Notater:

{geni:occupation} Storkorsridder, Kammerherre, General (Kavallleriet), Godsejer, greve, general

Familie/Ektefelle/partner: Bertha von Holstein. Bertha (datter av Christian Frederik von Holstein og Bertha von Schack) ble født 28 Apr 1705 , Cathrineberg, Sengeløse, København, Danmark; døde 9 Nov 1735. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Generalmajor (Kavalleriet), Hæren

{geni:about_me} lensgreve Christian Ahlefeldt, som i 1785 ved Højesteret havde fået tilkendt arveretten til Grevskabet Laurvig (nutidens Larvik)) i Norge og dermed navnet Ahlefeldt-Laurvigen. Moderen var Elisabeth Juel.

Grev Christian , Grevskabet Langelands femte Besidder, f°dtes 17. Maj 1732 paa Tranekjµr Slot , tidnµvntes 1750, 19. August, Kaptejn reformX ved Kongens Livregiment, forflyttedes 1754, 3 1 Marts, med Majors Karakter til 2. fyenske Rytterregiment og laa fra 1758, 3. Maj, til 1761 , 1. April, i Garnison i Svendborg. 1760, 23. April, udnµvntes han til Premiermajor og 17. De cember samme Aar til karakteriseret samt 1762, 17. December, til virkelig Oberstlieutenant a f Kavalleriet. 1777, 2. Januar, forfremmedes han til Generalmajor af Kavalleriet med Ancienni tet efter Generalmajor Grev Frederik Carl Christian Ulrik Ahlefeldt, men forlod 1788,18. Janu ar, Krigstjenesten. Allerede 1757,29. April, var han bleven Kammerherre og 1769, 29. Januar , hvid Ridder.


Greven indgik 19. Januar 1759 paa Lundsgaard Xgteskab med Elisabeth Juel, eneste Datter af K ammerherre, Konferensraad Jens Juel til Lundsgaard og Jershauge og Hustru Ida Birgitte, f°d t Holsten, der f°dtes 4. Maj 1742. Med hendeblev Grev Christian Ejer af Bj°rnemose, som Svig erfaderen i Aaret 1758 med til liggende B°ndergods, hvorunder Thur°, havde erhvervet af Obers tlieutenant Erik Sehested, der 1745-56 havde opf°rt en ny Hovedbygning paa Gaarden.



Indtil 1773, da Greven tiltraadte Besiddelsen af Grevskabet Langeland, hoede han til Stadigh ed paa Bj°rnemose. Grevinden kom ved sin Faders D°d i Besiddelse af Stamhuset Lundsgaard, opr ettet if°lge Testamente af 30. Oktober 1767 af Kammerherre Jens Juel og bestaaende af de tven de Hovedgaarde Lundsgaard og Jershauge med tilliggende Jordegods, som han 1747 havde kj°bt a f Overkammerherre Ditlev Reventlow. Paa Lundsgaard opf°rte Juel 1765 en ny Hovedbygning i Ste det for det to Aar f°r afbrµndte Herresµde. If°lge Erektionspatentet skulde Stamhuset f°rst t ilfalde Jens Juels Universalarving, Grevinde Elisabeth Ahlefeldt, og efter hendes Mands D°d , ifald hun overlevede ham, vµre hendes Enkesµde. Derefter skulde det gaa over i hendes nµstµ ldste S°ns, Grev Jens Juel Ahlefeldts Besiddelse, og efter ham nedarves af hans mandlige Xt , "fra µldste til µldste, S°n efter Fader". Hvis dennes mandlige Afkom udd°r tilfalder Stamhu set S°steren Ida Birgittes mandlige Descendens if°lge f°rnµvnte Bestemmelser, hvorefter det t ilfalder Grev Jens Juel Ahlefeldts og dernµst Comtesse Ida Birgittes Descendens paa Spindesiden.



