Notater:

{geni:occupation} King of Denmark, Iceland and Norway 1670-1699, Konge av Danmark, Kung i Danmark 1670-99, Dansk kung 1670-, Konge av Danmark-Norge

{geni:about_me} *By the grace of God King of Denmark and Norway, the Wends and Goths, Duke of Schleswig, Holstein, Stormarn and Ditmarsken, Count of Oldenburg and Delmenhorst. (Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst.)

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102267 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4170 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian5 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-5-1646-1699/ Danmarkshistorien] In Danish
*[http://www.danmarkskonger.dk/king42.htm Kings of Denmark]
*'''wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_V_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_5 Dansk]
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign 1670-1699
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Frederik-III-af-Danmark-Oldenburg/6000000004377641319 Frederick III] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Frederik-IV-von-Oldenburg/4105044 Frederick IV]

Christian 5. blev født i 1646 og døde i 1699. Han var ældste søn af Frederik 3. og dronning Sophie Amalie.
Da Frederik 3. døde i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24 årige arvekonge Christian 5. kunne bestige tronen som Danmarks anden enevældige konge og sætte kronen på eget hoved.
I 1667 giftede Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel og fire år senere installerede han sin 16 årige elskerinde, den officielle maitresse Sophie Amalie Moth, kun et stenkast fra Københavns Slot. Dronning Charlotte Amalie fødte kong Christian syv børn og med maitressen fik han fem børn, som han offentligt vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie senere udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansler Griffenfeld mistede efter at være blevet styrtet.


For at styrke enevælden indførtes i 1671 en ny adelsklasse, greve- og friherrestanden. Uanset tidligere stand kunne enhver der besad jord nok, erhverve sig grevetitlen, eller, hvis man var i besiddelse af knap så meget jord, nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen fortrængtes med tiden af den samtidigt indførte titel, baron. To år senere udsentes Danske Lov.


Blandt den gruppe mænd der stod bag kongen, samledes mere og mere magt hos Peder Griffenfeld, der i 1673 udnævnes til rigskansler. Griffenfelds voksende magt og store statsmandsevner skaffede ham også mange fjender.


Det blev Griffenfelds fredspolitik der førte til hans fald i 1676. Året forinden lod kongen sig overtale til at erklære Sverige den krig, der senere er kaldt Den Skånske Krig. Målet med krigen var at generobre de gamle danske landområder, som Frederik 3. havde mistet ved Roskildefreden i 1658.


Svenskerne var på dette tidspunkt desværre allieret med stormagten Frankrig, og Griffenfelds politiske hensigter var at undgå enhver konfrontation med Frankrig. Da Griffenfelds forbindelser med franskmændende blev afsløret under krigen, lod kongen ham arrestere og anklage for højforræderi. Griffenfeld blev dødsdømt og ført til skafottet âXX men i sidste øjeblik benådede kongen sin gamle ven og rigskansler til livsvarigt fængsel âXX en straf som han til sin død i 1698 afsonede på en ø ud for Trondhjem i Norge.


I juni 1676 gik hæren og Christian 5. i land i Skåne. Begivenheden er skildret på denne måde:
Ret som kongen stigede i land, løb skibsfolkene op udi taklerne og råbte udi hverandres mund: »Kongen til lykke! Kongen til lykke!« Hans majestæt vendte sig udi største hast og blev underlig ved denne store råben. Omsider, dér kongen hørte, hvad det var, tog han også sin hat af og sprang nogle gange meget glad omkring.


Det kom til voldsomme kampe i Skåne, og kongen deltog personligt i slagene ved Lund og Landskrona âXX men nogen afgørelse på krigen kom der aldrig, trods sejre som Niels Juels i Køge Bugt og en vis dansk militær overlegenhed hen imod afslutningen af krigen.


Krigen endte med at Frankrig dikterede en fred i 1679, hvorefter situationen stort set var som før krigens udbrud.
Ved Roskildefreden var den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme og den gottorpske hertug havde under svenskekrigene allieret sig med Sverige.


I 1675 angreb Christian 5. Gottorp og tog svogeren, hertug Christian Albrecht, til fange âXX men ved afslutningen af Den skånske Krig blev Gottorp, igen på fransk diktat, frigjort fra den danske krone.


I 1684 forsøgte kongen endnu engang at indlemme Gottorp i riget âXX men allerede i 1689 måtte han ved Altonaforliget, hårdt presset af de europæiske stormagter, opgive indlemmelsen.


Maskerader og ringridning hørte til nogen af kong Christians yndlingsbeskæftigelser. Han var et udpræget friluftsmenneske der rejste meget rundt i landet, og med årene blev han også optaget af parforcejagten, som han havde lært at kende i Frankrig. En efterårsdag i Dyrehaven blev kongen såret af en anskudt hjort. Den i forvejen noget sygdomsplagede konge, holdt sig gående et årstid endnu âXX indtil hans liv rindede ud i august 1699.
Christian 5. blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 4.


___________________


Christian 5. var konge af Danmark-Norge fra 1670; søn af Frederik 3. og Sophie Amalie. Han blev gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel i 1667; i tfulde Griffenfeld. Det lykkedes alligevel at sikre den endnu ret unge danske enevælde i hans regeringstid, og der fandt et omfattende lovgivningsarbejde sted, f. eks. Danske Lov fra 1683. Christian 5. indledte Skånske Krig (1675-1679) mod Sverige for at genvinde Skånelandene, men pga. de europæiske stormagters interesser lykkedes det ikke. Christian 5. var interesseret i jagt og ridning og besad en folkelighed, der gjorde ham særdeles vellidt blandt undersåtterne. Han var ikke nogen stor begavelse som statsmand, men han var flittigog samvittighedsfuld, og under krigen mod Sverige udviste han personligt mod.

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Charlotte Amalie Hessen-Kassel, Dronning af Danmark og Norge 14 Mai 1667, Nyborg, Danmark. Charlotte (datter av Wilhelm VI von Hessen-Kassel, Landgraf og Hedwig Sophie Brandenburg, Hohenzollern, Landgräfin zu Hessen-Kassel) ble født 27 Apr 1650 , Kassel, Hessen, Deutschland(HRR); ble døpt 21 Mai 1650 , Kassel, Hessen-Nassau, PRU; døde 27 Mar 1714, Charlottenborg; ble begravet , Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Sophie Amalie Moth, grevinde af Samsøe. Sophie ble født 28 Mar 1654 , København, Denmark; døde 17 Jan 1719, Præstø; ble begravet 14 Feb 1719, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Konge af Denmark og Norway, Konge av Danmark, Kung i Danmark 1699-1730, Dansk kung 1699-, Konge over Danmark-Norge

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102264 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4489 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king43.htm Kings of Denmark]
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/frederik-4-1671-1730/ Danmarkshistorien] In Danish
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik4 Burial] In Danish
*[http://www.snl.no/.nbl_biografi/Frederik_4/utdypning Store Norske leksikon] In Norwegian
*[http://www1.nrk.no/nett-tv/klipp/119491 Norgesglasset > Kongerekka > Del 42 - Frederik 4] In Norwegian(spoken)
*'''King of Denmark and Norway''' Reign 25. August 1699X12. October 1730
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104893 Christian V] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000003561796189 Christian VI]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_IV_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_4 Dansk ] [http://no.wikipedia.org/wiki/Fredrik_IV Norsk]

--------------------
Kilde: Vor Frelser Kirke Historie:

En 1700-talsskæbne

Elisabeth Helene von Vieregg har siden 1704 været gravsat i krypten under tårnet i Vor Frelsers Kirke. 9 måneder senere blev den søn, hun havde fået sammen med kongen, Frederik IV, gravsat ved hendes side.

I forbindelse med den igangværende restaurering af kirken, blev de to kister flyttet ind i selve kirken og genbegravet. Genbegravelsen fandt sted 22. juni og grevinden von Viereggs og kongesønnen Frederik Gyldenløves kister blevbåret til deres endelige hvilested af medlemmer af Vor Frelsers sogns menighedsråd og Christianshavns Lokalråd.
Se Nils Vests film fra genbegravelsen her.

Ved genbegravelsen holdt sognepræst Peter Birch en prædiken:
27. juni 1704 døde grevinde Elisabeth Helene von Vieregg i barselssengen. Hun døde - som en samtidig kilde beskriver det - "i hårdeste fødsels smerter i barns-nød og tillige med en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro". 30. august blev hun gravsat i krypten under tårnet her i Vor Frelsers Kirke og da barnet, hun havde født, Frederik Gyldenløve, døde året efter, blev han gravsat ved siden af hende og krypten blev lukket.

Forud for den skæbnesvangre fødsel, havde den unge kvinde - hun var 25 år gammel ved sin død - oplevet den store kærlighed med den danske konge. De havde indledt deres forhold allerede i 1699, samme år som Frederik IVs tronbestigelse og i 1703 ægtede kongen Helene von Vieregg til venstre hånd. Formelt set var det ikke en mulighed - det var faktisk forbudt efter gældende lov - men den enevældige konge kunne som den eneste omgå den slags. Med ægteskabet fulgte privilegier; Helene von Vieregg blev grevinde til Antvorskov og fik sit eget våben, der bærer en bort af 9 røde hjerter.

Man kan læse Helene von Viereggs korte og dramatiske liv i lyset af Thomas Kingo storslåede barokdigt 'Sorrig og glæde'. Salmen, der regnes for det mest fremragende digt i dansk barokdigtning, blev offentliggjort i 1681 med overskriften 'Hver har sin skæbne' - og Helene von Viereggs skæbne er som skåret over den læst, som salmen skildrer:

Vælde og visdom og timelig ære,
styrke og ungdom i blomstrende år
højt over andre kan hovedet bære,
falder dog af og i tiden forgår.

Salmen skildrer den menneskelige tilværelse som et omskifteligt og uforudsigeligt drama. Lykke og ulykke de gange på rad/solskin og skyer de følges og ad.
Sådan var Helene von Viereggs korte liv præget af modsætninger; mellem at høre til i den absolutte inderkreds og dog alligevel være en del af periferien. På samme tid den enevældige konges elskerinde og hustru til venstre hånd ogdog en næsten glemt ung kvinde i danmarkshistorien. Selvom der mellem hende og os er en afstand på over 300 år, så er hendes liv og skæbne et tankevækkende memento til en moderne tid, der hylder sensationen, berømmelsen og nuet.

Helene von Vieregg var som datter af den preussiske gesandt i København, hvad vi i dag ville kalde diplomatdatter. I kraft af sit ægteskab med kongen, rykkede hun op i datidens københavnske jetset. Men samtidig er hun et næsten ukendt og ubeskrevet blad i danmarkshistorien. Et vindpust.

Men for Gud er mennesket ikke kun et vindpust. Kingos salme skildrer derfor heller ikke kun tilværelsens omskiftelighed, men holder fast i kærligheden. Ikke den flygtige kongelige kærlighed, som blev Helene von Viereggs liv og skæbne, men den guddommelige kærlighed. Den er det faste fundament i en verden af omskiftelighed. Hver strofe i salmen slutter med at holde fast i troen på og håbet om den himmelske kærlighed. Og lige som Helene von Vieregg med 'en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro' har kastet al sin smerte og alt sit håb på Guds barmhjertighed og kærlighed, sådan kan hver eneste af os synge med på Kingos trøsterige ord:

Sorrig skal dø
lystigheds frø
blomstre på Himle lyksaligheds ø!

I dag steder vi Elisabeth Helene von Vieregg og Frederik Gyldenløve endeligt til hvile under Vor Frelsers Kirkes gulv. Her skal de hvile indtil opstandelsens morgen, hvor de og vi - for Jesu Kristi skyld - bliver oprejst fra de døde.
Da vil Gud tørre hver tåre af vores øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
Og han, der sidder på tronen, siger: »Se, jeg gør alting nyt!«

Amen.

09-02-2012 Tilføjet af Jette Huusm Rosborg

In 1700 Frederick allied himself with Russia and Poland in the Great
Northern War against Sweden, but he was soon compelled by Charles XII,
king of Sweden, to withdraw from the conflict and to promise not to
reenter it. After the defeat of Charles at Poltava (now in Ukraine) in
1709, however, Frederick again declared war on Sweden, subsequently taking
the German duchy of Schleswig and participating with the Poles in the
invasion of the Swedish portion of Pomerania. By treaty in 1720 Frederick
agreed to return to Sweden all conquests made in the war, except for
Schleswig. Among the accomplishments of his reign was the freeing of the
peasants from serfdom in 1702.

Gravlagt:
{geni:event_description} http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik4

Frederik giftet seg med Elizabeth Helene von Vieregg, 6. Sept. 1703 ophøjet til grevinde cirka 1703, Gift til venstre hånd. Elizabeth ble født 4 Mai 1679; døde 27 Jun 1704; ble begravet 30 Aug 1704, Gravsat i krypten under tårnet i Vor Frelsers Kirke, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Charlotte Helene von Schindel, grevinde af Frederiksholm cirka 1709. Charlotte ble født cirka 1690; døde 6 Apr 1752, Flensburg, Schleswig, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Louise af Mecklenburg-Güstrow Dronning af Danmark og Norge, født som Prinsesse af Gottorp 5 Des 1695, Københavns slot. Louise (datter av Gustav Adolf von Mecklenburg, Herzog zu Mecklenburg-Güstrow og Magdalene Sibylle Prinzessin Holstein-Gottorp, Oldenburg, Herzogin zu Mecklenburg-Güstrow) ble født 28 Aug 1667 , Güstrow, Mecklenburg, Deutschland(HRR); døde 15 Mar 1721, København, Danmark; ble begravet 3 Apr 1721, Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Anna Sophie Reventlow Dronning af Danmark og Norge 4 Apr 1721, København, Danmark. Anna ble født 16 Apr 1693 , Clausholm Slot; døde 7 Jan 1743, Clausholm Slot. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Died in the age of 20 without issues

==Links:==

*[http://thepeerage.com/p10556.htm#i105560 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=384693 Geneall]
*[http://da.wikipedia.org/wiki/Prins_Christian_(s%C3%B8n_af_Christian_5.)_ Wikipedia in Danish]
*[http://runeberg.org/dbl/3/0531.html Runeberg In Danish]

Notater:

{geni:occupation} Ugift

{geni:about_me} Profilfoto: Kilde: Vemmetofte:

Når prinsessen bærer rød kåbe med hermelin, er det et symbol på hendes kongelige byrd.







