpset i Kjøbenhavn og Aaret efter Oberstlieutenant ved Akershuses Regiment. Hans Avancement var hidtil gaaet meget hurtig, men fra nu af spores det, at hans Fader og hans høje Beskyttere vare døde. 1732 blev han Oberst og Chef for Regimentet i Christiania, hvor Hausmannsgade er opkaldt efter ham. 1745 blev han Generalmajor med Anciennitet fra 1742, og 1748 fik han sin Afsked, efter at han 5 Dage før -- 12. April -- var blevet udnævnt til Generallieutenant. Aaret efter blev han Ridder af Danebrog. Han døde i Christiania 21. Marts 1757 som sidste Mand af sin Slægt, i det hans Ægteskab (29. Dec. 1721) med Hedevig Cathrine f. Werenskjold (f. 24. Okt. 1702 d. 14. Dec. 1749) var barnløst. Hun var en Datter af Konferensraad Niels W. og Elisabeth f. deTonsberg. H., der var Medejer af Ejdsfos Jærnværk og i det hele taget envelhavende Mand, efterlod sig Legater til Christiania Fattigstiftelser.

P. F. Rist.i Bricka, infogat av Ella Johansson

Familie/Ektefelle/partner: Hedevig Catharina Nielsdtr. de Werenskiold. Hedevig ble født 24 Okt 1702; døde 14 Des 1749. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Frederik Grüner. Frederik ble født 7 Des 1665 , Oslo, Norway; døde 14 Feb 1741, Hedrum. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: ? von Schmettow. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Carl Fredrik Schmettau til Holdorf. Carl ble født cirka 1691; døde cirka 1728. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Inntrådte i den sachsiske hær i sitt 14. år og fikk ensærdeles god.utdannelse både i teoretisk og praktisk retning. I 1715 deltok han i den danske flåte ved Rügen, men tålte ikke sjøen og gikk tilbake til sachsisktjeneste. I 1717 ble han løytnant, gikk i keiserlig tjeneste og kjempet med utmerkelse i Serbia og på Sicilien. Ved sin hjemkomst i 1721 ble han utnevnt til oberst, deltok så i de følgende år i en rekke felttog, en tid på Korsikai genuesisk tjeneste , i den polske tronfølgekrig 1732-35, da han bl e utnevnt til generalmajor og førte høyere kommando under kamper i Polen og ved Rhinen. I 1737 gikk han i russisk tjeneste med rang av generalløytnant og deltokmedberømmelse i krigen mot tyrkerne. I 1740 bl e han "general-en- chef" og guvernør i Estland. Som øverstkommanderende for artilleriet deltok han i 1742 i det finske felttog og ledet til slutt de underhandlinger som førte til svensk kapitulasjon i Helsingfors . Men dette varbare innledningen til hans event yrlige karriere. I 1743 ble han ansatt som generalløytnant i den franske hær og kom som militær sjef til å spille en fremtredende rolle i den østerriske arvefølgekrig. Seieren ved Fontenoy skyldtes i ikke liten grad hans fremragende ledelse. Senere inntok han festningene Gent, Oudenarde, Ostende og Namur og satte kronen på sine bedrifter ved erobringen av Bergen op Zoom.Etter denne ganske enestående rekke av glimrende bedrifter ble han utnevnt til marskalk av Frankrike.

InntrXdte i den sachsiske hµr i sitt 14. Xr og fikk ensµrdeles god utdannelse bXde i teoretisk og praktisk retning. I 1715 deltok han i den danske flXte ved RXgen, men tXlte ikke sj°en og gikk tilbake til sachsisk tjeneste. I 1717 ble han l°ytnant, gikk i keiserlig tjeneste og kjempet med utmerkelse i Serbia og pX Sicilien. Ved sin hjemkomst i 1721 ble han utnevnt til oberst, deltok sX i de f°lgende Xr i en rekke felttog, en tid pX Korsika i genuesisk tjeneste , i den polske tronf°lgekrig 1732-35, da han bl e utnevnt til generalmajor og f°rte h°yere kommando under kamper i Polen og ved Rhinen. I 1737 gikk han i russisk tjeneste med rang av generall°ytnant og deltok medber°mmelse i krigen mot tyrkerne. I 1740 bl e han "general-en- chef" og guvern°r i Estland. Som °verstkommanderende for artilleriet deltok han i 1742 i det finske felttog og ledet til slutt de underhandlinger som f°rte til svensk kapitulasjon i Helsingfors . Men dette varbare innledningen til hans event yrlige karriere. I 1743 ble han ansatt som generall°ytnant i den franske hµr og kom som militµr sjef til X spille en fremtredende rolle i den °sterrisk e arvef°lgekrig. Seieren ved Fontenoy skyldtes i ikke liten grad hans fremragende ledelse. Senere inntok han festningene Gent, Oudenarde, Ostende og Namur og satte kronen pX sine bedrifter ved erobringen av Bergen op Zoom.Etter denne ganske enestXende rekke av glimrende bedrifter ble han utnevnt til marskalk av Frankrike.

Ulrich giftet seg med Barbara Magdalene Elisabeth Løvendal Szembek 13 Nov 1736, Saint Petersburg, Russian Federation. Barbara ble født cirka 1709; døde cirka 1762, France. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ulrich giftet seg med Theodora Eugenia von Schmettow 23 Jan 1722. Theodora ble født cirka 1705; døde cirka 1768. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ulrich giftet seg med Wilhelmine Ferdinanda Elisabeth von Creutzen 5 Des 1720, Elsterwerda, Brandenburg, Germany. Wilhelmine døde 27 Okt 1727, Dresden, Saxony, Germany. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://en.wikipedia.org/wiki/Ulrich_Fr%C3%A9d%C3%A9ric_Woldemar,_Comte_de_Lowendal

Ulrich Frédéric Woldemar, Comte de Lowendal (1700X1755) was a German-born French soldier and statesmen. Born in Hamburg, he served in the armies of several countries, but is best known for his service in the French army during the War of the Austrian Succession. In the French campaign in the Austrian Netherlands against the Pragmatic Army he served as a subordinate to Maurice de Saxe. He led French forces that captured Ghent in 1745 and Bergen-op-Zoom in 1747. The King of France, Louis XV, made him a Marshal of France for his success in capturing Bergen op Zoom.

http://en.wikipedia.org/wiki/Siege_of_Bergen_op_Zoom_(1747)

In 1755 Louis XV gave Lowendal instructions to act as a Plenipotentiary in negotiations with Prussia, designed to prevent the Seven Years War from breaking out. However Lowendal died before he could carry out his orders and was replaced by Louis Jules Mancini Mazarini, Duc de Nivernais.

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p110.htm#i1099 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=1565223 Geneall]
*[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I1710&tree=2 Holbek] In Danish

Frederikke giftet seg med Christian August I von Schleswig-Holstein-Sonderburg-August, Herzog 18 Apr 1720, Kalundborg, Danmark. Christian ble født 4 Aug 1696 , Augustenborg slot; ble døpt , Berlin, Deutschland(HRR), Brandenburg; døde 20 Jan 1754, Augustenborg slot; ble begravet , Gravkapellet på Sønderborg slot. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Storkorsridder, Kammerherre, General (Kavallleriet), Godsejer, greve, general

Familie/Ektefelle/partner: Bertha von Holstein. Bertha (datter av Christian Frederik von Holstein og Bertha von Schack) ble født 28 Apr 1705 , Cathrineberg, Sengeløse, København, Danmark; døde 9 Nov 1735. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, General (Cavalleriet), Hµren

Notater:

{geni:occupation} Oberstl°jtnant, Hµren

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, General (Cavalleriet), Hµren, Kommandant for K°benhavn, Guvern°r i Rendburg

Familie/Ektefelle/partner: Vilhelmine Hedevig von Gram. Vilhelmine ble født cirka 1711. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} 1741 hofdame hos Dronning Sophie Magdalene , 1748 Hofmesterinde hos prinsesse Louise, 1753 priorinde i Uetersen

Frederik giftet seg med Anna Joachimine Ahlefeldt 26 Aug 1744. Anna ble født 5 Mai 1717; døde 15 Feb 1795. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Christian Conrad Danneskiold-Laurvig, født 12. mai 1723, fødested København, død 9. april 1783, dødssted Rolighed i Hedrum (nå Larvik), Vestfold. Greve, sjøoffiser. Foreldre: Greve Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig (1688X1754; se NBL1, bd. 3) og Ulrika Eleonora Reventlow (1690X1754). Gift 5.9.1743 i København med Dorothea Sophie von Holstein (15.10.1713X9.7.1766), datter av overhoffmarskalk, stiftamtmann Christian Frederik von Holstein (1678X1747) og Bertha Scheel Schack (1679X1727); samboer fra 1767/71 med Ingeborg Akeleye (1741X1800).

Christian Conrad Danneskiold-Laurvig eide Larvik grevskap 1762X83 og bodde der fra 1771 til sin død, ute av stand til å vise seg ved hoffet i København, da grevskapets store inntekter var satt under administrasjon for å betjene hans gjeld, og han selv var avsatt som marineminister pga. udugelighet.

Christian Conrad var ikke eldste sønn, men da den eldre broren Frederik Ludvig Danneskiold-Laurvig (1717X62; se NBL1, bd. 3) døde barnløs, arvet han Larvik grevskap. Det var et av Norges rikeste eiendomskompleks, bestående av et stort jordegods i og utenfor grevskapet, samlet rundt to bedrifter som greven også eide, Larvik jernverk og sagbruk. Bøndene på grevegodset måtte utføre et omfattende arbeid for greven, særlig med å brenne trekull og kjøre kullet,malmen og de ferdige jernproduktene for jernverket og å hugge tømmer og drive det frem for sagbruket. Dette store industrigodset var etablert av Ulrik Frederik Gyldenløve, Danneskiold-Laurvigs farfar. I tillegg til det norske godset arvet han også gods i Danmark og Tyskland. Alene det norske godset gav ham inntekter på 30X40 000 riksdaler i året.

Danneskiold-Laurvigs sosiale posisjon skaffet ham en rask sjømilitær karriere. Han ble kaptein allerede som 17-åring og siden admiral og medlem i Admiralitets- og Generalkommissariatskollegiet. Han ble oversekretær for marinen 1767 og intendant (marineminister) 1769. Han var en udugelig minister og brakte alt i håpløs forvirring; det hele toppet seg i en mislykket straffeekspedisjon til Algerie. Alt dette fikk Struensee til å avsette ham 1770.

Danneskiold-Laurvig gjorde seg mest gjeldende som hoffmann; han tilhørte dobbeltmonarkiets høyeste aristokrati, han var beleven, utmerket seg med sin klesdrakt og var opptatt av å fordrive tiden med underholdende påfunn. Lenge skaffet dette ham popularitet, særlig fordi han strødde rundt seg med penger, men da han 1765 lot den unge skuespillerinnen Mette Marie Rose føre til sitt palé mot hennes fars vilje, vakte det slik forargelse i København at kongen forviste ham fra hoffet til hans grevskap i Norge. Forvisningsdekretet ble opphevet etter tronskiftet 1766, da greven for noen år gjenvant sin popularitet ved hoffet under den stadig mer sinnssyke Christian 7s regime. Avsettelsen fra marineministeriet ble 1771 fulgt av et annet hardt slag: Struensee opphevet adelens fritak fra å bli satt i gjeldsfengsel. Igjen søkte Danneskiold-Laurvig tilflukt i sitt norske grevskap, og denne gang måtte han være der til han døde 12 år senere.

