Notater:

{geni:occupation} Handelsmand, rådmand i Ribe, RaXdman i Ribe

{geni:about_me} I "Samlinger til Jydsk Historie og Topografi 1. Rk., 1. Bind", findes en længere og særdeles interessant artikel af J. Kinch om Anders Sørensen Klyne og hans slægt, i hvilken der bl.a. fortælles følgende:

"Omtrent samtidig med sit Ægteskab har Anders Sørensen rimeligvis begyndt en selvstændig Virksomhed som Handelsmand; men denne Virksomhed synes, uagtet han havde saa rig en Fader, og hans Kone ogsaa maa have haft nogen Formue, atvære begyndt ganske i det Smaa; i det mindste træffer vi ham i Foraaret 1573 selv staaende i "en lille Krambod" i Nørregade.

Her kom en Mand fra Landet, som vilde kjøbe nogle Sild af ham; men de kunne hverken blive enige om Prisen eller om dens Værdi, hvortil Anders Sørensen skulde tage en "gammel Daler", idet Bonden vilde have, at han skulde give Merefor den, end den efter kongelig Forordning skulde gjælde. Da Bonden blev for nærgaaende, stødte Anders Sørensen ham bort; men nu begyndte han ude paa Gaden at true med en Kniv, som dog ved tililendes Hjælp blev vristet fra ham.

Efter Vidnernes Forklaring kunde der ikke lægges Anders Sørensen noget til Last.

I samme Foraar begyndte vor unge Ægtemand og Borger at leje af Byens Jorder, og samme Dag, som Forhøret blev optaget i den ovennævnte Sag, fik han Skjøde på en Kaalgaard med Bygning (Lysthus) paa St. Hans Holm, det vil sige, den Ø, som dannedes af Byens Grave (udenfor den nuværende Gravsgade) og Aaens 2 Hovedarme".

Anders var en mand med sine meningers mod, og i forbindelse med en strid mellem ham og borgmester Peder Mortensen Hegelund fremstod han d. 16. februar 1582 åbenlyst på tinget, hvor han bl.a.a udtalte, at han i hvert fald ikke havde været med til at vælge Peder Mortensen Hegelund til borgmester.

Efterhånden blev Anders som før nævnt en meget formuende mand, og desuden en stor grundejer.

Huset nr. 378 på Nederdammens nordside arvede han efter sine forældre, som havde boet der. Senere købte han to ejendomme (ødehuse), som lå øst for dette hus, nedrev dem og opbyggede et nyt.

I en gammel beretning siges det, at han lod opføre mange huse i Ribe efter den store ildebrand i 1580.

Mere konkrete oplysninger om Anders' adresser findes i Ole Degn's doktorafhandling XRig og fattig i RibeX, p. 188, bind 2:

Anders' første hus lå på Grønnegade (Østsiden, mellem rådhuset og hjørnehuset ved torvet).

Fra 1577 (efter faderens død) flyttede han og familien på ind på Nederdammen i faderens hus, (det næstvestligste på nordsiden).

I 1588 flytttede familien ind i naboejendommen: Huset øst for faderens.

Anders Sørensen Klyne og hans børns liv og skæbne giver et næsten overtegnet billede på den voldsomhed og tilbøjelighed til blodsudgydelse som - i det mindste i visse kredse - herskede endnu i slutningen af det 16. og begyndelsenaf det 17. århundrede.Det skal dog på ingen måde forståes sådan, at denne families liv og død var tidstypisk.

Anders, som vist i det hele taget ret temperamentsfuld herre, slog således en anden mand med et spyd i 1591. Men dette optrin fik vist ingen følger.

"At Anders Sørensen endelig ogsaa har beskjæftiget sig med Skibsrederi, kan dels sluttes deraf, at hans Enke senere lod idetmindste 1 Skiv bygge, dels af en kongelig Tilladelse, som han fik under 30te Maj 1592, til at udføre noget Ege-Skibstømmer, som han paa 5te Aar havde samlet "med stor Bekostning" i den Hensigt at lade sig et Skib bygge i Ribe, hvilket Forsæt det dog ikke nu var hans Lejlighed at udføre. Da Egetømmer ikke maatte udføres af Landet, maatte han søge om og fik "for denne Gang" Tilladelsen dertil.

For en meget betydelig Del satte Anders Sørensen sine penge i Huse og andre Ejendomme i Ribe. Det er tidligere omtalt, at han paa den østlige Side af det efter Faderen arvede Hus paa Nederdammens Nørreside 1585 kjøbte og derefterrimeligvis af Nyt opbyggede 2 Ejendomme, hvor han derpaa flyttede ind og boede til sin Død.

1588 kjøbte han dernæst en Part, og 1597 de øvrige Parter i det Hus, som laa nærmest vestenfor hans Faders forhenværende Hus, imellem dette og Mølleslusen.

1597 kjøbte han ogsaa den nærmeste Gaard inden for Nørreport paa samme Nederdams Nørreside, saa at han nu ejede den største Del af denne Hovedgades ene Side; men desuden ejede han Huse og Boder (mindre Huse, som udlejedes til fattige Folk), rundt omkring i Byen.

Foruden det Hus i Grønnegade, som han først selv havde beboet, og hvori han senere holdt Vinkjelder, ejede han flere Huse i Grønnegade, Fiskergade, paa Nyjord (nu Skibsbroen) og i de mellemliggende Slipper.

Efter den store Ildebrand i September 1580, som lagde den østlige Side af Stenbogade og Torvet, dernæst hele Storegade, Sortebrødregade, Per Dovns Slippe, Vægtergade, Hundegade, Badstuegade og Klosterstræde ganske øde, overtog Anders Sørensen dels for Gjæld, og dels kjøbte han flere Grunde i disse Gader og ejede rimeligvis selv i forvejen nogle.

Paa det tidligere nævnte Blad i Biskop Blochs Samlinger nævnes derfor ogsaa, at han lod opbygge mange Huse i Ribe efter den store Ildebrand. Iøvrigt ejede han Huse i næsten alle Byens Gader, flere Stalde udenfor Nørreport og flere Haver paa St. Hans Holm; men nogen bestemt Angivelse af Antallet paa hans Ejendomme tør jeg ikke gjøre".

"Ifølge den anselige Stilling, som Anders Sørensen indtog i Byen, var det rimeligt, at han efterhaanden blev valgt til dens Hædersposter. Først finder vi ham som Hospitalsforstander, det vil sige, som en af de 2 Borgere, som i Forening med Kapitlet havde Overbestyrelsen af Ribe Hospital. 1583 har han saaledes underskrevet en Kontrakt, som denne Bestyrelse sluttede med Hr. Hans Mikkelsen Kolding, der antoges som baade Præst og Husholder eller Spisemester iHospitalet; det var nemlig paa den Tid det Almindelige, at disse 2 Stillinger ved Hospitalet vare forenede.

Han skriver sig her selv: Anders Seuerinss. Klyn; men det er ogsaa det eneste Sted, hvor jeg har fundet, at han enten har kaldt sig selv eller af sine Samtidige er bleven kaldt med dette Tilnavn. Han vedblev rimeligvis at være Hospitalsforstander idet mindste indtil 1590; thi i dette Aar erhvervede han, som der fortælles i Hospitalets gamle Kopibog, et kongeligt Missive fra Regjeringsraadernei Kristian den 4des Mindreaarighed til Lensmanden paa Riberhus om at udlægge Hospitalet Vederlag for 2 Gaarde, som nogle Aar tidligere vare blevne tagne fra det og lagte under Koldinghus.

Det kongelige Missive er dateret Koldinghus, hvorhen Anders Sørensen altsaa rimeligvis var bleven sendt af Hospitalets Bestyrelse, for at overbringe og mundtlig at understøtte dets Andragende. Han udførte, som vi have set, sit Hverv paa en heldig Maade; men det varede dog endnu adskillige Aar, førend Hospitalet virkelig fik Vederlaget.

Fra 1583 af finder jeg, at Anders Sørensen enkelte Gange hædres fremfor andre Borgere ved at nævnes som tilstedeværende foruden Borgmestrene og Raadmændene ved Indgaaelsen af et Forlig eller Afgivelsen af en Forpligtelse paa Raadhuset for Magistraten.

Den 22de Juli 1588 blev han endelig selv Raadmand tilligemed Ebbe Mogensen og Thomas Jørgensen, saaledes at han var Nr. 2 blandt de Optagne. Raadmændenes Antal forøgedes derved til 10, som var 2 over det regelmæssige og i den gamle Bylov (§ 28) fastsatte Antal. Om det var for at kunne faa Anders Sørensen medoptagen, at Magistraten, som selv supplerede sig, overskred det almindelige Antal, tør jeg heller ikke sige; men det var dog egentlig ikke noget Usædvanligt, at der var 9 eller 10 Raadmænd paa engang".

Som ovenfor anført døde Anders af et sværdhug d. 4. maj 1598.

Paa et Epitafium over Anders Sørensen Klyne og hans Hustru, som dog ikke længere eksisterer, fandtes følgende Hovedindskrift:

"Her hviler i Herren Erlig Mand Anders Søffrensön, Raadmand udi Ribe, som af sit Banesaar hensoff paa den fierde Dag den fierde Maji Anno 1598, udi Christi Naades sande Bekiendelse i hans Alders 48 Aar. Efterlod 4 Sönner og 5 Døtter". Det passer jo så ikke helt med, at han skulle være født i november 1552. Enten lyver alderen eller også gør dåbsattesten.

--------------------

"Anders Klynes datter Anne var gift med Biskop Peder Hegelund og datteren, Ingeborg, blev i ægteskab med Dr. Chr. Bording Moder til Anders Bording".(Kilde: familiens noter)

Anders Sörensen Klyne, født i 1551, blev Rådmand i Ribe og er bekendt for sin egen og sine Sønners voldsomme Færd og slette Skæbne. Han var gift med Kirstine Lauridz Thøgersdatter.

Anders Sørensen Klyne, f. omk. 1554 (51?) og død i 1598 var rådmand og søn af borgmester Søren Jacobsen Stage i Ribe og Anne Sørensdatter Klyne. Anders Klyne var en formuende mand, der ejede mange ejendomme i Ribe. 1573 havde handen ulykke ved et drikkelag med en kniv at dræbe en rådmands søn (Povl Hansen). I 1588 var han i misforståelse med den stridbare adelsmand Mouritz Podebusk, der beskyldte ham for falsk og nedlagde forbud mod, at han indtog sit sæde som rådmand, hvortil han, som Anders, var bleven udnævnt. Men

Anders Hustru, en datter af Borgmester Laurids Thøgersen i Ribe, rejste straks til København og udvirkede et "kongl. Beskjærmelsesbrev" mod Mouritz Podebusk med befaling til Magistraten om "at lade Anders Klyne nyde sit Sæde".

I Maj 1598 blev han i Biskop P. Hegelunds Hus under et Drikkelag såret af Herredsfoged Søren Jensen Bramming, så han døde 3 dage efter. Og det var i den forbindelse, som advokat, at Jacob Svaning var involveret i retssagen. Anders Klynes datter Anne var gift med Biskop Peder Hegelund og datteren, Ingeborg, blev i ægteskab med Dr. Chr. Bording Moder til Anders Bording.

1573 er den næstældste søn, Anders Sørensen Klyne, der altså har fået sin mors efternavn, så uheldig under et gilde, for ikke rent ud at kalde det et drikkelag, at dræbe en rådmands søn (Povl Hansen). Formodentlig har faderen betalt sig fra det, da sønnen endnu ikke var myndig.

