Familie/Ektefelle/partner: Dorothea Sophie Pedersdatter Seefeld. Dorothea (datter av Peder Enevoldsen Seefeld og Margrethe Pallesdatter Rosenkrantz) ble født cirka 1650 , DalsgXrd, Hadsund, Aalborg, Danmark; døde cirka 1682. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Major

Familie/Ektefelle/partner: Elisabeth Birgitte Rantzau, til Kjærstrup. Elisabeth (datter av Palle Rantzau og Ingeborg Pedersdatter Seefeld) ble født 27 Jan 1690 , Bratskow, Brovst, Hjørring, Danmark; døde 8 Apr 1760, Slagelse, Sorø, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Bertha giftet seg med Christian Frederik von Holstein 13 Jul 1704. Christian ble født 8 Mai 1678 , Kiel, Schleswig-Holstein, Germany; døde 29 Des 1747, Cathrinebjerg; ble begravet , Sengelsøe, (Kirke ), København, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Generalmajor, godsejer, Generalmajor ( Hµren - Forsvaret )

Niels giftet seg med Sophie Hedevig von Raben cirka 1714. Sophie ble født cirka 1695; døde cirka 1726. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Niels giftet seg med Benedicte Gjertrud von Ingenhaef cirka 1727. Benedicte ble født 8 Mar 1705; døde cirka 1728. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Hofdame

Dorothea giftet seg med Christian von Rathlou 17 Apr 1708, K°benhavn, Danmark. Christian ble født 12 Nov 1677; døde 16 Jun 1752; ble begravet , Gosmer Kirke (sarkofag med indskrift). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Martin Morten Dyssel Falkenskjold. Martin ble født cirka 1689; døde 22 Jun 1746, Kalundborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Elisabeth giftet seg med Frederik Christian von Møsting, til Marienborg 12 Mai 1747. Frederik (sønn av Alexander Frederik von Møsting) ble født 15 Des 1717; døde 17 Feb 1773, Stege. Møn, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Frederik von Ahlefeldt. Frederik (sønn av Carl lensgreve von Adolph Ahlefeldt og Ulrikke Antoinette Gyldenløve) ble født 29 Des 1702; døde 18 Apr 1773. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Dorothea giftet seg med Christian Conrad Danneskiold-Laurvig 15 Sep 1743, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. Christian (sønn av Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig og Ulrikke Eleonore Reventlow) ble født 12 Mai 1723 , København?; døde 10 Apr 1783, Roligheden ved Larvik; ble begravet , Frue kirke, København.. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Ejer af Sæbygård fra 1779-1785:

Beskrivelse:
Sæbygård ligger i Sæby Sogn, Kalundborg Kommune, Løve Herred, Holbæk Amt. Det er en hovedgård, der er kendt tilbage fra 1200-tallet, hvor den siges at have tilhørt Esbern Snare. Den har været hjemsted for Sæbygård Len, der lagde navn til det senere Sæbygård Amt.

Arnoldus giftet seg med Elisabeth Andersdatter Sehested, 4 1 Des 1775. Elisabeth ble født 20 Sep 1751 , Karsholm Slot; døde 28 Aug 1843. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Juliane giftet seg med Frederik Knuth-Knuthenborg 12 Mai 1747, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. Frederik (sønn av Eggert Christoffer Knuth-Knuthenborg og Maria von Numsen) ble født 15 Sep 1760 , København, Hovedstaden, Danmark; ble døpt 18 Sep 1760; døde 10 Okt 1818, Knuthenborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dansk gehejmestatsminister, finansminister, chef for Rentakammerer m.m.

{geni:about_me} '''Johan Sigismund von Møsting''' (1759-1843), dansk Statsminister, Gehejmestatsminister, er født paa Møen 2. Nov. 1759 som Søn af ovennævnte Gehejmeraad Fred. Chr. v. M. Hans Løbebane er i det væsentlige følgende: juridisk Kandidat 1781, Avskultant i Rentekammeret 1782, Amtmand i Haderslev østre Amt 1789, Præsident i tyske Kancelli 1804, Præsident ad interim i danske Kancelli 1809-10, Overdirektør ved Rigsbanken Jan.-Dec. 1813. Fra Dec. 1813 Finansminister, Præsident i Rentekammeret, Medlem af Direktionen for Stutterivæsenet og Veterinærskolen, fra 1814 tillige af den afrikanske Konsulatsdirektion, fra 1816 tillige Præsident for Statsgjældens og den synkende FondsDirektion. Fra alle disse Embeder afskedigedes han 2. Marts 1831. Derimod vedblev han at være Medlem af Gehejmestatsraadet, i hvilket han var indtraadt i April 1814, indtil Febr. 1842. M. var end videre Medlem af Direktionen for Fonden ad usus publicos og af Pensionsdirektionerne (indtil 1842). I Aarene 1838-43 var han Chef for det store kongl. Bibliothek. M. blev Kammerherre 1789, Ridder (Storkors) af Danebrog 1803, Ridder af Elefanten 1815, Ordenskansler 1828, Overkammerherre 1840. Han var Æresmedlem af Videnskabernes Selskab og Præsident i det
kongl. nordiske Oldskriftselskab. M. døde 16. Sept. 1843.

Det er altsaa en lang og saare betydelig Embedskarriere, vi her have for os. Den havde sikkert været umulig, hvis M. ikke havde tilhørt en gammel og fin Familie. Paa den anden Side hørte M. ingenlunde til hin alt for talrige Kreds i Datiden, der væsentligst ved personlig Gunst kom frem. Dertil avancerede han for hurtig, dertil naaede han for langt, og da vare ikke netop de vanskeligste Poster i den vanskeligste Tid blevne ham betroede.

M.s centrale Embedsgjerning knytter sig til hans Ledelse af Statens Finanser 1813-31. Imidlertid bør vi først minde om et tidligere Tidspunkt i M.s Liv, hvor han formodentlig én Gang for alle vandt Tronens Tillid. Som Præsident idet tyske Kancelli stillede han sig nemlig i 1806 paa Kronprins Frederiks Side i Striden om Holstens Indlemmelse under Kronen. Modstanden imod denne Forholdsregel kom, foruden fra Hertugen af Augustenborg, nærmest fra den tyskfødte Del af Kronprinsens Raadgivere, Tilslutningen fra de danskfødte: Kaas og M. Kronprinsen fik ikke sin Vilje sat igjennem, og Striden har vistnok haft vidtrækkende Følger med Hensyn til Kronprinsens Stilling baade over for Statsraadet som Institution og over for dets enkelte Medlemmer. Kronprinsens Opponenter gik i de kommende Aar efterhaanden ud af deres ledende Stillinger, og da Turen endelig ogsaa ved Slutningen af Aaret 1813 kom til Ernst Schimmelmann, overtog M. Posten som Finansminister. X Uden her at komme ind paa Spørgsmaalet om, hvad der var forstandigt eller uforstandigt i det 1806 indtagne Standpunkt, skal det endnu kun nævnes, at M. vistnok ogsaa stedse i sit senere Liv, hvor der kom Modsætninger frem, af politisk eller af økonomisk Art, imellem Kongeriget og Hertugdømmerne, nærmest har været «kongerigsk».

Da M. tiltraadte sin nye Stilling, var Finans-, Penge- og Bankvæsenet i det yderste Virvar. Lovene af 5. Jan. 1813 X der til den ene Side erklærede Bankerotten, men til den anden Side anviste Midler til Reorganisationen X syntes foreløbig kun at have ført nye Ulykker med sig, og halvt om halvt stod man for en ny Bankerot. En Maaned efter kom imidlertid Freden og med den Muligheden for Udgifternes Forringelse, Fastsættelse af Erstatninger og Subsidier fra Udlandet og fremfor alt en begyndende Tryghedsfornemmelse, en Følelse af, at man havde overstaaet det værste og nu kunde nære Haab dels om en Virkeliggjørelse af Penge- og Finansreformerne, dels om en Nybegyndelse af Næringslivet under regelmæssige Former.

En enkelt lærerig Begivenhed fra M.s første Finansministertid skal her fremhæves. I Begyndelsen af Aaret 1814 udstedtes rentebærende Kreditbeviser ved en Komité, valgt af Grosserersocietetet, til hvilken Komité ogsaa Sikkerheden for Beviserne, nemlig Indtægterne af de kongl. Jorder og Skove og af Stempelafgiften, skulde indbetales. Disse «Komitésedler», der udstedtes til en samlet Sum af 5 Mill. Rbdl., modtoges af Staten til Betaling af kontraktmæssige Renter og Kapitalafdrag, men de gjordes i øvrigt ikke til tvungent Betalingsmiddel, da dette vilde have stridt mod den nye Rigsbanks Seddelmonopol. Komitésedlerne faldt imidlertid i Kurs, og man øvede det yderste Tryk paa Staten, for at den skulde modtage dem i Betaling for Skatter. Paa forskjellige Maader søgte Regeringen at imødegaa Sedlernes synkende Kurs, men til det foreslaaede Middel vilde den ikke gribe, da Rigsbankfundatsen udtrykkelig tilsagde Banken, at kun dennes Sedler skulde modtages i de kongelige Kasser.

Denne Optræden fra Regeringens Side bør erindres, fordi den var typisk for M.s hele Finansregimente, hvis højeste Ære er en ubrødelig Fastholden ved Bankfundatsen, en bevidst Opofrelse af alle underordnede Interesser for Bank- ogPengevæsenets Stabilisering, dermed i Virkeligheden for Tilvejebringelsen af det Grundlag, Statens og Samfundets økonomiske Liv siden da saa sikkert har kunnet føres paa. X Karakteristisk er det da ogsaa, at da i Slutningen af i82oerne endog en Mand som Jonas Collin ønskede Kjøbenhavns Sparekasse bragt ind under Statens Bestyrelse, modsatte M. sig det med den største Energi og hindrede det. Statens Finansvæsen for sig, Almenhedens Penge- og Bankvæsen for sig, dette heldbringende Princip fraveg han ikke.

Imidlertid kan der næppe være Tvivl om, at M. i sin Iver for at støtte Rigs (National) banken er gaaet en Del videre end nødvendigt. Medens nemlig den usigelige Forvirring, Statens tidligere Seddeludstedelse og den hele Bankmisére havde skabt, havde efterladt hos ham og andre en saadan Skræk for Gjentagelse heraf, at han fik taget de alvorligste Forholdsregler derimod, medens end videre det samme gjaldt Statens direkte Deltagelse i Børsspekulationer X da Kongen i 1820erne paa ny vilde lade sig lede ind paa sligt, fik M. kun dette standset ved Ord som: «Maa det være mig tilladt at afgive Sagen til Statsgjældsdirektionen, der da maa besørge Udførelsen og føre den fornødne Kontrol, saa vidt en saadan er mulig» X, saa viste han sig i øvrigt ingenlunde som
nogen overlegen Finanschef. Man kan naturligvis langtfra lægge de Fejl, der bleve begaaede, ene paa hans Skuldre, men i den Stilling, han beklædte, maa han dog bære Hovedansvaret, saa meget mere som han i vigtige Sager afgav udførlige personlige Vota, og som han havde en meget betydelig Indflydelse hos Kongen. X For Bankens Vedkommende kan det nævnes, at dens Oktroi 1818 var unødigt Hastværksarbejde og i flere Henseender bar Mærker deraf, og at Banklaanet1820 gav den alt for store Begunstigelser. De store Statslaan, der afsluttedes i 1820erne, gjennemførtes med alt for megen Vaklen og med de urette Agenter. Værre var det imidlertid, at en stor Del af de Penge, der kom ind ved disse Laan, anvendtes paa utilbørlig Maade. M. burde have lagt al Vægt paa at hindre, at Millioner udlaantes, delvis foræredes, til de Kongen og Hoffet nærstaaende, og i det hele paa at indskrænke det uheldsvangre Gratifikationssystem. Men han var til Tider selv direkte Mellemmand her, endog for meget betydelige Summer. Dog mest maa det bebrejdes M., at selve Finansstyrelsen vedblev at være et Kaos. Der affattedes Budgetter og aflagdes Regnskaber nok, men detvar stumpe- og stykkevis, en gjennemført Orden og Ordning i det hele Kasse- og Skuffesystem manglede, og næppe har man nogen Sinde under hans hele Styrelse haft en virkelig samlet Kundskab om Statens Indtægter og Udgifter. Hertilkom et gjennemført Hemmelighedskræmmeri, der var til Skade for alle Parter. Kun i selve det Aar, M. gik af som Finansminister, meddelte han i et Tidsskrift nogle Forsvarsbemærkninger om sin Finansstyrelse, men de vare baade reeltog formelt kun lidet udtømmende og tilfredsstillende. Trods Statens vanskelige Aar i 1820 ernes Landbrugskrise er det sandsynligt, at M. ved at have
staaet mere imod Hoffets, Dignitarernes og Ansøgernes Krav og ved med fast Haand at have gjennemført Orden i Finanserne kunde have efterladt sig en Statskasse med nogenlunde gunstig Balance. Nu blev dette ikke Tilfældet. Man kan antage, at under M.s Styrelse blev Finansernes Status efter Aaret 1815 forringet med mindst 2 Mill. Rbdl. aarlig.