Om Grevskabet Langelands °konomiske Status i Grev Christians Tid giver en Balance fra 1789 r et interessante Oplysninger. Den samlede Formue, hvoraf Greven svarede Skat, beregnedes til 6 37,922 Rigsdaler. Revenuerne af Grevskabet og Stamhuset Ahlefeldt anstaas tilsammen til 23,42 7 Rdlr., hvilket giver en Kapital paa 585,687 Rdlr. at forrente; Lundsgaards Indtµgter bel° b sig til 3813 Rdlr., Renterne af 95,325 Rdlr.; M°llegaard vµrdsattes til 22,000 Rdlr. og Bj° rnemose til 46,000 Rdlr., - tilsammen 759,012 Rdlr. Pantegjµlden paa Grevskabet og Stamhuse t bel°b sig til 46,000 Rdlr., paa Bj°rnemose, M°llegaard og Bjerrebygaard til 70,000 Rdlr., m ed °vrige Udgifter i alt 121,090 Rdlr. Foruden de store Grundbesiddelser, der nu atter vare s amlede paa en Haand i slµgten, kom Grev Christian i Aaret 1785 i Besiddelse af Grevskabet Lau rvig i Norge, der 29. September 1671 var blevet oprettet for Kong Frederik III.s S°n med Marg rethe Pape, Ulrik Frederik Gyldenl°ve, Statholder i Norge og Fettmarskallieutenant. Det fik Navn efter den ved Udl°bet af Laugen, en af Laudets lµngste Elve, beliggende Kj°bstad Laurvig , der skyldte den i det 16. Aarhtindrede opkommende Trµlasthandel sin Oprindelse. Foruden Lau rvig h°rte under Grevskabet den egentlige Hovedgaard Brunlaug, den adelige Sµdegaard Mandvig , Gaardene Mell° og Eidsten med tilliggende Gods, store Savbrug og M°ller samt Krongodset Fri ts°, et af Norges betydeligste Jµrnvµrker. Grevskabet skulde if°lge Patentet "holdes og agte s for det f°rste i Rigerne" og benaadedes med store Privilegier. Gyldenl°ve fik Patronatsrett en til alle Kirker, Birkerettighed, Tiendefrihed af Jµrnvµrket og Savbruget.



Ved sit f°rste Testamente fra Aaret 1671 havde Gyldenl°ve bestemt Arvef°lgen for Grevskabe t til at vµre agnatisk-kognatisk, men 1692 indskrµnkede han Successionen i Kvindelinjen til s ine D°tre og deres mandlige Efterkommere. Efter hans D°d 1704 arvede S°nnen Ferdinand Anton G reve Danneskjold-Laurvigen (d. 1754) Grevskabet. Dennes tvende S°nner. Generallieutenant Fred erik Ludvig (d. 1762) og Admiral Christian Conrad Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1783), me d hvem Gyldenl°ves Mandsstamme udd°de, ejede dernµst efter hinanden Laurvig, hvorpaa den sids tnµvnte Greves Datter Baronesse Anna Sophie BXlow meldte sig som Arving. Desuden optraadte som Prµtendenter Hertug FrederikChristian af Slesvig-Holsten-Augustenborg, Datters°n af Gylden l°ves µldste Datter, Grev Christian Ahlefeldt, hans anden Datters S°nnes°n, og Georg Carl Gre ve Leiningen, hans tredje Datters S°n, der dog kun forlangte sin eventuelle Arveret godkjendt . Sagen indankedes derefter for H°jesteret. Medens to af Assessorerne, Kofoed-Ancher og Class en, i deres Votum erklµrede Hertugen for den nµrmest berettigede til Grevskabet, tilkjendte d en endelige Dom af 9. Juni 1785 Grev Christian Ahlefeldt Besiddelsen af Grevskabet. Greven a f Leiningens Descendens erklµredes for arveberettiget, medens Baronesse BXlows Krav ligesom H ertugens afvistes. Den 7. Oktober fik Greven i det for ham udstedte Patent Bevilling til at k alde og skrive sig Grev Ahlefeldt-Laurvigen og f°re Grevskabets Skjoldmµrke, den norske L°ve , sammenf°jet med det grevelig ahlefeldtske Vaaben. Han kj°bte endvidere for 62,000 Rdlr. de t til Grevskabet h°rende Allodialgods, der af H°jesteret var tilkjendt Baronesse BXlow og hen des S°ster Grevinde Holck.


Da Grev Christian tittraadte Grevskabet vare dets °konomiske Forhold yderst slette. Den sidst e Grev Danneskjold-Laurvigen var, som bekjendt, en stor Xdeland, og i Aaret 1788 hvilede en G jµld paa omtrent 300,000 Rdlr. paa Grevskabet. Den 30. Maj samme Aar fik Ahlefeldt Tilladels e til at optage et Laan af 160,000 Rdlr. paa Grevskabet til Betaling for det erhvervede Allod ialgods og til Vµrkernes fortsatte Drift, "der ellers maatte standses og 4-500 Familiers Exis tens derved °delµgges". Laurvig skildres i en samtidig Rejseberetning som en velhavende lill e By med 1900 Indbyggere og 400 Huse, smukt beliggende i en Halvkreds langs Fjordens Bredde r ved Foden og op ad en skraanende,med B°ge bevoxet Fjµldside. Den grevelige Residens besto d i en to Etagers Trµbygning, opf°rt udenfor Byen i Ly af en stejl klippevµg, med en endn u i 1790 med stive Alleer, Pyramider og kunstige Stensµtninger prydet Have i gammel hollands k Stil. Frits° Jµrnvµrk udskibede den Gang aarlig indtil 60,000 Skippund Jµrn til Danmark o g leverede navnlig et stort Antal Kanoner til S°etaten. Det var 1785 bortforpagtet for en aar lig Afgift af 24,000 Rdlr., men indbragte gjennemsnitlig 30-40,000 Rdlr. om Aaret. Grevskabet s Ejer ansatte efter indhentet kongelig Stadfµstelse Xvrighedspersonerne og l°nnede dem af Ac cisen, ejede Patronatsrettigheden til Grevskabets samtlige tolv Kirker (iberegnet Frederiksvµrns), Sigt og Sagefald, Hals- og Haandsret, Vrag- og Strandret samt Monopol paa Udf°relsen a f T°mmer.


