Notater:

{geni:occupation} Biskop i Lund, Rektor i Svendborg, præst i Vejle, Hofprædikant hos Christian 4. på Frederiksborg Slot

{geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0021/g0000011.html#I5675



http://www.svenskakyrkan.se/default.aspx?id=100243&did=36053

25 Apr 1579 - 14 May 1638

* RESIDENCE: Dr. theol.

* OCCUPATION: Biskop i Skåne 1620-1638

* BIRTH: 25 Apr 1579, ('Mathias Janus') Middelfart, Fyn, Danmark

* DEATH: 14 May 1638, Lund, Skåne (Trondheim ?) [821]

* BURIAL: Domkirken i Lund, Skåne

Født 25 apr. 1579, Middelfart på Fyn1.

Død 14 mai 1638, Lund i Skåne1.

Efter sin Fødeby kaldtes han gjerne med Tilnavnet «Medelfar», et Navn, som ingen af hans Børn, saavidt vides, nogensinde optog.1

Mats Jenssøn blev 1603 Rektor ved Skolen i Svendborg, 1604-1607 (tillige) Kapellan sammesteds. I 1607 rejste han udenlands. Magistergraden tog han 1610, 15. October (ikke 1602, som det heder i Cawallins «Lunds Stifts Herdaminne»). 1611 i Januar blev han Sognepræst i Vejle og 1612 Provst der; 1613 Sognepræst til Albani Kirke i Odense, og 1614 til Nikolai Kirke i Kjøbenhavn, 1616 kongelig Slots- og Hof-Prædikant, og endelig i 1620 Biskop i Lund og samme Aar Dr. theol.1


--------------------
Dr. theol. Biskop i Skåne 1620-1638.

Kilde: nermo.org
--------------------
Født 25 apr. 1579, Middelfart på Fyn. Død 14 mai 1638, Lund i Skåne.
Søn af Jens Rasmussøn og Gjertrud Hansdatter.
Efter sin Fødeby kaldtes han gjerne med Tilnavnet «Medelfar», et Navn, som ingen af hans Børn, saavidt vides, nogensinde optog.
Mats Jenssøn blev 1603 Rektor ved Skolen i Svendborg, 1604-1607 (tillige) Kapellan sammesteds. I 1607 rejste han udenlands. Magistergraden tog han 1610, 15. October (ikke 1602, som det heder i Cawallins «Lunds Stifts Herdaminne»). 1611 i Januar blev han Sognepræst i Vejle og 1612 Provst der; 1613 Sognepræst til Albani Kirke i Odense, og 1614 til Nikolai Kirke i Kjøbenhavn, 1616 kongelig Slots- og Hof-Prædikant, og endelig i 1620 Biskop i Lund og samme Aar Dr. theol.

[Gift 1° 1612 med Inger Jacobsdatter Leth (1591 - 14 apr. 1616); Gift 2° 2 nov. 1617 med Margrethe Torlow (1586 - 26 jan. 1619); Gift 3° 29 okt. 1620 med Mette Wibe].
--------------------
http://www.tjocka.nu/heritage/i859.htm#i8683

* RESIDENCE: Dr. theol.
* OCCUPATION: Biskop i Skåne 1620-1638
* BIRTH: 25 Apr 1579, ('Mathias Janus') Middelfart, Fyn, Danmark
* DEATH: 14 May 1638, Lund, Skåne (Trondheim ?) [823]
* BURIAL: Domkirken i Lund, Skåne

Mads giftet seg med Inger Jakobsdatter Leth cirka 1612, Odense, Region of Southern Denmark, Denmark. Inger ble født cirka 1591 , Odense, Denmark; døde 14 Apr 1616, København, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Mads giftet seg med Margrethe Torlow cirka 1617. Margrethe ble født cirka 1586; døde 26 Jan 1619. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Mads giftet seg med Mette Michelsdatter Wibe 29 Okt 1620, Copenhagen,Denmark. Mette (datter av Michel Christiansen Wibe og Anne Simonsdatter Surbech) ble født cirka 1600 , København, København, Denmark; døde 18 Jul 1662; ble begravet 18 Jul 1662, St. Nicolaus Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://testing.lisaandroger.com/getperson.php?personID=I2697&tree=Sonja

Susanna Madsdatter Medelfart var datter af sognepræst i Vejle, senere biskop i Lund, Mads Jensen Medelfart (1579-1637) og Inger Leth (1591-1616) og blev i 1630 gift med professor Ole Worm (1588- 1654), i dennes andet Ægteskab.

--------------------

http://www.nermo.org/slekt/d0023/g0000002.html#I42271

1613 - 26 Aug 1637

* RESIDENCE: 'Af 3 sønner levede kun 1 frem, nemlig Willum ...'

* BIRTH: 1613, Odense, DK (Lund, Skåne ?)

* DEATH: 26 Aug 1637, Roskilde, DK (av pest)

Susanna Madsdatter Medelfart var datter af sogneprµst i Vejle, senere biskop i Lund, Mads Jensen Medelfart (1579-1637) og Inger Leth (1591-1616) og blev i 1630 gift med professor Ole Worm (1588- 1654), i dennes andet Xgteskab.

Susanna giftet seg med Ole Willumsen Worm cirka 1630, Lund. Ole (sønn av Willum Worm og Inger Olufsdatter Storm) ble født 13 Mai 1588 , Aarhus Købstad, Jylland, Danmark; døde 31 Aug 1654, København, Sjælland, Danmark; ble begravet cirka 1654, Stenstrup Kirke, Sunds Herred, Svendborg, Fyn, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Fogd på Toten, Hadeland og Valdres, Fogd Toten/Hadel./Valdres

{geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0026/g0000081.html#I14113

20 Jun 1612 - 26 May 1632

* BIRTH: 20 Jun 1612, Vejle, DK (Lund, Skåne ?)

* DEATH: 26 May 1632, Lund, Skåne

http://no.wikipedia.org/wiki/Totens_fogderi

# RESIDENCE: 1659, Bos. i Domsognet (Trh)
# OCCUPATION: Fogd Toten/Hadel./Valdres

Kilde Per Nermo

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0015/g0000024.html#I51389

1615 - ____

* BIRTH: 1615, (?) (Janus) København

* BAPTISM: (id. med Jens Madsen Rosenberg (c1616-1682) ?)

Ingeborg giftet seg med Hans von Numsen cirka 1644, Copenhagen,Denmark. Hans ble født cirka 1613; døde cirka 1652, Copenhagen,Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Etatsråd, Justitiarius. 1681, Justitiarius Overhofsretten Christiania

{geni:about_me} Visepræces i det danske kanselliet (visekansler). Obersecretair danske hoff, geheimråd. Adlet til Freienfeld.

Kilde: nermo.org

Familie/Ektefelle/partner: Margarethe Chatarina Heinrichdtr. Reimer. Margarethe ble født 30 Mar 1645 , Krempe; døde cirka 1683. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Margrethe Jespersdatter cirka 1673. Margrethe ble født cirka 1635; døde cirka 1699, Aker, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Vicekansler

Michael giftet seg med Margrethe Cathrine Reimer 21 Jun 1667. Margrethe ble født 30 Mar 1643 , Krempe, Schleswig-Holstein, Deutschland; døde 9 Jan 1683, Copenhagen, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Karen giftet seg med Andreas Christophersen Tønder cirka 1650. Andreas (sønn av Christopher Nielsen Tønder og Sidsel Andersdatter Bentziger) ble født cirka 1615; døde 23 Nov 1696, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Prost, Prest på Skogn, Sokneprest Skogn

{geni:about_me} Sogneprest i Skogn (1656 1717) , senere prost. 23 barn.

Kilde: nermo.org

Raphael fikk 23 barn.

* RESIDENCE: 23 barn. Prost
* OCCUPATION: Sogneprest Skogn 1656-
* BIRTH: 29 Jan 1630, (Middelfart) Lund, Skåne
* DEATH: 23 Mar 1717, Eidet, Skogn

Raphael giftet seg med Gidsken Jørgensdatter Schielderup 16 Aug 1657, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway. Gidsken (datter av Jørgen Pedersen Schielderup og Anna Magdalena Beata Hansdatter Busch) ble født cirka 1639; døde 29 Sep 1665, Skogn; ble begravet cirka 1665. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Raphael giftet seg med Sophie Jensdatter Randulph 3 Jan 1669, Trondheim, Norway. Sophie (datter av Jens Pedersen Randulf og Kirsten Petersdatter Falch) ble født 1 Jan 1650 , Davik, Bremanger, Sogn og Fjordane, Norway; døde cirka 1723, Trondheim, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Lisbeth Pedersdatter. Lisbeth ble født cirka 1635. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Lisbeth Alfsson. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Generalfiscal.

Kilde: nermo.org
--------------------
Major i garden

Kilde: nermo.org

Familie/Ektefelle/partner: Lisbeth Pedersdtr.. Lisbeth ble født cirka 1635 , Christiania. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Bibliotekar

{geni:about_me} http://da.wikipedia.org/wiki/Willum_Worm

Willum Worm (11. september 1633 X 17. marts 1704) var en dansk justitiarius og kongelig historiograf.

Worm var søn af professor Ole Worm (død 1654) og dennes anden hustru, Susanne Madsdatter, og blev født i København. Han blev undervist i hjemmet til sit 14. år, inden han sattes i Københavns Skole, hvorfra han 1650 sendtes til Københavns Universitet, ved hvilket han med Thomas Bartholin som privatpræceptor især kastede sig over filosofiske og teologiske studier. Allerede 1652 gjorde han sin første rejse, idet han fik lejlighed til at ledsage Erik Rosenkrantz og Peder Reedtz på deres ambassade til England. Efter at han 1653 havde taget magistergraden, tiltrådte han sin vidtløftige studierejse, fra hvilken han først 10 år efter vendte hjem. Over Leiden, hvor Worm studerede to år, gik rejsen til Tyskland, Frankrig og Italien med lange ophold i Padova, hvor han 1657 erhvervede den medicinske doktorhat og var den germanske nations bibliotekar (dvs. bibliotekar for gruppen af studerende, der talte germanske sprog), Mantua, Rom og Paris, hvor han kom i nær forbindelse med Hannibal Sehested. Fra Montpellier stod han i begreb med at gøre en afstikker til Spanien, da han 1662 blev udnævnt til professor i fysik ved universitetet i København, hvor han indtraf næste år og 1664 tiltrådte sit embede.

Gennemgribende forandringer var sket i de mange år, Worm ikke havde set sit fædreland. Svenskekrigen og den nye regeringsform (enevælde) med dens følger behøver kun at nævnes. Der var ganske andre muligheder nu end tidligere for en mand med Worms evner og uddannelse. Lægevidenskaben var vistnok hans hovedstudium, men der var næppe mange sider af den menneskelige viden, som var ham fremmede, og som han ikke i biblioteker og museer havde studeret med flid; dertil havde den mangeårige omgang med lærde og verdensmænd af de forskelligste nationaliteter udviklet hos ham en usædvanlig dannelse og menneskekundskab. Lidt efter lidt fandt hans mangesidige dygtighed anvendelse. Mens han ved universitetet rykkede op til det medicinske professorat og valgtes gentagne gange til rektor (1677, 1679 og 1686), blev han 1671 sin ungdomsven Peder Schumacher Griffenfelds efterfølger som bibliotekar ved kongens bibliotek, et embede, som han beklædte til sin død, i sine senere år dog kun nominelt, da andre vigtige forretninger optog hans tid. Det faldt i hans lod at flytte biblioteket til den bygning ved Christiansborg, hvor Rigsarkivet nu hører hjemme, og samtiden roste i stærke udtryk hans omhu for dets ordning og systematiske opstilling.