Dette var saa meget mere beklageligt, som der i den samme Periode kun anvendtes overmaade lidt til Reformer. M. var i det hele ingen Reformernes Mand. I sine forskjellige ledende Stillinger havde han ogsaa en stor Del af den almindelige indenrigske Styrelse under sig, men der blev kun foretaget lidet almennyttigt paa Landbrugets, de øvrige Næringsvejes, Kommunikationernes eller andre lignende Omraader. Det var hos Kommercekollegiet, man nu og da traf Ønsker om Frihed og Fremskridt, men dette Kollegium modarbejdedes ogsaa som Regel af de andre Kollegier. X Under den Episode, der i 1826 endte med Standsningen af A. S. Ørsteds videnskabelige Forfatterskab, stod M. paa KaasX Side, modØrsted.

M. havde, som sagt, en høj Stjærne hos Kongen, og hans Indflydelse var stor. Han benyttede denne til, saa vidt muligt, at sætte sin Vilje igjennem. Beskylde nogle ham for Indolens, siges det fra anden Side, at han kunde kæmpe forsin Anskuelse med megen Styrke, og naar han mødte Modstand, tilbød han af og til, om end maaske kun paa Skrømt, at gaa af. Da han til sidst virkelig gik af som Finansminister m. v., opfattedes dette af Almenheden nærmest som en Art Indrømmelse til den . opdukkende Liberalisme. X M. hørte imidlertid næppe til de Folk, Kongen i personlig Henseende særlig yndede, og man har heller ikke Indtryk af, at han udad til var populær. Han var for Almenheden meget vanskelig at faa i Tale og tilhørte vist i store Stykker lXancien régime, som han var født og opdraget under.

Under M.s Overbestyrelse, i hans høje Alder, af det store kongl. Bibliothek «ordnedes Bibliothekets økonomiske Forfatning paa en sikrere og fordelagtigere Maade end nogen Sinde tilforn» (Werlauff). Men alt i de mange Aar, hvor han var Medlem af Direktionen for Fonden ad usus publicos, fik han Lejlighed til at lægge sin Interesse for Aandsarbejder for Dagen og at støtte Mændene af Kunstens og Litteraturens Verden. Han ansaas ikke selv for paa disse Omraader at have særlige Kvalifikationer, men han værdsatte dem hos andre - om han end som Finansminister viste sig en hel Del mere karrig over for Poeter o. l. end over for sine Standsfæller X, og han modtog gjærne Videnskabsmænd i sit gjæstfri Hjem. Her levede han med sin Hustru, Cecilie Christiane f. v. Krogh (f. 12. Okt. 1767, gift 22. Juli 1785, d. 30. April 1850), Datter af General G. F. v. K. (IX, 515), i et Ægteskab, der varede i henved 3 Snese Aar. «Ægteskabet var uden Børn, men saa inderlig kjærligt, at det ikke blot var et Mønster, men endog kunde kaldes et sjælden skjønt Mønster» (H. C. Ørsted).

Erslew, Forf. Lex.
Medd. fra Gehejmearkivet 1886-88.
Oversigt ov. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1844.
Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog.
Øst, Materialier t. et dansk biogr.-lit. Lex.
Hist. Tidsskr. 4. R. IV.
Werlauff, Efterretn. om det store kgl. Bibliothek, 2. Udg.
Schilderungen u. Begebnisse eines Vielgereisten, der ausruht, II (1833).
Rist, Lebenserinnerungen III.
J. Møller, Mnemosyne II.
M. Rubin, 1807-14.
Samme, Frederik VIXs Tid.

Marcus Rubin.



===Sources===

* Dansk biografisk Lexikon - p117 (1887-1905): [http://runeberg.org/dbl/12/0119.html Johan Sigismund von Møsting]

* Salmonsens konversationsleksikon p604 (1915-1930): [http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0636.html Møsting, Johan Sigismund von, dansk Statsminister]

* krogsgaard: [http://krogsgaard.name/pafg3230.htm Cecilie Christina von Krogh]

* ancestry.com: [http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=reque&id=I8086 Cecilie Christine von Krogh]

Johan giftet seg med Cecilie Christine von Krogh 22 Jul 1785, Stiftsgården. Cecilie (datter av Georg Friderich von Krogh, General og Margarethe Lerche) ble født 12 Okt 1767; døde 30 Apr 1850. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Generalmajor (Kavalleriet), Hæren

{geni:about_me} lensgreve Christian Ahlefeldt, som i 1785 ved Højesteret havde fået tilkendt arveretten til Grevskabet Laurvig (nutidens Larvik)) i Norge og dermed navnet Ahlefeldt-Laurvigen. Moderen var Elisabeth Juel.

Grev Christian , Grevskabet Langelands femte Besidder, f°dtes 17. Maj 1732 paa Tranekjµr Slot , tidnµvntes 1750, 19. August, Kaptejn reformX ved Kongens Livregiment, forflyttedes 1754, 3 1 Marts, med Majors Karakter til 2. fyenske Rytterregiment og laa fra 1758, 3. Maj, til 1761 , 1. April, i Garnison i Svendborg. 1760, 23. April, udnµvntes han til Premiermajor og 17. De cember samme Aar til karakteriseret samt 1762, 17. December, til virkelig Oberstlieutenant a f Kavalleriet. 1777, 2. Januar, forfremmedes han til Generalmajor af Kavalleriet med Ancienni tet efter Generalmajor Grev Frederik Carl Christian Ulrik Ahlefeldt, men forlod 1788,18. Janu ar, Krigstjenesten. Allerede 1757,29. April, var han bleven Kammerherre og 1769, 29. Januar , hvid Ridder.


Greven indgik 19. Januar 1759 paa Lundsgaard Xgteskab med Elisabeth Juel, eneste Datter af K ammerherre, Konferensraad Jens Juel til Lundsgaard og Jershauge og Hustru Ida Birgitte, f°d t Holsten, der f°dtes 4. Maj 1742. Med hendeblev Grev Christian Ejer af Bj°rnemose, som Svig erfaderen i Aaret 1758 med til liggende B°ndergods, hvorunder Thur°, havde erhvervet af Obers tlieutenant Erik Sehested, der 1745-56 havde opf°rt en ny Hovedbygning paa Gaarden.



Indtil 1773, da Greven tiltraadte Besiddelsen af Grevskabet Langeland, hoede han til Stadigh ed paa Bj°rnemose. Grevinden kom ved sin Faders D°d i Besiddelse af Stamhuset Lundsgaard, opr ettet if°lge Testamente af 30. Oktober 1767 af Kammerherre Jens Juel og bestaaende af de tven de Hovedgaarde Lundsgaard og Jershauge med tilliggende Jordegods, som han 1747 havde kj°bt a f Overkammerherre Ditlev Reventlow. Paa Lundsgaard opf°rte Juel 1765 en ny Hovedbygning i Ste det for det to Aar f°r afbrµndte Herresµde. If°lge Erektionspatentet skulde Stamhuset f°rst t ilfalde Jens Juels Universalarving, Grevinde Elisabeth Ahlefeldt, og efter hendes Mands D°d , ifald hun overlevede ham, vµre hendes Enkesµde. Derefter skulde det gaa over i hendes nµstµ ldste S°ns, Grev Jens Juel Ahlefeldts Besiddelse, og efter ham nedarves af hans mandlige Xt , "fra µldste til µldste, S°n efter Fader". Hvis dennes mandlige Afkom udd°r tilfalder Stamhu set S°steren Ida Birgittes mandlige Descendens if°lge f°rnµvnte Bestemmelser, hvorefter det t ilfalder Grev Jens Juel Ahlefeldts og dernµst Comtesse Ida Birgittes Descendens paa Spindesiden.



Om Grevskabet Langelands °konomiske Status i Grev Christians Tid giver en Balance fra 1789 r et interessante Oplysninger. Den samlede Formue, hvoraf Greven svarede Skat, beregnedes til 6 37,922 Rigsdaler. Revenuerne af Grevskabet og Stamhuset Ahlefeldt anstaas tilsammen til 23,42 7 Rdlr., hvilket giver en Kapital paa 585,687 Rdlr. at forrente; Lundsgaards Indtµgter bel° b sig til 3813 Rdlr., Renterne af 95,325 Rdlr.; M°llegaard vµrdsattes til 22,000 Rdlr. og Bj° rnemose til 46,000 Rdlr., - tilsammen 759,012 Rdlr. Pantegjµlden paa Grevskabet og Stamhuse t bel°b sig til 46,000 Rdlr., paa Bj°rnemose, M°llegaard og Bjerrebygaard til 70,000 Rdlr., m ed °vrige Udgifter i alt 121,090 Rdlr. Foruden de store Grundbesiddelser, der nu atter vare s amlede paa en Haand i slµgten, kom Grev Christian i Aaret 1785 i Besiddelse af Grevskabet Lau rvig i Norge, der 29. September 1671 var blevet oprettet for Kong Frederik III.s S°n med Marg rethe Pape, Ulrik Frederik Gyldenl°ve, Statholder i Norge og Fettmarskallieutenant. Det fik Navn efter den ved Udl°bet af Laugen, en af Laudets lµngste Elve, beliggende Kj°bstad Laurvig , der skyldte den i det 16. Aarhtindrede opkommende Trµlasthandel sin Oprindelse. Foruden Lau rvig h°rte under Grevskabet den egentlige Hovedgaard Brunlaug, den adelige Sµdegaard Mandvig , Gaardene Mell° og Eidsten med tilliggende Gods, store Savbrug og M°ller samt Krongodset Fri ts°, et af Norges betydeligste Jµrnvµrker. Grevskabet skulde if°lge Patentet "holdes og agte s for det f°rste i Rigerne" og benaadedes med store Privilegier. Gyldenl°ve fik Patronatsrett en til alle Kirker, Birkerettighed, Tiendefrihed af Jµrnvµrket og Savbruget.



