Margrethe giftet seg med Holger Jørgensen Vind 21 Sep 1656, Helsingborg, Skaane, Sverige. Holger ble født 31 Mai 1623 , Gundestrup; ble døpt 20 Jul 1623 , Vram Kirke; døde 7 Jun 1683, København, Hovedstaden, Danmark; ble begravet cirka 1683, København, Vor Frue Kirke.. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}

Regitze Sophie Vind[1]

1660 - 1692



Fødsel 31 jul. 1660 København (Copenhagen)

Køn Kvinde

Reference nr. 1349 & 1445

Død 10 apr. 1692 København (Copenhagen)

Begravet 08 jun. 1692 Vor Frue Kirke, København

Sidst ændret 04 jun. 2010

Far Holger Vind, f. 31 maj 1623, Gundestrup [Kulla Gunnarstorp slott], Luggude, Skaane, Sverige , d. 05 jun. 1683, København (Copenhagen)

Mor Margrethe Ovesdatter Giedde, f. før 1639, d. 18 jan. 1706, Gjeddesdal Gods (Greve, Tune H.)

Familie-ID F1040 Gruppeskema

Familie 1 Wilhelm Marselis Gyldenkrone, f. 1645, Amsterdam, Noord-Holland, The Netherlands , d. 1683, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

Gift 1673

Børn

> 1. Christian Gyldenkrone, f. 1676, København (Copenhagen) , d. 10 mar. 1746, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

2. Holger Gyldenkrone, f. 08 okt. 1677, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 09 aug. 1694

3. Gabriel Gyldenkrone, f. 05 maj 1679, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. ml. 10 mar. 1695 og 20 maj 1695

> 4. Vilhelm Frederik Gyldenkrone, f. 07 jan. 1681, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 16 maj 1708, Wedellsborg (Ivernæs), Husby, Vends, Odense, Danmark

> 5. Jørgen Gyldenkrone, f. 1682, d. 1714

6. N.N. Gyldenkrone

Sidst ændret 21 maj 2009

Familie 2 Jens Juel, f. 15 jul. 1631, Nørup (Tørrild H., Vejle) , d. 23 maj 1700, København (Copenhagen)

Gift 12 feb. 1686

Børn

1. Christian Juel, f. 1687, d. 03 jan. 1689



Fødsel - 31 jul. 1660 - København (Copenhagen)

Død - 10 apr. 1692 - København (Copenhagen)

Begravet - 08 jun. 1692 - Vor Frue Kirke, København

Billeder

Regitze Sophie Vind

Coat of arms - Vind

et sort hestehoved med sølv bidsel og tømme i guld,

på hjelmen en af en guld skansekurv halvt opspringende sort hest med sølv bidsel og tømme.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1941:II:80.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I1989&tree=2

Familie/Ektefelle/partner: Wilhelm Marselis Gyldenkrone, Baron, friherre Güldencrone. Wilhelm ble født 14 Aug 1645 , Amsterdam; døde cirka 1683. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Amtmand over Kors°r og Antvorskov

Notater:

{geni:about_me}
=Ove Holgersen Vind=

http://www.lokalhistoriewiki.no/index.php/Ove_Holgersen_Vind

Fra lokalhistoriewiki.no
Gå til: navigasjon, søk
Ove Holgersen Vind. Utsnitt av maleri på Sandrumgaard Slott på Fyn.
Ove Holgersen Vind (også stavet Wind) (født 16. september 1665 på Næsbyholm i Danmark, død 14. april 1722 i Fredrikstad) var av dansk adel, generalmajor, 1718-1722 kommandant på Fredrikstad festning og ridder av Dannebrogsordenen. Han var syvende barn av visekansler, geheimeråd Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gedde.

Vind var av gammel dansk adelsslekt, der de fleste menn var militære eller høyere embetsmenn. Hans far var altså geheimeråd (statsråd), og hans farfar var riksadmiral. Trolig var Ove Vind først fenrik ved Smålenske nasjonale infanteriregiment i 1682-1684, deretter ble han ble fenrik ved Marineregimentet i 1685, kaptein ved Dronningens livregiment 1687 og major ved Oplandske nasjonale infanteriregiment fra 14. mars 1696.

Han ble karakterisert oberstløytnant 7. august 1697 og virkelig oberstløytnant 8. mai 1700. Den 10. mai 1707 ble han oberst og sjef for Akershusiske nasjonale infanteriregiment, 17. oktober 1710 ble han brigader, og 29. november 1716 ble han generalmajor. Han var sjef for et av grenseområdene i Sør-Norge fra januar 1717 til 21. mars 1718, da han ble kommandant i Fredrikstad. Han tiltrådte imidlertid ikke før i august, og i mellomtiden fungerte altså flereinterimskommandanter. I hans tid som kommandant ble det blant annet satt opp en ny vollportbro. Han var kommandant til han døde i Fredrikstad 14. april 1722. Han ble først bisatt i Fredrikstad 21. april 1722, 13. mai samme år hensatt i Vor Frue kirke i København, og til sist bisatt i Sønderup kirke i Danmark.

Vind lå lenge i konflikt med magistraten i Fredrikstad om eiendomsretten til Kommandantløkkene, som han til slutt fikk godkjent at tilhørte kommandantembedet. Han fikk også oppleve et kort kongebesøk i sin kommandanttid, idet kong Fredrik IV var innom byen den 7. juni 1719 på vei til felttoget i Båhuslen.

Han ble gift 4. september 1691 i Glückstadt med Alette Margrethe Dorn fra Holsten, datter av kongelig råd dr. Christian Martinus Dorn og hustru Sophie Amalie von Helm. Hun var født 26. oktober 1671, og døde 11. desember 1749. Hunlevde den siste tiden som enke i Danmark. De hadde 7 barn, hvorav sønnen Holger Christian var kompanisjef i Smålenske regiment fra 1716 til 1718, senere ble han oberstløytnant.
Litteratur

* Danmarks Adels Aarbog, 1941.
* Dehli, Martin: Fredrikstad bys historie.
* Oppegaard, Tore Hiorth: Østfold regiments historie, 1996
* Ovenstad, Olai: Militærbiografier, Den norske hærs officerer fra 1628 til 1814, Oslo 1948.
* Widerberg, C. S: Fredrikstad, Gamlebyen og festningen, Oslo 1934.


Forgjenger:
Carl Philip de Wahl Kommandant i Fredrikstad festning
(1718X1722)
Etterfølger:
Ulrich Christian Kruse
Hentet fra «http://www.lokalhistoriewiki.no/index.php/Ove_Holgersen_Vind»
Kategorier: Generalmajorer | Personer fra Danmark | Festningskommandanter | Fredrikstad festning | Riddere av Dannebrogsordenen | Fødsler i 1665 | Dødsfall i 1722

Notater:

{geni:about_me} Sophie Amalie Vind[1]
1669 - 1743


Fødsel 05 sep. 1669 København (Copenhagen)
Døbt 07 sep. 1669 Skt. Nikolaj Kirke, København
Køn Kvinde
Reference nr. 673 & 721
Død 21 jan. 1743 Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)
Sidst ændret 01 jun. 2010

Far Holger Vind, f. 31 maj 1623, Gundestrup [Kulla Gunnarstorp slott], Luggude, Skaane, Sverige , d. 05 jun. 1683, København (Copenhagen)
Mor Margrethe Ovesdatter Giedde, f. før 1639, d. 18 jan. 1706, Gjeddesdal Gods (Greve, Tune H.)

Familie Anders Skeel, f. 22 feb. 1665, Mullerup Gods (Gudbjerg, Gudme H., Svendborg) , d. 25 apr. 1702, Mullerup Skov (Gudbjerg, Gudme H., Svendborg)
Gift 27 maj 1695 Vor Frue Kirke, København
Børn
> 1. Elisabeth Skeel, f. 1696, København (Copenhagen) , d. 25 okt. 1760
2. Jørgen Skeel, f. 16 feb. 1698, København (Copenhagen) , d. 17 nov. 1728
> 3. Holger Skeel, f. 02 apr. 1699, Køge Købstad , d. 09 mar. 1764, København (Copenhagen)
4. Margrethe Skeel, f. 1701, d. 1720, Mullerup Gods (Gudbjerg, Gudme H., Svendborg)
Fødsel - 05 sep. 1669 - København (Copenhagen)
Døbt - 07 sep. 1669 - Skt. Nikolaj Kirke, København
Gift - 27 maj 1695 - Vor Frue Kirke, København
Død - 21 jan. 1743 - Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Billeder
Coat of arms - Vind
et sort hestehoved med sølv bidsel og tømme i guld,
på hjelmen en af en guld skansekurv halvt opspringende sort hest med sølv bidsel og tømme.

Kilder
[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1941:II:81.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9165&tree=2

KJM 20.11. 2010

Sophie giftet seg med Anders Jørgensen Skeel 27 Mai 1695. Anders (sønn av Jørgen Ottesen Skeel og Lisbeth Andersdatter Bille) ble født 22 Feb 1665 , Mullerup; døde 25 Apr 1702, Mullerup Skov; ble begravet cirka 1702, Gudbjerg Kirkegård. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre

PHT 8 rk 6 bd s 129:Vor Frue KirkesGravbog:22-11-1732:Kammerherre Wilh. Carl Wind , f o r h e n h o ssl.Enkedronning Charlotte Amalie,µt 61. DAA 1886 s 400

Familie/Ektefelle/partner: Margrethe Skeel Ramel. Margrethe (datter av Ove Henriksen Ramel og Mette Eriksdatter Rosenkrantz) ble født cirka 1668; døde cirka 1721, København, Sjælland, Danmark; ble begravet 4 Mar 1721, Vor Frue Kirke, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Gehejmeraad

{geni:about_me} Baroniet Vilhelmsborg (1692), Moesgaard og Østergaard (1701), Bustrup i Rødding H. (1701), Højgaard i Nørvang H. (1706) og Lerbæk i Tørrild H. (1719), født 1706, kom 1692 på det ridderlige akademi i København, berejste 1694-97 Holland, Tyskland, Frankrig og Italien og ledsagede derefter sin stiftfader Jens Juel til Sverige, 1717 (30. nov.) konferensråd og hvid ridder, 1719 - 1730 deputeret for finanserne, 1728 - 1730 stiftsbefalingsmand over Island og Færøerne, 1744 (20. februar) stiftsbefalingsmand over Viborg stift og amtmand over Hald amt, 1729 (11. oktober) gehejmeråd, død 9. marts 1746.

--------------------

Baron Christian Gyldenkrone[1]

1676 - 1746



Fødsel 1676 København (Copenhagen)

Køn Mand

Reference nr. 674 & 722

Død 10 mar. 1746 Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

Begravet Maarslet (Ning H., Aarhus)

Sidst ændret 01 jun. 2010

Far Wilhelm Marselis Gyldenkrone, f. 1645, Amsterdam, Noord-Holland, The Netherlands , d. 1683, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

Mor Regitze Sophie Vind, f. 31 jul. 1660, København (Copenhagen) , d. 10 apr. 1692, København (Copenhagen)

Familie Amalie Margrethe Moth, f. 07 jun. 1683, d. 03 feb. 1755, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

Gift 08 maj 1699 København (Copenhagen)

Børn

> 1. Vilhelm Gyldenkrone, f. 27 aug. 1701, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 06 aug. 1747

> 2. Mathias Gyldenkrone, f. 02 mar. 1703, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 13 okt. 1753

3. Gabriel Gyldenkrone, f. 05 sep. 1704, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 30 sep. 1705, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

> 4. Regitze Sophie Gyldenkrone, f. 22 maj 1706, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 27 okt. 1779, Aalborg Købstad

> 5. Kirsten Gyldenkrone, f. 21 mar. 1709, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 17 apr. 1770, Constantinsborg Gods (Ormslev, Ning H.)

> 6. Jens Gyldenkrone, f. 18 jun. 1712, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 04 mar. 1770, København (Copenhagen)

> 7. Sophie Amalie Gyldenkrone, f. 18 dec. 1713, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 1767, København (Copenhagen)

8. Else Margrethe Gyldenkrone, f. 06 sep. 1715, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

Sidst ændret 22 maj 2009



Fødsel - 1676 - København (Copenhagen)

Gift - 08 maj 1699 - København (Copenhagen)

Død - 10 mar. 1746 - Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

Begravet - - Maarslet (Ning H., Aarhus)

Billeder

Baron Christian Gyldenkrone

Coat of arms - Gyldenkrone (Güldenkrone) - Baron af Wilhelmsburg

firdelt med sølv hjerteskjold, hvori et rødt tårn; i 1. felt under en guld krone 2 krydslagte guld kanoner i blåt; i 2. en halv guldtømmet af en vidiekurv opspringende sort hest i guld; i 3. en opadvendende blå måne mellem 3 seksoddede blå stjerner (1, 2) i guld; i 4. en mod højre skråtstående sølv gjedde i blåt. Skjoldet friherrekronet. Skjoldholdere: to vildmænd med nedadvendte køller.

Notater

til Baroniet Vilhelmsborg (1692), Moesgaard og Østergaard (1701), Bustrup i Rødding H. (1701), Højgaard i Nørvang H. (1706) og Lerbæk i Tørrild H. (1719), født 1706, kom 1692 på det ridderlige akademi i København, berejste 1694-97 Holland, Tyskland, Frankrig og Italien og ledsagede derefter sin stiftfader Jens Juel til Sverige, 1717 (30. nov.) konferensråd og hvid ridder, 1719 - 1730 deputeret for finanserne, 1728 - 1730 stiftsbefalingsmand over Island ogFærøerne, 1744 (20. februar) stiftsbefalingsmand over Viborg stift og amtmand over Hald amt, 1729 (11. oktober) gehejmeråd, død 9. marts 1746.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1935:II:59.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I927&tree=2

Chr. GXldencrone (d. 1746), der besad baroniet i
henved 50 Xr, huskes isµr for, at han sammen
med sin kone, Amalie Margrethe Moth, fik
indrettet et gravkapel i Malling Kirke, hvor
familiens medlemmer blev begravet indtil
1824.


Det b°r ogsX nµvnes, at han under sin
dannelsesrejse gennem det meste af Europa i
1690'erne skrev en minuti°s og sµrdeles informativ
dagbog, der kunne tjene som guide til
datidens lande.

Christian giftet seg med Amalie Margrethe Moth 8 Mai 1699, København. Amalie (datter av Matthias Moth og Ida Kirstine Aagaard) ble født 7 Jun 1683 , Odense, Syddanmark, Denmark; døde 3 Feb 1755, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark ; ble begravet 18 Feb 1755, Maarslet Kirke (Ning H., Aarhus) . [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Baron Jørgen Gyldenkrone[1]

1682 - 1714

Fødsel 1682

Køn Mand

Død 1714

Begravet 11 jun. 1714 Østbirk Kirke (Voer H., Skanderborg)

Sidst ændret 02 sep. 2009

Far Wilhelm Marselis Gyldenkrone, f. 1645, Amsterdam, Noord-Holland, The Netherlands , d. 1683, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

Mor Regitze Sophie Vind, f. 31 jul. 1660, København (Copenhagen) , d. 10 apr. 1692, København (Copenhagen)

Familie Vibeke Dorothea von Gersdorff, f. 17 okt. 1687, d. 24 feb. 1720, Urup Gods (Voer H.)

Børn

1. Vilhelm Gyldenkrone, f. 17 aug. 1706, Urup Gods (Voer H.) , d. 07 sep. 1710, Urup Gods (Voer H.)

> 2. Edele Margrethe Gyldenkrone, f. 06 sep. 1707, Urup Gods (Voer H.) , d. 29 dec. 1803

3. Frederik Gyldenkrone, f. 28 maj 1709, Urup Gods (Voer H.) , d. 01 okt. 1781, Tidselholt

4. Vilhelm Gyldenkrone, f. 13 maj 1711, Urup Gods (Voer H.) , d. 27 maj 1711, Urup Gods (Voer H.)

> 5. Regitze Sophie Gyldenkrone, f. 25 maj 1712, Urup Gods (Voer H.) , d. 18 sep. 1792

> 6. Ida Dorothea Gyldenkrone, f. 15 aug. 1713, Urup Gods (Voer H.) , d. 21 maj 1745, Lammehave Gods (Ringe, Gudme H., Svendborg)

7. Georgine Christiane Gyldenkrone, f. 1715, d. 1715

Sidst ændret 22 maj 2009



Begravet - 11 jun. 1714 - Østbirk Kirke (Voer H., Skanderborg)

Billeder

Coat of arms - Gyldenkrone (Güldenkrone) - Baron af Wilhelmsburg

firdelt med sølv hjerteskjold, hvori et rødt tårn; i 1. felt under en guld krone 2 krydslagte guld kanoner i blåt; i 2. en halv guldtømmet af en vidiekurv opspringende sort hest i guld; i 3. en opadvendende blå måne mellem 3 seksoddede blå stjerner (1, 2) i guld; i 4. en mod højre skråtstående sølv gjedde i blåt. Skjoldet friherrekronet. Skjoldholdere: to vildmænd med nedadvendte køller.

Notater

til Urup, Medejer (- 1701) af Moesgaard, Østergaard og Bustrup, Kaptajn.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1935:II:60.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11849&tree=2

KJM 20.11. 2010

Notater:

{geni:about_me} Oprettede stamhuset Broholm august 1750 efter sin mands død og ægteskab med schoutbynacht Caspar Wessel en broder til Peder Tordenskjold, der var ganske ubemidlet og i brudegave fik en titel af viceadmiral. Stamhuset blev oprettet til bedste for Elisabeth og Niels Sehesteds efterkommere, således at stamhuset "ingenlunde fragaar den Sehedstedske Familie"
Da fruen nogle år senere dødede, måtte Wessel følgelig flytte bort fra Broholm, der nu overgik til Niels Sehesteds ældste søn, Anders Sehested, som til lige med sin hustru, Wibeke Marie von Pulz, nu tog den gamle borg i besiddelse.

Familie/Ektefelle/partner: Niels Sehested. Niels ble født 17 Mar 1685 , Holmegaard; døde 3 Mai 1745, Broholm Gods; ble begravet , Broholm Gods. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Elisabeth giftet seg med Caspar von Wessel, 16 4 Aug 1747. Caspar (sønn av Jan Henrichsen Wessel og Maren Christoffersdatter Schøller) ble født 1 Nov 1693 , Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; døde 9 Sep 1768, Svendborg, Syddanmark, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Stiftamtmand, Gehejmeraad

{geni:about_me} Herre til Stamhuset Birkelse (1735), Mullerup (1734), Mørup (Alsted H.), Bonderup (Merløse H.) og Faarevejle (Langelands Nr. H.) (1729);

1. januar 1714 - 1716 Landkadet,

22. marts 1717 Hofjunker,

16. juli 1721 Kammerjunker,

8. april 1730 Etatsraad,

22. maj s. A. Amtmand over Nordborg og Ærø Amter,

7. juni 1740 Konferensraad,

31. marts 1747 hvid Ridder,

27. september 1748 Stiftamtmand over Ribe Stift og Amtmand over Riberhus Amt,

27. oktober 1750 Stiftamtmand over Sjællands Stift og Amtmand over Roskilde Amt,

1752 Tilforordnet i Højesteret;

31. marts 1755 Geheimeraad,

31. marts 1757 de l'Union parfaite,

2. december 1762 Medlem af Overskattedirektionen,

1763 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster.

Holger giftet seg med Regitze Sophie baronesse Gyldenkrone 12 Apr 1730, Københavns slot. Regitze (datter av Christian baron Gyldenkrone og Amalie Margrethe Moth) ble født 22 Mai 1706 , Vilhelmsborg Gods, Maarslet, Ning Herred, Aarhus, Jylland, Danmark; døde 27 Okt 1779, Aalborg Købstad, Nordjylland, Danmark; ble begravet , Vor Frue Kirke I Aalborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Eggert Christoffer von Linstow. Eggert ble født 30 Sep 1695 , Kehstin, Schleswig-Holstein; døde 29 Apr 1774. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Margarete giftet seg med Eggert Christoph von Linstow 3 Okt 1730, Vemmetofte. Eggert ble født 30 Sep 1695; døde 29 Apr 1774, K°benhavn, Danmark; ble begravet 6 Mai 1774, K°benhavn, Vor Frue K.. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Christine Amalie Frederikke Rampe. Christine ble født cirka 1724; døde 20 Feb 1762. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Lensbaron Vilhelm til baroniet Vilhelmsborg (1746) og Hald i Nørlyng herred (1745), født 27 august 1701 som søn af lensbaron Christian Gyldenkrone og Amalie Margrethe Moth. 1716 fændrik i Livgarden, 1716 sekondløjtnant, 1721 kaptajn, 1734 major, 1736 deputeret i søetatens generalkommissariat og konferensråd, 1744 X 46 stiftsbefalingsmand over Viborg stift og amtmand over Hald amt, deputeret i den kombinerede admiralitets- og kommissariatskollegium. Død 6. juni 1747. Bisat 10. juni.

Gift 17. juli 1739 med Frederikke Louise comtesse Knuth, født 14. januar 1720 som datter af Adam Christopher greve Knuth og Hedevig Ulrica Luxdorph. Efter Vilhelms død i 1747 giftede Frederikke Louise Knuth sig igen i 1750. Død 21. februar 1793. Børn:



Sophie Magdalene, - 1740 X 99

Margrethe Ulrica, 1742 X 47

Christiane, 1745 X 98

Familie/Ektefelle/partner: Frederikke Knuth. Frederikke (datter av Adam Christopher Knuth greve Knuth Knuth, greve Knuth-Knuthenborg og Hedevig Ulrika Luxdorph) ble født 14 Jan 1720. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Baroniet Vilhelmsborg og Moegaard, Konferensraad, Landraad, Amtmand, Deputeret for Finanserne

Mathias giftet seg med Friderikka Hedevig Albertine baronesse von Goertz 31 Aug 1731, Plön, Schleswig-Holstein, Deutschland. Friderikka ble født 11 Sep 1704; døde 23 Des 1779, Hamburg, Deutschland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Regitze giftet seg med Holger Skeel 12 Apr 1730, Københavns slot. Holger (sønn av Anders Jørgensen Skeel og Sophie Amalie Vind) ble født 2 Apr 1699 , Birkelse; ble døpt 6 Apr 1699 , K°ge Kirke; døde 9 Mar 1784, K°benhavn, Danmark; ble begravet , Vor Frue Kirke I Aalborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Baronesse Kirsten Gyldenkrone[1]

1709 - 1770



Fødsel 21 mar. 1709 Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

Køn Kvinde

Død 17 apr. 1770 Constantinsborg Gods (Ormslev, Ning H.)

Sidst ændret 02 sep. 2009

Far Christian Gyldenkrone, f. 1676, København (Copenhagen) , d. 10 mar. 1746, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

Mor Amalie Margrethe Moth, f. 07 jun. 1683, d. 03 feb. 1755, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

Familie-ID F385 Gruppeskema

Familie Constantin Charisius, f. 24 nov. 1712, Constantinsborg Gods (Ormslev, Ning H.) , d. 03 dec. 1776

Gift 09 feb. 1734 Maarslet Kirke (Ning H., Aarhus)

Børn

1. Charlotte Amalie Charisius, f. 10 mar. 1737, Constantinsborg Gods (Ormslev, Ning H.) , d. 26 jun. 1788, København (Copenhagen)

> 2. Christiane Charlotte Charisius, f. 28 jun. 1738, d. 08 dec. 1771

> 3. Sophie Elisabeth Charisius, f. 25 jan. 1743, Constantinsborg Gods (Ormslev, Ning H.) , d. 09 sep. 1769

Sidst ændret 07 jan. 2009



Fødsel - 21 mar. 1709 - Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

Gift - 09 feb. 1734 - Maarslet Kirke (Ning H., Aarhus)

Død - 17 apr. 1770 - Constantinsborg Gods (Ormslev, Ning H.)



