Thomine giftet seg med Niels Rasmusen Drejer 4 Nov 1799, Gislev, Svendborg. Niels ble født 4 Aug 1768 , Esterbølle, Nørre Sandager, Odense, Fyn, Danmark; ble døpt 7 Aug 1768 , Nørre Sandager, Odense, Fyn Danmark; døde 27 Sep 1844, Hvam, Viborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Måtte ikke få avlskarlen, Erik Larsen, men de flyttede til Guldager hede. De levede i stor fattigdom, hjulpet af Wilhelmine.

Erasmine giftet seg med E. Larsen 7 Mai 1820, Simested. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Botaniker, docent, magister

" Han var som Barn stille og alvorlig, havde tidlig et aabent Xje for Naturen, afskrev allerede i sit 8. Aar til eget Brug Hornemanns Plantelµre og havde som Dreng gjennemstuderet Cuviers ½Regne animalX. Til sit 16. Aar blev han undervist af Faderen, en dygtig Latiner af den gamle Skole, og havde i Pastor G°tzsche i Tostrup, med hvem han deltog i Exkursioner, en Vejleder i Botanik og Ornithologi. Da de to µldre Br°dre studerede, var det Hensigten, at Salomon, skj°nt han havde overordentlig Lyst til Bogen, skulde sµttes til en anden Livsvirksomhed; ved Moderens Bestrµbelser lykkedes det dog i 1829 at faa ham sat i Viborg Skole, hvorfra han blev Student i 1833. Han gjorde en daarliganden Examen paa Grund af, at han strax med al sin Flid kastede sig over Naturvidenskaben. Han begyndte derefter paa det medicinske Studium, men det varede meget kort, da hele hans Hu stod til Studiet af Planteriget. Han levede iflere Aar under meget trange Kaar og boede paa et lille Tagkammer hos en i Kj°benhavn bosat Bekjendt fra hans Hjemstavn. Han bes°gte grumme lidt Forelµsninger, men foretrak at studere paa egen Haand, ved hvilket Selvstudium han ganske vist spildte megen Tid, men vandt i videnskabelig Selvstµndighed. Baade Reinhardt, Hornemann og Schouw interesserede sig for ham og skaffede ham offentlig Underst°ttelse og Lµrervirksomhed, saa at han fra 1837 fik en noget mere sorgl°s Tilvµrelse; i dette Aar og et Par Gange senere foretog han paa offentlig Bekostning Rejser, isµr i Jylland, for at samle Planter til ½Flora DanicaX.


I 1839 µgtede han Vilhelmine Vest, flyttede i den Anledning fra Regensen og stiftede sit eget Hjem. Kaarene vare smaa, men det blev en Spore til for°get Virksomhed, der bl. a. r°bede sig i en Rµkke Skrifter, der udkom i det f°lgende Par Aar. Hans f°rste trykte Artikel var ½Paralleler mellem Pattedyr og FugleX, som optoges i ½Dansk UgeskriftX. Alle hans senere Arbejder ere botaniske; blandt disse maa sµrlig fremhµves hans meget benyttede ½Flora excursoria HafniensisX (1838), som udmµrker sig ved sine korte, fyndige Diagnoser, og hans ½Lµrebog i den botaniske Terminologi og SystemlµreX (1839), af hvilken isµr den terminologiske Del har krµvet betydeligt Arbejde. End videre meddelte han en Rµkke botaniske Bidrag i Kr°yers ½Naturhist. Tidsskr.X, af hvilke hans ½Revisio critica caricum borealiumX har faaet varigst Betydning, ligesom han ogsaa udgav en Del Oversµttelser og nogle Lµreb°ger. I 1840 disputerede hanfor Magistergraden, og i sin Dissertation, ½Elementa phyllologiµX, hµvdede han meget skarpt sin Opfattelse af den botaniske Videnskab. Han havde tidlig og med stor Begejstring sluttet sig til den naturfilosofiske Skole, hvis Reprµsentant i Botanikken var H. G. L. Reichenbach, og sµrlig til den Grundsµtning, at Totalorganismen f°lger samme Udviklingstrin som Individet. Han ansaa Planteverdenen for at udgj°re et, efter et bestemt Princip, fra f°rste Fµrd dannet System, og det gjaldt for ham om at gjenkonstruere dette System af konstante Arter. Han agtede kun ringe den blotte empiriske Virksomhed, der uden et saadant Maal arbejder med Kniv og Mikroskop for at opdage Enkeltheder. Han levede kun ikke lµnge nok for at komme bort fra sit filosofiske Standpunkt og sit doktrinµre Tredelings princip. -- Hans store Iver og Djµrvhed under Kampen for det, han ansaa for Sandhed, i Forbindelse med hans kritiske Sans, bragte ham, trods hans godmodige Karakter, ofte til at anvende en skarp Kritik i litterµre Anmeldelser og i Polemik, saaledes modJ. H. Bredsdorff og A. S. Xrsted.


Hvad D.s ydre Stilling angaar, forbedredes den efterhaanden, i det han allerede 1838 og 1840 var konstitueret som botanisk Docent under Hornemanns Sygdom og Schouws Fravµrelse; i 1840 blev han ansat som Docent ved Veterinµrskolen, og det f°lgende Aar blev Udgivelsen af ½Flora DanicaX overdraget til ham. Hans sidste Arbejde var ½Symbolµ caricologicµX, der efter hans D°d blev udgivet af Videnskabernes Selskab.


D. havde megen musikalsk Sans, spillede selv Violin med ikke ringe Fµrdighed, studerede Generalbas og komponerede et og andet i sine sidste Leveaar; en af disse Kompositioner blev benyttet til en Kantate, der udf°rtes ved hans Bisµttelse i Frue Kirke. I Vinteren 1842 havde D. gjentagne Angreb af et heftigt Maveonde, hvorefter en Hjµrneaffektion endte hans Liv 21. April, efter Formodning hidr°rende fra hyppig Brug af giftig Snustobak. St. St. Blicher helligede ham et Mindedigt i ½Randers AmtsavisX for 6. Maj s. A. -- Videnskaben tabte i ham en dygtig Forsker, og han var vistnok med rette anset for den mest lovende af samtidige danske Botanikere."