Died unmarried without issues

Links:

Vemmetofte kloster: http://www.vemmetofte.dk/English/klostergb.htm#top

Wikipedia:

Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Sofie_Hedvig
--------------------
Var aldrig gift.


Kilde: Wikipeida:

Prinsesse Sophie Hedevig (28. august 1677 i København - 13. marts 1735) var en dansk prinsesse, datter af Christian 5. og dronning Charlotte Amalie af Hessen-Kassel.

Hun forblev ugift, da hun bl.a. ikke ville svigte sin lutherske tro for at indgå et påtænkt ægteskab med den tysk-romerske kejser, Josef 1.. I 1698 var der planer om, at hun skulle ægte sin fætter, kong Karl 12. af Sverige, men han ønskede ikke at gifte sig.

Hun arvede bl.a. Vemmetofte og Charlottenborg efter sin yngste bror, prins Carl. Hun oprettede Vemmetofte Frøkenkloster.

Hun arvede landstedet Blågård efter sin bror og testamenterede det til sin gode ven overkammerherre Carl Adolph von Plessen. Eftertiden har ment, at der kan have været tale om et hemmeligt ægteskab mellem de to.

Prinsessen var også en glimrende portrætmaler, og flere af hendes værker opbevares på Rosenborg slot i København.



--------------------
Hun forblev ugift, da hun bl. a. ikke ville svigte sin Lutherske tro for at indgå et påtænkt ægteskab med den tysk-romerske kejser, Josef l. 1698 var der planer om, at hun skulle ægte sin fætter Kong Karl Xll af Sverige, men han ønskede ikke denne alliance.
Hun oprettede Vemmetofte Frøkenkloster.
Hun arvede landstedet Blågård efter sin bror og testamenterede det til sin meget gode ven overkammerherre, Carl Adolph von Plessen. Eftertiden har ment, at der kan have været tale om et hemmeligt ægteskab mellem de to, men dette kan ikke verificeres. "Samviittighedsægteskaber"var ellers ret almindelige i de europæiske fyrstehuse på den tid, når rangforskellen var for stor mellem parterne. Et sådan ægteskab var ikke retsgyldigt, men satte parret i "en gud velbehagelig stand". Det kan have været vigtigt for både prinsessen og Carl Adolf, som begge var dybt religiøse og tog tidens pietisstiske livssyn meget alvorligt.
Prinsessen var også en glimrende portrætmaler, og flere af hendes værker opbevares på Rosenborg Slot.

Familie/Ektefelle/partner: Carl Adolph von Plessen. Carl ble født 18 Mar 1678; døde 30 Jan 1758. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}


















Kilde: http://www.thorshoj.dk/carl_og_sophie_hedvig.htm#Prinsesse Sophie Hedevig:
Vemmetofte Kloster:

Prins Carl (1680-1729):

Prins Carl var søn af Christian V og dronning Charlotte Amalie
og således broder til Frederik IV og prinsesse Sophie Hedevig.

Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre
bl.a. gehejmeråd Christian Sigfred von Plessen og ikke overraskende
kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfældet også var
med prins Carls bror, Frederik IV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog.

Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699 blev han derfor sendt
på et længere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien.

På denne rejse blev han ledsaget af gehejmerådens søn, Carl Adolf von Plessen,
som kun var et par år ældre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab
mellem prins Carl og Carl Adolf von Plessen, - et venskab, som holdt sig resten
af livet, også da Carl Adolf von Plessen blev hofmester og senere (1708)
overkammerherre hos Prinsen.








Prins Carl af Danmark og Norge "Greven af Vemmetofte"

Died Unmarried and without issues

Links:

Vemmetofte Kloster: http://www.vemmetofte.dk/English/klostergb.htm#top

Wikipedia:

Carl: http://da.wikipedia.org/wiki/Prins_Carl

Vemmetofte: http://da.wikipedia.org/wiki/Vemmetofte


--------------------
Prins Carl var søn af Christian V og dronning Charlotte Amalie og således broder til Frederik lV og prinsesse Sophie Hedevig. Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre bl. a. geheimeråd, Christian Sigfred von Plessen, og ikke overraskende kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfældet også var med prins Carls bror, Frederik lV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog.
Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699, blev han derfor sendt på et længere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien. På denne rejse blev han ledsaget af geheimerådets søn, Carl Adolph von Plessen,som kun var et par år ældre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab mellem dem, - et venskab, som holdt sig resten af livet, også da Carl Adolph blev hofmester og senere i 1708 blev overkammerherre hos Prinsen.
1703 Skænkede storebror, Frederik lV, godset "Jægerspris" på livstid til prins Carl. Herfra havde prinsen mulighed for at deltage i jagt og ridning, som han var en stor ynder af, og få opstaldet sin kostbare samling af rideheste.Prins Carl havde tydeligvis arvet sin far, Christian V's store begestring for jagt, fest og farver, og så længe hans svagelige helbred tillod det, deltog prinsen med stor begestring i den mere festlige del af hoflivet. Stats sager interesserede ham tilgengæld ikke det mindste.

Citat fra: http://www.thorshoj.dk/carl_og_sophie_hedvig.htm


Prins Carl var s°n af Christian V og dronning Charlotte Amalie og sXledes broder til Frederik IV og prinsesse Sophie Hedevig. Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre bl.a. gehejmerXd Christian Sigfred von Plessen og ikke overraskende kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfµldet ogsX var med prins Carls bror, Frederik IV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog.
Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699 blev han derfor sendt pX et lµngere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien. PX denne rejse blev han ledsaget af gehejmerXdens s°n, Carl Adolf von Plessen ,som kun var et par Xr µldre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab mellem prins Carl og Carl Adolf von Plessen, - et venskab, som holdt sig resten af livet, ogsX da Carl Adolf von Plessen blev hofmester og senere (1708) overkammerherre hos Prinsen.


1703 skµnkede storebror, Frederik IV, godset Jµgerspris pX livstid til prins Carl. Herfra havde prinsen mulighed for at deltage i jagt og ridning, som han var en stor ynder af, og fX opstaldet sin kostbare samling af rideheste. Prins Carl havde tydeligvis arvet sin far, Christian VXs store begejstring for jagt, fest og farver, og sX lµnge hans svagelige helbred tillod det, deltog Prins Carl med stor begejstring i den mere festlige del af hoflivet. Statssager interesserede ham til gengµld ikke det mindste.


PX Jµgerspris gods lod prins Carl opf°re 3 skolehuse; ved Landerslev, ved Krabbedammen og i Gerlev. Ingen af disse skolebygninger er bevaret i dag, men fra fundatsen, som minder meget om fundatsen til prinseskolerne pX Vemmetofte, ved vi alligevel ganske n°je, hvordan de sX ud.


Oprindelig blev BlXgXrdsarealerne i K°benhavn, som ligger dXr, hvor vore dages Slotsgade l°ber ud i N°rrebrogade, kaldt for TeglgXrdsvangen efter de mange lergrave og den deraf opstXede teglindustri. Den f°rste gXrd pX stedet blev opf°rt i 1661 af Frederik d. 3Xs statholder, Christoffer Gabel, men storhedstiden for omrXdet kom, da den livsglade prins Carl k°bte gXrden i 1707 og omdannede det til et lyststed. Som allerede nµvnt var prinsen en stor ynder afofte kostbare fester ved hoffet og °nskede sig et sted dels med en stor have, som kunne vµre velegnet til at holde fester i, og dels med et komplet guldmagervµrksted, sX han kunne dyrke sin store interesse for alkymi. (Ikke helt overraskende efterlod prins Carl sig da ogsX en betydelig gµld ved sin d°d.)


OmrXdet blev snart kendt som "Prins Carls Hauge" efter den pragtfuldt anlagte barokhave i fransk stil med fornemme springvandsanlµg, snorlige allXer af symmetrisk klippede trµer, fiskedamme og smX listige, intime pavilloner. Gabels oprindelige bygning blev naturligvis hurtigt alt for lille og for gammeldags til prinsen, som derfor nogen tid efter lod opf°rte en helt ny hovedbygning, BlXgXrden, der fik navn efter de kostbare blX tegltage.
Den nye bygning havde blandt andet en stor havestue, som var udsmykket med pragtfulde kunstgenstande, og fra stuen var der en rigtig fin udsigt ind over s°erne mod K°benhavn gennem de store glasd°re.
Ved prinsens d°d i 1729 overgik ejendommen til hans s°ster, prinsesse Sophie Hedevig, og efter hendes d°d 1735 arvede Carl Adolf von Plessen "Haven".


Prins Carl tog aldrig del i rigets statsforretninger, men var til gengµld meget opmµrksom pX forholdene pX sine godser. B°ndernes vilkXr lX ham meget pX sinde, og prins Carl hjalp gerne sine b°nder og var med sit pietistiske livssyn ogsX meget interesseret i at fremme undervisningen bland dem. Under pXvirkning af sin gode ven og medarbejder, overkammerherre Carl Adolf von Plessen, lod han sXledes en rµkke skoler, de sXkaldte Prinseskoler, opf°re pX sine godser Vemmetofte, H°jstrup og Jµgerspris. Af disse tidlige skoler er i dag kun Prins Carls Skole i Store Tor°je ved Vemmetofte bevaret.


Da broderen, Frederik IV, lod sin Xhustru til venstre hXndX, Anna Sophie Reventlow, krone til dronning i 1721 fX uger efter dronning Louises begravelse, kom det til et brud bXde med kronprinsen, den senere Christian VI, som da heller ikke fors°mte lejligheden til at hµvne sig pX stedmoderen, da han selv blev konge, og til prins Carl, som sammen med den ugifte s°ster, prinsesse Sophie Hedevig, valgte at vende hoffet i K°benhavn ryggen og i stedet tage fastophold pX Vemmetofte.


SX lµnge hans svagelige natur tillod det, tog prinsen ivrig del i jagt og ridning pX hestene fra hans kostbare stald. Prins Carl, som foruden sit svagelige helbred efterhXnden ogsX blev meget tungh°r, var uden tvivl et bXde venligt og godg°rende menneske, som har glµdet mange, men nogen stor personlighed synes han dog ikke at have vµret.


Forholdet mellem prins Carl og Frederik IV blev bedre med tiden, og prins Carl gik endog ind pX at stX fadder til et af kongens b°rn med dronning Anna Sophie. Med Anne Sophie fik kongen syv b°rn, som dog alle d°de som spµde ellersmX.


Prins Carl d°de i 1729 pX Vemmetofte og ligger begravet i Roskilde Domkirke. Han efterlod sine besiddelser, herunder bl.a. Vemmetofte, og sin betydelige gµld til prinsesse Sophie Hedevig, som hun i °vrigt betalte af pX resten af sit liv med sX stor pligtopfyldelse, at broderens gµld stort set var bragt ud af verden, da hun selv d°de 6 Xr senere.

Familie/Ektefelle/partner: Marita Russamarto Enevoldsdatter. Marita ble født cirka 1703 , Russia; døde cirka 1763, Stølo, Bømlo. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10350.htm#i103494 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=384697 Geneall]

Notater:

{geni:occupation} Greve til Samsøe

Sophie giftet seg med Frederik von Ahlefeldt, Greve 8 Nov 1686, København, Danmark. Frederik ble født 21 Feb 1662 , Flensburg, Schleswig, Danmark; døde 10 Jun 1708, Regensburg, Holstein, Deutschland(HRR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Officer.Førte 1701-02 de danske hjælpetropper i den tyske Kejser Leopold I's tjeneste. Han udmærkede sig i både fransk og tysk krigstjeneste. Døde af kopper 1703.

Stamfar til greverne Danneskiold-Samsøe.



Ejede Skjoldenæsholm

Megen tid har Gyldenløve ikke kunnet afse til godset, han kan kun have været der på korte bes øg, omend det ses af vurderingsforretningen efter hans død, at en stor del af inventaret va r mærket med C. G. Det hedder i synsforretningen, at indboet var meget forfaldent »undtage n i Herrens Soveværelse, hvor hans hvide Silkeslobrok laa parat, og i hendes høje Naades Sove kammer«. Der nævnes nogle forskellige værelser, sommerstue, vinterstue o. s. v. Grevens sovev ærelse og salen var betrukket med tapeter med landskaber, malede på lærred, måske de samme, d er nu findes i den nuværende hovedbygnings havestue. Mange af værelserne havde høje træpanele r med billeder på ; også disse er for en del bevarede, ligesom en del døre er udsmykket på sa mme måde. Vi hører ligeledes, at Christian Gyldenløve, som for resten allerede Ulrik Frederik , havde et stort stutteri på gården. Haven var prægtigt udstyret med springvand, vandfald o g klippede buksbomhække - sikkert smukt at skue.

Da postvæsenet med årene blev en god forretning, ønskede Chr. V det knyttet nærmere til kronen, og i 1685 forærede han det til sin 11-årige søn Christian Gyldenløve.

--------------------

Førte 1701-02 de danske hjælpetropper i den tyske Kejser Leopold I's tjeneste. Han udmærkede sig i både fransk og tysk krigstjeneste. Døde af kopper 1703.

Stamfar til greverne Danneskiold-Samsøe

Stamfar til greverne Danneskiold-Samsøe.

d°d af kopper Stamfar til greverne Danneskiold-Sams°e.
Officer.


Ejede Skjoldenµsholm


Megen tid har Gyldenl°ve ikke kunnet afse til godset, han kan kun have vµret der pX korte bes °g, omend det ses af vurderingsforretningen efter hans d°d, at en stor del af inventaret va r mµrket med C. G. Det hedder i synsforretningen, at indboet var meget forfaldent Xundtage n i Herrens Sovevµrelse, hvor hans hvide Silkeslobrok laa parat, og i hendes h°je Naades Sove kammer½. Der nµvnes nogle forskellige vµrelser, sommerstue, vinterstue o. s. v. Grevens sovev µrelse og salen var betrukket med tapeter med landskaber, malede pX lµrred, mXske de samme, d er nu findes i den nuvµrende hovedbygnings havestue. Mange af vµrelserne havde h°je trµpanele r med billeder pX ; ogsX disse er for en del bevarede, ligesom en del d°re er udsmykket pX sa mme mXde. Vi h°rer ligeledes, at Christian Gyldenl°ve, som for resten allerede Ulrik Frederik , havde et stort stutteri pX gXrden. Haven var prµgtigt udstyret med springvand, vandfald o g klippede buksbomhµkke - sikkert smukt at skue.