Allerede 1668 havde Worm fået befaling til at optage fortegnelse over indholdet af Kongens Kunstkammer, der for en stor del skrev sig fra hans faders museum, Museum Wormianum, hvis katalog Worm under sit ophold i Leiden havde besørget trykt, og 1673 fik han overtilsynet med Kunstkammeret. At Worm under disse forhold ikke fik megen tid til praktisk lægevirksomhed, er indlysende; end mindre blev det tilfældet, da han 1679 fik sæde i Højesteret, hvor han 1690 efterfulgte sin morbroder, gehejmeråd Michael Vibe, som justitiarius og ledede rettens arbejde med dygtighed og energi. Ikke nok hermed, også i Danske Kancelli blev han embedsmand ved 1684 at udnævnes til kancelliråd; 1687 blev han justitsråd, 1690 etatsråd og 1694 konferensråd; dette sidste var dog kun en titel. Endelig var han senest fra 1679 kongelig historiograf. At han kunne overkomme alle sine heterogene embeder er ufatteligt, selv om han i sine sidste år som den ældste professor ved universitetet var fritaget for at holde forelæsninger. Som medlem af konsistorium havde han stor indflydelse på universitetets forhold, og hans stemme gjaldt her som et orakel. Som så mange andre af den tids høje embedsmænd måtte han desuden arbejde i de mest forskellige kommissioner. I mange år sad han i bestyrelsen for hovedstadens vandvæsen, 1683 var han medlem af revisionskommissionen til undersøgelse af projektet til Norske Lov, 1685 blev det ham i forening med Ole Borch overdraget at revidere Peder Hansen Resens Atlas Danicus, og til de såkaldte kommissioner i slottets rådstue var han i sine senere år ofte kaldet.

Worms litterære virksomhed var, som man kunne vente det af en så optaget mand, kun ubetydelig. I manuskript har han som kongelig historiograf efterladt et annalistisk arbejde over Christian 4.s regeringstid (uddrag udgivet i Danske Samlinger for Historie, Topographi, Personal- og Literaturhistorie 2. række, bind 3). Den kostbare samling af nordiske, især islandske håndskrifter, som han for størstedelen havde arvet efter sin fader, gik til grunde ved Københavns brand 1728 i hans søns, Sjællands Biskop Christen Worms, bibliotek.

Hans private liv var lykkeligt. 6. november 1666 havde han ægtet Else Luxdorph, en søster til oversekretær Bolle Luxdorph, født 11. december 1647 og opdraget i Peder Hansen Resens hus. Hun fødte ham otte børn. I sine sidste år var Worm svagelig og nedbøjet af gigt og døde 17. marts 1704 i sin gård på Gammeltorv. Hans enke, der stiftede et legat til fordel for fattige i Ribe, hvortil hun under pesten 1711 var flygtet, som udtryk for sin taknemmelighed over, at hendes nærmeste var blevet skånet i den farlige tid, overlevede ham til 5. februar 1722.

Histograf, dr.med. i Padua, professor i fysik ved Københavns Universitet
1662, søn af Ole Worm.

Worm registrerede 1668-1670 Kunstkammeret og fra 1681 kendes fra hans
haXnd en fortegnelse over Christian 5.s guldmedaljer. 1671 kongelig
bibliotekar, 1673 overinspektør ved Det kongelige Kunst- og Modelkammer.

http://www.gladsaxegymnasium.dk/2/willum.htm

Histograf, dr.med. i Padua, professor i fysik ved K°benhavns Universitet 1662, s°n af Ole Worm.
Worm registrerede 1668-1670 Kunstkammeret og fra 1681 kendes fra hans hXnd en fortegnelse over Christian 5.s guldmedaljer. 1671 kongelig bibliotekar, 1673 overinspekt°r ved Det kongelige Kunst- og Modelkammer.


Sammen med Poul Vinding og Holger Jacobµus arbejdede Worm fra 1690 med den registrering af Kunstkammeret, der skulle resultere i "Museum Regium" 1696.


Udover sine museumspligter gjorde Worm ogsX juridisk karriere.

Familie/Ektefelle/partner: Else Christensdatter Luxdorph. Else ble født 11 Des 1647 , Fiskbæk, Viborg; ble døpt 17 Des 1647; døde 15 Feb 1722, Ribe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Forfatter, præsident

{geni:about_me} Kilde: Kurt Kermit Nielsen:
http://www.kkermit.dk/jyske-reg-%20forside.htm:

Jyske registre forside der også indeholder:
Kongelige bevillinger til ægteskab i forbundne led 1660 - 1670.

Anno 1668:
181 X 182

Mathias Worm, bevilling at vies i huset.
F3tius G a w, at vi nådig hafuer bevilget oc tilladt, så och bevilger och tillader, at os elschelig Mathias Worm, præsident udi vor købstad Ribe, och Margrethe Hemmer, afg sl Carsten Tønnesens, må uden foregående trolovelse, och lysning af prædike stolen, hjemme i huset sammen vies, dog at Kirken och dets betiente, samt skolen, fattige, och andre vedkommende, derover intet afgår, givet etc. Hafnia d 21 october 1668.




http://testing.lisaandroger.com/getperson.php?personID=I6405&tree=Sonja

Worm, Matthias, 1636-1707, Præsident, Digter, Søn af den berømte Prof. Ole W. og dennes 2. Hustru Susanne, Datter af Biskop Mads Jensen i Lund, fødtes i Kjøbenhavn 19. (29.?) April 1636.

Han blev Student 1654, tog theologisk Examen 1657 og tiltraadte s. A. en 11aarig Udenlandsrejse. 26. Juni 1657 blev han immatrikuleret i Leiden som stud. polit., 1660 var han i Oxford, Aaret efter i Paris og 3 Aar i Orleans, hvorhan blev Prokurator for den germaniske Nation, 1663 var han i Norditalien og Rom, og han vendte hjem over Tyskland 1667.

I Betragtning af hans gode Familieforbindelser og disse udbredte Studier, ved hvilke Faderens Ry vistnok har støttet ham, maa det undre, at han strax ved Hjemkomsten tog til Takke med Stillingen som første Borgmester i Ribe, hvilken der dog s. A. var tillagt Præsidenttitel ligesom i andre.

Dermed forbandt han et Kanonikat ved Domkirken og ægtede 1668 Margrete Ingeborg de Hemmer (f. 22. Sept. 1643 d. 10. Dec. 1723), Enke efter Borgmester Carsten Tønnesen. 1681 udnævntes han rigtignok til extraordinær Assessor i Højesteret og 1694 til Justitsraad, men blev i sit Embede W. var en yngre samtidig af Bording og en af de tidligste Lejlighedspoeter i den nys indførte Renæssancesmag.

Denne røber sig allerede i den mythologiske Udpyntning af hans utrykte religiøse Digte, mest opbyggelige Betragtninger knyttede til gammeltestamentlige Texter. Endnu tydeligere og langt stærkere end hos Bording er Indflydelsen fra de Schlesiske Digterskoler i hans Lykønskningsdigte til allerhøjeste Fødsels- og Festdage, især det store Digt ved Christian VXs Salving 1671.

Her finde vi allerede den stive og opstyltede alexandrinske Gang og den hyperloyale Tone, den , er affattet i den da moderne Balletform, om end næppe bestemt til Opførelse. Denne Hofpoesi fandt Naade for den lærde Konge Frederik IIIXs Øjne; men det gik med W. som med Bording: naar han kan følge sin Natur, viser det sig, at den jævne, gammeldanske, undertiden ret plumpe Tone er ham i Kjødet baaren og skaffer sig Luft gjennem den tillærte moderne Form, Alexandrineren og den tyske Ordbram.

Saaledes i og, et Par utrykte Satirer i Reformationstidens generelt og typisk moraliserende Aand mod Laster i Almindelighed og særlig mod Hoflivets Fordærvelse. Deres væsentlige Interesse have de ved Benyttelsen af gamle Ordsprogog Reminiscenser fra Dyrefabelen og Hans Tausens Vise om Sandheds Landflygtighed.

Rothe, Brave danske Mænd I, 447 ff. Nyerup og Rahbek, Den danske Digtekunsts Hist. III. Paludan, Renaissancebevæg. i Danm. Litt. S. 314. 357.

J. Paludan.

Familie/Ektefelle/partner: Margrethe Ingeborg de Christophersdatter Hemmer. Margrethe ble født 22 Sep 1643; døde 10 Des 1723. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/karrebaek2.htm:

Karrebæk kirke Sjælland:

Malet epitafium af Numsen Mathias og Marie Worm:

Mathias Numsen til Brus Farm Fuglebjerg Farm Salto

den 1670 majs, 1675 Løjtnant, 1677 ritmester, 1678 oberstløjtnant.

1685 var han oberst og chef for 2. Sjællandske rytter regiment.

1688 fik han våbenbrev.

1710 var han en generel krig kommissær, generalmajor 1711,

1717 hvid ridder og 1726 geheimeråd.

Med Marie Worm, fik han 8 børn, hvoraf tre døde som spæde.

Familie/Ektefelle/partner: Marie Olesdatter Worm, til Brusgaard, Galten Herred, Jylland, D. Marie (datter av Ole Willumsen Worm og Magdalene Petersdatter Motzfeldt) ble født 22 Aug 1649; døde cirka 1715; ble begravet 15 Mai 1715, I Holmens Kirke, København, hvor der er en Marmorbuste af Marie Worm. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med 28 Okt 1674, Akershus Slotskirke, Oslo, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Statholder i Norge,Geheimeraad.

{geni:about_me} Ditlev Wibe (født 1670, død 1731) var stattholder i Norge fra 1722 til 1731. Som stattholder tok han seg særlig av næringslivet, og ville også beskytte bøndene fra embetsmennene.

I 1699 ble han medlem av Det danske kanselli, og i 1708 ble han geiheimråd og medlem av Geheimekonseilet.

==Eksterne Lenker==
*[http://no.wikipedia.org/wiki/Ditlev_Vibe Wikipedia: Ditlev Wibe (Norwegian)]

Anne giftet seg med cirka 1690. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Karen Brems. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Peder Batta. Peder ble født cirka 1655; døde cirka 1719. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Margarethe Jochumsdtr. von Grabow. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Mette giftet seg med Hans Kyhn cirka 1683. Hans ble født cirka 1640; døde 14 Des 1698. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kaptein, Infanterikaptein

{geni:about_me} Kaptein

Familie/Ektefelle/partner: Marthe Olsdatter Pharo. Marthe (datter av Oluf (Ole) Jensen Pharo og Marthe Pedersdatter) ble født cirka 1667 , Trondheim, Sor-Trondelag, Norway; døde cirka 1740. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Petter Oxendorf. Petter ble født cirka 1665; døde cirka 1732. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Premierløytnant

{geni:about_me} Premierløitnant.

Han var den første musketer i Trondheimske nasjonale infanteriregiment.

Sønn av magistratpresident i Trondheim Andreas Christophersen Tønder (død 23. november 1696) og Karen Madsdatter Lund (død 20. mars 1698).

For mer informasjon les boken XDen trønderske slekt BullX av Jens Bull (side 37-38).

Kilder:

-Boken XDen trønderske slekt BullX av Jens Bull (1938), på grunnlag av N. R. Bulls stamtavle av 1886.

Familie/Ektefelle/partner: Margrete Heinrichdatter Bull. Margrete (datter av Heinrich Jørgensen Bull, Sogneprest og Anna Andersdtr. Holm) ble født cirka 1670; døde 10 Des 1712, , , , , skifte. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Byskriver i København, DK

Familie/Ektefelle/partner: Helena Dobbelsten. Helena ble født cirka 1670. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ole Knutsen Hammer. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Anna giftet seg med Jens Olsson 15 Sep 1680, Skogn. Jens ble født 30 Des 1643; døde cirka 1698; ble begravet cirka 1698. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Hun ble født klokken 9 om aftenen. [Lassen, Wilhelm: Biskop i Lund (1602-1637) Dr. Mats Jenssøn Medelfar's agnatiske descendenter af navn Wibe og Lund, side 13.]

* RESIDENCE: (yngste barn)
* BIRTH: 24 Sep 1663, Skogn, NT
* DEATH: Nov 1739, Trondheim

Inger giftet seg med Sebastian Christophersen Withe cirka 1684, Skogn. Sebastian (sønn av Christopher Sebastiansen Withe (White) og Else Lambertsdatter Balchenburg) ble født cirka 1656 , Sunndal, Møre og Romsdal, Norway; døde 20 Aug 1721, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway; ble begravet cirka 1721. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kaptein.

Kilde: nermo.org

Familie/Ektefelle/partner: Maria Olsdtr. Brix. Maria ble født cirka 1674; døde cirka 1767. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Gidsken giftet seg med cirka 1689. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Gidsken giftet seg med Johan Søfrensen Schielderup cirka 1692, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway. Johan (sønn av Søfren Hansen og Anna Pedersdatter Schielderup) ble født cirka 1660 , Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway; døde 9 Mai 1721, Skogn, Levanger, Nord-Trøndelag, Norway; ble begravet 23 Mai 1721, Skogn, Levanger, Nord-Trøndelag, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Kirsten giftet seg med Jens Thomesen Juel 24 Apr 1694, Skogn,Norway. Jens ble født cirka 1665 , Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; døde 9 Des 1727, Tingvoll, Møre og Romsdal, Norway; ble begravet 22 Des 1727, Tingvoll, Møre og Romsdal, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Oberstløytnant.