Ved sit f°rste Testamente fra Aaret 1671 havde Gyldenl°ve bestemt Arvef°lgen for Grevskabe t til at vµre agnatisk-kognatisk, men 1692 indskrµnkede han Successionen i Kvindelinjen til s ine D°tre og deres mandlige Efterkommere. Efter hans D°d 1704 arvede S°nnen Ferdinand Anton G reve Danneskjold-Laurvigen (d. 1754) Grevskabet. Dennes tvende S°nner. Generallieutenant Fred erik Ludvig (d. 1762) og Admiral Christian Conrad Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1783), me d hvem Gyldenl°ves Mandsstamme udd°de, ejede dernµst efter hinanden Laurvig, hvorpaa den sids tnµvnte Greves Datter Baronesse Anna Sophie BXlow meldte sig som Arving. Desuden optraadte som Prµtendenter Hertug FrederikChristian af Slesvig-Holsten-Augustenborg, Datters°n af Gylden l°ves µldste Datter, Grev Christian Ahlefeldt, hans anden Datters S°nnes°n, og Georg Carl Gre ve Leiningen, hans tredje Datters S°n, der dog kun forlangte sin eventuelle Arveret godkjendt . Sagen indankedes derefter for H°jesteret. Medens to af Assessorerne, Kofoed-Ancher og Class en, i deres Votum erklµrede Hertugen for den nµrmest berettigede til Grevskabet, tilkjendte d en endelige Dom af 9. Juni 1785 Grev Christian Ahlefeldt Besiddelsen af Grevskabet. Greven a f Leiningens Descendens erklµredes for arveberettiget, medens Baronesse BXlows Krav ligesom H ertugens afvistes. Den 7. Oktober fik Greven i det for ham udstedte Patent Bevilling til at k alde og skrive sig Grev Ahlefeldt-Laurvigen og f°re Grevskabets Skjoldmµrke, den norske L°ve , sammenf°jet med det grevelig ahlefeldtske Vaaben. Han kj°bte endvidere for 62,000 Rdlr. de t til Grevskabet h°rende Allodialgods, der af H°jesteret var tilkjendt Baronesse BXlow og hen des S°ster Grevinde Holck.


Da Grev Christian tittraadte Grevskabet vare dets °konomiske Forhold yderst slette. Den sidst e Grev Danneskjold-Laurvigen var, som bekjendt, en stor Xdeland, og i Aaret 1788 hvilede en G jµld paa omtrent 300,000 Rdlr. paa Grevskabet. Den 30. Maj samme Aar fik Ahlefeldt Tilladels e til at optage et Laan af 160,000 Rdlr. paa Grevskabet til Betaling for det erhvervede Allod ialgods og til Vµrkernes fortsatte Drift, "der ellers maatte standses og 4-500 Familiers Exis tens derved °delµgges". Laurvig skildres i en samtidig Rejseberetning som en velhavende lill e By med 1900 Indbyggere og 400 Huse, smukt beliggende i en Halvkreds langs Fjordens Bredde r ved Foden og op ad en skraanende,med B°ge bevoxet Fjµldside. Den grevelige Residens besto d i en to Etagers Trµbygning, opf°rt udenfor Byen i Ly af en stejl klippevµg, med en endn u i 1790 med stive Alleer, Pyramider og kunstige Stensµtninger prydet Have i gammel hollands k Stil. Frits° Jµrnvµrk udskibede den Gang aarlig indtil 60,000 Skippund Jµrn til Danmark o g leverede navnlig et stort Antal Kanoner til S°etaten. Det var 1785 bortforpagtet for en aar lig Afgift af 24,000 Rdlr., men indbragte gjennemsnitlig 30-40,000 Rdlr. om Aaret. Grevskabet s Ejer ansatte efter indhentet kongelig Stadfµstelse Xvrighedspersonerne og l°nnede dem af Ac cisen, ejede Patronatsrettigheden til Grevskabets samtlige tolv Kirker (iberegnet Frederiksvµrns), Sigt og Sagefald, Hals- og Haandsret, Vrag- og Strandret samt Monopol paa Udf°relsen a f T°mmer.


De forviklede Pengesager og de mange Byrder, saa udstrakt Jordegods paalagde dets Besidder, e re jµvnlig Gjenstand for klage i Grev Christians Breve. "Grev Ahlefeldt til Langeland og Laur vigen", skriver han saaledes 1788, "er det ikke en Hovedrig Mand med saadanne tvende store Gr evskaber? Lutter Blµndvµrk, lutter Gj°glespil til at forblµnde unge Folk med og lokke dem Pen gene ud af Lommen. Fra Laurvigen faar jeg intet og i lange Tid endnu ikke, medmindre Gud under mig et langt Liv"


Han var en erklµret Modstander af Reformbevµgelsen paa Bondesagens Omraade og saa i dens Udvi kling Godsejernes Ruin. 1789 skriver han: "Man beklipper de grevelige Rettigheder, man rykke r frem med Beviser fra Aarhundreder tilbage, intet hjµlper, man vil ikke h°re nogen Modsigels e. Skylden tillµgges Reventlow, Colbj°rnsen og Hertugen af Augustenborg. Varer det ved, hente r Djµvelen alle Grevskaber, Baromer og Adelsmµnd; nu skulde vi alle blive B°nder". Han er for bitret over at skulde atlµgge Kongen Regnskab for de Penge, han har brugt i Udlandet. "Vi gj° re bedst i at spille Bankerot, hellere en Ende med Forskrµkkelse. Fanden plager B°nderne over alt". Til Trods for den i Grev Christians Breve til S°nnen fremherskende barske, nµsten raa T one, som dog formildes noget ved en djµrv Lystighed, var han sikkert en brav og rettµnkende M and, omend med et vel begrµnset Syn. Paa sin Vis vilde han utvivlsomt Bondens og sine Undergi vnes Vel.


I sit Testamente anbefaler han dem alle, ,"hvis Fader" han har vµret "i nµsten et halvt Aarhundrede" til sin Efterf°lgers Omsorg. "De vare trygge under min Beskyttelse", siger han, "og vente, naar min S°n lµser dette, deres Lykkeaf ham". Til slut formaner han alle sine B°rn "ti l indbyrdes Enighed og Kjµrlighed, som er Familiens Styrke".


Grev Christian d°de 9. Oktober 1791 paa Tranekjµr stot. If°lge hans sidste Vilje bare B°nderne ham til Graven. Ingen klokker maatte lyde, da hans Lig i Stilhed og Tarvelighed bisattes i den fµdrene Begravelse. Grevinde Elisabeth,der 1768, 29. Januar, blev dekoreret med Ordenen (le l'union parfaite, d°de 23. Januar 1803 paa Bj°rnemose. Hun hviler i Tved Kirkes Gravk apel. De havde fjorten B°rn, af hvilke fire S°nner og fem D°tre opnaaede den modnere Alder(Femte Afsnit I).

Christian giftet seg med Elisabeth Juel, til Stamhuset Lundsgaard & Bjørnemose 17 Mai 1759, Lundsgaard - Revninge. Elisabeth ble født 4 Mai 1742 , Lundsgaard; døde 23 Jan 1803, Bjørnemose; ble begravet 7 Feb 1803, Tranekær Kirkegård. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Anna giftet seg med Friedrich Ludwig Ernst von Bülow, Baron cirka 1762. Friedrich ble født cirka 1738 , Lüneburg, Niedersachsen, Deutschland; døde 10 Sep 1811, Reinhardsgrimme. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Juliane giftet seg med Frederik Wilhelm Conrad Holck 28 Sep 1769, Slotskirken. Frederik ble født 28 Sep 1745 , Orebygård, Midtjylland, Denmark; døde 7 Des 1800, Kiel, Schleswig-Holstein, Germany. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Amtmand over Norge

{geni:about_me} Kilde: www.finnholbek.dk:

Coat of arms: Greve Knuth af Knuthenborg:



Notater: til Grevskabet Knuthenborg

Eggert giftet seg med Karen Marcusdatter Rosenkrantz 12 Des 1810, Oslo, Norway. Karen ble født 10 Jul 1792 , Vigvold; ble døpt 10 Aug 1792; døde 27 Feb 1837, Oslo, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Gehejmekonferensraad, Stiftamtmand

Frederik giftet seg med Augusta Ulrikke Christiane von Haxthausen 2 Aug 1811. Augusta ble født 7 Nov 1787; døde 18 Aug 1819. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Cathrine Frederikke von Haxthausen 4 Aug 1846. Cathrine ble født 10 Okt 1800; døde 11 Mai 1877. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Georgine Frederikke Vilhelmine Hauch 29 Mai 1792, Ladegaardsøen. Georgine (datter av Johan Christian Hauch og Pauline Christiane Rye) ble født 12 Mai 1796; døde 4 Okt 1841. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Hofstiftsdame i Vallø adelige Stift, Dronning Marie Sophie Frederikke ( Hoffet )

{geni:about_me} Kilde: www.finnholbek.dk:

Coat of arms: Greve Knuth af Knuthenborg



Notater: Hofstiftsdame i Vallø adelige Stift.

Marie giftet seg med August Adam Wilhelm Moltke, Lensgreve 22 Aug 1823, Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark. August (sønn av Joachim Godske lensgreve Moltke, Lensgreve og Georgine von Buchwald) ble født 25 Aug 1785 , Einsidelsborg Herregaard; døde 15 Feb 1864, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Konventualinde i Roskilde adelige Kloster

{geni:about_me} http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I21403

Charlotte Frederikke comtesse Knuth



* Individual

* Family

* Ancestors

* Decendants

* Notes

* Sources





Charlotte Frederikke comtesse Knuth





SURNAME: Knuth

GIVEN NAME: Charlotte Frederikke comtesse

SEX: F

BORN: 20 Oct 1794

DEAD: 9 Apr 1839

OCCUPATION: Konventualinde i Roskilde adelige Kloster



RECORD LAST UPDATED: 17 Apr 2009



Family

Father: Frederik Knuth Picture of Frederik Knuth knuth_frederik_15839

b. 15 Sep 1760 - d. 10 Oct 1818 in Knuthenborg Herregaard, Hunseby

Mother: Juliane Marie von Møsting

b. 22 Feb 1754 - d. 10 Jan 1821

Ancestors



Eggert Knuth =>

b. 20 Oct 1722

d. 26 Feb 1776



Picture knuth_frederik_15839 Frederik Knuth

b. 15 Sep 1760

d. 10 Oct 1818



Maria Numsen

b. 18 Sep 1734

d. 4 May 1765

Charlotte Knuth

b. 20 Oct 1794

d. 9 Apr 1839





Juliane Møsting

b. 22 Feb 1754

d. 10 Jan 1821



Decendants

1 Charlotte Frederikke comtesse Knuth b. 20 Oct 1794 d. 9 Apr 1839



Notes



Sources:



Generally the following sources (among others) are used:

* Dansk Adels Årbog 1884 - 2000/02

* Dansk Biografisk Leksikon - 1 udg. (Projekt Runeberg)

* Dansk Biografisk Leksikon - 2 udg. 1933-1944

* Luis Bobé (udg. 1895-1932): Efterladte Papirer fra den reventlowske Familiekreds i tidsrummet 1770-1837 I-X.

* Chr. B. Reventlow (udg. 1902): En dansk Statsmands Hjem omkring Aar 1800

* Hans Berner Schilden Holsten og Albert Fabritius: Hans Berner Schilden Holstens Slægtebog (udg: Kbh. 1940-70.)



The sources of the images are (among others):

* Dansk Adels Årbog 1884 - 2000/02

* The Danish Royal Library: "The National Picture Database", "The National Museum Of Photography" and "The Portrait Index" all available from The Danish Royal Library

* Many of the toombstones were found at Gravsten og epitafier

* Title: http://www.sadolins.com/genealogy/index.php

Author: Nicolaj Sadolin

Notater:

{geni:about_me} Kilde: www.finnholbek.dk:

Coat of arms: Greve Knuth af Knuthenborg.