Da postvµsenet med Xrene blev en god forretning, °nskede Chr. V det knyttet nµrmere til kronen, og i 1685 forµrede han det til sin 11-Xrige s°n Christian Gyldenl°ve.

Christian giftet seg med Charlotte Amalie Amalie Daneskjold - Laurvig cirka 1696. Charlotte (datter av Ulrik Frederik Gyldenløve og Antoinette Augusta von Aldenburg, comtesse) ble født 15 Nov 1682; døde 1 Des 1699, Barselseng. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med 25 Mai 1701, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Died age of 13

Forlovet med Christian Ditlev Reventlow (21. jun 1671 - 1. oct 1738)

Familie/Ektefelle/partner: Christian Detlev Greve af Reventlow. Christian ble født 21 Jun 1671 , Haderslev, Danmark; døde 1 Okt 1738, Tølløse, Danmark; ble begravet , Radsted Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Udnævnt til Admiral 1696. Count of Samsoe

{geni:about_me} Ulrik Christian Gyldenløve (1678, Samsø X 1719, Køge Bugt) var søn af Christian 5. og Sophie Amalie Moth. Han var greve af Samsø og friherre til Marselisborg.

Han delte navn med sin farfars halvbror.

Ulrik Christian Gyldenløve blev født i 1678 på Brattingsborg på Samsø. Hans far var kong Christian 5., og hans mor var grevinde af Samsø, Sophie Amalie Moth. I 1693 tog han til Holland, hvor han fik en meget dyr og grundig uddannelse i søofficersgerningen (selve det at blive uddannet søofficer var noget forholdsvis nyt, uddannelsen var kun startet i 1650 og den eneste dansker før ham var Niels Juel). Efter opholdet i Holland tog han på yderligere et studieophold i Frankrig og her suppleredes uddannelsen med forelæsninger i navigation. Da han vendte tilbage til Danmark i 1696, blev han udnævnt til admiral i den danske flåde. I 1698 blev Ulrik Christian udnævnt til greve af Samsø ogfik også titlen som junker af Jægersborg. I 1701 blev han udnævnt General-Admiralløjtnant og modtog han kommandoen over hele flåden. Kort tid efter indsendte han, på baggrund af erfaringerne fra Holland og Frankrig et forslag tilkongen om oprettelse af et såkaldt Søe-Academi, hvor unge mænd kunne modtage egentlig undervisning i sømandskab, militær træning, taktik og navigation (hidtil var søofficerer enten uddannet ved lærlingeprincippet eller havde modtaget graderne gennem f.eks. adling). Da Danmark under Den Store Nordiske Krig i 1709 erklærede Sverige krig, drog den svenske flåde af sted for at belejre København, men admiral Gyldenløve formåede at holde stand og besejrede den svenske flåde adskillige gange. Dog tabte han til sidst og måtte flygte, eftersom en af hans kaptajner koordinerede forkert og fik sendt Gyldenløves skib i krydsild mellem den hollandske og den svenske flåde. Gyldenløve bordede fem skibe, indtil han blev angrebet af en svensk soldat, der skød ham i brystet, og derefter stødte en anden svensker en pike, et langt spyd, i ryggen på ham. Men Gyldenløve formåede at dræbe dem og overlevede selv.

I 1713 tog han nordmanden Peder Wessel til sig og oplærte ham i søkrig. Peder, der senere blev kendt som Tordenskjold, blev udnævnt til kommandør under admiral Gyldenløve. I 1719, kort før krigens slutning, døde Gyldenløve, da han i et søslag i Køge Bugt blev skudt i nakken af en svensk snigskytte under en skibskamp. Ulrik Christian Gyldenløve blev 41 år gammel. Han blev begravet i sit kapel på godset på Samsø.

Kilder

Danmarks Adels Aarbog 2000-2002.

Wikipedia:

Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Ulrik_Christian_Gyldenl%C3%B8ve,_greve_af_Sams%C3%B8
--------------------
Ulrik Christian Gyldenløve (1678, Samsø X 1719, Køge Bugt) var søn af Christian 5. og Sophie Amalie Moth. Han var greve af Samsø og friherre til Marselisborg.

Han delte navn med sin farfars halvbror.

Ulrik Christian Gyldenløve blev født i 1678 på Brattingsborg på Samsø. Hans far var kong Christian 5., og hans mor var grevinde af Samsø, Sophie Amalie Moth. I 1693 tog han til Holland, hvor han fik en meget dyr og grundig uddannelse i søofficersgerningen (selve det at blive uddannet søofficer var noget forholdsvis nyt, uddannelsen var kun startet i 1650 og den eneste dansker før ham var Niels Juel). Efter opholdet i Holland tog han på yderligere et studieophold i Frankrig og her suppleredes uddannelsen med forelæsninger i navigation. Da han vendte tilbage til Danmark i 1696, blev han udnævnt til admiral i den danske flåde. I 1698 blev Ulrik Christian udnævnt til greve af Samsø ogfik også titlen som junker af Jægersborg. I 1701 blev han udnævnt General-Admiralløjtnant og modtog han kommandoen over hele flåden. Kort tid efter indsendte han, på baggrund af erfaringerne fra Holland og Frankrig et forslag tilkongen om oprettelse af et såkaldt Søe-Academi, hvor unge mænd kunne modtage egentlig undervisning i sømandskab, militær træning, taktik og navigation (hidtil var søofficerer enten uddannet ved lærlingeprincippet eller havde modtaget graderne gennem f.eks. adling). Da Danmark under Den Store Nordiske Krig i 1709 erklærede Sverige krig, drog den svenske flåde af sted for at belejre København, men admiral Gyldenløve formåede at holde stand og besejrede den svenske flåde adskillige gange. Dog tabte han til sidst og måtte flygte, eftersom en af hans kaptajner koordinerede forkert og fik sendt Gyldenløves skib i krydsild mellem den hollandske og den svenske flåde. Gyldenløve bordede fem skibe, indtil han blev angrebet af en svensk soldat, der skød ham i brystet, og derefter stødte en anden svensker en pike, et langt spyd, i ryggen på ham. Men Gyldenløve formåede at dræbe dem og overlevede selv.

I 1713 tog han nordmanden Peder Wessel til sig og oplærte ham i søkrig. Peder, der senere blev kendt som Tordenskjold, blev udnævnt til kommandør under admiral Gyldenløve. I 1719, kort før krigens slutning, døde Gyldenløve, da han i et søslag i Køge Bugt blev skudt i nakken af en svensk snigskytte under en skibskamp. Ulrik Christian Gyldenløve blev 41 år gammel. Han blev begravet i sit kapel på godset på Samsø.

Ulrik giftet seg med Charlotte Amalie Krabbe, af Østergård 24 Okt 1708, Denmark. Charlotte ble født 30 Nov 1689 , København, Sjælland, Danmark; døde 25 Aug 1709, København, Sjælland, Danmark; ble begravet , Det Gyldenløveske kapel (VF), 1910 overført til Vor Frue K. (Krabbes kapel). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Cecilie Catarina Kierulf. Cecilie ble født , Helsingør, Helsingør, Region Hovedstaden, Denmark; døde, Musøy; ble begravet , Vilnes, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://da.wikipedia.org/wiki/Gyldenl%C3%B8ve

Børn af Christian 5.

Christian 5. fik med elskerinden Sophie Amalie Moth 5 børn, som i 1679 blevet optaget i grevestanden under navnet Gyldenløve:
...
Et sjette barn, en datter, fødtes i 1682 og døde i 1684.

Notater:

{geni:about_me} Kilde: Vor Frelser Kirke Historie:

En 1700-talsskæbne

Elisabeth Helene von Vieregg har siden 1704 været gravsat i krypten under tårnet i Vor Frelsers Kirke. 9 måneder senere blev den søn, hun havde fået sammen med kongen, Frederik IV, gravsat ved hendes side.

I forbindelse med den igangværende restaurering af kirken, blev de to kister flyttet ind i selve kirken og genbegravet. Genbegravelsen fandt sted 22. juni og grevinden von Viereggs og kongesønnen Frederik Gyldenløves kister blevbåret til deres endelige hvilested af medlemmer af Vor Frelsers sogns menighedsråd og Christianshavns Lokalråd.
Se Nils Vests film fra genbegravelsen her.

Ved genbegravelsen holdt sognepræst Peter Birch en prædiken:
27. juni 1704 døde grevinde Elisabeth Helene von Vieregg i barselssengen. Hun døde - som en samtidig kilde beskriver det - "i hårdeste fødsels smerter i barns-nød og tillige med en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro". 30. august blev hun gravsat i krypten under tårnet her i Vor Frelsers Kirke og da barnet, hun havde født, Frederik Gyldenløve, døde året efter, blev han gravsat ved siden af hende og krypten blev lukket.

Forud for den skæbnesvangre fødsel, havde den unge kvinde - hun var 25 år gammel ved sin død - oplevet den store kærlighed med den danske konge. De havde indledt deres forhold allerede i 1699, samme år som Frederik IVs tronbestigelse og i 1703 ægtede kongen Helene von Vieregg til venstre hånd. Formelt set var det ikke en mulighed - det var faktisk forbudt efter gældende lov - men den enevældige konge kunne som den eneste omgå den slags. Med ægteskabet fulgte privilegier; Helene von Vieregg blev grevinde til Antvorskov og fik sit eget våben, der bærer en bort af 9 røde hjerter.

Man kan læse Helene von Viereggs korte og dramatiske liv i lyset af Thomas Kingo storslåede barokdigt 'Sorrig og glæde'. Salmen, der regnes for det mest fremragende digt i dansk barokdigtning, blev offentliggjort i 1681 med overskriften 'Hver har sin skæbne' - og Helene von Viereggs skæbne er som skåret over den læst, som salmen skildrer:

Vælde og visdom og timelig ære,
styrke og ungdom i blomstrende år
højt over andre kan hovedet bære,
falder dog af og i tiden forgår.

Salmen skildrer den menneskelige tilværelse som et omskifteligt og uforudsigeligt drama. Lykke og ulykke de gange på rad/solskin og skyer de følges og ad.
Sådan var Helene von Viereggs korte liv præget af modsætninger; mellem at høre til i den absolutte inderkreds og dog alligevel være en del af periferien. På samme tid den enevældige konges elskerinde og hustru til venstre hånd ogdog en næsten glemt ung kvinde i danmarkshistorien. Selvom der mellem hende og os er en afstand på over 300 år, så er hendes liv og skæbne et tankevækkende memento til en moderne tid, der hylder sensationen, berømmelsen og nuet.

Helene von Vieregg var som datter af den preussiske gesandt i København, hvad vi i dag ville kalde diplomatdatter. I kraft af sit ægteskab med kongen, rykkede hun op i datidens københavnske jetset. Men samtidig er hun et næsten ukendt og ubeskrevet blad i danmarkshistorien. Et vindpust.

Men for Gud er mennesket ikke kun et vindpust. Kingos salme skildrer derfor heller ikke kun tilværelsens omskiftelighed, men holder fast i kærligheden. Ikke den flygtige kongelige kærlighed, som blev Helene von Viereggs liv og skæbne, men den guddommelige kærlighed. Den er det faste fundament i en verden af omskiftelighed. Hver strofe i salmen slutter med at holde fast i troen på og håbet om den himmelske kærlighed. Og lige som Helene von Vieregg med 'en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro' har kastet al sin smerte og alt sit håb på Guds barmhjertighed og kærlighed, sådan kan hver eneste af os synge med på Kingos trøsterige ord:

Sorrig skal dø
lystigheds frø
blomstre på Himle lyksaligheds ø!

I dag steder vi Elisabeth Helene von Vieregg og Frederik Gyldenløve endeligt til hvile under Vor Frelsers Kirkes gulv. Her skal de hvile indtil opstandelsens morgen, hvor de og vi - for Jesu Kristi skyld - bliver oprejst fra de døde.
Da vil Gud tørre hver tåre af vores øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
Og han, der sidder på tronen, siger: »Se, jeg gør alting nyt!«

Amen.

09-02-2012 Tilføjet af Jette Huusm Rosborg

Notater:

{geni:occupation} Konge av Danmark, Kung i Danmark 1730-46, King of Denmark & Norway (1730-1746)

{geni:about_me} *Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst. (In English: By the grace of God King of Denmark and Norway,the Wends and Goths, Duke of Schleswig, Holstein, Stormarn and Ditmarsken, Count of Oldenburg and Delmenhorst.)

==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10227.htm#i102262 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4802 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king44.htm Kings of Denmark]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian6 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-6-1699-1746/_ Danmarkshistorien] In Danish
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_VI_of_Denmark English] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_6 Dansk]
*'''King of Denmark and Norway, Count of Oldenburg(Christian IX), Duke of Schleswig ''' Reign 1730X1746
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4105044 Frederick IV] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4105251 Frederick V]
*'''Duke of Holstein'''(in condominial rule with Charles Frederick, a son of his father's paternal cousin, (till 1739) and thereafter with the latter's son Charles Peter Ulrich, 1730X1746)
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4105044 Frederick IV] and [http://www.geni.com/people/Charles-Frederick/6000000001367997047 Charles Frederick] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4105251 Frederick V] and [http://www.geni.com/people/Peter/6000000003628136249 Charles Peter Ulrich]

Christian 6. X Konge af Danmark X Norge fra 1730-1746


Christian 6. blev f°dt i 1699 og d°de i 1746. Han var s°n af Frederik 4. og Louise af Mecklenburg-GXstrow. I 1721 giftede han sig med Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach.