Det bør heller ikke forties, at både Anders selv og to af hans sønner senere mister livet under slagsmål, mens en tredje søn, kun 20 år gl., måtte "bøde med sin hals under bøddelens sværd", fordi han havde overfaldet og dræbt en 72-årig mand. Disse drastiske begivenheder gengives i en "rejsefører" over Ribe, hvis forfatter tror på sagnet om den indvandrede svenske adelsmand. (Men det er sandsynliggjort, at der aldrig har eksisteret en Svensk slægt ved detnavn på den tid)

I

"1571 blev der fremført hårde beskyldninger imod Peder Baggesen af den Povl Hansen, som 2 år senere blev dræbt af Peder Baggesens svoger, Anders Sørensen Klyn. I anledning af disse beskyldninger tog Peder Baggesen i april måned et tingsvidne om, at han "ikke selv klippede og forvekslede eller lod klippe og forfalske" nogle af sin faders eller sine egne øksne, efter at han først have solgt dem. Særlig retfærdiggjordes hans opførsel på en rejse med stude til Hamborg og ved en handel med en mand i Nimwegen. Samme dag gav først 24 mænd og derpå "alle de kjøbmænd, der havde været på rejse i Tyskland og andre lande", ham det skudsmål, at de ikke vidste andet end godt om ham. Nogle dagesenere "fordeler" Peder Baggesen sin modstander for den ubevislige snak, han havde påsagt ham. Povl Hansen indstævnede uden nytte denne dom for højere domstole."

I "Samlinger til Jydsk Historie og Topografi 1. Rk., 1. Bind", findes en længere og særdeles interessant artikel af J. Kinch om Anders Sørensen Klyne og hans slægt, i hvilken der bl.a. fortælles følgende:
"Omtrent samtidig med sit Ægteskab har Anders Sørensen rimeligvis begyndt en selvstændig Virksomhed som Handelsmand; men denne Virksomhed synes, uagtet han havde saa rig en Fader, og hans Kone ogsaa maa have haft nogen Formue, atvære begyndt ganske i det Smaa; i det mindste træffer vi ham i Foraaret 1573 selv staaende i "en lille Krambod" i Nørregade.

Her kom en Mand fra Landet, som vilde kjøbe nogle Sild af ham; men de kunne hverken blive enige om Prisen eller om dens Værdi, hvortil Anders Sørensen skulde tage en "gammel Daler", idet Bonden vilde have, at han skulde give Merefor den, end den efter kongelig Forordning skulde gjælde.
Da Bonden blev for nærgaaende, stødte Anders Sørensen ham bort; men nu begyndte han ude paa Gaden at true med en Kniv, som dog ved tililendes Hjælp blev vristet fra ham.
Efter Vidnernes Forklaring kunde der ikke lægges Anders Sørensen noget til Last.

I samme Foraar begyndte vor unge Ægtemand og Borger at leje af Byens Jorder, og samme Dag, som Forhøret blev optaget i den ovennævnte Sag, fik han Skjøde på en Kaalgaard med Bygning (Lysthus) paa St. Hans Holm, det vil sige, den Ø, som dannedes af Byens Grave (udenfor den nuværende Gravsgade) og Aaens 2 Hovedarme".

I 1573 kom Anders under et drikkegilde til at såre den unge og ustyrlige Poul Hansen (søn af rådmand Hans Jensen) så slemt med en kniv, at han døde dagen efter.
Størstedelen af skylden lå hos Poul Hansen selv, og Anders Sørensen Klyne blev da også af tovsmændene Xsvoren til sin fredX mod at betale mandebog til den dræbtes slægtninge og faldsmål til kongen og byen.

D. 17. januar 1580 fik Anders kongebrev på, at han måtte aftappe vin i Ribe By.
Sin vinkælder havde han lige ved siden af byens, men få år efter fik han selve rådhuskælderen i leje, og 19 år senere fornyede han lejemålet i forening med en Bertel Struck.
De to måtte i fællesskab forpligte sig til at udskænke vin til Xet billigt værdX.

Året efter at Anders havde fået kongebrev på vinhandelen, lod kongen holde retterting i byen, i hvilken anledning kansler Niels Kaas, marsk Niels Gyldenstjerne og 4 andre rigsråder var tilstede der.
Af de endnu bevarede regnskaber fremgår det, at rigsråd J. Rosenkrantz under rettertinget boede hos Anders Sørensen Klyne.
De høje herres fortæring, som betaltes af byen, udgjorde henholdsvis 26, 9½ og 7 rdl., hvortil kom en vinregning på 43½ rdl.

Anders var en mand med sine meningers mod, og i forbindelse med en strid mellem ham og borgmester Peder Mortensen Hegelund fremstod han d. 16. februar 1582 åbenlyst på tinget, hvor han bl.a.a udtalte, at han i hvert fald ikke havde været med til at vælge Peder Mortensen Hegelund til borgmester.

I 1588 blev han i øvrigt selv valgt til rådmand, og året efter opstod der en hæftig strid mellem ham og adelsmanden Mourids Podebusk. Sidstnævnte beskyldte nemlig Anders for at have fremlagt nogle falske papirer under en proces iHolland, og han forbød nu borgmester og råd at give Anders Sørensen Klyne sæde hos sig.
Dette forbud havde Mourids Podebusk imidlertid ingen bemyndigelse til at udstede, men borgmester og råd rettede sig efter ham og udelukkede Anders fra rådet, hvorved der naturligvis hurtigt opstod den mistanke i byen, at der var noget om snakken.

Men Anders var jo ikke tabt bag en vogn, og han sendte straks sin dygtige hustru, Kirstine Lauridsdatter, til København, hvor det lykkedes hende at få udstedt 2 kongebreve, dateret d. 7. december 1588.
I det ene brev tog kongen hendes mand under sin beskyttelse, idet Anders frygtede at blive overfaldet af Mourids Podebusk.
I det andet brev befalede kongen borgmester og råd atter at lade Anders Sørensen Klyne tage sæde i blandt dem, idet der forelå bevis for, at han havde handlet ærligt.

D. 28. august 1593 aflagde kong Christian d. 4., besøg i Ribe, hvor byens borgere modtog ham i deres rustninger under Anders Sørensen Klynes befaling.

To dage senere forlod kongen byen og drog via Trojborg til Daler, hvor han skulle overnatte.
Forinden var Anders' hustru taget til Daler sammen med flere andre kvinder fra Ribe, for her at sørge for majestætens standsmæssige indkvartering. Mere præcist bestod opgaven i at behænge stuerne med tapeter m.v.

Da lensmanden Albert Friis i 1595 for første gang fratrådte lenet, og Valdemar Parsberg afløste ham, holdt borgmester og råd et gilde for dem begge på byens regning.
Dette gilde stod Anders for, og der blev drukket 42 kander vin og 1 tønde øl.

I juni 1595 foretog Valdemar Parsberg i øvrigt en udflugt til Sønder Ho på Fanø sammen med biskop Hegelund og Anders.

Efterhånden blev Anders som før nævnt en meget formuende mand, og desuden en stor grundejer.
Huset nr. 378 på Nederdammens nordside arvede han efter sine forældre, som havde boet der.
Senere købte han to ejendomme (ødehuse), som lå øst for dette hus, nedrev dem og opbyggede et nyt.

I en gammel beretning siges det, at han lod opføre mange huse i Ribe efter den store ildebrand i 1580.


Mere konkrete oplysninger om Anders' adresser findes i Ole Degn's doktorafhandling XRig og fattig i RibeX, p. 188, bind 2:
Anders' første hus lå på Grønnegade (Østsiden, mellem rådhuset og hjørnehuset ved torvet).
Fra 1577 (efter faderens død) flyttede han og familien på ind på Nederdammen i faderens hus, (det næstvestligste på nordsiden).
I 1588 flytttede familien ind i naboejendommen: Huset øst for faderens.


Billedet fra Nederdammen i Ribe forestiller ikke nr. 378. Så høje husnumre findes ikke længere.
Det er heller ikke fra gadens nordside, men fra sydsiden, men Anders kan sagtens have været bygherren alligevel.
Billedet er taget i 2006.




Den nordre side af Nederdammen, som den så ud i 2006.

Anders Sørensen Klyne og hans børns liv og skæbne giver et næsten overtegnet billede på den voldsomhed og tilbøjelighed til blodsudgydelse som - i det mindste i visse kredse - herskede endnu i slutningen af det 16. og begyndelsenaf det 17. århundrede.
Det skal dog på ingen måde forståes sådan, at denne families liv og død var tidstypisk.

Anders, som vist i det hele taget ret temperamentsfuld herre, slog således en anden mand med et spyd i 1591. Men dette optrin fik vist ingen følger.

D. 5. maj 1598, samme dag som Ribe Latinskole havde sin majfest, indtraf imidlertid en sørgelig begivenhed.
Anders Sørensen Klyne, herredsfogeden i Gørding Herred Søren Jensen Bramming og Jakob Svanning havde været sammen hele eftermiddagen og havde drukket godt, først hos Jakob Svanning og derefter hos Anders' svigersøn biskob Hegelund
Men under festlighederne i biskobbens gård var herredsfogeden blevet temmelig beruset, og da han i kådhed truede Anders med sit sværd, ville denne parere med et spyd, han havde med sig - vistnok også for sjov.
Pludselig snublede herredsfogeden (han var jo stangdrukken) og kom derved til at såre Anders sådan i benet, at han døde 4 dage senere.

Herredsfogeden Søren Bramming blev straks arresteret, men slap atter løs ved kaution.
Skønt der ikke var nogen grund til at antage, at gerningen skete forsætligt, forfulgte Anders Sørensen Klynes slægt dog sagen imod herredsfogeden med stor iver, og Jakob Svanning førte sagen for dem med stor dygtighed.

At drabet ikke var sket af våde ville han bevise derved, at Søren Bramming jo med forsæt havde trukket sit sværd og derfor burde gøres ansvarlig for den ulykke, som var sket.
Tovsmændene svor da også d. 13. juni drabsmanden fra hans fred. De gjorde ham med andre ord fredløs.

Søren Bramming fik dog en dygtig forsvarer i lensmanden Albert Friis, som fik sagen fremført i rådstueretten, som derefter dømte tovseden ugyldig.

I februar året efter lykkedes det Anders' slægtninge at erhverve et kongeligt oprejsningsbrev, som tillod dem på ny at anlægge sagen, og de samme tovsmænd svor nu atter Søren Bramming for hans fred.
Denne ed blev stadfæstet af borgmester og råd d. 20. december 1599.
Lensmanden forsøgte forgæves at få sagen for Viborg Landsting, men efter hans død i 1601 optog den nye lensmand, Albret Skeel, forhandligen med begge parter og opnåede et forlig.
Forliget bestod i, at drabsmanden skulle betale de efterladte en sum penge efter fri overenskomst, den tidligere såkaldte XGörsumX på 400 rdlr.

Det er klart, at Anders Sørensens pludselige og meningsløse død har gjort et forfærdeligt indtryk på hans efterladte enke.
Hun skulle dog komme ud for endnu hårdere prøvelser, idet ulykke på ulykke i de kommende år ramlede ned over familien.

v Den ældste søn Jens, var tidligt med i gadeoptøjer og deltog senere i flere blodige slagsmål.
D. 10. juli 1610 blev han dræbt på skibbroen under en strid, som opstod mellem 2 andre personer.

v Sønnen Søren deltog, så snart han blev voksen, i sin ældre brors vilde liv og var en lige så dårlig person som han.
D. 31. oktober 1602 blev han dødeligt såret på et værtshus lige uden for Hamborg, og 3 dage senere døde han i Ribe.

v Sønnen Hans fulgte i sine brødres fodspor, men døde allerede som 20-årig.
Hans' søster Karen var gift med rådmand Hans Jessen (Søhanes) søn.
D. 11. september 1604 blev den 72-årige Hans Jessen hårdt såret.
Mistanken faldt snart på Hans, hvorfor lensmanden lod ham arrestere.
Han tilstod at have begået denne ugerning, og dommen faldt hurtigt, hvorefter han d. 22. december samme år blev halshugget.

v Datteren Karen var, som ovenfor anført, gift med Niels Hansen Søhane, hvis far blev såret af Karens bror Hans.
Niels Hansen Søhane var ikke fri for at ligne sine svogre meget hvad angik voldsomhed og lyst til ballade.
Desuden var han en meget slet person, som snart satte den formue, som både han og hustruen havde arvet, overstyr.

D. 12 juni 1615 ramtes familien af endnu en stor sorg, da Karen og et par af børnene omkom på en sørejse mellem Sønderho og Ribe.

v Datteren Lisbeth blev i 1604 gift med Jens Andersen Guldsmed der, som foran omtalt, i 1625 under en strid dræbte sin egen bror Hans.