Billeder

Coat of arms - Gyldenkrone (Güldenkrone) - Baron af Wilhelmsburg

firdelt med sølv hjerteskjold, hvori et rødt tårn; i 1. felt under en guld krone 2 krydslagte guld kanoner i blåt; i 2. en halv guldtømmet af en vidiekurv opspringende sort hest i guld; i 3. en opadvendende blå måne mellem 3 seksoddede blå stjerner (1, 2) i guld; i 4. en mod højre skråtstående sølv gjedde i blåt. Skjoldet friherrekronet. Skjoldholdere: to vildmænd med nedadvendte køller.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1935:II:61.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I413&tree=2

Baronesse

Kirsten giftet seg med Constantin Augustus Charisius, til Constantinsborg fra 1724-1776 cirka 1734. Constantin ble født cirka 1712; døde cirka 1776. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Poul Reichgraf von Eggers. Poul ble født cirka 1707; døde cirka 1752, København, Sjælland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Oberst

{geni:about_me} 1768 til Stamhuset Broholm. Brudagergaard, Gudme Herred. Selleberg, Bjerge Herred og Karsholm, Villands Herred, som Anders Sehsted solgte i 1781, som den sidste danske Adelsmand, der var i besiddelse af arvegods iSkaane.
1739 Løjtnant ved 2. Fynske Rytterregiment. 1745 afsked. 1746 Ritmester. 1750 Oberstløjtnant.

Familie/Ektefelle/partner: Johan Frederik Cicignon. Johan (sønn av Frederik Christopher von Cicignon og Karen von Hausmann) ble født 13 Des 1701; døde 15 Des 1765. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Elisabeth giftet seg med Frederik von Numsen 3 Nov 1775. Frederik (sønn av Michael von Numsen og Margrethe Marie Thomasine Ingenhaef) ble født 10 Feb 1737; døde cirka 1802, Rusland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Hvidridder, Assessor i Hofretten

Notater:

{geni:occupation} gehejmeraad på Langholt i Vendsyssel

Skeel, Anders, 1731-76, Amtmand, S°n af Gehejmeraad Holger S., er f°dt paa Nordborg Slot 26. Jan. 1731. 1746 tiltraadte han en Studierejse til Leipzig og Genf, hvor han udgav en Disputats. Hjemkommen 1749 udnµvntes han til Kammerjunker og Assessor i Hofretten, blev 1751 surnumerµr Assessor i H°jesteret, 1755 virkelig Assessor i samme og 1764 Kammerherre. 1768 udnµvntes han til Amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter og fik 1774 det hvide Baand, men tog 1776 sin Afsked og blev s. A. Gehejmeraad. I F°lge en Overenskomst med sin Moder overtog S. 1766 Stamhuset Birkelse, ligesom han kj°bte Hovedgaardene Langholt og Nibstrup, men han synes at have manglet Dygtighed som Landmand og Administrations-talent, i det han ved sin D°d, der indtraf n. Nov. 1776 paa Langholt, efterlod sine Ejendomme i slet Forfatning. S. havde 4. Avg. 1758 µgtet Charlotte Amalie Charisius (f. 10. Marts 1737, f 26. Juni 1788), Datter af Konferensraad Constantin C. til Constantinsborg.

Familie/Ektefelle/partner: Charlotte Amalie Charisius. Charlotte (datter av Constantin Augustus Charisius, til Constantinsborg fra 1724-1776 og Kirsten baronesse Gyldenkrone) ble født 10 Mar 1737 , Constantinsborg Gods; døde, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Christian Frederik baron Holck. Christian ble født 1 Jan 1729; døde 27 Mai 1760. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Cathrine Elisabeth de Cicignon, til Nakkebølle Gods fra 1798-1815 21 Aug 1767, Nakkeb°lle. Cathrine ble født 24 Jun 1747 , Godset Nakkebølle, Åstrup Sogn, Sallinge Herred, Fåborg, Fyn, Danmark; døde 12 Jan 1815, Mullerup. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Statsminister, stiftamtmand i Akershus stift, Statsminister 1789 Elefant ridder 1790

{geni:about_me} Jørgen Erik Skeel (4. februar 1737 X 11. januar 1795 i København) var en dansk statsminister

Han var en søn af gehejmeråd Holger Skeel (d. 1764). Han fødtes 4. februar 1737 i amtmandsboligen på Nordborg, blev allerede 1755 auskultant i Rentekammeret og 1760 kommitteret sammesteds. Han blev i 1762 optaget i den københavnske frimurerloge St. Martin.[1] 1766 udnævntes han til stiftamtmand over Bergens Stift og amtmand i Søndre Bergenhus Amt, men beklædte kun en kort tid denne stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til 3. Deputeret for finanserneog medlem af Overskattedirektionen. 1770 avancerede han til 2. Finansdeputeret og udnævntes tillige til medlem af direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesom han også i slutningen af samme år blev medlem af den efter Gehejmestatsrådets ophævelse nedsatte rådgivende "Konferens", der dog udelukkende kom til at beskæftige sig med finansielle sager. Desuden var han i 1770 medlem af den kommission, som skulle undersøge årsagerne til en på Bornholm udbrudtmisfornøjelse med forskellige skatter. Allerede i maj det følgende år fjernedes han imidlertid af Struensee fra sine embeder og måtte overtage stillingen som amtmand over Tønder Amt; men straks efter hofrevolutionen 1772 kaldtes han tilbage til hovedstaden, blev deputeret i Finanskollegiet og chef først for det danske, senere for det norske kammer samt på ny medlem så vel af Overskattedirektionen som af direktionen for Fonden ad usus publicos og fungeredetillige i nogle måneder som direktør for Øresunds Toldkammer. Desuden fik han ordre til at indtræde som medlem både af den kommission, der behandlede Skilsmissesagen imellem kongen og dronningen, og af den kommission, der skulle undersøge de under Struensee-regimentet skete forandringer i lovgivningen og administrationen.

Det varede dog ikke længe, før han blev mindre velset af de nye magthavere ved hoffet, hvis optræden han ingenlunde udelt beundrede, men endog til tider frimodig udtalte sig imod. Han fjernedes derfor allerede i slutningen af 1772 igen fra hovedstaden og måtte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han forblev indtil 1784, da han efter kronprinsens overtagelse af regeringen beskikkedes til stiftamtmand i Akershus Stift og amtmand i Akershus Amt. Forholdene i de få år, han virkede her, var ingenlunde lette, thi dels var forholdet til den svenske nabo spændt, dels herskede der en ikke ringe gæring iblandt almuen i det sydlige Norge, og Skeel var selv medlem af den kommission, som 1786 nedsattes for at undersøge de fremsatte klager over de lokale embedsmænd-, men det lykkedes ham dog såvel ved sin embedsførelse, særlig en levende interesse for Norges opkomst, som ved sin personlige optræden at gjøre sig i høj grad agtet og afholdt, hvorpå han ved sin afrejse, efter at han 1788 var blevet udnævnt til justitiarius i Højesteret, modtog de mest utvetydige vidnesbyrd.

Stillingen som justitiarius kom han ikke faktisk til at beklæde, thi forinden han kunne få overtaget den, udnævntes han 1789 til statsminister og 1. Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. 1790 blev han tillige medlem af den ekstraordinære Finanskommission, af Kanalkommissionen og den bestandige Kvægsygekommission og 1791 af den på Ernst Heinrich Schimmelmanns foranledning nedsatte kommission angående negerhandelens ophævelse. Han døde pludselig i København januar 1795.

Han var 1755 blevet hofjunker, 1758 kammerjunker, 1769 hvid ridder, 1779 gehejmeråd og 1790 elefantridder. Efter hans død holdtes der i Efterslægtsselskabet en mindefest over ham, ved hvilken lejlighed såvel Christen Henriksen Pram som Rosenstand-Goiske, der nøje kendte hans private og offentlige færd, gav sympatiske skildringer af ham, hvori de navnlig fremhævede - hvad der i øvrigt bestyrkes af forskellige spredte udtalelser andensteds fra - hans klare omdømme, store arbejdsomhed, udprægede retfærdighedsfølelse og en sandhedskærlighed, der end aldrig fornægtede sig lige over for regenten, fremdeles hans ualmindelige fordomsfrihed og tolerance, hans mildtdømmende sind og hans levende medfølelse med samfundets stifbørn.

Han blev 30. august 1765 gift med Anna Dorothea Ahlefeldt (døbt 14. november 1743 i Egernførde, d. 25. april 1805 i Pinneberg), hofdame hos Prinsesse Louise og en datter af oberst Henrik A. og Frederikke f. Krag.

Kilder

K.L. Bugge, Det danske frimureries historie, bind 1, 1910, s. 199.



Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887X1905).

J°rgen Erik Skeel, 1737-95, Statsminister, var en S°n af Gehejmeraad Holger Skeel. (d. 1764).Han f°dtes 4. Febr. 1737 i Amtmandsboligen paa Nordborg, blev allerede 1755 Avskultant i Rentekammeret og 1760 Kommitteret sammesteds. 1766 udnµvntes han til Stiftamtmand over Bergens Stift og Amtmand i S°ndre Bergenhus Amt, men beklµdte kun en kort Tid denne Stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til 3. Deputeret for Finanserne og Medlem af Overskattedirektionen.I 1770 avancerede han til 2. Finansdeputeret og udnµvntes tillige til Medlem af Direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesom han ogsaa i Slutningen af samme Aar blev Medlem af den efter Gehejmestatsraadets Ophµvelse nedsatte raadgivende "Konferens", der dog udelukkende kom til at beskµftige sig med finansielle Sager.
Desuden var han i 1770 Medlem af den Kommission, som skulde unders°ge Aar-sagerne til en paa Bornholm udbrudt Misforn°jelse med forskjellige Skatter.
Allerede i Maj det f°lgende Aar fjµrnedes han imidlertid af Struensee fra sine Embeder og maatte overtage Stillingen som Amtmand over T°nder Amt; men strax efter Hofrevolutionen 1772 kaldtes Skeel tilbage til Hovedstaden, blev Deputeret i Finanskol-legiet og Chef f°rst for det danske, senere for det norske Kammer samt paa ny Medlem saa vel af Overskattedirektionen som af Direktionen for Fonden ad usus publicos og fungerede tillige i nogle Maaneder som Direkt°r for Xresunds Toldkammer.
Desuden fik han Ordre til at indtrµde som Medlem baade af den Kommission, der behandlede Skilsmissesagen imellem Kongen og Dronningen, og af den Kommission, der skulde unders°ge de under Struensee-Regimentet skete Forandringer iLovgivningen og Administrationen.
Det varede dog ikke lµnge, f°r han blev mindre velset af de nye Magthavere ved Hoffet, hvis Optrµden han ingenlunde udelt beundrede, men endog til Tider frimodig udtalte sig imod.Han fjµrnedes derfor allerede i Slutningen af 1772 igjen fra Hovedstaden og maatte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han forblev indtil 1784, da han efter Kronprinsens Overtagelse af Regeringen beskikkedes til Stiftamtmand i Akershus Stift og Amtmand i Akershus Amt.Forholdene i de faa Aar, han virkede her, vare ingenlunde lette, thi dels var Forholdet til den svenske Nabo spµndt, dels herskede der en ikke ringe Gjµring iblandt Almuen i det sydlige Norge, og Skeel var selv Medlem af den Kommission, som 1786 nedsattes for at unders°ge de fremsatte Klager over de lokale Embedsmµnd-, men det lykkedes ham dog saa vel ved sin Embedsf°relse, sµrlig en levende Interesse for Norges Opkomst, som ved sin personlige Optrµden at gj°resig i h°j Grad agtet og afholdt, hvorpaa han ved sin Afrejse, efter at han 1788 var bleven udnµvnt til Justitiarius i H°jesteret, modtog de mest utvetydige Vidnesbyrd.
Stillingen som Justitiarius kom han ikke til at beklµde, thi forinden han kunde faa overtaget den, udnµvntes han 1789 til Statsminister og i. Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. 1790 blev han tillige Medlem af den extra-ordinµre Finanskommission, af Kanalkommissionen og den bestandige Kvµgsygekommission og 1791 af den paa Schimmelmanns Foranledning nedsatte Kommission angaaende Negerhandelens Ophµvelse.
Han d°de pludselig i Kj°benhavn u. Jan. 1795. Han var 1755 bleven Hofjunker, 1758 Kammerjunker, 1769 hvid Ridder, 1779 Gehejmeraad og 1790 Elefantridder.
Efter hans D°d holdtes der i Selskabet for Efterslµgten en Mindefest over ham, ved hvilken Lejlighed saa vel Christen Pram som Rosenstand-Goiske, der n°je kjendte hans private og offentlige Fµrd, gav sympathetiske Skildringer afham, hvori de navnlig fremhµvede - hvad der i °vrigt bestyrkes af forskjellige spredte Udtalelser andensteds fra - hans klare Omd°mme, store Arbejdsomhed, udprµgede Retfµrdighedsf°lelse og en Sandhedskjµrlighed, der end aldrig fornµgtede sig lige over for Regenten, fremdeles hans ualmindelige Fordomsfrihed og Tolerance, hans mildtd°mmende Sind og hans levende Medf°lelse med Samfundets Stifb°rn.
Skeel blev 30. Avg. 1765 gift med Anna Dorothea Ahlefeldt (d°bt 14. Nov. 1743 i Ekernf°rde, f 25. April 1805 i Pinneberg), Hofdame hos Prinsesse Louise og en Datter af Oberst Henrik Ahlefeldt og Frederikke Krag.
_________________________________
J°rgen Erik Holgersen Skeel,Kaldet J°rgen Erik Scheel.Statsminister, Chef for Generaltoldkammeret, Gehimeraad, Ridder af Elephanten, S°n af Holger Skeel og Regitze GXldencrone, er f°dt d. 4de Februar 1737 og opkaldt efter sinFaders og Farbroder. Han blev:
1755 Hofjunker og Auscultant (Person der overvµrer forhandlingerne i et kollegium uden selv at stemme) i Rentekammeret.
1758 Kammerherre;
1760 Commiteret i Rentekammeret;
1765, d. 30te Januar, holdt han Joord med Ane Dorthea Ahlefeldt (Datter af Oberst Henrik von Ahlefeldt og Frederikke Krag), Hofdame hos Prinsesse Louise, Frederik Vs. S°ster, hvilket fandt Sted i Hoffets Nµrvµrelse paa Slottet; d. 30te August s.A. stod deres Bryllup paa Fredensborg Slot;
1766 blev han Stiftamtmand i Bergen;
1768, d. 8de Februar, Deputeret i Rentekammeret, dog var han endnu i Mai Maaned Stiftamtmand i Bergen;
1769 Ridder af Danebrogen;
1770 Deputeret i Finanscollegiet;
1771 Amtmand i T°ndern;
1772 Deputeret i Rentekammeret og Chef for det danske Kammer og Xresunds Toldkammer under Finanserne. Skeel var i dette Aar Meddommer i Skilsmissesagen mellem Kongen og Dronningen (Nr. 9 af de 35 Dommere), cfr. Holst: For Romantik og Hist., Decbr.-Heftet 1870.
Samme Aar Landdrost i Pinneberg;
1779 Gehimeraad;
1784 Stiftamtmand i Christiania og Chef for Generaltoldkammeret; Samme Aar Ridder af Elephanten;1795, d. 11te Januar, d°de J. E. Skeel uden at have vµret sengeliggende, idet han reiste sig fra Spisebordet.
Om Skeels Virksomhed og Charateer haves det Vidnesbyrd, at han var en duelig Embedsmand, en retsskaffen og veltµnkende Mand, og naar det et Sted anf°res, at det i de da bevµgede Tider var uvist, om hans Oph°ielse ikke fornemlig skyldtes hans Forhold til General GXhler, ähvis S°ster han havde til Xgteö, da maa hertil bemµrkes, at Skeel ikke var gift med GXhlers S°ster, men derimod var nok GXhlers Hustru S°ster til Skeels Hustru. Af Skeels Forflyttelse og Forsendelser til Embeder udenfor Hoverstaden i de urolige Aar 1769-1772 kan man kun slutte, at Manden ikke har vµret Partimand, idet han snart var yndet, snart mistµnkt saavel af det Struenseeske som af det Guldbergske Regimente. Man seer saaledes, at han i 1769 blev Ridder og i 1770 Deputeret, ligesom han ogsaa i Slutningen af dette Aar, da Gehimeconseillet ophµvedes, kom ind i den da oprettede Gehimeconference Commision, der foruden af ham bestod af Schimmelmann, GXhler, Rantzau, v. Osten og v. Haxthausen, men at han derpaa i 1771 sendtes til T°ndern som Amtmand. Derefter siges der, at strax efter Struenses Fald (17de Januar 1772), afsendtes Bud efter Grev Thott, Gehimeraad Schack-Rathlou og Stiftamtmand Skeel, der ogsaa d. 28de Januar indfandt sig i Kj°benhavn. Ind i selve Statsraadet traadte han imidlertid ikke, som de to andre, nµvnte Mµnd, han blev Deputeret i Finanserne og Rentekammeret, ligesom han beskikkedes til i Forening med Thott og Schack-Rathlon at unders°ge de i disse halvanden Aar gjorte Forandringer i Lovgivningen, men inden Aarets Udgang maatte han drage til Pinnenberg forblev han, indtil Kronprinds Frederik 1784 indtraadte i Regjeringen med Bernstorff som Raadgiver, da Skeel strax befordredes til Stiftmand i Christiania og nogle Aar senere kaldes til at vµre Statsminister. Det synes herefter, at Skeel ikke har b°iet sig for noget af Partierne, men bevaret sin honette Characteer og ene passet sin Embedsvirksomhed, hvori han dog stundom ved svagt Helbred.
At Forholdene ogsaa i det Aar kunde bevµge Skeels Moder til sin Dagbog at tilf°ie ved hans Kaldelse fra Bergen i 1768: ädenne Forandring er i visse Henseender noget bekymmerligö, er saare naturligt. Efter en Fortµlling, som lever i familien, skal han ved sit Forhold i 1772 under et Ophold hos sin Svoger Chr. Brandt, da Administrator paa Rantzau i Holsteen, have paadraget sig det styrende PartiÆs Uvillie. Brandt skal nemlig i et stort Selskab, han havde hos sig en Dag, have reist sig og udbragt en Skaal for äden retfµrdige Regeringö. Skeel, der som µdeltµnkende Mand indigneredes over, at Chr. Brandt kort efter Broderen, den ulykkelige Enevold Brandts Henrettelse, kunde nedvµrdigesig til at udbringe en saadan Skaal, reiste sig °jeblikkelig fra bordet, lod sin Vogn kj°re for D°ren og forlod Selskabet, hvilket Juliane Marie aldrig kunde tilgive ham.
Ved Skiftet efter Faderen fik J.C. Skeel i Forening med Broderen Vilh. Matth. Skeel Faareviele Gaard og Gods udlagt som Arv, men Aaret efter, 1767, solgte de denne Eiendom for 58,000 Rdl. Eiendommen var da af Hartkorn 282 Td. (Trap I. 778).
Ane Dorthea Ahlefeldt skal have levet flere Aar efter Skeels D°d som Enke i Rellingen ved Pinneberg. Hun kan altsaa ikke vµre d°d allerede 1796, som de Lengnickske Saml. angive.Portrait af J°rgen Erik Skeel haves paa Birkelse.

Jørgen giftet seg med Anne Dorothea von Ahlefeldt, 1 30 Aug 1765, Fredensborg. Anne ble født 11 Nov 1743 , Eckernförde, Schleswig-Holstein, Deutschland; døde 25 Apr 1805, Pinneberg, Schleswig-Holstein, Deutschland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Vilhelm Mathias Skeel[1]

1746 - 1817

Fødsel 02 jun. 1746 Nordborg Slot (Als Nørre H.)

Døbt 04 jun. 1746 Nordborg Kirke (Als Nørre H.)

Køn Mand

Død 09 apr. 1817 Sorø Købstad

Sidst ændret 09 jan. 2010

Far Holger Skeel, f. 02 apr. 1699, Køge Købstad , d. 09 mar. 1764, København (Copenhagen)

Mor Regitze Sophie Gyldenkrone, f. 22 maj 1706, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 27 okt. 1779, Aalborg Købstad

Familie Mette Vind, f. 14 mar. 1749, d. 08 okt. 1808

Gift 18 jun. 1783 Christiansborg Slotskirke, København

Børn

1. Charlotte Amalie Skeel, f. 02 mar. 1784, København (Copenhagen) , d. 02 nov. 1855, Sorø Købstad

> 2. Holger Frederik Skeel, f. 30 mar. 1785, København (Copenhagen) , d. 16 sep. 1838, København (Copenhagen)

3. Regitze Sophie Skeel, f. 19 okt. 1786, d. 21 dec. 1841, Sorø Købstad

4. Eggert Chistopher Skeel, f. 15 jan. 1788, d. 29 jan. 1826

> 5. Christian Skeel, f. 22 maj 1789, Antvorskov (Slagelse H.) , d. 29 jul. 1850, København (Copenhagen)

> 6. Jørgen Erik Skeel, f. 10 nov. 1793, København (Copenhagen) , d. 29 jul. 1817, Rørby (Ars H., Holbæk)

Sidst ændret 09 jan. 2010



Fødsel - 02 jun. 1746 - Nordborg Slot (Als Nørre H.)

Døbt - 04 jun. 1746 - Nordborg Kirke (Als Nørre H.)

Gift - 18 jun. 1783 - Christiansborg Slotskirke, København

Død - 09 apr. 1817 - Sorø Købstad

Billeder

Coat of arms - Skeel

Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring.

Notater

til Faarevejle (X1767) og Krummerupgaard, samt til Det Skeel'ske Majorat (1815) X, 1760 (2 April) Løjtnant i 2 jyske nationale Rytterreg., 1763 (19 Okt.) Seklt, i sjæll. gev. Dragoner, 1765 (16 Jan.) Ritmester i jyske Kyradserer,1766 (8 Nov.) Kammerjunker, 1770 (6 Juni) Afsked, studerede 1761X65 paa Sorø Akademi, cand. jur. 1765, 1772X81 Amtmand over Stavanger Amt, 1774 (21 Okt.) Kammerherre, 1783 (10 Dec.) surnum. Deputeret i Rentekammeret, 1785 (17 Aug.)X1798 (31 Dec.) Amtmand over Antvorskov og Korsør Amter, fra 1787 (21 Marts) tillige ad interim over Sorø og Ringsted Amter.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:119- 169 i.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I530&tree=2

KJM 20.11. 2010

Vilhelm giftet seg med Mette Holgersdatter Vind 18 Jun 1783. Mette (datter av Holger Vind og Christine Amalie Frederikke Rampe) ble født 14 Mar 1749 , Kbh; ble døpt 8 Nov 1749 , Tysk Ganisionskirke; døde 3 Okt 1808. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Hofdame hos Dronning Caroline Mathilde (von Hanover), gift med Christian VII.

{geni:about_me} Om Regitze Christine Charlotte Holgersdatter Skeel:

Datter af Holger Skeel og Regitze Güldencrone, er - ligesom Broderen Vilhelm - født d. 2den Juni 1746. Hun blev d. 3die October 1766 Hofdame hos Dronning Caroline Mathilde og reiste da med den øvrige Hofftat, for der at modtage Dronningen, med hvem hun ankom til Frederiksberg d. 3die November, hvornæst hun overværede Formælingen i Slotskirken d. 8de samme Aar D. 5te April 1768 blev Regitze Skeel trolovet med Grevskab Rantzau i Holsteen. Sophie Güldencroneskriver i denne Anledning i sin Dagbog: XBrandt er, saavidt jeg kan skjønne, baade fornuftigig og christeligX.Den 14de Samme Maaned blev Brandt Kammerherre og Dagen efter stod deres Bryllup paa Christiansborg Slot. Brandt kom i 1784 ind i General-Toldkammeret og i 1788 blev han Gehimeraad og Præsident i Cancelliet samt Patron for Herlufsholm.