I modsµtning til sin rejselystne fader holdt den tungsindige og religi°se Christian 6. sig stort set hjemme. Bortset fra et enkelt bes°g i Norge og hertugd°mmerne holdt han sig for det meste til sit arbejdsbord. Han var en sky ogindesluttet natur, der holdt sig pX afstand af offentligheden, og med tiden stivnede hoflivet da ogsX i kedsommelig ensformighed. Musikken ved hoffet var religi°s, man dansede ikke, og Christian 6. deltog, af bXde helbredsmµssigeog religi°se grunde, kun sjµldent i de traditionelle kongelige jagter.


Christian 6.s forargelse over over Frederik 4.s kvindeglade og bigamistiske levned f°rte til, at han, som en af sine f°rste regeringshandlinger, omst°dte faderens testamente. Kongen fratog enkedronning Anna Sofie, Frederik 4.s anden hustru, en stor del af den formue hun arvede og forviste hende til Clausholm, hvorfra Frederik 4. i sin tid lod hende bortf°re.


Kongen blev aldrig sµrlig populµr, pX grund af den pietistiske fromhed han havde fXet gennem sin stµrkt religi°se opdragelse. En fromhed der bl.a. gav sig udslag i forbud mod enhver form for forlystelse om s°ndagen.
I 1735 udstedte Christian 6. den berygtede helligdagsforordning om tvungen kirkegang, og i 1736 indf°rte han obligatorisk konfirmation.


For at hµvde enevµldens vµrdighed holdt Christian 6. et dyrt hof og gennemf°rte kostbare slotsbyggerier, som det f°rste Christiansborg, Hirchholm Slot og Eremitagen.


Disse kostbare slotsbyggerier financieredes af partikulµrkassen, hvis midler hovedsageligt stammede fra Xresundstolden. De store prestigebyggerier, der fandt sted i en tid med °konomisk krise, vakte en del forargelse i befolkningen, og bragte kongehuset ud i °konomiske vanskeligheder.


Christian 6.s regeringstid var prµget af °konomisk tilbagegang. Landbruget led under misvµkst og kvµgpest, og de dXrlige °konomiske tider medvirkede i 1730 til landmilitsens ophµvelse. SX lµnge b°nderne stod opf°rt i lµgdsrullen til militsen, mXtte de ikke forlade deres gods, sX nu benyttede masser af b°nder den ny frihed til at flygte til byerne eller andre landsdele for, at slippe for det umenneskelige hoveriarbejde under tyranniske herremµnd.


Under hXrdt pres fra godsejerne, der mistede arbejdskraft, blev stavnsbXndet indf°rt i 1733. StavnsbXndet forhindrede b°ndernes flugt fra det kriseramte landbrug ved at forbyde b°nder mellem 14 og 36 Xr at forlade det gods, de var f°dt pX. Det forhadte og undertrykkende stavsbXnd slap b°nderne f°rst af med 55 Xr senere.


Den juridiske embedseksamen blev indf°rt i 1736, da Christian 6. °nskede at oprette en dansk embedsmandsstand. Samme Xr oprettedes Kurantbanken - en seddeludstedende bank, der var forl°ber for den nuvµrende Nationalbank.


Christian 6. var kun 46 Xr gammel, da han d°de den 6. august 1746. Han blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin s°n,Frederik 5.

Familie/Ektefelle/partner: Louise of Meclenburg Gustrow. Louise ble født 28 Aug 1667; døde 15 Mar 1721. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Sophie Magdalene Hohenzollern, Dronning af Danmark og Norge 7 Aug 1721. Sophie ble født 28 Nov 1700 , Schloss Schönberg; døde 27 Mai 1770, Christiansborg Slot; ble begravet , Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Elisabeth Helene Von Vieregg. Elisabeth ble født 4 Mar 1679; døde 27 Jun 1704. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Anna Sophie Reventlow. Anna ble født 16 Apr 1693; døde 7 Jan 1743. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Died unmarried and without issues

Wikipedia:

Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Prinsesse_Charlotte

Notater:

{geni:about_me} http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I19349

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I10370&tree=2

Notater:

{geni:about_me} Sitat fra Bømlo Bygdebok: XEtter segna var Carl son til prins Carl av Danmark. I so fall var det stor skilnad på far og son sine kår. Faren levde ved hoffet i København, medan sonen sat som leiglending på ein gardsom kongen åtte i ei avsides bygd i Noreg. Carl greidde seg likevel bra. I skiftet etter han var nettoeiga 24 rdl. So åtte han ei tømra stove som han hadde bygd sjølv. Han fostra 5 kyr, 1 kvige, 2 stutar, 1 kalv og 7 smalar. Året etter at Carl døydde, kjøpte Åsa bruket og fekk kongeskøyte. Åsa budde hjå dottera, Synniva ?, på Urongsætre på sine gamle dagar, og som var den einaste av borna som levde att. Åsa tok ikkje vilkår då ho selde, og måtte leva av XalmisseX dei siste åra. X

49 Karl Endreson Stølo, f. ikr. 1725 -28, d. 1770. G. m. AXs a Larsdtr.
Stokkvikjo, f. 1723, d. 1801. Born: a. Synneva , f. 1752, g. Urongsætre,
Steinsbø. b. Endre, f. 1755, d. l iten. c. Endre, f. 1756, g. Urong. d.
Marta, f. 1759, g. St ølo. e. Ola, f. 1761, g. Urong. f. Alet, f. 1765,
g. Stolo. Etter segna var Karl son til prins Carl av Danmark (sjaX End re
H. Stølo). I so fall var det ikkje liten skilnad paX fa r og son sine kaXr.
Faren levde ved hoffet i Kjøbenhavn, med an sonen sat som leiglending paX
ein gard som kongen aXtt e i ei avsides bygd i Noreg. Karl greidde seg
likevel bra p aX bruket. I skiftet etter han var Nettoeiga 24 rcU. So aXtt
e han eit tømra stove som han hadde bygt sjølv. Han fostr a 5 kyr, 1
kvige, 2 stutar, 1 kalv og 7 smaler. Karl bygsla bruket, 1/2 1. smør, 1/2
hud i 1750. I 1770 byg sla han den fjerde,parten av garden som laXg øyde,
saman me d dei 2 andre brukarane, soleis at bruket vart tredjeparte n av
garden. I 1771, aXret etter at Karl døydde, kjøpte AXs a bruket og fekk
kongeskøyte. Kjøpesummen var 45 rdl. som h o laXnte av Jon G. GaXsland mot
5% rente, aXrleg. AXsa var fo r det meste brukar aXleine til 1784. Berre i
1772 -73 fekk v ersonen Kristen Salomonson bruka helvta, men so bygsla ha
n Urongsætre og flytte dit. I 1783 skøytte AXsa halve bruke t til sonen
Ola. Denne helvta fekk seinare bnr. 6. AXret ett er skøytte ho resten til
sonen Endre. Dette bruket fekk sei nare bnr. 7. AXsa budde hjaX dottera paX
Urongsætre paX sine ga mle dagar, og som var den einaste av borna som
levde att. AX sa tok ikkje vilkaXr daX ho selde, og maXtte leva av 'almisse '
dei siste aXra. Karl var lagrettemann.

Familie/Ektefelle/partner: AXsa Larsdtr Stokkvik. AXsa ble født cirka 1723 , Stokkvik; døde cirka 1801, Stølo, Bømlo. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p110.htm#i1099 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=1565223 Geneall]
*[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I1710&tree=2 Holbek] In Danish

Frederikke giftet seg med Christian August I von Schleswig-Holstein-Sonderburg-August, Herzog 18 Apr 1720, Kalundborg, Danmark. Christian ble født 4 Aug 1696 , Augustenborg slot; ble døpt , Berlin, Deutschland(HRR), Brandenburg; døde 20 Jan 1754, Augustenborg slot; ble begravet , Gravkapellet på Sønderborg slot. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Dortea giftet seg med Arne Arnesen Smilden cirka 1734, Vilnes, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway. Arne ble født cirka 1709 , Smilden, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway; døde cirka 1762, Hillersøy; ble begravet cirka 1762, Vilnes, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Dortea giftet seg med Villum Andersen Gjelsa cirka 1762, Vilnes, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway. Villum ble født cirka 1736 , Gjelsa; døde 17 Des 1762, Hillersøy; ble begravet cirka Des 1762, Vilnes, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} King of Denmark and Norway 1746-1766, Dansk-Norsk-Isländsk kung 1746-1766, Konge av Danmark og Norge, Kung i Danmark och Norge 1746-1766, King of Denmark and Norway (1746-1766)

{geni:about_me} ==Links:==

*[http://www.thepeerage.com/p10100.htm#i100991 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=5038 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik5 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/frederik-5-1723-1766/ Danmarkshistorien] In Danish
*[http://www.danmarkskonger.dk/king45.htm Kings of Denmark]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg12.htm#321 Johnn the Younger #494]
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign 1746X1766
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000003561796189 Christian VI] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000002014597291 Christian VII]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_V_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_5 Dansk ] [http://no.wikipedia.org/wiki/Frederik_V_av_Danmark_og_Norge Norsk ] [http://is.wikipedia.org/wiki/Fri%C3%B0rik_5._Danakonungur Íslenska]

Little interested in the affairs of state, he left control of the
government largely to his foreign minister, Count Johann Hartwig Ernst von
Bernstorff (1712-72), who served Frederick in that capacity from 1751
until 1770. Frederick was a patron of learning. He founded a military
academy in Sorø, Denmark, and established schools in Bergen and Trondheim,
Norway, for the education of Laplanders. In Copenhagen he established
academies of printing and sculpture. During Frederick's reign, trade in
Asia and the Americas was stimulated and the national wealth was
increased.

KING OF DENMARK & NORWAY

KING OF DENMARK

Frederik 5. X Konge af Danmark X Norge fra 1746-1766


Frederik 5. blev f°dt i 1723 og d°de i 1766. Han var s°n af Christian 6. og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. I 1743 giftede han sig med Louise af Storbritannien.


Med dronningen fik han fem b°rn, hvoraf den µldste d°de som toXrig. De °vrige, herimellem den senere konge, Christian 7., blev alle voksne. Det samme antal b°rn fik kongen ogsX med sin yndlingselskerinde, Madam Hansen, og ind imellem blev der ogsX tid til bes°g pX byens vµrtshuse og bordeller.


Frederik 5.s letsindige omgang med kvinder og alkohol f°rte tidligt til, at hans far, den religi°se og afholdende Christian 6., overvejede at umyndigg°re ham.


Med Xrene tiltog kongens alkoholproblem i en sXdan grad, at han nµppe var i stand til at styre kongeriget uden hjµlp fra loyale og dygtige embedsmµnd. PX overfladen havde man stadig det enevµldige statsapparat XÇô men den reelle magt lX i hµnderne pX den 11 Xr µldre gehejmerXd, Adam Gottlob Moltke, der allerede ved Frederik 5.s tronbestigelse var blevet udnµvnt til overhofmarskal.


Molkte havde til tider travlt med at styre bXde riget og monarken. Gang pX gang faldt kongen i. Han kunne i fuldskab og hidsighed finde pX bXde at slX og sparke den formanende Molkte XÇô bagefter bad den angrende Frederik 5. altid Moltke om forladelse og lovede bod og bedring.


Kongen skriver sXledes i et brev til Moltke:


Min hjertenskµre Moltke! Jeg beder ham af sjµlens grund om tilgivelse - mit hidsige hovede har igen vµret pX spil. Gud velsigne og bevare ham... Dette °nsker i oprigtighed hans altid trofaste ven og s°n.


Frederik R
Gud velsigne og bevare dig, min hjertenskµre ven. XÇô Aldrig g°re det mere.
Jeg har fejlet, det erkender jeg. Vµr ikke bedr°vet og tilgiv mig det.


Frederik 5.s regeringsperiode var prµget af fremgang for handelen og en spirende industri. Det var priks Hospital og kunstakademiet i K°benhavn opf°rtes.


Begyndende krav om landbrugsreformer s°rgede den konservative Moltke for ikke blev til noget. B°nderne mµrkede derfor ikke sµrlig meget til den °konomiske fremgang.


Drikkeriet og udskejelserne til trods, gav Frederik 5.s venlige og godmodige optrµden ham en stor folkelig popularitet. I modsµtning til den sky og indesluttede Christian 6., var s°nnen bXde folkelig, livlig og talte desuden dansk.


EfterhXnden kunne kongens levned dog mµrkes pX hans helbred. Kun 42 Xr gammel d°de Frederik 5. i 1766. Han blev begravet i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin s°n Christian 7.

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Louise of Great Britain, Dronning af Danmark og Norge 11 Des 1743. Louise ble født 7 Des 1724 , Leicester House,Westminster,Middlesex,England; ble døpt 22 Des 1724 , Leicester House, Westminster, Middlesex, ENG; døde 19 Des 1751, Christiansborg Slot; ble begravet , Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Juliana Maria Welf, Dronning af Danmark og Norge 8 Jul 1752, Frederiksborg Slot. Juliana ble født 4 Sep 1729 , Wolfenbüttel, Braunschweig-Lüneburg, Deutschland; døde 10 Okt 1796, Fredensborg Slot; ble begravet , Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Duchess Consort of Saxe-Hildburghausen.

{geni:about_me} ==Links:
*[http://thepeerage.com/p10349.htm#i103489 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=10129 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg09.htm#320 Johann the Younger #496]
*[http://runeberg.org/dbl/10/0405.html Runeberg] In Danish
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Princess_Louise_of_Denmark_(1726%E2%80%931756)_ English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Prinsesse_Louise_%28datter_af_Christian_6.%29 Dansk ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Louise_von_D%C3%A4nemark_und_Norwegen Deutsch]

"OF BRUNSWICK"

Louise giftet seg med Ernst Friedrich III von Sachsen-Hildburghausen, Herzog 1 Okt 1749, Hirchholm Slot. Ernst ble født 10 Jun 1727 , Königsberg, Bayern, Deutschland(HRR); døde 25 Aug 1780, Jagdschloss Seidingstadt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Lars Jakobson Stølo. Lars ble født cirka 1764 , Stølo, Bømlo; døde cirka 1802, Stølo, Bømlo. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Friedrich Christian Prince(Prinz) von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg. Herzog von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.