Kilde: nermo.org

Familie/Ektefelle/partner: Eleonora Sophie Petersdatter Dreyer. Eleonora ble født cirka 1675 , Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; døde 7 Feb 1758. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Niels Thomesen Juel. Niels ble født cirka 1665; døde cirka 1713. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kaptein.

Kilde: nermo.org

Mats giftet seg med Dorothea Whitte cirka Jan 1724, Trondheim,Norway. Dorothea ble født 2 Sep 1688 , Trondheim,Norway; døde 7 Mai 1765. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Christian Fredrik Rasmussen Ruberg. Christian ble født cirka 1675; døde 27 Apr 1721, Borgund, Ålesund, Møre og Romsdal, Norway; ble begravet 13 Mai 1721, Borgund, Ålesund, Møre og Romsdal, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Else giftet seg med Augustinus Evensen Meldal cirka 1725. Augustinus (sønn av Even Stensen Meldal og Gidsken Michelsdatter Schielderup) ble født 19 Okt 1694 , Tynset, Hedmark, Norge; døde 1 Feb 1777, Borgund, Møre og Romsdal, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Alt birth date: 9/30/1679
--------------------
Kaptein. Førte avdeling mot Armfeldt. Senere major.

Kilde: nermo.org

Familie/Ektefelle/partner: Karen Melchiorsdtr. Riber. Karen (datter av Melchior Andersen Riiber og Karen Andersdatter Schielderup) ble født 11 Feb 1694 , Frøya, Sør-Trøndelag, Norge; døde 15 Mai 1778, Stjordalen,Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Peder Pedersen Leth. Peder ble født cirka 1679 , Levanger, Nord-Trøndelag, Norway; døde cirka 1755, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Professor

Ole giftet seg med Drude Cathrine Foss 10 Des 1694. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Peder Sørensen Lemvig. Peder ble født cirka 1646; døde cirka 1710. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Biskop over Sjælland fra 1711 til sin død

{geni:about_me} Worm, Christen, 1672-1737, Biskop, var født i Kjøbenhavn
10. Juni 1672 og Søn af nedennævnte Justitiarius Villum W. 1686
kom han i Frue Latinskole, hvorfra han blev Student 1689. I sit
Hjem traadte han i Venskabsforhold til den lærde Islænder Arne
Magnussen (XI, 52) og fik Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med
hans kritiske Arbejde over Åre Frodes Islands Historie, hvoraf
han fik en Afskrift. I Foraaret 1692 tog han theologisk Examen
og opholdt sig derefter i Tranebjærg paa Samsø hos en lærd
Orientalist, Præsten Mads Iversen Vejle, indtil han i Slutningen af
Aaret blev Hører ved Frue Latinskole. 1692-94 holdt han en
Række Dissertationer ved Universitetet over jødiske Antikviteter.
Disse bleve 1744 optrykte i Venedig, hvilket maa tages som et
Vidnesbyrd om, at man endnu den Gang har betragtet dem som
staaende betydelig over de almindelige Universitetsdisputatser. 1694
gav Christian V ham Løfte paa et Professorat i Filosofi med senere
Oprykning i et theologisk Professorat, og 1695 disputerede han for
Professoratet. I Foraaret 1696 fuldendte han et Stridsskrift, hvori
han udførlig behandlede et Æmne fra Oldkirken: Sabellius og
hans antitrinitariske Vranglære. Skriftet, der udkom s. A. i
Frankfurt, vidnede om en ualmindelig Lærdom og fik en smigrende
Anmeldelse i Udlandet. Men her hjemme undrede man sig over,
at han i saa kort Tid havde kunnet tilegne sig en saa omfattende
Kundskabsmasse, og der var dem, der paastod, at det ikke var
hans eget, men den lærde Samsøpræsts Arbejde, han førte frem.
Hvorledes det forholder sig dermed, lader sig ikke oprede, men For at fortsætte sine Studier rejste W. til Udlandet. I Okt.
1696 opholdt han sig i Leiden, men rejste kort efter til England,
hvor han studerede i Oxford. Han stod i livlig Brevvexling med
Fr. Rostgaard (XIV, 337), som den Gang opholdt sig i Paris, og
maaske opmuntret ved Vennens Udgivervirksomhed, planlagde han
selv en Udgave af danske og islandske historiske Kildeskrifter.
Han begyndte med Udgivelsen af Aarbøger fra Esrom (Annales
Esromenses) og af Åre Frodes Islands Historie. W. kom saaledes
Arne Magnussen i Forkjøbet X en ikke ganske dadelfri Fremgangsmaade,
som maa skrives paa hans Ungdommeligheds Regning.
Han maa dog vistnok hurtig være kommet til Erkjendelse af, at
det var et Misgreb. Han standsede Udgivelsen, og de nævnte
Værker bleve aldrig fuldendte. Men Uheldet fulgte ham ogsaa
paa anden Maade i Oxford. Han havde paa et af Bibliothekerne
laant et Haandskrift, som han glemte at bringe tilbage 1697, da
han forlod Oxford og rejste til Wolfenbüttel. Her saa en af
Bibliothekarerne det hos ham og laante det, dog vel med
Forpligtelse til at sende det tilbage, som han ogsaa gjorde. Dette
blev nu udlagt, som om W. havde bortført det og pantsat det for
at komme ud over nogle økonomiske Vanskeligheder. Beskyldningen
kom paa en meget nærgaaende Maade frem i et Skrift,
som udkom 1737, W.s Dødsaar, og efter Samtidens Mening har
det sandsynlig fremskyndet hans Død.

I 1698 kom han tilbage fra Udlandet, men det Professorat,
der var stillet ham i Udsigt, fik han ikke. Han traadte derefter
over i praktisk Virksomhed, i det han 1699 blev Hjælpepræst hos
Præsten M. Henriksen Tistorph (XVII, 417) ved Nicolai Kirke og
efterfulgte ham som Sognepræst 1701. 1707 blev han Præst ved
Frue Kirke, Stiftsprovst og Provst over Sokkelunds Herred. I
disse Aar gjorde han sig særlig fortjent ved at virke for
Almueskolevæsenets Fremme. 1706 fik han oprettet Nicolai Kirkes danske
Skole, og 1707 stiftede han en lignende for Frue Sogn. 1710 blev
han Professor i Theologi og 1711 Sjællands Biskop. Da Kjøbenhavns
Fattigkommission, hvoraf han var Medlem, i Henhold til en
ældre Lov havde forbudt at give Almisse, kom han i Strid med
Stiftsprovst J. Lodberg (X, 353), som prædikede imod Loven og
ikke vilde bøje sig for Biskoppen, men skød Sagen umiddelbart
ind under Kongens Afgjørelse. Da denne faldt ud til Lodbergs Fordel, følte W. sin Myndighed krænket og klagede i en Samtale
med Kongen over denne Afgjørelse. Han var saa uforsigtig at
udtale, at paa den Maade kunde han ikke regere sine Præster, og
paadrog sig derved en skarp Irettesættelse af Kongen, der svarede:
«Regere, den Umage have vi ogsaa paataget os selv». 31. Okt.-7.
Nov. 1717 holdtes Jubelfest for Reformationen. W., der havde
forberedt den, prædikede selv 1. Nov. i Frue Kirke og holdt ligeledes
3. Nov. den latinske Festtale paa Universitetet. I øvrigt var
hans Stilling vanskelig og hans Indflydelse ikke stor, især efter
Oprettelsen af Missionskollegiet 1714, der paa egen Haand gjorde
Indstilling om forskjellige kirkelige Sager, som tidligere faldt ind
under Bispernes Afgjørelse. Den theologiske Professor H. Bartholin
(I, 560), der havde betragtet sig som selvskreven til at beklæde
Sjællands Bispestol, blev en af W.s mest ihærdige Modstandere.
Frederik IV havde 1724 nedsat en hemmelig Kommission, der
skulde undersøge Klager over Underslæb, som vare rejste imod
forskjellige højere gejstlige og verdslige Embedsmænd. Kommissionen,
der paa Grund af den Ed, som den afkrævede dem, der indkaldtes til
Forhør, kaldtes Bandekommissionen, vakte i høj Grad W.s
Forargelse. I en Samtale med Bartholin bebrejdede han ham, at
han havde aflagt den omtalte Ed, «som stred imod Guds Ord og
Naturens Lov». Han erklærede, at han selv aldrig vilde lade sig
tvinge til at aflægge den, og han udtalte som sin Overbevisning,
at der vilde blive mange Menedere. Bartholin var ikke sen til at
lade denne Udtalelse gaa videre til Kommissionen, og W. fik atter
en skarp Irettesættelse. Maaske var det i den Anledning, at han
optog sit bekjendte Valgsprog: «Per spinas ibo ocreatus (skal jeg
gaa igjennem Torne, tager jeg Støvler paa)». Dronning Anna
Sophie, som var stærkt interesseret i Kommissionens Undersøgelser,
var i det hele taget ikke velsindet over for W., der hørte til
Dronning Louises Parti. 1721 havde han holdt Ligprædiken over den
tilsidesatte Dronning og rost hende i høje Toner. Under Kjøbenhavns
Ildebrand 1728 brændte Bispegaarden med Stiftsarkivet og
W.s betydelige Bibliothek, der for en Del var en Arv fra hans
Farfader, den berømte Ole W. 1730 ledede han i sørgelige
Omgivelser Jubelfesten til Minde om den augsburgske Trosbekjendelse,
og 12. Dec. s. A. holdt han Ligprædiken over Frederik IV. Han
udtalte sig ret uforbeholdent om den afdøde Konge og rettede et
skarpt Angreb paa hans strænge Sabbathsforordning af 21. April
1730 og særlig paa Anvendelsen af Gabestokken. Angrebet gjorde sin Virkning. Kort efter ophævede Christian VI Loven. Den
Helligdagsforordning, Kongen senere udstedte, var noget mildere.
1731 kronede W. Christian VI og Sophie Magdalene.

Under den nye Regering blev hans Indflydelse paa Afgjørelsen
af egentlig kirkelige Sager endnu ringere, end den havde
været under Frederik IV. Derimod fik han rig Lejlighed til at gjøre
sin praktiske Dygtighed gjældende som Medlem af en Række
Kommissioner, hvori han var den, der trak Læsset. Saaledes fik
han 1731 Sæde i en Kommission, der skulde udarbejde en ny
Plan for Universitetets Virksomhed, og 1733 udvide des dens Virksomhed
tillige til at gjøre Forslag til Reformer i det lærde Skolevæsen.
1732-37 var han Meddirektør for Herlufsholm Stiftelse.
1736 holdtes Jubelfest til Minde om den danske Reformation,
Festen skulde forherliges ved Doktorpromotioner, og da der ved
Universitetet ikke var nogen Dr. theol., der kunde meddele Graden
til andre, fik W. Graden ved et kongeligt Diplom. Forud for
Festen forberedtes Konfirmationens Indførelse paa Forslag af Kongens
pietistiske Raadgivere J. Bluhme (II, 440) og J. Schrøder (XV, 308).
W. var den eneste af Landets Bisper, hvem der blev affordret
en Erklæring om Forslaget. Han udtalte sig meget forsigtig. Han
fandt Konfirmationen gavnlig og hensigtsmæssig, men frygtede for,
at den skulde svække Daabens sakramentale Betydning, og han
henstillede til Kongen at udsætte Indførelsen, for at Almuen forinden
kunde blive vejledet til Forstaaelsen af denne nye Kirkeskik,
saa at den ikke stillede sig uvillig over for den. Da der ikke
blev taget noget Hensyn til hans Erklæring, udgav han 1737
et lille Skrift om «Børnedaabens Fornødenhed og Konfirmationens
Nytte», hvortil han føjede: «Et velment Sendebrev angaaende den
gudelige Konfirmationsforretning», ligesom han ogsaa forfattede
Konfirmationsbønnen.

W. døde 9. Okt. 1737. 1699 havde han ægtet Christine Tistorph
(X 18. Jan. 1729), Datter af hans Formand ved Nicolai Kirke. X
Foruden de tidligere nævnte Skrifter har han udgivet en Række
Ligprædikener. Om Ligprædikenerne over Dronning Louise og
Frederik IV skal tilføjes, at den første ikke maatte udkomme i
Frederik IVXs Tid og den sidste ikke i Christian VIXs. De bleve
først udgivne 1747, og da, efter samtidige Vidnesbyrd, i en mil-
dere Form end den, hvori de vare holdte.