Frederikke giftet seg med August Adam Wilhelm Moltke, Lensgreve cirka 1817. August (sønn av Joachim Godske lensgreve Moltke, Lensgreve og Georgine von Buchwald) ble født 25 Aug 1785 , Einsidelsborg Herregaard; døde 15 Feb 1864, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Godsejer, officer (generalmajor), Greve

{geni:about_me} Frederik lensgreve Ahlefeldt-Laurvig(en) (kaldet Generalen) (17. november 1760 på Bjørnemose X 18. marts 1832 på Tranekær Slot) var en dansk godsejer og officer, bror til Jens Juel Ahlefeldt-Laurvig.

Faderen var lensgreve Christian Ahlefeldt, som i 1785 ved Højesteret havde fået tilkendt arveretten til Grevskabet Laurvig (nutidens Larvik)) i Norge og dermed navnet Ahlefeldt-Laurvigen. Moderen var Elisabeth Juel.

Da faderen, Christian Ahlefeldt-Laurvigen døde i 1791 overtog Frederik Ahlefeldt-Laurvigen sammen med sin ægtefælle Charlotte Louise von Hedemann Grevskabet Langeland med Tranekær Slot på Langeland.

--------------------
Læs mere her:

http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Ahlefeldt-Laurvig

Lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig reformerede i modsætning til
sin meget konservative fader det langelandske landbrug, oprettede
et lærerseminarium, udflyttede de gamle fæstegårde og oprettede en
sukkerfabrik. Samtidigt beskæftigede han sig en del med videnskab
som f. eks. studiet af øjets sygdomme. Han restaurerede de langelandske
kirker og indkaldte fremmede håndværkere, hvis spor endnu den dag
i dag kan ses på Langeland.

Fra fødslen havde han et løjtnantspatent, og det førte til, at han
under krigen med England blev general for hele Fyn og Langeland. Med
stort held lykkedes det XGeneralenX ved hjælp af små fiskerbåde at
føre tropper gennem den engelske blokade til Lolland fra Langeland

Hans største interesse var imidlertid teatret. "Teatergal" har enkelte
benævnt ham. Som udstationeret i Slesvig ledede han teatret i Gottorp,
og som general i Odense overtog han sammen med Grev Trampe fra Løgismose
ledelsen af Odense Teater, hvor han foruden at være en habil skuespiller
og operasanger tillage var skuespilforfatter. På Tranekær Slot oprettede
han siden et teater og sin egen teatertrup. En teatertrup, som endda
på et tidspunkt kunne konkurrere med XDet kgl. TeaterX i København,
hvor hans egen fætter residerede. Tillige havde "Generalen" et mere
end et venskabeligt forhold til hoffet og kongefamilien på Amalienborg.

Generalen var yderst populær blandt de langelandske borgere og bønder,
og efter sigende bidrog han selv flittigt til befolkningens forøgelse.
Ifølge Mona havde han flere børn med Bodil.

Generalmajor Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig, kaldet
"Generalen", overtog et af de st°rste og rigeste godser i Danmark med
ialt 14 hovedgXrde og mange store avlsgXrde, 447 bondegXrde, 688 huse,
adskillige m°ller og samtlige Langelands 14 landkirker. Han afstod
grevskabet Laurvigen og oprettede bl.a. et fideikommiskapital af
salgssummen, men beholdt navnet.


"Generalen" var en vidtfavnende person og foregangsmand bl.a. inden for
sundhedsvµsenet, hvor han skaffede lµger, dyrlµger og uddannede
jordem°dre til Langeland. Han var ogsX blandt de allerf°rste herhjemme
til at indrette en forstlig drift af godsets skove. Han interesserede
sig umXdelig meget for teater og var i en Xrrµkke direkt°r for
hofteatret i Slesvig inden han flyttede tilbage til Tranekµr. Her
indrettede han teatersal i det store porthus med mansardtag ved vejen
neden for slottet, og i landsbyen opf°rtes boliger til skuespillere og
musikanter. Bygningen til slottets rideheste syd for teatret byggede
"Generalen" selv. Mellem de to bygninger lX ridebanen, og syd for
hestestalden opf°rtes et vognhus. Den neden for omtalte "sukkerfabrik" i
ladegXrden skyldes ogsX hans virke.


"Generalen" havde mange penge, men han brugte endnu flere pX sine mange
aktiviteter og det store hushold. To gange blev han erklµret umyndig pX
grund af den kolossale gµld, der hobede sig op, og tiderne med
napoleonskrig, statsbankarot og landbrugskrise var heller ikke gunstige.
Han d°de i 1832 uden direkte arvinger, men godset vedblev at vµre rammen
om slµgtens liv.

Familie/Ektefelle/partner: Bodil Hansdatter Bay. Bodil ble født cirka 1773 , Bøstrup; døde 28 Des 1847, Tullebølle. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Ida Catharine Leth 17 Apr 1816. Ida ble født 5 Jan 1798 , Ålykkegård; døde 6 Jun 1871, Ll. Grunnet. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Charlotte Louise von Hedemann 29 Jul 1785. Charlotte ble født 21 Mai 1762 , Himmelmark; døde 30 Mar 1812, K°benhavn, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ida giftet seg med Peter Seehusen cirka Apr 1795. Peter ble født cirka 1759 , Steinberghaff, Angeln; døde 22 Jul 1826, Nyb°lgXrd. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Indskrevet i Uetersen

Maria giftet seg med Henrik von Brockdorff 13 Okt 1797, Lemvig. Henrik ble født 27 Mar 1765 , Visselbjerg; døde 13 Des 1830, Aam°lle, Gudum. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dansk, politisk forfatter

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Sophie Dorothea Hedemann. Sophie ble født 16 Des 1760; døde 17 Feb 1820. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Marie giftet seg med Joachim Garlieb Schmidt cirka 1803, Rendsborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Joachim ble født 25 Mai 1752 , Nortorf; døde 29 Mar 1819, Rendsborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Erich von von Hedemann. Erich ble født 29 Jun 1773 , Himmelmark; døde 11 Feb 1839, Brolykke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} 1788 Fenrik i fynske dragonreg., 1791 kar. og 1792 virk. sekondl°jtnant, 1795 afsked

Vilhelm giftet seg med Claudine Bang 21 Okt 1806, Nyborg, Danmark. Claudine ble født 16 Des 1789 , Nyborg, Danmark; døde 3 Mar 1838, Ulstrup ved Randers; ble begravet , Vinge kirkegXrd. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Vilhelm giftet seg med Edel Dyre Brockenhus von Løwenhielm 1 Okt 1798, Veirup. Edel ble født 7 Nov 1774 , Vejrupgaard; døde 22 Mar 1804, Bjørnemose Gods; ble begravet , Tved kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Oberst, Hµren

Carl giftet seg med Ursula Catharine Bøchmann 30 Apr 1819, Rudk°bing. Ursula ble født 14 Nov 1790 , K°benhavn, Danmark; døde 9 Apr 1885, VestergXrd. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Julie Mattstedt. Julie ble født 8 Jan 1787; døde 28 Sep 1860. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christine giftet seg med Johan Georg Sitzler 13 Nov 1801. Johan ble født 10 Des 1772 , Eichtersheim; døde 18 Apr 1848, Aalborg, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Sophie giftet seg med Erich von von Hedemann 2 Okt 1801, Deutsch Nienhof. Erich ble født 29 Jun 1773 , Himmelmark; døde 11 Feb 1839, Brolykke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Astronom

{geni:about_me} He is not the same as Christian Conrad born 1765

Familie/Ektefelle/partner: Hans Detlev von Hammerstein-Loxten. Hans ble født cirka 1768; døde cirka 1826. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Amtmand og Kammerherre

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://skeel.info/getperson.php?personID=I4897&tree=ks Skeel & Kannegaard]

Conrad giftet seg med Henriette Charlotte Krag-Juel-Vind-Frijs, Grevinde 22 Okt 1802. Henriette ble født 6 Mar 1784 , Halsted Kloster; ble døpt 19 Mar 1784 , Garnisionskirken; døde 27 Jun 1841, København, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Comtesse de HOLCK et du Saint Empire

Frederikke giftet seg med Joseph Marie Portalis 9 Mai 1801, Emkendorf, Schleswig-Holstein, Germany. Joseph ble født 19 Feb 1778 , Aix-en-Provence, Bouches du Rhône, Provence-Alpes-Côte d'Azur, France; døde 5 Aug 1858, Paris, Île-de-France, France. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Harald giftet seg med Ida Augusta Hardenberg-Reventlow 1 Okt 1815. Ida ble født 13 Apr 1799; døde 1 Jan 1867, Florence, Tuscany, Italy. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Henning Bendix von Qualen. Henning ble født 22 Apr 1777; døde 15 Apr 1853. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Chef for det danske postvµsen i Hamburg

Familie/Ektefelle/partner: Caroline Elisabeth Møller. Caroline ble født 24 Des 1795; døde 22 Feb 1852. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Var indskreven i det adelige Convent i Preetz, men blev Skuespillerinde og endte som Chor-sangerinde ved et omreisende Skuespillerselskab.

Var indskreven i det adelige Convent i Preetz, men blev Skuespillerinde og endte som Chor-sangerinde ved et omreisende Skuespillerselskab.

Notater:

{geni:occupation} Amtmand, forstander i Herlufsholm, udenrigsminister ( Regeringen ), Count & president of Farmer assemblies in Randers and Odense 1846 Possessions County Knuthenborg

{geni:about_me} Kilde: www.finnholbek.dk:

Coat of arms: Greve Knuth af Knuthenborg:

Notater til Grevskabet Knuthenborg (1837), Amtmand, Forstander i Herlufsholm, Udenrigsminister.
Lensgreve på Knuthenborg. Cand.jur. Kammerherre. Amtmand over Sorø Amt. Overdirektør for Sorø Akademi. Udenrigsminister 1848. Kongevalgt medlem af den grundlovgivende forsamling. Forstander for Herluftsholm fra 1851.

Frederik giftet seg med Karen Rothe 18 Mai 1837, Holmens Kirke, K°benhavn. Karen ble født 31 Okt 1815 , København, Danmark; døde 10 Jul 1877, Frederiksberg, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Malvina Elisabeth comtesse Moltke 31 Mai 1851, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. Malvina ble født 31 Mai 1825; døde 29 Mar 1872. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Godsejer

Johan giftet seg med Johanne Charlotte Elise von Lüttichau 22 Mai 1855. Johanne (datter av Mathias von Lüttichau og Christiane Hansine Gottholdine von Lüttichau) ble født 5 Jun 1829 , Fredericia, Syddanmark, Denmark; døde 15 Feb 1874, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Stiftsdame i Vall° adelige Stift

Familie/Ektefelle/partner: E W Schiern. E døde cirka 1865. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Premierøjtnant Postmester i Sorø, Premierløjtnant, postmester, kammerherre

Adam giftet seg med Annette Marie baronesse Haxthausen 12 Mai 1852. Annette (datter av Johan Christian baron Haxthausen) ble født 5 Des 1828 , Aarhus Municipality, Midtjylland, Denmark; døde 28 Mai 1898, Sorø, Sjælland, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Overordentlig Stiftsdame i Vall° adelige Stift

Frederik giftet seg med Anna Eleonora Frederikke Elisabeth Holck-Winterfeldt, comtesse 26 Sep 1862, Faxe, Sjælland, Denmark. Anna (datter av Carl Christian Gustav greve lensbaron Holck-Winterfeldt og Christiane Danneskiold-Samsøe, comtesse) ble født 6 Mar 1841 , Grevensvænge; døde 24 Jan 1917, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Udenrigsminister ( Regeringen ), Rigsdagsmedlem ( Rigstinget )

Frederik giftet seg med Caroline Maase 6 Jun 1851. Caroline ble født cirka 1827; døde cirka 1886. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Maria giftet seg med Johan Christian Bille-Brahe 21 Feb 1852, Bregentved Kapel. Johan ble født 2 Jul 1819 , Hvedholm Castle, Hvedholm Slot 1; døde 10 Feb 1899, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Julia giftet seg med Ludvig Frederik Henrik greve Brockenhuus-Schack 4 Jul 1854. Ludvig ble født 11 Aug 1825; døde cirka 1906. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Gehejmekonferensraad, Cand.polit., Legationssekretær, Godsejer, politiker

{geni:about_me} =Christian Henrik Carl Moltke=

==Notater (Notes)==
># til Lystrup (1857), Jomfruens Egede (1864), og Sorvad (Sønderhald H.), Kammerherre, Gehejmekonferensraad, Cand.polit., Legationssekretær, Kurator for Vallø adelige Stift m. m

==Kilder (Sources)==
>* '''www:''' [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Moltke_%28politiker%29 Wikipedia den frie encyklopædi]
>* '''www:''' [http://www.finnholbek.dk finnholbek.dk]

Christian giftet seg med Caroline Amalie Danneskiold-Samsøe, comtesse 7 Des 1865, Citadels Kirke. Caroline (datter av Christian Conrad Sofus Danneskiold-Samsøe og Elisabeth Brudenell-Bruce) ble født 10 Mai 1843 , Copenhagen, Hovedstaden, Denmark; døde 5 Feb 1876, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Slagter, husfæster

{geni:about_me} Frederik Ahlefeldt-Laurvigen fik flere uægteskabelige børn, bl.a. med sin ugifte husholderske på Tranekær Slot, Bodil Hansdatter Bay.