'''Links:'''
*[http://www.thepeerage.com/p10932.htm#i109315 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=166737 Geneall]
*[http://familypedia.wikia.com/wiki/Friedrich_Christian_I_von_Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg_(1721-1794)_ Familypedia]
*[http://skeel.info/getperson.php?personID=I0620&tree=ks Skeel] In Danish
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg11.htm#570 Johann the Younger #425]
*[http://de.wikipedia.org/wiki/Friedrich_Christian_I._(Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg)_ Wikipedia Deutsch]

TITEL: Hertug

Friedrich giftet seg med Charlotte Amalie Vilhelmine von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Plön, Prinzessin von SHS-Augustenburg 26 Mai 1762, Plön, Holstein, Deutschland(HRR). Charlotte ble født 23 Apr 1744; døde 11 Okt 1770. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://www.thepeerage.com/p560.htm#i5592 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564531 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg08.htm#570C Johann the Younger #426]

Notater:

{geni:about_me} '''Links'''
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564532 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg08.htm#570C Johann the Younger #427]

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5627 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564533 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg08.htm#570C Johann the Younger #428]

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5628 The Peerage]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg08.htm#570C Johann the Younger #429]

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5629 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564535 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg08.htm#570C Johann the Younger #429]

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564536 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg08.htm#570C Johann the Younger #431]

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564537 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg08.htm#570C Johann the Younger #433]

Twin

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5630 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564538Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg08.htm#570C Johann the Younger #432]

(Twin)

Christian giftet seg med Susanne Eriksdatter Melvær cirka 1771, Vilnes, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway. Susanne ble født cirka 1749 , Melvær, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway; døde 12 Sep 1821, Hillersøy; ble begravet cirka Sep 1821, Vilnes, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Illegitimate child of King(konge) Frederik V af Danmak og Norge


==Links:==
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg12.htm#328C Johann the Younger #635]

Notater:

{geni:about_me} Illegitimate child of King(konge) Frederik V af Danmak og Norge


==Links:==
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg12.htm#328C Johann the Younger #636]

Notater:

{geni:about_me} Illegitimate child of King(konge) Frederik V af Danmak og Norge

==Links:==
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg12.htm#328C Johann the Younger #637]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg12.htm#328C Johann the Younger #638]

Notater:

{geni:about_me} Illegitimate child of King(konge) Frederik V af Danmak og Norge


==Links:==
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg12.htm#328C Johan the Younger #634]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10228.htm#i102279 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=384703 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg12.htm#321 Johann the Younger #627]

Notater:

{geni:occupation} Drottning i Sverige 1772-92, Reina consorte de Gustav III de Suecia 1766-1792, Dansk prinsessa, Svensk drottning 1771-1792

{geni:about_me} *Sophie Magdalene von Oldenburg, Princess(Prinsesse) of Denmark and Norway
*Crown Princess of Sweden 1766 - 1772
*Queen Consort (Drottning) of Sweden 1772 - 1792

==Links:==

*[http://thepeerage.com/p10368.htm#i103676 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=10131 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg16.htm#325 Johann the Younger #628]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Sophia_Magdalena_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Sofia_Magdalena_af_Danmark Dansk ] [http://sv.wikipedia.org/wiki/Sofia_Magdalena_av_Danmark Svenska]

Sophia giftet seg med Gustav III von Holstein-Gottorp, Kung av Sverige 1 Okt 1766, Christiansborg. Gustav (sønn av Adolf Friedrich von Holstein-Gottorp, Kung av Sverige og Lovisa Ulrika Hohenzollern, Drottning av Sverige) ble født 24 Jan 1746 , Riddarholmen; døde 29 Mar 1792, Stockholm Slott; ble begravet , Riddarholmskyrkan. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} *Wilhelmina Caroline Oldenburg, Princess(Prinsesse) of Denmark and Norway
*By marriage landgravine(Kurfürstin,Landgräfin) von Hessen 1785 - 1803

'''Links:'''

*[http://thepeerage.com/p10229.htm#i102281 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=10132 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg12.htm#325C Johann the Younger #629]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Princess_Wilhelmina_Caroline_of_Denmark_and_Norway English] [http://da.wikipedia.org/wiki/Vilhelmine_Caroline_af_Danmark Dansk] [http://de.wikipedia.org/wiki/Wilhelmine_Karoline_von_D%C3%A4nemark_und_Norwegen Deutsch]

Notater:

{geni:occupation} King of Denmark and Norway 1766-1808, Dansk-Norsk-Isländsk kung 1766-1808, Konge av Danmark og Norge, Kung i Danmark och Norge 1766-11808, King of Denmark and Norway, King of Denmark and Norway (1766-1808)

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10141.htm#i101409 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=5203 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg16.htm#327 Johann the Younger #630]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian7 Burial] in danish
*[http://www.danmarkskonger.dk/king46.htm Kings of Denmark] in danish
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_VII_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_7 Dansk ] [http://no.wikipedia.org/wiki/Christian_VII_av_Danmark_og_Norge Norsk]
*'''King of Denmark and Norway''' Reign 14 January 1766 X 13 March 1808
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4105251 Frederick V ] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000000695737064 Frederick VI]

Christian 7. blev f°dt i 1749 og d°de i 1808. Han var s°n af Frederik 5. og Louise af Storbritannien. Kort tid efter sin kroning i 1766, indgik han i et traditionelt arrangeret pligtµgteskab, med den kun 15-Xrige Caroline Mathilde af Storbritannien. Som sekstenXrig f°dte hun Christian 7. deres eneste barn, den senere Frederik 6.


Christian 7. var knap nok blevet 17 Xr, da han efterfulgte Frederik 5. pX den dansk-norske trone.


Ret tidligt stod det klart, at den unge konge ikke var helt normal. Han led af den alvorlige sindssygdom, skizofreni XÇô en sygdom der gjorde ham mere og mere utilregnelig, og med Xrene satte ham helt ud af spillet som regent.


Kort tid efter overtagelsen af kronen, kunne man opleve den 17-Xrige konge pX natlige drukture med den 21-Xrige prostituerede, St°vlet-Cathrine. De to og deres kumpaner yndede at hµrge byens bordeller, tµve pigerne og rasere inventaret.


Med den st°rste forn°jelse slog de ruder ind, slog l°s pX folk de m°dte, slog l°s pX hinanden og pryglede de stakkels vµgtere, der skulle s°rge for nattero. Det hµndte ogsX, at det var kongen der havde fXet sX mange tµsk, at han mXtte ligge brak dagen efter.


Til sidst blev det vµgterne for meget. De klagede deres n°d til hoffet, og enden pX historien blev, at St°vlet-Cathrine blev forvist fra byen.


I 1768 skulle Christian 7. ud pX en st°rre udlandsrejse, og under et ophold i Slesvig, antog man den 31-Xrige Johan Friederich Struensee som rejselµge. Struensee havde tilsyneladende en god indflydelse pX kongen og fik efter hjemkomsten ansµttelse hos hoffet.


Struensee's hastige karriere ved hoffet gik gennem Caroline Mathildes seng. Han blev den kun 19-Xrige dronnings elsker og skaffede sig gennem forholdet til hende, og sin store indflydelse pX kongen, en stadig st°rre magt.


Struensee fik indsat sin gamle ven Enevold Brandt som kongens forlystelsesrXd, og fik efterh med sig selv i rollen som kongens eneste minister.
Sommeren 1771 tilranede Struensee sig diktatoriske magtbef°jelser ved at udnµvne sig selv til geheimekabinetsminister. Udnµvnelsen bet°d at han kunne udstede kabinetsordrer pX egen hXnd, og da kongens sindssygdom forvµrredes, varStruensees magt reelt uindskrµnket.


Struensee gennemf°rte hastigt en rµkke reformer. Offentlige ansµttelser skulle udelukkende ske efter kvalifikationer, statens bureaukrati skulle forenkles og godsejernes indflydelse mindskes. Helt i oplysningstidens Xnd, afskaffede Struensee censuren XÇô men liberaliseringen af trykkefriheden f°rte efterf°lgende til en hetz mod regeringen og Struensee selv.


For at fX befolkningen til at arbejde noget mere, afskaffede han en rµkke hµvdvundne helligdage.
Han skar ned pX tildelingen af ordener og forb°d anvendelse af tortur inden for retsvµsenet osv.


De mange hastigt gennemf°rte reformer m°dte imidlertid modstand. Tiden var tilsyneladende ikke moden til sX omfattende forandringer, og reformiveren skaffede Struensee mange fjender.


Ved et paladskup i midten af januar 1772 blev Struensee og vennen Enevold Brandt arresteret XÇô natten efter et maskebal i hofteatret. I spidsen af kuppet stod enkedronning Juliane Marie, Frederik 5.s anden hustru, og hendes s°n,arveprins Frederik.


Hovedanklagen mod Struensee var magtmisbrug, og hans forhold til dronningen. Brandt blev anklaget for bl.a. ved flere lejligheder at have pryglet kongen. Begge blev kendt skyldige i majestµtsfornµrmelse, og Christian 7. underskrev d°dsdommen.


Tusinder af k°benhavnere str°mmede til Xster Fµlled den 28. april for at overvµre den makabre begivenhed, da dommen blev eksekveret. Struensee og Brandt fik begge f°rst hugget h°jre hXnd af, og kort tid efter kunne b°dlen holde de afhuggede hoveder op for folkemµngden. Kroppene blev herefter parteret og lagt pX hjul og stejle, mens hoved og hXnd blev sat pX en stage.


Dronning Caroline Mathilde tilstod sit forhold til Struensee, µgteskabet med kongen blev ophµvet, og dronningen deporteret til Celle i Hannover. Hun sX aldrig siden sine b°rn XÇô hverken kronarvingen Frederik eller datteren, Louisa Augusta, som Struensee var far til. Caroline Mathilde d°de under en epidemi af skarlagensfeber i 1775. Kongens kommenterede d°dsfaldet pX denne mXde: Det var synd XÇô hun havde gode lµgge.


Enkedronning Juliane Marie og arveprins Frederik fik plads i det indsatte statsrXd XÇô men den st°rste indflydelse fik en af hovedmµndene bag kuppet, teolog og professor i veltalenhed Ove H°egh-Guldberg. Han udnµvntes til kabinetssekretµr og blev efterhXnden regeringens egentlige leder. Regeringen med H°egh-Guldberg afskaffede stort set de reformer, Struensee havde gennemf°rt, og satte udviklingen mere eller mindre i stX. H°egh-Guldberg blev selv offer for et paladskup i 1784, da kronprins Frederik, den senere Frederik 6., overtog regeringsmagten. Formelt var den stadig mere sindsforvirrede Christian 7. stadig enevµldig hersker XÇô men hans rolle var rTiteleret til, at underskrivede beslutninger statsrXdet vedtog.


Christian7. d°de af et slagtilfµlde den 13. marts 1808 og ligger begravet i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin s°n Frederik 6.

KING OF DENMARK & NORWAY

Notater:

{geni:about_me} *Louise of Oldenburg, Princess(Prinsesse) of Denmark and Norway.
*By marriage: landgräfin(titular] von Hessen-Kassel.

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10229.htm#i102282 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=5208 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg16.htm#328 Johann the Younger #631]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Princess_Louise_of_Denmark_and_Norway English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Louise_af_Danmark-Norge Dansk]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=566006 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg12.htm#328C Johann the Younger #632]

Notater:

{geni:occupation} Arveprins

{geni:about_me} '''Links:'''

*[http://thepeerage.com/p10229.htm#i102285 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=5232 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg16.htm#330 Johann the Younger #616] + [http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg12.htm#328C #633]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick,_Hereditary_Prince_of_Denmark_and_Norway English] [http://da.wikipedia.org/wiki/Arveprins_Frederik Dansk]

Arveprins Frederik var s°n af Frederik 5. og Juliane Marie. Han blev gift med Sophie Frederikke af Mecklenburg Schwerin, som f°dte Christian 8. Om Frederik var faderen, er dog omdiskuteret.Arveprins Frederik var i begyndelsen af 1770XÇagt efter Struensees fald i 1772 til at ligge hos f°rst og fremmest enkedronning Juliane Marie og arveprinsens tidligere lµrer, Ove H°egh-Guldberg.Efter 1784, da kronprins Frederik (6.) ved et kup tog magten fra H°egh-Guldberg, var arveprins Frederiks politiske liv afsluttet, og han levede fra da af som privatperson, f°rst pX Christiansborg, og efter slottets brand pX Amalienborg og Sorgenfri.

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://thepeerage.com/p686.htm#i6856 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=398079 Geneall]

Notater:

18 Jakob Larsson Stølo, f. 1785, d. 1861. G. m. Marta HaXkon sdtr.
Rymbareid, Fitjar, d. 75 aXr gl. i 1863. Born: a. Helg a, f. 1813, g.
Urong. b. Lars, f. og d. 1816. c. Marta, f . 1818, d. 1821. d. Lars, f.
1822, d. 1841. e. HaXkon, f. 18 26, g. Stølo. Jakob kjøpte bruket av
farbroren i 1810, men vart ikkje bru kar før i 1816. Han selde i 1846.

Notater:

11 Karl Larsson Stølo, f. 1789, d. 1842. G. m. Sissela Salo monsdtr.
Meling, f. 1789, d. 1854. Born: a. Marta, f. 1818 , g. Meling. b. Else,
f. 1820, g. SteinsvaXg. c. Anna, f. 18 22, d. 1855. Ho fekk ei dotter,
Anna, f. 1838, g. VaXge. I 1 844 fekk ho ei dotter, Hanseline, som d. same
aXret. d. Lari ne, f. 1825, g. Tverrborgvikjo. e. Siri, f. 1827. Flytte u
t til Fitjar i 1853. f. Salomon, f. 1830, g. Hiskjo. g. Sis sela, f.
1833. Flytte ut til Haugesund i 1856. h. Karl, f . 1836, g. m. Sara
Knutsdtr. Hillestveit, b. i Stavanger. Karl bygsla i 1818 og var brukar
til han døydde. Det var sk ifte etter han i 1843. Nettoeiga var 7 spd.
Husa paX bruke t var; glasstøve med vedskut, eldhus, skjaX, flor, fjerdepar
ten i ei loe og helvta i eit mura naust.