Han var født 1735, blev Medlem af Bestyrelserne saavel for Vemmetofte som for Vallø Klostre og skildres som en meget værdig og anset Mand. I Aaret 1799 fratraadte han Præsidentpladsen i Cancelliet og fra Efteraaret 1804 til sin Død, d. 16de Marts 1805, levede han paa Herlufsholm, af hvilken Stiftelse han i høi Grad har gjort sig fortjent.
Dersom i øvrigt den herforan meddeelte Beretn. om Chr. Brandts Forhold ligeoverfor Regjeringen med Hensyn til hans ulykkelige Broders Endeligt er rigtig, hvad dog ikke understøttes ved hans senere Forfremmelser under Kronprindsens Regimente, viser det rigtignok Manden fra en mindre hæderlig Side.

Nærværende Forfatters Faster, Regitze Skeel - Gehimeraadinde Brandts Broderdatter - var i Huset hos Brandts, navnlig ved hans Død. Hun skildrede ham som en i sit Hjem stor Egoist, særligen ligeoverfor sin Hustru. Forinden han døde, var han efter hendes Meddelelse i flere Dage i Vildelse, og hans Phantasier (fantasier) drejede sig stedse om Broderen Enevold, hvis Hoved synes ham at ligge paa Sengetæppet, ogsaa sagde han til dem, der bragte ham Medicin, at han saae Enevolds Blod paa deres Hænder.

Gehimeraadinde Brandt døde i Sorø, hvor hun havde taget Ophold, rimeligviis for at være sammen med sin kjære Tvillingbroder, d. 10de December 1806.

Regitze giftet seg med Christian von Brandt 15 Apr 1768, Christiansborg Slotskirke, København. Christian ble født 20 Okt 1735 , København, Sjælland, Danmark; ble døpt 21 Okt 1735 , Skt. Petri Kirke, København; døde 16 Mar 1805, Herlufsholm, Næstved, Tybjerg Herred, Præstø, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Christian Massau. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Hoffrøken

Notater:

{geni:about_me} Mette Vind[1]

1749 - 1808



Fødsel 14 mar. 1749

Døbt Garnisons Kirke, København

Køn Kvinde

Død 08 okt. 1808

Sidst ændret 02 sep. 2009

Far Holger Vind, f. 19 jul. 1709, d. 19 jul. 1757

Mor Christiane Amalie Frederikke Rampe, f. 1724, d. 20 feb. 1762

Familie Vilhelm Mathias Skeel, f. 02 jun. 1746, Nordborg Slot (Als Nørre H.) , d. 09 apr. 1817, Sorø Købstad

Gift 18 jun. 1783 Christiansborg Slotskirke, København

Børn

1. Charlotte Amalie Skeel, f. 02 mar. 1784, København (Copenhagen) , d. 02 nov. 1855, Sorø Købstad

> 2. Holger Frederik Skeel, f. 30 mar. 1785, København (Copenhagen) , d. 16 sep. 1838, København (Copenhagen)

3. Regitze Sophie Skeel, f. 19 okt. 1786, d. 21 dec. 1841, Sorø Købstad

4. Eggert Chistopher Skeel, f. 15 jan. 1788, d. 29 jan. 1826

> 5. Christian Skeel, f. 22 maj 1789, Antvorskov (Slagelse H.) , d. 29 jul. 1850, København (Copenhagen)

> 6. Jørgen Erik Skeel, f. 10 nov. 1793, København (Copenhagen) , d. 29 jul. 1817, Rørby (Ars H., Holbæk)

Sidst ændret 09 jan. 2010

Døbt - - Garnisons Kirke, København

Gift - 18 jun. 1783 - Christiansborg Slotskirke, København

Billeder

Coat of arms - Vind

et sort hestehoved med sølv bidsel og tømme i guld,

på hjelmen en af en guld skansekurv halvt opspringende sort hest med sølv bidsel og tømme.

Notater

Indskrevet i Vemmetofte Kloster, 1773 Hofdame og 1780-82 Kammerfrøken hos Prinsesse Charlotte Amalie

(Alette i DAA 1941?)

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1941:II:89.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I540&tree=2

Mette giftet seg med Vilhelm Mathias Skeel, af Mullerup 18 Jun 1783. Vilhelm (sønn av Holger Skeel og Regitze Sophie baronesse Gyldenkrone) ble født 2 Jun 1746 , Nordborg Slot, Sønderjylland, Danmark; ble døpt 4 Jun 1746 , Nordborg Slot; døde 9 Apr 1817, Sorø, Sjælland, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Baroniet Vilhelmsborg og Moesgaard, Kammerherre, Hofjægermester, Gehejmeraad, Gesandt, Stiftamtmand

Notater:

{geni:occupation} gehejmeraad på Langholt i Vendsyssel

Skeel, Anders, 1731-76, Amtmand, S°n af Gehejmeraad Holger S., er f°dt paa Nordborg Slot 26. Jan. 1731. 1746 tiltraadte han en Studierejse til Leipzig og Genf, hvor han udgav en Disputats. Hjemkommen 1749 udnµvntes han til Kammerjunker og Assessor i Hofretten, blev 1751 surnumerµr Assessor i H°jesteret, 1755 virkelig Assessor i samme og 1764 Kammerherre. 1768 udnµvntes han til Amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter og fik 1774 det hvide Baand, men tog 1776 sin Afsked og blev s. A. Gehejmeraad. I F°lge en Overenskomst med sin Moder overtog S. 1766 Stamhuset Birkelse, ligesom han kj°bte Hovedgaardene Langholt og Nibstrup, men han synes at have manglet Dygtighed som Landmand og Administrations-talent, i det han ved sin D°d, der indtraf n. Nov. 1776 paa Langholt, efterlod sine Ejendomme i slet Forfatning. S. havde 4. Avg. 1758 µgtet Charlotte Amalie Charisius (f. 10. Marts 1737, f 26. Juni 1788), Datter af Konferensraad Constantin C. til Constantinsborg.

Familie/Ektefelle/partner: Charlotte Amalie Charisius. Charlotte (datter av Constantin Augustus Charisius, til Constantinsborg fra 1724-1776 og Kirsten baronesse Gyldenkrone) ble født 10 Mar 1737 , Constantinsborg Gods; døde, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Christian Frederik baron Holck. Christian ble født 1 Jan 1729; døde 27 Mai 1760. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Cathrine Elisabeth de Cicignon, til Nakkebølle Gods fra 1798-1815 21 Aug 1767, Nakkeb°lle. Cathrine ble født 24 Jun 1747 , Godset Nakkebølle, Åstrup Sogn, Sallinge Herred, Fåborg, Fyn, Danmark; døde 12 Jan 1815, Mullerup. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Statsminister, stiftamtmand i Akershus stift, Statsminister 1789 Elefant ridder 1790

{geni:about_me} Jørgen Erik Skeel (4. februar 1737 X 11. januar 1795 i København) var en dansk statsminister

Han var en søn af gehejmeråd Holger Skeel (d. 1764). Han fødtes 4. februar 1737 i amtmandsboligen på Nordborg, blev allerede 1755 auskultant i Rentekammeret og 1760 kommitteret sammesteds. Han blev i 1762 optaget i den københavnske frimurerloge St. Martin.[1] 1766 udnævntes han til stiftamtmand over Bergens Stift og amtmand i Søndre Bergenhus Amt, men beklædte kun en kort tid denne stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til 3. Deputeret for finanserneog medlem af Overskattedirektionen. 1770 avancerede han til 2. Finansdeputeret og udnævntes tillige til medlem af direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesom han også i slutningen af samme år blev medlem af den efter Gehejmestatsrådets ophævelse nedsatte rådgivende "Konferens", der dog udelukkende kom til at beskæftige sig med finansielle sager. Desuden var han i 1770 medlem af den kommission, som skulle undersøge årsagerne til en på Bornholm udbrudtmisfornøjelse med forskellige skatter. Allerede i maj det følgende år fjernedes han imidlertid af Struensee fra sine embeder og måtte overtage stillingen som amtmand over Tønder Amt; men straks efter hofrevolutionen 1772 kaldtes han tilbage til hovedstaden, blev deputeret i Finanskollegiet og chef først for det danske, senere for det norske kammer samt på ny medlem så vel af Overskattedirektionen som af direktionen for Fonden ad usus publicos og fungeredetillige i nogle måneder som direktør for Øresunds Toldkammer. Desuden fik han ordre til at indtræde som medlem både af den kommission, der behandlede Skilsmissesagen imellem kongen og dronningen, og af den kommission, der skulle undersøge de under Struensee-regimentet skete forandringer i lovgivningen og administrationen.

Det varede dog ikke længe, før han blev mindre velset af de nye magthavere ved hoffet, hvis optræden han ingenlunde udelt beundrede, men endog til tider frimodig udtalte sig imod. Han fjernedes derfor allerede i slutningen af 1772 igen fra hovedstaden og måtte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han forblev indtil 1784, da han efter kronprinsens overtagelse af regeringen beskikkedes til stiftamtmand i Akershus Stift og amtmand i Akershus Amt. Forholdene i de få år, han virkede her, var ingenlunde lette, thi dels var forholdet til den svenske nabo spændt, dels herskede der en ikke ringe gæring iblandt almuen i det sydlige Norge, og Skeel var selv medlem af den kommission, som 1786 nedsattes for at undersøge de fremsatte klager over de lokale embedsmænd-, men det lykkedes ham dog såvel ved sin embedsførelse, særlig en levende interesse for Norges opkomst, som ved sin personlige optræden at gjøre sig i høj grad agtet og afholdt, hvorpå han ved sin afrejse, efter at han 1788 var blevet udnævnt til justitiarius i Højesteret, modtog de mest utvetydige vidnesbyrd.

Stillingen som justitiarius kom han ikke faktisk til at beklæde, thi forinden han kunne få overtaget den, udnævntes han 1789 til statsminister og 1. Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. 1790 blev han tillige medlem af den ekstraordinære Finanskommission, af Kanalkommissionen og den bestandige Kvægsygekommission og 1791 af den på Ernst Heinrich Schimmelmanns foranledning nedsatte kommission angående negerhandelens ophævelse. Han døde pludselig i København januar 1795.

Han var 1755 blevet hofjunker, 1758 kammerjunker, 1769 hvid ridder, 1779 gehejmeråd og 1790 elefantridder. Efter hans død holdtes der i Efterslægtsselskabet en mindefest over ham, ved hvilken lejlighed såvel Christen Henriksen Pram som Rosenstand-Goiske, der nøje kendte hans private og offentlige færd, gav sympatiske skildringer af ham, hvori de navnlig fremhævede - hvad der i øvrigt bestyrkes af forskellige spredte udtalelser andensteds fra - hans klare omdømme, store arbejdsomhed, udprægede retfærdighedsfølelse og en sandhedskærlighed, der end aldrig fornægtede sig lige over for regenten, fremdeles hans ualmindelige fordomsfrihed og tolerance, hans mildtdømmende sind og hans levende medfølelse med samfundets stifbørn.

Han blev 30. august 1765 gift med Anna Dorothea Ahlefeldt (døbt 14. november 1743 i Egernførde, d. 25. april 1805 i Pinneberg), hofdame hos Prinsesse Louise og en datter af oberst Henrik A. og Frederikke f. Krag.

Kilder

K.L. Bugge, Det danske frimureries historie, bind 1, 1910, s. 199.



Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887X1905).

J°rgen Erik Skeel, 1737-95, Statsminister, var en S°n af Gehejmeraad Holger Skeel. (d. 1764).Han f°dtes 4. Febr. 1737 i Amtmandsboligen paa Nordborg, blev allerede 1755 Avskultant i Rentekammeret og 1760 Kommitteret sammesteds. 1766 udnµvntes han til Stiftamtmand over Bergens Stift og Amtmand i S°ndre Bergenhus Amt, men beklµdte kun en kort Tid denne Stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til 3. Deputeret for Finanserne og Medlem af Overskattedirektionen.I 1770 avancerede han til 2. Finansdeputeret og udnµvntes tillige til Medlem af Direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesom han ogsaa i Slutningen af samme Aar blev Medlem af den efter Gehejmestatsraadets Ophµvelse nedsatte raadgivende "Konferens", der dog udelukkende kom til at beskµftige sig med finansielle Sager.
Desuden var han i 1770 Medlem af den Kommission, som skulde unders°ge Aar-sagerne til en paa Bornholm udbrudt Misforn°jelse med forskjellige Skatter.
Allerede i Maj det f°lgende Aar fjµrnedes han imidlertid af Struensee fra sine Embeder og maatte overtage Stillingen som Amtmand over T°nder Amt; men strax efter Hofrevolutionen 1772 kaldtes Skeel tilbage til Hovedstaden, blev Deputeret i Finanskol-legiet og Chef f°rst for det danske, senere for det norske Kammer samt paa ny Medlem saa vel af Overskattedirektionen som af Direktionen for Fonden ad usus publicos og fungerede tillige i nogle Maaneder som Direkt°r for Xresunds Toldkammer.
Desuden fik han Ordre til at indtrµde som Medlem baade af den Kommission, der behandlede Skilsmissesagen imellem Kongen og Dronningen, og af den Kommission, der skulde unders°ge de under Struensee-Regimentet skete Forandringer iLovgivningen og Administrationen.
Det varede dog ikke lµnge, f°r han blev mindre velset af de nye Magthavere ved Hoffet, hvis Optrµden han ingenlunde udelt beundrede, men endog til Tider frimodig udtalte sig imod.Han fjµrnedes derfor allerede i Slutningen af 1772 igjen fra Hovedstaden og maatte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han forblev indtil 1784, da han efter Kronprinsens Overtagelse af Regeringen beskikkedes til Stiftamtmand i Akershus Stift og Amtmand i Akershus Amt.Forholdene i de faa Aar, han virkede her, vare ingenlunde lette, thi dels var Forholdet til den svenske Nabo spµndt, dels herskede der en ikke ringe Gjµring iblandt Almuen i det sydlige Norge, og Skeel var selv Medlem af den Kommission, som 1786 nedsattes for at unders°ge de fremsatte Klager over de lokale Embedsmµnd-, men det lykkedes ham dog saa vel ved sin Embedsf°relse, sµrlig en levende Interesse for Norges Opkomst, som ved sin personlige Optrµden at gj°resig i h°j Grad agtet og afholdt, hvorpaa han ved sin Afrejse, efter at han 1788 var bleven udnµvnt til Justitiarius i H°jesteret, modtog de mest utvetydige Vidnesbyrd.
Stillingen som Justitiarius kom han ikke til at beklµde, thi forinden han kunde faa overtaget den, udnµvntes han 1789 til Statsminister og i. Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. 1790 blev han tillige Medlem af den extra-ordinµre Finanskommission, af Kanalkommissionen og den bestandige Kvµgsygekommission og 1791 af den paa Schimmelmanns Foranledning nedsatte Kommission angaaende Negerhandelens Ophµvelse.
Han d°de pludselig i Kj°benhavn u. Jan. 1795. Han var 1755 bleven Hofjunker, 1758 Kammerjunker, 1769 hvid Ridder, 1779 Gehejmeraad og 1790 Elefantridder.
Efter hans D°d holdtes der i Selskabet for Efterslµgten en Mindefest over ham, ved hvilken Lejlighed saa vel Christen Pram som Rosenstand-Goiske, der n°je kjendte hans private og offentlige Fµrd, gav sympathetiske Skildringer afham, hvori de navnlig fremhµvede - hvad der i °vrigt bestyrkes af forskjellige spredte Udtalelser andensteds fra - hans klare Omd°mme, store Arbejdsomhed, udprµgede Retfµrdighedsf°lelse og en Sandhedskjµrlighed, der end aldrig fornµgtede sig lige over for Regenten, fremdeles hans ualmindelige Fordomsfrihed og Tolerance, hans mildtd°mmende Sind og hans levende Medf°lelse med Samfundets Stifb°rn.
Skeel blev 30. Avg. 1765 gift med Anna Dorothea Ahlefeldt (d°bt 14. Nov. 1743 i Ekernf°rde, f 25. April 1805 i Pinneberg), Hofdame hos Prinsesse Louise og en Datter af Oberst Henrik Ahlefeldt og Frederikke Krag.
_________________________________
J°rgen Erik Holgersen Skeel,Kaldet J°rgen Erik Scheel.Statsminister, Chef for Generaltoldkammeret, Gehimeraad, Ridder af Elephanten, S°n af Holger Skeel og Regitze GXldencrone, er f°dt d. 4de Februar 1737 og opkaldt efter sinFaders og Farbroder. Han blev:
1755 Hofjunker og Auscultant (Person der overvµrer forhandlingerne i et kollegium uden selv at stemme) i Rentekammeret.
1758 Kammerherre;
1760 Commiteret i Rentekammeret;
1765, d. 30te Januar, holdt han Joord med Ane Dorthea Ahlefeldt (Datter af Oberst Henrik von Ahlefeldt og Frederikke Krag), Hofdame hos Prinsesse Louise, Frederik Vs. S°ster, hvilket fandt Sted i Hoffets Nµrvµrelse paa Slottet; d. 30te August s.A. stod deres Bryllup paa Fredensborg Slot;
1766 blev han Stiftamtmand i Bergen;
1768, d. 8de Februar, Deputeret i Rentekammeret, dog var han endnu i Mai Maaned Stiftamtmand i Bergen;
1769 Ridder af Danebrogen;
1770 Deputeret i Finanscollegiet;
1771 Amtmand i T°ndern;
1772 Deputeret i Rentekammeret og Chef for det danske Kammer og Xresunds Toldkammer under Finanserne. Skeel var i dette Aar Meddommer i Skilsmissesagen mellem Kongen og Dronningen (Nr. 9 af de 35 Dommere), cfr. Holst: For Romantik og Hist., Decbr.-Heftet 1870.
Samme Aar Landdrost i Pinneberg;
1779 Gehimeraad;
1784 Stiftamtmand i Christiania og Chef for Generaltoldkammeret; Samme Aar Ridder af Elephanten;1795, d. 11te Januar, d°de J. E. Skeel uden at have vµret sengeliggende, idet han reiste sig fra Spisebordet.
Om Skeels Virksomhed og Charateer haves det Vidnesbyrd, at han var en duelig Embedsmand, en retsskaffen og veltµnkende Mand, og naar det et Sted anf°res, at det i de da bevµgede Tider var uvist, om hans Oph°ielse ikke fornemlig skyldtes hans Forhold til General GXhler, ähvis S°ster han havde til Xgteö, da maa hertil bemµrkes, at Skeel ikke var gift med GXhlers S°ster, men derimod var nok GXhlers Hustru S°ster til Skeels Hustru. Af Skeels Forflyttelse og Forsendelser til Embeder udenfor Hoverstaden i de urolige Aar 1769-1772 kan man kun slutte, at Manden ikke har vµret Partimand, idet han snart var yndet, snart mistµnkt saavel af det Struenseeske som af det Guldbergske Regimente. Man seer saaledes, at han i 1769 blev Ridder og i 1770 Deputeret, ligesom han ogsaa i Slutningen af dette Aar, da Gehimeconseillet ophµvedes, kom ind i den da oprettede Gehimeconference Commision, der foruden af ham bestod af Schimmelmann, GXhler, Rantzau, v. Osten og v. Haxthausen, men at han derpaa i 1771 sendtes til T°ndern som Amtmand. Derefter siges der, at strax efter Struenses Fald (17de Januar 1772), afsendtes Bud efter Grev Thott, Gehimeraad Schack-Rathlou og Stiftamtmand Skeel, der ogsaa d. 28de Januar indfandt sig i Kj°benhavn. Ind i selve Statsraadet traadte han imidlertid ikke, som de to andre, nµvnte Mµnd, han blev Deputeret i Finanserne og Rentekammeret, ligesom han beskikkedes til i Forening med Thott og Schack-Rathlon at unders°ge de i disse halvanden Aar gjorte Forandringer i Lovgivningen, men inden Aarets Udgang maatte han drage til Pinnenberg forblev han, indtil Kronprinds Frederik 1784 indtraadte i Regjeringen med Bernstorff som Raadgiver, da Skeel strax befordredes til Stiftmand i Christiania og nogle Aar senere kaldes til at vµre Statsminister. Det synes herefter, at Skeel ikke har b°iet sig for noget af Partierne, men bevaret sin honette Characteer og ene passet sin Embedsvirksomhed, hvori han dog stundom ved svagt Helbred.
At Forholdene ogsaa i det Aar kunde bevµge Skeels Moder til sin Dagbog at tilf°ie ved hans Kaldelse fra Bergen i 1768: ädenne Forandring er i visse Henseender noget bekymmerligö, er saare naturligt. Efter en Fortµlling, som lever i familien, skal han ved sit Forhold i 1772 under et Ophold hos sin Svoger Chr. Brandt, da Administrator paa Rantzau i Holsteen, have paadraget sig det styrende PartiÆs Uvillie. Brandt skal nemlig i et stort Selskab, han havde hos sig en Dag, have reist sig og udbragt en Skaal for äden retfµrdige Regeringö. Skeel, der som µdeltµnkende Mand indigneredes over, at Chr. Brandt kort efter Broderen, den ulykkelige Enevold Brandts Henrettelse, kunde nedvµrdigesig til at udbringe en saadan Skaal, reiste sig °jeblikkelig fra bordet, lod sin Vogn kj°re for D°ren og forlod Selskabet, hvilket Juliane Marie aldrig kunde tilgive ham.
Ved Skiftet efter Faderen fik J.C. Skeel i Forening med Broderen Vilh. Matth. Skeel Faareviele Gaard og Gods udlagt som Arv, men Aaret efter, 1767, solgte de denne Eiendom for 58,000 Rdl. Eiendommen var da af Hartkorn 282 Td. (Trap I. 778).
Ane Dorthea Ahlefeldt skal have levet flere Aar efter Skeels D°d som Enke i Rellingen ved Pinneberg. Hun kan altsaa ikke vµre d°d allerede 1796, som de Lengnickske Saml. angive.Portrait af J°rgen Erik Skeel haves paa Birkelse.

Jørgen giftet seg med Anne Dorothea von Ahlefeldt, 1 30 Aug 1765, Fredensborg. Anne ble født 11 Nov 1743 , Eckernförde, Schleswig-Holstein, Deutschland; døde 25 Apr 1805, Pinneberg, Schleswig-Holstein, Deutschland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Vilhelm Mathias Skeel[1]

1746 - 1817

Fødsel 02 jun. 1746 Nordborg Slot (Als Nørre H.)

Døbt 04 jun. 1746 Nordborg Kirke (Als Nørre H.)

Køn Mand

Død 09 apr. 1817 Sorø Købstad

Sidst ændret 09 jan. 2010

Far Holger Skeel, f. 02 apr. 1699, Køge Købstad , d. 09 mar. 1764, København (Copenhagen)

Mor Regitze Sophie Gyldenkrone, f. 22 maj 1706, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 27 okt. 1779, Aalborg Købstad

Familie Mette Vind, f. 14 mar. 1749, d. 08 okt. 1808

Gift 18 jun. 1783 Christiansborg Slotskirke, København

Børn

1. Charlotte Amalie Skeel, f. 02 mar. 1784, København (Copenhagen) , d. 02 nov. 1855, Sorø Købstad

> 2. Holger Frederik Skeel, f. 30 mar. 1785, København (Copenhagen) , d. 16 sep. 1838, København (Copenhagen)

3. Regitze Sophie Skeel, f. 19 okt. 1786, d. 21 dec. 1841, Sorø Købstad

4. Eggert Chistopher Skeel, f. 15 jan. 1788, d. 29 jan. 1826

> 5. Christian Skeel, f. 22 maj 1789, Antvorskov (Slagelse H.) , d. 29 jul. 1850, København (Copenhagen)

> 6. Jørgen Erik Skeel, f. 10 nov. 1793, København (Copenhagen) , d. 29 jul. 1817, Rørby (Ars H., Holbæk)

Sidst ændret 09 jan. 2010



Fødsel - 02 jun. 1746 - Nordborg Slot (Als Nørre H.)