De forviklede Pengesager og de mange Byrder, saa udstrakt Jordegods paalagde dets Besidder, e re jµvnlig Gjenstand for klage i Grev Christians Breve. "Grev Ahlefeldt til Langeland og Laur vigen", skriver han saaledes 1788, "er det ikke en Hovedrig Mand med saadanne tvende store Gr evskaber? Lutter Blµndvµrk, lutter Gj°glespil til at forblµnde unge Folk med og lokke dem Pen gene ud af Lommen. Fra Laurvigen faar jeg intet og i lange Tid endnu ikke, medmindre Gud under mig et langt Liv"


Han var en erklµret Modstander af Reformbevµgelsen paa Bondesagens Omraade og saa i dens Udvi kling Godsejernes Ruin. 1789 skriver han: "Man beklipper de grevelige Rettigheder, man rykke r frem med Beviser fra Aarhundreder tilbage, intet hjµlper, man vil ikke h°re nogen Modsigels e. Skylden tillµgges Reventlow, Colbj°rnsen og Hertugen af Augustenborg. Varer det ved, hente r Djµvelen alle Grevskaber, Baromer og Adelsmµnd; nu skulde vi alle blive B°nder". Han er for bitret over at skulde atlµgge Kongen Regnskab for de Penge, han har brugt i Udlandet. "Vi gj° re bedst i at spille Bankerot, hellere en Ende med Forskrµkkelse. Fanden plager B°nderne over alt". Til Trods for den i Grev Christians Breve til S°nnen fremherskende barske, nµsten raa T one, som dog formildes noget ved en djµrv Lystighed, var han sikkert en brav og rettµnkende M and, omend med et vel begrµnset Syn. Paa sin Vis vilde han utvivlsomt Bondens og sine Undergi vnes Vel.


I sit Testamente anbefaler han dem alle, ,"hvis Fader" han har vµret "i nµsten et halvt Aarhundrede" til sin Efterf°lgers Omsorg. "De vare trygge under min Beskyttelse", siger han, "og vente, naar min S°n lµser dette, deres Lykkeaf ham". Til slut formaner han alle sine B°rn "ti l indbyrdes Enighed og Kjµrlighed, som er Familiens Styrke".


Grev Christian d°de 9. Oktober 1791 paa Tranekjµr stot. If°lge hans sidste Vilje bare B°nderne ham til Graven. Ingen klokker maatte lyde, da hans Lig i Stilhed og Tarvelighed bisattes i den fµdrene Begravelse. Grevinde Elisabeth,der 1768, 29. Januar, blev dekoreret med Ordenen (le l'union parfaite, d°de 23. Januar 1803 paa Bj°rnemose. Hun hviler i Tved Kirkes Gravk apel. De havde fjorten B°rn, af hvilke fire S°nner og fem D°tre opnaaede den modnere Alder(Femte Afsnit I).

Christian giftet seg med Elisabeth Juel, til Stamhuset Lundsgaard & Bjørnemose 17 Mai 1759, Lundsgaard - Revninge. Elisabeth ble født 4 Mai 1742 , Lundsgaard; døde 23 Jan 1803, Bjørnemose; ble begravet 7 Feb 1803, Tranekær Kirkegård. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Godsejer, officer (generalmajor), Greve

{geni:about_me} Frederik lensgreve Ahlefeldt-Laurvig(en) (kaldet Generalen) (17. november 1760 på Bjørnemose X 18. marts 1832 på Tranekær Slot) var en dansk godsejer og officer, bror til Jens Juel Ahlefeldt-Laurvig.

Faderen var lensgreve Christian Ahlefeldt, som i 1785 ved Højesteret havde fået tilkendt arveretten til Grevskabet Laurvig (nutidens Larvik)) i Norge og dermed navnet Ahlefeldt-Laurvigen. Moderen var Elisabeth Juel.

Da faderen, Christian Ahlefeldt-Laurvigen døde i 1791 overtog Frederik Ahlefeldt-Laurvigen sammen med sin ægtefælle Charlotte Louise von Hedemann Grevskabet Langeland med Tranekær Slot på Langeland.