Følgende stammer fra: http://www.moerch-bjaerre.dk/Martha/per01687.htm#0
"Efter at have tiltraadt den store Arv efter sine Forældre, har Anders Sørensen rimeligvis i høj Grad udvidet sin Handelsvirksomhed. Han blev saaledes nu den største Lejer af Byens Jorder, navnlig dens Enge. I Februar 1578 fæstede han Gravsogns Mark (nu Hans Hegelunds Mark) paa 8 Aar for 23 gl. Dr. aarlig, og desuden paa 1 Aar Stejleng for 13 Dr., Tvederkjær (nu Ribe Kjær og Mose) for 60 Dr. og Store Kobro for 140½ Dr. Uagtet det ikke anføres, havde han dog maaske dette Aar ligesom oftere flere Interessenter med sig i den sidste store Eng. Da disse Enge især fæstedes af Hensyn til Studehandelen, saa maa vi antage, at han nu drev denne med stor Kraft. Han havde dog allerede begyndtpaa den før Faderens Død; thi 1576 kjøbte han en Stald i Forstaden, som dengang var en hel Staldby, bestaaende alene af Stalde, som kunne rumme flere tusinde Stude, og allerede 1577 havde han haft Andel i Store Kobro.

Ved Skatteligningerne før Jul 1577 og 1578 blev Anders Sørensen ansat at skatte efter 10 Mk., og da Skatten i det sidste Aar udredtes firdobbelt, skulde han altsaa betale 40 Mk. i Byskat.
Over denne Ansættelse, som var lidt højere, end hans egen og hans Faders hidtil havde været tilsammen, beklagede han sig for Borgmestere, Raad og 24 Mænd.
Disse svarede ham, at hvis han ikke vilde betro dem at lægge ham i Skat, saa vilde de tilbyde ham, at han selv maatte gjøre det "ved sin Ed", saaledes at han skulde betale 8 Sk. af hver Tusind Mk. frit Gods eller, hvis han fandt,at det var for Meget, da 8 Sk. af hvert halvandet Tusind, uagtet de mente, at Ingen i Ribe havde den Formuenhed til sin Skat som han.
En Skat af 40Mk. vilde altsaa herefter kun have svaret til en ren Formue af 60.000 Mk. eller 15.000 Dr., medens Anders Sørensens Arv skal have været meget større. Efter Skattebogen maa man ogsaa antage, at han ikke har taget imodTilbuddet; men da han 1579 var sat til at skatte efter 16 Mk., brød hans Misfornøjelse igjen frem, og den 3die December opsagde han endogsaa i begge Borgmestrenes og flere Andres Nærværelse paa Raadstuen sit Borgerskab, og da hangik ud, bad han alle de Tilstedeværende at "drage hans Ord og Opsigelse til Minde".
Denne Opbrusning har vel ogsaa snart lagt sig; thi hans Opsigelse af Borgerskabet findes ingen Følger at have haft, og næste Foraar fæstede han ligesom tidligere af Byens Enge".
Anders Sørensen Klynes Handelsvirksomhed omfattede hovedsagelig Eksport af Stude og af Landets øvrige Produkter, dels til Elben og dels til Holland.

I 1580 fik han endvidere kongelig Tilladelse til at udtappe Vin i "Potte- og Kande-Vis", eftersom han havde "en stor Hob" Vin liggende, som han havde faaet i Betaling af nogle hollandske Købmænd. Den 8. November 1593 fik Toldereni Ribe Kjeld Jørgensen et Kongebrev, hvori han fik Befaling til at betale Anders Sørensen Klyn den Tørfisk, som Kasper Markdanner havde bestilt hos ham til Hofholdningen paa Koldinghus. Heraf fremgaar det altsaa, at Anders Sørensen Klyne ogsaa levede af Fiskeri, og i Sommermaanederne opholdt han sig da ogsaa som Regel i Sønderho, hvor han ejede nogle Huse eller "Fiskeboder".

"At Anders Sørensen endelig ogsaa har beskjæftiget sig med Skibsrederi, kan dels sluttes deraf, at hans Enke senere lod idetmindste 1 Skiv bygge, dels af en kongelig Tilladelse, som han fik under 30te Maj 1592, til at udføre noget Ege-Skibstømmer, som han paa 5te Aar havde samlet "med stor Bekostning" i den Hensigt at lade sig et Skib bygge i Ribe, hvilket Forsæt det dog ikke nu var hans Lejlighed at udføre. Da Egetømmer ikke maatte udføres af Landet, maatte han søge om og fik "for denne Gang" Tilladelsen dertil.

For en meget betydelig Del satte Anders Sørensen sine penge i Huse og andre Ejendomme i Ribe. Det er tidligere omtalt, at han paa den østlige Side af det efter Faderen arvede Hus paa Nederdammens Nørreside 1585 kjøbte og derefterrimeligvis af Nyt opbyggede 2 Ejendomme, hvor han derpaa flyttede ind og boede til sin Død.
1588 kjøbte han dernæst en Part, og 1597 de øvrige Parter i det Hus, som laa nærmest vestenfor hans Faders forhenværende Hus, imellem dette og Mølleslusen.
1597 kjøbte han ogsaa den nærmeste Gaard inden for Nørreport paa samme Nederdams Nørreside, saa at han nu ejede den største Del af denne Hovedgades ene Side; men desuden ejede han Huse og Boder (mindre Huse, som udlejedes til fattige Folk), rundt omkring i Byen.
Foruden det Hus i Grønnegade, som han først selv havde beboet, og hvori han senere holdt Vinkjelder, ejede han flere Huse i Grønnegade, Fiskergade, paa Nyjord (nu Skibsbroen) og i de mellemliggende Slipper.
Efter den store Ildebrand i September 1580, som lagde den østlige Side af Stenbogade og Torvet, dernæst hele Storegade, Sortebrødregade, Per Dovns Slippe, Vægtergade, Hundegade, Badstuegade og Klosterstræde ganske øde, overtog Anders Sørensen dels for Gjæld, og dels kjøbte han flere Grunde i disse Gader og ejede rimeligvis selv i forvejen nogle.
Paa det tidligere nævnte Blad i Biskop Blochs Samlinger nævnes derfor ogsaa, at han lod opbygge mange Huse i Ribe efter den store Ildebrand. Iøvrigt ejede han Huse i næsten alle Byens Gader, flere Stalde udenfor Nørreport og flere Haver paa St. Hans Holm; men nogen bestemt Angivelse af Antallet paa hans Ejendomme tør jeg ikke gjøre".

"Ifølge den anselige Stilling, som Anders Sørensen indtog i Byen, var det rimeligt, at han efterhaanden blev valgt til dens Hædersposter. Først finder vi ham som Hospitalsforstander, det vil sige, som en af de 2 Borgere, som i Forening med Kapitlet havde Overbestyrelsen af Ribe Hospital. 1583 har han saaledes underskrevet en Kontrakt, som denne Bestyrelse sluttede med Hr. Hans Mikkelsen Kolding, der antoges som baade Præst og Husholder eller Spisemester iHospitalet;
det var nemlig paa den Tid det Almindelige, at disse 2 Stillinger ved Hospitalet vare forenede.
Han skriver sig her selv:
Anders Seuerinss. Klyn; men det er ogsaa det eneste Sted, hvor jeg har fundet, at han enten har kaldt sig selv eller af sine Samtidige er bleven kaldt med dette Tilnavn. Han vedblev rimeligvis at være Hospitalsforstander idet mindste indtil 1590; thi i dette Aar erhvervede han, som der fortælles i Hospitalets gamle Kopibog, et kongeligt Missive fra Regjeringsraadernei Kristian den 4des Mindreaarighed til Lensmanden paa Riberhus om at udlægge Hospitalet Vederlag for 2 Gaarde, som nogle Aar tidligere vare blevne tagne fra det og lagte under Koldinghus.
Det kongelige Missive er dateret Koldinghus, hvorhen Anders Sørensen altsaa rimeligvis var bleven sendt af Hospitalets Bestyrelse, for at overbringe og mundtlig at understøtte dets Andragende.
Han udførte, som vi have set, sit Hverv paa en heldig Maade; men det varede dog endnu adskillige Aar, førend Hospitalet virkelig fik Vederlaget.

Fra 1583 af finder jeg, at Anders Sørensen enkelte Gange hædres fremfor andre Borgere ved at nævnes som tilstedeværende foruden Borgmestrene og Raadmændene ved Indgaaelsen af et Forlig eller Afgivelsen af en Forpligtelse paa Raadhuset for Magistraten.
Den 22de Juli 1588 blev han endelig selv Raadmand tilligemed Ebbe Mogensen og Thomas Jørgensen, saaledes at han var Nr. 2 blandt de Optagne. Raadmændenes Antal forøgedes derved til 10, som var 2 over det regelmæssige og i den gamle Bylov (§ 28) fastsatte Antal.
Om det var for at kunne faa Anders Sørensen medoptagen, at Magistraten, som selv supplerede sig, overskred det almindelige Antal, tør jeg heller ikke sige; men det var dog egentlig ikke noget Usædvanligt, at der var 9 eller 10 Raadmænd paa engang".

Som ovenfor anført døde Anders af et sværdhug d. 4. maj 1598.

Paa et Epitafium over Anders Sørensen Klyne og hans Hustru, som dog ikke længere eksisterer, fandtes følgende Hovedindskrift:
"Her hviler i Herren Erlig Mand Anders Søffrensön, Raadmand udi Ribe, som af sit Banesaar hensoff paa den fierde Dag den fierde Maji Anno 1598, udi Christi Naades sande Bekiendelse i hans Alders 48 Aar. Efterlod 4 Sönner og 5 Døtter".
Det passer jo så ikke helt med, at han skulle være født i november 1552. Enten lyver alderen eller også gør dåbsattesten.

Anders giftet seg med Kirstine Lauritsdatter 29 Jun 1572, Ribe, Denmark. Kirstine ble født 24 Nov 1552 , Ribe; døde 17 Okt 1634, Ribe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Den ældste søn Jens, var tidligt med i gadeoptøjer og deltog senere i flere blodige slagsmål.

D. 10. juli 1610 blev han dræbt på skibbroen under en strid, som opstod mellem 2 andre personer.

--------------------

"Blev Uskyldig dræbt, da han tilfældig kom til at overvære et slagsmaal paa gaden."

(familiens noter).

Notater:

{geni:about_me} Iflg. J. Kinch: "Ribe Bys Historie og Beskrivelse": Efterhaanden blev familiens kaaar meget tarvelige, og d. 12. juni 1615 ramtes den af en sørgelig ulykke, idet Karen Andersdatter Klyne og et par af børnene omkompaa en sørejse mellem Sønderho og Ribe.

Notater:

{geni:about_me} Sønnen Søren deltog, så snart han blev voksen, i sin ældre brors vilde liv og var en lige så dårlig person som han.

D. 31. oktober 1602 blev han dødeligt såret på et værtshus lige uden for Hamborg, og 3 dage senere døde han i Ribe.

Notater:

{geni:about_me} D. 11. september 1604 blev den 72-årige Hans Jessen hårdt såret.

Mistanken faldt snart på Hans, hvorfor lensmanden lod ham arrestere.

Han tilstod at have begået denne ugerning, og dommen faldt hurtigt, hvorefter han d. 22. december samme år blev halshugget.

Familie/Ektefelle/partner: Rasmus Jacobsen Harboe. Rasmus ble født cirka 1590. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Lisbeth giftet seg med Jens Andersen Guldsmed 16 Jul 1604, Ribe, Denmark. Jens (sønn av Anders Lydiksen Guldsmed og Karen Christensdatter) ble født cirka 1585; døde cirka 1637, Højerup?. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Magister og sognepræst i Vindinge og Kvislemark

{geni:about_me} Profilfoto:
Fuirendals kirke:
Provst Frederik Andersen Klyne f. 19/3 1589 død 1657 med to hustru og børn. Sønnen Anders Frederiksen Klyne f. 1625 død 1686 blev faderens eftermand.



Profilfoto: Kilde:
Kilde: http://www.quislemark.dk/7735345:
Præsteprofiler: Quislemark Pastorat.

Tekst til foto er:
Provst Frederik Klynes epitafium fra ca. 1670. Mester for epitafiets træværk er formentlig Abel Schrøder.