Grevens bunnløse ødselhet kom til å prege hele hans forhold til Larvik grevskap, i første omgang i en viss forstand positivt, senere overveiende negativt. Det positive var at han viste sin vilje til å behage ved å si ja til bønner om tilsettinger, forfremmelser, lønnsforhøyelser, bevillinger, dispensasjoner fra regler osv. De store innrømmelsene tilgodeså hans egne betjenter med stadig bedre vilkår, mens befolkningen fortsatt ble holdt i et jerngrep av forpliktelser. Det negative var at han sløste slik med de store inntektene sine at han ikke klarte å betjene gjeld, og 1767 ble grevskapet satt under administrasjon. I begynnelsen hadde greven stor innflytelse på gjeldsadministrasjonen, men 1771 ble den strammet så hardt inn at han mistet denne innflytelsen.

Da han bodde i grevskapet 1771X83, trodde vanlige folk at han fortsatt hadde sin grevemakt i behold og henvendte seg til ham med søknader. At han ikke kunne innfri ønskemålene, samtidig som han ble et synlig symbol på årsakene til folks forsakelser, har trolig ligget til grunn for tilnavnet Xden onde grevenX. Han bygde seg gården Rolighed i Hedrum, der han bodde sammen med Ingeborg Akeleye, den fraseparerte konen til jernverkseier Herman Løvenskiold.

Danneskiold-Laurvig var nominell leder for frimurerlosjen i Christiania, og den holdt minnefest til hans ære etter hans død. Uten å vite at han var død dagen før, utnevnte regjeringen i København greven til generaladmiralløytnant, og han ble gravlagt i rikenes hovedkirke, Vår Frue kirke i København. Det ble reist en minnestøtte over ham i Larvik, den ble veltet av en rasende folkemengde og måtte flyttes til et mer avsidesliggende sted. Et grevskap kunne ikke arves av kvinner, så Danneskiold-Laurvigs to døtre fikk ikke Larvik grevskap X etter rettssak gikk det til greve Christian Ahlefeldt på Langeland.



Kilder og litteratur

* DHT, rk. 3, bd. 4, 1865X66. s. 279X312

* A. Lange i Nordisk Frimurer-Tidsskrift 1888, s. 18X20

* O. A. Johnsen: Larviks historie, bd. 1, 1923

* d.s.: biografi i NBL1, bd. 3, 1926

* I. Libæk: Grevskapet Laurvigen. Administrasjonen 1754X83, h.oppg. i historie, UiO, 1975

* Ø. Rian: Vestfolds historie. Grevskapstiden 1671X1821, Tønsberg 1980

http://www.snl.no/.nbl_biografi/Christian_Conrad_Danneskiold-Laurvig/utdypning

Greve. (jfr kronike i Berlingske Tidende 5-7-1940)

Familie/Ektefelle/partner: Mette Marie Rose. Mette ble født 19 Mai 1745 , København; døde 20 Mar 1819, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Dorothea Sophie von Holstein 15 Sep 1743, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. Dorothea (datter av Christian Frederik von Holstein og Bertha von Schack) ble født 15 Okt 1713 , Copenhagen, Hovedstaden, Denmark; døde 9 Jul 1766, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ingeborg Jensdatter Manderfeldt Akeleye. Ingeborg ble født 13 Mai 1741; døde cirka 1804. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Maria giftet seg med Joachim Vagel 13 Des 1746, Fredrikstad kirke. Joachim (sønn av Mathias Jochumsen og Maria Brinck) ble født cirka 1705; døde 16 Aug 1755, Larvik, Larvik, Vestfold, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Sophie giftet seg med Ole Christopher Flinck 28 Okt 1756, Sonderborg, Sønderborg Municipality, Syddanmark, Denmark. Ole ble født 30 Apr 1716 , Copenhagen, København, Capital Region of Denmark, Denmark; døde 14 Mai 1794, Oslo, Oslo, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Rudolph Waldemar von Rømeling. Rudolph (sønn av Patroclus von Römeling og Anna Margrethe von Voogt) ble født 16 Jan 1704 , Rendsburg, Schleswig-Holstein, Germany; døde 4 Mai 1776, Fredrikstad, Ostfold, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Susanne giftet seg med Hans Christopher Kaas Huitfeldt 16 Sep 1763, Fredrikstad kirke. Hans ble født 10 Des 1724; døde 11 Mai 1778, Copenhagen, København, Capital Region of Denmark, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Cathrine Sophie Sundt. Cathrine ble født 13 Nov 1713 , Vinger, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christine giftet seg med Christen Christensen Stud (Stoud) Huusby cirka 1722, Ullensaker, Akershus, Norway. Christen (sønn av Christen Christensen Stud, Herr og Margretha Christophersdtr Nannestad) ble født , Eidsberg, Østfold, Norway; døde cirka 1749. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Jens Holgersen Arctander. Jens ble født 1 Mai 1699; døde cirka 1761. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Maria Margretha von Koppelow. Maria ble født cirka 1719; døde 13 Jan 1800. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Elizabeth giftet seg med Niels Olsen Stockfleth 19 Feb 1734, Oslo, Akerhus, Norway. Niels (sønn av Oluf Christophersen Stockfleth, Sogneprest og Maren Bredesdtr. Hammer) ble født 26 Feb 1701 , Østre Gausdal, Oppland, Norway; døde 18 Mar 1760, Fåberg, Lillehammer, Oppland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Vibeke Marie von Pentz. Vibeke ble født 2 Jul 1743; døde 25 Apr 1805, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Catharine Brügman. Catharine ble født 14 Jan 1709; døde 1 Jun 1790. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ulrikka giftet seg med Heinrich Bernhard Schaffalitzky de Muckadell cirka 1720. Heinrich ble født 8 Mai 1681 , Strassburg, Germany; døde 21 Apr 1751, Naestved, Naestved Municipality, Region Zealand, Denmark; ble begravet 12 Mai 1751, Sct Petri Kirke kapel. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christina giftet seg med Povel Bredesen Hammer cirka 1715, Grue, Hedmark, Norway. Povel (sønn av Brede Larssøn Hammer og Maren Povelsdatter Friis) ble født cirka 1669 , Fron; døde cirka 1745, Grue, Hedmark, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} '''Abelsted''' blev gift 1. gang 23/9 1721 paa Toten med '''Sophie Amalie Holst''', som var født 1692 i Gausdal og døde llt 1740 i Sørum. Hendes far, mag. '''Hans Holst''' var født 1662 i Christiansand (søn av kjøbmand '''Bertel Pedersen Holst''' og '''Christine Hansdatter''', som siden blev gift med krigskommissær Jacob Riis i Christiania) og døde 1725, begr. 1'/1 , som provst og sogneprest til Toten, kjent som en modig, myndig, het og hissig herre. I København ægtet Hans Holst 2/8 1689 Cathrine Hedvig Compoteller, født 1672 i Holsten og begr. 20/11 1725 paa Toten (datter av amtmand '''Hans Compotelier''' og '''Sophie Amalie Hausmann''').

Kilde: www.wangensteen.net

Sophie giftet seg med Peter Abelsted 23 Sep 1721, Toten. Peter ble født 30 Jul 1694 , Holmen I Asker; døde 16 Aug 1757, Sørum, Akershus, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Gehejmeraad, Oberst ( Hµren - Forsvaret ), Stiftamtmand over Bergen

Ulrik giftet seg med Nicolaine Antoinette von Brüggemann 14 Aug 1733. Nicolaine (datter av Godske Hans von Brüggemann, Oberst og Margrethe Wilhelmine von Hausmann) ble født 14 Jul 1717; døde cirka Apr 1759. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Oberstl°jtnant ( Hµren - Forsvaret )

Familie/Ektefelle/partner: Sophie Amalie Sehested. Sophie (datter av Niels Sehested og Elisabeth Andersdatter Skeel) ble født 17 Aug 1721 , Mullerup, Gudbjerg, Svendborg, Danmark; døde 1 Mai 1793, Nakkeb°lle, Aastrup, Svendborg, Danmark; ble begravet 13 Mai 1793, Aastrup, Svendborg, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Did she die after giving birth to Hedwig (Hedchen) Catharina von Krogh, b. 03 Feb 1739, Flahamar, Luster, Norway

[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I18315&tree=2/ Hedvig Auguste Brügmann]

Hedevig giftet seg med Georg Friederich von Krogh, General 18 Nov 1725, Oslo, Norway. Georg (sønn av Georg Friderich von Krogh, Generalmajor og Birgitte Christophersdatter Munthe) ble født 29 Jan 1687 , Flahammer, Luster, Sogn og Fjordane, Norway; døde 29 Apr 1768, Øye, Melhus, Sør-Trøndelag, Norway; ble begravet 10 Mai 1768, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} BURIED: 11 Mar 1760 Holmens. I 1767 ført til det Moltske kapel ved Karise Kirke

Christiane giftet seg med Adam Gottlob Lensgreve von Moltke, havde 22 børn 9 Sep 1735, Ulriksholm. Adam ble født 10 Nov 1710 , Walkendorf, Mecklenburg-West Pommerania, Germany; døde 25 Sep 1792, Bregentved Herregaard; ble begravet 9 Okt 1992, Karise Kirke [det Moltkeske kapel). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Nicolaine giftet seg med Ulrik Frederik Cicignon 14 Aug 1733. Ulrik (sønn av Frederik Christopher von Cicignon og Karen von Hausmann) ble født cirka 1699; døde 8 Jun 1772, S°nderborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}
=Caspar Herman von Storm=

Han var søn af oberst Christian Ulrik Storm og Helene Margrethe f. von Hausmann. Familien var oprindelig svensk; Storms farfader, Arvid Christian Storm, var flygtet til Norge, fordi han havde dræbt digteren Lasse Lucidor, og var der blevet generalmajor og således rangadelig. Storm studerede ved Sorø Akademi, blev 1735 løjtnant, 1740 kaptajn, 1752 karakteriseret major, 1755 sekondmajor og 1756 premiermajor, alt i det nordenfjældske gevorbne Infanteriregiment. Derefter blev han 1763 stiftamtmand i Christiania. Efter sin moder (død 1764) arvede han betydelige midler og ejede bl. a. den indbringende Bingens Lændse. Han blev 1763 gift med Ida Sophie Mangelsen, eneste barn af den rige generalløjtnant Johan Mangelsen i Christiania, hvis formue han dog ej selv kom i besiddelse af, da hans svigerfader overlevede sin datter. Derefter ægtede han 1767 Margrethe von Heinen, enke efter Christian Stockfleth til Brahesholm.

Storm var en velstuderet og kundskabsrig mand med smukke interesser. Han besad et udvalgt og elegant bibliotek på 9000 bind og interesserede sig for oprettelsen af en højere undervisningsanstalt i Christiania i realistisk retning. Et satirisk brev fra ham (Høst, Struensee III, 261 f.) vidner om, at han var en god stilist. Han førte et stort og kostbart hus og havde stor byggelyst. I Christiania opførte han en meget elegant gård, der siden blev Krigsskolens lokale, og i Oslo «Ladegården» på den middelalderlige bispegårds tomt.