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p562.htm#i5615 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564588 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg11.htm#570 Johann the Younger #574] + [http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg13.htm#577 #667]

Notater:

{geni:about_me} Unmarried and without issues

==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p562.htm#i5616 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564589 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg11.htm#570 Johann the Younger #575] + [http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg13.htm#577 #668]

Notater:

{geni:occupation} Hertig i Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg

{geni:about_me} *Frederick Christian II Prince(Prinz) von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.
*Herzog zu Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg (Frederik Christian II). 13. november 1794

==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10584.htm#i105831 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=14398 Geneall]
*[http://familypedia.wikia.com/wiki/Friedrich_Christian_II_von_Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg_(1765-1814)_ Familypedia]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#392 Johann the Younger #576] + [http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg13.htm#577 #669]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederik_Christian_II,_Duke_of_Augustenborg English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Christian_2._af_Slesvig-Holsten-S%C3%B8nderborg-Augustenborg Dansk ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Friedrich_Christian_II._(Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg)_ Deutsch]

--------------------
http://en.wikipedia.org/wiki/Andreas_Peter_Bernstorff

Frederik Christian af Augustenborg


Frederik Christian af Augustenborg (1765-1814): dansk hertug. Kulturpersonlighed , der virkede ivrigt for den h°jere uddannelse, indtil han 1810 kom i konflikt med det danske kongehus.

Frederik giftet seg med Louise Augusta Schleswig-Holstein, Oldenburg, prinsesse, Herzogin zu Schleswig-Holstei 27 Mai 1786, Christiansborg Slot. Louise ble født 7 Jul 1771 , Hørsholm slot; ble døpt , K°benhavn, Danmark; døde 13 Jan 1843, Augustenborg, Schleswig, Danmark; ble begravet , Gravkapellet Sønderborg slot. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p561.htm#i5610 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564591 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #577] + [http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg13.htm#577 #670]
*[http://skeel.info/getperson.php?personID=I0610&tree=ks Skeel in danish]

Friedrich giftet seg med Sophie Eleonore Frederikke Skeel 29 Sep 1801, Leipzig, Sachsen, Deutschland(HRR). Sophie (datter av Jørgen Erik Skeel og Anne Dorothea von Ahlefeldt, 1) ble født 26 Des 1778 , Pinneberg, Holstein, Deutschland(HRR); døde 18 Nov 1836, Leipzig, Sachsen, Deutschland(DB). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} *Adopted by King Karl XIII of Sweden forseen to be his follower but died before.

*Died unmarried and without issues.


==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p562.htm#i5613 The Peerage]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg11.htm#570 Johann the Youger #578] + [http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg13.htm#577 #671]
*[http://skeel.info/getperson.php?personID=I0634&tree=ks Skeel in danish]
*''' Wikipedia''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Charles_August,_Crown_Prince_of_Sweden English ][http://sv.wikipedia.org/wiki/Karl_August_av_Augustenburg Svenska]

TITEL: Hertug


Augustenborg, Christian August
Christian August, Prins af Slesvig-Holsten-S°nderborg-Augustenborg, 1768-1810, General og norsk Statholder, var den 3. S°n af Hertug Frederik Christian af Augustenborg og dennes Gemalinde, Charlotte Amalie Vilhelmine f. Prinsesse af Pl°en, og f°dt 9. Juli 1768.


Allerede i 1770 mistede han sin Moder og sattes derefter under Opsyn af sin Faders S°ster, Prinsesse Ulrikke; senere opdroges han tillige med sine 2 µldre Br°dre af en fµlles Hovmester, Schiffmann, der siden blev Etatsraad. EfterSkildring af Folk, der have staaet ham nµr i denne Tid, var han som Barn paa Grund af sin store Livlighed ikke ganske let at opdrage, medens han dog tillige allerede tidlig skal have vist sig i Besiddelse af forskjellige Egenskaber, der gjorde ham megen Xre. Det fortµlles, at han skal have vµret udholdende og fast, hvorhos han roses for sin Retsindighed og Menneskekjµrlighed.


Efter at vµre konfirmeret 1782 paa Augustenborg blev han med sine Br°dre sendt til Leipzig. Her studerede de 3 unge Prinser Humaniora indtil H°sten 1784, hvorpaa de efter at have aflagt Bes°g ved Hofterne i Dresden og Berlin vendte tilbage til Augustenborg. 1785 aflagde de et kort Bes°g i Kj°benhavn, men tilbragte igjen den f°lgende Vinter paa Augustenborg. 1786 traadte Prins C. A. og hans Broder Emil i dansk Krigstjeneste. C. A. blev Oberstlieutenant i danske Livregiment og gjennemgik den h°jere militµre Uddannelse under Vejledning af General Huth, der tidlig hos ham opdagede °udmµrkede militµre Talenter. 1787 traadte han ind ved Kronprinsens Regiment og forsattes 1788 til Fredericia som Kommand°r for fynske Infanteriregiment, hvis Chef han nogle Aar senere blev. 31. Juli 1790 blev han Generalmajor af Infanteriet. Han var meget afholdt ved sit Regiment og arbejdede meget for dets Udvikling. Under dette sit Ophold i Fredericia havde han oftere Anledning til at aflµgge Bes°g paa Augustenborg, hvor han om H°sten og Vinteren gik meget paa Jagt, for hvilken han nµrede en stµrk Interesse.


Paa en saadan Jagttur paadrog han sig ved Uforsigtighed et Onde, for hvilket han aldrig senere blev fuldstµndig helbredet; varm og t°rstig havde han drukket af en kold Kilde og faldt umiddelbart derefter i Afmagt. Han beholdt imidlertid en Brystbeklemmelse, der ofte voldte ham meget Besvµr. I 1792 havde han tilbudt Hertugen af Brunsvig sin Tjeneste for saaledes at komme til at deltage i Revolutionskrigen, men havde kun opnaaet at faa et Afslag. I 1797 fikhan imidlertid Ansµttelse i det °sterrigske Kavalleri og deltog derpaa under den anden Koalitionskrig i en Rµkke af Slag i Rhinegnene og senere om H°sten 1800 i Felttoget i Tyrol under Chasteler, hvor han til sidst selv fik Overkommandoen og efter Chastelers Bortrejse, truet af de franske Hµre, f°rte hans Korps uskadt til Xsterrig.


Fraregnet to korte Bes°g paa Augustenborg og i Kj°benhavn, deraf det sidste om Sommeren 1800, forblev han i Xsterrigsk Tjeneste lige til 1801, da han kaldtes tilbage; han naaede imidlertid f°rst hjem, efter at Krigsfaren alleredevar ovre, og kom saaledes ikke til at tiltrµde den ham tiltµnkte Post som Gouvern°r paa Fyn, hvorimod han forblev hjemme. Da han nu havde taget Afsked af den °sterrigske Tjeneste, opholdt han sig atter en Tid ved sit Regiment i Fredericia. I 1803 blev han udnµvnt til kommanderende General i det s°ndenfjµldske Norge samt Kommandant paa Frederikssten og Chef for s°ndenfjµldske Infanteriregiment. I samme Aar blev han ligeledes Elefantridder. Med Ankomsten til Norge i Marts 1804 begyndte et nyt Afsnit af Prinsens Liv. Fra f°rste Fµrd af viste han sig her som den strµnge, pligtopfyldende Mand, der i alle Tjenesteforhold stod for sine underordnede som det vµkkende Exempel. Allerede paa sin f°rste Inspektionsrejse, der gik gjennem Distrikterne paa Skageraks Vestside, vidste han ved sine militµre Indsigter og det Alvor, hvormed han tog Tjenesten, at skaffe sig den st°rste Agtelse; men han vandt tillige ved sin venlige Fremtrµden alle Hjµrter.


Ligefrem i sit Vµsen, tarvelig i sine Vaner havde han aldrig store Fordringer, og han s°gte bestandig at undgaa alt, der kunde minde om hans fyrstelige Stilling. I Tjenesten var han til det yderste Strµng, uden for denne godmodigog omgµngelig. I de talrige, dels officielle, dels private, Festligheder, der anstilledes for ham efter hans Ankomst til Norge, optraadte han med en h°j Grad af Takt, og uagtet hans Sprog altid mindede om, at hans Dannelse og Opdragelse var tysk, fandt man i Norge, at han vidste at udtrykke sig med Held, og at navnlig hans Skaaltaler ved de muntre Selskabsborde vare trµffende og passende.


Dette var en Evne, hvorpaa der paa den Tid i Norge sattes stor Pris, og som man derfor ogsaa gjµrne saa hos en Mand i Prinsens fremtrµdende Stilling. Overalt var han afholdt, og navnlig traadte han i et nµrt Forhold til mange af sine underordnede Officerer. Hans Stilling var en saadan, som han kunde fylde helt ud, og hvortil hans Personlighed og hans Evner passede. Men han kaldtes snart til andre Hverv, i det han under 24. Avg. 1807 udnµvntes til Prµsident i den samme Dag oprettede interimistiske Regeringskommission for Norge. Kommissionens Oprettelse var den umiddelbare og n°dvendige F°lge af Englµndernes Overfald paa Kj°benhavn; med Flaadens Bortf°relse og Krigens Udbrud blev ligeledes dens fortsatte Bestaaen en N°dvendighed. Som kommanderende General og denne Kommissions Prµsident fik Prinsen en dobbelt Opgave, i det han paa samme Tid skulde lede Krigsf°relsen og Norges civile Administration. Tillige stilledes der nu ofte Krav til hans Statsmandsdygtighed, hvor det gjaldt om at handle paa egen Haand, naar han uden at kunne indhente Ordrer om sine Forholdsregler fra Regeringen i Kj°benhavn alligevel maatte fatte Beslutninger, hvorved baade Norges sµregne Tarv skulde rammes og Monarkiets fµlles Interesser lige fuldt varetages. Prinsens Interesser havde indtil dette Xjeblik hovedsagelig vµret militµre, og der vides intet om, at de i st°rre Udstrµkning havdegaaet ind paa den civile Administrations og Politikkens Omraader.


Til Statsmand var han ikke opdragen, og der foreligger heller ikke noget, som tyder paa, at han har vµret i Besiddelse af et skarpt politisk Blik. Men han var den samvittighedsfulde Arbejder, der ikke fors°mte noget, saa lµnge han kunde holde sit Hoved oppe, og med den st°rste Omhyggelighed satte han sig ind i alt, hvad der vedkom hans Stilling. Dette var imidlertid, hvor meget det end gjorde ham Xre, dog ikke tilstrµkkeligt af de Egenskaber, °for hvilke han nu skulde have Behov; navnlig manglede han Bestemthed og Evne til at hµvde sin personlige Uafhµngighed, ligesom han ved sin Tilb°jelighed til at im°dekomme alle lettelig forlededes til at give for tidlige L°fter og derved binde sin egen Handlemaade. Men over den store Mµngde °vede han en betydelig personlig Indflydelse, og navnlig var det mµrkvµrdigt, hvor hurtig han vandt de norske Soldater.


Han vandt en Magt over Hµren, der kan betegnes som noget aldeles enestaaende, og deri ligger Forklaringen af den Vµgt, der under de paaf°lgende Begivenheder lagdes paa hans Person. C. A. og den nationale norske Hµr, hvis tilbedteF°rer og Ideal han var, voxede nµsten sammen i den almindelige Bevidsthed, og derigjennem blev han paa et vigtigt Tidspunkt den, om hvem alle Beregninger maatte dreje sig. Som Hµrf°rer vandt C. A. et stort Navn under det korte Felttog i 1808. Med en Styrke af 16500 Mand skulde han forsvare den s°ndenfjµldske Grµnse og besµtte de dervµrende Fµstninger. Den imod ham opstillede svenske VestarmX talte over 17000 Mand, og denne rykkede i April 1808 over Grµnsen ind paa norsk Grund, hvor C. A. strax organiserede Forsvaret. F°rst blev den 2. svenske Brigade, der var falden ind i H°land, dreven tilbage, hvorunder der bl. a. forefaldt en heftig Kamp 20. April ved Toverud; i denne blev GrevAxel M°rner fangen med en stor Del af sit Detachement. 1. svenske Brigade, der rykkede ind over Magnor, erobrede med sin venstre Fl°j 18. April de norske Stillinger ved Lier, medens dens h°jre Fl°j under Oberst Gahn fors°gte at trµnge frem langs Flisen Elv i Sol°r. Her blev den i Passet ved Trangen dels sprµngt, dels tagen til Fange. C. A. modtog Kongens Anerkjendelse ved 15. Maj 1808 at udnµvnes til Generallieutenant.


10. Juni fordreves den svenske 4. Brigade fra Stillingen ved Prµstebakke, hvorved der gjordes 429 Fanger. Positionerne bleve imidlertid faa Dage senere paa ny besatte af de svenske. Men i samme Maaned trak hele deres Hµr sig ud af Norge, som derefter saa godt som ikke blev foruroliget ved Angreb fra sin °stlige Nabo. Gjennem det Held, hvormed Krigen i det hele var f°rt til Trods for de svage og utilstrµkkelige Hjµlpemidler -- alene af Krigsfanger havde den norske Hµr taget over 1100, medens der i Sverige kun var o. 150 norske Fanger --, havde Hµrens F°rer vundet et stort Navn og yderligere befµstet sig i Hµrens Hengivenhed. Han havde delt ondt og godt med Soldaterne, der °vidste, at naar de lede, saa vilde deres Feltherre ikke have det bedre, og naar de ved Vaarsolens f°rste Straaler vaagnede paa den endnu snedµkte Mark, saa laa han ved deres Side, indhyllet i sin Kappe, og havde s°gt den samme Hvile. Men hvad der i mange Tilfµlde kunde blive for meget for haardf°re Bondes°nner, bidrog ogsaa til at svµkke den svagere Fyrstes°n, og Vaarfelttoget i 1808 har derfor i betydelig Grad undergravet hans Helbred, der i Forvejen ingenlunde var den stµrkeste.