--------------------
Læs mere her:

http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Ahlefeldt-Laurvig

Lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig reformerede i modsætning til
sin meget konservative fader det langelandske landbrug, oprettede
et lærerseminarium, udflyttede de gamle fæstegårde og oprettede en
sukkerfabrik. Samtidigt beskæftigede han sig en del med videnskab
som f. eks. studiet af øjets sygdomme. Han restaurerede de langelandske
kirker og indkaldte fremmede håndværkere, hvis spor endnu den dag
i dag kan ses på Langeland.

Fra fødslen havde han et løjtnantspatent, og det førte til, at han
under krigen med England blev general for hele Fyn og Langeland. Med
stort held lykkedes det XGeneralenX ved hjælp af små fiskerbåde at
føre tropper gennem den engelske blokade til Lolland fra Langeland

Hans største interesse var imidlertid teatret. "Teatergal" har enkelte
benævnt ham. Som udstationeret i Slesvig ledede han teatret i Gottorp,
og som general i Odense overtog han sammen med Grev Trampe fra Løgismose
ledelsen af Odense Teater, hvor han foruden at være en habil skuespiller
og operasanger tillage var skuespilforfatter. På Tranekær Slot oprettede
han siden et teater og sin egen teatertrup. En teatertrup, som endda
på et tidspunkt kunne konkurrere med XDet kgl. TeaterX i København,
hvor hans egen fætter residerede. Tillige havde "Generalen" et mere
end et venskabeligt forhold til hoffet og kongefamilien på Amalienborg.

Generalen var yderst populær blandt de langelandske borgere og bønder,
og efter sigende bidrog han selv flittigt til befolkningens forøgelse.
Ifølge Mona havde han flere børn med Bodil.

Generalmajor Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig, kaldet
"Generalen", overtog et af de st°rste og rigeste godser i Danmark med
ialt 14 hovedgXrde og mange store avlsgXrde, 447 bondegXrde, 688 huse,
adskillige m°ller og samtlige Langelands 14 landkirker. Han afstod
grevskabet Laurvigen og oprettede bl.a. et fideikommiskapital af
salgssummen, men beholdt navnet.


"Generalen" var en vidtfavnende person og foregangsmand bl.a. inden for
sundhedsvµsenet, hvor han skaffede lµger, dyrlµger og uddannede
jordem°dre til Langeland. Han var ogsX blandt de allerf°rste herhjemme
til at indrette en forstlig drift af godsets skove. Han interesserede
sig umXdelig meget for teater og var i en Xrrµkke direkt°r for
hofteatret i Slesvig inden han flyttede tilbage til Tranekµr. Her
indrettede han teatersal i det store porthus med mansardtag ved vejen
neden for slottet, og i landsbyen opf°rtes boliger til skuespillere og
musikanter. Bygningen til slottets rideheste syd for teatret byggede
"Generalen" selv. Mellem de to bygninger lX ridebanen, og syd for
hestestalden opf°rtes et vognhus. Den neden for omtalte "sukkerfabrik" i
ladegXrden skyldes ogsX hans virke.


"Generalen" havde mange penge, men han brugte endnu flere pX sine mange
aktiviteter og det store hushold. To gange blev han erklµret umyndig pX
grund af den kolossale gµld, der hobede sig op, og tiderne med
napoleonskrig, statsbankarot og landbrugskrise var heller ikke gunstige.
Han d°de i 1832 uden direkte arvinger, men godset vedblev at vµre rammen
om slµgtens liv.

Familie/Ektefelle/partner: Bodil Hansdatter Bay. Bodil ble født cirka 1773 , Bøstrup; døde 28 Des 1847, Tullebølle. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Ida Catharine Leth 17 Apr 1816. Ida ble født 5 Jan 1798 , Ålykkegård; døde 6 Jun 1871, Ll. Grunnet. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Charlotte Louise von Hedemann 29 Jul 1785. Charlotte ble født 21 Mai 1762 , Himmelmark; døde 30 Mar 1812, K°benhavn, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ida giftet seg med Peter Seehusen cirka Apr 1795. Peter ble født cirka 1759 , Steinberghaff, Angeln; døde 22 Jul 1826, Nyb°lgXrd. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Indskrevet i Uetersen

Maria giftet seg med Henrik von Brockdorff 13 Okt 1797, Lemvig. Henrik ble født 27 Mar 1765 , Visselbjerg; døde 13 Des 1830, Aam°lle, Gudum. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dansk, politisk forfatter

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Sophie Dorothea Hedemann. Sophie ble født 16 Des 1760; døde 17 Feb 1820. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Marie giftet seg med Joachim Garlieb Schmidt cirka 1803, Rendsborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Joachim ble født 25 Mai 1752 , Nortorf; døde 29 Mar 1819, Rendsborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Erich von von Hedemann. Erich ble født 29 Jun 1773 , Himmelmark; døde 11 Feb 1839, Brolykke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} 1788 Fenrik i fynske dragonreg., 1791 kar. og 1792 virk. sekondl°jtnant, 1795 afsked