Under alt dette forværredes imidlertid hans økonomiske stilling i den grad, at han i marts 1772 måtte gøre opbud, hvorpå han nedlagde sit embede og drog til Danmark. Opbudet var så meget slemmere, som offentlige midler var inddraget i boets masse, hvorved også hans kollega i stiftsdirektionen, den gamle biskop Frederik Nannestad, blev ruineret. Det er blevet sagt, at Storm kort efter sin ulykke skal have gjort et besøg i Sverige og ikke have stået ganske uden for de stemplinger, som Gustav III netop ved den tid begyndte for at gøre sig til herre over Norge. Sine sidste leveår tilbragte han på Fyn, hvor han døde 12. marts 1777. En datter af hans første ægteskab var gift med grev Frederik Anton Wedel-Jarlsberg og moder til Norges statholder Herman Wedel-Jarlsberg.

==Eksterne Lenker==
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Caspar_Herman_Storm Wikipedia]
* [http://runeberg.org/dbl/16/0467.html Dansk Biografisk Leksikon]

Caspar giftet seg med Ide Sophia von Mangelsen 14 Aug 1754, Trondheim Domkirke. Ide ble født cirka 1736; ble døpt 20 Aug 1736 , Trondheim Domkirke; døde 11 Apr 1766, Oslo, Norge; ble begravet 21 Apr 1766, Oslo Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Druknet i Bj°rvigen i Christiania.


Druknet i Bj°rvigen i Christiania.

Notater:

{geni:about_me} Døbt i Garnisonskirken 25. Juli 1757

Familie/Ektefelle/partner: Carl Rudolph de Bertouch. Carl ble født 12 Sep 1709; døde 10 Mai 1765. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Johannes Benzon. Johannes ble født 3 Mar 1712 , København, Hovedstaden, Danmark; døde 7 Jun 1784, Sohngårdsholmsvej. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Caspare giftet seg med Christian Braem cirka 1749. Christian ble født cirka 1683 , Nordrupøster; døde 19 Aug 1752, Viborg; ble begravet , Viborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Oberstløjtnant

Oberst°ytnant (EC)

Familie/Ektefelle/partner: nn Xdotter. nn ble født 1 Jan 1700. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Antoinette giftet seg med Christen Simonsson Callundan 2 Mar 1718, Hedrum. Christen ble født 10 Feb 1693 , Kalundborg, Kalundborg, Region Zealand, Denmark; døde 16 Apr 1732, Sandefjord, Sandefjord, Vestfold, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Greve og kommanderende general i Norge 1764-67.


Greve og kommanderende general i Norge 1764-67.

Familie/Ektefelle/partner: Georgienne Amalie de Croy. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Kommanderende general i Norge

Familie/Ektefelle/partner: Georgienne Amalie de Croy. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Aleksander Ossilinsky. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Aleksander OssoliXski h. Topór. Aleksander ble født cirka 1723; døde cirka 1804. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Charlotte Marguerite Elisabeth de Bourbon. Charlotte ble født cirka 1754; døde cirka 1838. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Carl Friedrich Baron von Schmettow. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Andreas Heinrich Heinrich Schildbach. Andreas ble født cirka 1724; døde cirka 1767. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Friedrich Christian Prince(Prinz) von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg. Herzog von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.

'''Links:'''
*[http://www.thepeerage.com/p10932.htm#i109315 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=166737 Geneall]
*[http://familypedia.wikia.com/wiki/Friedrich_Christian_I_von_Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg_(1721-1794)_ Familypedia]
*[http://skeel.info/getperson.php?personID=I0620&tree=ks Skeel] In Danish
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg11.htm#570 Johann the Younger #425]
*[http://de.wikipedia.org/wiki/Friedrich_Christian_I._(Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg)_ Wikipedia Deutsch]

TITEL: Hertug

Friedrich giftet seg med Charlotte Amalie Vilhelmine von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Plön, Prinzessin von SHS-Augustenburg 26 Mai 1762, Plön, Holstein, Deutschland(HRR). Charlotte ble født 23 Apr 1744; døde 11 Okt 1770. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://www.thepeerage.com/p560.htm#i5592 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564531 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg08.htm#570C Johann the Younger #426]

Notater:

{geni:about_me} '''Links'''
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564532 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg08.htm#570C Johann the Younger #427]

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5627 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564533 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg08.htm#570C Johann the Younger #428]

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5628 The Peerage]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg08.htm#570C Johann the Younger #429]

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5629 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564535 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg08.htm#570C Johann the Younger #429]

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564536 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg08.htm#570C Johann the Younger #431]

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564537 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg08.htm#570C Johann the Younger #433]

Twin

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5630 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564538Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg08.htm#570C Johann the Younger #432]

(Twin)

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Generalmajor (Kavalleriet), Hæren

{geni:about_me} lensgreve Christian Ahlefeldt, som i 1785 ved Højesteret havde fået tilkendt arveretten til Grevskabet Laurvig (nutidens Larvik)) i Norge og dermed navnet Ahlefeldt-Laurvigen. Moderen var Elisabeth Juel.

Grev Christian , Grevskabet Langelands femte Besidder, f°dtes 17. Maj 1732 paa Tranekjµr Slot , tidnµvntes 1750, 19. August, Kaptejn reformX ved Kongens Livregiment, forflyttedes 1754, 3 1 Marts, med Majors Karakter til 2. fyenske Rytterregiment og laa fra 1758, 3. Maj, til 1761 , 1. April, i Garnison i Svendborg. 1760, 23. April, udnµvntes han til Premiermajor og 17. De cember samme Aar til karakteriseret samt 1762, 17. December, til virkelig Oberstlieutenant a f Kavalleriet. 1777, 2. Januar, forfremmedes han til Generalmajor af Kavalleriet med Ancienni tet efter Generalmajor Grev Frederik Carl Christian Ulrik Ahlefeldt, men forlod 1788,18. Janu ar, Krigstjenesten. Allerede 1757,29. April, var han bleven Kammerherre og 1769, 29. Januar , hvid Ridder.


Greven indgik 19. Januar 1759 paa Lundsgaard Xgteskab med Elisabeth Juel, eneste Datter af K ammerherre, Konferensraad Jens Juel til Lundsgaard og Jershauge og Hustru Ida Birgitte, f°d t Holsten, der f°dtes 4. Maj 1742. Med hendeblev Grev Christian Ejer af Bj°rnemose, som Svig erfaderen i Aaret 1758 med til liggende B°ndergods, hvorunder Thur°, havde erhvervet af Obers tlieutenant Erik Sehested, der 1745-56 havde opf°rt en ny Hovedbygning paa Gaarden.



Indtil 1773, da Greven tiltraadte Besiddelsen af Grevskabet Langeland, hoede han til Stadigh ed paa Bj°rnemose. Grevinden kom ved sin Faders D°d i Besiddelse af Stamhuset Lundsgaard, opr ettet if°lge Testamente af 30. Oktober 1767 af Kammerherre Jens Juel og bestaaende af de tven de Hovedgaarde Lundsgaard og Jershauge med tilliggende Jordegods, som han 1747 havde kj°bt a f Overkammerherre Ditlev Reventlow. Paa Lundsgaard opf°rte Juel 1765 en ny Hovedbygning i Ste det for det to Aar f°r afbrµndte Herresµde. If°lge Erektionspatentet skulde Stamhuset f°rst t ilfalde Jens Juels Universalarving, Grevinde Elisabeth Ahlefeldt, og efter hendes Mands D°d , ifald hun overlevede ham, vµre hendes Enkesµde. Derefter skulde det gaa over i hendes nµstµ ldste S°ns, Grev Jens Juel Ahlefeldts Besiddelse, og efter ham nedarves af hans mandlige Xt , "fra µldste til µldste, S°n efter Fader". Hvis dennes mandlige Afkom udd°r tilfalder Stamhu set S°steren Ida Birgittes mandlige Descendens if°lge f°rnµvnte Bestemmelser, hvorefter det t ilfalder Grev Jens Juel Ahlefeldts og dernµst Comtesse Ida Birgittes Descendens paa Spindesiden.



Om Grevskabet Langelands °konomiske Status i Grev Christians Tid giver en Balance fra 1789 r et interessante Oplysninger. Den samlede Formue, hvoraf Greven svarede Skat, beregnedes til 6 37,922 Rigsdaler. Revenuerne af Grevskabet og Stamhuset Ahlefeldt anstaas tilsammen til 23,42 7 Rdlr., hvilket giver en Kapital paa 585,687 Rdlr. at forrente; Lundsgaards Indtµgter bel° b sig til 3813 Rdlr., Renterne af 95,325 Rdlr.; M°llegaard vµrdsattes til 22,000 Rdlr. og Bj° rnemose til 46,000 Rdlr., - tilsammen 759,012 Rdlr. Pantegjµlden paa Grevskabet og Stamhuse t bel°b sig til 46,000 Rdlr., paa Bj°rnemose, M°llegaard og Bjerrebygaard til 70,000 Rdlr., m ed °vrige Udgifter i alt 121,090 Rdlr. Foruden de store Grundbesiddelser, der nu atter vare s amlede paa en Haand i slµgten, kom Grev Christian i Aaret 1785 i Besiddelse af Grevskabet Lau rvig i Norge, der 29. September 1671 var blevet oprettet for Kong Frederik III.s S°n med Marg rethe Pape, Ulrik Frederik Gyldenl°ve, Statholder i Norge og Fettmarskallieutenant. Det fik Navn efter den ved Udl°bet af Laugen, en af Laudets lµngste Elve, beliggende Kj°bstad Laurvig , der skyldte den i det 16. Aarhtindrede opkommende Trµlasthandel sin Oprindelse. Foruden Lau rvig h°rte under Grevskabet den egentlige Hovedgaard Brunlaug, den adelige Sµdegaard Mandvig , Gaardene Mell° og Eidsten med tilliggende Gods, store Savbrug og M°ller samt Krongodset Fri ts°, et af Norges betydeligste Jµrnvµrker. Grevskabet skulde if°lge Patentet "holdes og agte s for det f°rste i Rigerne" og benaadedes med store Privilegier. Gyldenl°ve fik Patronatsrett en til alle Kirker, Birkerettighed, Tiendefrihed af Jµrnvµrket og Savbruget.



Ved sit f°rste Testamente fra Aaret 1671 havde Gyldenl°ve bestemt Arvef°lgen for Grevskabe t til at vµre agnatisk-kognatisk, men 1692 indskrµnkede han Successionen i Kvindelinjen til s ine D°tre og deres mandlige Efterkommere. Efter hans D°d 1704 arvede S°nnen Ferdinand Anton G reve Danneskjold-Laurvigen (d. 1754) Grevskabet. Dennes tvende S°nner. Generallieutenant Fred erik Ludvig (d. 1762) og Admiral Christian Conrad Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1783), me d hvem Gyldenl°ves Mandsstamme udd°de, ejede dernµst efter hinanden Laurvig, hvorpaa den sids tnµvnte Greves Datter Baronesse Anna Sophie BXlow meldte sig som Arving. Desuden optraadte som Prµtendenter Hertug FrederikChristian af Slesvig-Holsten-Augustenborg, Datters°n af Gylden l°ves µldste Datter, Grev Christian Ahlefeldt, hans anden Datters S°nnes°n, og Georg Carl Gre ve Leiningen, hans tredje Datters S°n, der dog kun forlangte sin eventuelle Arveret godkjendt . Sagen indankedes derefter for H°jesteret. Medens to af Assessorerne, Kofoed-Ancher og Class en, i deres Votum erklµrede Hertugen for den nµrmest berettigede til Grevskabet, tilkjendte d en endelige Dom af 9. Juni 1785 Grev Christian Ahlefeldt Besiddelsen af Grevskabet. Greven a f Leiningens Descendens erklµredes for arveberettiget, medens Baronesse BXlows Krav ligesom H ertugens afvistes. Den 7. Oktober fik Greven i det for ham udstedte Patent Bevilling til at k alde og skrive sig Grev Ahlefeldt-Laurvigen og f°re Grevskabets Skjoldmµrke, den norske L°ve , sammenf°jet med det grevelig ahlefeldtske Vaaben. Han kj°bte endvidere for 62,000 Rdlr. de t til Grevskabet h°rende Allodialgods, der af H°jesteret var tilkjendt Baronesse BXlow og hen des S°ster Grevinde Holck.