Kilde: http://www.quislemark.dk/7735345:
Præsteprofiler: Quislemark Pastorat.

Om: Frederik Andersen Klyne:

Slotspræsten
Efterfølgeren, provst Frederik Klyne, havde været slotspræst ved Frederiksborg Slot. Der var flere kandidater til embedet. Han vandt lodtrækningen.

Et par år senere blev han herredsprovst. I hans embedstid blev præstegården blev flyttet til Kvislemark. Det skete i 1648.

Frederik Klyne kom fra en indflydelsesrig familie i Ribe. Han var sønnesøn af borgmester Søren Jacobsen Stage og Anne Sørensdatter Klyne. Faderen, Anders Sørensen Klyne, blev født omkring 1550. Årsagen til at han skiftede efternavnet Stage ud med Klyne kendes ikke. Klyne er et jysk ord for mosetørv.

Faderen ejede mange ejendomme i Ribe og endte som rådmand. Frederik
Klynes søster Anne var gift med biskop Peder Hegelund og Ingeborg med lægen Chr. Bording, der havde været kongens livlæge. De fik sønnen Anders Bording, den kendte digter og udgiver af avisen XDen Danske MercuriusX.

Hans faster Karine var biskop Povl Madsens tredje kone. Han giftede sig fire gange og døde som enkemand. I en bog om sjællandske biskopper udgivet i 1761 skrev kobberstikker Jonas Haas om Povl Madsen:

XAf hans Adfær tør man vel slutte, at denne Skiønsomme Bisp ei var nogen Libhaver af gamle Enker; Thi han toeg stedse meget unge Piger til ægte. Men uagtet af denne brugte Forsigtighed, vilde Forsynet ei unde ham nogen Afkom.X

I 1573 dræbte Anders Sørensen Klyne under et drikkelag en rådsmands søn med en kniv. Fire år senere blev han valgt som majgreve i Ribe. Det blev man kun, hvis man var en velanset mand og velhavende.

Da han blev valgt til rådmand i 1588, beskyldte den adelige Mourits Podebusk ham for falsk og forbød ham at tage sæde i byrådet. Hans kone, en datter af borgmester Laurids Thøgersen i Ribe rejste til København og sørgede for, at han fik et kongeligt beskærmelsesbrev og magistraten et påbud om, at han kunne indtage sit sæde som rådmand.

I 1598 kom han igen i klammeri under et drikkelag. Det fandt sted i bispegården. Da herredsfogeden i Gørding Herred, Søren Bramming, truede Anders Sørensen Klyne med sit sværd. Han parerede med sit spyd. Den berusede herredsfogedmistede balancen og kom til at såre Klyne. Det døde han af fire dage senere, 48 år gammel. Klynes slægt anlagde sag mod Bramming. Drabsmanden blev dømt fredløs. Dommen blev annulleret. Sagen endte med et forlig, hvor Søren Bramming måtte betale de efterladte 400 rigsdaler. Hans enke, Kirstine Lauridsdatter døde 82 år gammel i 1634. I Skt. Katrines Kirke i Ribe er der opsat en gravsten over parret.

Flere af sønnerne arvede han voldsomme temperament. Den ældste søn blev dræbt under et slagsmål på skibsbroen i Ribe.

En anden søn blev såret på et værtshus uden for Hamburg og døde tre dage senere i Ribe.

En tredje søn, Hans, var kun 20 år gammel, da han blev halshugget for mordet på den 72-årige Hans Jessen Søhane. Søhanes søn var gift med søsteren Karen Klyne. Hun omkom under en sørejse fra Sønderho på Fanø til Ribe. Anders Klyne havde nogle fiskeboder i Sønderho.


--------------------
Noter : Kilde: Flemming Aasklint, hjemmeside 2004.
Præst i Kvislemark-Fyrendal sogn.

Notater:

Parret boede i Ribe, og i 1661, efter at hun var blevet enke, bortskødede hun sit adelhus på Nederdammen til Kirsten Jensdatter, salig Johan Wittorps efterleverske (Ribe Pantebog I 41b).

Karen giftet seg med Anders Jensen Guldsmed cirka 1639. Anders (sønn av Jens Andersen Guldsmed og Lisbeth Andersdatter Klyne) ble født 31 Mar 1607 , Ribe, Denmark; døde 16 Sep 1659, Ribe, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Johannes Carstensen Hauch. Johannes ble født cirka 1590 , Ribe; døde cirka 1659, Ribe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Guldsmed, Guldsmed og Borger i Ribe

{geni:about_me} Anders Jensen Guldsmed var borger i Ribe, hvor han fortsatte familiens gamle guldsmede-håndværk og var tilsyneladende en hæderlig og agtet borger.

I XHåndværkets kulturhistorieX bd. 2, 1983, pp. 130-131 er omtalt XGuldsmeden Anders Jensen (Klynes) altersølv fra 1654 i Ribe Domkirke.

Anders var en dygtig guldsmed, og udover at arbejde for domkirken, arbejdede han også for den fremtrædende adelsmand Holger Rosenkrantz til Rosenholm.

Selv om Anders allerede døde i 1659 blev det egentlige skifte først afsluttet d. 30. august 1670, altså 11 år senere.

Det fremgår heraf, at der stort set ingen midler var udover ejendommen på Nederdammen ved Midtmøllebroen. Ejendommen var dog temmelig forfalden og var i øvrigt i 1660 blevet pantsat til Karens svoger XvelfornemmeX Niels Pedersen Terpager, rådmand i Ribe, formedelst 200 rdlr.

Det meste af indboet, sågar noget af sengetøjet, havde det været nødvendigt at sælge i årene 1661-62, og i de følgende år modtog Karen et ugentligt beløb fra fattigvæsenet til dækning af sit og børnenes underhold.

Boets aktiver blev i alt opgjort til 278 rdlr., men alene gælden til Niels Pedersen Terpager med påløbne renter udgjorde da 308 rdlr., hvortil kom et lån på 100 rdlr.

Passiverne oversteg altså aktiverne.

Anders Jensen Guldsmed var borger i Ribe, hvor han fortsatte familiens gamle guldsmede-håndværk og var tilsyneladende en hæderlig og agtet borger.

I XHåndværkets kulturhistorieX bd. 2, 1983, pp. 130-131 er omtalt XGuldsmeden Anders Jensen (Klynes) altersølv fra 1654 i Ribe Domkirke.

Anders var en dygtig guldsmed, og udover at arbejde for domkirken, arbejdede han også for den fremtrædende adelsmand Holger Rosenkrantz til Rosenholm.

Anders Jensen Guldsmed døde tidligt, Xunder pestenX d. 16. september 1659, 52 år gammel.
Han efterlod sig hustruen Karen Jacobsdatter samt 5 sønner og 2 døtre, i alderen 8-16.
Karen valgte at blive boende i deres adelhus på Nederdammen i Ribe, og hun valgte også at forblive enke.
Der kan ikke herske tvivl om, at familien i de følgende år har levet i små kår, men det lykkedes alligevel flere af børnene at klare sig rigtig godt økonomisk da de blev voksne.

Selv om Anders allerede døde i 1659 blev det egentlige skifte først afsluttet d. 30. august 1670, altså 11 år senere.
Det fremgår heraf, at der stort set ingen midler var udover ejendommen på Nederdammen ved Midtmøllebroen. Ejendommen var dog temmelig forfalden og var i øvrigt i 1660 blevet pantsat til Karens svoger XvelfornemmeX Niels Pedersen Terpager, rådmand i Ribe, formedelst 200 rdlr.
Det meste af indboet, sågar noget af sengetøjet, havde det været nødvendigt at sælge i årene 1661-62, og i de følgende år modtog Karen et ugentligt beløb fra fattigvæsenet til dækning af sit og børnenes underhold.

Boets aktiver blev i alt opgjort til 278 rdlr., men alene gælden til Niels Pedersen Terpager med påløbne renter udgjorde da 308 rdlr., hvortil kom et lån på 100 rdlr.
Passiverne oversteg altså aktiverne.

Død:
{geni:event_description} Anders Jensen Guldsmed døde tidligt, Xunder pestenX d. 16. september 1659, 52 år gammel.

Anders giftet seg med Karen Ramsudatter Harboe cirka 1639. Karen (datter av Rasmus Jacobsen Harboe og Lisbeth Andersdatter Klyne) ble født cirka 1620 , Ribe, Denmark; døde cirka 1705, Ribe, Syddanmark, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Sognepræst i Høirup ord. 15/4 1650

{geni:about_me} http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,6060,6115

eder Jensen Hegelund was son of Jens Andersen Guldsmed, married to Lisbeth Andersdatter Klyne. In one book, J. Kinch says that Peder is the son of Jens Andersen Klyne, but in another book, that he is the son of Jens Andersen Guldsmed. The date of Peder's graduation from Cathedral School do not fit with Jens Andersen Klyne's age, so I am sure J.A. Guldsmed was the father.

Peder's mother was the sister of Bishop Hegelund's wife, and he was evidently named after his illustrious uncle.

One very interesting thing I discovered by accident is that there is a beautiful painting of the daughter of Elisabeth and Clemens Pousen Bruun, In "Danmarks Kirker", look under Sanct Catharinae church in Ribe, for an epitaph of Knud Jorgensen Hauch and Sophie Christensen Clemensdatter Bruun.

Familie/Ektefelle/partner: Appolone "Abelone" Hansdatter. Appolone ble født cirka 1645; døde cirka 1680. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Rådmand: Frederikshald

Familie/Ektefelle/partner: Jens Nielsen. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Selvejergårdmand, Præst

{geni:about_me} X Beskæftigelse: Selvejergårdmand: Ahlergaard i Borris. Jacob var selvejergårdmand i Ahlergaard i Borris sogn og måden hvorpå gården kom i hans besiddelse, beskrives i det følgende:

Ahlergaard tilhørte i 1667 Hans Rostrup, der i 1675 skødede gården til sin svoger Christen Henriksen Lange.

Svogerens enke, adelsdamen Sophie Rostrup, udstedte derpå i 1693 en transport til borgmester Christoffer Carstensen i Ribe på et beløb af 600 rdlr., som hun var kommet til at skylde XvelforstandigX Jacob Andersen Harboe, og for hvilket beløb hun nu overdrog Ahlergaard med et hartkorn på 8 tdr. 4 skp. 2 fjdk. ½ alb., ejendommene Vendelbo og Egvig i Borris sogn samt Astrupgaard i Faster sogn til borgmesteren, som derpå d. 26. november 1700 udstedte en transport på ejendommene, bortset fra Astrupgaard, til Jacob Andersen Harboe, som i øvrigt året forinden af raadmand Peder Lauridsen Baggesen i Ribe havde fået skøde på en gård i Hioptarp i Borris.

Jacob ejede altså nu 4 gårde.

Samme år, 1700, døde Jacob Andersen Harboes ugifte bror Jens Andersen Klyne i en alder af 57 år. Han havde rejst en del i udlandet, og var derpå vendt tilbage til Ribe, hvor han var beskæftiget som guldsmed og juveler.

Ved sin død efterlod han sig en temmelig stor formue, og den 13. december 1700 blev der derpå holdt skifte efter ham mellem hans søskende og disses børn.

Blandt arvingerne nævnes naturligt nok broderen Jacob Andersen Harboe, og da denne ikke selv kunne være til stede, bad han i et brev sin fætter Knud Jørgensen Hauch i Ribe om at repræsentere sig.

Fætteren mødte således op på Jens's vegne og fremlagde dennes brev for skifteretten, som dokumentation for sin fuldmagt til at handle på hans vegne.

Da brevet er skrevet af Jacob Andersen Harboe selv og i sin stil er meget tidstypisk, bringes det her i afskrift:

XHøjtærede kiære fætter Seigr. Knud Jørgensen Hauch.

Som jeg endelig behøfer at giøre en Rejse Hiem til mit huus (antagelig Ahlergaard), og muelig ej kand faa thid at komme her hid igien naar skifte og registrering efter min sahlig broder Jens Andersen Klyne foretages skall, da er jeg herved venlig begierendes at min kiære fætter ville være af dend goedhed, og paa mine vegne indfinde sig udi stervboen, naar den velædle og velviese Magistrat behager skifte og regiestrering efter bemelte min salig broder at foretage og mit gafn paa beste maade at iagttage; til hvilken ende jeg hannem herved dertil fuldkommelig befuldmægtiger og i saa maader paa mine vegne at maa slutte giøre og lade ligesaa fuldkommen, som jeg self var til stede.