Zwergius, Siell. Clerisie I, 359 ff.
Nord. Tidsskr. f. Oldkynd. III, 101. 123 ff.
R. Nyerup, Luxdorphiana S. 333 ff.
Kirkehist. Saml. 5. R. II, 533 ff.
Personalhist. Tidsskr. 3. R. II, 96 ff.

S. M. Gjellerup. (Bricka, Dansk biografisk leksikon)

Christen giftet seg med Christine Tistorph cirka 1699. Christine ble født cirka 1675; døde 18 Jan 1729. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Christian Bollesen Luxdorph. Christian ble født 4 Feb 1684; døde 26 Jun 1726. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Jytte giftet seg med Christian Frederik de Berregaard, til Kjølbygaard, Vesløsgård og Borreb cirka 1721. Christian ble født 26 Okt 1683 , Tisted; ble døpt 30 Okt 1683 , Thisted Kirke, Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} lektor, konsistorialassessor

Oluf giftet seg med Karen Knob 31 Aug 1706, Århus Domsogn. Karen ble født 23 Mai 1682 , Århus; døde cirka 1750. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Forfatter, kancelliraad, justitsraad

{geni:about_me} Kilde: Gyldendals Store Danske:

Carsten Worm, 28.3.1676-7.11.1750, forfatter. Født i Ribe, død sst., begravet sst. W. blev student 1693 fra Ribe og fik sin fars embede 1700. Han efterlod betydelige legater til byen og de fattige og en samling bøger til den lærde skole. Fra hans studietid i Kbh. stammer to arkæologiske disputatser (Defaba Pythagorica, 1696, De capitis diminutione, 1697). Foruden en utrykt tale på Christian Vs fødselsdag (1699) og et ligeledes utrykt digt om Frederik IVsregering (1721) og efterladte samlinger til et heraldisk leksikon har han, så vidt vides, kun skrevet den oversættelse af Nicolas Boileau-Despréaux' satirer, til hvilken hans navn er knyttet. Han udgav først til prøve den 5. satire om adelskab (1718) med den franske tekst vedføjet og noter efter den store udgave der året forud var kommet i Amsterdam. 1723 kom de seks første satirer trykt med latinske bogstaver. 1724 fulgte den 7., 8. og 9. satire, 1726 den 10., 1727 den 11. En ny udgave med fortale af J. E. Gunnerus kom 1757 (den har en tilføjet oversættelse af den 12. satire). Oversættelsen blev af en anmelder i de wielandske lærde tidender rost for sin forfatters "galante pen" og "deksteritet", den mentes at "fyldestgøre de fleste af nationens begærlighed". Dens fortjeneste ligger dels i dens nøjagtighed, den følger originalen vers for vers, dels i dens bestræbelse for at udtrykke sig i et rent og gennemsigtigt dansk.


Familie:

Forældre: præsident Matthias W. (1636-1707) og Margrethe I. de Hemmer (1643-1723). Gift 1. gang 11.12.1703 med Cathrine Endorph, død 1705 (gift 1. gang med amtsinspektør Johan Muller), d. af Niels E. til Endruplund. Gift 2. gang 5.10.1707 med Christiane Marie Foss, født 3.4.1684, død 9.11.1750, d. af læge, kancelliråd Jens F. (1629-87) og Anne M. Svane (1654-1737).


Udnævnelser:

Kancelliråd 1707. Justitsråd 1731.

31-10-2011 Tilføjet af Jette Husum Rosborg

Carsten giftet seg med Cathrine Nielsdatter Endorph 11 Des 1703. Cathrine døde cirka 1705. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Carsten giftet seg med Christiane Marie Foss 5 Okt 1707. Christiane ble født 3 Apr 1684; døde 9 Nov 1750; ble begravet 17 Nov 1750, Ifølge Ribe Domsogns kirkebog. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Susanne giftet seg med Søren Nielsen Seerup cirka 1707. Søren (sønn av Niels Jørgensen Seerup og Else Sørensdatter Vedel) ble født 27 Mar 1654 , Ribe; ble døpt 2 Jun 1654 , Ribe; døde 9 Mar 1736. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Generalmajor, overkrigssekretær, feltmarskal m.v..

{geni:about_me} Portrætfoto: Kilde: www.finnholbek.dk:

Coat of arms - von Numsen:

Et af rødt og guld firdelt skjold, i hvis 1. og 4. felt en hjelm med 3 guld plumager, 2. og 3. felt et grønt laurbærtræ; på den kronede hjelm 5 røde standarter med hvidt kors: Slægten er aldrig blevet optaget i adelig stand, men de høje embeder den har beklædt, samt dens slægtskabsforbindelser gør at den har været regnet for adelig. Uddøede på mandesiden 1811.

Notater: 1701 kornet ved 2. sjællandske rytter-regiment, da i Holland, 1703 løjtnant, 1706 kaptajn ved hertugen af Würtemberg-Oels' dragon-regiment, 1712 ritmester ved livgarden til hest, 1717 virkl. major og karakter oberstløjtnant af garden samt kararkter oberst af kavalleriet, 1723 chef for 1. jyske rytter-regiment, 1728 generalmajor, 1731 hvid ridder, 1735 generalløjtnant, 1740-1746 overkrigssekretær og deputeret i landetatens generalkommissariat, 1746 virkl. general af kavalleriet, 1748 blå ridder, 1750 l'union parfaite, samme år kommandant i København og samme år feltmarskal.

Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1906:332.

Michael giftet seg med Margrethe Marie Thomasine Ingenhaef 18 Des 1725, Christiansborg Slotskirke, København. Margrethe ble født 8 Mar 1705; døde 8 Okt 1776. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dansk officer, generalmajor, hvid ridder, generalløjtnant m.v..

Familie/Ektefelle/partner: Sophie Hedevig von der Maase. Sophie ble født cirka 1699; døde 18 Feb 1739. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Povel Wisløff. Povel ble født cirka 1688; døde cirka 1758. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://home.loqal.no/~kjelle/a9.htm#i806

Familie/Ektefelle/partner: Mette Lossius. Mette ble født , Kvikne; døde, Trondheim. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0026/g0000049.html#I17792

Karen Sofie KYHN

____ - 1742

* RESIDENCE: Bosatt i Kristiania. Ugift

* BIRTH: (usikker mor)

* DEATH: 1742, Kristiania

Notater:

{geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0025/g0000049.html#I17791

Anna von Barn KYHN

ABT 1685 - 28 Mar 1760

* RESIDENCE: 29 Mar 1760, Skifte i Christiania. Ugift

* BIRTH: ABT 1685, ? (usikker mor)

* DEATH: 28 Mar 1760, Christiania

Notater:

{geni:occupation} Vice-Admiral

Michael giftet seg med Mette Marie Rahbek 26 Sep 1740, Udesundby præstegård. Mette døde 27 Apr 1744. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Michael giftet seg med Sophie Elisabeth Bentzom cirka 1744. Sophie ble født 11 Jun 1706 , København, Denmark; døde 9 Feb 1769, København, Denmark; ble begravet 17 Mar 1769, Holmens kirkes kapel,København, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Benedicte giftet seg med Søren Hansen Hagerup cirka 1710. Søren (sønn av Hans Hansen Hagerup og Ellen Eilersdatter Schøller) ble født cirka 1684 , Kvernes, Møre og Romsdal, Norge; døde cirka 1735, Ås, Akershus, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kaptein

Familie/Ektefelle/partner: Maren Clausdatter Parelius. Maren (datter av Claus Olsen Parelius og Margretha Jacobsdatter Richard) ble født cirka 1702 , Sparbu, Norway; døde cirka 1782, Østby i Stod. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Oberst

Henrik giftet seg med Frederica Tangen cirka 1760. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Henrik giftet seg med Karen Hansdatter Volqvartz 1 Mai 1737. Karen ble født cirka 1715; døde 24 Apr 1759. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Hans giftet seg med Barbara Margrete Ludvigsdtr. Munthe cirka 1725. Barbara (datter av Ludvig Christopher Christophersøn Munthe og Karen Iversdatter Iversdtr Leganger) ble født cirka 1700 , Vik, Sogn Og Fjordane, Norge; døde 31 Jul 1753, Gloppen. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

* BIRTH: 4 Aug 1689, Trondheim
* DEATH: 28 Dec 1726, Fosnes Prestegård, Namdalen

Notater:

{geni:about_me} Hun kaldes Else With i Hans Hyldbakk's bok

Familie/Ektefelle/partner: Elen Jensdatter Ausborg. Elen døde cirka 1743. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} 1719: cand. th.
xxxx: Kap. i Tingvoll
xxxx: sogneprest til Huløer (Hvaløerne)
1733: sogneprest Vang, Hedemark

1719: Cand. theol. f. i Trondhjem 28.7.1695. Eks. 4.12.1719 haud illaud X 22.12.1719 laudabilis. Vil snart gjense sin fødeegn.[1]

1721: Søker Borgund sogneprest emb. hr. Raphael Juel capell. i Tingvold. paaberaaber sig at have fuldt lector Thomas von Westen paa hans misjonsreise i Finnmarken og ellers haver de beste caracterer til attestat og demiss.[2]

1733: Hr. Raphael Lund tidl. sogneprest til Huløer, kallsbrev som sogneprest til Vang, Hedmark.[3]

1742: Døde 142, Hr. Peder Dohn utnevnt i hans sted 6.10.1742.[4]

Avd. sogneprest Raphael Lund Juel, bev. ang. hans liks begravelse. Tillatelse til å la det stå ubegravet i 3 uker.[5]

Andre opplysninger:

Død 1742 som sogneprest til Vang, Hedm.[6]

1737: Hos ham opholder seg Helleborg Dop, ugift, 36 år, dtr. av prosten hr. Johan Dop.[7]

1742/45: Skifte etter hr. R. L. J., han etterlot seg enke, Hilleborg Omsted, og en sønn Hans Juel. Moren ble oppnevnt som formynder for ham.[8]

1751: 19.1.1751 hr. Peder Doon ang. skiftebrev etter afg. Raphael Juels enke sluttet 16.4.1751

Notater:

{geni:occupation} Kremmer

Notater:

{geni:occupation} Prest

{geni:about_me} 1724: Confirmert Trondheim
1724: Ditlovius Canutus, født 16. oktober 1703 [1] på Ytterøy, sønn av sogneprest hit og senere til Tingvoll, Jens Thomesen Juel. Eksamen 1.5.1724 haud illaud. X 28.7.1724 haud illaud. Vil dra bort til Tingvoll.

Notater:

{geni:about_me} Hører ved katedralskolen i Trondheim.

Født i Trondheim i april 1696. Eksamen 18.10.1717 laudabilis X 18.11.1717 laudabilis. Døde 1732 som hører ved katedralskolen i Trondheim.

Familie/Ektefelle/partner: Knud Nielsen Leem, 1697. Knud (sønn av Niels Knudssøn Leem og Anna Danielsdatter Bugge) ble født cirka 1697 , Haram; døde cirka 1774, Trondheim. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Maren Carstensdatter Diurhuus. Maren ble født cirka 1732; ble døpt 7 Jan 1732. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christense giftet seg med Henrich Christopher Christopher Sommerschild 18 Jul 1723. Henrich (sønn av Peter Henrich Sommerschiel og Birgitte Maria Catherine von Krogh) ble født cirka 1722 , Flåhammer i Lyster; døde 22 Jul 1803, Overhalla, Nord-Trondelag, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kilder:

Erlandsen: Geistligheden i Trondhjems Stift (Chria. 1844-55)
Wilhelm Lassen: Biskop i Lund (1602-1637) Dr. Mats Jenssøn Medelfar's agnatiske descendenter af navn Wibe og Lund (Chria. 1901), s. 59

Notater:

{geni:about_me} Vilhelm Lemvig


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Gå til: navigation, søg


Vilhelm Lemvig (8. juni 1690 X 20./21. juni 1768 i København) var en dansk søofficer.