Da Grev Christian tittraadte Grevskabet vare dets °konomiske Forhold yderst slette. Den sidst e Grev Danneskjold-Laurvigen var, som bekjendt, en stor Xdeland, og i Aaret 1788 hvilede en G jµld paa omtrent 300,000 Rdlr. paa Grevskabet. Den 30. Maj samme Aar fik Ahlefeldt Tilladels e til at optage et Laan af 160,000 Rdlr. paa Grevskabet til Betaling for det erhvervede Allod ialgods og til Vµrkernes fortsatte Drift, "der ellers maatte standses og 4-500 Familiers Exis tens derved °delµgges". Laurvig skildres i en samtidig Rejseberetning som en velhavende lill e By med 1900 Indbyggere og 400 Huse, smukt beliggende i en Halvkreds langs Fjordens Bredde r ved Foden og op ad en skraanende,med B°ge bevoxet Fjµldside. Den grevelige Residens besto d i en to Etagers Trµbygning, opf°rt udenfor Byen i Ly af en stejl klippevµg, med en endn u i 1790 med stive Alleer, Pyramider og kunstige Stensµtninger prydet Have i gammel hollands k Stil. Frits° Jµrnvµrk udskibede den Gang aarlig indtil 60,000 Skippund Jµrn til Danmark o g leverede navnlig et stort Antal Kanoner til S°etaten. Det var 1785 bortforpagtet for en aar lig Afgift af 24,000 Rdlr., men indbragte gjennemsnitlig 30-40,000 Rdlr. om Aaret. Grevskabet s Ejer ansatte efter indhentet kongelig Stadfµstelse Xvrighedspersonerne og l°nnede dem af Ac cisen, ejede Patronatsrettigheden til Grevskabets samtlige tolv Kirker (iberegnet Frederiksvµrns), Sigt og Sagefald, Hals- og Haandsret, Vrag- og Strandret samt Monopol paa Udf°relsen a f T°mmer.


De forviklede Pengesager og de mange Byrder, saa udstrakt Jordegods paalagde dets Besidder, e re jµvnlig Gjenstand for klage i Grev Christians Breve. "Grev Ahlefeldt til Langeland og Laur vigen", skriver han saaledes 1788, "er det ikke en Hovedrig Mand med saadanne tvende store Gr evskaber? Lutter Blµndvµrk, lutter Gj°glespil til at forblµnde unge Folk med og lokke dem Pen gene ud af Lommen. Fra Laurvigen faar jeg intet og i lange Tid endnu ikke, medmindre Gud under mig et langt Liv"


Han var en erklµret Modstander af Reformbevµgelsen paa Bondesagens Omraade og saa i dens Udvi kling Godsejernes Ruin. 1789 skriver han: "Man beklipper de grevelige Rettigheder, man rykke r frem med Beviser fra Aarhundreder tilbage, intet hjµlper, man vil ikke h°re nogen Modsigels e. Skylden tillµgges Reventlow, Colbj°rnsen og Hertugen af Augustenborg. Varer det ved, hente r Djµvelen alle Grevskaber, Baromer og Adelsmµnd; nu skulde vi alle blive B°nder". Han er for bitret over at skulde atlµgge Kongen Regnskab for de Penge, han har brugt i Udlandet. "Vi gj° re bedst i at spille Bankerot, hellere en Ende med Forskrµkkelse. Fanden plager B°nderne over alt". Til Trods for den i Grev Christians Breve til S°nnen fremherskende barske, nµsten raa T one, som dog formildes noget ved en djµrv Lystighed, var han sikkert en brav og rettµnkende M and, omend med et vel begrµnset Syn. Paa sin Vis vilde han utvivlsomt Bondens og sine Undergi vnes Vel.


I sit Testamente anbefaler han dem alle, ,"hvis Fader" han har vµret "i nµsten et halvt Aarhundrede" til sin Efterf°lgers Omsorg. "De vare trygge under min Beskyttelse", siger han, "og vente, naar min S°n lµser dette, deres Lykkeaf ham". Til slut formaner han alle sine B°rn "ti l indbyrdes Enighed og Kjµrlighed, som er Familiens Styrke".


Grev Christian d°de 9. Oktober 1791 paa Tranekjµr stot. If°lge hans sidste Vilje bare B°nderne ham til Graven. Ingen klokker maatte lyde, da hans Lig i Stilhed og Tarvelighed bisattes i den fµdrene Begravelse. Grevinde Elisabeth,der 1768, 29. Januar, blev dekoreret med Ordenen (le l'union parfaite, d°de 23. Januar 1803 paa Bj°rnemose. Hun hviler i Tved Kirkes Gravk apel. De havde fjorten B°rn, af hvilke fire S°nner og fem D°tre opnaaede den modnere Alder(Femte Afsnit I).

Christian giftet seg med Elisabeth Juel, til Stamhuset Lundsgaard & Bjørnemose 17 Mai 1759, Lundsgaard - Revninge. Elisabeth ble født 4 Mai 1742 , Lundsgaard; døde 23 Jan 1803, Bjørnemose; ble begravet 7 Feb 1803, Tranekær Kirkegård. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Generall°jtnant (Kavalleriet), Hµren

Frederik giftet seg med Detlefine Rantzau 30 Sep 1786, Itzehoe, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Detlefine ble født 30 Okt 1767 , Itzehoe, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde 21 Okt 1851, Itzehoe, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Kaptajn (Livgarden), Hµren, Jµgermester over Bornholm & Lolland-Falster, Gesandt, Hofmarskal, Teaterchef

Ferdinand giftet seg med Marie Theresia, Prinzin zu Thurn und Taxis 10 Aug 1780, Regensburg. Marie ble født 28 Feb 1755 , Regensburg; døde 4 Nov 1823, Prag. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Konvetualinde i St. Johannes (Schleswig-Holstein)

Notater:

{geni:about_me} Kilde: www.finn holbek.dk:

[S125] Danmarks Adels Aarbog XC - von Ahlefeldt, af Henrik Poulsen, (Dansk Adelsforening, redigeret af Knud J. V. Jespersen), [1982-84]., side 686- 23 i.
XV. GREVERNE AHLEFELDT TIL LANGELAND OG LAURVIGEN:

Coat of arms - Greve Ahlefeldt af Langeland

Skjoldet firdelt med blaat Hjerteskjold, hvori en kronet Guldørn; 1. og 4. Felt to Gange delt af Sølv, hvori en sort Vinge fast paa Delingen, i anden Halvdel 2 røde Bjelker, og et Guld Felt, hvori 2 opstaaende røde Fisk mellem 12sorte Kryds (4-4-4); i 2. og 3. Felt en i Vand gaaende kronet Guld Løve i Blaat. Hjelmene II I II IV alle Guld og grevekronede. I: en paa rød Pude siddende hvid Hund med rødt Halsbaand; II: en halv kronet Guld Løve; III: 2 Guld Vinger; IV: 3 Paafjer og derover 5 Paafjer; en blaa Vaabenkappe, nedhængende over Hjelmene.

Notater:

Tom Askeroi (askeroi@online.no) skriver:
Jeg er nu rimelig sikker pX at Christiane Conradine Qvist IKKE er datter af Christian Conrad Danneskiold-Laurvig og Mette Marie Rose (som jeg gav deg sidst med et lille forbehold), noe jeg har fra Hans H Kj°lsen: "Den fynske slµgt Hastrup" (samme kilde som Martha Lauridsdatter Friis' nedstamming fra Caj Lykke). Jeg er redd herr Kj°lsen har vµret lidt for ivrig i X gi failien "fine" aner. Frk Qvist oppgis i andre kilder at vµre f°dt ca 1760. Grevens bortf°relse af Mette Marie Rose skjedde i mars 1765. Dette udelukker vel henne som moderen? Jeg har ogsX fundet at det levde optil flere "Qvist/Quist'er" i K°benhavn efter bybranden(*) (i 1728 hvis jeg ikke husker fejl i farten) og i 1787. Nogle af dem har til-og-med tilknytning (h°jere stillinger) ved slotet... Jeg tror nok det er blandt dem man mX lete. Greven kan jo fremdeles vµre faren (Kj°lsen har jo et poeng i at med de fornavnene mX hun jo vµre opkaldt efter ham), men her gjenstXer mange muligheder...

Christiane giftet seg med Søren Bødtcher 14 Mai 1779, , Garnison, København, Danmark. Søren ble født cirka 1746; døde cirka 1824. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Anna giftet seg med Friedrich Ludwig Ernst von Bülow, Baron cirka 1762. Friedrich ble født cirka 1738 , Lüneburg, Niedersachsen, Deutschland; døde 10 Sep 1811, Reinhardsgrimme. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Juliane giftet seg med Frederik Wilhelm Conrad Holck 28 Sep 1769, Slotskirken. Frederik ble født 28 Sep 1745 , Orebygård, Midtjylland, Denmark; døde 7 Des 1800, Kiel, Schleswig-Holstein, Germany. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} * Fødsels- og dødsdatoer, foreldre og ekteskap står oppført i folketellingen for Fredrikstad 1769.

Familie/Ektefelle/partner: Joachim Wessel. Joachim (sønn av Ole Wessel og Hedevig Magdalene Vagel) ble født cirka 1739 , Vestby prestegård; døde cirka 1791. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Christine Sophie Jentoft cirka Jun 1775, Oslo, Oslo, Norway. Christine (datter av Johan Arndt Jentoft og Christiana Lachman) ble født cirka 1754; ble døpt 8 Jul 1754; døde cirka Jan 1790, Tofsrud; ble begravet 18 Feb 1790. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} * Konfirmert i Fredrikstad 24.10.1767, ifølge folketellingen for Fredrikstad 1769.
* [http://digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&sidenr=1&filnamn=f1801&gardpostnr=10061&personpostnr=139982&merk=139982#ovre Folketellingen 1801].

Christine giftet seg med Jens Grømbech Wessel 16 Jul 1772. Jens (sønn av Ole Wessel og Hedevig Magdalene Vagel) ble født 20 Aug 1735 , Vestby Prestegård, Vestby, Akershus, Norge; døde cirka 1807, Vang, Hamar, Hedmark, Norge; ble begravet 11 Mai 1807. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Generalmajor

Familie/Ektefelle/partner: Christina Carolina Eleonora von Witzendorff. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Peter von Krefting. Peter (sønn av Jacob Krefting og Ellen Cathrine Brinch) ble født 12 Mai 1760; døde 13 Feb 1843. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Holger Ferslew Sinding. Holger ble født cirka 1734 , Kundby, Sjælland, Danmark; døde 23 Okt 1789, Fredrikstad, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Hans Rosing Controleur i Friderichstad i Norge

Født: 1742-12-29

Død: 1809-03-07

Notat: Fødselsdato usikker.

Hustru:
Policenummer: 982
Pensionspolice oprettet: 1782-01-25
Årlig Pension: 80 Indbetalt: 0 Afdragsordning: 269

Hedewig Rothenburg

Født: 1752-12-15 Marien Kirche, Flensburg Stempelmærke: Slesvig

Død: 1788-07-30

Notat: Dåbsattest i RA.