Alene hvad den lod og anpart angaar, som mig kunne tiltenches i dend huus som merbemelte min salig broder iboede med der tilliggende enge og jorder, da følger samme efter min salig broders anordning, min svover, Sr. Oluf Christiansen Engeltoft kiereste, og hans havende børn med min salig søster (Margrethe Andersdatter Klyne), og ingen prætention efter dessen beskaffenhed paa mine vegne derudi giøres.

Jeg forseer mig visselig til mine kiære fætters villighed herudi og gierne tiener hennem igien i alle muelige maader, som den der er og stedse næst bedste ønske forbliver.

Jacob Harboe Andersen

Afdøde Jens Andersen Klynes aktiver blev i alt opgjort til 3.195 rdlr.

Herfra gik et beløb på ikke mindre end 294 rdlr. - et overordentlig stort beløb, til hans begravelse inde i selve Sct. Catharinæ Kirke med tilhørende gravøl etc.

Et beløb på 150 rdlr. var sat til side til kirkens reparation samt et beløb på 60 rdlr. til det gravmæle over familiens forfædre, som i form af et epitafium fandtes i kirken, og endelig skulle der til de fattige i Vor Frue sogn uddeles et beløb på 75 rdlr. Hertil kom fordkellige andre småudgifter samt omkostningerne ved skiftets afholdelse, hvorefter der blev 2.394 rdlr. til arv og deling.

Dette beløb deltes op i 8 lige store dele, hvoraf Jens Andersen Klynes 3 brødre eller disses arvinger skulle have hver to dele, mens de to piger eller disses arvinger skulle have hver en del.

Vores Jacob Andersen Harboe arvede således to anparter, og det fremgår, at hver anpart bestod i 1/8 af 162 rdlr. i kroner, 1/8 af 129 duchotoner (en mønt), 1/8 af 18 rdlr. (af Alberti) og en 1/8 af 97 rdlr. (en specie). En sådan 1/8 repræsenterede i alt en værdi på ca. 182 rdlr. og for restbeløbet op til de 299 rdlr. fik hver anpart derpå tillagt forskellige effekter fra boet.

Jacob Andersen Harboes ene anpart (af de to) bestod således foruden de nævnte kontanter af:

v Nogle guldmønter, nemlig en rosenobel og en dobbeltdukat, hver sat til 6 rdlr. 3 dukater til 9 rdlr.,

v En diamantring til 4 rdlr.

v 1/3 del i en guldkæde, som vejede 5½ lod, hvilken 1/3 del sattes til 19 rdlr.,

v En XtommelX og en ring, 19 rdlr. 2 mk.

v To sølvskeer, 5 rdlr. 10 skill.,

v 39 par sølvmaller, 13 rdlr. 2 mk. 11 skill.,

v 8 lod uforarbejdet sølv, sat til 6 rdlr.

v Nogle ægte perler til 6 rdlr. 3 mk.

v En lille sølvskål og et lille sølvbæger

v Noget nysmedet sølvarbejde

v En idamant, en rubin, nogle røde XdoubletterX og nogle XturcoserX samt diverse uægte sten

v Nogle udskårne sten til signetter

v Nogle kobber- og messing kedler samt et par tinfade

v En dyne, en klædeskjol med ti sølvknapper, adskillige pund hør og f´damask garn samt ¼ part i afdødes værktøj.

Skønt Jacob Andersen Harboes arv efter broderen således var temmelig stor, synes han dog at have haft visse økonomiske problemer, og d. 1. maj 1702 optog han et lån på 590 rdlr. hos svigersønnen Morten Jensen Sønderby (gift med datteren Karen).

Morten fik for beløbet første prioritets pant i Ahlergaard samt i ejendommen Egvig, et bolssted af hartkorn 7 skp. 2 fjdk. 2 alb.



Efter hustruen Maren døde i 1705, giftede han sig med Else Marie Nielsdatter Boltrup d. 11. oktober 1706.

Jacob Andersen Harboe drev herefter Ahlergaard og Egvis til 1712, da datteren Karen Jacobsdatter og hendes anden mand, Mads Christensen Kiær fik skøde på de to ejendomme (som de jo faktisk allerede overtog 10 år tidligere).

Selv blev Jacob boende på Ahlergaard resten af livet, kun afbrudt af et ophold på sit boel i Brønborg fra 1711-1714.

X Beskæftigelse: Selvejergårdmand: Ahlergaard i Borris. Jacob var selvejergårdmand i Ahlergaard i Borris sogn og måden hvorpå gården kom i hans besiddelse, beskrives i det følgende:
Ahlergaard tilhørte i 1667 Hans Rostrup, der i 1675 skødede gården til sin svoger Christen Henriksen Lange.
Svogerens enke, adelsdamen Sophie Rostrup, udstedte derpå i 1693 en transport til borgmester Christoffer Carstensen i Ribe på et beløb af 600 rdlr., som hun var kommet til at skylde XvelforstandigX Jacob Andersen Harboe, og for hvilket beløb hun nu overdrog Ahlergaard med et hartkorn på 8 tdr. 4 skp. 2 fjdk. ½ alb., ejendommene Vendelbo og Egvig i Borris sogn samt Astrupgaard i Faster sogn til borgmesteren, som derpå d. 26. november 1700 udstedte en transport på ejendommene, bortset fra Astrupgaard, til Jacob Andersen Harboe, som i øvrigt året forinden af raadmand Peder Lauridsen Baggesen i Ribe havde fået skøde på en gård i Hioptarp i Borris.
Jacob ejede altså nu 4 gårde.

Samme år, 1700, døde Jacob Andersen Harboes ugifte bror Jens Andersen Klyne i en alder af 57 år. Han havde rejst en del i udlandet, og var derpå vendt tilbage til Ribe, hvor han var beskæftiget som guldsmed og juveler.
Ved sin død efterlod han sig en temmelig stor formue, og den 13. december 1700 blev der derpå holdt skifte efter ham mellem hans søskende og disses børn.
Blandt arvingerne nævnes naturligt nok broderen Jacob Andersen Harboe, og da denne ikke selv kunne være til stede, bad han i et brev sin fætter Knud Jørgensen Hauch i Ribe om at repræsentere sig.
Fætteren mødte således op på Jens's vegne og fremlagde dennes brev for skifteretten, som dokumentation for sin fuldmagt til at handle på hans vegne.
Da brevet er skrevet af Jacob Andersen Harboe selv og i sin stil er meget tidstypisk, bringes det her i afskrift:

XHøjtærede kiære fætter Seigr. Knud Jørgensen Hauch.
Som jeg endelig behøfer at giøre en Rejse Hiem til mit huus (antagelig Ahlergaard), og muelig ej kand faa thid at komme her hid igien naar skifte og registrering efter min sahlig broder Jens Andersen Klyne foretages skall, da er jeg herved venlig begierendes at min kiære fætter ville være af dend goedhed, og paa mine vegne indfinde sig udi stervboen, naar den velædle og velviese Magistrat behager skifte og regiestrering efter bemelte min salig broder at foretage og mit gafn paa beste maade at iagttage; til hvilken ende jeg hannem herved dertil fuldkommelig befuldmægtiger og i saa maader paa mine vegne at maa slutte giøre og lade ligesaa fuldkommen, som jeg self var til stede.
Alene hvad den lod og anpart angaar, som mig kunne tiltenches i dend huus som merbemelte min salig broder iboede med der tilliggende enge og jorder, da følger samme efter min salig broders anordning, min svover, Sr. Oluf Christiansen Engeltoft kiereste, og hans havende børn med min salig søster (Margrethe Andersdatter Klyne), og ingen prætention efter dessen beskaffenhed paa mine vegne derudi giøres.
Jeg forseer mig visselig til mine kiære fætters villighed herudi og gierne tiener hennem igien i alle muelige maader, som den der er og stedse næst bedste ønske forbliver.
Jacob Harboe Andersen

Afdøde Jens Andersen Klynes aktiver blev i alt opgjort til 3.195 rdlr.
Herfra gik et beløb på ikke mindre end 294 rdlr. - et overordentlig stort beløb, til hans begravelse inde i selve Sct. Catharinæ Kirke med tilhørende gravøl etc.
Et beløb på 150 rdlr. var sat til side til kirkens reparation samt et beløb på 60 rdlr. til det gravmæle over familiens forfædre, som i form af et epitafium fandtes i kirken, og endelig skulle der til de fattige i Vor Frue sogn uddeles et beløb på 75 rdlr. Hertil kom fordkellige andre småudgifter samt omkostningerne ved skiftets afholdelse, hvorefter der blev 2.394 rdlr. til arv og deling.
Dette beløb deltes op i 8 lige store dele, hvoraf Jens Andersen Klynes 3 brødre eller disses arvinger skulle have hver to dele, mens de to piger eller disses arvinger skulle have hver en del.
Vores Jacob Andersen Harboe arvede således to anparter, og det fremgår, at hver anpart bestod i 1/8 af 162 rdlr. i kroner, 1/8 af 129 duchotoner (en mønt), 1/8 af 18 rdlr. (af Alberti) og en 1/8 af 97 rdlr. (en specie). En sådan 1/8 repræsenterede i alt en værdi på ca. 182 rdlr. og for restbeløbet op til de 299 rdlr. fik hver anpart derpå tillagt forskellige effekter fra boet.

Jacob Andersen Harboes ene anpart (af de to) bestod således foruden de nævnte kontanter af:
v Nogle guldmønter, nemlig en rosenobel og en dobbeltdukat, hver sat til 6 rdlr. 3 dukater til 9 rdlr.,
v En diamantring til 4 rdlr.
v 1/3 del i en guldkæde, som vejede 5½ lod, hvilken 1/3 del sattes til 19 rdlr.,
v En XtommelX og en ring, 19 rdlr. 2 mk.
v To sølvskeer, 5 rdlr. 10 skill.,
v 39 par sølvmaller, 13 rdlr. 2 mk. 11 skill.,
v 8 lod uforarbejdet sølv, sat til 6 rdlr.
v Nogle ægte perler til 6 rdlr. 3 mk.
v En lille sølvskål og et lille sølvbæger
v Noget nysmedet sølvarbejde
v En idamant, en rubin, nogle røde XdoubletterX og nogle XturcoserX samt diverse uægte sten
v Nogle udskårne sten til signetter
v Nogle kobber- og messing kedler samt et par tinfade
v En dyne, en klædeskjol med ti sølvknapper, adskillige pund hør og f´damask garn samt ¼ part i afdødes værktøj.

Skønt Jacob Andersen Harboes arv efter broderen således var temmelig stor, synes han dog at have haft visse økonomiske problemer, og d. 1. maj 1702 optog han et lån på 590 rdlr. hos svigersønnen Morten Jensen Sønderby (gift med datteren Karen).
Morten fik for beløbet første prioritets pant i Ahlergaard samt i ejendommen Egvig, et bolssted af hartkorn 7 skp. 2 fjdk. 2 alb.



Efter hustruen Maren døde i 1705, giftede han sig med Else Marie Nielsdatter Boltrup d. 11. oktober 1706.

Jacob Andersen Harboe drev herefter Ahlergaard og Egvis til 1712, da datteren Karen Jacobsdatter og hendes anden mand, Mads Christensen Kiær fik skøde på de to ejendomme (som de jo faktisk allerede overtog 10 år tidligere).
Selv blev Jacob boende på Ahlergaard resten af livet, kun afbrudt af et ophold på sit boel i Brønborg fra 1711-1714.