Han var søn af etatsråd Peder Lemvig og Maren Worm, blev underløjtnant i Flåden 1709, premierløjtnant 1711, kaptajnløjtnant 1714, kaptajn 1716 og kommandørkaptajn 1719. År 1712 var han som chef for snaven Snarensvend underlagt viceadmiral Christen Thomesen Sehested og kæmpede ved Rygen med den svenske kommandør Hencks skibe. Året efter blokerede han fæstningen Wismar og erobrede på hjemrejsen en svensk snav. 1716 som chef for stykprammen Hjælperen (senerelinjeskibet Laaland) deltog han i Tordenskiolds angreb mod den svenske transportflåde i Dynekilen (8. juli). 1718 kæmpede han som chef for fregatten Pommern i Kattegat med et svensk orlogsskib, som han jagede ind til Marstrand, og gjorde derefter en del priser. 1728 gjorde Lemvig tillige med søofficererne Frederik Hoppe og Ulrik Frederik Suhm modforestillinger til Admiralitetet angående de alt for knappe hvervingspenge, hvormed kompagnicheferne var aflagt. Dette skridt X ihvorvel berettiget X tog Frederik IV dem meget unådigt op; uden rettergang eller dom afskedigedes de alle 3, men blev ved Christian VI's tronbestigelse genindsat i nummer (1730).

Lemvig, der efter sin lange krigstjeneste led af gigt og podagra og imidlertid var flyttet på landet ved Birkerød, foretrak dog at blive i ro, hvorfor han året efter tog sin afsked med schoutbynachts karakter, hvilken endog 1747 forhøjedes til viceadmirals karakter. Han døde natten mellem 20. og 21. juni 1768 under et besøg i København.

Lemvig blev 1731 gift med Elisabeth Muhle Lemvig, f. With (død 12. juni 1758), enke efter konfessionarius Christian Lemvig. Hendes ægteskab med Vilhelm Lemvig var barnløst.



IGI: Birth: 08 JUN 1690 , , Denmark Death: 20 JUN 1768 Father: Peder Lemvig Mother: Maren Worm

Marriages: Spouse: Elisabet Mule With Marriage: 10 JUL 1731 , , Denmark


Bricka:
Lemvig, Vilhelm, 1690-1768, Søofficer, Søn av Etatsraad Peder L. og Maren Worm, fødtes 8. Juni 1690, blev Underlieutenant i Flaaden 1709, Premierlieutenant 1711, Kapitajnlieutenant 1714, Kapitajn 1716 og Kommandørkapitajn 1719. XAar 1712 var han som Chef for Snaven «Snarensvend» underlagt Viceadmiral Sehested og kæmpede ved Rygen med den svenske Kommandør Hencks Skibe. Aaret efter blokerede han Fæstningen Wismar og erobrede paa Hjemrejsen en svensk Snav.1716 som Chef for Stykprammen «Hjælperen» (senere Linjeskibet «Laaland») deltog han i Tordenskjolds Angreb mod den svenske Transportflaade i Dynekilen (8. Juli). 1718 kæmpede han som Chef for Fregatten «Pommern» i Kattegat med et svensk Orlogsskib, som han jagede ind til Marstrand, og gjorde derefter en Del Priser. 1728 gjorde L. tillige med Søofficererne Fr. Hoppe og U. F. Suhm Modforestillinger til Admiralitetet angaaende de alt for knappe Hvervingspenge, hvormed Kompagnicheferne vare aflagte. Dette Skridt X ihvorvel berettiget X tog Frederik IV dem meget unaadig op; uden Rettergang eller Dom afskedigedes de alle 3, men bleve ved Christian VIXs Tronbestigelse gjenindsatte i Nummer (1730). L., der efter sin lange Krigstjeneste led af Gigt og Podagra og imidlertid var flyttet paa Landet ved Birkerød, foretrak dog at blive i Ro, hvorfor han Aaret efter tog sin Afsked med Schoutbynachts Karakter, hvilken endog 1747 forhøjedes til Viceadmirals Karakter. Han døde Natten mellem 20. og 21. Juni 1768 under et Besøg i Kjøbenhavn. X L. blev 1731 gift med Elisabeth Muhle Lemvig, f. With (d. 12. Juni 1758), Enke efter Konfessionarius Chr. L.Hendes Ægteskab med V. L. var barnløst.

Kbhvns Adr. Compt.s Efterretn. 1768, Nr. 85.

C. With.

Dansk biografisk lexikon X

Gravlagt:
{geni:event_description} Viceadmiral Lemvigs begravelse i Schiønnings dagbog:

Den 25. juni 1768. Blev i parolen i dag kommanderet til at være ældste sekondmarechal ved viceadmiral Lemvigs ligbegængelse, den anden var kaptajnløjtnant Thaae, kaptajnerne Seyfart og Ellebracht var premiermaechaller. Gik i morges kl. 9 til Frederiksberg var inde igen kl. 1½.

Den 27. juni 1768. Var jeg og Thaae i Sørgehuset for at faa liste paa de som skulle bedes til at følge liget.

Den 28. juni 1768. Kørte vi begge om i admiral Hoppes vogn med topper om formiddagen for at indbyde de følgende. Nogle af de, som kunne køre med seks heste, spurgte om de skulle have samme, hvortil jeg svarede je. I sær syntes det gehejmeraad Bjerregaard ville været fri derfor. Men jeg svarede at alle de andre uden tvivl med seks. Famlien ønsket at se admiral Lemvig begravet med alle de militære honeurs ham kunne tilkomme, da han havde haft en maleur i etaten. Frederik d. 4. havde uden aarsag kasseret ham tillige med 2de andre, de fik vel alle tre tilfredsstillese igen ved Christian d. 6.s regeringstiltrædelse, men Lemvig som ikke havde ndig at tjene tog dog af misfornøjelse straks efter sin afsked, og nu i mange aar havde boet ti Birkerød paa sin lystgaard, uden at komme til byen. I rolleren stod han for inderste eller husmand. Admiral Hoppe var hans svoger.

Den 30. juni 1768. Var som marchal ved ligbegængelsen, som skete om eftermiddagen kl. 4½ i Frue Kirkes Kapel. Liget havde kommandostav og kaarde paa kisten som sædvanlig. Kaptajnløjtnant Ziervogel og Hauch var husmarchaller og havde vagt ved liget i huset. Kommandørkaptajn B. Grotschilling bar kommandostaven, der var fløjel med fuldgaloner paa enderne og laa paa en rød fløjelspude med sølvgaloner paa. Liget stod paa en forhøjning saa vel ligvognen, som den kommandostaven var i, saa og de to vogne hvori marchallerne var, hver med med seks heste for, som og alle deres, der kunne køre med seks heste, saa at suiten var meget lang, for det meste af smukke, vælige og springende heste, der syntes vanskelig nok at lade sig styre. Ligbærerne var kaptajnløjtnanter, men i mangel af samme var og en del premierløjtnanter. De første var Stockfledt, Neuspitzer, Günthelberg, Thura, Kruse, etc. Vi blev straks i sørgehuset opvartet med kaffe, the, konfekturer. I kapellet ved bagravelsen tog jeg kaarden af kisten, stak samme ind i skeden og leverede den til en sergant, som den blev foræret til. Vi blev alle fra Grotschilling af, som havde været i tjeneste ved begravelsen 19 officerer inviteret til et prægtigt aftensmaaltid til marchels, men hvor der og var andre. Kanonskud ved begravelsen var ikke bleven begæret.

Blev i dag i parolen kommanderet til at sidde i Combinerede Ret i juli maaned.

Notater:

{geni:about_me} Luxdorph, Bolle Willum, 1716-88, Gehejmeraad,
Søn af Oberst Christian L. (d. 1726) og Susanne
Magdalene f. Worm (f 1735), blev født i Bispegaarden i Kjøbenhavn
24. Juli 1716. Han blev opkaldt efter sin Bedstefader paa fædrene
og mødrene Side. Biskop Christen Worm, i hvis Bolig han blev
født, var hans Morbroder. Hans Fader deltog med Ære i Krigene
under Frederik IV, men døde allerede, før Sønnen var fyldt 10 Aar. Moderen tog som Enke fast Ophold paa Hovedgaarden
Mørup (ved Ringsted), som Familien ejede; men
Indkomsterne vare kun smaa. 2 Tredjedele heraf
anvendte hun paa Sønnens Opdragelse; med den lille
Rest bestred hun sine egne Udgifter og betænkte
fattige. Der herskede den inderligste Fortrolighed
mellem Moder og Søn. 7 Aar gammel fik han til
Lærer den senere Provst Holger Rørdam (d. 1783), som
underviste ham i 7 Aar, og til hvem han i hele sin
Livstid følte sig inderlig knyttet i Taknemmelighed
og Hengivenhed. 1733 blev han privat dimitteret til
Universitetet og begyndte efter Moderens Ønske at
studere Lovkyndighed; men samtidig fordybede han sig
i Læsningen af Oldtidens klassiske Digtere, baade
de latinske og græske. Allerede det følgende Aar
(1734) blev han ansat som Sekretær i danske Kancelli,
og som saadan tilfaldt det ham ogsaa efter Omgang
at føre Protokollen i Højesteret. 1738 blev han
Vicelandsdommer i Sjælland. Begge Stillinger vare
ulønnede, og hans Indkomster af Mørup, som han havde
overtaget efter Moderens Død, kun smaa. Men her i
Barndomshjemmet viede han al sin Fritid til litterære
Sysler og studerede sine kjære Oldtidsdigtere. Kun
faa Fordringer stillede han til Livet; men en
ulykkelig Ildsvaade 1743 lagde hans Gaard i Aske;
al den indbjærgede Sæd blev et Rov for Luerne, og
truende Fattigdom stod for ham. Imidlertid blev
han 1744 Assessor i Højesteret, og
14. Juli 1748 ægtede han Anna Bolette de Junge,
Datter af Konferensraad Severin de J. (VIII, 619). Hun
bragte ham ikke Midler; men med hende levede han et
sjælden lykkeligt, dog barnløst Ægteskab i 36 Aar;
hendes Død (14. Juni 1781) voldte ham den dybeste
Hjærtesorg og knækkede hans Livsmod. Som Dommer
vandt L. hurtig Anerkjendelse for sin Skarpsindighed
og store Samvittighedsfuldhed, og da Stillingen
som Generalprokurør blev ledig 1749, vandt det
almindeligt Bifald, at dette ansvarsfulde og vigtige
Embede overdroges ham. Mangfoldige Erklæringer,
hvorefter Regeringen afgjorde Sagerne, skyldes
ham, og de bedste af hin Tids Forordninger har han
konciperet. 1753 blev han Maitre des requêtes, og en
omhyggeligere, retfærdigere Mand til dette møjsomme
Arbejde kunde næppe findes. Han varetog Embedet
til Maj 1771, men var imidlertid nogle Maaneder i
Forvejen bleven Deputeret i danske Kancelli. Dettes
1. danske Departement blev ham underlagt, og 1773 blev
han 1. Deputeret i Kancelliet. 1760 var han bleven
Etatsraad, 1766 Konferensraad, 1774 hvid Ridder og
tog til Devise: «In spe, qviete fortis»; 1777 Gehejmeraad. Saaledes beklædende en af de vigtigste Embedsstillinger
i Landet og paaskjønnet med de største Æresbevisninger
oplevede han sit 70. Aar. Da tilstødte ham et ulykkeligt Fald,
som længe holdt ham til Sygesengen. Heftige Anfald af Kolik
foruden Podagra røvede ham yderligere Arbejdskraft. Han havde
skrevet sin Begjæring om Dimission-, men forinden den afsendtes,
udløste Døden ham, 13. Avg. 1788.

Foruden sin egentlige Embedsvirksomhed, i hvilken han under
de forskjellige Regeringer til enhver Tid vidste at hævde sin høje
Anseelse, var L. Medlem af en betydelig Række særlige Regeringskommissioner;
bl. m. a. skal her blot peges paa hans Arbejde i
den store Landbokommission, i hvilken hans Betænkning over
Forslaget om Stavnsbaandets Ophævelse fik væsentlig Betydning. Han
sad ogsaa i Kommissionen, som paadømte Struensees Sag. I flere
af Tidens celebre Retstrætter gjorde hans Indlæg, naar Kommissorium
var sat, ogsaa Udslaget. Det var saaledes en indgribende
og vidtrækkende offentlig Virksomhed, L. udøvede i mere end 30
Aar. Undertiden klagede man vel over hans Langsomhed til at
træffe Afgjørelser; dog denne fremgik ikke af Uvirksomhed, men
nødvendiggjordes ved hans omhyggelige Drøften af Sagens
forskjellige Sider og af hans udprægede Retfærdighedsfølelse.