Medens Felttoget varede, havde C. A. kun haft mindre Tid til at ofre sig for den anden Del af sin Gjerning, som Regeringskornmissionens Formand. Pifter at den svenske Hµr havde r°mmet Norge, indtraadte der imidlertid heri en Forandring, og fornemmelig fik Prinsen friere Hµnder, da han 7. Dec. 1808 efter lµngere Underhandlinger afsluttede en Vaabenstilstand, der noget senere bekrµftedes af Frederik VI, skj°nt kun under Forudsµtning af, at den var paa kortere Tid. Men den blev for Norges Vedkommende faktisk bestaaende indtil Freden. Hvor meget end Kongen efter denne Dag paalagde Prinsen at rykke med den norske Hµr ind i Sverige, saa fandt denne altid Paaskud til at unddrage sig Befalingernes Udf°relse. Regeringskommissionen var selv i Dec. 1808 bleven suppleret med 2 nye Medlemmer, af hvilke det ene, den 29aarige Grev Herman Wedel-Jarlsberg, snart blev den mest indflydelsesrige, og det var nu hans, ikke Prinsens Meninger, der bestemte Kommissionens Holdning.


Da den svenske Vesthµr 7. Marts 1809 begyndte sin Marche mod Stockholm, hvor Gustav IV Adolf blev afsat 13. Marts, lode dens F°rere dermed Grµnsen mod Norge ligge aaben for Angreb. Men Betµnkelighederne herved bortryddedes derigjennem, at Prinsen gav et, om end betinget, L°fte om at opretholde Vaabenstilstanden af 7. Dec. Ved samme Anledning var der imidlertid af den svenske Udsending for de norske Officerer, der underhandlede med ham paa Prinsens Vegne, fremsat Antydninger om, at den ledige Trone kunde tilfalde denne. De Udsigter, som herved vare ham aabnede, gik ham aldrig af Minde, uagtet han forel°big indordnede sig under Grev Wedels politiske Planer og med ham arbejdede for en skandinavisk Union under Frederik VI`s Styrelse, med fuld administrativ Selvstµndighed for ethvert af Rigerne. Men da der fra Norge gjordes Fors°g paa at vinde Kongen for en saadan Politik, m°dtes disse med et bestemt Afslag. Hermed forandredes den Retning, hvori de norske Politikere arbejdede, i det Grev Wedel med de bitre Erfaringer for °Xje, han havde gjort under en Krig, der samtidig f°rtes baade med England og Sverige, ansaa det umuligt at opretholde Norges Forbindelse med Danmark alene uden ved ethvert Fredsbrud at blive udsat for Blokade og Hungersn°d.


Derfor satte han det som sit Maal for Norges Skyld at skabe en ny Forening af de to Riger paa den skandinaviske Halv° under Styrelse af C. A., der strax kunde blive Norges Konge og i alt Fald efter Carl af S°dermanlands D°d Sveriges. Foreningen skulde tillige vµre Sveriges Redning imod den russiske Vµlde. C. A. kan ikke have vµret uvidende om sin norske Vens store, vidtrµkkende Planer, der ogsaa skulde lede til hans egen Oph°jelse; men han har hverken sluttet sig helt til dem eller bestemt gjort Modstand. Grev Wedel vilde, at den norske Hµr skulde gj°re fµlles Sag med den svenske mod Russerne; Frederik VI befalede gjentagne Gange, at der fra Norge skulde finde et Indfald Sted med det Xjemed at forene sig med de russiske Tropper, der allerede stode paa svensk Grund. Prinsen gjorde ingen af Delene; han blev rolig i Norge. For Frederik VI fremstillede han sig som den, der alene vilde virke for Kongens Interesser, medens han vel vidste, at dennes Kandidatur hurtig var bleven en Umulighed. Han har heller ikke arbejdet derfor, uagtet en svensk Mand, der stod Grev Wedel nµr, Gang paa Gang fµrdedes over Grµnsen som Mellemmand. I Slutningenaf April gav Prinsen endog Baron v. Platen et betinget L°fte om at modtage Valget som svensk Kronprins.


Men han bandt sig ved L°fter og Tilsagn til alle Sider uden Udsigt til at kunne holde dem, om han ogsaa tr°stede sig med den Tanke, at han i sidste Xjeblik kunde gj°re en rask Gjerning og trµde tilbage for at lade Frederik VI h°ste Frugterne af, hvad andre havde arbejdet. Uden at vurdere sin egen Svaghed, uden at forstaa, at han kun var et Redskab i andres Hµnder, har han troet, naar Tiden kom, at kunne lede Begivenhederne, som han vilde. Kongen saa Stillingen i et andet Lys og sendte som sin paalidelige Mand Kancelliprµsident Fr. J. Kaas til Christiania, hvor denne ankom 29. April og 4. Maj tog Sµde i Regeringskommissionen, uden at dog dette havde nogen Indflydelse paa Prinsen oghans norske Raadgivere eller hindrede, at gamle og nye Agenter uhindret fµrdedes over Grµnsen. Uden at agte Prinsens Vaklen fortolkede de svenske Statsmµnd hans Handlinger efter de Vink, som modtoges fra hans norske Omgivelser, og saaledes blev han °15. og 18. Juli af de svenske Stµnder valgt til Sveriges Kronprins. Heller ikke efter denne Begivenhed kunde C. A. indtage en bestemt Holdning, i det han fremdeles ligesom tidligere b°jede sig til begge Sider.Han vidste, at hans norske Omgivelser kun ventede paa hans Samtykke for at erklµre sig for en Forening med Sverige; men han vilde ikke yde dem sin Medvirkning. Kongen, der 25. Juli udnµvnte ham til Feltmarskal og Statholder over Norge, kunde ikke derfor stole paa ham; et synligt Tegn paa Kongens Mistillid var Sendeisen til Norge af Prins Frederik af Hessen, der ankom til Christiania 16. Avg. Denne fandt C. A. i en nedtrykt Sindsstemning, der var en naturlig F°lge af den Sindsbevµgelse, hvori hans tvivlsomme Holdning havde sat ham. Medens han den paaf°lgende H°st forblev i Christiania, forandredes ikke hans Stilling. Han var den samme ubeslutsomme Mand, der, i det han stilledes over for et afgj°rende Valg, altid bµvede tilbage. En Plan om at rejse til Kj°benhavn blev atter Opgiven, og f°rst efter Freden i J°nk°ping 10. Dec. 1809 kunde Prinsen forberede sig paa sin Rejse til Stockholm.

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p562.htm#i5617 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564593 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg11.htm#570 Johann the Younger #579] + [http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg13.htm#577 #672]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p562.htm#i5614 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564594 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg11.htm#570 Johann the Younger #580] + [http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg13.htm#577 #673]

Notater:

{geni:occupation} konung av Sverige (29 March, 1792 - 29 March, 1809), kronprins av Sverige (1 November, 1778 - 29 March, 1792), prins av Sverige, Rey de Suecia 1792-1809, Svensk kung 1792-1809, Kung i Sverige 1792-1809

{geni:about_me} '''Links:'''

*[http://www.thepeerage.com/p11042.htm#i110415 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=18080 Geneall]
*[http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GScid=1969249&GRid=8509096& Find a Grave]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg21.htm#828 Johann the Younger #781]
*[http://www.historiesajten.se/visainfo.asp?id=127 Historiesajten] In Swedish
*'''King of Sweden:''' Reign 29. March 1792 X 29. March 1809 Coronation 3. April 1800
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/index/4107259 Gustav III] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/310876642120006420 Charles XIII]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Gustav_IV_Adolf_of_Sweden English ] [http://sv.wikipedia.org/wiki/Gustav_IV_Adolf Svenska]

He was king under the regency of his uncle from 1792 until 1800, when he
was crowned. Gustav was a reactionary and despotic ruler. His hatred of
the French Republic prompted him to join the Third Coalition against
Napoleon, a move that resulted in the loss of Pomerania to France in 1807
and Finland to Russia in 1808. The following year the Swedish nobles
forced him to abdicate and adopted a charter providing for a
constitutional monarchy. Gustav died in exile. He was succeeded by his
uncle, Charles XIII.

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://thepeerage.com/p11042.htm#i110417 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=397903 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg16.htm#325 Johann the Younger #782]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10229.htm#i102290 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=10142 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#392 Johann the Younger #711] + [http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg21.htm#333 #1065]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=dronningcarolineamalie Burial in danish]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Caroline_Amalie_of_Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Caroline_Amalie_af_Augustenborg Dansk]

Caroline Amalie (1796-1881):


Dansk dronning; datter af hertug Frederik Christian af Augustenborg og Louise Augusta af Danmark, datter af dronning Caroline Mathilde og Struensee. Xgtede 1815 den senere Christian 8.


Stµrk og initiativrig personlighed; oprettede asyler for fattige b°rn. I °vrigt medlem af Vartovs menighed; stod i nµr personlig forbindelse med Grundtvig.


___________________________


Caroline Amalie blev dronning af Danmark i 1839. Hun var datter af hertug Friedrich Christian af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta. Hun blev gift med prins Christian Frederik, den senere Christian 8., i 1815.Caroline Amalie var meget optaget af forskellige sociale og humanitµre sp°rgsmXl, og hun stod bag oprettelsen af bl.a. flere hjem for forµldrel°se b°rn. PX grund af sine augustenborgske r°dder blev hun af mange danske betragtet med en vis mistro under de nationale konflikter i Slesvig-Holsten, men i l°bet af den senere del af sit liv opnXede hun stor folkelig popularitet. Caroline Amalie interesserede sig for religi°se sp°rgsmXl og blev en vigtig st°tte for den grundtvigianske bevµgelse.Xgteskabet mellem Caroline Amalie og Christian 8. var lykkeligt, men parret fik aldrig nogen b°rn. Tronf°lgeren Frederik var sXledes fra Christians f°rste bryllup med Charlotte Frederikke.

Caroline giftet seg med Christian VIII Frederik af Danmark og Norge von Oldenburg, Konge af Danmark 22 Mai 1815, Denmark. Christian ble født 18 Sep 1786 , København, Danmark; ble døpt 28 Sep 1786 , Christiansborg Slot, Copenhagen; døde 20 Jan 1848, København, Danmark; ble begravet 26 Feb 1848, Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10367.htm#i103666 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=47295 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg19.htm#559 Johann the Younger #712] + [http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg21.htm#333 #1066]
*[http://familypedia.wikia.com/wiki/Christian_August_II_von_Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg_(1798-1869)_ Familypedia]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_August_II,_Duke_of_Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg Wikipedia]
*'''Duke of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg:''' Reign 14 June 1814 - 11 March 1869
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Frederik-Christian-II-von-Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg/323442272570004246 Frederick Christian II] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Friedrich-VIII-von-Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg/6000000002188424784 Frederick VIII]

Hertug Christian-August (1798-1869)


Hertug i Slesvig Holsten. Prins af Augustenborg og broder til prins Frederik kaldet prinsen af N°r.


S°n af Frederik VI Xs s°ster Louise Augusta og hertug Frederik Christian af Augustenborg. Han og broderen, prins Frederik af N°r, blev opdraget som danske prinser, med dansk tale i hjemmet. Samarbejdede med det slesvig-holstenskeridderskab og var medlem af stµnderforsamlingen i Slesvig.
Regnedes som overhoved for det slesvig-holstenske parti, der arbejdede pX en sammenslutning af hertugd°mmerne og en adskillelse fra kongeriget. Da den oldenborgske kongestammes mandslinie sX ud til at ville udd° med Fr. VII , skulle kvindelinien, if°lge kongeloven, overtage tronen. Kongeloven gjaldt ikke i visse dele af Holsten, hvor den russiske Zar stod f°rst i arvef°lgen, og man stredes om dens gyldighed i Slesvig. Man pXstod i Danmark, at Slesvig i 1721 var blevet knyttet sX meget til kongeriget, at kongelovens bestemmelse om kvindelig arvef°lge, ogsX gjaldt her, medens hertugen mente, at det var ham, der i kraft af, at han var arvef°lger til den oldenborgske mandslinie, havde arveret til bXde Slesvig og Holsten.


Da stµnderne i Itzehoe i 1844 vedtog "Det slesvigholstenske program" om hertugd°mmernes uadskillelighed under mandsstammens= Augustenborgernes regimente (up ewig ungedeelt zwosammen som Chr. I havde lovet det, da han besteg tronen), udsendte Chr. VIII og hans ministre 8 juli 1846, det Xbne brev, hvoraf det fremgik, at kongelovens arvef°lge gjaldt i kongeriget, Slesvig og Lauenburg, mens der var tvivl om dele af Holsten. Forholdet mellem ham og svogeren Chr. VIII, der i 2. µgteskab var gift med hertugens sog chefen for det slesvig-holstenske kancelli Josef Reventlow-Criminil. De slesvig-holstenske stµnder klagede til det tyske forbund over at deres forfatning var blevet krµnket. Hertugd°mmerne var pX randen af revolution og i tyskland rasede man over at Danmark undertrykte tyskernes rettigheder. Det hele resulterede i opstanden i 1848 og den efterf°lgende treXrskrig.
Han skaffede i 1848 preussisk hjµlp til det slesvig-holstenske opr°r. Efter nederlaget i TreXrskrigen k°btes han bort. I 1852 fik han 3 mill. rigsdaler for sine godser, mod at give afkald pX arveretten og afgive l°fte om at bosµtte sig uden for riget. Overdrog pX trods heraf 1863 sine arvekrav til s°nnen Friedrich, der lod sig udrXbe til Friedrich VIII, men fejedes vµk af Bismarck.


Efter de slesvigske krige produceredes, i Danmark, nogle populµre natpotter med portrµtter af de to br°dre i bunden.