Vilhelm giftet seg med Claudine Bang 21 Okt 1806, Nyborg, Danmark. Claudine ble født 16 Des 1789 , Nyborg, Danmark; døde 3 Mar 1838, Ulstrup ved Randers; ble begravet , Vinge kirkegXrd. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Vilhelm giftet seg med Edel Dyre Brockenhus von Løwenhielm 1 Okt 1798, Veirup. Edel ble født 7 Nov 1774 , Vejrupgaard; døde 22 Mar 1804, Bjørnemose Gods; ble begravet , Tved kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Oberst, Hµren

Carl giftet seg med Ursula Catharine Bøchmann 30 Apr 1819, Rudk°bing. Ursula ble født 14 Nov 1790 , K°benhavn, Danmark; døde 9 Apr 1885, VestergXrd. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Julie Mattstedt. Julie ble født 8 Jan 1787; døde 28 Sep 1860. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christine giftet seg med Johan Georg Sitzler 13 Nov 1801. Johan ble født 10 Des 1772 , Eichtersheim; døde 18 Apr 1848, Aalborg, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Sophie giftet seg med Erich von von Hedemann 2 Okt 1801, Deutsch Nienhof. Erich ble født 29 Jun 1773 , Himmelmark; døde 11 Feb 1839, Brolykke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Slagter, husfæster

{geni:about_me} Frederik Ahlefeldt-Laurvigen fik flere uægteskabelige børn, bl.a. med sin ugifte husholderske på Tranekær Slot, Bodil Hansdatter Bay.

Sønnen Frederik blev opkaldt efter greven og søsteren Elise efter greveparrets eneste barn, komtesse Elise Ahlefeldt- Laurvig (1788-1855). Frederik Christensen Nielsens mellemnavn stammer formentlig efter Frederiks morfar Hans Christensen Bay. Efternavnet Nielsen efter plejefaderen, gårdmand og senere skolekommissær Jørgen Nielsen i Lykkeby.

Frederik Christensen Nielsen kan gennem sin tip-tipoldefar Admiral Niels Juel føre sine aner tilbage til en uægteskabelig søn af Valdemar Sejr.

Boed ved konfirmationen hos gmd. og skolecommicær Nielsen af Lykkeby.
Kom fra Lykkeby. Bor i Lykkeby ved FT 1850 Tullebølle. I nov. 1858
flytter de til Longelse sogn. Begravet d. 10/1 - 71 år - husfæster
i Spodsbjerg.

Frederik giftet seg med Karen Hansen 11 Jul 1845, Tullebølle kirke. Karen ble født cirka 1796 , Tullebølle; døde 28 Des 1873, Longelse. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Ane Kirstine Nisdatter 30 Apr 1825, Tullebølle kirke. Ane ble født cirka 1797 , Tullebølle; døde 10 Apr 1844, Tullebølle. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Kirkebogen: D. 23. maj blev konfirmeret i dåbens nåde Bodel Hansdatter
fra Tranekiær Gods uden for ægteskab avlede pigebarn, som var født
d. 27. martii, formedest døbt og kaldet Elise Carlsenog udlagt til
barnefader en forhen ved navn Christen, som var bortrejst. Faddere
vare: Ericke Friderich Nielsen, som bar det, Ingeborg Rasmusdatter,
Frederik Nielsen, murermester, Jørgen Christensen, snedker junior
og Jens Birkmose. Konfirmeret i Tullebølle 1819 - 2 x god - er født
i Rudkøbing. FT 1834 Bøstrup. Får et barn Niels med Claus Rasmussen
og 4 børn med Jens Eriksen (FT 1845 Bøstrup). Ikke fundet hendes konfirmation
i Tullebølle - derimod en Elise Christensdatter konfirmeret 1819 i
Tullebølle - plejebarn fra Rudkøbing hos Jørgen Nielsen i Lykkeby
- født d. 27/3 1805; hun har måske siden taget stedfaderens efternavn.
Vacc. 1806 af Rothe. Ved alle fødslerne kaldte hun sig Lise. Er enke
da hun bliver gift med Jens Eriksen. Begravet d. 23/11 - 64 år. Sandsynligvis
en datter af greven.