Døbt - 04 jun. 1746 - Nordborg Kirke (Als Nørre H.)

Gift - 18 jun. 1783 - Christiansborg Slotskirke, København

Død - 09 apr. 1817 - Sorø Købstad

Billeder

Coat of arms - Skeel

Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring.

Notater

til Faarevejle (X1767) og Krummerupgaard, samt til Det Skeel'ske Majorat (1815) X, 1760 (2 April) Løjtnant i 2 jyske nationale Rytterreg., 1763 (19 Okt.) Seklt, i sjæll. gev. Dragoner, 1765 (16 Jan.) Ritmester i jyske Kyradserer,1766 (8 Nov.) Kammerjunker, 1770 (6 Juni) Afsked, studerede 1761X65 paa Sorø Akademi, cand. jur. 1765, 1772X81 Amtmand over Stavanger Amt, 1774 (21 Okt.) Kammerherre, 1783 (10 Dec.) surnum. Deputeret i Rentekammeret, 1785 (17 Aug.)X1798 (31 Dec.) Amtmand over Antvorskov og Korsør Amter, fra 1787 (21 Marts) tillige ad interim over Sorø og Ringsted Amter.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:119- 169 i.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I530&tree=2

KJM 20.11. 2010

Vilhelm giftet seg med Mette Holgersdatter Vind 18 Jun 1783. Mette (datter av Holger Vind og Christine Amalie Frederikke Rampe) ble født 14 Mar 1749 , Kbh; ble døpt 8 Nov 1749 , Tysk Ganisionskirke; døde 3 Okt 1808. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Hofdame hos Dronning Caroline Mathilde (von Hanover), gift med Christian VII.

{geni:about_me} Om Regitze Christine Charlotte Holgersdatter Skeel:

Datter af Holger Skeel og Regitze Güldencrone, er - ligesom Broderen Vilhelm - født d. 2den Juni 1746. Hun blev d. 3die October 1766 Hofdame hos Dronning Caroline Mathilde og reiste da med den øvrige Hofftat, for der at modtage Dronningen, med hvem hun ankom til Frederiksberg d. 3die November, hvornæst hun overværede Formælingen i Slotskirken d. 8de samme Aar D. 5te April 1768 blev Regitze Skeel trolovet med Grevskab Rantzau i Holsteen. Sophie Güldencroneskriver i denne Anledning i sin Dagbog: XBrandt er, saavidt jeg kan skjønne, baade fornuftigig og christeligX.Den 14de Samme Maaned blev Brandt Kammerherre og Dagen efter stod deres Bryllup paa Christiansborg Slot. Brandt kom i 1784 ind i General-Toldkammeret og i 1788 blev han Gehimeraad og Præsident i Cancelliet samt Patron for Herlufsholm.

Han var født 1735, blev Medlem af Bestyrelserne saavel for Vemmetofte som for Vallø Klostre og skildres som en meget værdig og anset Mand. I Aaret 1799 fratraadte han Præsidentpladsen i Cancelliet og fra Efteraaret 1804 til sin Død, d. 16de Marts 1805, levede han paa Herlufsholm, af hvilken Stiftelse han i høi Grad har gjort sig fortjent.
Dersom i øvrigt den herforan meddeelte Beretn. om Chr. Brandts Forhold ligeoverfor Regjeringen med Hensyn til hans ulykkelige Broders Endeligt er rigtig, hvad dog ikke understøttes ved hans senere Forfremmelser under Kronprindsens Regimente, viser det rigtignok Manden fra en mindre hæderlig Side.

Nærværende Forfatters Faster, Regitze Skeel - Gehimeraadinde Brandts Broderdatter - var i Huset hos Brandts, navnlig ved hans Død. Hun skildrede ham som en i sit Hjem stor Egoist, særligen ligeoverfor sin Hustru. Forinden han døde, var han efter hendes Meddelelse i flere Dage i Vildelse, og hans Phantasier (fantasier) drejede sig stedse om Broderen Enevold, hvis Hoved synes ham at ligge paa Sengetæppet, ogsaa sagde han til dem, der bragte ham Medicin, at han saae Enevolds Blod paa deres Hænder.

Gehimeraadinde Brandt døde i Sorø, hvor hun havde taget Ophold, rimeligviis for at være sammen med sin kjære Tvillingbroder, d. 10de December 1806.

Regitze giftet seg med Christian von Brandt 15 Apr 1768, Christiansborg Slotskirke, København. Christian ble født 20 Okt 1735 , København, Sjælland, Danmark; ble døpt 21 Okt 1735 , Skt. Petri Kirke, København; døde 16 Mar 1805, Herlufsholm, Næstved, Tybjerg Herred, Præstø, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Christian Massau. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Margrethe Dorothea Charisius

1734 - 1760

Birth 31 Oct 1734

Gender Female

Died 13 Feb 1760 Bjerre



Father Constantin August Charisius, b. 24 Nov 1712, Constantinsborg Gods , d. 03 Dec 1776

Mother Kirsten Gyldenkrone, b. 21 Mar 1709, Vilhelmsborg Gods , d. 17 Apr 1770, Constantinsborg Gods

Married 1734



Family Georg Christopher Krabbe, af Damsgaard, b. 18 Aug 1707, Bjerre , d. 23 Jan 1787, København / Copenhagen Denmark

Married 1755

Children

1. Ole Krabbe, af Damsgaard, b. 1756, d. 1773, Vejle

http://skeel.info/getperson.php?personID=I6843&tree=ks

Familie/Ektefelle/partner: Anders Skeel. Anders (sønn av Holger Skeel og Regitze Sophie baronesse Gyldenkrone) ble født 26 Jan 1731 , Nordborg Slot; ble døpt 26 Jan 1731 , Nordborg Slot; døde 11 Nov 1776, Langholt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} hristiane Charlotte Charisius

1738 - 1771



Birth 28 Jun 1738

Died 08 Dec 1771

Father Constantin August Charisius, b. 24 Nov 1712, Constantinsborg Gods , d. 03 Dec 1776

Mother Kirsten Gyldenkrone, b. 21 Mar 1709, Vilhelmsborg Gods , d. 17 Apr 1770, Constantinsborg Gods

Married 1734

Family ID F0840 Group Sheet

Family Frederik Michael Krabbe, b. 28 May 1725, Esrom , d. 26 Oct 1796, Skælskør

Children

> 1. Regitze Sophie Krabbe, b. 01 Sep 1769, København / Copenhagen Denmark , d. 22 Jul 1830

2. Hans Krabbe-Charisius, b. 1771, d. 1845

http://skeel.info/getperson.php?personID=I2392&tree=ks

Notater:

{geni:about_me} Anne Charisius

1741 - 1798

Birth 05 May 1741

Gender Female

Died 28 Apr 1798 Skanderborg

Person ID I13880 Skeel-Kannegaard

Father Constantin August Charisius, b. 24 Nov 1712, Constantinsborg Gods , d. 03 Dec 1776

Mother Kirsten Gyldenkrone, b. 21 Mar 1709, Vilhelmsborg Gods , d. 17 Apr 1770, Constantinsborg Gods

Married 1734



Family Ulrich Adolph de Trappaud, b. 24 Feb 1727, Vordingborg , d. 1783

Married 1759

http://skeel.info/getperson.php?personID=I13880&tree=ks

Notater:

{geni:about_me} Sophie Elisabeth Charisius

1743 - 1769

Birth 25 Jan 1743 Constantinsborg Gods

Gender Female

Died 09 Sep 1769 København / Copenhagen Denmark

Last Modified 31 Jan 2009

Father Constantin August Charisius, b. 24 Nov 1712, Constantinsborg Gods , d. 03 Dec 1776

Mother Kirsten Gyldenkrone, b. 21 Mar 1709, Vilhelmsborg Gods , d. 17 Apr 1770, Constantinsborg Gods

Married 1734

Family Frederik Christian Kaas, af Mur, b. 01 Dec 1727, København / Copenhagen Denmark , d. 28 Mar 1804, København / Copenhagen Denmark

Married 1765

Children

> 1. Kirsten Kaas, af Mur, b. 03 Jan 1766, d. 29 Mar 1842

> 2. Regitze Sophie Kaas, af Mur, b. 05 Jan 1769, d. 03 Sep 1841

http://skeel.info/getperson.php?personID=I2073&tree=ks

KJM 23.11. 2010

Familie/Ektefelle/partner: Fredrik Christian Christian Kaas, af Mur. Fredrik (sønn av Ulrik Kaas, af Mur og Mette Sørensdatter Mathissen) ble født 1 Des 1727 , Copenhagen, Hovedstaden, Denmark; døde 28 Mar 1804, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Frederikke Amalie Charisius

1749 - 1828

Birth 23 Dec 1749 Constantinsborg Gods

Gender Female

Died 18 Mar 1828 Aabenraa

Person ID I3144 Skeel-Kannegaard

Last Modified 11 Feb 2009

Father Constantin August Charisius, b. 24 Nov 1712, Constantinsborg Gods , d. 03 Dec 1776

Mother Kirsten Gyldenkrone, b. 21 Mar 1709, Vilhelmsborg Gods , d. 17 Apr 1770, Constantinsborg Gods

Married 1734

Family Ulrik Christian Kaas, af Mur, b. 21 Apr 1729, d. 22 Feb 1808

Married 1766 Ormslev Kirke

Children

1. Kirsten Gyldenkrone Kaas, af Mur, b. 05 Jan 1769, Constantinsborg Gods , d. 30 Dec 1841

> 2. Augusta Mathilde Andrea Kaas, af Mur, b. 24 Oct 1777, København / Copenhagen Denmark , d. 10 Dec 1865

http://skeel.info/getperson.php?personID=I3144&tree=ks

Henriette giftet seg med Johan Daniel Frederik Petersen 24 Mai 1791, Vor Frue Kirke, K°benhavn. Johan ble født 21 Des 1757 , Christiania; døde 24 Sep 1816, Christiania. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Sophus Peter Frederik Skeel[1]

1776 - 1826



Fødsel 22 jul. 1776 Pinneberg, Schleswig-Holstein, Germany

Døbt 30 jul. 1776 Rellingen, Pinneberg, Schleswig-Holstein, Germany

Køn Mand

Reference nr. 84 & 90

Sophus Peter Frederik Skeel

Major, Kammerherre, Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster.

Død 22 nov. 1826 Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) [2]

Begravet 06 dec. 1826 Aaby kgd. (Aaby - Kær H.) [2]

Sophus Peter Frederik de Skeel, begravelse

1814-1834, Åby, Kær, Ålborg, DK., opslag 153, nr. 13

Person-ID I9948 Skeel-Holbek-Santasilia-de-Muckadell

Sidst ændret 29 sep. 2010

Far Jørgen Erik Skeel, f. 04 feb. 1737, Nordborg Slot (Als Nørre H.) , d. 11 jan. 1795, København (Copenhagen)

Mor Anne Dorothea von Ahlefeldt, f. 11 nov. 1743, Eckernförde, Schleswig-Holstein, Germany , d. 25 apr. 1805, Pinneberg, Schleswig-Holstein, Germany

Familie Amalie Hedevig Trampe, f. 02 aug. 1776, Krabbesholm (Resen, Hindborg H., Viborg) , d. 13 aug. 1840, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Gift 01 sep. 1799 Haarby Kirke (Baag H., Odense)

Børn

> 1. Jørgen Erik Frederik Skeel, f. 20 maj 1802, Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.) , d. 22 dec. 1849, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

> 2. Catharina Elisabeth (Betzy) Skeel, f. 04 nov. 1803, Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.) , d. 8 dec. 1864, Ølstedgaard (Sallinge H.), Danmark

3. Caroline Ernestine Alexandrine Skeel, f. 25 nov. 1806, Skovgaard , d. 09 jan. 1894, København (Copenhagen)

4. Jens Poulson Skeel, f. 02 jul. 1809, Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.) , d. 18 jan. 1832, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Fødsel - 22 jul. 1776 - Pinneberg, Schleswig-Holstein, Germany

Døbt - 30 jul. 1776 - Rellingen, Pinneberg, Schleswig-Holstein, Germany

Gift - 01 sep. 1799 - Haarby Kirke (Baag H., Odense)

Død - 22 nov. 1826 - Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Begravet - 06 dec. 1826 - Aaby kgd. (Aaby - Kær H.)

= Info

Billeder

Coat of arms - Skeel

Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring.

Dokumenter

Roskilde Adelige Jomfrukloster

Stiftet af Berthe Skeel 1699 med Fru. Margrethe Ulfeldt.

Siden har bla. en længere række Skeeler været Patroner for klosteret.

Historier

Slægten Skeel - Scheel

Notater

til Stamhuset Birkelse (1815) og til Oxholm (Ø. Han Hrd.) (1815-27) -, 1792 Student, 1796 cand. jur., 1797 Auskultant i Rentekammeret, 1801 (7 April) Kaptajn i fynske Landeværns Reg., Kompagnichef i Kongens Reg. annekt. Batl., opr. 1808, 1811 (26 Jan.) Kammerherre, á la suite 1815 (8 Aug.), Afsked s. A. (28 Dec.) med Majors Karakter, Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster 1817.

Navn:

kaldes i adelsårbogen Sophus Peter Frederik Skeel, men skrives ved begravelsen i kb. 1814-1834, Åby, Kær, Ålborg, DK., opslag 153, nr. 13: Sophus Peter Frederik de Skeel.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:121- 179 h.

[S65] Kirkebøger, A.O., 1814-1834, Åby, Kær, Ålborg, DK., opslag 153, nr. 13.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9948&tree=2

KJM 25.11. 2010

Familie/Ektefelle/partner: Amalie Hedevig Trampe, comtesse. Amalie ble født 2 Aug 1776; døde cirka Aug 1840. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Hans Henrik August Rantzau, Rigsgreve. Hans ble født 8 Des 1764 , Breitenburg, Schleswig-Holstein, Deutschland; døde 24 Apr 1836, Breitenburg, Schleswig-Holstein, Deutschland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Hans Rantzau. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Clara Charlotte Fanny comtesse Trampe 20 Apr 1802. Clara ble født 28 Jul 1774; døde 30 Sep 1852. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p562.htm#i5611 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=1731394 Geneall]
*[http://skeel.info/getperson.php?personID=I0609&tree=ks Skeel in danish]

Sophie giftet seg med Friedrich Carl Emil von Schleswig-Holstein-Sonderburg-August, Prinz 29 Sep 1801, Leipzig, Sachsen, Deutschland(HRR). Friedrich (sønn av Friedrich Christian I hertug von Schleswig-Holstein-Sonderburg-August, Herzog og Charlotte Amalie Vilhelmine von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Plön, Prinzessin von SHS-Augustenburg) ble født 8 Mar 1767 , Augustenborg, Schleswig, Danmark; døde 14 Jun 1841, Leipzig, Sachsen, Deutschland(DB). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Frederik Hoppe, til Rosenfeld m.m.. Frederik ble født 18 Sep 1770 , København, Danmark; ble døpt 26 Sep 1770 , Holmens Kirke, København; døde 22 Feb 1837, København, Danmark; ble begravet , I Holmens Kirke, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Caroline giftet seg med Frederik Conrad Baron Holck til Holck, til Holckenhavn 25 Sep 1801. Frederik ble født 28 Mai 1777 , Norge; døde 14 Jun 1830, På Holckenhavn Slot , Vindinge herred, Svendborg, Fyn, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christiane giftet seg med Jacob Berth cirka 1811. Jacob ble født 1 Jan 1775; døde 13 Jun 1849. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Holger giftet seg med Ida Elisabeth Høhling 29 Aug 1809, Slagelse. Ida ble født 16 Des 1774; døde 20 Okt 1843. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Marie Dorothea Lund. Marie ble født cirka 1790; døde 19 Jan 1821. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Maria Dorthea Jacobsen 4 Jun 1816, K°benhavn, Danmark. Maria ble født 28 Jun 1795 , Copenhagen, Hovedstaden, Denmark; døde 23 Nov 1870, Liliendal. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Jørgen Erik Skeel[1]

1793 - 1817



Fødsel 10 nov. 1793 København (Copenhagen)

Køn Mand

Død 29 jul. 1817 Rørby (Ars H., Holbæk)

Sidst ændret 11 jan. 2010

Far Vilhelm Mathias Skeel, f. 02 jun. 1746, Nordborg Slot (Als Nørre H.) , d. 09 apr. 1817, Sorø Købstad

Mor Mette Vind, f. 14 mar. 1749, d. 08 okt. 1808

Familie Abrahamine Christiane Budde, f. 16 maj 1798, Nidløse , d. 28 nov. 1852, København (Copenhagen)

Gift 20 jan. 1816 Rørby Kirke (Ars H., Holbæk) [2]

Børn

> 1. Erik Wilhelm Robert Skeel, f. 22 feb. 1818, Rørby Præstegaard , d. 05 nov. 1884, København (Copenhagen)

Sidst ændret 11 jan. 2010



Fødsel - 10 nov. 1793 - København (Copenhagen)

Gift - 20 jan. 1816 - Rørby Kirke (Ars H., Holbæk)

Død - 29 jul. 1817 - Rørby (Ars H., Holbæk)

Billeder

Coat of arms - Skeel

Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring.

Notater

Exam.jur, Underretsprokurator.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:123- 191 f.

[S65] Kirkebøger, A.O., 1811-1828, Ars, Holbæk, opslag 286.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I8858&tree=2

Jørgen giftet seg med Abrahamine Christiane Budde 20 Jan 1816, Rørby, Sjælland, Denmark. Abrahamine ble født 16 Mai 1798; døde 28 Nov 1852, København, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Henriette giftet seg med Johan Daniel Frederik Petersen 24 Mai 1791, Vor Frue Kirke, K°benhavn. Johan ble født 21 Des 1757 , Christiania; døde 24 Sep 1816, Christiania. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Sophus Peter Frederik Skeel[1]

1776 - 1826



Fødsel 22 jul. 1776 Pinneberg, Schleswig-Holstein, Germany

Døbt 30 jul. 1776 Rellingen, Pinneberg, Schleswig-Holstein, Germany

Køn Mand

Reference nr. 84 & 90

Sophus Peter Frederik Skeel

Major, Kammerherre, Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster.

Død 22 nov. 1826 Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) [2]

Begravet 06 dec. 1826 Aaby kgd. (Aaby - Kær H.) [2]

Sophus Peter Frederik de Skeel, begravelse

1814-1834, Åby, Kær, Ålborg, DK., opslag 153, nr. 13

Person-ID I9948 Skeel-Holbek-Santasilia-de-Muckadell

Sidst ændret 29 sep. 2010

Far Jørgen Erik Skeel, f. 04 feb. 1737, Nordborg Slot (Als Nørre H.) , d. 11 jan. 1795, København (Copenhagen)

Mor Anne Dorothea von Ahlefeldt, f. 11 nov. 1743, Eckernförde, Schleswig-Holstein, Germany , d. 25 apr. 1805, Pinneberg, Schleswig-Holstein, Germany

Familie Amalie Hedevig Trampe, f. 02 aug. 1776, Krabbesholm (Resen, Hindborg H., Viborg) , d. 13 aug. 1840, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Gift 01 sep. 1799 Haarby Kirke (Baag H., Odense)

Børn

> 1. Jørgen Erik Frederik Skeel, f. 20 maj 1802, Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.) , d. 22 dec. 1849, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

> 2. Catharina Elisabeth (Betzy) Skeel, f. 04 nov. 1803, Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.) , d. 8 dec. 1864, Ølstedgaard (Sallinge H.), Danmark

3. Caroline Ernestine Alexandrine Skeel, f. 25 nov. 1806, Skovgaard , d. 09 jan. 1894, København (Copenhagen)

4. Jens Poulson Skeel, f. 02 jul. 1809, Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.) , d. 18 jan. 1832, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Fødsel - 22 jul. 1776 - Pinneberg, Schleswig-Holstein, Germany

Døbt - 30 jul. 1776 - Rellingen, Pinneberg, Schleswig-Holstein, Germany

Gift - 01 sep. 1799 - Haarby Kirke (Baag H., Odense)

Død - 22 nov. 1826 - Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Begravet - 06 dec. 1826 - Aaby kgd. (Aaby - Kær H.)

= Info

Billeder

Coat of arms - Skeel

Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring.

Dokumenter

Roskilde Adelige Jomfrukloster

Stiftet af Berthe Skeel 1699 med Fru. Margrethe Ulfeldt.

Siden har bla. en længere række Skeeler været Patroner for klosteret.

Historier

Slægten Skeel - Scheel

Notater

til Stamhuset Birkelse (1815) og til Oxholm (Ø. Han Hrd.) (1815-27) -, 1792 Student, 1796 cand. jur., 1797 Auskultant i Rentekammeret, 1801 (7 April) Kaptajn i fynske Landeværns Reg., Kompagnichef i Kongens Reg. annekt. Batl., opr. 1808, 1811 (26 Jan.) Kammerherre, á la suite 1815 (8 Aug.), Afsked s. A. (28 Dec.) med Majors Karakter, Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster 1817.

Navn:

kaldes i adelsårbogen Sophus Peter Frederik Skeel, men skrives ved begravelsen i kb. 1814-1834, Åby, Kær, Ålborg, DK., opslag 153, nr. 13: Sophus Peter Frederik de Skeel.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:121- 179 h.

[S65] Kirkebøger, A.O., 1814-1834, Åby, Kær, Ålborg, DK., opslag 153, nr. 13.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9948&tree=2

KJM 25.11. 2010

Familie/Ektefelle/partner: Amalie Hedevig Trampe, comtesse. Amalie ble født 2 Aug 1776; døde cirka Aug 1840. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Hans Henrik August Rantzau, Rigsgreve. Hans ble født 8 Des 1764 , Breitenburg, Schleswig-Holstein, Deutschland; døde 24 Apr 1836, Breitenburg, Schleswig-Holstein, Deutschland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Hans Rantzau. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Clara Charlotte Fanny comtesse Trampe 20 Apr 1802. Clara ble født 28 Jul 1774; døde 30 Sep 1852. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p562.htm#i5611 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=1731394 Geneall]
*[http://skeel.info/getperson.php?personID=I0609&tree=ks Skeel in danish]

Sophie giftet seg med Friedrich Carl Emil von Schleswig-Holstein-Sonderburg-August, Prinz 29 Sep 1801, Leipzig, Sachsen, Deutschland(HRR). Friedrich (sønn av Friedrich Christian I hertug von Schleswig-Holstein-Sonderburg-August, Herzog og Charlotte Amalie Vilhelmine von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Plön, Prinzessin von SHS-Augustenburg) ble født 8 Mar 1767 , Augustenborg, Schleswig, Danmark; døde 14 Jun 1841, Leipzig, Sachsen, Deutschland(DB). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Frederik Hoppe, til Rosenfeld m.m.. Frederik ble født 18 Sep 1770 , København, Danmark; ble døpt 26 Sep 1770 , Holmens Kirke, København; døde 22 Feb 1837, København, Danmark; ble begravet , I Holmens Kirke, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Caroline giftet seg med Frederik Conrad Baron Holck til Holck, til Holckenhavn 25 Sep 1801. Frederik ble født 28 Mai 1777 , Norge; døde 14 Jun 1830, På Holckenhavn Slot , Vindinge herred, Svendborg, Fyn, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christiane giftet seg med Jacob Berth cirka 1811. Jacob ble født 1 Jan 1775; døde 13 Jun 1849. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Holger giftet seg med Ida Elisabeth Høhling 29 Aug 1809, Slagelse. Ida ble født 16 Des 1774; døde 20 Okt 1843. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Marie Dorothea Lund. Marie ble født cirka 1790; døde 19 Jan 1821. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Maria Dorthea Jacobsen 4 Jun 1816, K°benhavn, Danmark. Maria ble født 28 Jun 1795 , Copenhagen, Hovedstaden, Denmark; døde 23 Nov 1870, Liliendal. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Jørgen Erik Skeel[1]

1793 - 1817



Fødsel 10 nov. 1793 København (Copenhagen)

Køn Mand

Død 29 jul. 1817 Rørby (Ars H., Holbæk)

Sidst ændret 11 jan. 2010

Far Vilhelm Mathias Skeel, f. 02 jun. 1746, Nordborg Slot (Als Nørre H.) , d. 09 apr. 1817, Sorø Købstad

Mor Mette Vind, f. 14 mar. 1749, d. 08 okt. 1808

Familie Abrahamine Christiane Budde, f. 16 maj 1798, Nidløse , d. 28 nov. 1852, København (Copenhagen)

Gift 20 jan. 1816 Rørby Kirke (Ars H., Holbæk) [2]

Børn

> 1. Erik Wilhelm Robert Skeel, f. 22 feb. 1818, Rørby Præstegaard , d. 05 nov. 1884, København (Copenhagen)

Sidst ændret 11 jan. 2010



Fødsel - 10 nov. 1793 - København (Copenhagen)

Gift - 20 jan. 1816 - Rørby Kirke (Ars H., Holbæk)

Død - 29 jul. 1817 - Rørby (Ars H., Holbæk)

Billeder

Coat of arms - Skeel

Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring.