Jørgen giftet seg med Karen Knudsdatter Klyne 17 Jul 1659, Øster Snede Kirke. Karen (datter av Knud Dinesen og Dorthe Johansdatter Hauch) ble født cirka 1646; døde cirka 1697. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Jørgen giftet seg med Johanne Pedersdatter 7 Nov 1698, Sindbjerg Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Søren Madsen. Søren døde cirka 1722, Skanderborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Johan Jacobsen Bandbjerg. Johan ble født , Skanderborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Maren Lauritsdatter Bork. Maren ble født cirka 1678 , Oddum; døde cirka 1726. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Bertel giftet seg med Elisabet Jensdatter Westengaard cirka 1704, Fraugde, Syddanmark, Denmark. Elisabet ble født cirka 1685 , Odense; døde 11 Jun 1728, Aalborg; ble begravet 25 Jun 1728, Aalborg, Nordjylland, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} kommandør

Familie/Ektefelle/partner: Russisk Kvinde. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Peder giftet seg med Anna Katrine Trap 17 Aug 1725, Horsens Kirke, Jylland, Danmark. Anna ble født 1 Aug 1703; døde cirka Mai 1770, Attrup, Jylland, Danmark; ble begravet 19 Mai 1770, Hammer Kirkegård. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Mathias Pedersen. Mathias ble født cirka 1687; døde cirka 1757. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Sognepræst I Borris

Familie/Ektefelle/partner: Marie Kirstine Hansdatter West. Marie ble født cirka 1693; døde 26 Mar 1777. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Margrethe Katrine Schrader. Margrethe ble født cirka 1717; døde 4 Mai 1806, Viborg Domsogn. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Nicoline Dorothea Vind 30 Apr 1751. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Generalløjtnant, general, ejer af Kongsdal Slot

{geni:about_me} Til Kongsdal (Merløse H.), f. 27 Marts 1708 i Ingermanland, kom efter Faderens Død i Huset hos Farbroderen Berthel; 1734 dim. til Universitetet (Andreas Christophori Hauch Petriburgensis), 1725 Kadet og Underofficer i Livgarden, 1727 (6 Okt.) i sjæll. gevorbne Inf.-Regt., 1730 (6 Marts) forsat til Livgarden til Fods, 1731 (19 Dec.) Kaptain og Kompagnichef i sjæll. gev. Inf.-Regt., 1737-39 i den kejserlige Hær i Ungarn, solgte 1739 (17 Maj)sit Kompagni til Fætteren Frederik Hauch og afsk. med Majors Karakter, 1739 (21 Aug.) Premiermajor i Slesvig-holst. nat. lnf.-Regt., 1741-42 Volontør i den svenske Hær i Finland og benyttedes af den danske Udsending i Stockholm, General Grüner, til at vinde svenske Officerer for den danske Sag, 1743 (15 April) kar. Oberstltnt., 1744 (3 Nov.) Sek-Oberstltnt., 1745-46 i den kejserlige Hær i Braband, 1746 (14 Sept.) Generaladjutant hos Kongen, 1747 (18 April) Premier-Oberstltnt. i falsterske gevorbne Inf.-Regt., 1750 (31 Marts) kar. Oberst og optaget i den danske Adelsstand, 1752 (20 April) 1. Generaladjutant hos Kongen, 1755 (19 Juni) kar. Generalmajor, 1756 (12 Aug.)-1764 (4 .lap.)Chef for Kronprinsens Regt., og hvid Ridder, 1761 (18 April) Kommandant i Kbhvn., fungerede i 1762 som ældste Geueraladjutant hos Grev St. Germain ved Hærens Opstilling i Meklenborg, 1763 (28 Okt.)-1765 (12 Jan.) Overkrigssekretær og Deputeret i Generalkrigsdirektoratet, 1765 (16.Jan.) (Generalltnt. og Kommandant paa Kronborg, 1766 (5 Marts-11 Sept.) 1. Deputeret i Generalkrigsdirektoriet, atter 1767 (10 Dec.)-1770 (18 Sept.) og, 1773 (20 Marts)-1781 (30 Maj), 1767 (29 Jan.) de l'union parfaite, beholdt sin Stilling som Kommandant paa Kronborg og modtog som saadan Dronning Caroline Mathilde, hvem han overvaagede til 1 Juni s. A., 1773 Medlem af den store Hærkommission, 1774 (21 Mai) General af Inf., afg. 1781 (7 Febr.), død 19 Maj 1782 i Kbhvn., bgr. i Ondlose Kirke.Andreas, f. 1708, X 1782, blev under 31/3 1750 for sig og ægte Afkom optagen i den danske Adelsstand. I Patentet fremhæves Xden tro og tappre Tjeneste, han ved adskillige Leiligheder og udi adskillige med megen Distinction gjorte Campagner bevist haverX. Han traadte 1727 i den danske Hær, bivaanede 1737-38 Krigsoperationerne ved den keiserlige Armee i Ungarn i Krigen mod Tyrkerne, 1742 i Finland, 1745-46 ved den keiserlige Armee i Braband og avancerede i Tidens Løb til General i Infanteriet. Han var Commandant i Kjøbenhavn, senere paa Kronborg. I førstnævnte Stilling gjorde han 1762 en hurtig Ende paa Tumulterne paa Comediehuset. Sidstmevnte Stilling beklædte han, da Dronning Caroline Mathilde førtes til Kronborg Slot. Han udnævntes fire Gange til Deputeret i Generalkrigsdirectoriet, men fratraadte denne Stilling i Anledning af forskjellige Udnævnelser. Han blev gift: 1) 10/6 1750 med Sophie Styrup, f. 20/1 1731, X 15/2 1760, Datter af Generallieutenant Styrup, 2) 24/4 1761 med Anna Catharina v. d. Maase, Enke efter Staldmester, Kammerherre v. Staffeldt.

Familie/Ektefelle/partner: Anna Cathrina von der Maase. Anna ble født 31 Jan 1722; døde 31 Jan 1786. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andreas giftet seg med Anna Sophie Georgsdatter Stürup 10 Jun 1750, Glückstadt, Steinburg, Schleswig-Holstein. Anna (datter av Georg Christopher Stürup) ble født 20 Jan 1731 , Horsens; døde 15 Feb 1760, Kbh.. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Birgitte giftet seg med Peder Marqvard Jensen Rodsteen Lykke, til Kølskegård 24 Feb 1747, Ifølge Hammer Kirkebog, Kær Herred. Peder ble født cirka 1724 , Hallund, Jylland, Danmark; ble døpt cirka 1724 , Hallund kirke; døde cirka Nov 1775, Hallund kirke; ble begravet 2 Des 1775, På Hallund Kirkegård. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Anders Jørgensen. Anders ble født cirka 1697; døde cirka 1766. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ole Hansen Hjerrild. Ole ble født 8 Apr 1708; døde 18 Sep 1788. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Henrik giftet seg med Marie Elisabeth Tetens 22 Aug 1783, Viborg, Domkirke. Marie ble født 20 Sep 1764 , Horsens; døde 16 Jan 1853, Viborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christina giftet seg med Erik de Jespersen 27 Okt 1783, Vistofte. Erik ble født 30 Nov 1731 , Høgholt; ble døpt 18 Des 1731 , Hørmested; døde 4 Jan 1791, Skavngaard; ble begravet 21 Jan 1791, Vindum. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Georg giftet seg med Juliane Christine Holck 6 Jul 1784. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerjunker

Notater:

{geni:occupation} Stiftamtmand, Generalpostdirecteur, Geheimeraad, St. af D. og Dmd

Frederik giftet seg med Karen Nielsdatter Tank 1 Jun 1784, Halden, Halden, Østfold, Norge. Karen (datter av Niels Carstensen Tank og Sophia Catherina Cathrine Leuch) ble født 29 Aug 1764 , Halden, Halden, Østfold, Norge; døde 23 Apr 1802, Halden, Halden, Østfold, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Direktør, Kongelige teater, hofchef

Adam giftet seg med Vibeke Magdalene Brockenhuus 22 Des 1789. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Margrethe giftet seg med Adam Ludvig von Moltke, til Frederikshøj og Svenstrupgaard, Rid 24 Apr 1778. Adam ble født 6 Des 1743 , Hessen-Kassel, Germany; døde 20 Jan 1810, København, Sjælland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Margrethe giftet seg med Frederik Moltke 22 Mar 1811. Frederik ble født 18 Jan 1754 , Odense, Syddanmark, Danmark; døde cirka 1836, Vallø Slot. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Pauline Christiane Rye. Pauline (datter av Frederik Christian Rye og Ingeborg Andrea Reesen) ble født 1 Nov 1770 , Skien, Norway; døde 4 Mai 1850, Kbh. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Dorothea Cathrine Grøn. Dorothea ble født 12 Des 1799; døde 2 Jul 1875. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} JOHANNES CARSTEN HAUCH.

Født 12/5 1790 på gården Rød ved Frederikshald (Halden) i Norge, som ejedes af morfaderen Niels Tank (7/1). Død i Rom 4/3 1872 og begravet på den protestantiske kirkegård ved foden af Cestius­pyramiden og i nærheden af John Keats grav.

Han boede til sit 8de år i faderens embedsbolig i Bergen. Kom derefter i huset hos præsten Niels Hertzberg i Malmanger præstegård ved Hardangerfjorden. Naturen her satte sit livsvarige præg på hans sind, så han hengav sig til drømmende naturbetragt­ning.

Han var i besiddelse af et stort personligt mod, rask og øvet i alle legemlige færdigheder. Georg Brandes indleder sin fortrinlige skildring af Hauch i "Fem danske Digtere" med flg. "Den, som en sommerdag, i 1805 på en bestemt tid var gået over Langebro, havde jævnlig kunnet være vidne til den scene, at en halvvoksen dreng med sine kammerater roede ud til en gammel Kinafarer, klatrede op i tovværket til en højde af ca. 34 fod, og fra denne højde sprang ned i vandet, hvor han viste sig som en fortræffelig og lidenskabelig svømmer. Denne dreng var den unge norske skolediscipel C.H., og den forvovenhed og ubesin­dighed, hvorom dette træk vidner, var betegnende for hans natur". Der er talrige eksempler, der peger i samme retning, men lad os se på hans data:

Han blev først sat i skole hos præsten Niels Hertzberg i Malmanger præstegård ved Hardanger. Dog havde han i kortere­ tid fået en absolut nødtørftig oplæring hos madam Popp i Vejten. Tiden hos pastor Hertzberg var vel nok den tid, der satte sit stærkeste præg på CH, og som han altid var glad for at mindes. Denne herlige tid fandt dog en brat afslutning ved faderens udnævnelse til stiftsamtmand over Sjælland med bopæl i Køben­havn. De kom til at bo i dengamle staldmestergård ved Frede­riksholms Kanal. Nu blev han sat i det Schousboeske Institut i Helliggejststræde, hvorfra han blev student. Han blev student 1808, lidt forsinket, hvilket skyldtes, at han 1807 deltog som frivilligi Livjægerkorpset i Københavns forsvar mod Englænderne. Så begyndte han efter faderens ønske at studere jura, men opgav snart dette for at slå ind på sin store interesse: naturviden­skaberne.

Han blev en personlig ven af Oehlenschlæger og var meget virksom i sit forsvar for denne under "Tylvtestriden". Han debuterede selv som digter med lyrik, der var stærkt præget af sværmerisk naturopfattelse. Oehlenschlæger stillede sig tvivlende overfor Hauchs evner, og han besluttede at opgive poesien, tog magisterkonferens og blev 1821 dr.phil. på en af­handling om de rudimentære organer hos de højere dyrearter. Denne afhandling blev 1822 optaget i Blainville' s "Journal de­ physique". På et rejsestipendium tog han i maj 1821 sydpå. Var 1 år i Paris, hvor han omgikkes Cuvier - derefter 1. år i Nizza, hvor han studerede Middelhavets dyreverden. Her tvang en til­tagende svaghed idet ene ben ham til at afbryde studierne og førte ham fra det ene badested efter det andet, indtil lægerne i Neapel i marts 1825 gennemførte en amputation af foden.

Under hans legemlige og sjælelige forpinthed vågnede hans poetiske drift påny, men tvivlen om egne evner vendte også stærkt tilbage, og han forsøgte selvmord. Dette mislykkedes, men betegner et vendepunkt i hans liv, hvorved han kom ind i en positiv kristendom, og fik en stadig voksende ligevægt i sindet. Var 1826 i Rom, hvor han kom meget sammen med Thorvaldsen, Bødtcher og Freund. Han besøgte Tieck i Dresden, og vendte tilbage til Danmark i 1827, hvilket år han blev lektor i naturvidenskaberne, ved Sorø Akademi.