L.s store Embedsgjerning bevirkede dog ikke, at han derover
glemte Muserne. Sin Kjærlighed til Digtekunsten lagde han for
Dagen fra tidlig Ungdom. Han søgte at virke for dansk Poesi
ved sin «Samling af smukke danske Vers» (1742). I Udgaven 1769
af T. Reenbergs «Poetiske Skrifter» har L. ogsaa stor Del, og han
skrev Anmærkningerne dertil. Blandt hans egne poetiske Arbejder
har hans berømte Satire «Tossernes Lyksalighed», indrykket i
2. Stykke af «Forsøg i de skjønne og nyttige Videnskaber» (1764),
og som ender med de ofte citerede Ord: «Lyksalig Claus, der har
en Hjærne, der er tom!», vundet mest Udbredelse. I Haandskrift
(Ny kongl. Saml., 4°, Nr. 830 c) haves en Samling danske Digte af ham.
Ellers benyttede han mest det latinske Sprog til sine Vers. Da det
nys stiftede svenske Vitterhedsakademi udsatte en Præmie for det
bedste latinske Digt om Carl Gustavs Tog over Bæltet, vandt L.
Prisen (1755). Det er i Forbindelse med et Digt om Musikkens
Oprindelse («De origine musices») og adskillige latinske Oversættelser
af Pope, Klopstock o. fl. indrykket i et Bind «Carmina» (1775;
2. forøgede Udg. 1784), som indledes med hans Avtobiografi. Af
Holbergs Vittighedsværker var han stor Ynder, og han har væsentlig Andel i Kvartudgaven af «Peder Paars» (1772), hvortil han skrev
Forerindringen. Moliére, Corneille og Voltaire vare hans Yndlingslæsning,
men med Shakspeare kunde han ikke forsone sig. Han
var en af Stifterne af «Selskabet til de skjønne og nyttige
Videnskabers Forfremmelse» og øvede ogsaa gjennem dette Selskab en
betydelig Indflydelse paa sin Tid som Smagsdommer. Dog ikke
blot Poesien fængslede ham. Han drev ogsaa historiske, sproglige
og retsvidenskabelige Studier. I Videnskabernes Selskabs Skrifter
findes flere Afhandlinger af ham om det danske Møntvæsen i ældre
Tid og Rettelser og Tillæg til Osterson Weyles «Glossarium». Han
deltog ligeledes i Redaktionen af Selskabets historiske Almanakker.
Medlem blev han 1750 og ved Hielmstiernes Død 1780 Selskabets
Præsident, hvilken Stilling han beklædte til sin Død; men hans
Indflydelse paa Selskabet har i øvrigt næppe været stor. Allerede
1746 var han bleven optaget i Selskabet for Fædrelandets Historie og Sprog.

Med Landets bedste Mænd plejede L. Venskab og fortrolig
Omgang. Hielmstierne, Suhm, Langebek hørte til hans nærmeste
Kreds. Strax efter sit Bryllup havde han solgt Mørup og havde
til sin Død en tarvelig Familielejlighed i Snaregade i Kjøbenhavn.
En stor Del af Aaret opholdt han sig paa en lille Gaard, han havde
kjøbt i Nærum, hvor Landvæsen og Havedyrkning fængslede hans
Interesse. Her fra gjordes der stadige Besøg til Suhm i Øverød,
Hielmstierne paa Kaningaarden og Langebek paa Springforbi;
Afstandene vare ikke store. Gudstjenesten om Søndagen forsømte
han aldrig, hverken i Byen eller paa Landet, og ved sin Hjemkomst
nedskrev han udførlig Dispositionerne i de hørte Prædikener
i sine Skrivkalendere. Disse begyndte han at føre 1745 X i
Begyndelsen paa Fransk og efter Konferensraad v. Støckens
Exempel X og vedblev dermed til et Par Dage før sin Død. De ere
endnu bevarede (1745-69 paa det st. kongl. Bibi. med Undtagelse
af 3 Aargange paa Universitetsbibl., 1770-88 i Rigsarkivet) og
indeholde foruden detaillerede Familienotitser højst interessante
Optegnelser om Dagens Begivenheder og Tidens politiske og
litterære Forhold. Kalenderne ere vel delvis flittig benyttede af
historiske Forfattere, men fortjente at offentliggjøres ved Trykken
udtogsvis i Sammenhæng. Ved disse Optegnelser kan man ogsaa
forfølge L.s mangeartede Læsning og høre hans Domme over det
læste. Han besad en fortrinlig og kostbar Bogsamling, en af de
største og mest udsøgte Privatsamlinger i Kjøbenhavn. I mange af Bøgerne skrev han historiske og litterære Efterretninger, og
adskillige af disse ere som «Luxdorphiana eller Bidrag til den
danske Litterærhistorie, uddragne af L.s efterladte Samlinger»
udgivne af R. Nyerup 1791. Fra hans Bibliothek ere mangfoldige
litterære Sjældenheder og righoldige Rækker af Flyveskrifter gaaede
over til de offentlige Samlinger.

Af Ydre var L. højst uanselig: lille, noget skjæv, grove Ansigtstræk,
overordentlig nærsynet; dertil en haard og ikke behagelig
Talestemme. I Klædedragt paafaldende tarvelig. Hans Temperament
var tungsindigt-rugende; men ved Samtale frembød han megen
tør Humor og kunde være skarp vittig. Fremherskende i hele hans
Færd vare oprigtig Gudsfrygt, Trofasthed og et ædelt, varmt Hjærte.

Minerva 1790, I, 136 ff.
C. F. Jacobis Saml. Skrifter S. 109 ff.
Molbech, Videnskabernes Selskabs Hist. S. 269 f.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. II, 114 ff.
Hist. Tidsskr. IV, 295 ff.
Nyerup, Lit. Lex.

A. Jantzen i Dansk Biografisk leksikon

Notater:

{geni:occupation} Dansk godsejer, gehejmeråd, amtmand og højesteretsassessor

{geni:about_me} Kilde: Wikipeida:
Villum Berregaard:

Villum Berregaard (2. januar 1717 på Antvorskov Slot X 1. december 1769 i København) var en dansk godsejer, gehejmeråd, amtmand og højesteretsassessor.

Han var en søn af konferensråd Christian Berregaard til Kølbygård, Borreby m.v. og Jytte f. Worm, blev 1736 hofjunker, samme år kommitteret i Kammerkollegiet, 1739 justitsråd, 1741 amtmand i Korsør og Antvorskov Amter, 1745 etatsråd, 1749 konferensråd, samme år kammerherre, 1751 deputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet, 1753 tilforordnet i Højesteret, 1759 direktør for «de fattiges Væsen», fik 1761 ordenen lXunion parfaite, blev 1763 deputeret i Økonomi- og Kommercekollegiet, samme år Ridder af Dannebrog, 1767 1. kommissarius i Extraskattekommissionen, samme år gehejmeråd og 1769 justitiarius i Højesteret, men døde 1. december samme år.

Han opførte 1766 Kølbygårds nu nedrevne hovedbygning.

Han blev 27. november 1749 i Slagelse gift med Beata Antonia Augusta rigsgrevinde af Reuss-Lobenstein (6. april 1723 i Halle X 19. november 1797 i Slagelse), en datter af grev Henrik XXIII af Reuss-Lobenstein (1680-1723) og rigsfriherreinde Beate Henriette von Söhlenthal (1696-1757). Svigermoderen overtog godsejerne efter hans død.
Han er begravet i Thisted Kirke. Der findes et portræt af ham malet af Georg Mathias Fuchs 1769 (i familieeje).

Kilder:
X Georg Kringelbach, XVillum BerregaardX, i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887X1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

15-10-2011 Tilføjet på geni af Jette Husum Rosbrog

Artikeln i Dansk biografisk leksikon är som följer:
Berregaard, Villum, 1717-69, Gehejmeraad, en Søn af
Konferensraad Christian B. til Kjølbygaard, Borreby
m. v. og Jytte f. Worm, fødtes 2. Jan. 1717,
blev 1736 Hofjunker, s. A. Kommitteret i
Kammerkollegiet, 1739 Justitsraad, 1741 Amtmand i
Korsør og Antvorskov Amter, 1745 Etatsraad, 1749
Konferensraad, s. A. Kammerherre, 1751 Deputeret
i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet, 1753
Tilforordnet i Højesteret, 1759 Direktør for «de
fattiges Væsen», fik 1761 Ordenen lXunion parfaite,
blev 1763 Deputeret i Økonomi- og Kommercekollegiet,
s. A. Ridder af Danebrog, 1767 1. Kommissarius i
Extraskattekommissionen, s. A. Gehejmeraad og 1769
Justitiarius i Højesteret, men døde 1. Dec. s. A. Han
blev 27. Nov. 1749 gift med Beata Antonia Augusta
Rigsgrevinde af Reuss-Plauen (f. 6. April 1723 d.
19. Nov. 1797), en Datter af Henrik XXIII af Reuss.

G. Kringelbach.

Notater:

{geni:occupation} Dansk faglitterær forfatter og rektor

{geni:about_me} Profilfoto:
Jens Worm. Oliemaleri 1758 af Andreas Brunniche. Tilhører Horsens Statsskole, Originalens størrelse: 78,5 x 62 cm. A. Ratnowsky fot.

-------


Jens Worm, 24.8.1716-31.12.1790, rektor, leksikograf. Født i Århus, død sst., begravet i Ølsted. W. blev privat dimitteret til universitetet 1733 og havde Borchs kollegium 1735-40. Han tog attestats 1736 og blev dekan på kommunitetet. I de syv år han studerede ved universitetet påvirkedes han især af sin præceptor Hans Gram, der lod ham benytte sin store bogsamling, hvor W. formodentlig har fået smag for de litterærhistoriske undersøgelser han senere skulle dyrke med så heldigt resultat. Det var sikkert også Gram som fik ham med i arbejdet på den i disse år påbegyndte bibelrevision. 1740 udnævntes W. til konrektor i Århus, og s.å. tog han magistergraden. Allerede 1745 blev han vicerektor og 1752 virkelig rektor. Under formandens langvarige sygdom havde han dog længe forinden været skolens egentlige leder, og indtil 1775, da han tog sin afsked, var han derefter en overordentlig virksom skolemand, "en af den Tids meget ansete Rectores" (Rasmus Nyerup) som afgav "udmærket grundige og saare instructive" betænkninger om skoleforhold. Det skyldtes også fortrinsvis W.s ihærdighed at Århus katedralskole under hans rektorat fik en ny og for sin tid anselig skolebygning (indviet 1766). Han lagde i det hele taget megen praktisk dygtighed for dagen, førte med held sager helt op i højesteret for at sikre skolens indtægter, udnævntes "som Landmand ved forefaldende Tvistigheder om Fælledskabets Ophævelse i Haureballegaards Amt" ligesom han var "Medcommitteret ved Extraskattens Ansættelse for de Fattige". X Det arbejde som har bevaret W.s navn for eftertiden er dog hans Forsøg til et Lexicon over danske, norske og islandske lærde Mænd IXIII, 1771-84, et fuldstændigt forfatterleksikon, det første i Danmark, udarbejdet med stor grundighed og nøjagtighed og indeholdende en sådan fylde af biografiske og litterære oplysninger at det lige til vore dage har dannet udgangspunktet for alle senere arbejder af samme art. W.s indsats er så meget mere beundringsværdig som han gennemførte arbejdet uden direkte adgang til de store biblioteker i Kbh. Han havde dogmodtaget hjælp fra mange sider, og udgivelsen af værkets sidste bind blev for en stor del besørget af hans søstersøn og plejesøn, den senere rektor Oluf Worm. Af W.s øvrige, ret fåtallige skrifter må nævnes hans Forsøg til en Skole-Historie, forestillende de Latinske Skolers og Skole-Væsenets Tilstand i Dannemark for Reformationen som optoges i Videnskabernes selskabs skrifter (1777). X 1754 udnævntes W. til professor philosophiae. 1777 fik han titel af justitsråd.


Familie

Forældre: lektor, konsistorialassessor Oluf W. (1672X 1743) og Karen Knob (1682-1750). Gift 1754 med Anna Müller, født 15.5.1701, død 23.4.1774 i Århus (gift 1. gang med sognepræst i Gjerrild og Hemmed Gregers Otto Bruun, 1672-1742 (gift 1. gang 1701 med Karen Hansdatter Cappel, død 1723, gift 1. gang 1685 med sognepræst i Gjerrild Andreas Haasum, død 1700), gift 2. gang med krigsråd, vejer og måler i Århus Niels Langballe, 1687-1752), d. af sognepræst i Holbæk og Udby Michael (Mikkel) Pedersen M. (død 1709, gift 1. gang 1682 med Birgitte Rud, død 1693) og Anna Maria Suhr (død 1740, gift 2. gang 1710 med sognepræst i Holbæk og Udby Hans Cappel Haasum, 1686-1740). X Morbror til Oluf W.