Elise giftet seg med Jens Eriksen 8 Jul 1837, Bøstrup kirke. Jens ble født 23 Okt 1811 , Bøstrup; døde 24 Des 1894, Bøstrup. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Elise giftet seg med Claus Rasmussen 30 Mar 1833, Bøstrup kirke. Claus ble født cirka 1782 , Magleby; døde 3 Feb 1837, Fæbæk, Bøstrup. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Elise giftet seg med Adolf Ludwig Wilhelm von Lützow 20 Mar 1810, Tranekµr Slot. Adolf ble født 10 Mai 1782 , Berlin; døde 6 Des 1834. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Henriette Frideriche Christiane Brandt 15 Sep 1828, I hjemmet i Svendborg. Henriette ble født 22 Jul 1805 , Tryggelev, Svendborg, Fyn, Danmark; døde 25 Jan 1834, Gudum, Ringkøbing, Jylland, Danmark; ble begravet 3 Feb 1834, Gudum Kirke, Ringkøbing, Jylland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Birgitte Margrethe Magdalene Hansen. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Maren Nielsdatter Dollerup 13 Okt 1826, Gudum Kirke, Ringkøbing. Maren ble født cirka 1797 , Rendsborg, Slesvig-Holstein; døde 9 Sep 1827, Gudum , Ringkøbing, Jylland, Danmark; ble begravet 15 Sep 1827, Gudum Kirke, Ringkøbing. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frantz giftet seg med Charlotte Helene Louise Fabricius 25 Apr 1826, Tranekær. Charlotte ble født 19 Mai 1800 , Tranekær; døde 2 Sep 1829, Holmens, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Anna Dorothea Hanson. Anna ble født 1 Sep 1794 , Frederiksnagor; døde 3 Jul 1884, Viborg, Jylland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} greve ?

Uddrag af artikel i Fyens Stiftstidende 07.08.2005


Den falske forstmand
Knudegreven blev f°dt 1789 i Altona ved Hamborg og fik navnet Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig.Hustruen boede det meste af tiden pX en herregXrd pX Fyn, sX greven muntrede sig med tjenestepiger og andet hunk°n hjemme pX Langeland. Resultatet blev en masse b°rn, hvoraf nogle i kirkeb°gerne stXr opf°rt som s°nner og d°tre af "Forstmand Christiani".- Og selv om "uµgte" b°rn dengang som regel stod bagest i kirken, nXr de skulle konfirmeres, s°rgede Knudegreven for, at hans b°rn kom til at stX forrest, beretter Preben Ahlefeldt-Laurvig.- Vi ved ogsX, at han tog sig godt af b°rnenes m°dre, som han fik afsat til hµderlige b°nder. Og han tog det ikke sX n°je, om han virkelig var faderen. Hvis andre var kommet galt af sted, pXtog han sig sXmµnd ogsX gerne faderskabet.Tilnavnet Knudegreven skyldtes en knude pX halsen. Han blev i 1856 opereret i Paris, men d°de af operationen.


- Knudegreven hµvdede selv at have 90 b°rn, siger hans tiptipoldebarn, den nuvµrende lensgreve, Preben Ahlefeldt-Laurvig.- I kirkeb°gerne har vi dog kun fundet bevis for 35, tilf°jer han.


______________________


Lige syd for Tranekµr GµstgivergXrd ligger to lange bindingsvµrkshuse af lidt fornemmere prµg end de andre smukke gamle bygninger. Husene stod oprindeligt ved LundsgXrd nµr Kerteminde, men blev flyttet hertil af "Generalen", for at tjene som boliger for de musikanter og skuespillere, der optrXdte ved "Generalens" teaterforestillinger og spillede ved koncerterne. Nogle af musikerfamilierne huskes endnu i Tranekµr, sXledes skulle der have boet to valdhornister fra Slesvig, br°drene Christian og Ludvig Falck, i hver sin ende af det f°rste hus. De var gift med to s°stre, men trods det nµre familieskab omgikkes de to familier ikke hinanden. I den sydligste af de to lejligheder flyttedesenere organist Wagner ind. Han vat oboist i "Generalens" kapel, og ernµrede sig senere som organist ved Tranekµr Kirke. Desuden gav han privatundervisning, bla. for Constance LethXs s°n pX Egel°kke.


Midterlejligheden der er forsynet med kvist, var en overgang var en overgang beboet af en musiker fra Dresden, Eigler. Senere, da "Generalens" pengesager var kommet i en sXdan forfatning at han blev umyndiggjort anden gang, boedegodsets administrator, Baron V. Bretton i denne lejlighed. Her var "generalen" til the, da han fik det slagtilfµlde, der blev begyndelsen til enden. Da han senere slog °jnene op var hans f°rste bemµrkning at baronesse V. Brettonssk°nhed havde gjort sX dybt et indtryk pX ham, at han besvimede.