Sønnen Frederik blev opkaldt efter greven og søsteren Elise efter greveparrets eneste barn, komtesse Elise Ahlefeldt- Laurvig (1788-1855). Frederik Christensen Nielsens mellemnavn stammer formentlig efter Frederiks morfar Hans Christensen Bay. Efternavnet Nielsen efter plejefaderen, gårdmand og senere skolekommissær Jørgen Nielsen i Lykkeby.

Frederik Christensen Nielsen kan gennem sin tip-tipoldefar Admiral Niels Juel føre sine aner tilbage til en uægteskabelig søn af Valdemar Sejr.

Boed ved konfirmationen hos gmd. og skolecommicær Nielsen af Lykkeby.
Kom fra Lykkeby. Bor i Lykkeby ved FT 1850 Tullebølle. I nov. 1858
flytter de til Longelse sogn. Begravet d. 10/1 - 71 år - husfæster
i Spodsbjerg.

Frederik giftet seg med Karen Hansen 11 Jul 1845, Tullebølle kirke. Karen ble født cirka 1796 , Tullebølle; døde 28 Des 1873, Longelse. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Ane Kirstine Nisdatter 30 Apr 1825, Tullebølle kirke. Ane ble født cirka 1797 , Tullebølle; døde 10 Apr 1844, Tullebølle. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Kirkebogen: D. 23. maj blev konfirmeret i dåbens nåde Bodel Hansdatter
fra Tranekiær Gods uden for ægteskab avlede pigebarn, som var født
d. 27. martii, formedest døbt og kaldet Elise Carlsenog udlagt til
barnefader en forhen ved navn Christen, som var bortrejst. Faddere
vare: Ericke Friderich Nielsen, som bar det, Ingeborg Rasmusdatter,
Frederik Nielsen, murermester, Jørgen Christensen, snedker junior
og Jens Birkmose. Konfirmeret i Tullebølle 1819 - 2 x god - er født
i Rudkøbing. FT 1834 Bøstrup. Får et barn Niels med Claus Rasmussen
og 4 børn med Jens Eriksen (FT 1845 Bøstrup). Ikke fundet hendes konfirmation
i Tullebølle - derimod en Elise Christensdatter konfirmeret 1819 i
Tullebølle - plejebarn fra Rudkøbing hos Jørgen Nielsen i Lykkeby
- født d. 27/3 1805; hun har måske siden taget stedfaderens efternavn.
Vacc. 1806 af Rothe. Ved alle fødslerne kaldte hun sig Lise. Er enke
da hun bliver gift med Jens Eriksen. Begravet d. 23/11 - 64 år. Sandsynligvis
en datter af greven.

Elise giftet seg med Jens Eriksen 8 Jul 1837, Bøstrup kirke. Jens ble født 23 Okt 1811 , Bøstrup; døde 24 Des 1894, Bøstrup. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Elise giftet seg med Claus Rasmussen 30 Mar 1833, Bøstrup kirke. Claus ble født cirka 1782 , Magleby; døde 3 Feb 1837, Fæbæk, Bøstrup. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Elise giftet seg med Adolf Ludwig Wilhelm von Lützow 20 Mar 1810, Tranekµr Slot. Adolf ble født 10 Mai 1782 , Berlin; døde 6 Des 1834. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Henriette Frideriche Christiane Brandt 15 Sep 1828, I hjemmet i Svendborg. Henriette ble født 22 Jul 1805 , Tryggelev, Svendborg, Fyn, Danmark; døde 25 Jan 1834, Gudum, Ringkøbing, Jylland, Danmark; ble begravet 3 Feb 1834, Gudum Kirke, Ringkøbing, Jylland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Birgitte Margrethe Magdalene Hansen. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Maren Nielsdatter Dollerup 13 Okt 1826, Gudum Kirke, Ringkøbing. Maren ble født cirka 1797 , Rendsborg, Slesvig-Holstein; døde 9 Sep 1827, Gudum , Ringkøbing, Jylland, Danmark; ble begravet 15 Sep 1827, Gudum Kirke, Ringkøbing. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frantz giftet seg med Charlotte Helene Louise Fabricius 25 Apr 1826, Tranekær. Charlotte ble født 19 Mai 1800 , Tranekær; døde 2 Sep 1829, Holmens, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Anna Dorothea Hanson. Anna ble født 1 Sep 1794 , Frederiksnagor; døde 3 Jul 1884, Viborg, Jylland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} greve ?

Uddrag af artikel i Fyens Stiftstidende 07.08.2005


Den falske forstmand
Knudegreven blev f°dt 1789 i Altona ved Hamborg og fik navnet Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig.Hustruen boede det meste af tiden pX en herregXrd pX Fyn, sX greven muntrede sig med tjenestepiger og andet hunk°n hjemme pX Langeland. Resultatet blev en masse b°rn, hvoraf nogle i kirkeb°gerne stXr opf°rt som s°nner og d°tre af "Forstmand Christiani".- Og selv om "uµgte" b°rn dengang som regel stod bagest i kirken, nXr de skulle konfirmeres, s°rgede Knudegreven for, at hans b°rn kom til at stX forrest, beretter Preben Ahlefeldt-Laurvig.- Vi ved ogsX, at han tog sig godt af b°rnenes m°dre, som han fik afsat til hµderlige b°nder. Og han tog det ikke sX n°je, om han virkelig var faderen. Hvis andre var kommet galt af sted, pXtog han sig sXmµnd ogsX gerne faderskabet.Tilnavnet Knudegreven skyldtes en knude pX halsen. Han blev i 1856 opereret i Paris, men d°de af operationen.


- Knudegreven hµvdede selv at have 90 b°rn, siger hans tiptipoldebarn, den nuvµrende lensgreve, Preben Ahlefeldt-Laurvig.- I kirkeb°gerne har vi dog kun fundet bevis for 35, tilf°jer han.


______________________


Lige syd for Tranekµr GµstgivergXrd ligger to lange bindingsvµrkshuse af lidt fornemmere prµg end de andre smukke gamle bygninger. Husene stod oprindeligt ved LundsgXrd nµr Kerteminde, men blev flyttet hertil af "Generalen", for at tjene som boliger for de musikanter og skuespillere, der optrXdte ved "Generalens" teaterforestillinger og spillede ved koncerterne. Nogle af musikerfamilierne huskes endnu i Tranekµr, sXledes skulle der have boet to valdhornister fra Slesvig, br°drene Christian og Ludvig Falck, i hver sin ende af det f°rste hus. De var gift med to s°stre, men trods det nµre familieskab omgikkes de to familier ikke hinanden. I den sydligste af de to lejligheder flyttedesenere organist Wagner ind. Han vat oboist i "Generalens" kapel, og ernµrede sig senere som organist ved Tranekµr Kirke. Desuden gav han privatundervisning, bla. for Constance LethXs s°n pX Egel°kke.


Midterlejligheden der er forsynet med kvist, var en overgang var en overgang beboet af en musiker fra Dresden, Eigler. Senere, da "Generalens" pengesager var kommet i en sXdan forfatning at han blev umyndiggjort anden gang, boedegodsets administrator, Baron V. Bretton i denne lejlighed. Her var "generalen" til the, da han fik det slagtilfµlde, der blev begyndelsen til enden. Da han senere slog °jnene op var hans f°rste bemµrkning at baronesse V. Brettonssk°nhed havde gjort sX dybt et indtryk pX ham, at han besvimede.


Det andet hus har formodentligt ogsX vµret et musikanthus, men navnene pX beboerne er nu glemt. Senere boede snedkermester Rasmussen i den nordlige ende af huset. Han var isµr kendt for sine m°bler - ja man sagde pX Langeland at hvis herskabet pX Tranekµr Slot eller en af de andre herregXrde pX Langeland skulle have nye m°bler, skulle de vµre fra snedker Rasmussen i Tranekµr, ellers duede de ikke.I midterlejligheden boede slottets hovmester, og i den sydlige lejlighed en fru Emilie Staack, der havde en rµkke b°rn med "Knudegreven", grev Christian A-L. Greven anerkendte b°rnene som sine, gav dem navnet Christiani, og fulgte dem til kirked°ren ved deres konfirmation.


Slotsgade 57, er et smukt gammelt bindingsvµrkshus, der undgik branden i 1875, formodentlig fordi det havde tegltag. Her levede Knudegreven i de f°rste Xr efter "generalens" d°d, mens han overvejede om han skulle vedgX arv og gµld efter den forgµldede farbroder. Den nye lensbesidder var dog heldigvis en god °konom, og i l°bet af fX Xr fik han det hele pX fode igen. Dette kom bla. generalens eneste datter, Elise, til gode. Hun havde ikke arvet en skilling efter sin fader, men hendes fµtter sikrede hende en rundelig apanage.


JµgergXrden er et ret stort grundmuret hus, bygget til jµger Peter Nielsen, der var "Knudegreven", grev Christian Ahlefeldt-LaurvigXs personlige tjener. Jµger Nielsen var med "Knudegreven" pX den sidste rejse til Paris,hvor han skulle opereres for den knude, der var Xrsag til hans °genavn. Jµger Nielsen ventede udenfor operationsstuen, og da denne var overstXet fik han lov at komme ind. Operationen var imidlertid ikke lykkedes, for greven udXndede i Jµgerens arme. Hans lig blev bragt hjem til Langeland, hvor han blev stedt til hvile i Tranekµr Kirke.

