Notater:

{geni:occupation} professor, stiftsprovst, Mathematiker og Præst, Præst, Frue Kirke, præst og matematiker

{geni:about_me} http://testing.lisaandroger.com/getperson.php?personID=I4320&tree=Sonja

http://runeberg.org/display.pl?mode=facsimile&work=dbl/17&page=0462

Torm, Erik Olufsen, 1607-67, Mathematiker og Præst, var født 13. Sept. 1607 i Torum Sogn i Salling. Hans Fader, Oluf Frandsen, var Kirkeværge sammesteds, men nedsatte sig siden som Borger i Skive;

Moderen, Dorthe, var en Datter af Christen Jensen Sommer, Præst i Junget og Torum samt Provst. Sønnen gik først i Skole i Nykjøbing paa Mors og siden i Viborg. 1627 blev han Student. Han valgte Dr. Jesper Brochmand til Privatpræceptor, og dette Valg blev af afgjørende Betydning for hans senere Liv.

Brochmand fattede nemlig Godhed Yor ham og antog ham som Lærer baade for sin egen Søn og for en ung Adelsmand, han havde i Huset, senere ogsaa i 2 Aar for en Søn af Kansler Chr. Friis til Kragerup, der ligeledes var sat i Huset hos den højt ansete Professor. Da T. med Flid og DygtighedX gjorde Fyldest i sin Lærerstilling, var hans fremtidige Lykke dermed sikret. Han fik nemlig Midler til Studier udenlands, og 1632 blev han immatrikuleret i Leiden som mathematisk studerende.

Medens han her og i Amsterdam hørte de mest ansete Lærere i Mathematik og Astronomi, fik han en kaldelse fra Biskop Morten Madsen i Aarhus til Rektor ved Skolen sammesteds. Da han forelagde sin faderlige Velynder Brochmand Sagen,raadede denne ham imidlertid til at fortsætte sine vel begyndte Studeringer og gav ham Midler til Ophold ved Universiteterne i Oxford og Paris. Kansler Chr.

Friis havde heller ikke glemt ham, og da Lærestolen i Mathematik ved Kjøbenhavns Universitet blev ledig, kaldedes han efter Kanslerens Forslag 1635 til denne Post, som han dog først tiltraadte Aaret efter, og hvormed han en tid lang forbandt Funktionerne som Universitetets Notarius og Bibliothekar. 1637 tog han Magistergraden og 28. Juli 1640 ægtede han Søster Worm, datter af den højt ansete Professor Oluf W.

Ved Indretningen af Observatoriet paa Rundetaarn var T. virksom; men da han saa, at Udsigterne til at faa noget væsentligt udrettet til det astronomiske Studiums Fremme vare betagne ved de ødelæggende Krige, besluttede han at søge over i en anden Stilling.

Da han sikkert i sin Tid havde taget theologisk Attestats, var der intet til Hinder for, at han ved sine Kollegers Valg og med Kongens Bifald 1645 kunde overtage Præsteembedet ved Frue Kirke i Kjøbenhavn og Provstiet i SokkelundsHerred. I denne Stilling faldt det i hans Lod at holde Ligtale over hans Velgjører, Biskop Brochmand, og over dennes Hustru, Sille Balkenburg.

Den sidste Tale, ligesom andre af T.s Ligprædikener, er udgiven i Trykken; den første var næsten færdigtrykt, da Brochmands Brodersønner af Grunde, hvis Vægt vi nu ikke ret kunne skjønne, modsatte sig og forhindrede dens Udgivelse (Treschow, Danske Jubel-Lærere S. 69).

T. havde ogsaa anden Modgang, der kan tyde paa en for vidt dreven Selvfølelse og bl. a. førte til, at han. 1655 maatte gjøre Universitetet en ydmygende Afbigt i Anledning af et Embedsovergreb fra hans Side (Danske Mag. 5. R. II, 236). Der fortaltes i sin Tid forskjellige Anekdoter om ham, der tyde paa et ejendommeligt, kavstisk Lune hos ham. For øvrigt roses han som «en retskaffen Sjælesørger».