Ikonografi

Mal. af A. Brünniche, 1758 (Horsens statsskole). Mal. (Århus katedralskole).


Bibliografi

J. W.: Forsøg til et lexicon over lærde mænd II, 1773 627-29; III, 1784 880. Kirkehist. saml. 3. r. VI, 1887-89 766-85 og 4. r. I, 1889-91 125-42 (W.s samlinger, ved Vilh. Bang); II, 1891-93 343 9 (breve). X C. V. Hertel: Beskr. over Århus dom- og katedralkirke II, 1810 110X 21 478-83. E. G. Tauber: Historia scholæ cathedralis Arhusiensis, 1817 104-19. H. H. Blache: Hist. efterretn. om Århus katedralskoles bygn. og inventarier, 1850 X Århus skoleprogr. 1850 16-22. Ludv. Daae i Hist. t. 2. r. IV, Kria. 1884 324f. H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 4. r. II, 1891-93 583f. J. H. Tauber: Dagbøger, 1922 (fot. optr. 1972) = Memoirer og breve XXXVIII. Johs. Caroc: Peder Nielsen Skrivers efterkommere. Slægten Begtrup, 1932. Em. Sejr: J. W., 1942. Samme i Fund og forskning V-VI, 1958-59 62-74. Samme i Aarhus-mosaik, 1967 261-63. X Papirer i Det kgl. bibl. og Horsens statsskoles bibl.
http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Uddannelse_og_undervisning/Rektor/Jens_Worm

Notater:

{geni:about_me} http://skeel.info/getperson.php?personID=I18305&tree=ks

Notater:

{geni:occupation} Præst i Fåborg evt. Kbhvn?

Notater:

{geni:occupation} Dansk adelsdame og godsejer

Magdalene giftet seg med Severin Leopoldus Løvenskiold, til Løvenborg 9 Mai 1749. Severin ble født 31 Des 1719; døde 9 Apr 1776. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Maria giftet seg med Eggert Christoffer Knuth-Knuthenborg 20 Okt 1752. Eggert (sønn av Adam Christopher Knuth greve Knuth Knuth, greve Knuth-Knuthenborg og Ida Margrethe Reventlow) ble født 20 Okt 1722 , Knuthenborg; døde 26 Feb 1776. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Francisca Eleonore von der Osten 16 Des 1763. Francisca døde 8 Jan 1765. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Elisabeth Birgitte Marie Sehested, til Rydhave 3 Nov 1775. Elisabeth (datter av Niels Sehested og Elisabeth Andersdatter Skeel) ble født 6 Okt 1727; ble døpt 18 Mar 1727 , Mullerup, Gudbjerg, Svendborg, Danmark; døde 23 Jun 1804, Holstebro, Midtjylland, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Christian Numsen:
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: www.wikipeida.dk:
Ridder af Elefantordenen 1810-

Christian Frederik Numsen:
Christian Frederik (von) Numsen (11. april 1741 i København X 26. november 1811 i Helsingør) var overhofmarskal, diplomat, generalløjtnant, gehejmeråd og diplomat. Han var sidste medlem af slægten Numsen, der især i militær henseende gjorde sig bemærket i 1700-tallets Danmark.

Han blev født 1741 som søn af Michael Numsen og Margrethe Marie Thomasine von Ingenhaef (1705-76) og var bror til Frederik Numsen. Han var gesandt i Sankt Petersborg fra 1772 til 1775, direktør for Øresunds Toldkammer 1776, overkammerherre og første deputeret i Generaltoldkammeret 1781.

Han var også numismatiker, 1. direktør for Det Kongelige Teater (fra 1784 til 1791) og leder af Det kgl. Mønt- og Medaillekabinet i København 1784-1791. Derudover var han ejer af godset Bjergbygård nær Holbæk 1783-1787.

Som chef for Det kgl. Teater søgte han at udskifte de sædvanlige syngespil med det han kaldte "den store opera". Numsen fik derfor den internationalt anerkendte tyske komponist og dirigent Johann Gottlieb Naumann til København. Det Kongelige Operakor var således Numsens opfindelse.

Den 26. januar 1759 blev han optaget i den københavnske frimurerloge St. Martin.

Han var gift med komtesse, overhofmesterinde Margrethe von der Lühe, født Holck (16. februar 1741 på Orebygård - 1. oktober 1826 i København).

Numsen er begravet i Helsingør. Han er portrætteret af Jens Juel (1784, Frederiksborgmuseet) og på en rødkridtstegning af Paul Ipsen (1784, sammesteds). Han er også gengivet på et ovalt maleri, angives at være af Erik Pauelsen (Løvenborg). Portrætteret på Wilhelm von Haffners tegning 1781 af appartementet på Christiansborg (De Danske Kongers Kronologiske Samling). Pastel hos familien Krag-Juel-Vind-Frijs.

1.X K.L. Bugge, Det danske frimureries historie, bind 1, 1910, s. 191.

Litteratur
Biografi i Dansk biografisk Leksikon, 2. udgave

Familie/Ektefelle/partner: Margrethe komtesse Holck. Margrethe ble født 16 Feb 1741 , På Orebygård; døde 1 Okt 1826, København, Sjælland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Hofstiftsdame i Vallø adelige Stift, Hofdame hos Prinsesse Louise ( Hoffet )

Benedicte giftet seg med Johan Rudolph Bielke, 1782 Ridder af Dannebrog 29 Jun 1777, På Løvenborg. Johan ble født 8 Aug 1746 , Kiel, Schleswig-Holstein, Germany; ble døpt 10 Aug 1746 , St. Nikolaj Kirche, Kiel, Schleswig-Holstein, Germany; døde 28 Nov 1813, Næstved, Sjælland, Danmark; ble begravet , I Næsby Kirke, Næsby. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Ulrich Friderich's father appears to have been married twice, the 1st marriage being to Anna von Bahr. That marriage is said to have produced a son, Ulrich Christian Kyhn, born about 1670 in Trondheim. This Ulrich is often given as the husband of Mette Christoffersdatter, and the birth dates match better. Mette appears to have been born first (i.e., about 1671), and a marriage to a man born about 1709 seems less likely than to one born in1670.

Ulrich giftet seg med 6 Sep 1732. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerråd

Hans giftet seg med 3 Jan 754, Arendal. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Familien Hagerup av Sofus Elvius, H. Hagerups forlag, Copenhagen 1902 p. 8
Student Christiania Skole 1731
Student for Second Leutenant in von Rappes gevorbne Regiment 11 Sep 1732
Second Leutenant 12 Dec 1740
Captain 19 Apr 19 Apr 1758
Company commander 6 Jan 1762

Caspar giftet seg med cirka 1744. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Marthe giftet seg med 31 Mai 1740, Molde, Møre og Romsdal, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Eilert giftet seg med 30 Mai 1752. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Elen giftet seg med 18 Jan 1753. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Byfogd i Christiania

Søren giftet seg med 14 Jul 1764, Christiania, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kontreadmiral og innrulleringssjef i Bragernes distrikt.

Claus giftet seg med Chresille Karen Sophie Mogensen 17 Okt 1772. Chresille (datter av Jens Jacob Mogensen og Anna Catharina Blichfeldt) ble født 30 Okt 1749; døde cirka 1811. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Admiral, Kaptajnløjtnant, kontreadmiral

{geni:about_me} Raphael Henrich Tønder


===Kilder===

* Dansk Wikipedia: [http://da.wikipedia.org/wiki/Raphael_Henrich_T%C3%B8nder Raphael Henrich Tønder]

* bruun-rasmussen.dk: [http://www.bruun-rasmussen.dk/maximized-item-images.do?iid=300490738&mode=Detail Admiral Raphael Henrich Tønder and the married couple Peter & Ellen Skibsted]

Raphael giftet seg med Elisabeth de Hemmer 14 Feb 1770, Holmens Kirke, København, Sjælland, Danmark. Elisabeth ble født 28 Mar 1750 , Sct. Croix, Vestindien; døde 1 Mar 1808. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Joachim Fredrik Bjering. Joachim ble født 24 Mai 1730; døde 15 Mar 1828. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Anna giftet seg med Peder Hersleb Galschiøt cirka 1767. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Anna giftet seg med Magnus Reutz cirka 1758. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Karen giftet seg med Sivert Danielson Budde cirka 1763. Sivert døde cirka 1786; ble begravet 20 Mar 1786, Bergen, Hordaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Anna giftet seg med Jens Jensen Lemvig 14 Jan 1756, Nidaros domkirke, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. Jens (sønn av Jens Jensen Lemvig og Elen Cathrine Angell) ble født cirka Jun 1729 , Klæbu, Sør-Trøndelag, Norge; døde cirka 1792, Oppdal; ble begravet 6 Feb 1792, Oppdal kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Else giftet seg med Jørgen Peter Jørgensen Meldal 5 Okt 1785. Jørgen (sønn av Jørgen Steenssøn Meldal og Christiane Theodorusdatter Bergman) ble født 22 Mar 1751 , Innvik; døde 1 Jun 1815, Volda prestegård; ble begravet cirka Jun 1815, Volda, Møre og Romsdal, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Sognepræst til Kallehavn

Familie/Ektefelle/partner: Hilchen Thode. Hilchen ble født 6 Aug 1756; døde 6 Okt 1831. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Iver giftet seg med Ellen Maria Brønlund 6 Mar 1786, Overhalla, Nord-Trøndelag, Norge. Ellen ble født cirka 1762 , Stadsbygd, Sør-Trøndelag, Norge; ble døpt 27 Jun 1762 , Stadsbygd, Sør-Trøndelag, Norge; døde 17 Des 1813, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; ble begravet 23 Des 1813, Nidaros domkirke, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: H. Sommerschild. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Cand.jur., Amtmand, Godsejer

Michael giftet seg med Frederikke Juliane Marie comtesse Knuth 18 Mai 1774. Frederikke (datter av Eggert Christoffer Knuth-Knuthenborg og Maria von Numsen) ble født 25 Feb 1755 , København; døde 27 Apr 1804, Holbæk Købstad, Sjælland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederikke giftet seg med Michael Herman Løvenskjold 18 Mai 1774. Michael (sønn av Severin Leopoldus Løvenskiold, til Løvenborg og Magdalene Charlotte Hedevig lensbaronesse Numsen) ble født 15 Nov 1751; døde 9 Apr 1807. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Til Grevskabet Knuthenborg, Kammerherre, Gehejmeraad, Depututeret i Admiralitetet, Løjtnant.

{geni:about_me} Kilde: www.finnholbek.dk:

Coat of arms: Greve Knuth af Knuthenborg.

Notater: til Grevskabet Knuthenborg, Kammerherre, Gehejmeraad, Depututeret i Admiralitetet, Løjtnant.

Frederik giftet seg med Juliane Marie von Møsting 12 Mai 1747, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. Juliane (datter av Frederik Christian von Møsting, til Marienborg og Elisabeth Catharine von Schack) ble født 22 Feb 1754 , Nygård, Hovedstaden, Denmark; ble døpt 27 Feb 1754 , Søgaard Kirke; døde 10 Jan 1821, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederica giftet seg med Mathias Henrik Schmidt 7 Nov 1795. Mathias ble født cirka 1752; døde, Død efter 1813. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Maria giftet seg med Hans Christian Schneedorff, eller Sneedorff 14 Aug 1789, Holmens Kirke, København. Hans ble født 22 Mai 1759 , Vartov sogn, København; døde 13 Okt 1824, Holmens sogn, København; ble begravet , Holmens Kirke, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: D. Bjering. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: J. Kjelstrup. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Anna giftet seg med Hans Falch 15 Mai 1791, Bergen Station, Hordaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ernst Gabriel Gabriel Bætzmann. Ernst ble født cirka 1768; døde cirka 1825. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ole Sørensen. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Løytnant

Notater:

{geni:occupation} gift ca 1815 Volda med Mads N Hansson og 1824 med Peder E N Schjelderup Volda

Tomasine giftet seg med Mads (Matis) Hanssen Nærem cirka 1815. Mads ble født cirka 1789; ble døpt 26 Apr 1789; døde cirka 1822, Rødset; ble begravet cirka 1822, Volda, Møre og Romsdal, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: B. Sommerschild. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Konferensraad, Statsholder i Norge, Godsejer

{geni:about_me} '''Carl Severin Christian Herman baron Løvenskiold''', til Baroniet Løvenborg (1807) -, 1790 (15 Okt.) Kornet á la suite ved sjællandske Rytterrgmt., 1800 (25 Jan.) Kammerjunker og (11 Juli) kar. Sekondløjtnant, 1802 udenlands, 1804 (4 Maj) á la suite ved Husar Rgmt., 1806 (26 Sept.) i Nummer, 1807 (22 April) Afsked, 1812 (23 Jan.) Kammerherre, 1816 (6 Juli) Hofjægermester.. Konferensraad, Statsholder i Norge, Godsejer i Birkholm Gods, Butterup.