Familie/Ektefelle/partner: Emilie Christiani. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Juliane (Julie) Louise Wedell-Wedellsborg. Juliane ble født 20 Mai 1791; døde 13 Aug 1877. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Dr.jur., Stiftsamtmand over Viborg Stiftsamt

Frants giftet seg med Anna Dorothea Christine Hansen 16 Des 1832. Anna ble født 1 Sep 1794 , Frederiksnagore; døde 3 Jul 1884, Viborg, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=1731438 Geneall]
*[http://skeel.info/getperson.php?personID=I2726&tree=ks Skeel & Kannegaard]

TITEL: greve

Carl giftet seg med Antoinette Nancy Krag-Juel-Vind-Frijs, Grevinde 11 Jul 1818, København, Danmark. Antoinette ble født 6 Apr 1797 , Juellinge slot; ble døpt 12 Apr 1797 , Halsted kirke; døde 3 Apr 1883, Slotsgade 1B. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Edel giftet seg med Frederik Christian von Arenstorff 25 Feb 1825, Marsk Stigs Vej 45. Frederik ble født 18 Des 1803 , Overgaard; døde 13 Mai 1848, Schleswig-Holstein, Germany. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}
http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I14518


Comtesse Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen[1, 2]

1810 - 1865



Fødsel 11 aug. 1810 Nyborg Købstad [3]

Charlotte Adelaides fødsel og dåb i Nyborg kirkebog.

Wilhelm Carl Ferdinand, Greve af Ahlefeldt

Laurvig og hustru Claudine Grevinde af Ahlefeldt

Laurvig født Bang en Datter til Daaben: Charlotte

Adelaide født den 11te Aug., hjemmedøbt. Fadderne

Frue Rektorinde Munthe, Jfr. Nicoline Bang,

Oberstlieutnant v. Klaumann, Pr. Lieut. af Søe-Etaten

v. Fog og Garnisons Chirurgus Schönemann.

Døbt 15 nov. 1810 Nyborg Købstad [3]

Køn Kvinde

Reference nr. 43

Comtesse Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen

Kammerherreinde, Stamhusbesidder

Død 24 sep. 1865 Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) [4]

Begravet 20 okt. 1865 Aaby Kirke (Aaby - Kær H.) [4]

Tilknytning Nicoline Anna Christine Bang (relateret: Fadder)

Tilknytning Frederik Wilhelm de Klauman (relateret: Fadder)

Sidst ændret 29 sep. 2010

Far Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurvigen, f. 05 aug. 1769, Bjørnemose Gods (Sunds H.) , d. 24 jun. 1852, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Mor Claudine Bang, f. 16 dec. 1789, Nyborg Købstad , d. 03 mar. 1838, Ulstrup Slot (Sønder Vinge, Middelsom H., Viborg)

Familie 1 Jørgen Erik Frederik Skeel, f. 20 maj 1802, Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.) , d. 22 dec. 1849, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Gift 12 apr. 1833 Taarnholm Gods (Slagelse H.)

Børn

> 1. Hedevig Claudine Kristine Skeel, f. 14 dec. 1833, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 27 okt. 1921, St. Josef Hospital, København

2. Sofie Caroline Johanne Skeel, f. 22 jan. 1835, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 28 dec. 1916, København (Copenhagen)

> 3. Sofus Frederik Erik Otto Skeel, f. 29 jan. 1836, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 02 aug. 1897, Karlsbad, Böhmen, Karlovy Vary, Czech Republic

4. Claudine Caroline Elisabeth Skeel, f. 19 jul. 1838, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 03 nov. 1898, København (Copenhagen)

5. Jørgen Erik Frederik Skeel, f. 07 okt. 1842, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 22 mar. 1903, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Sidst ændret 27 okt. 2008

Familie 2 Erik Wilhelm Robert Skeel, f. 22 feb. 1818, Rørby Præstegaard , d. 05 nov. 1884, København (Copenhagen)

Gift 02 dec. 1859 Dronninglund Slot (Hundslund Kloster)

Sidst ændret 12 jan. 2010



Fødsel - 11 aug. 1810 - Nyborg Købstad

Døbt - 15 nov. 1810 - Nyborg Købstad

Gift - 12 apr. 1833 - Taarnholm Gods (Slagelse H.)

Gift - 02 dec. 1859 - Dronninglund Slot (Hundslund Kloster)

Død - 24 sep. 1865 - Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Begravet - 20 okt. 1865 - Aaby Kirke (Aaby - Kær H.)



Billeder

Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen

Coat of arms - Greve Ahlefeldt-Laurvigen

Skjoldet firdelt ved et Sølv Kors med grevekronet delt Sølv Hjerteskjold, hvori henholdsvis en sort Vinge fast paa Delingen og 2 røde Bjelker; i 1. og 4. Felt: en kronet Sølv Løve staaende i en Guld Hellebard i Blaat; 2. og 3. Felt: delt af Blaat, hvori en i Vand gaaende oprejst kronet Guld Løve, og Guld, hvori 2 opretstaaende røde Fisk omsatte af 12 sorte Kors. Hjelmene II I III alle grevekronede; I. en siddende, kronet Guld Leopard holdende i hver Forpote 3 røde Flag med hvidt Kors; II: en Guld Ørn; III: en paa rød Pude siddende hvid Hund med rødt Halsbaand; Skjoldholdere: en Guld Løve med Sølv Hjelm, hvorpaa en femtakket Krone med 7 hvide Fjer og en hvid Elefant.

Dokumenter

Plantagenet Cousins page 51

Line 29 - Finn Holbek

Notater

aalborg, Kær, Aaby, Birkelse, Birkelse Hovedgaard, 1, Ft 1840, A8370

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jørgen Erik Frederik de Skeel 37 gift Stamherre,Kammerjunker,Capitain i Garden til Fods.

Adelaide Charlotte Comtesse af Ahlefeldt Laurvig 29 gift Hans Kone.

Hedevig Claudine Christine Skeel 7 ugift Deres Børn.

Sophie Caroline Johanne Skeel 5 ugift Deres Børn.

Sophus Frederik Erik Otto Skeel 4 ugift Deres Børn.

Claudine Caroline Elisabeth Skeel 2 ugift Deres Børn.

Hedevig Amalia Skeel, født Comtesse af Trampe 65 enke Kammerherreinde, Kammerjunkerens Moder.

Palle Bang 51 ugift Particulaie. [5]

til Stamhuset Birkelse.

FT-1855; Kammerherreinde, Stamhusbesidder, Husmoder Nyborg

Kilder

[S125] Danmarks Adels Aarbog XC - von Ahlefeldt, af Henrik Poulsen, (Dansk Adelsforening, redigeret af Knud J. V. Jespersen), [1982-84]., side 690- 51 g. - (og 1943:II:123).

[S56] Plantagenet Cousins, Ian Fettes and Leo van de Pas, (Fettes and Pas), s. 51- 29-21.

[S65] Kirkebøger, A.O., 1704-1814, Nyborg, Vindinge, Svendbog, DK., opslag 1050.

[S65] Kirkebøger, A.O., 1856-1891, Åby, Kær, Ålborg, DK., opslag 61, nr. 17.

[S3] Folketællinger, Dansk Demografisk Database, aalborg, Kær, Aaby, Birkelse, Birkelse Hovedgaard, 1, Ft 1840, A8370.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9937&tree=2

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Erik Wilhelm Robert Skeel. Erik (sønn av Jørgen Erik Skeel og Abrahamine Christiane Budde) ble født 22 Feb 1818 , Rørby Prestegård; ble døpt 21 Jun 1818 , Rørby, Sjælland, Denmark; døde 5 Nov 1884, København, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Forpagter af Neisum under Stamhuset Birkelse

Notater:

{geni:occupation} Konventualinde i Roskilde , Stamhusbesidder

Notater:

{geni:occupation} Forst- og Jagtjunker

Christian giftet seg med Agnes Friederike Lemmich 2 Sep 1826, Taarnborg Kirke, Taarnholm, Nyborg. Agnes ble født 27 Aug 1790 , Altona, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde 13 Mar 1874, Silkeborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Godsejer

Johan giftet seg med Charlotte Juliane Alexandrine Ahlefeldt-Laurvigen 20 Okt 1833, Humble Kirke. Charlotte (datter av Carl Christian greve Ahlefeldt-Laurvigen og Julie Mattstedt) ble født 18 Feb 1806 , M°llegXrd, Longelse; døde 4 Nov 1897, Tollestrup. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Cand.jur., Assistent

Notater:

{geni:occupation} Priorinde i Roskilde

Familie/Ektefelle/partner: Auguste Henriette Pauline Eleonore Daue. Auguste ble født 2 Apr 1818; døde 5 Mai 1900. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Caroline Marie Thjellesen. Caroline ble født 17 Apr 1798; døde 29 Okt 1857. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Forpagter af Vestergaard

Carl giftet seg med Laura Christiane Adolphine Marie Louise Madsen 14 Nov 1853, Humble Kirke. Laura ble født 28 Jul 1825 , Lindelse; døde 26 Apr 1899, Carlseje, Rudk°bing. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Charlotte giftet seg med Johan Adolph greve Ahlefeldt-Laurvigen 20 Okt 1833, Humble Kirke. Johan (sønn av Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurvigen og Edel Dyre Brockenhus von Løwenhielm) ble født 10 Des 1800 , Veirup; døde 15 Mar 1849, Blegholm. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kaptajn, Kompagnikommandør og senere Kommandant i Husum

Frederik giftet seg med Clothildis Nathalia Septima Ryge kendt som Nathalia Ryge, kendt som Nathalia Ryge 27 Mar 1848, K°benhavn, Danmark. Clothildis ble født 9 Aug 1816 , Trinitatis, København, Sjælland, Danmark; døde 30 Nov 1895, Holmens, København, Sjælland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Elias giftet seg med Jacobine Dorothea Petersen Dufour 15 Okt 1860. Jacobine ble født 8 Feb 1820 , K°benhavn, Danmark; døde 1 Jun 1908, K°benhavn, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Adolph giftet seg med Cecilie Pouline Rosenørn 28 Aug 1829, Denmark. Cecilie ble født 31 Jul 1804 , Benzonslund; døde 10 Sep 1872, K°benhavn, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Agnes giftet seg med Ludvig Detlev af Reventlow 24 Jun 1815. Ludvig ble født 7 Jun 1780 , Preetz, Schleswig-Holstein, Germany; ble døpt , Vesterborg Kirke; døde 10 Jun 1857. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Tidligere udskrivningschef

Familie/Ektefelle/partner: Sophie Ulrike Lerche. Sophie ble født cirka 1807; døde 21 Apr 1878. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Stéphanie giftet seg med Rodolphe Saillard de Boisbertre cirka 1821. Rodolphe ble født cirka 1789; døde cirka 1878. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Conseiller à la Cour d'Appel de Paris, Conseiller X la Cour d'Appel de Paris, vicomte, Conseiller à la Cour d'appel de Paris. Député du Var (1835-1837-1846)

Fut dXputX du Var, Xlu en 1835-1837-1846
Conseiller gXnXral


Extrait (chapitre VI) de RenX Merle, Inventaire du texte provenXal de la rXgion toulonnaise, de la prX-RXvolution X la Seconde RXpublique, G.R.A.I.C.H.S., La Seyne,1986, pp. 185-209


Les conditions de la vie politique officielle font que les hommes politiques, dans leurs campagnes Xlectorales, n'ont nul besoin de s'adresser aux masses populaires dans leur langue habituelle : seuls en effet votent les plus riches.


Ainsi, en 1846, trois cents Xlecteurs sont concernXs par la bataille entre Denis et Portalis dans la circonscription de Toulon extra-muros. Traditionnellement, cette circonscription Xlit A. Denis, le maire d'HyXres, que nous avons dXjX rencontrX en 1829-30, jeune journaliste libXral. Denis est le dXputX officiel depuis 1837, mais en 1846 le gouvernement Guizot lui retire son appui pour l'accorder au conservateur Portalis, jusque-lX soutenu par les lXgitimistes et les catholiquesnon ralliXs. Portalis, hXritier d'une vieille et cXlXbre famille de parlementaires aixois (originaire du Beausset), qui frXquente les allXes du pouvoir depuis NapolXon, bXnXficie ainsi d'une orientation plus X droite du gouvernement. Il rassure plus que Denis, dont les vieilles tendances anti-clXricales sont encore vivaces, et il est Xlu. Mais il meurt aussitXt et il faut revoter.