Han døde 2. Juni 1667. Blandt hans Børn var Oluf T., der først var Professor i de østerlandske Sprog ved Universitetet og siden Slotspræst til Frederiksborg samt Provst (d. 1698).

Vinding, Acad. Haun. S. 338 ff.

Rothe, Brave danske Mænds og Qvinders Eftermæle I, 571 ff.

Sevel Bloch, Trondhjemske Blandinger S. 150 f.

H. F. Rørdam.



--------------------

awt.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=trine62&id=I3684&ti=5545
*
Erik Olufsen Torm, Erik Olsen Torm, 13.9.1607-2.6.1667, præst, matematiker. Født i Torum, død i Kbh., begravet sst. (Frue k.). Efter at have gået i skole i Nykøbing M. og Viborg blev T. student 1627. Han valgte Jesper Brochmand til sin privatpræceptor og fandt i ham en trofast velynder. Denne anbefalede ham således til lærer for en søn af kansler Christen Friis til Kragerup, og senere skaffede han ham midler til en udenlandsrejse. 1632 drog T. til Holland, studerede i Leiden og Amsterdam, derefter i Oxford og London og til sidst (fra 1634) i Paris hvor han især lagde sig efter matematik. 1635 modtog han udnævnelse i dette fag ved Kbh.s universitet, men tiltrådte først 1636. I nogle år virkede han desuden som universitetets bibliotekar og notar. 1637 tog han magistergraden. I sine første professorår udgav han nogle matematiske disputatser (Disqvisitiones ex universet mathesi depromptæ. 1636 og Disqvisilio mechanica I-II, 1643X45) hvori han bl.a. i en skarp polemisk tone bryder en lanse til forsvar for Tyge Brahe. I disse år var han tillige meget virksom ved indretningen af det astronomiske observatorium på Rundetårn, men da krigsurolighederne 1644 ff. greb forstyrrende ind i arbejdet på at udvikle det astronomiske studium opgav han dette og lod sig 164? vælge til sognepræst ved Vor Frue kirke i Kbh., øverste provst i Sjællands stift samt provst i Sokkelund hrd. I denne stilling måtte han opleve adskillige genvordigheder, også af personlig art. Hans selvfølelse bragte ham let på kant med hans omgivelser, og 1655 måtte han i anledning af et embedsovergreb bekvemme sig til at gøre universitetet en ydmygende afbigt. T. gør i øv rigt indtryk af at have været en begavet og ejendommelig personlighed. En række anekdoter dur er opbevaret om ham vidner om hans forkærlighed for en satirisk, noget grotesk udtryksmåde. Dette mærkes dog ikke i hans teologiske forfatterskab, en række svære ligprædikener, bl.a. over Jesper Brochmand og dennes enke, Sille Balchenburg, og over Holger Rosenkrantz' enke Sophie Brahe, hvori fremstillingen er tør og grå uden personlig klangfarve. Som sin lærer Brochmand bevæger også T. sig i abstrakt almindelighed uden større hensyntagen til konkrete tidsforhold. T. synes at have været i besiddelse af nogen historisk interesse. Han udgav således 1643 en række danske kongeportrætter med beskrivende tekst og 1642 et efterladt arbejde af den tidligt afdøde Hans Lyschander om Danmarks historie og topografi i middelalderen. Derimod er han sikkert ikke (som tidligere antaget) forfatter af en beretning om forhandlingerne om suverænitetens indførelse, i hvilke han dog har deltaget.


Familie

Forældre: kirkeværge, siden borger i Skive, Oluf Frandsen (død 1645) og Dorthe Christensdatter Sommer. Gift 28.6.1640 i Kbh. med Søster Worm, født 12.11.1623, død 28.7.1685 i Kbh., d. af professor Ole W. (1588X1654) og Dorthe Fincke (1596X1628).


Ikonografi

Afbildet på mal. af Ole Worms familie I Nat. mus.) Stik af A. Haelwegh, 1669, Efter mal. af H. Dittmers. Afbildet på W. A. Mullers stik, 1762, Efter J. Wiedewelts relief på epitafium s.a. (ødelagt 1807). X Epitafium, ødelagt 1728.