Hustru:
Policenummer: 2910
Pensionspolice oprettet: 1791-08-15
Årlig Pension: 100 Indbetalt: 135 Afdragsordning: 500

Christiane Steenersen

Født: 1767-04-20

Død: 1825-01-01

Notat: Dødsdato usikker.


Ulrich Frederich Rosing Sognepræst i Horsens

Født: 1776-12-07 Friderichstad Stempelmærke: Norge

Død: 1841-04-02

Notat: Dåbsattest i RA.


Hustru:
Policenummer: 6277
Pensionspolice oprettet: 1801-11-26
Årlig Pension: 200 Indbetalt: 0 Afdragsordning: 659

Anna Christina Klingberg

Født: 1771-02-03 St. Nicolai Kirke, Kiøbenhavn Stempelmærke: Danmark

Død: 1821-11-15

Notat: Dåbsattest i RA.


Hustru:
Policenummer: 13562
Pensionspolice oprettet: 1825-07-15
Årlig Pension: 200 Indbetalt: 0 Afdragsordning: 1025

Ursula Sophia Lasson

Født: 1786-08-03 St. Peder, Slagelse Stempelmærke: Danmark

Død: 1838-10-16

Notat: Dåbsattest i RA.

fra Børge Fogsgaards Enkekassen:

[www.fogsgaard.org]


Ulrik Frederik Rosing
Født 17 dec. 1776.
Død 2 apr. 1841.


Gift 1° 1 nov. 1801 med

Anna Christine Klingberg


Gift 2° _____med

Ursula Sofie de Lasson



Børn af Ulrik Frederik Rosing og Anna Christine Klingberg:

133.105. Hans Rosing, f. 1803, London., d. 1865, København.
134.105. Svend Rosing, f. 1804
135.105. Christian Rosing, f. 1806
136.105. Carl Rosing, f. 1807
137.105. Ernst Rosing, f. 1811
138.105. Ludvig Rosing, f. 1812
139.105. Anna Rosing, f. 1816

Børn af Ulrik Frederik Rosing og Ursula Sofie de Lasson:

140.105. Christine Ulrikke Rosing, f. 1825
141.105. Hedvig Sofie Rosing, f. 1827

[www.nose.dk]

Hans giftet seg med Hedvig Rothenburg 7 Nov 1773. Hedvig ble født 15 Des 1752; døde 30 Jul 1788. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Christiane Stenersen. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Premierøytnant

Familie/Ektefelle/partner: Anne Marie Holm. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Løytnant

Familie/Ektefelle/partner: Henning Jakob Kierulf. Henning døde cirka 1773, Nannestad, Akershus, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} 6 barn:
6 Barn:
- Christen, d. 1774,
- Hanna Dorothea, f. 13 feb. 1760, d. 12 jun. 1817,
- Kirstine Margrethe, f. 19 mar. 1762,
- Ingeborg Birgitte, f. 10 jul. 1766,
- Benedicte Dorothea, f. 15 feb. 1769, d. 5 jul. 1796,
- Erik, f. 31 aug. 1774, d. 2 apr. 1807.

Hermana giftet seg med Erik Edvardsen Røring 3 Jul 1755, Ullensaker, Akershus, Norway. Erik ble født 10 Jun 1708 , Christiania; døde 16 Aug 1789. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Peder Broch. Peder døde 18 Okt 1773. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Adam Reutz Rieck. Adam døde 6 Okt 1808. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Niels Wærenskiold. Niels ble født 11 Apr 1727; døde 20 Jul 1810. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederica giftet seg med Johan Adolph Praem cirka 1762. Johan ble født cirka 1732. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Henrich Fredrich Pram. Henrich ble født cirka 1726. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Jusitisråd, byfoged i Fredrikshald

Thomas giftet seg med Johanne Marie Arbin 23 Sep 1768. Johanne ble født 23 Sep 1744 , Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark; døde 1 Sep 1804, Kongsberg, Buskerud, Norway; ble begravet 7 Sep 1804, Kongsberg, Buskerud, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Offiser i den norske hær.

Christopher giftet seg med Cathrine Elisabeth Ulferts 1 Jan 1780. Cathrine ble født cirka 1757; døde cirka 1853, H°rsholm, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederica giftet seg med Johan Ludvig Wilhelm Krabbe af Damsgaard cirka 1795, og ble skilt cirka 1802. Johan ble født 26 Nov 1770 , Vejle, Norvang herred, Vejle amt; ble døpt 20 Jan 1771 , Aale Kirke; døde 6 Mai 1842, Sophiesminde. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Peter Ulrik Frederik Christiansen Benzon. Peter (sønn av Christian Benzon, til Christiansdal og Albertine Christine von Heinen) ble født 11 Jun 1760 , Christiansdal; døde 27 Jan 1840, Christiansdal. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Stiftamtmand

Familie/Ektefelle/partner: Frederica Sophia Iwersdatter. Frederica ble født cirka 1722; døde cirka 1770. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Birgitte Charlotte Holck af Holckenhavn. Birgitte ble født cirka 1719; døde cirka 1756. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Caspar giftet seg med Birgitte Catharine Holck 16 Apr 1755, Kbh, Hof-slotkirken. Birgitte ble født 9 Feb 1737; døde 4 Feb 1756. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Peder Rosenørn. Peder ble født 20 Aug 1711; døde 29 Apr 1790, Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Albertine giftet seg med Christian Benzon, til Christiansdal 7 Apr 1758, Kjølstrup. Christian ble født 12 Jul 1718 , København, Sjælland, Danmark; døde 9 Mai 1801, Odense, Fyn, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Lensgreve

{geni:about_me} Lensgrevepatent (02-03-1783), Grevskabet Muckadell (26-11-1784 - 1. Besidder)

Grevskabet Muckadell (26-11-1784 - 1. Besidder), Arreskov, Korinth, Øster Hæsinge
--------------------
Oprettelse af grevskabet "Muckadell".

Det kgl. erektionsbrev er dateret København 1784 den 26. november og lyder i uddrag:

"Som vi af besynderlig kgl. Nåde til os elskelige Albrecht Christoffer Schaffalitzky de Muckadell, Ridder, vores Geheimeraad og Kammerherre, allernaadigst have fundet for godt under den 2.Aprilis sidstleden hannem tillige med hans Hustru os elskelig Frue Birgitte Kirstine Juel Reedtz, deres egte Børn, Sønner og Døtre samt deres Afkom af Mand- og Qvindekøn, til grevelig Ære og Værdighed at ophøje; dog saaledes at kuns den ældste Søn , naar der ere flere Børn, fører greveligt Navn, men de andre at kaldes Baroner..... Hvilket forskrevne Grevskab Muckadell skal have og nyde alle de Præroga-

tiver, Immuniteter, Herligheder og Benådninger, Jura, Patronatus, og Birkerettighed,

som andre grevelige Lehn, .......

(Fra familiebogen)

Fulde navn: GehejmerXd, oberstl°jtnant, Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell . MXhrisk adelsslµgt, kom i slutningen af 17. Xrhundrede til Danmark. Optoges 1783 i den danske adel som greve af Muckadell.

Familie/Ektefelle/partner: Birte Kirstine Juel Reedz. Birte ble født 28 Des 1739 , Palsgaard; døde 20 Des 1790. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Christiane Sophie von der Lühe. Christiane ble født 27 Aug 1732; døde 23 Okt 1750. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Jacob giftet seg med Maria Catharina Fabritius-Tengnagel 27 Nov 1753. Maria ble født 18 Sep 1736; døde 19 Aug 1792, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Døde 12 år gammel i 1728. Kildeinformasjon: Hedmark fylke, Grue, Ministerialbok nr. 1 (1712-1748), Kronologisk liste 1728, side 202-203.
http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070603230694.jpg

Notater:

{geni:about_me} Født i 1719. Kildeinformasjon: Hedmark fylke, Grue, Ministerialbok nr. 1 (1712-1748), Kronologisk liste 1719, side 76-77.
http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070603230630.jpg

Gift i 1737 med capitain Ole Riis. Kildeinformasjon: Hedmark fylke, Grue, Ministerialbok nr. 1 (1712-1748), Kronologisk liste 1737, side 334-335.
http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070603240047.jpg

Kathrine giftet seg med Ole Jensen Riis cirka 1737, Grue, Hedmark, Norway. Ole ble født cirka 1700; døde cirka 1748, Grue, Hedmark, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Maren giftet seg med Peter Povelsen Røder 13 Sep 1748, Grue, Hedmark, Norway. Peter ble født cirka 1719 , Christiania; døde cirka 1754, Christiania, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Prest i Danmark

{geni:about_me} Sogneprest til Store Fuglelede i Sjælland?

Notater:

{geni:occupation} Major, Sjef for Nannestadske linjekompani m.m.

{geni:about_me} Gikk inn i et regiment som menig og arbeidet seg efterhvert opp "the hardway".
I 1748 ble han sekondløytnant ved Akershus nat. Infanteriregiment,den 10-9-1755 ble han kaptein ved regimentets landværn og '''24-6-1761 utnevnes han til sjef for Nannestadske linjekompani med bopel i Skedsmo'''.
Han levet i en periode da det - merkelig nok - ikke var noen krig med Sverige på 70 år, og det gikk derfor langsomt med avansementet.'''I 1757 ble han beordret til å føre en norsk troppekontingent på 400 norske soldater fra Norgetil Danmark, og der finnes en interessant rapport han efterpå avla, som viser alle de vanskeligheter som slike militære transporter dangang var forbundet med.'''
Han '''ble major 13-2-1776,''' fra 1786 ved Akershus Dragonregiment. Han var da 62 år gammel og gikk av året efter med 200 rdl i årlig pensjon.

(NSHTXXV-4-s336)

Gikk inn i et regiment som menig og arbeidet seg efterhvert opp "the hard
way". I 1748 ble han sekondl°ytnant ved Akershus nat. Infanteriregiment,
den 10-9-1755 ble han kaptein ved regimentets landvµrn og 24-6-1761
utnevnes han til sjef for Nannestadske linjekompani med bopel i Skedsmo.
Han levet i en periode da det - merkelig nok - ikke var noen krig med
Sverige pX 70 Xr, og det gikk derfor langsomt med avansementet.
I 1757 ble han beordret til X f°re en norsk troppekontingent pX 400
norske soldater fra Norge til Danmark, og der finnes en interessant
rapport han efterpX avla, som viser alle de vanskeligheter som slike
militµretransporter dangang var forbundet med.
Han ble major 13-2-1776, fra 1786 ved Akershus Dragonregiment. Han var da
62 Xr gammel og gikk av Xret efter med 200 rdl i Xrlig pensjon. (NSHT
XXV-4-s336)

Hans giftet seg med Sophie Magdalene von Storm cirka 1758, Borre. Sophie ble født cirka 1736 , Danmark; døde 19 Mai 1792, Eidsvoll. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Frederik Georg Adeler. Frederik ble født 25 Aug 1736; døde 1 Nov 1810. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kaptajn ( Hµren - Forsvaret ), Kammerherre

Notater:

{geni:about_me} 1787 Generalltn af Kaval., avsk 1794

Eide Øie og Mørk gårder

1766 - 1785 Chef for nordenfjeldske Dragonregiment, Eier af Øie Gaard i Melhus, 1774 Generalmajor, 1785 Chef for Akershusiske Dragonregiment, 1787 Generalløitnant af Kavalleriet, entl. 1794; døde paa Mørk i Eidsvold (jfr. No. 526. [Caspar Herman von Krogh ble skutt på Morck gård julaften 1796.])