Le candidat officiel est alors Ernest de Portalis, frXre du dXfunt, qui l'emporte par 191 voix sur Denis, 165 voix, et Sala, royaliste populaire, 14 voix. Mais l'originalitX de l'Xlection a XtX l'entrXe en lice d'un candidat Saint-Simonien, Charles Duveyrier, qui obtient 3 voix ! Duveyrier, totalement Xtranger X la rXgion, est parachutX de Paris sur les conseils de Louis Jourdan, que nous avons rencontrX jeune journaliste du libXral Aviso en 1829. Depuis,il a XtX journaliste enGrXce et en AlgXrie, oX il devient l'ami du saint-simonien Enfantin. Il est difficile de prXciser les raisons de la candidature Duveyrier : sans doute Jourdan, le Toulonnais de Paris (il a alors 37 ans et apassX l'Xge des lubies adolescentes), a-t-il senti dans l'Xlectorat, et plus largement dans l'opinion, une certaine lassitude de l'affrontement traditionnel conservateurs-libXraux officiels, dont la candidature Sala est X sa faXon un indice.


.../...


Et voici que ce Parisien de Jourdan lance des chroniques patoises qu'il signe BourtoulaXgo (le pourpier en provenXal, mot Xquivoque : en manger signifie faire maigre chXre, et boire comme lui, toujours altXrX, Xtre ivrogne).


.../...


Le zXle du prXfet en faveur de la candidature Portalis ayant XtX excessif, l'Xlection est cassXe : les mXmes se retrouvent en lice. Portalis est Xlu avec 232 voix, Denis a 137 voix, Sala 1 et Duveyrier monte X 27 ! Mais cette fois, les conservateurs pris X contre-pied anticipent sur l'offensive BourtoulaXgo, et l'on peut lire dans Le Toulonnais des chroniques provenXales.
Peut-Xtre a-t-on utilisX la plume de Terrin, rencontrX aux cXtXs des libXraux de 1830, mais aussi liX, pour des raisons complexes, au "clan" Portalis : n'oublions pas que les lXgitimistes (carlistes) et les rXpublicains mXridionaux ont pratiquX, dans les annXes 30, l'union sacrXe sans concessions idXologiques contre les candidatures officielles hXgXmoniques dans le systXme censitaire. (Portalis fera de Terrin le secrXtaire de la Mairie de Toulon en 1847.)
Le dialogue du Toulonnais met en scXne deux mXnagers du Pradet, dont l'un n'a pas XtX insensible aux thXses de BourtoulaXgo, signe d'un impact populaire Xvident.

Frédéric giftet seg med Adrienne Philippine Mounier 11 Des 1828, Paris, Île-de-France, France. Adrienne ble født 11 Okt 1811 , Paris, Ile-de-France, France; døde 30 Mar 1891, Paris, Île-de-France, France. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Trésorier Payeur Général et Receveur Général des Finances, TrXsorier Payeur GXnXral et Receveur GXnXral des Finances, Baron

Naissance : une source donne 1810, l'autre 1820
Est nX en 1810. Sur l'extrait d'acte de naissance de son fils Harold, (23/10/1841), il est dit qu'il a 31 ans.


Profession : une source dit de Haute-SaXne, l'autre de Seine et Oise.
Il eut (au moins) les deux postes, Xtant receveur de Haute-SaXne lors de la naissance de son fils Harold, receveur de Seine et Oise plus tard, dans un courrier de recommandation pour ce mXme fils en 66.
(Source : dossier personnel d'Harold Guillaume au ministXre des Affaires EtrangXres.)


chevalier de l'Ordre de la LXgion d'Honneur

Harold giftet seg med Caroline Victorine Adrienne Louise Mounier 12 Aug 1840. Caroline ble født 13 Aug 1823 , Paris, Île-de-France, France; døde 17 Apr 1881, Paris, Île-de-France, France. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Receveur GXnXral des Finances

dXputX du Var de 1852 X 1863


officier de l'Ordre de la LXgion d'Honneur

Jules giftet seg med Elisabeth Anne-Marie Damemme 3 Jul 1854. Elisabeth ble født cirka 1831; døde 28 Aug 1885, 8 eme, Paris, F75, Paris, Frankrig. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Jules giftet seg med Marie Victoire Boullée 22 Apr 1851. Marie ble født cirka 1829; døde 25 Jun 1852. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

BESIDDELSER: Grevskabet Hardenberg-Reventlow


TITEL: Greve Hofjµgermester, 1872 Kammerherre

Familie/Ektefelle/partner: Ida Louise Henningia von Qualen. Ida (datter av Henning Bendix von Qualen og Luisa Augusta Holck) ble født 24 Des 1821; døde 29 Jan 1900, Damp. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

TITEL: Kammerjunker

Josias giftet seg med Anna Hensler 20 Mai 1849. Anna ble født 29 Mar 1820; døde 28 Aug 1863. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Carl Ludvig August Rudolph greve Holck-Hardenberg-Reventlow. Carl (sønn av Harald greve Holck og Ida Augusta Hardenberg-Reventlow) ble født 29 Jul 1818; døde 17 Feb 1885. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Hans Sigismund Frederik Alexander William Greve Schulin. Hans ble født 26 Nov 1811 , Frederiksdal, Midtjylland, Denmark; døde 27 Apr 1856, Hamburg, Germany; ble begravet 3 Mai 1856, Tølløse, Sjælland, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Clothildis Nathalia Septima Ryge kendt som Nathalia Ryge, kendt som Nathalia Ryge. Clothildis ble født 9 Aug 1816 , Trinitatis, København, Sjælland, Danmark; døde 30 Nov 1895, Holmens, København, Sjælland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Philippine Johanne Henriette Kruger. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Ejer af Knuthenborg 1856-1874. Attache' i flere lande. Kammerherre. Ugift.

Notater:

{geni:occupation} Overordentlig Stiftsdame i Vallø Adelige Stiftskloster

{geni:about_me} Kilde: www.finnholbek.dk:

Coat of arms: Greve Knuth af Knuthenborg.

Charlotte giftet seg med Christian Johan Frederik Trampe 21 Mai 1867. Christian ble født 7 Sep 1842; ble døpt 17 Des 1842; døde 29 Aug 1918, Sebbersund, Nordjylland, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Profilfoto: Kilde: Kilde: Oreby Mølle: http://www.geni.com/documents/view/profile-60Benedicte komtesse Knuth af Knuthenborg.

Samme kilde som ovenfor: Oreby Mølle:

Benedicte komtesse Knuth af Knuthenborg (1842 X 1909) blev i 1864 gift med Hofjægermester Christian Conrad Sophus lensbaron Rosenørn-Lehn til Baroniet Guldborgland (1827 X 1899).

De flytter ind på Oreby Slot, da Christian Conrad Sophus Rosenørn-Lehns ældste bror, Otto Ditlev lensbaron Rosenørn-Lehn, dør i 1892.

Christian Conrad Sophus Rosenørn-Lehn dør i 1899, og Benedicte Knuth bliver boede på Oreby Slot med deres søn Kammerherre, Hofjægermester Frederik Marcus lensbaron Rosenørn-Lehn (1867 X 1951).
Da Frederik Marcus Rosenørn-Lehn i 1904 gifter sig med Sigrid Fredrika Brita Bonde (1881 X 1967) flytter Enkebaronesse Benedicte Knuth ind i sin nye, smukke bolig på Oreby Mølle. Benedicte Knuth dør i 1909, 67 år gammel.

Frederik Marcus Rosenørn-Lehn dør i 1951, Sigrid Fredrika Brita Bonde bliver boende på Oreby Slot. Hun bliver den sidste beboer på Oreby Slot, hun dør i 1967.

Frederik Marcus Rosenørn-Lehn og Sigrid Fredrika Brita Bondes ældste søn, Christian Carl Otto lensbaron Rosenørn-Lehn ( 1909 X 1987) bosætter sig i sin farmors bolig på Oreby Mølle med sin familie. Efter hans død blev Oreby Møllelejet ud til kursusvirksomhed.

Familien Rosenørn-Lehn bor i dag på Rodsnæs, en tidligere avlsgård til Oreby Slot, der nu er Hovedgård for Oreby Gods.
Oreby Mølle blev sammen med Oreby Slot & Oreby Gl. kro solgt til Hans Michael Jebsen i 2001 af Kammerherre, Hofjægermester Michael Johannes baron Rosenørn-Lehn. 00000012261034151?doc_id=6000000013341258208&mode=tagged.

Benedicte giftet seg med Christian Conrad Sophus Rosenørn-Lehn 27 Jul 1864, Knuthenborg. Christian ble født 10 Nov 1827 , Orebygaard Herregaard, Oreby, Sakskøbing; døde 22 Mar 1899, Orebygård; ble begravet 29 Mar 1899, Taars kirkegård. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Indskrevet i Vall° adelige Stift

Maria giftet seg med Vilhelm Carl Joachim Ove Caspar Bendt Wedell, lensgreve 14 Sep 1869, Knuthenborg Herregaard, Hunseby. Vilhelm ble født 6 Okt 1840 , Billeskov Herregaard, Kerte; døde 7 Mar 1922, Wedellsborg Herregaard, Husby. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Hofjµgermester

Living individual, details withheld

Adam giftet seg med Margarethe Christine Lucie Rosenørn-Lehn 2 Des 1879, Hvidkilde Herregaard, Svendborg. Margarethe ble født 14 Apr 1859 , Rossj÷holm, Sverige; døde 30 Des 1887, Knuthenborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Stiftsdame i Vall° adelige Stift

Notater:

{geni:occupation} Indskrevet i Vemmetofte adelige Kloster, Forstander i N. Zahles Seminarieskole

Familie/Ektefelle/partner: Carl Christian Thomsen. Carl ble født 7 Jan 1859. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Hofjægermester, Cand.jur., Inspektør i Forsikringselskabet "Danmark", Godsejer

Familie/Ektefelle/partner: Ernst Vilhelm Helmers. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Forpagter/Forvalter

{geni:about_me} Forvalter, forpagter. Skolegang Sorø Akademis Skole: Optaget 1. klasse 23. aug. 1864. Udgået realklasse V juli 1872.
Forvalter forskellige steder bl.a. på Christiansminde i Jægerspris.
Forpagter af avlsgården Loiseholm under Jægerspris fra ca. 1885 til hen imod 1900.

Frederik giftet seg med Thyra Marie Elisabeth Helene Westenholz 24 Mar 1887, Søllerød, København, Danmark. Thyra (datter av Anders Peder Westenholz, til Dronninggård ved Holte i Nordsjæll og Helen Scott Young) ble født 3 Nov 1860 , London, , Greater London, England; døde 26 Nov 1929. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Overordentlig Stiftsdame i Vall° adelige Stift

Notater:

{geni:occupation} Farmer

Adam giftet seg med Marie Johnson 16 Mar 1893. Marie ble født cirka 1867; døde cirka 1935. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Stiftsdame i Vall° adelige Stift

Notater:

{geni:occupation} Kaptajn (Livgarden)

Eigil giftet seg med Marie Djimphna Johanne Emma de Pasqualin Gámel, 1897 3 Des 1897, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. Marie ble født 14 Okt 1877; døde 17 Sep 1911. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ellen Werner, 1925. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Tove Benzon, 1913. Tove ble født 29 Mar 1889 , K°benhavn, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Cand.polit., Ordenskapitlets Sekretær og Chef i Ordenskapitlets Sekretariat ( Hoffet )

Henrich giftet seg med Anna Sophie Elisabeth Vind 18 Apr 1900, Syddanmark, Denmark. Anna (datter av Sophus Gustav Holger Vind og Adelgunde Fanny Erneste Pouline Tesdorph) ble født 13 Mar 1876 , Sanderumgård; døde 14 Jan 1961. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Premierløjtnant, greve, senere direktør, farmer, kontorchef

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Viggo giftet seg med Clara Augusta Ingeborg Grüner 21 Mar 1902, Denmark. Clara (datter av J. Grüner og C. Grüner) ble født 9 Feb 1878 , Ravnstrup Gods; døde 29 Jan 1971. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Landstingsmedlem ( Rigstinget )

Frederik giftet seg med Magdalene Regitze Anna Emilie Estrup 2 Jun 1881. Magdalene ble født cirka 1858 , Skaføgård; døde 21 Jul 1928, Hellerup. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, L°jtnant ( Hµren - Forsvaret ), Cand.jur., Hofchef hos Kronprins Frederik ( Hoffet )

Notater:

{geni:occupation} Hofjµgermester, Godsejer

Familie/Ektefelle/partner: Julie Sophie Clara Schack. Julie ble født 23 Apr 1871. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Cand.phil.