Notater

Exam.jur, Underretsprokurator.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:123- 191 f.

[S65] Kirkebøger, A.O., 1811-1828, Ars, Holbæk, opslag 286.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I8858&tree=2

Jørgen giftet seg med Abrahamine Christiane Budde 20 Jan 1816, Rørby, Sjælland, Denmark. Abrahamine ble født 16 Mai 1798; døde 28 Nov 1852, København, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kirsten Kaas af Mur f. 03 Jan. 1766 d. 19 Mar. 1842



Forældre gift 1765

Far: Fredrik Christian Kaas af Mur, f. 01 Dec. 1727, København, Sokkelund, København, Danmark , d. 28 Mar. 1804, København, Sokkelund, København, Danmark

Mor: Sophie Elisabeth Charisius, f. 25 Jan. 1743, Constantinsborg , d. 09 Sep. 1769



Gift 22 Maj. 1793 København, Sokkelund med Holger Stampe, f. 27 Aug. 1754, d. 12 Sep. 1827, Nysø

Børn

Henrik Stampe, f. 30 Dec. 1795, København, Sokkelund, København, Danmark , d. 11 Jun. 1876, Nysø

Kilde

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I5526&tree=2

Added: KJM

Notater:

{geni:about_me} Regitze Sophie Kaas, af Mur

1769 - 1841

Suffix af Mur

Birth 05 Jan 1769

Gender Female

Died 03 Sep 1841

Last Modified 23 Jan 2009

Father Frederik Christian Kaas, af Mur, b. 01 Dec 1727, København / Copenhagen Denmark , d. 28 Mar 1804, København / Copenhagen Denmark

Mother Sophie Elisabeth Charisius, b. 25 Jan 1743, Constantinsborg Gods , d. 09 Sep 1769, København / Copenhagen Denmark

Married 1765

Family Hans von Holsten, b. 17 Nov 1758, Grøndal ved København , d. 13 Apr 1849

Married 1790

Children

> 1. Adam Christopher Holsten-Charisius, b. 03 Dec 1793, d. 19 Oct 1879

2. Frederik Christian Holsten-Lehn-Charicius, b. 28 Oct 1796, København / Copenhagen Denmark , d. 01 Dec 1888, København / Copenhagen Denmark

Last Modified 14 Apr 2008

Coats of Arms - Heraldry

Kaas I af mur coat of arms

http://skeel.info/getperson.php?personID=I2939&tree=ks

KJM 23.11. 2010

Notater:

{geni:about_me} Jørgen Erik Frederik Skeel[1, 2]

1802 - 1849



Fødsel 20 maj 1802 Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.)

Køn Mand

Reference nr. 42

Jørgen Erik Frederik Skeel

fra Portrætsamlingen på Roskilde adelige kloster.

Død 22 dec. 1849 Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) [3]

Begravet 30 dec. 1849 Aaby Kirke (Aaby - Kær H.) [3] l

Sidst ændret 29 sep. 2010

Far Sophus Peter Frederik Skeel, f. 22 jul. 1776, Pinneberg, Schleswig-Holstein, Germany , d. 22 nov. 1826, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Mor Amalie Hedevig Trampe, f. 02 aug. 1776, Krabbesholm (Resen, Hindborg H., Viborg) , d. 13 aug. 1840, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Familie Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen, f. 11 aug. 1810, Nyborg Købstad , d. 24 sep. 1865, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Gift 12 apr. 1833 Taarnholm Gods (Slagelse H.)

Børn

> 1. Hedevig Claudine Kristine Skeel, f. 14 dec. 1833, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 27 okt. 1921, St. Josef Hospital, København

2. Sofie Caroline Johanne Skeel, f. 22 jan. 1835, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 28 dec. 1916, København (Copenhagen)

> 3. Sofus Frederik Erik Otto Skeel, f. 29 jan. 1836, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 02 aug. 1897, Karlsbad, Böhmen, Karlovy Vary, Czech Republic

4. Claudine Caroline Elisabeth Skeel, f. 19 jul. 1838, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 03 nov. 1898, København (Copenhagen)

5. Jørgen Erik Frederik Skeel, f. 07 okt. 1842, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 22 mar. 1903, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Sidst ændret 27 okt. 2008



Fødsel - 20 maj 1802 - Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.)

Gift - 12 apr. 1833 - Taarnholm Gods (Slagelse H.)

Død - 22 dec. 1849 - Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Begravet - 30 dec. 1849 - Aaby Kirke (Aaby - Kær H.)

Billeder

Jørgen Erik Frederik Skeel, 1802-1849

Kammerherre, til Stamhuset Birkelse

Jørgen Erik Frederik Skeel

Kammerherre, til Stamhuset Birkelse

Coat of arms - Skeel

Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring.

Dokumenter

Roskilde Adelige Jomfrukloster

Stiftet af Berthe Skeel 1699 med Fru. Margrethe Ulfeldt.

Siden har bla. en længere række Skeeler været Patroner for klosteret.

Plantagenet Cousins page 51

Line 29 - Finn Holbek

Historier

Slægten Skeel - Scheel

Notater

fødtes 20. Maj 1802 paa Brobygaard paa Fyn (Sdr. Broby kirkebog starter ikke før 1814), hvor Faderen, Kammerherre, Major Sophus Peter Frederik boede, indtil han 1815 arvede Stamhuset Birkelse; Moderen var Amalie Hedevig f. Komtesse Trampe. 1825 udnævntes han til Sekondløjtnant a la suite i Fodgarden, blev 1826 Kammerjunker og 1832 Premierløjtnant, men lod sig næste Aar sætte uden for Nummer for selv at overtage Bestyrelsen af sine Ejendomme, som Faderen ved sin Død havde efterladt i daarlig Stand, men som hans Moder ved Dygtighed og god Økonomi atter til Dels havde bragt paa Fode; dette lykkedes fuldstændig for S., der, om end ikke uddannet som Landmand, med en god naturlig Forstand forbandt et medfødt praktisk Blik. Han blev en dygtig Landmand, særlig paa Kvægavlens Omraade, og en human og fremsynet Godsejer, der paa bedste Maade sørgede for sine Bønders Vel; saaledes vare hans Godser nogle af de første iLandet, hvorpaa Hoveriet blev afløst, ligesom han 1847 fik Bevilling til at sælge sit Bøndergods til Arvefæste.

Var fra 1838 Patron for Roskilde Kloster, fik 1839 Kaptajns Karakter, udnævntes 1841 til Kammerherre og valgtes s. A. af Sædegaardsejerne i Aalborg og Viborg Stifter til i. Suppleant til Stænderforsamlingen i Viborg, hvor han gavMøde 1846; 1847 valgtes han til 1. Deputeret til samme Forsamling, ligesom han næste Aar i Følge kongelig Udnævnelse mødte i den grundlovgivende Rigsforsamling. I Stænderne stemte han i liberal Aand og var en af de faa Godsejere,som med Varme og Kraft tog Ordet for Hartkornets Egalisation.

Døde paa Birkelse 22. Dec. 1849 (af Vattersot) og efterlod Enken Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt-Laurvigen (f. paa Taarnholm n. Avg. 1810, d. paa Birkelse 24. Sept. 1865), Datter af Vilh. Carl Ferd. Greve A.-L.; med hende var han bleven gift 12. April 1833, og hun ægtede siden (1859) Kammerherre Erik Vilh. Rob. Skeel

(Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup).

- til Stamhuset Birkelse (1833), - 1823 (25 Marts) Seklt, á la suite i Livgarden t. F., 1828 (30 Marts) i Nr., 1832 (3 Juni) Premlt., 1833 á la suite, 1838 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster, 1839 kar. Kaptajn, 1841 (10 Juni) Kammerherre, 1842 á la suite, 1841 Suppleant til Stænderforsamlingen i Viborg, mødte 1846, 1. Dep. 1847, Medlem af den grundlovgivende Rigsdag. [1]

Navn:

kaldes i adelsårbogen Jørgen Erik Frederik Skeel, men skrives i kb. 1834-1855, Åby, Kær, Ålborg, opslag 237, nr. 16; Jørgen Erik Frederik de Skeel

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:123- 192 a.

[S56] Plantagenet Cousins, Ian Fettes and Leo van de Pas, (Fettes and Pas), s. 51.

[S65] Kirkebøger, A.O., 1834-1855, Åby, Kær, Ålborg, opslag 237, nr. 16.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9932&tree=2

Skeel, J°rgen Erik Frederik


J°rgen Erik Frederik Skeel, 1802-49, Godsejer, f°dtes 20. Maj 1802 paa Brobygaard paa Fyn, hvor Faderen, Kammerherre, Major Sophus Peter Frederik boede, indtil han 1815 arvede Stamhuset Birkelse; Moderen var Amalie Hedevig f. Komtesse Trampe. 1825 udnµvntes han til Sekondlieutenant a la suite i Fodgarden, blev 1826 Kammerjunker og 1832 Premierlieutenant, men lod sig nµste Aar sµtte uden for Nummer for selv at overtage Bestyrelsen af sine Ejendomme, som Faderen ved sin D°d havde efterladt i daarlig Stand, men som hans Moder ved Dygtighed og god Xkonomi atter til Dels havde bragt paa Fode; dette lykkedes fuldstµndig for S., der, om end ikke uddannet som Landmand, med en god naturligForstand forbandt et medf°dt praktisk Blik. Han blev en dygtig Landmand, sµrlig paa Kvµg avlens Omraade, og en human og fremsynet Godsejer, der paa bedste Maade s°rgede for sine B°nders Vel; saaledes vare hans Godser nogle af de f°rste i Landet, hvorpaa Hoveriet blev afl°st, ligesom han 1847 fik Bevilling til at sµlge sit B°ndergods til Arvefµste.


Skeel, der fra 1838 var Patron for Roskilde Kloster og 1839 havde faaet Kapitajns Karakter, udnµvntes 1841 til Kammerherre og valgtes s. A. af Sµdegaardsejerne i Aalborg og Viborg Stifter til i. Suppleant til Stµnderforsamlingen i Viborg, hvor han gav M°de 1846; 1847 valgtes han til i. Deputeret til samme Forsamling, ligesom han nµste Aar i F°lge kongelig Udnµvnelse m°dte i den grundlovgivende Rigsforsamling. I Stµnderne stemte han i liberal Aand og var en af de faa Godsejere, som med Varme og Kraft tog Ordet for Hartkornets Egalisation. Skeel d°de paa Birkelse 22. Dec. 1849. Han efterlod Enken Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt - Laurwigen (f. paa Taarnholm 1810, d°d paa Birkelse 24. Sept. 1865), Datter af Vilh. Carl Ferd. Greve Ahlefeldt - Laurwigen.; med hende var han bleven gift 12. April 1833, og hun µgtede siden (1859) Kammerherre Erik Vilh. Rob. Skeel.

Notater:

{geni:about_me} Catharina Elisabeth (Betzy) Skeel[1]

1803 - 1864

Fødsel 04 nov. 1803 Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.)

Køn Kvinde

Reference nr. 45

Død 8 dec. 1864 Ølstedgaard (Sallinge H.), Danmark [2]

Begravet 15 dec. 1864 Sønder Broby Kirke (Sallinge H., Svendborg) [2]

Tilknytning Ludvig Ditlev Schaffalitzky de Muckadell Skeel (relateret: Fadder for)

Person-ID I9070 Skeel-Holbek-Santasilia-de-Muckadell

Sidst ændret 25 sep. 2010

Far Sophus Peter Frederik Skeel, f. 22 jul. 1776, Pinneberg, Schleswig-Holstein, Germany , d. 22 nov. 1826, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Mor Amalie Hedevig Trampe, f. 02 aug. 1776, Krabbesholm (Resen, Hindborg H., Viborg) , d. 13 aug. 1840, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Familie Ludvig Detlev Schaffalitzky de Muckadell, f. 19 jan. 1804, Arreskov Slot (Sallinge H.) , d. 30 sep. 1864, København (Copenhagen)

Gift 04 nov. 1830 Aaby Kirke (Aaby - Kær H.) [3]

Børn

> 1. Hedevig Charlotte Amalie Schaffalitzky de Muckadell, f. 13 sep. 1831, Ølstedgaard (Sallinge H.), Danmark , d. 18 sep. 1909, København (Copenhagen)

2. Charlotte Caroline Schaffalitzky de Muckadell, f. 11 dec. 1832, d. 24 aug. 1885

> 3. Erikka Josephine Eleonora Schaffalitzky de Muckadell, f. 05 okt. 1835, d. 03 mar. 1926

> 4. Sophus Erik Skeel Schaffalitzky de Muckadell, f. 10 sep. 1836, Ølstedgaard (Sallinge H.), Danmark , d. 10 jun. 1892, Møgelkjær Gods (Bjerre H., Vejle)

5. Jens Bernhard Maximillian Schaffalitzky de Muckadell, f. 20 dec. 1838, d. 20 jun. 1840

6. Betzy Adelaide Schaffalitzky de Muckadell, f. 13 jul. 1840, Ølstedgaard (Sallinge H.), Danmark , d. 31 okt. 1867, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

> 7. Ludvig Bernhard Maximillian Schaffalitzky de Muckadell, f. 10 maj 1843, Ølstedgaard (Sallinge H.), Danmark , d. 13 mar. 1922

Sidst ændret 11 nov. 2008

Fødsel - 04 nov. 1803 - Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.)

Gift - 04 nov. 1830 - Aaby Kirke (Aaby - Kær H.)

Død - 8 dec. 1864 - Ølstedgaard (Sallinge H.), Danmark

Begravet - 15 dec. 1864 - Sønder Broby Kirke (Sallinge H., Svendborg)



Billeder

Coat of arms - Skeel

Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring.

Historier

Slægten Skeel - Scheel

Notater

kirkebogen starter ikke før 1814.

Navn:

kaldes i adelsårbogen Elisabeth (Betzy) Cathrine Skeel, skrives ved sit bryllup i kb. (1814-1834, Åby, Kær, Ålborg, DK., opslag 123, nr. 10) fróken Catrine Elisabeth de Skeel og ved sin begravelse ( i kb. 1849-1867, Sønderbroby, Sallinge, Svendborg, opslag 174, nr. 7) Catharina Elisabeth Skeel.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:123- 193 b.

[S65] Kirkebøger, A.O., 1849-1867, Sønderbroby, Sallinge, Svendborg, opslag 174, nr. 7.

[S65] Kirkebøger, A.O., 1814-1834, Åby, Kær, Ålborg, DK., opslag 123, nr. 10.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9070&tree=2

KJM 25.11.2010

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p562.htm#i5618 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564619 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #714]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p562.htm#i5619 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564620 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#560C Johann the Younger #715]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p562.htm#i5620 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564621 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#560C Johann the Younger #716]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5621 The Peerage]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#560C Johann the Younger #717]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5622 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564623 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #718]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5623 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564624 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #719]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564625 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #720]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5624 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564626 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #721]
*[http://skeel.info/getperson.php?personID=I2185&tree=ks Skeel]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564627 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #722]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5625 The Peerage]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #723]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5626 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564629 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #724]

Familie/Ektefelle/partner: Christian Andreas Vind. Christian (sønn av Ove Johan Vind og Regitze Sophie Sehested, 7) ble født 12 Okt 1794; døde 17 Sep 1869. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Vilhelm giftet seg med Abrahamine Christiane Budde 1 Feb 1841, Frelsers kirke Christianshavn. Abrahamine ble født 16 Mai 1798; døde 28 Nov 1852, København, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ludvig Carsten Carsten Hauch. Ludvig (sønn av Johan Christian Hauch og Pauline Christiane Rye) ble født 25 Feb 1801 , Kolding; døde 4 Des 1854, Kbh. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ludvig Carsten Carsten Hauch. Ludvig (sønn av Johan Christian Hauch og Pauline Christiane Rye) ble født 25 Feb 1801 , Kolding; døde 4 Des 1854, Kbh. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Marie giftet seg med Christian Schmiegelow 27 Jul 1850, København. Christian ble født 19 Des 1824; døde cirka 1907. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Charlotte giftet seg med Hans Ferdinand Gjørling 22 Mai 1838. Hans ble født 8 Des 1803 , Frederiksborg; døde 17 Feb 1852, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Regitze giftet seg med Niels Frederik Schlegel 12 Mai 1853. Niels ble født 9 Okt 1824 , København, Danmark; døde 3 Mar 1891, København, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Dorothea Jensen. Dorothea ble født 27 Okt 1830 , K°benhavn, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Gehejmekonferensraad, Cand. Jur., Godsejer

{geni:about_me} Foto: Hansen & Weller
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Erik Skeel
Erik Vilhelm Robert Skeel (22. februar 1818 i Rørby Præstegård nær Kalundborg X 6. november 1884) var en dansk indenrigsminister og godsejer.

Erik Skeel fødtes 22. februar 1818 i Rørby Præstegård ved Kalundborg, i sin morfaders, sognepræst Robert Buddes, hjem, til hvilket hans moder, Abrahamine Christiane f. Budde., var tyet hen, efter at hans fader, underretsprokurator Jørgen Erik Skeel, før drengens fødsel var afgået ved døden. I Rørby Præstegård var da hans barndomshjem, og endnu i hans ministertid mindedes ældre folk på Kalundborgegnen den raske, viltre dreng, den selvskrevne anfører i allelandsbydrengenes spilopper.

Da den tid kom, hvor skoleuddannelsen stillede større krav, blev Skeel optaget i huset hos Frederik Rubeck Henrik von Bülow, den senere sejrherre ved Fredericia; 1835 blev han student og 1841 juridisk kandidat. 4 dage efter at han havde bestået eksamen, indgik han ægteskab (1. november 1841) med Cathrine Sophie Nehammer (f. 6. juli 1816), datter af farver Nehammer i Holbæk, et parti, der ikke havde hans families bifald, men fra hvilket det mindst af alt lå i hans karakter at lade sig afholde ved den art modstand. Samme år havde hans moder indgået nyt ægteskab, med sin første mands brodersøn, kammerherre Vilhelm Samuel Skeel. En tid var Skeel nu volontær på Sjællands Stiftamts kontor, men allerede 1844 omplantede han sig til jysk grund. Ved hjælp af et lån på 50.000 Rdl. Fra Det skeelske Fideikommis købte han hovedgården Dronninglund i Vendsyssel. Med iver kastede han sig nu over gårdens drift og godsets forbedring, og en dygtig hjælper som landmand, handelsmand og selskabsmand havde han i sin nærboende slægtning Jørgen Erik Frederik Skeel til Birkelse. I begyndelsen var midlerne dog knappe, og det var egentlig først, efter at Skeeli sit andet ægteskab havde fået en betydelig formue, ;at han fuldt ud hævede Dronninglund til en mønstergård.

Skønt født på Sjælland blev Skeel en type på en jysk godsejer af de bedste. Hans lidt firskårne, velvoksne skikkelse med den korte hals, det regelmæssige, friske ansigt og det spidse hageskæg førte tanken hen på en af hans gamle aner. Han havde dernæst i sit væsen og i sin gerning det støtte, sindige, tilsyneladende flegmatiske, bag hvilket der dog lå en agtpågivende ånd og en vågen tanke. Og han havde en fasthed og sejhed i karakteren, der kunde udarte til stædighed, og en jævnhed og frihed for forfængelighed i det små, der kom ham til gode både som godsejer og politiker. Men som særegent for Skeel bør det ikke glemmes at nævne en hjertensgodhed, der strakte sig både til mennesker og dyr. Hans godsbeboere hang ved ham, og X en sælsom grille for en fremskreden jysk landmand X han var en modstander af kraftfodringen, fordi den efter hans mening indeholdt et misbrug af dyrene.

Halvtredserne bragte en tung tid for Skeel i hans familieliv, og i 1858 skiltes han fra sin hustru. Året efter ægtede han sin foran omtalte ældre ungdomsven J.E.F. Skeels enke, Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt-Laurvigen (f. 11. august 1810), der allerede 6 år senere (24. september 1865) afgik ved døden.

På dette tidspunkt var det, at Skeel trådte ind i det politiske liv. Han, som allerede havde beklædt de stedlige tillidshverv, der følger med hartkorn og popularitet, lod sig i 1859 vælge ind i Landstinget og beholdt sæde her indtil sin død; i 1864-66 var han tillige medlem af Rigsrådet. Skeel holdt sig noget tilbage som Landstingsmand; han hørte til de lidet talende og lidet foretagsomme, men hans praktiske blik og faste karakter gav ham anseelse, og hanblev både viceformand i tinget og medlem af Rigsretten. Også var han medlem af den i 1866 nedsatte kommission angående forsvarsvæsenet, og antallet på hans tillidsposter ude i befolkningen steg. Særlig kan nævnes, at han var præsident for den 13. danske landmandsforsamling (1875), og at han indtog betroede poster i Det kongelige Landhusholdningsselskabs og Landbygningernes almindelige Brandforsikrings bestyrelser. Patron for Roskilde Adelige Jomfruklosterblev han først 1880.

I ministeriet Estrup optoges Skeel som kabinettets første indenrigsminister (11. juni 1875). Mange antog, at Skeel, om han end havde karakter og erfaring nok, ville stå for meget tilbage i de formelle evner, i veltalenhed og behændighed og, hvad der ellers hører til for en minister for at begå sig under urolige rigsdagsforhold. Helt sikker var man heller ikke på, at den 57-årige godsejer ville til fulde kunne sætte sig ind i den store del af de talrige indenrigsministerielle forretninger, der hidtil lå ham fjernt. Frygten var ugrundet. Som landstingets formand efter hans død udtalte om ham: "i den nye vigtige og ansvarsfulde Stilling voxede han kendelig for vore som for alle Andres Øjne." Skeel Tog fat med stor energi både under forhandlingerne i rigsdagens sale, i udvalgsværelserne, i ministerialbygningen og sikkert også i sit hjemlige arbejdsværelse, og meningsfæller og modstandere måtte erkende, at han gjorde fyldest i sin plads. Helt ringe blev udbyttet heller ikke trods de ugunstige politiske forhold: i hans tid fremkom Husmandskreditforeningsloven, Sparekasseloven, Vandløbsloven og Varemærkeloven; de sjællandske jernbaner erhvervedes for staten; Københavns Havnebane anlagdes; Limfjordsbroen blev bygget, og jernbaner anlagdes, særlig i Jylland. I den store strid om forbuddet mod udførsel af kvæg fra Sjælland og imod indførsel af kvæg fra Sverige (Rigsdagssamlingerne 1881-82 og 1882-83) trådte Skeels fortrin og fejl frem med klarhed, og samtidig med at hans holdning i denne sag skabte ham mange modstandere, bidrog den til at slå fast i den almindelige bevidsthed ude og hjemme, at han var en personlighed, med hvis vilje og evner der måtte regnes. Modstandere skortede det overhovedet ikke på, ikke blot selvfølgelig i politisk henseende, men også i saglig; Børsen i København var ham ikke god, og han var i det hele mere landbrugets end handelens minister.