Caspar giftet seg med Christiane Ulrikke Lerche 26 Mai 1759. Christiane ble født 1 Nov 1732; døde 21 Aug 1803. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Stiftamtsmann, Dansk godsejer og stiftamtmand

{geni:about_me} Stiftamtmand over Lolland og Falster, Eier af Søholt Herregaard p. Lolland.

Godske giftet seg med Anna Magdalena Sophie Lützau 19 Sep 1760, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. Anna ble født 22 Jun 1745 , Copenhagen, Hovedstaden, Denmark; døde 21 Jun 1782, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Catharine giftet seg med Johann von der Osten 3 Mai 1752, Oslo, Norway. Johann ble født 8 Aug 1708 , Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway; døde 10 Jan 1800, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} General, Generalmajor, Storkorsridder, Kammerherre, Generalløjtnant

{geni:about_me} Georg Friederich von Krogh (1732 - 1818)



Utstillingstekst i Trondhjems 900 Aars Jubilæum: Katalog for Den Historiske Udstilling i Trondhjem 1897:

529 - 530. von Krogh, Georg Friederich, f. 7/10 1732 i Trondhjem, d. sammesteds 3/8 1818, Søn af No. 524 [Georg Friederich von Krogh 1687 - 1768]; kommanderende General nordenfjelds.

1753 Kaptein ved 1ste Vesterlenske Regiment. Deltog 1757 som Frivillig i Syvaarskrigen under Fredrik den store og var attacheret hans Generalstab. I slaget ved Collin blev han saaret i høire Fod, men red dog fremdeles ved KongensSide og var med at hugge sig igjennem en fiendtlig Afdeling, der havde omringet Kongen og hans faatallige Følge.

Am 24.03.1756 erließ Friedrich der Große dann eine sogenannte XCircular-OrdreX, mit denen er die Bauern verpflichtete, in Zukunft vermehrt Kartoffeln anzubauen

27 1/2 Aar gl. blev han 21/5 1760 fra kaptein forfremmet til Oberst og Chef for 1ste Trondhjemske Inf. Regiment, hvilken Stilling han indehavde til sin Afsked 5/1 1814, altsaa i 54 Aar.

I 1762 rykkede han med de udkommanderede Trøndere til Holsten og Mecklenburg og kom tilbage det følgende Aar.

1772 Generalmajor, 1781 General-løitnant, 1788 tillige Kommandant i Trondhjem, 1793 General, 1774 R. (d. e. Storkors) D. O., 1801 Ridder af Elefanten, 1814 Afsked med fuld Gage i Pension, 1815 Serafimerridder.

Han hørte til de Generaler, hvem Fredrik 6. baade som Kronprins og Konge betroede sig til og spurgte til Raads saavel om militære som politiske og civile Sager. Endnu i sit 80de Aar førte han en levende Brevvexling med Kongen. Hans Stilling var derfor noget ganske enestaaende, idet han ogsaa udøvede Magt og Myndighed udenfor det militære Område. Prins Christian Fredrik konstaterede dette i sin første Tale efter sin Ankomst til Norge som Statholder i 1813,idet han ytrede, at han kom med fuld kongelig Myndighed, kun med nogle Exceptioner i Regard af General v. Krogh i Trondhjem.

Hans glødende Opraab i 1807 efter Englændernes Overfald paa Kjøbenhavn samlede i Trondhjem i Løbet af faa Timer 4000 Rdl. som Bidrag til Bygning af Kanonbaade.

Han var 2 Gange gift; 1. 1760 m. Elisabeth Schøller (f. 1744, d. 1763), Dtr. af den under No. 522 omtalte rige Kammerherre Schøller. 2. 1765 m. Margrethe Lerche (f. 1734, d. 1807), Dtr. af Kontreadmiral Chr. Lerche.

Hans Søn af første Ægteskab Stie Tønsberg Schøller v. Krogh arvede ved Bedstemoderen Geheimeraadinde Schøllers Død i 1786 hendes store Formue og faste Eiendomme, deriblandt det store Schøllerske Jordegods, som Generalen i 1788 kjøbte af sin Søn (Leren i Strinden med Gaarde og Skove i de omkringliggende Bygder); paa Leren lod han opføre nye Bygninger, som blev færdige i 1794 (Se No. 532 og 533.)

Han var den første, som dyrkede Poteter i Norge. (og som nabo til Lysen er det ikke utenkelig at dette færte til Akevitten! Skål fpr generalen)

Om Sommeren boede han paa Leren, medens han i Byen indtil 1800 og Gaardens Salg til Staten beboede sin Søns Gaard, den nuværende Stiftsgaard. Her førte han et standsmæssigt og gjæstfrit Hus og havde bl. a. i 2den Etage indrettet et Theater, som kunde rumme 300 - 400 Tilskuere, og hvor der om Vinteren blev opført Skuespil (Generalen forfattede selv ialfald et saadant og hans Søn optraadte jevnlig som Skuespiller).

I 1800 kjøbte han af General Schmettow for 3800 Rdl. den Gaard, hvor den tekniske Læreanstalt nu har sit Lokale. Her boede han til sin Død.

529. Lithografi (Brystbill. i Profil tilv.), hvorunder læses følgende Ord af General Tibell (der holdt Mindetalen over ham i det svenske Krigsakademi):

En nordisk Klippe var hans Sindbillede - Redelighed hans Leveregel, Æren hans Belønning. (Str. 1540).

* Kaptein J. von Krogh.

530. Silhouet.

___________

General Georg Friderich von Krogh (født 7. oktober 1732 i Trondheim , død 3. august 1818 i Trondheim) var en norsk offiser og blant annet kommandant i Trondheim.

I 1760 ble han utnevnt til oberst og sjef for 1. nordre Trondhjemske Infanteriregiment. I 1772 ble han for fremmet til generalmajor og kommanderende general nordafjells. I 1781 ble han forfremmet til generalløytnant. Fra 1766 varhan kommandant i Trondheim. I 1793 ble han forfremmet til general av infanteriet. Han var fra 1808 divisjonsgeneral for 2. divisjonsdistrikt. Han tok avskjed i 1814.

Georg Fredrik von Krogh var som ung kaptein volontær ved Fredrik den stores stab under angerpet på og beleiringen av Praha og slaget ved Kolin i 1757. Her ble han såret av sabelhugg i høyre fot da han og en liten gruppe forsvartekongen under tilbaketrekningen. Han skrev krigsdagbok fra felttoget, offentliggjort i Norsk Militær-Tidsskrift i 1811 (45 Bind, 8. hefte) Den unge offiseren ble også opptatt av Fredrik den store interesse for poteten som ernæringog regnes som den som først dyrket poteter i Norge, på gården Tangvald i Bamble.

General Georg Fredrik von Krogh var en av den dansk-norske konges mest betrodde menn, og virket uoffisielt som en slags "visekonge" i Norge. I 1815 besøkte daværende kronprins Karl-Johan den 82 år gamle generalen i hans hjem og utnevnte han til ridder av Serafimerordenen, hvorfor vites ikke. I 1816 ble generalen æresmedlem av det kongelige svenske Krigsvidenskabernes Akademi. Det antas at hans svigermor, Cecilie Schøller brukte generalens kunnskaper og evner i forbindelse med konstruksjonen av Stiftsgården, en bygning han forøvrig senere kjøpte av sin sønn, som arvet gården av sin mor.

General von Krogh hadde også kunstneriske interesser, han lot innrede en liten teaterscene i bygningen, hvor det blant annet skal ha vært satt opp et selvskrevet teaterstykke.

Kilde: Wikipedia.

---------------------------------------------------------------------------

Georg Frederik Von Krogh, født 7. oktober 1732, fødested Trondheim, Sør-Trøndelag, død 3. august 1818, dødssted Trondheim. Offiser. Foreldre: Generalløytnant, kammerherre Georg Friedrich von Krogh (1687X1768) og Hedevig Augusta Brüggemann (1707X40). Gift 1) 11.12.1760 med Elisabeth Schøller (4.9.1744X28.9.1763), datter av stiftamtmann, kammerherre Stie Tonsberg Schøller (1700X69) og Cecilie Christine Frølich (1720X86; se Cecilie Christine Schøller); 2) 26.3.1765 med Margarethe Lerche (1.1.1733X19.1.1807), datter av kontreadmiral Christian Lerche (1712X93) og Hilleborg Levine komtesse Holck (1700X49). Far til Georg Frederik von Krogh (1777X1826; se NBL1, bd. 8); farfar til George Frederik von Krogh (1802X41; se sst.) og Frederik Ferdinand von Krogh (1806X90; se sst.); oldefar til George Frederik von Krogh (1843X1901; se sst.).

Georg Frederik von Krogh var en dyktig militær som oppnådde Frederik 6s tillit og fungerte som kongens uoffisielle visekonge i det nordafjelske Norge. Han var stor eiendomsbesitter i Trøndelag og innehadde en enestående maktposisjon.

Von Kroghs far var kommanderende general nordafjells og en betydelig eiendomsbesitter i Trøndelag; moren var dansk.

Som sønn av en general var det naturlig for von Krogh å velge en militær løpebane, men han hadde også en parallell karriere som hoffmann. Allerede som 14-åring ble han fenrik ved 1. Vesterlenske infanteriregiment. 1750 ble han forflyttet til Grenaderregimentet, som var en del av den kongelige livgarde i København. Samme år ble han pasje hos kongen, og 1753 ble han utnevnt til hoffjunker og kaptein og kompanisjef ved 1. Vesterlenske infanteriregiment. 1757fikk han tillatelse til å tjenestegjøre i den prøyssiske hær, der han ble tilknyttet kong Frederik den stores stab og deltok i slagene ved Praha og Collin. I det sistnevnte slaget ble han såret, men det forhindret ikke at han varmed på å dekke kongens retrett fra slagmarken.

Etter hjemkomsten fra krigen var von Krogh i noen år tilknyttet Norske gevorbne regiment. 1758 ble han kammerjunker og generaladjutant, og 1760 ble han oberst og sjef for 1. Nordre Trondhjemske infanteriregiment (fra 1789 kalt 1.Trondhjemske nasjonale infanteriregiment). 1768 ble han kammerherre, 1772 generalmajor, 1781 generalløytnant og 1788 kommanderende general nordafjells og kommandant i Trondheim; de sistnevnte stillingene overtok han etter sin svoger, generalmajor og stiftamtmann Johan Vibe von der Osten. Samme år ble han også førstedeputert i det norske generalitetskollegium. von Krogh ble general av infanteriet 1793 og divisjonsgeneral i 2. norske divisjonsdistrikt 1808.

Von Kroghs briljante militære karriere skaffet ham makt og innflytelse, og han beskrives av lokalhistorikeren Olaus Schmidt som en slags visekonge i det nordafjelske Norge. Hans forhold til kong Frederik 6 var preget av stor tillit; kongen korresponderte flittig med von Krogh og spurte ham til råds i militære og sivile saker. Da prins Christian Frederik kom til Norge 1813 som stattholder og kommanderende general, ble det tatt forbehold om at han ikke måtte svekke von Kroghs stilling. Generalen utførte sine embetshandlinger med kraft og fasthet, og han hadde stor innflytelse bl.a. på offisersutnevnelser. Det var et dårlig forhold mellom von Krogh og stiftamtmann Frederik Christoph greve Trampe; den gamle general sørget bl.a. for at stiftamtmannen ble suspendert fra sitt embete i flere år. von Krogh fikk avskjed i nåde 5. januar 1814, 81 år gammel, etter å ha vært offiser i 68 år. Som pensjon fikk han sin fulle gasje med alle tillegg.