Notater:

{geni:occupation} Hofjægermester, Cand.agro., Godsejer

Preben giftet seg med Anna Sophie Elisabeth (Betty) Brun 7 Sep 1883, København, Danmark. Anna (datter av Petrus Friedrich "Fritz" Constantin Brun og Regitze Sophie Vind) ble født 15 Mai 1855 , Denmark; døde 3 Des 1930. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Cand.polit., Hovedkasserer, cand polit

Adam giftet seg med Maria Elisabeth Malvina Wilhelmine Anastacia Moltke, comtesse 14 Okt 1887, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. Maria ble født 11 Mar 1864 , Venice, Veneto, Italy; døde 31 Mai 1940, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Axel giftet seg med Fanny comtesse Schaffalitzky de Muckadell 14 Sep 1886. Fanny ble født 5 Aug 1863; døde 30 Jun 1901. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Jørgen Valdemar Assenius Bache. Jørgen ble født 12 Feb 1860 , Bogense. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Julie giftet seg med Vincens Steensen de Leth 6 Sep 1895. Vincens ble født 17 Aug 1869 , Charlottenlund; døde 8 Apr 1949, Steensgaard Herregaard, Lohals. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Cand.silv., Kurator for Vall° adelige Stift, Forpagter af Tryggevµlde, Godsejer

Aage giftet seg med Elisabeth Thyra Danneskiold-Samsøe 16 Jul 1896, Bråby Bygade 13B. Elisabeth (datter av Christian Frederik Danneskiold-Samsøe og Emilie Henriette Dagmar Krag-Juel-Vind-Frijs) ble født 16 Jul 1869 , Boller, Midtjylland, Denmark; døde 3 Nov 1948, Vallø Slot. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Marie giftet seg med Christian Castenschiold 25 Sep 1890, Lystrup Herregaard. Christian ble født 29 Sep 1858 , Villa Fasanholm; døde 11 Nov 1915, Lystrup Herregaard. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, L°jtnant ( Hµren - Forsvaret ), Forpagter af Basnµs, Godsejer af Sorvad og Basnµs, Løjtnant ( Hæren - Forsvaret ), Forpagter af Basnæs, Godsejer af Sorvad og Basnæs Lystrup Herregaard, Rønnede, Fakse

Eiler giftet seg med Margrethe Vibeke Danneskiold-Samsøe 22 Jun 1929, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. Margrethe ble født 25 Apr 1896 , Copenhagen, Hovedstaden, Denmark; døde 30 Des 1964, Næstved, Sjælland, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Eiler giftet seg med Ellen Elisabeth Holstein, comtesse 12 Jun 1906, Holstenborg Kirke, Holsteinborg, Skµlsk°r. Ellen ble født 26 Mai 1885 , Karresbækminde; døde 10 Okt 1918, Hornbæk, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Residence: Egholm

Caroline giftet seg med Joachim baron Wedell-Neergaard, Baron 21 Jul 1896, Lystrup Herregaard, R°nnede, Fakse. Joachim ble født 11 Jan 1862 , Nµstved; døde 4 Jan 1926, Svenstrup Herregaard, Borup. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Hjemmedøbt d. 5/10 og døbt i kirken d. 24/11. Faddere: Christen Møllers
datter Anne Cathrine af Bjerreby, gårdmændene Peder Pedersen, Hans
Nogel og gmd. Hans Madsens steddatter, disse af Lykkeby. Bor som indsidder
i Lykkeby ved FT 1850 Tullebølle. Ved FT 1880 Hemmeshøj sogn bor familien
på Vaarby Mark med tre hjemmeboende børn.

Notater:

{geni:occupation} Boelsmand, siden gårdejer

Hjemmedøbt d. 14/1 og i kirken d. 6/1 - Hellig tre Kongers dag. Niels
Frederiksen kom 17 år gl. hos mormoderen i Løkkeby Anne Jensdatter
og hendes 3. mand gdr. Jens Olesen 1845 og opvoksede her. Ved vielsen
tjente han på Prydsgaarden i Nr. Longelse; forlovere: Frederik Nielsen
i Spodsbjerg og smed Hans Hansen på Longelse Sand. Boede i Longelse
Sand ved sønnens dåb. Boede i Dahlsminde i Longelse. Begravet d. 1/8
- 47 år - gårdmand på Longelse Sand.

Notater:

Forlovere: Prokurator Boesgaard af Bønneljkke og møller Knudsen af
Longelse. Død 72 år gammel, enke efter propreitær Niels Rasmussen,
Skrøbelevgård. Havde ved FT 1880 Skrøbelev fire hjemmeboende piger.
Begravet d. 6/4 - 72 år - enkefrue på Skrøbelevgård, som blev vurderet
til 150.000 kr. samt strøgods for 30.675 kr. Skifteforretningen varede
4 år, da arvingerne ikke kunne blive enige.

Notater:

Sidder som enke med syv hjemmeboende børn ved FT 1880 Tullebølle.
På aftægt hos sønnen Gregers ved FT 1906 Tullebølle. Begravet på Tullebølle
kirkegård d. 8/10 - 75 år - enke efter gmd. Niels Gregersen.

Notater:

Hjemmedøbt d. 20/4. Kirkebogen: Død d. 21. april 1838 forinden dets
dåbs bekræftelse i kirken. Begravet d. 26/4, 7 dg. gammelt.

Notater:

Hjemmedøbt for sygdom d. 5/6 og i kirken d. 9/7. Faddere: Forvalter
Nielsens datter Louise i Botofte, gårdmændene Hans Hansen, Mads Pelle
og Niels Jacobsen i Fæbæk samt Stine Clausdatter, kokkepige i Præstegården.
Hjemmeboende ved FT 1860 Bøstrup

Notater:

Døbt i kirken d. 20/6. Faddere: Gårdmand Erik Jacobsens datter Mette
Katrine i Leibølle, gmd. Erik Jacobsen og Jeppe Jacobsen i Leibølle,
gmd. Niels Jacobsen i Fæbæk samt gmd. Jeppe Jacobses datter Mette
Katrine i Leibølle.

Notater:

{geni:occupation} Gårdejer

Døbt i kirken d. 10/7. Faddere: Møller Hans Rasmussens hustru afSteensgårds
Mølle, gårdmændene Dines Frederiksen, Hans Hansen og Ole Larsen alle
af Fæbæk og gmd. Erik Jacobsens datter Mette Katrine af Leibølle.
Hjemmeboende ved FT 1870. Boede i Fæbæk. Overtager forældrenes gård.
Vielsen opført i Snøde kirkebog. Den 16. februar 1923 sælger Erik
Jensen matr. 9a htk. 3.2.0.2½ for 20.000 kr. plus naturalier 9000
kr. til sønnen Laurits.

Notater:

Hjemmedøbt d. 31/11 og i kirken d. 5/1 1845. Faddere: Gmd. DinesFrederiksens
hustru, gårdmændene Niels Rasmussen, Mads Pelle, Niels Jacobsen samt
smed Andreas Hansen, alle af Fæbæk. Fik skøde på gården Tågebjerg
1/11 1888.

Notater:

Døbt i kirken d. 22/11. Faddere: Huuslærer Frederik Nielsens hustru
i Løkkeby, gårdmændene Niels Rasmussen, Mads Hansen Pelle og Rasmus
Jørgensen alle af Fæbæk samt ungkarl Mads Jeppesen af Leibølle.

Notater:

Døbt i kirken d. 9/3 (i kirkebogen står 9. febr.): Faddere: Gårdmand
Hans Eriksens hustru i Ennebølle, gårdmændene Niels Jacobsen, Mads
Pelle, Otto Lystrup samt gmd. Niels Jacobsens steddatter Hanne Madsen,
alle af Fæbæk.

Notater:

Døbt i kirken d. 23/2. Faddere: Gmd. Hans Eriksens hustru i Ennebølle,
gårdmændene Niels Jacobsen, Mads Pelle, Otto Lystrup samt gmd. Niels
Jacobsens steddatter Hanne Madsen, alle af Fæbæk. Forlovere: Gmd.
Anders Rasmussen, Fæbæk og gmd. Erik Jensen ibid.

Notater:

Døbt i kirken d. 14/9. Faddere: Pigen Katrine Nielsdatter fra Løkkeby,
gårdmændene Niels Rasmussen og Mads Hansen Pelle, hmd. Jørgen Rasmussen
og gmd. Rasmus Pedersens datter Kirstine Margrethe, alle af Fæbæk.

Notater:

Fulde navn:
Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen

Notater:

{geni:occupation} 1846 i fransk tjeneste i Algier; 1848 X la suite ved kavalleriet; 1849 kav. premierl°jtnant; 1858 ritmester; 1861 afsked

Notater:

{geni:occupation} Postmester i Lyngby og siden Ringsted

Notater:

{geni:occupation} Xresstiftsdame af Marie Theresia Ordenen

Notater:

{geni:occupation} Indskrevet som Hofstiftsdame i Vall°, Hofdame hos Arveprinsesse Caroline

Notater:

{geni:occupation} Premierløjtnant, Hofjægermester, Godsejer af Møllerup

Notater:

{geni:occupation} Toldforvalter hos Skanderborg-Silkeborg, siden Skovkasserer & Godsforvalter ved Silkeborg Kongelige Skov- & Godsdomµner

Notater:

{geni:occupation} Forpagter af Blegholm Gods

Notater:

{geni:occupation} Forpagter af Hammelmose og Ny Hammelmose

Notater:

{geni:occupation} Sekondl°jtnant, Hµren, Cand.jur., Sagf°rerfuldmµgtig (Rudk°bing), Forpagter af Blegholm

Notater:

{geni:occupation} Sekondl°jtnant, Hµren, Cand.jur., Birkedommer og -skriver i Aalborg Birk og Herredsfoged og -skriver i Fleskum Herred

Notater:

{geni:occupation} Forpagter af Stensbµk ved Sindal, Greve

Notater:

{geni:occupation} Forpagter af Vestergaard og Tryggelevgaard

Notater:

{geni:occupation} Indskrevet i Roskilde

Notater:

{geni:occupation} Indskrevet i Roskilde

Notater:

{geni:occupation} Indskrevet i Roskilde

Notater:

{geni:occupation} Adm. Direkt°r for Fjerde S°forsikringsselskab

Notater:

{geni:about_me} http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I11664

Adelheid giftet seg med Gebhard Valentin Kaas af Mur 29 Jun 1860, Gjertrudsholm. Gebhard ble født 29 Jun 1835 , Nedergård og Staarupgaard; døde 14 Des 1911, Nedergaard. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Amtmand i T°nder Amt

TITEL: Greve


Fulde navn:
Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius Reventlow