Den indenrigsministerielle portefølje, hvis indhold senere blev fordelt på 3 medlemmer af kabinettet, var en tung byrde for en enkelt mand, især for en sådan, der ikke var udrustet med usædvanlige åndsgaver og ikke tidlig var indlevet i forretningerne. Dette måtte både Skeel og hans nærmeste eftermænd på denne post sande. I 1884 viste det sig da, at Skeels kraft var udtømt. I maj måned blev han ramt af et apoplektisk anfald, og 29. august samme år tog hansin afsked. Han, der i 1859 var blevet kammerherre, i 1875 Kommandør af Dannebrog af 2. grad, i 1876 Kommandør af 1. grad og i 1878 havde erholdt Storkorset, blev ved sin afskedigelse udnævnt til gehejmekonferensråd. Natten til 6. november samme år, nøjagtig et halvt år efter sit første sygdomsanfald, døde han.
[redigér] Kilder

* M.P. Friis, "Skeel, Erik Vilhelm Robert", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
* Wulff, Den danske Rigsdag.
* Illustreret Tidende, XXVI, nr. 7.
* V. Skeel, Familien Skeel, s. 339 f.; Suppl. s. 95.

Efterfulgte:
Frits Tobiesen Indenrigsminister
11. juni 1875 - 29. august 1884 Efterfulgtes af:
Hilmar Finsen


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887X1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Skeel"
Kategorier: Dansk biografisk leksikon | Født i 1818 | Døde i 1884 | Jurister fra Danmark | Indenrigsministre fra Danmark | Landstingsmedlemmer i 1850'erne | Landstingsmedlemmer i 1860'erne | Landstingsmedlemmer i 1870'erne | Landstingsmedlemmer i 1880'erne | Politikere fra Højre (1881-1915) | Godsejere fra Danmark | Slægten Skeel | Storkors af Dannebrog
Personlige værktøjer

* Opret en konto eller log på

Navnerum

* Artikel
* Diskussion

Varianter

Visninger

* Vis
* Redigér
* Se historik

Handlinger

Søg
Søg
Navigation

* Forside
* Kategorier
* Fremhævet indhold
* Tilfældig artikel
* Aktuelle begivenheder

Deltagelse

* Velkommen
* Skribentforside
* Projekter
* Seneste ændringer
* Hjælp

Værktøjer

* Hvad henviser hertil
* Relaterede ændringer
* Specialsider
* Permanent link
* Citér denne artikel

Organisation

* Donation
* Kontakt Wikipedia
* Wikimedia Danmark

Udskriv/eksportér

* Lav en bog
* Download som PDF
* Udskriftsvenlig udgave

* Denne side blev senest ændret den 10. november 2010 kl. 01:16.Erik Skeel[1]

1892 - 1974



Fødsel 17 jun. 1892 København (Copenhagen)

Køn Mand

Død 10 sep. 1974 [2]

Sidst ændret 12 jan. 2010

Far Ludvig Ditlev Schaffalitzky de Muckadell Skeel, f. 08 jan. 1865, Skeelslund (Kær H., Aalborg) , d. 14 sep. 1950

Mor Caja Christiane Louise Elisabeth Boalth, f. 02 dec. 1866, København (Copenhagen) , d. 22 apr. 1953



Familie Birgitte Elisabeth Basse Fønss, f. 29 jan. 1898, Billeshave Gods (Strib-Røjleskov, Vends H.) , d. 11 aug. 1974

Gift 09 okt. 1918 Garnisons Kirke, København

Børn

1. Bente Skeel, f. 02 aug. 1919, København (Copenhagen) , d. 03 jul. 1920, Ærøskøbing Købstad

2. Berte Skeel

3. Jørgen Skeel, f. 27 maj 1923, Ebeltoft Købstad , d. 04 feb. 2008, Canada

Sidst ændret 06 feb. 2009

Fødsel - 17 jun. 1892 - København (Copenhagen)

Gift - 09 okt. 1918 - Garnisons Kirke, København

Billeder

Erik Skeel, Jytte Skeel, Mogens Christian Skeel, Christen Skeel og Preben Skeel

Coat of arms - Skeel

Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring.

Notater

1910 Student, 1918 cand.jur., s. A. Fuldmægtig ved Kolding Herred, 1919 Dommerfuldmægtig i Ærøskøbing, 1922 i Ebeltoft, 1923 (13 Jan.) Sagfører, 1927 (31 Jan.) Landsretssagfører, 1922 X42 Formand i Tilsynsraadet for Sparekassen for Ebeltoft og Omegn, 1942 Direktør for samme, Ejer af Holkegaard.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:133- 251 a.

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1997-99:433.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9190&tree=2





http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I19844

* til Dronninglund (1844) -, Student 1835, 1841 cand. jur., Volontør paa Sjællands Stiftamts Kontor, Medlem af Hjørring Amtsraad, Formand for Hjørring Amts Landboforening, 1859 (8 Febr.) Kammerherre, 1859X66 og fra 1866 Medlem af Landstinget, 1864X66 af Rigsraadets Landsting, 1869X75 Viceformand og Medlem af Rigsretten, 1866 (27 Juni) R.*, 1871 (16 Aug.) DM., 1875X84 Indenrigsminister i Ministeriet Estrup, Præsident for Landmandsforsamlingen i Viborg,1875 (1 Juli) K.2, 1876 (8 Juli) K.1, 1878 (8 April) S.K., 1880 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster, 1884 Gehejmekonferensraad.

and. jur., godsejer. Indenrigsminister i Estrups regering, medlem af Landstinget. Ejer af Dronninglund.

Skeel, Erik Vilhelm Robert, 1818-84, Minister, Godsejer, fødtes 22. Febr. 1818 i Rørby Præstegaard ved Kalundborg, i sin Morfaders, Sognepræst Robert Buddes, Hjem, til hvilket hans Moder, Abrahamine Christiane f. B., var tyet hen, efter at hans Fader, Underretsprokurator Jørgen Erik S., før Drengens Fødsel var afgaaet ved Døden. I Rørby Præstegaard var da hans Barndomshjem, og endnu i hans Ministertid mindedes ældre Folk paa Kalundborgegnen den raske, viltre Dreng, den selvskrevne Anfører i alle Landsbydrengenes Spilopper.

Da den Tid kom, hvor Skoleuddannelsen stillede større Krav, blev S. optaget i Huset hos Fr. Blilow, den senere Sejerherre ved Fredericia; 1835 blev nan Student og 1841 juridisk Kandidat. 4 Dage efter at han havde bestaaet Examen,indgik han Ægteskab (i. Nov. 1841) med Cathrine Sophie Nehammer (f. 6. Juli 1816), Datter af Farver N. i Holbæk, et Parti, der ikke havde hans Families Bifald, men fra hvilket det mindst af alt laa i hans Karakter at lade sig afholde ved den Art Modstand. S. A. havde hans Moder indgaaet nyt Ægteskab, med sin første Mands Brodersøn, ndfr. nævnte Kammerherre Vilh. Sam. S. En Tid var S. nu Volontær paa Sjællands Stiftamts Kontor, men allerede 1844 omplantedehan sig til jysk Grund. Ved Hjælp af et Laan paa 50000 Rdl. fra det Skeelske Fideikommis kjøbte han Hovedgaarden Dronninglund i Vendsyssel. Med Iver kastede han sig nu over Gaardens Drift og Godsets Forbedring, og en dygtig Hjælper som Landmand, Handelsmand og Selskabsmand havde han i sin nærboende Slægtning Jørgen Erik Fred. Skeel til Birkelse (s. ndfr.). I Begyndelsen vare Midlerne dog knappe, og det var egentlig først, efter at S. i sit andet Ægteskab havde faaet en betydelig Formue, ;at han fuldt ud hævede Dronninglund til en Mønstergaard. Skjønt født paa Sjælland blev S. en Type paa en jysk Godsejer af de bedste. Hans lidt firskaarne, velvoxne Skikkelse med den korte Hals, det regelmæssige, friske Ansigt og det spidse Hageskjæg førte Tanken hen paa en af hans gamle Aner. Han havde dernæst i sit Væsen og i sin Gjerning det støtte, sindige, tilsyneladende flegmatiske, bag hvilket der dog laa en agtpaagivende Aand og en vaagen Tanke. Og han havde en Fasthed og Sejhed i Karakteren, der kunde udarte til Stædighed, og en Jævnhed og Frihed for Forfængelighed i det smaa, der kom ham til gode baade som Godsejer og Politiker. Men som særegent for S. bør det ikke glemmes at nævne en Hjærtensgodhed, der strakte sig baade til Mennesker og Dyr. Hans Godsbeboere hang ved ham, og -- en sælsom Grille for en fremskreden jysk Landmand -- han var en Modstander af Kraftfodringen, fordi den efter hans Mening indeholdt et Misbrug af Dyrene.

Halvtredserne bragte en tung Tid for S. i hans Familieliv, og i 1858 skiltes han fra sin Hustru. Aaret efter ægtede han sin foran omtalte ældre Ungdomsven J. E. F. Skeels Enke, Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt-Laurwigen (f. 11. Avg. 1810), der allerede 6 Aar senere (24. Sept. 1865) afgik ved Døden. Paa dette Tidspunkt var det, at S. traadte ind i det politiske Liv. Han, som allerede havde beklædt de stedlige Tillidshverv, der følge med Hartkorn ogPopularitet, lod sig i 1859 vælge ind i Landstinget og beholdt Sæde her indtil sin Død; i 1864-66 var han tillige Medlem af Rigsraadets Landsting. S. holdt sig noget tilbage som Landstingsmand; han hørte til de lidet talende og lidet foretagsomme, men hans praktiske Blik og faste Karakter gave ham Anseelse, og han blev baade Viceformand i Tinget og Medlem af Rigsretten. Ogsaa var han Medlem af den i 1866 nedsatte Kommission angaaende Forsvarsvæsenet, og Antallet paa hans Tillidsposter ude i Befolkningen steg. Særlig kan nævnes, at han var Præsident for den 13. danske Landmandsforsamling (1875), og at han indtog betroede Poster i det kongl. Landhusholdningsselskabs og Landbygningernes almindelige Brandforsikrings Bestyrelser. Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster blev han først 1880.

I Ministeriet Estrup optoges S. som Kabinettets første Indenrigsminister (n. Juni 1875). Mange antoge, at S., om han end havde Karakter og Erfaring nok, vilde staa for meget tilbage i de formelle Evner, i Veltalenhed og Behændighed og, hvad der ellers hører til for en Minister for at begaa sig under urolige forhold. Helt sikker var man heller ikke paa, at den 5yaarige Godsejer vilde til fulde kunne sætte sig ind i den store Del af de talrige indenrigsministerielle Forretninger, der hidtil laa ham fjærnt. Frygten var ugrundet. Sorn Landstingets Formand efter hans Død udtalte om ham: XI den nye vigtige og ansvarsfulde Stilling voxede han kjendelig for vore som for alle andres Øjne.XS. tog fat med stor Energi baade under Forhandlingerne i Rigsdagens Sale, i Udvalgsværelserne, i Ministerialbygningen og sikkert ogsaa i sit hjemlige Arbejdsværelse, og Meningsfæller og Modstandere maatte erkjende, at han gjorde Fyldest i sin Plads. Helt ringe blev Udbyttet heller ikke trods de ugunstige politiske Forhold: i hans Tid fremkom Husmandskreditforeningsloven, Sparekasseloven, Vand-løbsloven og Varemærkeloven-, de sjællandske Jærnbaner erhvervedes for Staten; Kjøbenhavns Havnebane anlagdes; Limfjordsbroen blev bygget, og Jærnbaner anlagdes, særlig i Jylland. I den store Strid om Forbudet mod Udførsel af Kvæg fra Sjælland og imod Indførsel af Kvæg fra Sverige (Rigsdagssamlingerne 1881-82 og 1882-83) traadte S.s Fortrin og Fejl frem med Klarhed, og samtidig med at hans Holdning i denne Sag skabte ham mange Modstandere, bidrog den til at slaa fast i den almindelige Bevidsthed ude og hjemme, at han var en Personlighed, med hvis Vilje og Evner der maatte regnes.

Modstandere skortede det overhovedet ikke S. paa, ikke blot selvfølgelig i politisk Henseende, men ogsaa i saglig; Børsen i Kjøbenhavn var ham ikke god, og han var i det hele mere Landbrugets end Handelens Minister. Den indenrigsministerielle Portefeuille, hvis Indhold senere er fordelt paa 3 Medlemmer af Kabinettet, var en tung Byrde for en. enkelt Mand, især for en saadan, der ikke var udrustet med usædvanlige Aandsgaver og ikke tidlig var indlevet i Forretningerne. Dette maatte baade S. og hans nærmeste Eftermænd paa denne Post sande. I 1884 viste det sig da, at S.s Kraft var udtømt. I Maj Maaned blev han ramt af et apoplektisk Anfald, og 29. Avg. s. A. tog han sin Afsked. Han,der i 1859 var bleven Kammerherre, i 1875 Kommandør af Danebrog af 2. Grad, i 1876 Kommandør af i. Grad og i 1878 havde erholdt Storkorset, blev ved sin Afskedigelse udnævnt til Gehejmekonferensraad. Natten til 6. Nov. s. A., nøjagtig et halvt Aar efter sit første Sygdomsanfald,, døde han.
--------------------
Erik Wilhelm Robert Skeel[1]

1818 - 1884

Fødsel 22 feb. 1818 Rørby Præstegaard

Køn Mand

Død 05 nov. 1884 København (Copenhagen)

Tilknytning Valdemar Bruun (relateret: Fadder for)

Sidst ændret 12 jan. 2010

Far Jørgen Erik Skeel, f. 10 nov. 1793, København (Copenhagen) , d. 29 jul. 1817, Rørby (Ars H., Holbæk)

Mor Abrahamine Christiane Budde, f. 16 maj 1798, Nidløse , d. 28 nov. 1852, København (Copenhagen)

Familie 1 Cathrine Sophie Nehammer, f. 06 jul. 1816, Holbæk Købstad , d. 05 feb. 1898, Frederiksberg, København

Gift 01 nov. 1841 Skt. Nicolaj Kirke, Holbæk (Merløse H.)

Skilt 1857

Børn

> 1. Erikka Roberta Christine (Sophie) Wilhelmine Skeel, f. 16 maj 1843, Frederiksberg, København , d. 25 maj 1908, København (Copenhagen)

> 2. Frederikke (Fritze) Christiane Skeel, f. 01 maj 1845, København (Copenhagen) , d. 11 apr. 1883, Ajaccio, France

3. Adelaide Caroline Charlotte Skeel, f. 09 apr. 1849, Dronninglund Slot (Hundslund Kloster) , d. 28 apr. 1912, København (Copenhagen)

Sidst ændret 12 jan. 2010

Familie 2 Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen, f. 11 aug. 1810, Nyborg Købstad , d. 24 sep. 1865, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Gift 02 dec. 1859 Dronninglund Slot (Hundslund Kloster)

Sidst ændret 12 jan. 2010

Fødsel - 22 feb. 1818 - Rørby Præstegaard

Gift - 01 nov. 1841 - Skt. Nicolaj Kirke, Holbæk (Merløse H.)

Gift - 02 dec. 1859 - Dronninglund Slot (Hundslund Kloster)

Død - 05 nov. 1884 - København (Copenhagen)



Billeder

Erik Skeel

indenrigsminister

Erik Wilhelm Robert Skeel

Coat of arms - Skeel

Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring.

Dokumenter

Valdemar Bruuns dåb

Kirkebogen, 1852-1891, Åby, Kær, Ålborg, opslag 51, nr. 25

Forældre:

Premairleut: (Premierløjtnant) ved 11te Bataillon i Aalborg, R: af D: (Ridder af

Dannebrog) Waldemar Eusebius Bruun og Hustrue Hedevig Claudine Kirstine

Bruun, født Skeel - 28 Aar.

Faddere:

Fru Erikke Elonore Josefine Skeel paa Skeelslund, Frøken Claudine Caroline

Elisabeth Skeel på Birkelse, Kmherr (kammerherre) Erik Skeel til

Dronninglund, Stamhuus besidder Sophus F.E.O. Skeel til Birkelse og Jørgen

Erik Frederik Skeel på Birkelse

Notater

til Dronninglund (1844) -, Student 1835, 1841 cand. jur., Volontør paa Sjællands Stiftamts Kontor, Medlem af Hjørring Amtsraad, Formand for Hjørring Amts Landboforening, 1859 (8 Febr.) Kammerherre, 1859X66 og fra 1866 Medlem af Landstinget, 1864X66 af Rigsraadets Landsting, 1869X75 Viceformand og Medlem af Rigsretten, 1866 (27 Juni) R.*, 1871 (16 Aug.) DM., 1875X84 Indenrigsminister i Ministeriet Estrup, Præsident for Landmandsforsamlingen i Viborg, 1875 (1 Juli) K.2, 1876 (8 Juli) K.1, 1878 (8 April) S.K., 1880 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster, 1884 Gehejmekonferensraad.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:126- 211 a.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I8859&tree=2

Cand. jur., godsejer. Indenrigsminister i Estrups regering, medlem af Landstinget. Ejer af Dronninglund.


Skeel, Erik Vilhelm Robert, 1818-84, Minister, Godsejer, f°dtes 22. Febr. 1818 i R°rby Prµstegaard ved Kalundborg, i sin Morfaders, Sogneprµst Robert Buddes, Hjem, til hvilket hans Moder, Abrahamine Christiane f. B., var tyet hen, efter at hans Fader, Underretsprokurator J°rgen Erik S., f°r Drengens F°dsel var afgaaet ved D°den. I R°rby Prµstegaard var da hans Barndomshjem, og endnu i hans Ministertid mindedes µldre Folk paa Kalundborgegnen den raske, viltre Dreng, den selvskrevne Anf°rer i alle Landsbydrengenes Spilopper.


Da den Tid kom, hvor Skoleuddannelsen stillede st°rre Krav, blev S. optaget i Huset hos Fr. Blilow, den senere Sejerherre ved Fredericia; 1835 blev nan Student og 1841 juridisk Kandidat. 4 Dage efter at han havde bestaaet Examen,indgik han Xgteskab (i. Nov. 1841) med Cathrine Sophie Nehammer (f. 6. Juli 1816), Datter af Farver N. i Holbµk, et Parti, der ikke havde hans Families Bifald, men fra hvilket det mindst af alt laa i hans Karakter at lade sig afholde ved den Art Modstand. S. A. havde hans Moder indgaaet nyt Xgteskab, med sin f°rste Mands Broders°n, ndfr. nµvnte Kammerherre Vilh. Sam. S. En Tid var S. nu Volontµr paa Sjµllands Stiftamts Kontor, men allerede 1844 omplantedehan sig til jysk Grund. Ved Hjµlp af et Laan paa 50000 Rdl. fra det Skeelske Fideikommis kj°bte han Hovedgaarden Dronninglund i Vendsyssel. Med Iver kastede han sig nu over Gaardens Drift og Godsets Forbedring, og en dygtig Hjµlper som Landmand, Handelsmand og Selskabsmand havde han i sin nµrboende Slµgtning J°rgen Erik Fred. Skeel til Birkelse (s. ndfr.). I Begyndelsen vare Midlerne dog knappe, og det var egentlig f°rst, efter at S. i sit andet Xgteskab havde faaet en betydelig Formue, ;at han fuldt ud hµvede Dronninglund til en M°nstergaard. Skj°nt f°dt paa Sjµlland blev S. en Type paa en jysk Godsejer af de bedste. Hans lidt firskaarne, velvoxne Skikkelse med den korte Hals, det regelmµssige, friske Ansigt og det spidse Hageskjµg f°rte Tanken hen paa en af hans gamle Aner. Han havde dernµst i sit Vµsen og i sin Gjerning det st°tte, sindige, tilsyneladende flegmatiske, bag hvilket der dog laa en agtpaagivende Aand og en vaagen Tanke. Og han havde en Fasthed og Sejhed i Karakteren, der kunde udarte til Stµdighed, og en Jµvnhed og Frihed for Forfµngelighed i det smaa, der kom ham til gode baade som Godsejer og Politiker. Men som sµregent for S. b°r det ikke glemmes at nµvne en Hjµrtensgodhed, der strakte sig baade til Mennesker og Dyr. Hans Godsbeboere hang ved ham, og -- en sµlsom Grille for en fremskreden jysk Landmand -- han var en Modstander af Kraftfodringen, fordi den efter hans Mening indeholdt et Misbrug af Dyrene.


Halvtredserne bragte en tung Tid for S. i hans Familieliv, og i 1858 skiltes han fra sin Hustru. Aaret efter µgtede han sin foran omtalte µldre Ungdomsven J. E. F. Skeels Enke, Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt-Laurwigen (f. 11. Avg. 1810), der allerede 6 Aar senere (24. Sept. 1865) afgik ved D°den. Paa dette Tidspunkt var det, at S. traadte ind i det politiske Liv. Han, som allerede havde beklµdt de stedlige Tillidshverv, der f°lge med Hartkorn ogPopularitet, lod sig i 1859 vµlge ind i Landstinget og beholdt Sµde her indtil sin D°d; i 1864-66 var han tillige Medlem af Rigsraadets Landsting. S. holdt sig noget tilbage som Landstingsmand; han h°rte til de lidet talende og lidet foretagsomme, men hans praktiske Blik og faste Karakter gave ham Anseelse, og han blev baade Viceformand i Tinget og Medlem af Rigsretten. Ogsaa var han Medlem af den i 1866 nedsatte Kommission angaaende Forsvarsvµsenet, og Antallet paa hans Tillidsposter ude i Befolkningen steg. Sµrlig kan nµvnes, at han var Prµsident for den 13. danske Landmandsforsamling (1875), og at han indtog betroede Poster i det kongl. Landhusholdningsselskabs og Landbygningernes almindelige Brandforsikrings Bestyrelser. Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster blev han f°rst 1880.


I Ministeriet Estrup optoges S. som Kabinettets f°rste Indenrigsminister (n. Juni 1875). Mange antoge, at S., om han end havde Karakter og Erfaring nok, vilde staa for meget tilbage i de formelle Evner, i Veltalenhed og Behµndighed og, hvad der ellers h°rer til for en Minister for at begaa sig under urolige forhold. Helt sikker var man heller ikke paa, at den 5yaarige Godsejer vilde til fulde kunne sµtte sig ind i den store Del af de talrige indenrigsministerielle Forretninger, der hidtil laa ham fjµrnt. Frygten var ugrundet. Sorn Landstingets Formand efter hans D°d udtalte om ham: ½I den nye vigtige og ansvarsfulde Stilling voxede han kjendelig for vore som for alle andres Xjne.XS. tog fat med stor Energi baade under Forhandlingerne i Rigsdagens Sale, i Udvalgsvµrelserne, i Ministerialbygningen og sikkert ogsaa i sit hjemlige Arbejdsvµrelse, og Meningsfµller og Modstandere maatte erkjende, at han gjorde Fyldest i sin Plads. Helt ringe blev Udbyttet heller ikke trods de ugunstige politiske Forhold: i hans Tid fremkom Husmandskreditforeningsloven, Sparekasseloven, Vand-l°bsloven og Varemµrkeloven-, de sjµllandske Jµrnbaner erhvervedes for Staten; Kj°benhavns Havnebane anlagdes; Limfjordsbroen blev bygget, og Jµrnbaner anlagdes, sµrlig i Jylland. I den store Strid om Forbudet mod Udf°rsel af Kvµg fra Sjµlland og imod Indf°rsel af Kvµg fra Sverige (Rigsdagssamlingerne 1881-82 og 1882-83) traadte S.s Fortrin og Fejl frem med Klarhed, og samtidig med at hans Holdning i denne Sag skabte ham mange Modstandere, bidrog den til at slaa fast i den almindelige Bevidsthed ude og hjemme, at han var en Personlighed, med hvis Vilje og Evner der maatte regnes.