1823-24 skrev han i Neapel eventyret "HamadryadenX, derefter "Bajazet", "Tiberius" og "Gregor VII", alle skrevet på udenlandsrejsen. 1841: "Svend Grathe", 1850: "Marsk StigX, 1849: "Søstrene på Kinnekullen", 1852 "Æren tabt og vundetX og "Tycho Brahes Ungdom".

1834 var Hauch begyndt på sine romaner: XVilhelm Zabern" (1835), "Guldmageren" (1836), "En polsk Familie", "Slottet ved Rhinen", "Saga om Thorvald Vidførle", "Robert FultonX (1853) og "Fortællingen om Haldor" (1864). De er brede og gammeldags i stilen, men er fængslende ved deres karaktertegninger.

l842 udgav han XLyriske Digte", 1861 "Lyriske Digte og Romancer" og endnu et bind "Lyriske Digte'" i 1869. Det er uden tvivl Hauchs lyrik, der længst vil bevare hans navn, gennem­vævede som de er af Hauchs reflekterende, lidt tunge alvor og "en fornem Sjæls Foragt for Verdens Glimmer og for Fejghed og Svaghed, men også af begejstret og uselvisk Kærlighed til de evige Værdier og det menneskeligt store" (Brandes).

1846 blev Hauch professor i nordisk sprog og litteratur ved universitetet i Kiel, men måtte flygte ved oprørets udbrud i 1848 og blev 1851 Oehlenschlægers efterfølger som professor i æstetik ved Københavns universitet. Han var en kort overgang i slutningen af 1850-erne direktør for Det kgl. Teater, en stilling som han ikke egnede sig til, men var 1860-71 teaterets censor. Har udgivet to prægtige erindrings-bind: "Minder fra min Barndom og Ungdom" (1867)og "Minder fra min første Udenlandsrejse" (1871). Blev først etatsråd, senere konferens­råd.

Hauch hører ikke til de største i vor litterære guld­alder, men er uden tvivl periodens nobleste og mest særprægede personlighed. Han var som Chr. Richardt kaldte ham "Lyrens kla­reste Stjerne". Ved Det kgl. Teaters mindefest for Hauch på dennes 100-års-dag den 12/5 1890 havde Chr.Richardts til anledningen skrevne prolog følgende vers, der på en måde gengiver Hauchs liv i "en nøddeskal":



"Som Gut han sprang ved Hardanger Fjord,

Der stod hans Vugge i høje Nord

Under den stille Stjerne.

Der lytted han tyst til Fossens Fald,

Til Bølgens Brusen og Lurens Gjald

I det Fjerne.



Som Yngling han vandred ved Øresund,

Og drømte hos Fuglen i grønne Lund

Under den stille Stjerne.

Men Bøssen han greb, da Briten kom

Og vælted herind sin graadige Flom

Fra det Fjerne.



Som Mand han forsked på Land og Vand

Dybt ved den vinblå Middelhavsstrand

Under den stille Stjerne.

Der vendtes hans Lykke, der stod hans Strid,

Der fandt han sin Gud i sin Trængselstid

I det Fjerne.



Og i Rom - ved Tiberens gule Strøm,

Der greb han sin første Digterdrøm

Under den stille Stjerne.

Tegned Tiberius og Gregor,

Stærke Tider i stærke Ord

I det Fjerne.



I Rom han lagde sin Vandringsstav,

Nu grønnes dernede hans stille Grav

Under den stille Stjerne.

Hvor Hjertet vågned til Sangens Magt

Der holder Cypressen om Støvet Vagt

I det Fjerne".



Hans store efterfølger i professoratet, Georg Brandes, skriver om en af Hauchs forelæsninger: "Han talte dengang om lyrisk poesi. Tankeindholdet og begrebsbestemmelserne betød vel ikke meget, men når han med en alvor, som røbede den indviede, og med en begejstring, som rørte stærkere, fordi den udgik fra en olding, talte om den ungdommelige kærligheds poesifrembringende evne, om digterens særegne evne til at udtrykke det, som alle andre har på hjerte, men som ingen kan sige uden han, om poesiens magt til gennem en sang som Marseillaisen at drive tusinder af ellers ubetydelige mennesker til at foretrække døden for trældom og skam, da blev hans blik stift og lysende som en seers.Det kraftige grå hår om den høje fantasirige pande stod som en glorie ud til siderne - og den, der var ung og modtagelig nok til at få det fulde, uforfalskede indtryk, løb, når forelæs­ningen var endt, ned ad trapperne og ud på kirkepladsen med en henrykkelse i sit bryst, der svarede til den, der havde lyst ud af den gamle talers øjne".

17/2 1872 - 15 dage før sin død - sendte han Københavns dagspresse følgende brev:

"Af alle de unge Mænd, som jeg i den Tid, jeg har været Professor ved Universitetet, er kommen i Berøring med, ved jeg ingen, der i æstetisk Begavelse og Kundskaber i denne Retning kan sættes ved Siden af cand.mag. Georg Brandes, hvorfor jeg ubetinget anser ham for at være den mest berettigede til at beklæde den Post, som nu ved min Død er bleven ledigX.



Gift i Slotskirken i København 18/2 1829 med FREDERIKKE ELISABETH (kaldet RENNA) BRUN JUUL.



(kilde: Poul Koch)

Johannes giftet seg med Frederikke Elisabeth "Renna" Brun Juul 2 Feb 1829. Frederikke (datter av Svend Brun Juul og Helene Elisabeth von Munthe af Morgenstjerne) ble født 13 Jun 1811 , Helsingør, Sjælland, Denmark; døde 24 Mar 1896, Frederiksberg, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: NN Witzleben. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Officer

Andreas giftet seg med Christiane Amalie Mariane (Marianne) Oldenburg cirka Okt 1804. Christiane ble født 17 Okt 1780 , Ålborg, Fleskum, Ålborg; døde 21 Aug 1848, København, Sokkelund, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Hofstiftsdame på Vallø

Anton giftet seg med Johanne Marie Staal cirka 1816. Johanne ble født 31 Jul 1789; døde 25 Mai 1819. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Anton giftet seg med Sophie Henriette Marie Vilhelmine von der Maase cirka 1820. Sophie (datter av Frederik Anton Adam von der Maase, til Stamhuset Krogerup og Vilhelmine von Løvenskiold) ble født 2 Nov 1796; døde 27 Jun 1869. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Inger Marie Staal. Inger ble født cirka 1789; døde cirka 1819. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Baron

Georg giftet seg med Cathrine Henningia Annette Rosenkrantz cirka 1827. Cathrine ble født cirka 1795 , Villestrup Gods; døde 18 Feb 1845, Aarhus, Jylland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Georg giftet seg med Kirstine Gleerup cirka 1813. Kirstine ble født 6 Nov 1784 , Baggesvogn; døde 14 Jul 1826. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Georgine giftet seg med Frederik Christian Julius Knuth-Knuthenborg 29 Mai 1792, Ladegaardsøen. Frederik (sønn av Frederik Knuth-Knuthenborg og Juliane Marie von Møsting) ble født 12 Jul 1787; ble døpt 25 Jul 1787; døde 30 Okt 1852. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Caroline Sophie Skeel. Caroline (datter av Holger Friderich Frederik Skeel og Ida Elisabeth Høhling) ble født 19 Des 1815; døde 27 Des 1893, Kbh. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Caroline Sophie Skeel. Caroline (datter av Holger Friderich Frederik Skeel og Ida Elisabeth Høhling) ble født 19 Des 1815 , Slagelse. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ludvig giftet seg med Juliane Marie Hauch cirka 1833. Juliane ble født 6 Aug 1810; døde 23 Des 1840. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Caroline Rye. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} ADAMINE WILHELMINE MATHILDE HAUCH.

Født 9/4 1831 i Sorø. Døbt i Sorø Klosterkirke 30/4 1831.

Faddere: farfaderen, gehejmekonferensråd Hauch, direktør Estrup og professorerne B.S.Ingemann, P.Hjorth og lektor Lütken.

Hun døde i sit sommerhus i Ellekilde 21/1 1910 og blev begravet på Vestre Kirkegård.

Hendes svoger, Jens Christian Hostrup, betegner hende i sine erindringer som "en smuk, sydlandsk pige, der spil­lede og sang, skønt hun kun havde en lille stemme, men med et smukt foredrag".



I dette ægteskab var 9 børn, 3 døtre og 6, sønner:

1) Jørgen Hansen Koch (1861-1935), formand for Sø- og Handels­retten.

2) Ida Mathilde Koch (1862-1936). Klosterfrøken i Vemmetofte.

3) Karen Johanne Koch (1864-1915). Klosterfrøken i Vemmetofte.

4) Inger Marie Koch (1866-1956). Klosterfrøken i Vemmetofte.

5) Svend Koch (1867-1943) cand.polyt. Direktør for Frederiksberg kommunes tekniske forvaltning.

6) Peter Frederik Koch (f.1868) Søløjtnant. Udvandrede 1906 til Amerika. Senere skæbne ubekendt.

7) Johannes Carsten Koch (1871-1934) Trafikassistent ved D.S.B.

8) Hans Henrik Koch (1873-1922). Arkitekt.

9) Einer Koch (1875-1926.) cand. jur. Formand for Overværgerådet.

(kilde: Poul Koch)

Familie/Ektefelle/partner: Peter Frederik Koch. Peter ble født 22 Apr 1832; døde 11 Jun 1907. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} *Folketællinger:
FT-1834+1845 Realgade 10, Sorø Købstad,

FT--1850+1855 Frederiksberg Slotshave, Frederiksberg Slot, København,

FT-1880 Præstegaard, Lille Kanikegade, forhuset, Hillerød Købstad, Frederiksborg Amt,

FT-1885 Christian Winthers Vej 5, Frederiksberg, København.

Christiane giftet seg med Jens Christian Hostrup cirka 1855. Jens ble født 20 Mai 1818 , København, Sjælland, Danmark; døde 21 Nov 1892, Chr. Winthersvej 5; ble begravet 28 Nov 1892, Frederiksberg Gl. Kirkegaard. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Rørdam, Marie (født Hauch) - Tilbageblik paa et langt Liv. Minder af Marie Rørdam. G. E. C. Gads Forlag, København 1911. Tredie Oplag. 399 sider, indbundet, brugsspor og navnetræk.XXPris: kr. 120,-XXIgennem et langt Liv, hvor jeg har færdedes i forskellige Kredse, har jeg haft Lejlighed til at se og høre adskilligt og til at lære ikke faa betydelige Personligheder at kende. Naar jeg nu prøver paa at nedskrive, hvad jeg kan huske, maa jeg forudskikke, at det ikke er en fast Række af Erindringer, men snarere som en Række Billeder fra min Barndom og Ungdom og fra mit lange Samliv med min Mand, Thomas Skat Rørdam, jeg ønsker at drage frem.