Det andet hus har formodentligt ogsX vµret et musikanthus, men navnene pX beboerne er nu glemt. Senere boede snedkermester Rasmussen i den nordlige ende af huset. Han var isµr kendt for sine m°bler - ja man sagde pX Langeland at hvis herskabet pX Tranekµr Slot eller en af de andre herregXrde pX Langeland skulle have nye m°bler, skulle de vµre fra snedker Rasmussen i Tranekµr, ellers duede de ikke.I midterlejligheden boede slottets hovmester, og i den sydlige lejlighed en fru Emilie Staack, der havde en rµkke b°rn med "Knudegreven", grev Christian A-L. Greven anerkendte b°rnene som sine, gav dem navnet Christiani, og fulgte dem til kirked°ren ved deres konfirmation.


Slotsgade 57, er et smukt gammelt bindingsvµrkshus, der undgik branden i 1875, formodentlig fordi det havde tegltag. Her levede Knudegreven i de f°rste Xr efter "generalens" d°d, mens han overvejede om han skulle vedgX arv og gµld efter den forgµldede farbroder. Den nye lensbesidder var dog heldigvis en god °konom, og i l°bet af fX Xr fik han det hele pX fode igen. Dette kom bla. generalens eneste datter, Elise, til gode. Hun havde ikke arvet en skilling efter sin fader, men hendes fµtter sikrede hende en rundelig apanage.


JµgergXrden er et ret stort grundmuret hus, bygget til jµger Peter Nielsen, der var "Knudegreven", grev Christian Ahlefeldt-LaurvigXs personlige tjener. Jµger Nielsen var med "Knudegreven" pX den sidste rejse til Paris,hvor han skulle opereres for den knude, der var Xrsag til hans °genavn. Jµger Nielsen ventede udenfor operationsstuen, og da denne var overstXet fik han lov at komme ind. Operationen var imidlertid ikke lykkedes, for greven udXndede i Jµgerens arme. Hans lig blev bragt hjem til Langeland, hvor han blev stedt til hvile i Tranekµr Kirke.

Familie/Ektefelle/partner: Emilie Christiani. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Juliane (Julie) Louise Wedell-Wedellsborg. Juliane ble født 20 Mai 1791; døde 13 Aug 1877. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kammerherre, Dr.jur., Stiftsamtmand over Viborg Stiftsamt

Frants giftet seg med Anna Dorothea Christine Hansen 16 Des 1832. Anna ble født 1 Sep 1794 , Frederiksnagore; døde 3 Jul 1884, Viborg, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=1731438 Geneall]
*[http://skeel.info/getperson.php?personID=I2726&tree=ks Skeel & Kannegaard]

TITEL: greve

Carl giftet seg med Antoinette Nancy Krag-Juel-Vind-Frijs, Grevinde 11 Jul 1818, København, Danmark. Antoinette ble født 6 Apr 1797 , Juellinge slot; ble døpt 12 Apr 1797 , Halsted kirke; døde 3 Apr 1883, Slotsgade 1B. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Edel giftet seg med Frederik Christian von Arenstorff 25 Feb 1825, Marsk Stigs Vej 45. Frederik ble født 18 Des 1803 , Overgaard; døde 13 Mai 1848, Schleswig-Holstein, Germany. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}
http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I14518


Comtesse Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen[1, 2]

1810 - 1865



Fødsel 11 aug. 1810 Nyborg Købstad [3]

Charlotte Adelaides fødsel og dåb i Nyborg kirkebog.

Wilhelm Carl Ferdinand, Greve af Ahlefeldt

Laurvig og hustru Claudine Grevinde af Ahlefeldt

Laurvig født Bang en Datter til Daaben: Charlotte

Adelaide født den 11te Aug., hjemmedøbt. Fadderne

Frue Rektorinde Munthe, Jfr. Nicoline Bang,

Oberstlieutnant v. Klaumann, Pr. Lieut. af Søe-Etaten

v. Fog og Garnisons Chirurgus Schönemann.

Døbt 15 nov. 1810 Nyborg Købstad [3]

Køn Kvinde

Reference nr. 43

Comtesse Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen

Kammerherreinde, Stamhusbesidder

Død 24 sep. 1865 Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) [4]

Begravet 20 okt. 1865 Aaby Kirke (Aaby - Kær H.) [4]

Tilknytning Nicoline Anna Christine Bang (relateret: Fadder)

Tilknytning Frederik Wilhelm de Klauman (relateret: Fadder)

Sidst ændret 29 sep. 2010

Far Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurvigen, f. 05 aug. 1769, Bjørnemose Gods (Sunds H.) , d. 24 jun. 1852, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Mor Claudine Bang, f. 16 dec. 1789, Nyborg Købstad , d. 03 mar. 1838, Ulstrup Slot (Sønder Vinge, Middelsom H., Viborg)

Familie 1 Jørgen Erik Frederik Skeel, f. 20 maj 1802, Brobygaard Gods (Sønder Broby, Sallinge H.) , d. 22 dec. 1849, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Gift 12 apr. 1833 Taarnholm Gods (Slagelse H.)