Modstandere skortede det overhovedet ikke S. paa, ikke blot selvf°lgelig i politisk Henseende, men ogsaa i saglig; B°rsen i Kj°benhavn var ham ikke god, og han var i det hele mere Landbrugets end Handelens Minister. Den indenrigsministerielle Portefeuille, hvis Indhold senere er fordelt paa 3 Medlemmer af Kabinettet, var en tung Byrde for en. enkelt Mand, isµr for en saadan, der ikke var udrustet med usµdvanlige Aandsgaver og ikke tidlig var indlevet i Forretningerne. Dette maatte baade S. og hans nµrmeste Eftermµnd paa denne Post sande. I 1884 viste det sig da, at S.s Kraft var udt°mt. I Maj Maaned blev han ramt af et apoplektisk Anfald, og 29. Avg. s. A. tog han sin Afsked. Han,der i 1859 var bleven Kammerherre, i 1875 Kommand°r af Danebrog af 2. Grad, i 1876 Kommand°r af i. Grad og i 1878 havde erholdt Storkorset, blev ved sin Afskedigelse udnµvnt til Gehejmekonferensraad. Natten til 6. Nov. s. A., n°jagtig et halvt Aar efter sit f°rste Sygdomsanfald,, d°de han.

Familie/Ektefelle/partner: Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen. Charlotte (datter av Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurvigen og Claudine Bang) ble født 11 Aug 1810 , Taarnholm; døde 24 Sep 1865, Birkelse; ble begravet , Kapellet, Aaby kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Erik giftet seg med Cathrine Sophie Nehammer 1 Nov 1841, og ble skilt cirka 1858. Cathrine ble født 6 Jul 1816; døde 5 Feb 1892. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Jørgen Erik Frederik Skeel[1, 2]

1802 - 1849



Fødsel 20 maj 1802 Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.)

Køn Mand

Reference nr. 42

Jørgen Erik Frederik Skeel

fra Portrætsamlingen på Roskilde adelige kloster.

Død 22 dec. 1849 Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) [3]

Begravet 30 dec. 1849 Aaby Kirke (Aaby - Kær H.) [3] l

Sidst ændret 29 sep. 2010

Far Sophus Peter Frederik Skeel, f. 22 jul. 1776, Pinneberg, Schleswig-Holstein, Germany , d. 22 nov. 1826, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Mor Amalie Hedevig Trampe, f. 02 aug. 1776, Krabbesholm (Resen, Hindborg H., Viborg) , d. 13 aug. 1840, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Familie Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen, f. 11 aug. 1810, Nyborg Købstad , d. 24 sep. 1865, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Gift 12 apr. 1833 Taarnholm Gods (Slagelse H.)

Børn

> 1. Hedevig Claudine Kristine Skeel, f. 14 dec. 1833, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 27 okt. 1921, St. Josef Hospital, København

2. Sofie Caroline Johanne Skeel, f. 22 jan. 1835, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 28 dec. 1916, København (Copenhagen)

> 3. Sofus Frederik Erik Otto Skeel, f. 29 jan. 1836, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 02 aug. 1897, Karlsbad, Böhmen, Karlovy Vary, Czech Republic

4. Claudine Caroline Elisabeth Skeel, f. 19 jul. 1838, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 03 nov. 1898, København (Copenhagen)

5. Jørgen Erik Frederik Skeel, f. 07 okt. 1842, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 22 mar. 1903, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Sidst ændret 27 okt. 2008



Fødsel - 20 maj 1802 - Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.)

Gift - 12 apr. 1833 - Taarnholm Gods (Slagelse H.)

Død - 22 dec. 1849 - Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Begravet - 30 dec. 1849 - Aaby Kirke (Aaby - Kær H.)

Billeder

Jørgen Erik Frederik Skeel, 1802-1849

Kammerherre, til Stamhuset Birkelse

Jørgen Erik Frederik Skeel

Kammerherre, til Stamhuset Birkelse

Coat of arms - Skeel

Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring.

Dokumenter

Roskilde Adelige Jomfrukloster

Stiftet af Berthe Skeel 1699 med Fru. Margrethe Ulfeldt.

Siden har bla. en længere række Skeeler været Patroner for klosteret.

Plantagenet Cousins page 51

Line 29 - Finn Holbek

Historier

Slægten Skeel - Scheel

Notater

fødtes 20. Maj 1802 paa Brobygaard paa Fyn (Sdr. Broby kirkebog starter ikke før 1814), hvor Faderen, Kammerherre, Major Sophus Peter Frederik boede, indtil han 1815 arvede Stamhuset Birkelse; Moderen var Amalie Hedevig f. Komtesse Trampe. 1825 udnævntes han til Sekondløjtnant a la suite i Fodgarden, blev 1826 Kammerjunker og 1832 Premierløjtnant, men lod sig næste Aar sætte uden for Nummer for selv at overtage Bestyrelsen af sine Ejendomme, som Faderen ved sin Død havde efterladt i daarlig Stand, men som hans Moder ved Dygtighed og god Økonomi atter til Dels havde bragt paa Fode; dette lykkedes fuldstændig for S., der, om end ikke uddannet som Landmand, med en god naturlig Forstand forbandt et medfødt praktisk Blik. Han blev en dygtig Landmand, særlig paa Kvægavlens Omraade, og en human og fremsynet Godsejer, der paa bedste Maade sørgede for sine Bønders Vel; saaledes vare hans Godser nogle af de første iLandet, hvorpaa Hoveriet blev afløst, ligesom han 1847 fik Bevilling til at sælge sit Bøndergods til Arvefæste.

Var fra 1838 Patron for Roskilde Kloster, fik 1839 Kaptajns Karakter, udnævntes 1841 til Kammerherre og valgtes s. A. af Sædegaardsejerne i Aalborg og Viborg Stifter til i. Suppleant til Stænderforsamlingen i Viborg, hvor han gavMøde 1846; 1847 valgtes han til 1. Deputeret til samme Forsamling, ligesom han næste Aar i Følge kongelig Udnævnelse mødte i den grundlovgivende Rigsforsamling. I Stænderne stemte han i liberal Aand og var en af de faa Godsejere,som med Varme og Kraft tog Ordet for Hartkornets Egalisation.

Døde paa Birkelse 22. Dec. 1849 (af Vattersot) og efterlod Enken Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt-Laurvigen (f. paa Taarnholm n. Avg. 1810, d. paa Birkelse 24. Sept. 1865), Datter af Vilh. Carl Ferd. Greve A.-L.; med hende var han bleven gift 12. April 1833, og hun ægtede siden (1859) Kammerherre Erik Vilh. Rob. Skeel

(Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup).

- til Stamhuset Birkelse (1833), - 1823 (25 Marts) Seklt, á la suite i Livgarden t. F., 1828 (30 Marts) i Nr., 1832 (3 Juni) Premlt., 1833 á la suite, 1838 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster, 1839 kar. Kaptajn, 1841 (10 Juni) Kammerherre, 1842 á la suite, 1841 Suppleant til Stænderforsamlingen i Viborg, mødte 1846, 1. Dep. 1847, Medlem af den grundlovgivende Rigsdag. [1]

Navn:

kaldes i adelsårbogen Jørgen Erik Frederik Skeel, men skrives i kb. 1834-1855, Åby, Kær, Ålborg, opslag 237, nr. 16; Jørgen Erik Frederik de Skeel

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:123- 192 a.

[S56] Plantagenet Cousins, Ian Fettes and Leo van de Pas, (Fettes and Pas), s. 51.

[S65] Kirkebøger, A.O., 1834-1855, Åby, Kær, Ålborg, opslag 237, nr. 16.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9932&tree=2

Skeel, J°rgen Erik Frederik


J°rgen Erik Frederik Skeel, 1802-49, Godsejer, f°dtes 20. Maj 1802 paa Brobygaard paa Fyn, hvor Faderen, Kammerherre, Major Sophus Peter Frederik boede, indtil han 1815 arvede Stamhuset Birkelse; Moderen var Amalie Hedevig f. Komtesse Trampe. 1825 udnµvntes han til Sekondlieutenant a la suite i Fodgarden, blev 1826 Kammerjunker og 1832 Premierlieutenant, men lod sig nµste Aar sµtte uden for Nummer for selv at overtage Bestyrelsen af sine Ejendomme, som Faderen ved sin D°d havde efterladt i daarlig Stand, men som hans Moder ved Dygtighed og god Xkonomi atter til Dels havde bragt paa Fode; dette lykkedes fuldstµndig for S., der, om end ikke uddannet som Landmand, med en god naturligForstand forbandt et medf°dt praktisk Blik. Han blev en dygtig Landmand, sµrlig paa Kvµg avlens Omraade, og en human og fremsynet Godsejer, der paa bedste Maade s°rgede for sine B°nders Vel; saaledes vare hans Godser nogle af de f°rste i Landet, hvorpaa Hoveriet blev afl°st, ligesom han 1847 fik Bevilling til at sµlge sit B°ndergods til Arvefµste.


Skeel, der fra 1838 var Patron for Roskilde Kloster og 1839 havde faaet Kapitajns Karakter, udnµvntes 1841 til Kammerherre og valgtes s. A. af Sµdegaardsejerne i Aalborg og Viborg Stifter til i. Suppleant til Stµnderforsamlingen i Viborg, hvor han gav M°de 1846; 1847 valgtes han til i. Deputeret til samme Forsamling, ligesom han nµste Aar i F°lge kongelig Udnµvnelse m°dte i den grundlovgivende Rigsforsamling. I Stµnderne stemte han i liberal Aand og var en af de faa Godsejere, som med Varme og Kraft tog Ordet for Hartkornets Egalisation. Skeel d°de paa Birkelse 22. Dec. 1849. Han efterlod Enken Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt - Laurwigen (f. paa Taarnholm 1810, d°d paa Birkelse 24. Sept. 1865), Datter af Vilh. Carl Ferd. Greve Ahlefeldt - Laurwigen.; med hende var han bleven gift 12. April 1833, og hun µgtede siden (1859) Kammerherre Erik Vilh. Rob. Skeel.

Notater:

{geni:about_me} Catharina Elisabeth (Betzy) Skeel[1]

1803 - 1864

Fødsel 04 nov. 1803 Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.)

Køn Kvinde

Reference nr. 45

Død 8 dec. 1864 Ølstedgaard (Sallinge H.), Danmark [2]

Begravet 15 dec. 1864 Sønder Broby Kirke (Sallinge H., Svendborg) [2]

Tilknytning Ludvig Ditlev Schaffalitzky de Muckadell Skeel (relateret: Fadder for)

Person-ID I9070 Skeel-Holbek-Santasilia-de-Muckadell

Sidst ændret 25 sep. 2010

Far Sophus Peter Frederik Skeel, f. 22 jul. 1776, Pinneberg, Schleswig-Holstein, Germany , d. 22 nov. 1826, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Mor Amalie Hedevig Trampe, f. 02 aug. 1776, Krabbesholm (Resen, Hindborg H., Viborg) , d. 13 aug. 1840, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Familie Ludvig Detlev Schaffalitzky de Muckadell, f. 19 jan. 1804, Arreskov Slot (Sallinge H.) , d. 30 sep. 1864, København (Copenhagen)

Gift 04 nov. 1830 Aaby Kirke (Aaby - Kær H.) [3]

Børn

> 1. Hedevig Charlotte Amalie Schaffalitzky de Muckadell, f. 13 sep. 1831, Ølstedgaard (Sallinge H.), Danmark , d. 18 sep. 1909, København (Copenhagen)

2. Charlotte Caroline Schaffalitzky de Muckadell, f. 11 dec. 1832, d. 24 aug. 1885

> 3. Erikka Josephine Eleonora Schaffalitzky de Muckadell, f. 05 okt. 1835, d. 03 mar. 1926

> 4. Sophus Erik Skeel Schaffalitzky de Muckadell, f. 10 sep. 1836, Ølstedgaard (Sallinge H.), Danmark , d. 10 jun. 1892, Møgelkjær Gods (Bjerre H., Vejle)

5. Jens Bernhard Maximillian Schaffalitzky de Muckadell, f. 20 dec. 1838, d. 20 jun. 1840

6. Betzy Adelaide Schaffalitzky de Muckadell, f. 13 jul. 1840, Ølstedgaard (Sallinge H.), Danmark , d. 31 okt. 1867, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

> 7. Ludvig Bernhard Maximillian Schaffalitzky de Muckadell, f. 10 maj 1843, Ølstedgaard (Sallinge H.), Danmark , d. 13 mar. 1922

Sidst ændret 11 nov. 2008

Fødsel - 04 nov. 1803 - Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.)

Gift - 04 nov. 1830 - Aaby Kirke (Aaby - Kær H.)

Død - 8 dec. 1864 - Ølstedgaard (Sallinge H.), Danmark

Begravet - 15 dec. 1864 - Sønder Broby Kirke (Sallinge H., Svendborg)



Billeder

Coat of arms - Skeel

Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring.

Historier

Slægten Skeel - Scheel

Notater

kirkebogen starter ikke før 1814.

Navn:

kaldes i adelsårbogen Elisabeth (Betzy) Cathrine Skeel, skrives ved sit bryllup i kb. (1814-1834, Åby, Kær, Ålborg, DK., opslag 123, nr. 10) fróken Catrine Elisabeth de Skeel og ved sin begravelse ( i kb. 1849-1867, Sønderbroby, Sallinge, Svendborg, opslag 174, nr. 7) Catharina Elisabeth Skeel.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:123- 193 b.

[S65] Kirkebøger, A.O., 1849-1867, Sønderbroby, Sallinge, Svendborg, opslag 174, nr. 7.

[S65] Kirkebøger, A.O., 1814-1834, Åby, Kær, Ålborg, DK., opslag 123, nr. 10.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9070&tree=2

KJM 25.11.2010

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p562.htm#i5618 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564619 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #714]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p562.htm#i5619 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564620 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#560C Johann the Younger #715]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p562.htm#i5620 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564621 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#560C Johann the Younger #716]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5621 The Peerage]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#560C Johann the Younger #717]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5622 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564623 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #718]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5623 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564624 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #719]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564625 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #720]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5624 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564626 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #721]
*[http://skeel.info/getperson.php?personID=I2185&tree=ks Skeel]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564627 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #722]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5625 The Peerage]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #723]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p563.htm#i5626 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1564629 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg15.htm#582 Johann the Younger #724]

Familie/Ektefelle/partner: Christian Andreas Vind. Christian (sønn av Ove Johan Vind og Regitze Sophie Sehested, 7) ble født 12 Okt 1794; døde 17 Sep 1869. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Vilhelm giftet seg med Abrahamine Christiane Budde 1 Feb 1841, Frelsers kirke Christianshavn. Abrahamine ble født 16 Mai 1798; døde 28 Nov 1852, København, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ludvig Carsten Carsten Hauch. Ludvig (sønn av Johan Christian Hauch og Pauline Christiane Rye) ble født 25 Feb 1801 , Kolding; døde 4 Des 1854, Kbh. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ludvig Carsten Carsten Hauch. Ludvig (sønn av Johan Christian Hauch og Pauline Christiane Rye) ble født 25 Feb 1801 , Kolding; døde 4 Des 1854, Kbh. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Marie giftet seg med Christian Schmiegelow 27 Jul 1850, København. Christian ble født 19 Des 1824; døde cirka 1907. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Charlotte giftet seg med Hans Ferdinand Gjørling 22 Mai 1838. Hans ble født 8 Des 1803 , Frederiksborg; døde 17 Feb 1852, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Regitze giftet seg med Niels Frederik Schlegel 12 Mai 1853. Niels ble født 9 Okt 1824 , København, Danmark; døde 3 Mar 1891, København, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Dorothea Jensen. Dorothea ble født 27 Okt 1830 , K°benhavn, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Gehejmekonferensraad, Cand. Jur., Godsejer

{geni:about_me} Foto: Hansen & Weller
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Erik Skeel
Erik Vilhelm Robert Skeel (22. februar 1818 i Rørby Præstegård nær Kalundborg X 6. november 1884) var en dansk indenrigsminister og godsejer.

Erik Skeel fødtes 22. februar 1818 i Rørby Præstegård ved Kalundborg, i sin morfaders, sognepræst Robert Buddes, hjem, til hvilket hans moder, Abrahamine Christiane f. Budde., var tyet hen, efter at hans fader, underretsprokurator Jørgen Erik Skeel, før drengens fødsel var afgået ved døden. I Rørby Præstegård var da hans barndomshjem, og endnu i hans ministertid mindedes ældre folk på Kalundborgegnen den raske, viltre dreng, den selvskrevne anfører i allelandsbydrengenes spilopper.

Da den tid kom, hvor skoleuddannelsen stillede større krav, blev Skeel optaget i huset hos Frederik Rubeck Henrik von Bülow, den senere sejrherre ved Fredericia; 1835 blev han student og 1841 juridisk kandidat. 4 dage efter at han havde bestået eksamen, indgik han ægteskab (1. november 1841) med Cathrine Sophie Nehammer (f. 6. juli 1816), datter af farver Nehammer i Holbæk, et parti, der ikke havde hans families bifald, men fra hvilket det mindst af alt lå i hans karakter at lade sig afholde ved den art modstand. Samme år havde hans moder indgået nyt ægteskab, med sin første mands brodersøn, kammerherre Vilhelm Samuel Skeel. En tid var Skeel nu volontær på Sjællands Stiftamts kontor, men allerede 1844 omplantede han sig til jysk grund. Ved hjælp af et lån på 50.000 Rdl. Fra Det skeelske Fideikommis købte han hovedgården Dronninglund i Vendsyssel. Med iver kastede han sig nu over gårdens drift og godsets forbedring, og en dygtig hjælper som landmand, handelsmand og selskabsmand havde han i sin nærboende slægtning Jørgen Erik Frederik Skeel til Birkelse. I begyndelsen var midlerne dog knappe, og det var egentlig først, efter at Skeeli sit andet ægteskab havde fået en betydelig formue, ;at han fuldt ud hævede Dronninglund til en mønstergård.

Skønt født på Sjælland blev Skeel en type på en jysk godsejer af de bedste. Hans lidt firskårne, velvoksne skikkelse med den korte hals, det regelmæssige, friske ansigt og det spidse hageskæg førte tanken hen på en af hans gamle aner. Han havde dernæst i sit væsen og i sin gerning det støtte, sindige, tilsyneladende flegmatiske, bag hvilket der dog lå en agtpågivende ånd og en vågen tanke. Og han havde en fasthed og sejhed i karakteren, der kunde udarte til stædighed, og en jævnhed og frihed for forfængelighed i det små, der kom ham til gode både som godsejer og politiker. Men som særegent for Skeel bør det ikke glemmes at nævne en hjertensgodhed, der strakte sig både til mennesker og dyr. Hans godsbeboere hang ved ham, og X en sælsom grille for en fremskreden jysk landmand X han var en modstander af kraftfodringen, fordi den efter hans mening indeholdt et misbrug af dyrene.

Halvtredserne bragte en tung tid for Skeel i hans familieliv, og i 1858 skiltes han fra sin hustru. Året efter ægtede han sin foran omtalte ældre ungdomsven J.E.F. Skeels enke, Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt-Laurvigen (f. 11. august 1810), der allerede 6 år senere (24. september 1865) afgik ved døden.

På dette tidspunkt var det, at Skeel trådte ind i det politiske liv. Han, som allerede havde beklædt de stedlige tillidshverv, der følger med hartkorn og popularitet, lod sig i 1859 vælge ind i Landstinget og beholdt sæde her indtil sin død; i 1864-66 var han tillige medlem af Rigsrådet. Skeel holdt sig noget tilbage som Landstingsmand; han hørte til de lidet talende og lidet foretagsomme, men hans praktiske blik og faste karakter gav ham anseelse, og hanblev både viceformand i tinget og medlem af Rigsretten. Også var han medlem af den i 1866 nedsatte kommission angående forsvarsvæsenet, og antallet på hans tillidsposter ude i befolkningen steg. Særlig kan nævnes, at han var præsident for den 13. danske landmandsforsamling (1875), og at han indtog betroede poster i Det kongelige Landhusholdningsselskabs og Landbygningernes almindelige Brandforsikrings bestyrelser. Patron for Roskilde Adelige Jomfruklosterblev han først 1880.

I ministeriet Estrup optoges Skeel som kabinettets første indenrigsminister (11. juni 1875). Mange antog, at Skeel, om han end havde karakter og erfaring nok, ville stå for meget tilbage i de formelle evner, i veltalenhed og behændighed og, hvad der ellers hører til for en minister for at begå sig under urolige rigsdagsforhold. Helt sikker var man heller ikke på, at den 57-årige godsejer ville til fulde kunne sætte sig ind i den store del af de talrige indenrigsministerielle forretninger, der hidtil lå ham fjernt. Frygten var ugrundet. Som landstingets formand efter hans død udtalte om ham: "i den nye vigtige og ansvarsfulde Stilling voxede han kendelig for vore som for alle Andres Øjne." Skeel Tog fat med stor energi både under forhandlingerne i rigsdagens sale, i udvalgsværelserne, i ministerialbygningen og sikkert også i sit hjemlige arbejdsværelse, og meningsfæller og modstandere måtte erkende, at han gjorde fyldest i sin plads. Helt ringe blev udbyttet heller ikke trods de ugunstige politiske forhold: i hans tid fremkom Husmandskreditforeningsloven, Sparekasseloven, Vandløbsloven og Varemærkeloven; de sjællandske jernbaner erhvervedes for staten; Københavns Havnebane anlagdes; Limfjordsbroen blev bygget, og jernbaner anlagdes, særlig i Jylland. I den store strid om forbuddet mod udførsel af kvæg fra Sjælland og imod indførsel af kvæg fra Sverige (Rigsdagssamlingerne 1881-82 og 1882-83) trådte Skeels fortrin og fejl frem med klarhed, og samtidig med at hans holdning i denne sag skabte ham mange modstandere, bidrog den til at slå fast i den almindelige bevidsthed ude og hjemme, at han var en personlighed, med hvis vilje og evner der måtte regnes. Modstandere skortede det overhovedet ikke på, ikke blot selvfølgelig i politisk henseende, men også i saglig; Børsen i København var ham ikke god, og han var i det hele mere landbrugets end handelens minister.

Den indenrigsministerielle portefølje, hvis indhold senere blev fordelt på 3 medlemmer af kabinettet, var en tung byrde for en enkelt mand, især for en sådan, der ikke var udrustet med usædvanlige åndsgaver og ikke tidlig var indlevet i forretningerne. Dette måtte både Skeel og hans nærmeste eftermænd på denne post sande. I 1884 viste det sig da, at Skeels kraft var udtømt. I maj måned blev han ramt af et apoplektisk anfald, og 29. august samme år tog hansin afsked. Han, der i 1859 var blevet kammerherre, i 1875 Kommandør af Dannebrog af 2. grad, i 1876 Kommandør af 1. grad og i 1878 havde erholdt Storkorset, blev ved sin afskedigelse udnævnt til gehejmekonferensråd. Natten til 6. november samme år, nøjagtig et halvt år efter sit første sygdomsanfald, døde han.
[redigér] Kilder

* M.P. Friis, "Skeel, Erik Vilhelm Robert", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
* Wulff, Den danske Rigsdag.
* Illustreret Tidende, XXVI, nr. 7.
* V. Skeel, Familien Skeel, s. 339 f.; Suppl. s. 95.