Ovine giftet seg med Thomas Skat Rørdam 19 Mai 1858. Thomas ble født 11 Feb 1832 , Laastrup Præstegaard; døde 25 Sep 1909, Copenhagen, København, Capital Region of Denmark, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Elisa Marie Gregoire Vilsoët. Elisa ble født 6 Sep 1850 , København, Hovedstaden, Danmark; døde 24 Mar 1941, Hellerup, Syddanmark, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Juliane Augusta Holst. Juliane ble født 25 Jul 1840 , København, Hovedstaden, Danmark; døde 4 Aug 1903, København, Hovedstaden, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Peder Andreas Christian Heiberg. Peder ble født 29 Sep 1837 , Odense, Lunde; døde 24 Mar 1875, Hellebæk; ble begravet , Helsingør, Sct. Olai. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Adam giftet seg med Luise Ernestine Bramsen 6 Mai 1840, Vor Frue Kirke, København. Luise ble født 22 Aug 1806; døde 9 Apr 1878, København, Sokkelund, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Oversætter

Henriette giftet seg med Wilhelm Moltke 10 Jun 1842. Wilhelm ble født 7 Aug 1802 , Montpelier. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kaptajn af Infanteriet

Notater:

{geni:occupation} Kammerjunker

Familie/Ektefelle/partner: Carl Andreas Krag. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Godsejer

Johan giftet seg med Johanne Charlotte Elise von Lüttichau 22 Mai 1855. Johanne (datter av Mathias von Lüttichau og Christiane Hansine Gottholdine von Lüttichau) ble født 5 Jun 1829 , Fredericia, Syddanmark, Denmark; døde 15 Feb 1874, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Stiftsdame i Vall° adelige Stift

Familie/Ektefelle/partner: E W Schiern. E døde cirka 1865. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Premierøjtnant Postmester i Sorø, Premierløjtnant, postmester, kammerherre

Adam giftet seg med Annette Marie baronesse Haxthausen 12 Mai 1852. Annette (datter av Johan Christian baron Haxthausen) ble født 5 Des 1828 , Aarhus Municipality, Midtjylland, Denmark; døde 28 Mai 1898, Sorø, Sjælland, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Overordentlig Stiftsdame i Vall° adelige Stift

Frederik giftet seg med Anna Eleonora Frederikke Elisabeth Holck-Winterfeldt, comtesse 26 Sep 1862, Faxe, Sjælland, Denmark. Anna (datter av Carl Christian Gustav greve lensbaron Holck-Winterfeldt og Christiane Danneskiold-Samsøe, comtesse) ble født 6 Mar 1841 , Grevensvænge; døde 24 Jan 1917, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Erikka Roberta Christine Sophie Skeel. Erikka (datter av Erik Vilhelm Robert Skeel) ble født 16 Mai 1843 , Fr.berg; døde 25 Mai 1908, Kbh. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Bureauchef, Det kongelige teater

Familie/Ektefelle/partner: P. V. Hertz. P. ble født cirka 1855; døde cirka 1936. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Cand. Jur., Retspræsident i Sø- & Handelsretten, Adm. Direktør i Det Classenske Fideikommis

Familie/Ektefelle/partner: Anine Suenson. Anine (datter av Edouard Suenson og Magna Cecilie Camilla Lütken) ble født 26 Aug 1881 , K°benhavn Mathµus. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: E. Mogensen. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Ingeniør, Cand. Polyt., Direktør, Justitsministeriets Konsulent, Folketingsmedlem

Familie/Ektefelle/partner: Ingrid Bruhn. Ingrid ble født 15 Okt 1869; døde cirka 1918. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} *Folketælinger:
FT-1880 Præstegaard, Lille Kanikegade, forhuset, Hillerød Købstad, Frederiksborg Amt,

FT-1885 Christian Winthers Vej 5, Frederiksberg, København,

FT-1901 Højskolen, matr.3s+3as+3ae i Ry Station, Dover Sogn, Skanderborg Amt, som Cand.phil / Højskoleforstander.

Familie/Ektefelle/partner: Astrid Bojsen. Astrid ble født 12 Feb 1870 , Gjedved; ble døpt 15 Apr 1870. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} *Folketællinger:
FT-1880 Præstegaarden, Lille Kanikegade, forhuset, Hillerød Købstad, Frederiksborg Amt,

FT-1885 Christian Winthers Vej 5, Frederiksberg, København,

Notater:

{geni:about_me} *Folketællinger:
FT-1880 Præstegaarden, Lille Kanikegade, forhuset, Hillerød Købstad, Frederiksborg Amt,

FT-1885 Christian Winthers Vej 5, Frederiksberg, København,

Notater:

{geni:about_me} *Folketællinger:
FT-1880 Præstegaarden, Lille Kanikegade, forhuset, Hillerød Købstad, Frederiksborg Amt,

FT-1885 Christian Winthers Vej 5, Frederiksberg, København,

Notater:

{geni:occupation} Forlagsboghandler, cand.mag.

Erling giftet seg med Emmy Alvilde Alvilde Petersen 22 Okt 1894, Bromme, Sorø Municipality, Region Zealand, Denmark. Emmy ble født 21 Jul 1865 , Barfredshøj,; døde 2 Nov 1948, København; ble begravet , Hellerup, Gentofte, Capital Region of Denmark, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Hemming giftet seg med Ingerid Faber 10 Apr 1897. Ingerid ble født 26 Mai 1874 , Graabrødre Hospital, Odense, Denmark; ble døpt 5 Jul 1874. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Charlotte Rørdum Birkedahl Lange. Charlotte ble født 22 Jul 1880; døde 29 Mai 1940. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Direktør

Alfred giftet seg med Vilhelmine Havlykke 27 Jan 1912. Vilhelmine ble født 27 Jan 1882. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Marie giftet seg med Carl Frederik Schiøtz 28 Okt 1905, Roskilde. Carl ble født 6 Des 1878; døde 1 Apr 1956. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Emmy giftet seg med Rasmus Balslev Leth 8 Mai 1873, Vor Frue Kirke, København. Rasmus ble født 2 Jan 1839 , Lille Heddinge; døde 19 Mar 1920, Frederiksberg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Indskrevet i Vemmetofte adelige Kloster, Forstander i N. Zahles Seminarieskole

Familie/Ektefelle/partner: Carl Christian Thomsen. Carl ble født 7 Jan 1859. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Hofjægermester, Cand.jur., Inspektør i Forsikringselskabet "Danmark", Godsejer

Familie/Ektefelle/partner: Ernst Vilhelm Helmers. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Forpagter/Forvalter

{geni:about_me} Forvalter, forpagter. Skolegang Sorø Akademis Skole: Optaget 1. klasse 23. aug. 1864. Udgået realklasse V juli 1872.
Forvalter forskellige steder bl.a. på Christiansminde i Jægerspris.
Forpagter af avlsgården Loiseholm under Jægerspris fra ca. 1885 til hen imod 1900.

Frederik giftet seg med Thyra Marie Elisabeth Helene Westenholz 24 Mar 1887, Søllerød, København, Danmark. Thyra (datter av Anders Peder Westenholz, til Dronninggård ved Holte i Nordsjæll og Helen Scott Young) ble født 3 Nov 1860 , London, , Greater London, England; døde 26 Nov 1929. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Overordentlig Stiftsdame i Vall° adelige Stift

Notater:

{geni:occupation} Farmer

Adam giftet seg med Marie Johnson 16 Mar 1893. Marie ble født cirka 1867; døde cirka 1935. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Stiftsdame i Vall° adelige Stift

Notater:

{geni:occupation} Kaptajn (Livgarden)

Eigil giftet seg med Marie Djimphna Johanne Emma de Pasqualin Gámel, 1897 3 Des 1897, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. Marie ble født 14 Okt 1877; døde 17 Sep 1911. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ellen Werner, 1925. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Tove Benzon, 1913. Tove ble født 29 Mar 1889 , K°benhavn, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Cand.polit., Ordenskapitlets Sekretær og Chef i Ordenskapitlets Sekretariat ( Hoffet )

Henrich giftet seg med Anna Sophie Elisabeth Vind 18 Apr 1900, Syddanmark, Denmark. Anna (datter av Sophus Gustav Holger Vind og Adelgunde Fanny Erneste Pouline Tesdorph) ble født 13 Mar 1876 , Sanderumgård; døde 14 Jan 1961. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Premierløjtnant, greve, senere direktør, farmer, kontorchef

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Viggo giftet seg med Clara Augusta Ingeborg Grüner 21 Mar 1902, Denmark. Clara (datter av J. Grüner og C. Grüner) ble født 9 Feb 1878 , Ravnstrup Gods; døde 29 Jan 1971. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Cand. Jur., Sekretariatschef for Forskningssekretariatet i Undervisningsministeriet

Familie/Ektefelle/partner: Inger Bøgvad Pousen. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: S. Hvidberg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Cand. Polyt., Direktør og Ejer af Crone & Koch, Raadgivende Ingeniører

Familie/Ektefelle/partner: Kirsten Vibeke Boye. Kirsten ble født 5 Sep 1901. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Arkitekt, Arkitekt M.A.A., Professor i Bygningskunst i Kunstakademiet, København

Mogens giftet seg med Edel Varming 10 Jun 1927. Edel ble født 19 Okt 1905 , Ørsted; døde cirka 1987. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} *Folketællinger:
FT-1901 Højskolen, matr.3s+3as+3ae i Ry Station, Dover Sogn, Skanderborg Amt,

Notater:

{geni:about_me} *Folketællinger:
FT-1901 Højskolen, matr.3s+3as+3ae i Ry Station, Dover Sogn, Skanderborg Amt,

Notater:

{geni:about_me} *Folketællinger:
FT-1901 Højskolen, matr.3s+3as+3ae i Ry Station, Dover Sogn, Skanderborg Amt,

Notater:

{geni:about_me} *Folketællinger:
FT-1901 Højskolen, matr.3s+3as+3ae i Ry Station, Dover Sogn, Skanderborg Amt,

Familie/Ektefelle/partner: Else Marie Marcussen. Else ble født 23 Mar 1907; døde cirka 2004. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Statsaut. ejendomsmægjer, Fabrikant

Familie/Ektefelle/partner: Inger Clara Sørensen. Inger ble født 5 Sep 1909 , Frederiksberg, Frederiksberg, Capital Region of Denmark, Denmark; døde 3 Okt 2003, Frederiksberg, Frederiksberg, Capital Region of Denmark, Denmark; ble begravet 14 Okt 2003, Hellerup Cemetry. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Rethe Marie Wegener. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} farmer, Kordegn i Helsingør

Viggo giftet seg med Elisabeth Dahm Nielsen 20 Jun 1933, Helsingør Skt. Olai kirke. Elisabeth ble født 26 Mar 1907; døde 1 Aug 1996, Plejhjemmet Kristinehøj. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ingeborg giftet seg med Peder Nielsen Hansen 23 Jun 1905, Nøddebo. Peder ble født 10 Feb 1867; døde 18 Jun 1946. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Overretssagfører

Aage giftet seg med Hedevig Rosing 3 Nov 1905, Frederiksberg. Hedevig ble født 23 Feb 1880 , Frederiksborg; døde 13 Apr 1972, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Cand.phil., Arkivar

Jørgen giftet seg med Karen Adelaide Margrethe Schimmelmann 5 Feb 1926, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. Karen ble født 12 Feb 1903 , Dronninglund, Nordjylland, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ingeborg Andrea Hincheli. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Billedehugger, Forfatter, Gr°nlandsforsker

Notater:

{geni:occupation} Forpagter

Familie/Ektefelle/partner: Edith Friderichsen. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Cand.jur., Gesandt ( Ambassad°r ) i Reyjavik, Bruxelles, Luxembourg, Rom og Oslo, cand. jur., gesandt (ambassadør) i Reyjavik

Eggert giftet seg med Lily Ingeborg Agnes comtesse Rantzau, comtesse 14 Des 1934, Ørsted, Midtjylland, Denmark. Lily (datter av Jens Christian Rantzau af Rantzau, lensgreve og Fanny Sophie Karen Margrethe Brockenhuus-Schack) ble født 19 Jun 1906 , Krengerup Herregaard, Glamsbjerg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Cand.jur., Ambassad°r, Hofmarskal hos Dronning Margrethe II ( Hoffet ), Godsejer

Kield giftet seg med Gertrud Lina Baumann 8 Des 1938, Den Danske Legation, Tokyo, Japan. Gertrud ble født 15 Nov 1911; døde 22 Mar 1978. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dr.techn., Professor og Rektor i Danmarks tekniske H°jskole ( DTU ), BM i A/S Sadolin & Holmblad

Familie/Ektefelle/partner: Annette Ida Sophie Leschly. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Xenia giftet seg med Mogens Bang 27 Okt 1928. Mogens ble født 4 Apr 1903 , København, Hovedstaden, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kunstmaler, Kunstmaler og greve

Preben giftet seg med Benedicte Bartholdy-Møller, gift Knuth-Winterfeldt 2 Okt 1936, Garnisons kirke, København, og ble skilt cirka 1951. Benedicte (datter av Helge Nathaniel Bartholdy-Møller og Margrethe Christine E. Bondrup Hammer) ble født 24 Mai 1917 , Maribo; døde 4 Des 1988, Bagsværd. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Preben giftet seg med Ingrid Gylling Hansen 5 Jul 1961. Ingrid (datter av P.F. Hansen og Emilie Steensgaard) ble født 4 Nov 1913 , Frederiksberg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]