Bibliografi

R. Vinding: Regia acad. Hauniensis, 1665 338X40. Progr. fun. univ. Hafn. over E. O. T., 1667 og over Søster Worm, 1685. Mikkel Henriksen [Tisdorph]: Ligprædiken over E. O. T., 1669. Kirkehist. saml. 3.r. III, 1881X82 588f 592X606; V, 1884X86 284f. Pers. hist. t. II, 1881 121; 3.r. II, 1893 91f; 8.r. V, 1926 283; VI, 1927 63. Danske mag. 5.r. I, 1887X89 210f 346 354; II, 1889X92 23 136f. Bj. Kornerup: Vor Frue kirkes og menigheds hist., 1929X30. C. O. Bøggild-Andersen: Statsomvæltningen i 1660, 1936 (2. opl. 1971).

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Pr%C3%A6st/Erik_Olufsen_Torm
*

Erik giftet seg med Søster Willumsdatter Worm 28 Jun 1640, Copenhagen. Søster (datter av Ole Willumsen Worm og Dorthea Thomasdatter Fincke) ble født 12 Nov 1623 , København; døde 1 Aug 1685, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Marie Pedersdatter Motzfeldt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Maria Schumacher. Maria ble født cirka 1640. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Larsbjørnsstræde 22

I 1717 var skrædder Niels Pedersen ejer og fra 1719 Jesper Frantzen, der var staldkarl. Hans fire fags bindingsværkshus var også kun 4,40 m bred. Den sidste parcel havde i 1668 en våning og tilhørte sognepræst Erik Olsen Torms enke, der gav den videre til sin søn Thomas Eriksen Torm. De boede med sikkerhed ikke her selv. Thomas Torm solgte i 1682 huset til konstabel Niels Bendtsen.

http://www.pisserenden.com/ejendomme/larsbj%C3%B8rnsstr%C3%A6de-22/

Notater:

{geni:about_me} Profilfoto:

Kilde: Køge Kirke: Epifalium:
Vor Frue Kapel: Epitafium 1670-79 over Magister, sognepræst og provst Ole Luxdorff (1646-1676) og hustru Dorthe Eriksdatter Torm (død 1675) Ole Christensen Luxfdorph, sognepræst i Køge provst for Ramsø herred, (1646 - 1676) og hustru Dorothea Eriksdatter Torm d. 1676.

Familie/Ektefelle/partner: Ole Christensen Luxdorff. Ole ble født cirka 1646; døde cirka 1676. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Mette giftet seg med Frederik Davidsen Knopper 31 Jul 1677, Vor Frue Kirke, Copenhagen, Denmark, og ble skilt cirka 1678. Frederik ble født cirka 1645; døde 28 Jan 1714, Gerlev, Frederiksborg, Nordsjælland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Mette giftet seg med Jens Henriksen, til Østergård 27 Nov 1688, Or. Jens ble født cirka Nov 1651 , Viborg, Denmark; døde 9 Nov 1713, Værløse, Sjælland, Danmark; ble begravet 9 Jan 1713, Værløse. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Peter Willumsen Lange. Peter (sønn av Willum Pedersen Lange og Anne Hansdatter Resen) ble født 16 Sep 1657 , København, Region Hovedstaden, Danmark; ble døpt , Vor Frue Kirke; døde cirka 1718, Oslo, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Borgmester i København, politimester

{geni:about_me} Gift 1. gang i 1714 med Anne Kirstine Ravn, og ble enkemann ved hennes død i 1734.

Var borgermester og politimester i København, samt etatsråd.

Søn av forpakteren på Østergaard i Salling - Jens Henriksen og hustru Mette Eriksdatter Torm.