Som kongens betrodde rådgiver oppnådde von Krogh de høyeste æresbevisninger. Han ble 1774 utnevnt til ridder av Dannebrogordenen, kalt hvit ridder; ridderkorset ble ved ordenens reorganisering 1808 skiftet ut med et storkors. 1801 mottok han den høyeste danske utmerkelse som ridder av Elefantordenen, kalt blå ridder, og 1808 ble han dannebrogsmann, en æresbevisning som oftest ble tildelt militære. Etter at unionen med Sverige var et faktum, mottok han 1815 Sveriges fremste utmerkelse, Serafimerordenen. von Krogh var medlem av Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab fra 1766, og fra 1816 var han æresmedlem av Kungliga Svenska Krigsvetenskapsakademien.

General von Krogh var også en av Trøndelags største godseiere. Han arvet enkelte eiendommer etter faren, men eiendomskomplekset ble sterkt utvidet ved hans ekteskap med datteren til kammerherre Schøller. Generalens eldste sønn var sin morsslekts eneste arving og arvet familien Schøllers godser samt paleet i Trondheim, senere kjent som Stiftsgården. General von Krogh kjøpte en stor del av sønnens eiendommer 1788, bl.a. hovedgården Leira (Leren) ved Trondheim. Denne store gården ble drevet som et mønsterbruk og fungerte også som von Kroghs lystgård; fossene på eiendommen ble utnyttet til industriell virksomhet. Generalen eide også Bakklandet på østsiden av Nidelva rett ved byen, hvor han hadde lyststedet Lillegården og et teglverk. Sønnen fortsatte imidlertid å eie Stiftsgården, som han leide ut til sin far inntil den 1800 ble solgt til staten.

Georg Frederik von Krogh døde 1818 og ble gravlagt på Domkirkegården i Trondheim, like ved domkirkens sørvestre tårn. Ved hans bortgang ble den norske armé beordret å anlegge tre dagers sorg. von Krogh er blitt beskrevet som en grand seigneur, og han var ifølge Olaus Schmidt Xfor trønderne litt av en skrekk, meget av en lokal stolthetX.

Kilde:

Georg Frederik Von Krogh X utdypning (NBL-artikkel)

Store Norske leksikon nettutgave

Oplysninger hentet fraKilder og litteratur

Biografi i NFL, bd. 3, 1892

Y. Nielsen: Norge i 1814, 1905

O. Schmidt: biografi i NBL1, bd. 8, 1938

T. Bratberg: Trondheim byleksikon, 1996




--------------------
1781 - Lieutenant General

1772 - Major General

1801 - Blue Knight

1816 - Honorary member of Royal Krigsvidenskabers Swedish Academy.



===Sources===

* Marriage records 1746-1765, Akershus county, Eidsvoll, Miscellaneous nr. 1 (1688-1856), page 54: [http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=4924&idx_id=4924&uid=ny&idx_side=-22 Georg Frederik von Krogh - Margrethe Lerche] - 26 MAR 1765 - Eidsvoll

Gravlagt:
{geni:event_description} Begravet ved Tronheims domkirke ved vestmuren

Georg giftet seg med Elisabeth Schøller 11 Des 1760, Tronheim, Norway. Elisabeth ble født 4 Sep 1744 , Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway; døde 28 Sep 1763, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Georg giftet seg med Margarethe Lerche 26 Mar 1765, Eidsvoll, Akershus, Norway. Margarethe ble født cirka 1733; døde 19 Jan 1807. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Micael Leigh-Smith. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} '''Friderich "Frits" Ferdinand von Krogh'''

===Sources===

* Dansk Wikipedia: [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Ferdinand_von_Krogh_%28j%C3%A6germester%29 Friderich Ferdinand von Krogh]

Friderich giftet seg med Rosina Elisabeth von Frankenburg und Proschlitz 2 Apr 1773, Vindebrogade 1. Rosina ble født 10 Mai 1751 , Odense, Syddanmark, Denmark; ble døpt 14 Mai 1751 , Odense, Syddanmark, Denmark; døde 12 Apr 1798, Haderslev, Syddanmark, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Friderich giftet seg med Juliane Maria Comtesse Holck-Winterfeldt 27 Aug 1803, Syddanmark, Danmark. Juliane ble født 3 Des 1764; døde cirka 1828. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Hedevig giftet seg med Georg Lerche, greve 17 Mai 1764, Rostock, Mecklenburg-West Pommerania, Germany. Georg ble født 9 Feb 1735 , Oslo; døde 22 Okt 1804, Kbh. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kilde:

http://www.familysearch.org/eng/search/IGI/individual_record.asp?recid=700099855884&lds=1®ion=6®ionfriendly=Denmark&frompage=99

Birgitte giftet seg med Frederik Christian Schack, greve 16 Mar 1764, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. Frederik ble født 27 Jul 1736 , Schackenborg Slot, Møgeltønder, Sønderjylland, Danmark; døde 3 Jun 1790, Sorø, Sjælland, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Overhofmarskal m.m.

{geni:about_me} Han var søn af Adam Gottlob Moltke (d. 1792) i dennes 1. ægteskab, født 13. juli 1736, blev 1752 kammerjunker, 1757 deputeret i Kommercekollegiet, 1758 kammerherre, 1760 tillige deputeret i General-Toldkammeret, samme år hofmarskal og Ridder af Dannebrog, 1761 i forening med Københavns Overpræsident overdirektør for Komediehuset og den dermed forenede kongelige italienske opera, for hvilket hverv han som en ven af den danske komedie havde gode betingelser, 1762 medlem af Overskattedirektionen (indtil 1766), 1765 deputeret for finanserne, men vistnok afgået samme år, 1767 overhofmarskal og gehejmeråd, 1768 dr.juris, 1769 gehejmekonferensråd.

Moltke havde 23. juni 1760 ægtet en datter af gehejmeråd Frederik von Buchwald til Borstel, Ide Hedevig Buchwald (f. 2. oktober 1744 d. 5. januar 1816), med hvem han fik Trøjborg. Efter Moltkes pludselige dødsfald på Turebyholm 25. april 1771 ægtede hun en af sine tidligere elskere, kammerherre Carl Adolph von Plessen til Gunderslevholm.

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Frederik_Moltke

Christian giftet seg med Ida Hed v, g v cirka 1760. Ida ble født 2 Okt 1744; døde 4 Jan 1816, Rendsburg, Tyskland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} 1747-1753 Hofdame hos Prinsesse Louise.

Blev 1752 af Kong Frederik V udset til dennes hustru, hvilket faderen forhindrede ved straks at forlove hende med lensgreve Wedell.

Familie/Ektefelle/partner: Hannibal greve Wedell-Wedellsborg. Hannibal ble født 25 Nov 1731; døde 9 Mai 1766, København, Sjælland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Som søn af Frederik 5.s yndling, Adam Gottlob Moltke (af 1. ægteskab) fik Moltke naturlig forskellige udnævnelser baade tidlig og hurtig efter hinanden. Allerede i sit 14. år blev han kornet i Hestgarden, kammerjunker og ritmester i 1. jyske Rytterregiment. 2 år senere blev han forsat til Hestgarden, det følgende år generaladjudant, 19 år gammel kammerherre og året efter oberst og chef for holstenske Rytterregiment. Dette ombyttede han 1761 med Livregiment Dragoner, og 1762 fik han tillige Husarregimentet. Kort efter at faderen var blevet statsminister, indtrådte Moltke 1763 som deputeret i det nyoprettede General-Krigsdirektorium sammen med Peter Elias von Gähler,hvis elev han havde været. I sin karakteristik af Direktoriets medlemmer siger U A. Holstein om Moltke, at han er "le fils bien et dignement aimé de son père" og "un jeune homme actif, appliqué à son métier et ami de ses amis". Omtrent samtidig blev Moltke kommandør for begge gardeafdelinger. Men allerede 1765 fratrådte han som deputeret, hvortil årsagen dog næppe må søges i uoverensstemmelse med den daværende magthaver, Claude Louis de Saint-Germain; thiså vel under denne som under rivalen Carl af Hessen og senere under Struensee fik Moltke forskellige hæders- og tillidsposter. Han overtog straks atter sit Livregiment Dragoner, blev kavaleriinspektør i Hertugdømmerne, generalmajor, hvid ridder og en tid lang oberstløjtnant i Hestgarden. Først den Guldbergske periode synes ikke at have været Moltke gunstig; et halvt år efter Struensees fald 1772 fratrådte han nemlig som inspektør og regimentschef. Men lidt efter arbejder han sig atter frem: 1774 blev han generalløjtnant, 1779 kommanderede han en lystlejr ved Horsens, og efter at Frederik 6. som kronprins har overtaget statsstyrelsen, når Moltke de højeste stillinger. Under Kronprinsens deltagelse i Felttoget i Norge 1788 kommanderede Moltke det på Sjælland værende kavaleri; 1789 blev han kavaleriinspektør i Danmark og Hertugdømmerne, 1791 general af kavaleriet, 1793 kommandant og 2 år senere guvernør i fæstningen Rendsborg; som sådan døde han 17. april 1800.

Moltke var ejer af Dronninggård og Dronninglund i Vendsyssel; dem mageskiftede han 1776 med Tirsbæk, som han solgte 1779. Året forinden havde han købt Muggesfelde ved Segeberg. I Rendsborg havde han sin egen gård, som kongen købte, og som derefter blev gouvernementsbolig.

Moltke blev gift 23. november 1759 med sit søskendebarn Christine Cathrine de Cicignon (f. 14. juli 1741 d. 8. april 1800), datter af stiftamtmand Ulrich Friedrich de Cicignon. Hans 3 børn døde i ung alder.

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Caspar_Herman_Gottlob_Moltke

Caspar giftet seg med Christine Cathrine de Cicignon 23 Nov 1759. Christine ble født 14 Jul 1741; døde 8 Apr 1800. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ulrikke giftet seg med Hans lensgreve Schack cirka Jul 1757. Hans ble født 14 Jan 1735 , Schackenborg; ble døpt 14 Jan 1735 , Schackenborg Castle; døde 21 Aug 1796, Schackenborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre

{geni:about_me} =Christian Magnus Friderick Moltke=

># Magnus Moltke, broder til general Caspar Herman Gottlob Moltke (d. 1800), blev født i København 16. oktober 1741 som søn af Adam Gottlob Moltke.

># I 11 års-alderen trådte han som kornet ind i Hestgarden. Hans avancement gik hurtig ligesom broderens, og han var baade Kammerherre og Generaladjudant, da han i sit 20. år ved akkord for 14000 rdl. blev oberst og chef for holstenske Rytterregiment. 1765 afløste han broderen som deputeret i General-Krigsdirektoriet og ved sin udtrædelse fra dette 1767 som oberstløjtnant i Hestgarden. Året efter blev han under general Andreas Hauchs fraværelse atter deputeret, ved hvilken lejlighed kongen udtalte sin tilfredshed med hans tjenesteiver, der samme år belønnedes med Ordenen de l'union parfaite og 1769 med Dannebrogsordenen. Struensee fik dog Moltke fjernet både fra Generalitetskollegiet, som den militære styrelse nu kaldtes, og fra Hestgarden. Efter Struensees fald blev Moltke 1773 generalmajor. Han klagede da over sine uheldige pekuniære forhold og fik derfor tilladelse til at bo på sine godser Nør og Grünwald i Slesvig, som faderen overlod ham 1772. Moltke blev generalløjtnant 1782, men allerede 2 år senere fratrådte han på grund af svagelighed posten som chef for holstenske Rytterregiment, som han havde haft næsten uafbrudt i 23 år. Han afskedigedes 1808 som general og døde 23. november 1813 i København.