Efterfulgte:
Frits Tobiesen Indenrigsminister
11. juni 1875 - 29. august 1884 Efterfulgtes af:
Hilmar Finsen


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887X1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Skeel"
Kategorier: Dansk biografisk leksikon | Født i 1818 | Døde i 1884 | Jurister fra Danmark | Indenrigsministre fra Danmark | Landstingsmedlemmer i 1850'erne | Landstingsmedlemmer i 1860'erne | Landstingsmedlemmer i 1870'erne | Landstingsmedlemmer i 1880'erne | Politikere fra Højre (1881-1915) | Godsejere fra Danmark | Slægten Skeel | Storkors af Dannebrog
Personlige værktøjer

* Opret en konto eller log på

Navnerum

* Artikel
* Diskussion

Varianter

Visninger

* Vis
* Redigér
* Se historik

Handlinger

Søg
Søg
Navigation

* Forside
* Kategorier
* Fremhævet indhold
* Tilfældig artikel
* Aktuelle begivenheder

Deltagelse

* Velkommen
* Skribentforside
* Projekter
* Seneste ændringer
* Hjælp

Værktøjer

* Hvad henviser hertil
* Relaterede ændringer
* Specialsider
* Permanent link
* Citér denne artikel

Organisation

* Donation
* Kontakt Wikipedia
* Wikimedia Danmark

Udskriv/eksportér

* Lav en bog
* Download som PDF
* Udskriftsvenlig udgave

* Denne side blev senest ændret den 10. november 2010 kl. 01:16.Erik Skeel[1]

1892 - 1974



Fødsel 17 jun. 1892 København (Copenhagen)

Køn Mand

Død 10 sep. 1974 [2]

Sidst ændret 12 jan. 2010

Far Ludvig Ditlev Schaffalitzky de Muckadell Skeel, f. 08 jan. 1865, Skeelslund (Kær H., Aalborg) , d. 14 sep. 1950

Mor Caja Christiane Louise Elisabeth Boalth, f. 02 dec. 1866, København (Copenhagen) , d. 22 apr. 1953



Familie Birgitte Elisabeth Basse Fønss, f. 29 jan. 1898, Billeshave Gods (Strib-Røjleskov, Vends H.) , d. 11 aug. 1974

Gift 09 okt. 1918 Garnisons Kirke, København

Børn

1. Bente Skeel, f. 02 aug. 1919, København (Copenhagen) , d. 03 jul. 1920, Ærøskøbing Købstad

2. Berte Skeel

3. Jørgen Skeel, f. 27 maj 1923, Ebeltoft Købstad , d. 04 feb. 2008, Canada

Sidst ændret 06 feb. 2009

Fødsel - 17 jun. 1892 - København (Copenhagen)

Gift - 09 okt. 1918 - Garnisons Kirke, København

Billeder

Erik Skeel, Jytte Skeel, Mogens Christian Skeel, Christen Skeel og Preben Skeel

Coat of arms - Skeel

Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring.

Notater

1910 Student, 1918 cand.jur., s. A. Fuldmægtig ved Kolding Herred, 1919 Dommerfuldmægtig i Ærøskøbing, 1922 i Ebeltoft, 1923 (13 Jan.) Sagfører, 1927 (31 Jan.) Landsretssagfører, 1922 X42 Formand i Tilsynsraadet for Sparekassen for Ebeltoft og Omegn, 1942 Direktør for samme, Ejer af Holkegaard.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:133- 251 a.

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1997-99:433.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9190&tree=2





http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I19844

* til Dronninglund (1844) -, Student 1835, 1841 cand. jur., Volontør paa Sjællands Stiftamts Kontor, Medlem af Hjørring Amtsraad, Formand for Hjørring Amts Landboforening, 1859 (8 Febr.) Kammerherre, 1859X66 og fra 1866 Medlem af Landstinget, 1864X66 af Rigsraadets Landsting, 1869X75 Viceformand og Medlem af Rigsretten, 1866 (27 Juni) R.*, 1871 (16 Aug.) DM., 1875X84 Indenrigsminister i Ministeriet Estrup, Præsident for Landmandsforsamlingen i Viborg,1875 (1 Juli) K.2, 1876 (8 Juli) K.1, 1878 (8 April) S.K., 1880 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster, 1884 Gehejmekonferensraad.

and. jur., godsejer. Indenrigsminister i Estrups regering, medlem af Landstinget. Ejer af Dronninglund.

Skeel, Erik Vilhelm Robert, 1818-84, Minister, Godsejer, fødtes 22. Febr. 1818 i Rørby Præstegaard ved Kalundborg, i sin Morfaders, Sognepræst Robert Buddes, Hjem, til hvilket hans Moder, Abrahamine Christiane f. B., var tyet hen, efter at hans Fader, Underretsprokurator Jørgen Erik S., før Drengens Fødsel var afgaaet ved Døden. I Rørby Præstegaard var da hans Barndomshjem, og endnu i hans Ministertid mindedes ældre Folk paa Kalundborgegnen den raske, viltre Dreng, den selvskrevne Anfører i alle Landsbydrengenes Spilopper.

Da den Tid kom, hvor Skoleuddannelsen stillede større Krav, blev S. optaget i Huset hos Fr. Blilow, den senere Sejerherre ved Fredericia; 1835 blev nan Student og 1841 juridisk Kandidat. 4 Dage efter at han havde bestaaet Examen,indgik han Ægteskab (i. Nov. 1841) med Cathrine Sophie Nehammer (f. 6. Juli 1816), Datter af Farver N. i Holbæk, et Parti, der ikke havde hans Families Bifald, men fra hvilket det mindst af alt laa i hans Karakter at lade sig afholde ved den Art Modstand. S. A. havde hans Moder indgaaet nyt Ægteskab, med sin første Mands Brodersøn, ndfr. nævnte Kammerherre Vilh. Sam. S. En Tid var S. nu Volontær paa Sjællands Stiftamts Kontor, men allerede 1844 omplantedehan sig til jysk Grund. Ved Hjælp af et Laan paa 50000 Rdl. fra det Skeelske Fideikommis kjøbte han Hovedgaarden Dronninglund i Vendsyssel. Med Iver kastede han sig nu over Gaardens Drift og Godsets Forbedring, og en dygtig Hjælper som Landmand, Handelsmand og Selskabsmand havde han i sin nærboende Slægtning Jørgen Erik Fred. Skeel til Birkelse (s. ndfr.). I Begyndelsen vare Midlerne dog knappe, og det var egentlig først, efter at S. i sit andet Ægteskab havde faaet en betydelig Formue, ;at han fuldt ud hævede Dronninglund til en Mønstergaard. Skjønt født paa Sjælland blev S. en Type paa en jysk Godsejer af de bedste. Hans lidt firskaarne, velvoxne Skikkelse med den korte Hals, det regelmæssige, friske Ansigt og det spidse Hageskjæg førte Tanken hen paa en af hans gamle Aner. Han havde dernæst i sit Væsen og i sin Gjerning det støtte, sindige, tilsyneladende flegmatiske, bag hvilket der dog laa en agtpaagivende Aand og en vaagen Tanke. Og han havde en Fasthed og Sejhed i Karakteren, der kunde udarte til Stædighed, og en Jævnhed og Frihed for Forfængelighed i det smaa, der kom ham til gode baade som Godsejer og Politiker. Men som særegent for S. bør det ikke glemmes at nævne en Hjærtensgodhed, der strakte sig baade til Mennesker og Dyr. Hans Godsbeboere hang ved ham, og -- en sælsom Grille for en fremskreden jysk Landmand -- han var en Modstander af Kraftfodringen, fordi den efter hans Mening indeholdt et Misbrug af Dyrene.

Halvtredserne bragte en tung Tid for S. i hans Familieliv, og i 1858 skiltes han fra sin Hustru. Aaret efter ægtede han sin foran omtalte ældre Ungdomsven J. E. F. Skeels Enke, Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt-Laurwigen (f. 11. Avg. 1810), der allerede 6 Aar senere (24. Sept. 1865) afgik ved Døden. Paa dette Tidspunkt var det, at S. traadte ind i det politiske Liv. Han, som allerede havde beklædt de stedlige Tillidshverv, der følge med Hartkorn ogPopularitet, lod sig i 1859 vælge ind i Landstinget og beholdt Sæde her indtil sin Død; i 1864-66 var han tillige Medlem af Rigsraadets Landsting. S. holdt sig noget tilbage som Landstingsmand; han hørte til de lidet talende og lidet foretagsomme, men hans praktiske Blik og faste Karakter gave ham Anseelse, og han blev baade Viceformand i Tinget og Medlem af Rigsretten. Ogsaa var han Medlem af den i 1866 nedsatte Kommission angaaende Forsvarsvæsenet, og Antallet paa hans Tillidsposter ude i Befolkningen steg. Særlig kan nævnes, at han var Præsident for den 13. danske Landmandsforsamling (1875), og at han indtog betroede Poster i det kongl. Landhusholdningsselskabs og Landbygningernes almindelige Brandforsikrings Bestyrelser. Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster blev han først 1880.

I Ministeriet Estrup optoges S. som Kabinettets første Indenrigsminister (n. Juni 1875). Mange antoge, at S., om han end havde Karakter og Erfaring nok, vilde staa for meget tilbage i de formelle Evner, i Veltalenhed og Behændighed og, hvad der ellers hører til for en Minister for at begaa sig under urolige forhold. Helt sikker var man heller ikke paa, at den 5yaarige Godsejer vilde til fulde kunne sætte sig ind i den store Del af de talrige indenrigsministerielle Forretninger, der hidtil laa ham fjærnt. Frygten var ugrundet. Sorn Landstingets Formand efter hans Død udtalte om ham: XI den nye vigtige og ansvarsfulde Stilling voxede han kjendelig for vore som for alle andres Øjne.XS. tog fat med stor Energi baade under Forhandlingerne i Rigsdagens Sale, i Udvalgsværelserne, i Ministerialbygningen og sikkert ogsaa i sit hjemlige Arbejdsværelse, og Meningsfæller og Modstandere maatte erkjende, at han gjorde Fyldest i sin Plads. Helt ringe blev Udbyttet heller ikke trods de ugunstige politiske Forhold: i hans Tid fremkom Husmandskreditforeningsloven, Sparekasseloven, Vand-løbsloven og Varemærkeloven-, de sjællandske Jærnbaner erhvervedes for Staten; Kjøbenhavns Havnebane anlagdes; Limfjordsbroen blev bygget, og Jærnbaner anlagdes, særlig i Jylland. I den store Strid om Forbudet mod Udførsel af Kvæg fra Sjælland og imod Indførsel af Kvæg fra Sverige (Rigsdagssamlingerne 1881-82 og 1882-83) traadte S.s Fortrin og Fejl frem med Klarhed, og samtidig med at hans Holdning i denne Sag skabte ham mange Modstandere, bidrog den til at slaa fast i den almindelige Bevidsthed ude og hjemme, at han var en Personlighed, med hvis Vilje og Evner der maatte regnes.

Modstandere skortede det overhovedet ikke S. paa, ikke blot selvfølgelig i politisk Henseende, men ogsaa i saglig; Børsen i Kjøbenhavn var ham ikke god, og han var i det hele mere Landbrugets end Handelens Minister. Den indenrigsministerielle Portefeuille, hvis Indhold senere er fordelt paa 3 Medlemmer af Kabinettet, var en tung Byrde for en. enkelt Mand, især for en saadan, der ikke var udrustet med usædvanlige Aandsgaver og ikke tidlig var indlevet i Forretningerne. Dette maatte baade S. og hans nærmeste Eftermænd paa denne Post sande. I 1884 viste det sig da, at S.s Kraft var udtømt. I Maj Maaned blev han ramt af et apoplektisk Anfald, og 29. Avg. s. A. tog han sin Afsked. Han,der i 1859 var bleven Kammerherre, i 1875 Kommandør af Danebrog af 2. Grad, i 1876 Kommandør af i. Grad og i 1878 havde erholdt Storkorset, blev ved sin Afskedigelse udnævnt til Gehejmekonferensraad. Natten til 6. Nov. s. A., nøjagtig et halvt Aar efter sit første Sygdomsanfald,, døde han.
--------------------
Erik Wilhelm Robert Skeel[1]

1818 - 1884

Fødsel 22 feb. 1818 Rørby Præstegaard

Køn Mand

Død 05 nov. 1884 København (Copenhagen)

Tilknytning Valdemar Bruun (relateret: Fadder for)

Sidst ændret 12 jan. 2010

Far Jørgen Erik Skeel, f. 10 nov. 1793, København (Copenhagen) , d. 29 jul. 1817, Rørby (Ars H., Holbæk)

Mor Abrahamine Christiane Budde, f. 16 maj 1798, Nidløse , d. 28 nov. 1852, København (Copenhagen)

Familie 1 Cathrine Sophie Nehammer, f. 06 jul. 1816, Holbæk Købstad , d. 05 feb. 1898, Frederiksberg, København

Gift 01 nov. 1841 Skt. Nicolaj Kirke, Holbæk (Merløse H.)

Skilt 1857

Børn

> 1. Erikka Roberta Christine (Sophie) Wilhelmine Skeel, f. 16 maj 1843, Frederiksberg, København , d. 25 maj 1908, København (Copenhagen)

> 2. Frederikke (Fritze) Christiane Skeel, f. 01 maj 1845, København (Copenhagen) , d. 11 apr. 1883, Ajaccio, France

3. Adelaide Caroline Charlotte Skeel, f. 09 apr. 1849, Dronninglund Slot (Hundslund Kloster) , d. 28 apr. 1912, København (Copenhagen)

Sidst ændret 12 jan. 2010

Familie 2 Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen, f. 11 aug. 1810, Nyborg Købstad , d. 24 sep. 1865, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Gift 02 dec. 1859 Dronninglund Slot (Hundslund Kloster)

Sidst ændret 12 jan. 2010

Fødsel - 22 feb. 1818 - Rørby Præstegaard

Gift - 01 nov. 1841 - Skt. Nicolaj Kirke, Holbæk (Merløse H.)

Gift - 02 dec. 1859 - Dronninglund Slot (Hundslund Kloster)

Død - 05 nov. 1884 - København (Copenhagen)



Billeder

Erik Skeel

indenrigsminister

Erik Wilhelm Robert Skeel

Coat of arms - Skeel

Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring.

Dokumenter

Valdemar Bruuns dåb

Kirkebogen, 1852-1891, Åby, Kær, Ålborg, opslag 51, nr. 25

Forældre:

Premairleut: (Premierløjtnant) ved 11te Bataillon i Aalborg, R: af D: (Ridder af

Dannebrog) Waldemar Eusebius Bruun og Hustrue Hedevig Claudine Kirstine

Bruun, født Skeel - 28 Aar.

Faddere:

Fru Erikke Elonore Josefine Skeel paa Skeelslund, Frøken Claudine Caroline

Elisabeth Skeel på Birkelse, Kmherr (kammerherre) Erik Skeel til

Dronninglund, Stamhuus besidder Sophus F.E.O. Skeel til Birkelse og Jørgen

Erik Frederik Skeel på Birkelse

Notater

til Dronninglund (1844) -, Student 1835, 1841 cand. jur., Volontør paa Sjællands Stiftamts Kontor, Medlem af Hjørring Amtsraad, Formand for Hjørring Amts Landboforening, 1859 (8 Febr.) Kammerherre, 1859X66 og fra 1866 Medlem af Landstinget, 1864X66 af Rigsraadets Landsting, 1869X75 Viceformand og Medlem af Rigsretten, 1866 (27 Juni) R.*, 1871 (16 Aug.) DM., 1875X84 Indenrigsminister i Ministeriet Estrup, Præsident for Landmandsforsamlingen i Viborg, 1875 (1 Juli) K.2, 1876 (8 Juli) K.1, 1878 (8 April) S.K., 1880 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster, 1884 Gehejmekonferensraad.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:126- 211 a.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I8859&tree=2

Cand. jur., godsejer. Indenrigsminister i Estrups regering, medlem af Landstinget. Ejer af Dronninglund.


Skeel, Erik Vilhelm Robert, 1818-84, Minister, Godsejer, f°dtes 22. Febr. 1818 i R°rby Prµstegaard ved Kalundborg, i sin Morfaders, Sogneprµst Robert Buddes, Hjem, til hvilket hans Moder, Abrahamine Christiane f. B., var tyet hen, efter at hans Fader, Underretsprokurator J°rgen Erik S., f°r Drengens F°dsel var afgaaet ved D°den. I R°rby Prµstegaard var da hans Barndomshjem, og endnu i hans Ministertid mindedes µldre Folk paa Kalundborgegnen den raske, viltre Dreng, den selvskrevne Anf°rer i alle Landsbydrengenes Spilopper.


Da den Tid kom, hvor Skoleuddannelsen stillede st°rre Krav, blev S. optaget i Huset hos Fr. Blilow, den senere Sejerherre ved Fredericia; 1835 blev nan Student og 1841 juridisk Kandidat. 4 Dage efter at han havde bestaaet Examen,indgik han Xgteskab (i. Nov. 1841) med Cathrine Sophie Nehammer (f. 6. Juli 1816), Datter af Farver N. i Holbµk, et Parti, der ikke havde hans Families Bifald, men fra hvilket det mindst af alt laa i hans Karakter at lade sig afholde ved den Art Modstand. S. A. havde hans Moder indgaaet nyt Xgteskab, med sin f°rste Mands Broders°n, ndfr. nµvnte Kammerherre Vilh. Sam. S. En Tid var S. nu Volontµr paa Sjµllands Stiftamts Kontor, men allerede 1844 omplantedehan sig til jysk Grund. Ved Hjµlp af et Laan paa 50000 Rdl. fra det Skeelske Fideikommis kj°bte han Hovedgaarden Dronninglund i Vendsyssel. Med Iver kastede han sig nu over Gaardens Drift og Godsets Forbedring, og en dygtig Hjµlper som Landmand, Handelsmand og Selskabsmand havde han i sin nµrboende Slµgtning J°rgen Erik Fred. Skeel til Birkelse (s. ndfr.). I Begyndelsen vare Midlerne dog knappe, og det var egentlig f°rst, efter at S. i sit andet Xgteskab havde faaet en betydelig Formue, ;at han fuldt ud hµvede Dronninglund til en M°nstergaard. Skj°nt f°dt paa Sjµlland blev S. en Type paa en jysk Godsejer af de bedste. Hans lidt firskaarne, velvoxne Skikkelse med den korte Hals, det regelmµssige, friske Ansigt og det spidse Hageskjµg f°rte Tanken hen paa en af hans gamle Aner. Han havde dernµst i sit Vµsen og i sin Gjerning det st°tte, sindige, tilsyneladende flegmatiske, bag hvilket der dog laa en agtpaagivende Aand og en vaagen Tanke. Og han havde en Fasthed og Sejhed i Karakteren, der kunde udarte til Stµdighed, og en Jµvnhed og Frihed for Forfµngelighed i det smaa, der kom ham til gode baade som Godsejer og Politiker. Men som sµregent for S. b°r det ikke glemmes at nµvne en Hjµrtensgodhed, der strakte sig baade til Mennesker og Dyr. Hans Godsbeboere hang ved ham, og -- en sµlsom Grille for en fremskreden jysk Landmand -- han var en Modstander af Kraftfodringen, fordi den efter hans Mening indeholdt et Misbrug af Dyrene.


Halvtredserne bragte en tung Tid for S. i hans Familieliv, og i 1858 skiltes han fra sin Hustru. Aaret efter µgtede han sin foran omtalte µldre Ungdomsven J. E. F. Skeels Enke, Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt-Laurwigen (f. 11. Avg. 1810), der allerede 6 Aar senere (24. Sept. 1865) afgik ved D°den. Paa dette Tidspunkt var det, at S. traadte ind i det politiske Liv. Han, som allerede havde beklµdt de stedlige Tillidshverv, der f°lge med Hartkorn ogPopularitet, lod sig i 1859 vµlge ind i Landstinget og beholdt Sµde her indtil sin D°d; i 1864-66 var han tillige Medlem af Rigsraadets Landsting. S. holdt sig noget tilbage som Landstingsmand; han h°rte til de lidet talende og lidet foretagsomme, men hans praktiske Blik og faste Karakter gave ham Anseelse, og han blev baade Viceformand i Tinget og Medlem af Rigsretten. Ogsaa var han Medlem af den i 1866 nedsatte Kommission angaaende Forsvarsvµsenet, og Antallet paa hans Tillidsposter ude i Befolkningen steg. Sµrlig kan nµvnes, at han var Prµsident for den 13. danske Landmandsforsamling (1875), og at han indtog betroede Poster i det kongl. Landhusholdningsselskabs og Landbygningernes almindelige Brandforsikrings Bestyrelser. Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster blev han f°rst 1880.


I Ministeriet Estrup optoges S. som Kabinettets f°rste Indenrigsminister (n. Juni 1875). Mange antoge, at S., om han end havde Karakter og Erfaring nok, vilde staa for meget tilbage i de formelle Evner, i Veltalenhed og Behµndighed og, hvad der ellers h°rer til for en Minister for at begaa sig under urolige forhold. Helt sikker var man heller ikke paa, at den 5yaarige Godsejer vilde til fulde kunne sµtte sig ind i den store Del af de talrige indenrigsministerielle Forretninger, der hidtil laa ham fjµrnt. Frygten var ugrundet. Sorn Landstingets Formand efter hans D°d udtalte om ham: ½I den nye vigtige og ansvarsfulde Stilling voxede han kjendelig for vore som for alle andres Xjne.XS. tog fat med stor Energi baade under Forhandlingerne i Rigsdagens Sale, i Udvalgsvµrelserne, i Ministerialbygningen og sikkert ogsaa i sit hjemlige Arbejdsvµrelse, og Meningsfµller og Modstandere maatte erkjende, at han gjorde Fyldest i sin Plads. Helt ringe blev Udbyttet heller ikke trods de ugunstige politiske Forhold: i hans Tid fremkom Husmandskreditforeningsloven, Sparekasseloven, Vand-l°bsloven og Varemµrkeloven-, de sjµllandske Jµrnbaner erhvervedes for Staten; Kj°benhavns Havnebane anlagdes; Limfjordsbroen blev bygget, og Jµrnbaner anlagdes, sµrlig i Jylland. I den store Strid om Forbudet mod Udf°rsel af Kvµg fra Sjµlland og imod Indf°rsel af Kvµg fra Sverige (Rigsdagssamlingerne 1881-82 og 1882-83) traadte S.s Fortrin og Fejl frem med Klarhed, og samtidig med at hans Holdning i denne Sag skabte ham mange Modstandere, bidrog den til at slaa fast i den almindelige Bevidsthed ude og hjemme, at han var en Personlighed, med hvis Vilje og Evner der maatte regnes.


Modstandere skortede det overhovedet ikke S. paa, ikke blot selvf°lgelig i politisk Henseende, men ogsaa i saglig; B°rsen i Kj°benhavn var ham ikke god, og han var i det hele mere Landbrugets end Handelens Minister. Den indenrigsministerielle Portefeuille, hvis Indhold senere er fordelt paa 3 Medlemmer af Kabinettet, var en tung Byrde for en. enkelt Mand, isµr for en saadan, der ikke var udrustet med usµdvanlige Aandsgaver og ikke tidlig var indlevet i Forretningerne. Dette maatte baade S. og hans nµrmeste Eftermµnd paa denne Post sande. I 1884 viste det sig da, at S.s Kraft var udt°mt. I Maj Maaned blev han ramt af et apoplektisk Anfald, og 29. Avg. s. A. tog han sin Afsked. Han,der i 1859 var bleven Kammerherre, i 1875 Kommand°r af Danebrog af 2. Grad, i 1876 Kommand°r af i. Grad og i 1878 havde erholdt Storkorset, blev ved sin Afskedigelse udnµvnt til Gehejmekonferensraad. Natten til 6. Nov. s. A., n°jagtig et halvt Aar efter sit f°rste Sygdomsanfald,, d°de han.