Gift 2. gang i 1737.
*
Erik Torm, Erik Jensen Torm, 11.9.1684-23.2.1764, borgmester, politimester i Kbh. Født på Østergård, Salling, død i Kbh., begravet i Frue k. T. er et eksempel på den såkaldte "lakajisme" der var en udbredt skik inden for det offentlige embedsvæsen i 1700-årene, indtil det blev afskaffet ved kabinetsordre af J. F. Struensee. Men T. hørte til dem der i rimelig grad var sit embede voksent. Han blev student 1697, men havde ikke råd at fortsætte studierne; i stedet blev han 1710 lakaj hos Frederik IV, og efter at han 1714X27 havde virket som regimentsskriver kom han påny i kongens personlige tjeneste som livkarl. Her faldt det i hans lod 1729 at redde kongen ud af Gjethuset efter at en kanon under afprøvning var eksploderet. Begivenheden har han selv skildret i et skrift hvori han også gengiver træk til belysning af Frederik IVs person. Belønningen for tro kongetjeneste kom da T. fra 1.1.1731 blev udnævnt til politimester og borgmester i Kbh. Selv om han til embedet kun medbragte sin sunde fornuft røgtede han sine offentlige hverv til almindelig tilfredshed i en menneskealder. Fra 1751 blev han aflastet som politimester af svigersønnenFr. Horn, der 1761 "arvede" dette embede. Trods manglende juridisk uddannelse voterede T. 1743X59 i højesteret. Som medlem af teaterdirektionen 1754X55 var han med til at udstede "Instruktion for Trouppen ved den danske Skuepladsi Kjøbenhavn" 28.12.1754 Efter L. Holbergs død. Anonymt udgav han Kort Underretning om Ager-Dyrkning og andet som henhører til Land-Væsenet, 1757 (ny udg. 1762). X Justitsråd 1737. Etatsråd 1747. Virkelig etatsråd 1760.


Familie

Forældre: gårdejer, senere forpagter af Værløse anneksgård Jens Henriksen (ca. 1652X1713) og Mette Eriksdatter Torm (1655X1723). Gift 1. gang 7.12.1714 med Anna Kirstine Ravn, født ca. 1692, død 17.11.1734 i Kbh. (Frue). Gift 2. gang 12.4.1737 i Kbh. (Holmens) med Anna Thygesen, født 12.3.1699, død 13.10.1762 i Kbh. (Frue), (1. af forpagter, siden ejer af Mattrup Thyge Jespersen (1655X1706) og Anne Mikkels-datter (død 1721, gift 2. gang 1707 med Daniel Fischer til Silkeborg og Vinderslevgård, død 1707).


Ikonografi

Mal. af Johan Horner (bl.a. Kbh.s politigård), Efter dette træsnit. Afbildet på W. A. Mullers stik, 1762, Efter Wiedewelts relief på epitafium s.å. (ødelagt 1807).


Bibliografi

Nye saml. til den da. hist., ved R. Nyerup og P. F. Suhm 11,1, 1793, 1X48 (T.s optegn, til Fr. IVs hist.). -Geneal. og biogr. ark., 1840X49 252X54. Th. Overskou: Den danske skueplads II, 1856 159. O. Nielsen i Pers. hist. t. I, 1880 289X91 (også udg. særskilt m. titlen: Kbh.s politimestre og politidirektører, 1881).

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund%2c_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Borgmester/Erik_Torm
*

Familie/Ektefelle/partner: Anna Kirstine Ravn. Anna ble født cirka 1692; døde 17 Nov 1734, København; ble begravet , Vor Frue Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Anne Thygesen. Anne ble født 12 Mar 1699; døde 13 Okt 1762, København, Hovedstaden, Danmark; ble begravet , Vor Frue Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Hans Vilhelm Eller. Hans ble født 17 Apr 1673 , Draaby, Frederiksborg, Denmark; døde cirka 1751. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Wilhelm Meyer. Wilhelm ble født , Strasbourg; døde, Copenhagen. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Cammeraadinde

{geni:about_me} Får 11 børn

Bliver omtalt som Cammeraadinde i folketællingen i 1787

Bor Skidenstræde 158 3. sal / København

Notater:

{geni:occupation} kommandør i Frederiksværn