Christian giftet seg med Lovisa-Sophie Sophie Danneskiold-Samsøe, Herzogin zu Schleswig-Holstein-Sonderbur 18 Sep 1820, BraXby sogn, DK. Lovisa-Sophie (datter av Christian Conrad Sofus Danneskiold-Samsøe og Johanne Henriette Valentine Kaas af Mur, af Mur) ble født 22 Sep 1796 , Gisselfeld, Sjælland, Danmark; ble døpt , Braaby Kirke, Braaby; døde 11 Mar 1867, Primkenau, Schlesien, Deutschland(DB); ble begravet , Primkenau Evangelische Kirche. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Krigsminister ( Regeringen )

{geni:about_me} ==Prinsen af Nør==

==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10584.htm#i105832 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=61009 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg19.htm#560 Johann the Younger #713] + [http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg21.htm#333 #1067]
*[http://www.geschichte-s-h.de/vonabisz/augustenburger.htm History of "the Augustenburger" in deutsch]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Prince_Frederick_of_Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_af_N%C3%B8r Dansk ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Friedrich_Emil_August_von_Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg Deutsh]

Frederik af N°r (1800-65): prins af Augustenborg, broder til Christian August; ejede fra 1832 godset N°r S. for Eckernf÷rde. Som en indr°mmelse til slesvig-holstenerne udnµvnt til statholder og kommanderende general i hertugd°mmerne1842, men nedlagde sit hverv 1846 i protest mod Det Xbne Brev. Overrumplede 24. marts 1848 garnisonen i Rendsborg ved at optrµde i dansk generalsuniform og blev krigsminister i en opr°rsregering. Led nederlag ved Bov 9 . apri l1848 og trak sig tilbage som general. Landsforvist 1851.
Efter de slesvigske krige produceredes, i Danmark, nogle populµre natpotter med portrµtter af de to br°dre i bunden.

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Henriette Danneskiold-Samsøe, Herzogin zu Schleswig-Holstein-Sonderbur 17 Sep 1829, Gisselfeld, Oster Broby, Sor°, Danmark. Henriette (datter av Christian Conrad Sofus Danneskiold-Samsøe og Johanne Henriette Valentine Kaas af Mur, af Mur) ble født 9 Mai 1806 , Gisselfeld; døde 10 Sep 1858, Paris, France. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p562.htm#i5618 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564619 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #714]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p562.htm#i5619 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564620 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#560C Johann the Younger #715]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p562.htm#i5620 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564621 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#560C Johann the Younger #716]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5621 The Peerage]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#560C Johann the Younger #717]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5622 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564623 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #718]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5623 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564624 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #719]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564625 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #720]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5624 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564626 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #721]
*[http://skeel.info/getperson.php?personID=I2185&tree=ks Skeel]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564627 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #722]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5625 The Peerage]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #723]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5626 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564629 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #724]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10584.htm#i105833 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=403388 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg19.htm#627 Johann the Younger #927]

Notater:

{geni:about_me} *Name/titel: Luise Auguste Princess(Prinzessin) von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.
*Died unmarried, and without issues.


==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10584.htm#i105834 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=445603 -Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg19.htm#559 Johann the Younger #928]

ugift

Notater:

{geni:about_me} Name/title: Friederike Marie Luise Auguste Karoline Henriette Princess(Prinzessin) von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.

Princess Frederike Marie died Unmarried ad without issues

Notater:

{geni:about_me} Died unmarried, and without issues.


==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10584.htm#i105835 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=445604 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg19.htm#559 Johann the Younger #929]

ugift

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10584.htm#i105836 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=403389 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg19.htm#559 Johann the Younger #930]

Notater:

{geni:occupation} Hertug

{geni:about_me} *'''Navn/title:''' Friedrich Christian August Prince(Prinz) von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.
*Duke(Herzog) zu Schleswig-Holstein - 1867

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10367.htm#i103664 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=61396 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg27.htm#598 Johan The Younger #931]
*[http://www.answers.com/topic/friedrich-augustenburg Answer]
*'''Duke of Schleswig-Holstein''' November 1863X14 January 1880
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000002882016694 Frederick VII] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000003806567031 Ernst Günther]
*'''Duke of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg''' 11 March 1869X14 January 1880
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000004953005312 Christian August II] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/6000000003806567031 Ernst Günther]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_VIII,_Duke_of_Schleswig-Holstein English] [http://de.wikipedia.org/wiki/Friedrich_VIII._von_Schleswig-Holstein Deutsch]

ship Alfred, 562 / 604 tons, Captain H.E. Decker, from Hamburg 27th October 1849, via Plymouth 3rd November 1849, arrived at Port Adelaide, South Australia 31st January 1850 - on to Port Phillip 15th February, arriving 24th February 1850

South Australian Register Friday, 1st February 1850

"The Alfred from Hamburg and Plymouth"
This German Passenger ship arrived yesterday, from Hamburg (27 October) and Plymouth (3rd November) with its passengers, in 88 days, being the shortest passage yet performed by a German ship to this port. Only one death, an infant, occurred on the voyage. This fine ship had brought to our shores, incognito, the first real live Prince, in the person of His Highness Prince Frederick of Holstein, (cousin of Her Majesty, Queen Victoria). We understand His Highness is not likely to "sit down" in our Upper House of Hereditary legislators, as he intends to make it to four of these Colonies. His Highness Prince Frederick of Holstein attended by Captain Stanley Carr, had an audience, on the morning of February 1st with his Excellence Henry Young.

then this the next day. ... Passengers per ship Alfred, arrival reported yestyerday, Captain Stanley Carr ; Lieutenant de Gronwald (the traveling name of the Prince Frederick of Holstein) & Messrs. D.A. Zachariah, H. Balk (Carl George Heinrich 16), J. F. Schramm (Johann Friedrich 17 1445/1) ; G. Hindermann and sister in the cabin and 111 steerage passengers.

Sydney Shipping Gazette 9th March 1850

Arrived at Port Phillip.X February 24th, Alfred, ship, Decker, from Adelaide 15th February in ballast. Passengers.X Captain Stanley Carr ; Lieutenant Frederick Grönwald (Prince Frederic of Schleswig-Holstein), Mr. & Mrs. Cannington, and thirty-nine German immigrants. http://www.theshipslist.com/ships/australia/alfred1850.shtml

Friedrich (1829-80):


hertug af Augustenborg. Lod sig, sk°nt hans fader Christian August 1852 gav afkal d p X h e r t u g d °mmerne, 1863 proklamere som Friedrich der Achte (den Ottende), og anti d ansk este mn i n g e r i Ty skland sluttede op om ham.


Bismarck sk°d ham dog til side til fordel for sine egne planer, der gik ud pX a t i n d l e m m e d e tidligere danske hertugd°mmer i Preussen. Det lykkedes i 1866 efter kri ge n m e d Xs tr ig .

GRAND DUKE OF SCHLESWIG HOLSTEIN SONDERBURG AUGUSTENBURG

Friedrich giftet seg med Adelheid Victoria Amalie Louise Maria Konstanze Hohenlohe, Herzogin zu Schleswig-Holstein-Sonderbur 11 Sep 1856, Langenburg, Württemberg, Deutschland(DB). Adelheid ble født 20 Jul 1835 , Langenburg, Württemberg, Deutschland(DB); døde 25 Jan 1900, Dresden, Sachsen, Deutschland(DKR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} *Friedrich Christian Carl August Prince(Prinz) von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.
*Herzog von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.
*His Royal Highness Prince Christian of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10077.htm#i100764 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=12440 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg27.htm#599 Johann the Younger #932]
*'''Wikipedia :''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Prince_Christian_of_Schleswig-Holstein English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Christian_von_Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg Deutsch]

Oldebarn af Struense. Haveinspekt°r pX Windsor. 4 b°rn.Kun en datter gift. Mandsl i n i e n u d d ° d 1931.

PRINCE OF SCHLESWIG-HOLSTEIN-SONDERBURG-AUGUSTENBUERG; KG

Friedrich giftet seg med cirka 1866. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Friedrich giftet seg med Helena Augusta Victoria Wettin, Ernestiner, Princess of Schleswig-Holstein-Sonderbur 5 Jul 1866, Windsor Castle. Helena ble født 25 Mai 1846 , Buckingham Palace, St. James's; ble døpt , Buckinghampalace, Westminster, Middlesex, England; døde 9 Jun 1923, Schomberg House, Pall Mall, St. James's; ble begravet 23 Okt 1923, Frogmore, Windsor Castle. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10584.htm#i105837 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=61441 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg19.htm#559 Johann theYounger #933]

Henriette giftet seg med Johann Friedrich August von Esmarch 28 Feb 1872, Schloss Primkenau. Johann ble født 9 Jan 1823 , Tönning, Schleswig-Holstein, Germany; døde 23 Feb 1908, Kiel, Schleswig-Holstein, Germany. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dr. phil.

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10935.htm#i109349 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=156155 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg27.htm#589 Johann the Younger #934]

Frederik giftet seg med Carmelita Eisenblat 17 Mai 1870, Hamburg, Hamburg, Deutschland(DB). Carmelita ble født 21 Aug 1848 , La Guaira, Venezuela; døde 11 Aug 1912, Noer. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10935.htm#i109350 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=385971 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg19.htm#560 Johann the Younger #935]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10936.htm#i109351 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=156159 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg19.htm#560 Johann the Younger #936]

Luise giftet seg med Prince Michel of Vlangali-Handjery 24 Okt 1865, London, United Kingdom. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10936.htm#i109352 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=390238 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg19.htm#560 Johann the Younger #937]

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''

'''The Peerage:''' http://thepeerage.com/p10935.htm#i109344

'''Geneall:''' http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=424359

'''Hans den Yngre #1348:''' http://www.hansdenyngre.dk/wizg27.htm#598

Notater:

{geni:occupation} Prinzessin von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg and Deutscher Kaiserin und Königin von Preußen, Empress of Prussia

{geni:about_me} *Auguste Viktoria Friederike Luise Feodora Jenny Princess of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg (October 22, 1858 - April 11, 1921),
*By marriage German Empress and Queen of Prussia.

'''Links:'''

*[http://thepeerage.com/p10105.htm#i101049 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=14995 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg39.htm#605 Johann The Younger # 1349]
>'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Augusta_Viktoria_of_Schleswig-Holstein English] [http://de.wikipedia.org/wiki/Auguste_Viktoria_von_Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg Deutsch]

"OF SCHLESWIG HOLSTEIN AUGUSTENBURG"

Notater:

{geni:about_me} *Name/title: Viktoria Friederike Auguste Marie Karoline Mathilde Princess(Prinzessin) von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.
*By marriage duchess (Herzogin) of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg.

'''Links:'''

*[http://thepeerage.com/p10388.htm#i103879 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=15074 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg39.htm#606 Johann the Younger #1350]
>'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Princess_Karoline_Mathilde_of_Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg English]

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''

'''The Peerage:'''

'''Geneall:'''

Notater:

{geni:occupation} Duke of Schleswig-Holstein

{geni:about_me} Ernst Günther Prince(Prinz) von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.

Herzog zu Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.

Died without Issues.


==Links:==

*[http://thepeerage.com/p10450.htm#i104497 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=6148 Geneall]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Ernst_G%C3%BCnther,_Duke_of_Schleswig-Holstein Wikipedia]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg27.htm#598 Johann the Younger #1352]
*'''Duke of Schleswig-Holstein:''' 1880 - 1921
>'''Predesessor :''' [http://www.geni.com/people/Friedrich-VIII-von-Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg/6000000002188424784 Friedrich VIII] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Prince-Albert-of-Schleswig-Holstein/379750621230012941 Albert]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Ernst_Gunther,_Duke_of_Schleswig-Holstein English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Ernst_G%C3%BCnther_Herzog_von_Schleswig-Holstein Deutsch]

Notater:

{geni:about_me} Name/title: Luise Sophie Adelaide Henrietta Amelia Princess(Prinzessin) von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.

Wikipedia: Deutsch: http://de.wikipedia.org/wiki/Louise_Sophie_von_Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg

Notater:

{geni:about_me} Feodore Adelheid Helena Luise Caroline Gustava Pauline Princess(Prinzessin) von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.

Died unmarried and without issues.

Notater:

{geni:occupation} Studierte an der Kunstakademie für Bildende Künste in Dresden

Notater:

{geni:about_me} Name/title: Christian Victor Albrecht Ernst Anton Prince(Prinz) von Schleswig-Holstein-Sondburg-Augustenburg.

He fought in the Boer War in 1900

Died unmarried and without issues.

Links:

The Peerage: http://thepeerage.com/p10096.htm#i100957

Geneall: http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=385201

Hans den Yngre #1355: http://www.hansdenyngre.dk/wizg27.htm#614

Wikipedia: English: http://en.wikipedia.org/wiki/Prince_Christian_Victor_of_Schleswig-Holstein

Notater:

{geni:about_me} *Albert John Charles Frederick Arthur George Prince(Prinz) von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.
*Duke of Schleswig-Holstein on 22 February 1921.
*Head of the House of Oldenburg from 1921

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10096.htm#i100958 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=144969 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg27.htm#599 Johann the Younger #1356]
Duke of Schleswig-Holstein: 1921 - 1931
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000003806567031#/tab/overview Ernest Günther] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Friedrich-Ferdinand-Herzog-zu-SHS-Gl%C3%BCcksburg/6000000003310051225 FrederickFerdinand]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Albert,_Duke_of_Schleswig-Holstein English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Albert_von_Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg Deutsch]

Slµgten udd°de i 1931.


ugift

Notater:

{geni:about_me} *Name/title: Victoria Louise Sophia Augusta Amelia Helena Princess(Prinzessin) von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg
*Unmarried and without issues
*HH Princess Helena Victoria of the United Kingdom on 17 July 1917.

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10096.htm#i100959 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=385202 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg27.htm#599 Johann the Younger #1357]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Princess_Helena_Victoria_of_Schleswig-Holstein Wikipedia]

Notater:

{geni:about_me} *Franziska Josepha Louise Augusta Marie Christina Helena Princess(Prinzessin) von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.
*HH Princess Marie Louise of the United Kingdom on 17 July 1917.
*By Marriage Prinzessin von Anhalt
*Without issues

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10077.htm#i100765 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=18845 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg27.htm#599 Johann the Younger #1358]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Princess_Marie_Louise_of_Schleswig-Holstein English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Marie_Louise_von_Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg Deutsch]

Notater:

{geni:about_me} Name/title: Frederick Christian Augustus Leopold Edward Harald Prince(Prinz) von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.


==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10096.htm#i100960 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=386386 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg27.htm#599 Johann the Younger #1359]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*http://thepeerage.com/p10096.htm#i100960 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=386386 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg27.htm#599 Johann the Younger #1359]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10453.htm#i104525 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=565952 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg27.htm#599 Johann the Younger #1360]