''Wife 1'': Sophie Hedevig comtesse Knuth, af Christiansdal - married 1802

''Wife 2'': Frederikke Elisabeth Conradine Kaas, af Mur - married 24 Aug 1804

===Children===

# Herman Frederik baron Løvenskiold - 5 Aug 1805 - København
# Carl Eggert Georg baron Løvenskiold - 11 Sep 1806 - Løvenborg Gods, Butterup
# Frederikke Juliane Marie baronesse Løvenskiold - 7 Jun 1814 - Løvenborg Gods, Butterup


===Sources===

* finnholbek.dk: [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9604&tree=2 Carl Severin Christian Herman baron Løvenskiold]

Carl giftet seg med Frederikke Elisabeth Conradine Kaas 24 Aug 1804. Frederikke ble født 2 Jul 1787; døde 31 Aug 1874. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Carl giftet seg med Sophie Hedevig Knuth-Christiansdal cirka 1802. Sophie ble født 9 Okt 1784; døde 17 Jan 1819. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Gehejmeraad, Overjµgermester

Eggert giftet seg med Frederikke Margrethe Løvenskiold 8 Aug 1812. Frederikke ble født 16 Jan 1785; døde 2 Jun 1876. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Amtmand over Norge

{geni:about_me} Kilde: www.finnholbek.dk:

Coat of arms: Greve Knuth af Knuthenborg:



Notater: til Grevskabet Knuthenborg

Eggert giftet seg med Karen Marcusdatter Rosenkrantz 12 Des 1810, Oslo, Norway. Karen ble født 10 Jul 1792 , Vigvold; ble døpt 10 Aug 1792; døde 27 Feb 1837, Oslo, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Gehejmekonferensraad, Stiftamtmand

Frederik giftet seg med Augusta Ulrikke Christiane von Haxthausen 2 Aug 1811. Augusta ble født 7 Nov 1787; døde 18 Aug 1819. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Cathrine Frederikke von Haxthausen 4 Aug 1846. Cathrine ble født 10 Okt 1800; døde 11 Mai 1877. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Georgine Frederikke Vilhelmine Hauch 29 Mai 1792, Ladegaardsøen. Georgine (datter av Johan Christian Hauch og Pauline Christiane Rye) ble født 12 Mai 1796; døde 4 Okt 1841. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Hofstiftsdame i Vallø adelige Stift, Dronning Marie Sophie Frederikke ( Hoffet )

{geni:about_me} Kilde: www.finnholbek.dk:

Coat of arms: Greve Knuth af Knuthenborg



Notater: Hofstiftsdame i Vallø adelige Stift.

Marie giftet seg med August Adam Wilhelm Moltke, Lensgreve 22 Aug 1823, Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark. August (sønn av Joachim Godske lensgreve Moltke, Lensgreve og Georgine von Buchwald) ble født 25 Aug 1785 , Einsidelsborg Herregaard; døde 15 Feb 1864, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Konventualinde i Roskilde adelige Kloster

{geni:about_me} http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I21403

Charlotte Frederikke comtesse Knuth



* Individual

* Family

* Ancestors

* Decendants

* Notes

* Sources





Charlotte Frederikke comtesse Knuth





SURNAME: Knuth

GIVEN NAME: Charlotte Frederikke comtesse

SEX: F

BORN: 20 Oct 1794

DEAD: 9 Apr 1839

OCCUPATION: Konventualinde i Roskilde adelige Kloster



RECORD LAST UPDATED: 17 Apr 2009



Family

Father: Frederik Knuth Picture of Frederik Knuth knuth_frederik_15839

b. 15 Sep 1760 - d. 10 Oct 1818 in Knuthenborg Herregaard, Hunseby

Mother: Juliane Marie von Møsting

b. 22 Feb 1754 - d. 10 Jan 1821

Ancestors



Eggert Knuth =>

b. 20 Oct 1722

d. 26 Feb 1776



Picture knuth_frederik_15839 Frederik Knuth

b. 15 Sep 1760

d. 10 Oct 1818



Maria Numsen

b. 18 Sep 1734

d. 4 May 1765

Charlotte Knuth

b. 20 Oct 1794

d. 9 Apr 1839





Juliane Møsting

b. 22 Feb 1754

d. 10 Jan 1821



Decendants

1 Charlotte Frederikke comtesse Knuth b. 20 Oct 1794 d. 9 Apr 1839



Notes



Sources:



Generally the following sources (among others) are used:

* Dansk Adels Årbog 1884 - 2000/02

* Dansk Biografisk Leksikon - 1 udg. (Projekt Runeberg)

* Dansk Biografisk Leksikon - 2 udg. 1933-1944

* Luis Bobé (udg. 1895-1932): Efterladte Papirer fra den reventlowske Familiekreds i tidsrummet 1770-1837 I-X.

* Chr. B. Reventlow (udg. 1902): En dansk Statsmands Hjem omkring Aar 1800

* Hans Berner Schilden Holsten og Albert Fabritius: Hans Berner Schilden Holstens Slægtebog (udg: Kbh. 1940-70.)



The sources of the images are (among others):

* Dansk Adels Årbog 1884 - 2000/02

* The Danish Royal Library: "The National Picture Database", "The National Museum Of Photography" and "The Portrait Index" all available from The Danish Royal Library

* Many of the toombstones were found at Gravsten og epitafier

* Title: http://www.sadolins.com/genealogy/index.php

Author: Nicolaj Sadolin

Notater:

{geni:about_me} Kilde: www.finnholbek.dk:

Coat of arms: Greve Knuth af Knuthenborg.

Frederikke giftet seg med August Adam Wilhelm Moltke, Lensgreve cirka 1817. August (sønn av Joachim Godske lensgreve Moltke, Lensgreve og Georgine von Buchwald) ble født 25 Aug 1785 , Einsidelsborg Herregaard; døde 15 Feb 1864, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Betzy giftet seg med 19 Feb 1816, Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Juliane giftet seg med 25 Aug 1832, København Holmens kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Chief of Police

Familie/Ektefelle/partner: Christiane Fredrikke Schiwe. Christiane ble født cirka 1809 , Sør-Trøndelag, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Fanejunker / politiassistent / fattigvokter

Ane giftet seg med Johan Meyer Frantzen Blichfeldt 4 Jan 1839, Volda, Møre og Romsdal, Norway. Johan (sønn av Franz Henrik Henrikson BLICHFELDT og Ingeborg Marie Antonsdtr COUCHERON) ble født 10 Jan 1811 , Eid, Sogn og Fjordane, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Godsejer

Herman giftet seg med Anna Elizabeth Theophile Baronesse Lüdinghausen-Wolff, genannt Wolff 31 Okt 1833. Anna ble født 23 Mar 1809; døde 17 Jan 1866. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Toldforvalter

Carl giftet seg med Sophie Margaretha Wilhelmine Annette Løvenskjold 6 Nov 1844. Sophie (datter av Herman Hermansen von Løvenskiold og Annette Christiane comtesse Knuth) ble født 5 Okt 1811; døde 1 Apr 1890. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammermusikus, Organist ved Christiansborg Slotskirke

Komponisten Herman L°venskjold er i dag mest kendt for sin musik til Bournonvilles ballet Sylphiden. Men han skrev ogsX en rµkke andre vµrker. L°venskjold blev f°dt i Norge i 1815. Som s°n af en overjµgermester og baron var han selv adelig, og familien var ofte i Danmark, indtil de i 1829 slog sig fast ned i nµrheden af Fures°en. Her fik han undervisning af bl.a. Fr. Kuhlau og komponisten P.C. Krossing for at kunne hellige sig musikken. Allerede i 1836 fik han sin f°rste - og st°rste - succes med musikken til Sylphiden. Efter et par andre dramatiske fors°g tog L°venskjold i 1838 pX studietur til Wien, Italien, Leipzig og St. Petersborg, hvor han undervejs m°dte bXde Felix Mendelssohn og Robert Schumann. I 1842 vendte han atter hjem til Danmark, hvor han blev udnµvnt til kgl. kammermusikus. Atter skrev han en rµkke syngespil og balletter, som blev opf°rt pX Det Kongelige Teater, men ingen af dem opnXede nogen varig succes. Turandot blev hans sidste dramatiske vµrk. I 1851 blev han udnµvnt til organist ved Christiansborg Slotskirke, og efterhXnden trak han sig mere og mere tilbage fra sin komponistvirksomhed. Hans °vrige produktion omfatter bXde instrumentalmusik, klavervµrker, sange og korvµrker samt en del danse for orkester til Tivoli. Blandt hans i datiden mest kendte kompositioner var koncertouverturen Fra Skoven ved Fures°, som blev opf°rt i Musikforeningen i 1863 og senere udgivet af Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik. L°venskjold d°de i december 1870


Er ber°mt for flg. vµrker;

Sylfiden, Ballett, 1836

Hulen i Kullafjeld, Singspiel, 1839

Den ny Penelope, Ballett, 1847

Turandot, Oper, 1854

Fra skoven ved Fures°, KonzertouvertXre, 1863

Herman Severin L°venskiold

Herman giftet seg med Anne Elisabeth Fabricius 16 Jan 1853. Anne ble født 24 Feb 1820; døde 1 Feb 1864. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Marie giftet seg med Heinrich von Kroch 22 Apr 1847. Heinrich ble født 2 Jul 1814; døde 2 Nov 1889. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Amtmand, forstander i Herlufsholm, udenrigsminister ( Regeringen ), Count & president of Farmer assemblies in Randers and Odense 1846 Possessions County Knuthenborg

{geni:about_me} Kilde: www.finnholbek.dk:

Coat of arms: Greve Knuth af Knuthenborg:

Notater til Grevskabet Knuthenborg (1837), Amtmand, Forstander i Herlufsholm, Udenrigsminister.
Lensgreve på Knuthenborg. Cand.jur. Kammerherre. Amtmand over Sorø Amt. Overdirektør for Sorø Akademi. Udenrigsminister 1848. Kongevalgt medlem af den grundlovgivende forsamling. Forstander for Herluftsholm fra 1851.

Frederik giftet seg med Karen Rothe 18 Mai 1837, Holmens Kirke, K°benhavn. Karen ble født 31 Okt 1815 , København, Danmark; døde 10 Jul 1877, Frederiksberg, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Malvina Elisabeth comtesse Moltke 31 Mai 1851, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. Malvina ble født 31 Mai 1825; døde 29 Mar 1872. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Godsejer

Johan giftet seg med Johanne Charlotte Elise von Lüttichau 22 Mai 1855. Johanne (datter av Mathias von Lüttichau og Christiane Hansine Gottholdine von Lüttichau) ble født 5 Jun 1829 , Fredericia, Syddanmark, Denmark; døde 15 Feb 1874, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Stiftsdame i Vall° adelige Stift

Familie/Ektefelle/partner: E W Schiern. E døde cirka 1865. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Premierøjtnant Postmester i Sorø, Premierløjtnant, postmester, kammerherre

Adam giftet seg med Annette Marie baronesse Haxthausen 12 Mai 1852. Annette (datter av Johan Christian baron Haxthausen) ble født 5 Des 1828 , Aarhus Municipality, Midtjylland, Denmark; døde 28 Mai 1898, Sorø, Sjælland, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Overordentlig Stiftsdame i Vall° adelige Stift

Frederik giftet seg med Anna Eleonora Frederikke Elisabeth Holck-Winterfeldt, comtesse 26 Sep 1862, Faxe, Sjælland, Denmark. Anna (datter av Carl Christian Gustav greve lensbaron Holck-Winterfeldt og Christiane Danneskiold-Samsøe, comtesse) ble født 6 Mar 1841 , Grevensvænge; døde 24 Jan 1917, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Udenrigsminister ( Regeringen ), Rigsdagsmedlem ( Rigstinget )

Frederik giftet seg med Caroline Maase 6 Jun 1851. Caroline ble født cirka 1827; døde cirka 1886. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Maria giftet seg med Johan Christian Bille-Brahe 21 Feb 1852, Bregentved Kapel. Johan ble født 2 Jul 1819 , Hvedholm Castle, Hvedholm Slot 1; døde 10 Feb 1899, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]