Erik Andersson Brose

Erik Andersson Brose

Mann Ca 1652 - Ca 1709  (57 år)

Generasjoner:      Standard    |    Kompakt    |    Vertikalt    |    Bare Tekst    |    Generasjon Format    |    Tabeller    |    PDF

Generasjon: 1

  1. 1.  Erik Andersson BroseErik Andersson Brose ble født cirka 1652; døde cirka 1709, Eikeland.

    Notater:

    Gardbruker paX Eikeland i FinnaXs. G1 med Catherine Larsdtr FaXberg G2 med
    Utilia Frauenknecht B IV, s. 202: '5 Erik Andersson Brose, son til
    presten i Fjelberg, Ander s Jensson Brose, var 49 aXr gl. i 1701.
    Velstandsmann og sjø lveigar. G.m. 1. Cathrine Larsdtr. Faaberg, d. 1689.
    Born : a. Anders, gjestgjevar i Mosterhamn, vestre (nr. 4). b. A nna.
    Anders vart oppattgift med 2. Utillia Fraunknegt. Barn lause. Erik arva
    Eikeland etter faren, som hadde garden som pant . Erik var eigar til han
    døydde. Saman med brørne sine aXtt e han OrninggaXrd paX Stord, som dei
    bytte med Trones, med fr u Sidsel Juel. Dei selde Trones same aXret. Erik
    aXtte og 3 s pann smør i Myklebust. Erik maX ha vore noko kranglevoren av
    seg. I 1704 maXtte ha n bøta 8 rdl. fordi han hadde tillagt Hans klokkar
    noko so m ikkje var sant. Same aXret var han i sak med presten, Han s
    Rafnsberg for skjellsord, og so stemnde han klokkaren o g Svein Espeland
    fordi dei hadde vitna falsk i saka mot pre sten. I 1708 stemnde han Ola
    GrønaXsvaXgen for noko ved. I 16 77, straks Erik var komen til Eikeland,
    stemnde han Mikke l Eikeland fordi han ikkje ville fraXvika bruket i
    Eikeland , som Mikkel hadde sagt opp paX vilkaXr at han fekk bygslepen gane
    att. Ei Malene Eikeland vitna dottera sine ord, som h o hadde høyrt daX ho
    rodde paX byvegen med Mikkel og kona ti l Erik, at Mikkel hadde sagt at
    dersom han fekk førstebygse len att, kunne Erik faX ta jorda igjen. Mikkel
    nekta aX ha sa gt opp bygselen, og sa han ville ha bruket solenge han grei
    dde skattar og landskyld. Retten meinte at jorda var ikkj e oppsagd paX
    lovleg maXte, og Mikkel vart dømd til aX sitja m ed bruket. Samstundes
    stemnde Erik Mikkel for ein stut so m Mikkel skulle fø fram for han og
    som var bortkomen jonsok tider. Mikkel meinte at stuten var framfødd naXr
    det leid ti l jonsok, og retten meinte det same. Same aXret fredlyste Er
    ik Eikelandskogen. I 1681 stemnde Erik oppsitjarane paX øvr a Grindheim,
    Skimmeland og Espeland fordi dei ikkje heldt s kiftesgarden vedlike. Dei
    lova aX halda gjerdet i stand. Det vart halda skifte etter Erik i 1709.
    Nettoeiga i buet v ar 156 rdl. 1 mrk. 9 skill., men daX var det uvisse
    utestaXan de ikkje medrekna. Dette skulle ekkja krevja inn og ha ti l
    gravferdsvederlag. Buet aXtte heile Eikelandsgarden som va rt verdsett til
    75 rdl. I Midtebne i SkaXnevik aXtte buet 1 2 mrk. smør med bygsel. Ola
    Teigland kravde 2 mrk. 18 skill . for arbeid paX kyrkja. Truleg hadde Erik
    vore kyrkjeverje . Mostrakyrkja skulle ha 2 rdl. for gravferda. Truleg
    var t han gravlagd inne i kyrkja. I buet var elles 8 kyr, 3 kal var, 1
    stut, I not, 2 børser og ymse anna. Erik var brukar paX bruk A til Mikkel
    paX Bruk B fall fraX. Ha n tok daX over heile garden. I 1703 bygsla han bort
    tredjepa rten til Omund Omundsson Ottrøyno. Resten brukte han til ha n
    døydde. Garden vart daX delt i 2 like bruk som seinare fek k b.nr. I og
    3.'