># Moltke blev gift 24. juli 1762 med Frederike Elisabeth komtesse Reventlow (f. 8. oktober 1748 d. 8. maj 1787) af Huset Wittenberg og Altenhof, datter af Ditlev greve Reventlow og Margrethe f. Raben fra Aalholm.

==Kilder (Sources)==
>* '''www:''' [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Magnus_Frederik_Moltke Wikipedia, den frie encyklopædi]
>* [http://www.geni.com/documents/view/6000000006101099942 Documents at Geni]

Christian giftet seg med Frederikke Elisabeth Reventlov 24 Jul 1762. Frederikke ble født 8 Okt 1748 , Randers, Midtjylland, Danmark; døde 8 Mai 1787, Kiel, Schleswig-Holstein, Deutschland; ble begravet 19 Mai 1787, Kirchstraße. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Han var søn af grev Adam Gottlob Moltke i dennes 1. ægteskab, født på Nygård (Marienborg) på Møn 27. marts 1745, tilbragte sin første barndom hos en tante i Stege, indtil han blev sendt til hoffet som page, blev 1755, kun 10 år gammel, efter privat eksamination i Konseillets overværelse indskrevet som student, fik samme år titel af hofjunker, udnævntes 1756 til kammerjunker og domherre i Lübeck, studerede retsvidenskab, hvori han 1759 i kronprinsens og adskillige ministres nærværelse lod sig eksaminere, efter at Videnskabernes Selskab 1758 havde optaget den 13-årige dreng som æresmedlem, fortsatte 1760-63 sine studier i Leipzig, blev 1763 kammerherre, hvorefter hanforetog en rejse i Tyskland, Italien, Frankrig og Holland.

Ved sin hjemkomst 1765 blev han auskultant i Tyske Kancelli, fik 1770 l'union parfaite og indtrådte samme år som deputeret i General-Landvæsenskollegiet, efter hvis ophævelse han 1771 tiltrådte sit præbende i Lübeck. Her fik han lejlighed til med held at virke for den danske regerings kandidat til koadjutorposten ved Højstiftet Lübeck. 1774 ansattes han som dansk minister ved det hertugelige holsten-oldenborgske hof, ved hvilket han fungerede til 1787 meden afbrydelse i årene 1776-78, da han ved et nyt koadjutorvalg i Lübeck måtte varetage de danske interesser. 1774 fik han Dannebrogsordenen, 1780 gehejmeråds og 1808 gehejmekonferensråds titel. Ved højstiftet Lübecks ophævelse 1803 ophørte hans domdekantembede; dog forblev han i byen til 1812, da han flyttede til Altona, hvor han døde 22. januar 1824.

Gift 30. januar 1778 med Sophie Agnese komtesse Luckner (11. oktober 1759 - 19. marts 1847), datter af fransk marechal Nicolaus greve Luckner.

Moltke var både en elskværdig personlighed og en ualmindelig kundskabsrig mand, hvorfor hans samtid kaldte ham "den lærde Moltke". Han talte 7 sprog med færdighed og havde megen læsning. Selv har han kun givet få bidrag til litteraturen, deriblandt nogle på latin, hvorved han viste sit mesterskab i den dengang så beundrede lapidarstil, og andre af økonomisk indhold. Af det slesvig-holstenske patriotiske Selskab var han fra dets stiftelse et virksomt medlem, og han blev 24. januar 1810 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie.

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Ludvig_Moltke

http://runeberg.org/dbl/

Notater:

{geni:occupation} Gehejmestatsminister ( Regeringen ), Godsejer Bregentved. Kurator Vallø, Vemmetofte. Gehejmestatsminister

{geni:about_me} Joachim Godske Moltke var en yngre søn (den 5.) af Adam Gottlob Moltke (d. 1792) og født i dennes 1. ægteskab. For ham som søn af den indflydelsesrigeste mand i Landet var det ikke svært at komme frem; han var kun9 år, da han blev løjtnant, og 10 år, da han blev kaptajn i fodfolket. I en alder af 14 år blev han kaptajn i garden. Men det videre avancement på den militære løbebane tiltalte ham ikke. Han hørte juridiske forelæsninger, så snart han var i stand til at følge sådanne, og faderen, som forstod at skatte betydningen af en omhyggeligere og mere omfattende uddannelse end den, han selv havde fået, lod den vel begavede søn, da han blev 16 år, foretage en udenlandsrejse på ikke mindre end 5 år. Moltke, der var en flittig, samvittighedsfuld natur, studerede med grundighed ved flere universiteter; under sit ophold i Leipzig blev han nøje knyttet til digteren Christian Fürchtegott Gellert, med hvem han senere stod i stadig brevveksling; også den ansete filolog Johann August Ernesti satte megen pris på ham.

Read More: http://da.wikipedia.org/wiki/Joachim_Godske_Moltke

Joachim giftet seg med Georgine von Buchwald 6 Nov 1783, Seedorf, Lower Saxony, Germany. Georgine ble født 31 Mar 1759 , Kiel, Schleswig-Holstein, Deutschland; døde 16 Apr 1808, København, Hovedstaden, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Han var 8. barn af statsmanden, lensgreve Adam Gottlob Moltke og født 1. januar 1748, blev sekondløjtnant i marinen 1757, sprang premierløjtnantsklassen over og forfremmedes 1760 til kaptajn, blev 1767 kommandørkaptajn, 1775 kommandør og 1781 kontreadmiral.

Blandt hans togter som ung officer kan anføres, at han 1757-58 fulgte kommandør Adam Frederik Lützow på dennes rejse til Konstantinopel. 1768 ansattes Moltke som auskultant i Admiralitetet; året efter rejste han udenlands og udnævntes til generaladjudant. 1770 gik han med schoutbynacht Kaas på togt mod Algier; fra dette hjemsendtes han med efterretninger om ekspeditionens uheldige udfald, fik 2 skibe under sin kommando og sejlede med dem for at forstærke eskadren i Middelhavet, hvor Kaas afløstes af Hooglandt. Under denne og som chef for Linjeskibet «Grønland» foretog han derefter flere krydsture, opbragte skibe og viste sig i det hele meget virksom. Han kom tilbage 1773, foretog det påfølgende år de indledende havneopmålinger til anlægget af Ejderkanalen og blev 1775 assessor i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet. 1778 og 80 fulgte han den engelske flåde under en del af dennes krigsoperationer mod franskmændene. 1781 viste han sig ligeledes som chef for linjeskibet Prinsesse Sophie Frederikke ualmindelig driftig ved opbringelse af kapere. Ved kollegiernes adskillelse samme år overtog han stillingen som 3. deputeret i Admiralitetskollegiet. 1782-84 førte han linjeskibet Oldenborg på togt i Middelhavet, hvor han var genstand for megen opmærksomhed ved den sicilianske konges hof. Ved oversekretæren Rosenkrantz' afgang 1788 erholdt han referatet af søetatens sager for kongen. Moltke var i 1784-89 medlem af mange vigtige kommissioner til ordning af marinens forhold.

1791 ægtede han Ide Bertha komtesse Raben (5. oktober 1774 på Aalholm Slot - 13. august 1820), datter af Otto Ludvig greve Raben og Henningia f. Buchwald. 1797 fik han afsked med viceadmirals karakter og døde som kammerherre og Storkors af Dannebrogordenen 16. august 1820. Moltke, der 1784 blev æresmedlem af Videnskabernes Selskab, omtales af Baden (Chr. VII's Reg. Aarb. S. 161) som "den brave Moltke", der i Jylland henlevede sine sidste år i en beklagelig sindssvaghed.

Kilde:

http://da.wikipedia.org/wiki/Adam_Ferdinand_Gottlob_Moltke

http://runeberg.org/dbl/

Notater:

{geni:about_me} Moltke-Hvitfeldt, Gebhard Greve, 1764-1851, Gehejmeraad, Søn af ovennævnte Adam Gottlob Greve Moltke (d. 1792) i dennes 2. Ægteskab, født 20. Febr. 1764, blev Student 1780, Cand. jur. 1782, Kammerherre 1784, Assessor i Højesteret 1789, Stiftamtmand i Throndhjems Stift og Amtmand i Throndhjems Amt 1796-1802, Stiftamtmand over Akershus Stift og Amtmand over Akershus Amt 1802, Ridder af Danebrog 1803 og 1807 Medlem af den i Anledning af Krigen nedsatte norske Regeringskommission; da imidlertid F. J. Kaas (IX, 56) 1809 blev sendt til Christiania for at iagttage Prins Christian Augusts Færd og overtog M.s Embeder, blev denne forsat til Fyn som Stiftamtmand og Amtmand over Odense Amt med Gehejmekonferensraads Titel, men tog allerede 1814 sin Afsked; 1840 udnævntes han til Ridder af Elefanten, Moltke-Huitfeldt døde 20. Dec. 1851 efter i flere Aar at have været næsten blind. M. kjøbte 1815 Mullerupi Fyn, efter sin Moders Død 1802 blev han Besidder af Stamhuset Moltkenborg (Glorup m. m.) og 1843 af det Huitfeldtske Fideikommis, hvorefter han føjede Navnet Hvitfeldt til sit eget. Han var en brav og retsindig Mand; sine Godser styrede han med stor Omhu og Dygtighed. Gift 1. med Birte Huitfeldt (f. 10. Jan. 1768 d. 1. Dec. 1788), Datter af Gehejmeraad Matthias Wilhelm H. (VIII, 163), 2. (23. Sept. 1791) med Bertha Sophie Bille-Brahe (f. 10. Maj 1775 d.2. Okt. 1833), Datter af Gehejmeraad Henrik B.-B. (II, 261).



Sources

[S2] Dansk Biografisk Leksikon.

[S4] Danmarks Adels Aarbog, Arkivar Thiset / Hiort-Lorenzen.

Gebhard giftet seg med Bertha Sophie Bille-Brahe 23 Sep 1791, Kvµrndrup. Bertha ble født 10 Mai 1775; døde 2 Okt 1833. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Berthe Huitfeldt. Berthe ble født cirka 1768; døde cirka 1788. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, cand.jur., højesteretsassessor

Familie/Ektefelle/partner: Marie Sophie Frederikke von Buchwaldt, af Helmstorf. Marie ble født 28 Aug 1809. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://vestraat.net/iea-o/p887.htm#i34093

Helene giftet seg med Henrik Christopher Frederik Bielke 26 Mai 1772, Hof-Og Slotskirken. Henrik ble født 10 Feb 1739; døde 20 Jan 1789, Tønder, Syddanmark, Danmark; ble begravet 30 Jan 1789, Tønder, Syddanmark, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Separated from Frederik by Royal Warrant 23 Jan 1798. Død Eirbom i Sjælland?

Hun beskrives som et fint og yndig menneske. Ekteskapet var for°vrig
ulykkelig. Et maleri av henne finnes pX Jarlsberg hovedgXrd. (NSHT
XXV-4-s339)