Børn

> 1. Hedevig Claudine Kristine Skeel, f. 14 dec. 1833, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 27 okt. 1921, St. Josef Hospital, København

2. Sofie Caroline Johanne Skeel, f. 22 jan. 1835, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 28 dec. 1916, København (Copenhagen)

> 3. Sofus Frederik Erik Otto Skeel, f. 29 jan. 1836, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 02 aug. 1897, Karlsbad, Böhmen, Karlovy Vary, Czech Republic

4. Claudine Caroline Elisabeth Skeel, f. 19 jul. 1838, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 03 nov. 1898, København (Copenhagen)

5. Jørgen Erik Frederik Skeel, f. 07 okt. 1842, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 22 mar. 1903, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Sidst ændret 27 okt. 2008

Familie 2 Erik Wilhelm Robert Skeel, f. 22 feb. 1818, Rørby Præstegaard , d. 05 nov. 1884, København (Copenhagen)

Gift 02 dec. 1859 Dronninglund Slot (Hundslund Kloster)

Sidst ændret 12 jan. 2010



Fødsel - 11 aug. 1810 - Nyborg Købstad

Døbt - 15 nov. 1810 - Nyborg Købstad

Gift - 12 apr. 1833 - Taarnholm Gods (Slagelse H.)

Gift - 02 dec. 1859 - Dronninglund Slot (Hundslund Kloster)

Død - 24 sep. 1865 - Birkelse Gods (Aaby - Kær H.)

Begravet - 20 okt. 1865 - Aaby Kirke (Aaby - Kær H.)



Billeder

Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen

Coat of arms - Greve Ahlefeldt-Laurvigen

Skjoldet firdelt ved et Sølv Kors med grevekronet delt Sølv Hjerteskjold, hvori henholdsvis en sort Vinge fast paa Delingen og 2 røde Bjelker; i 1. og 4. Felt: en kronet Sølv Løve staaende i en Guld Hellebard i Blaat; 2. og 3. Felt: delt af Blaat, hvori en i Vand gaaende oprejst kronet Guld Løve, og Guld, hvori 2 opretstaaende røde Fisk omsatte af 12 sorte Kors. Hjelmene II I III alle grevekronede; I. en siddende, kronet Guld Leopard holdende i hver Forpote 3 røde Flag med hvidt Kors; II: en Guld Ørn; III: en paa rød Pude siddende hvid Hund med rødt Halsbaand; Skjoldholdere: en Guld Løve med Sølv Hjelm, hvorpaa en femtakket Krone med 7 hvide Fjer og en hvid Elefant.

Dokumenter

Plantagenet Cousins page 51

Line 29 - Finn Holbek

Notater

aalborg, Kær, Aaby, Birkelse, Birkelse Hovedgaard, 1, Ft 1840, A8370

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jørgen Erik Frederik de Skeel 37 gift Stamherre,Kammerjunker,Capitain i Garden til Fods.

Adelaide Charlotte Comtesse af Ahlefeldt Laurvig 29 gift Hans Kone.

Hedevig Claudine Christine Skeel 7 ugift Deres Børn.

Sophie Caroline Johanne Skeel 5 ugift Deres Børn.

Sophus Frederik Erik Otto Skeel 4 ugift Deres Børn.

Claudine Caroline Elisabeth Skeel 2 ugift Deres Børn.

Hedevig Amalia Skeel, født Comtesse af Trampe 65 enke Kammerherreinde, Kammerjunkerens Moder.

Palle Bang 51 ugift Particulaie. [5]

til Stamhuset Birkelse.

FT-1855; Kammerherreinde, Stamhusbesidder, Husmoder Nyborg

Kilder

[S125] Danmarks Adels Aarbog XC - von Ahlefeldt, af Henrik Poulsen, (Dansk Adelsforening, redigeret af Knud J. V. Jespersen), [1982-84]., side 690- 51 g. - (og 1943:II:123).

[S56] Plantagenet Cousins, Ian Fettes and Leo van de Pas, (Fettes and Pas), s. 51- 29-21.

[S65] Kirkebøger, A.O., 1704-1814, Nyborg, Vindinge, Svendbog, DK., opslag 1050.

[S65] Kirkebøger, A.O., 1856-1891, Åby, Kær, Ålborg, DK., opslag 61, nr. 17.

[S3] Folketællinger, Dansk Demografisk Database, aalborg, Kær, Aaby, Birkelse, Birkelse Hovedgaard, 1, Ft 1840, A8370.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9937&tree=2

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Erik Wilhelm Robert Skeel. Erik (sønn av Jørgen Erik Skeel og Abrahamine Christiane Budde) ble født 22 Feb 1818 , Rørby Prestegård; ble døpt 21 Jun 1818 , Rørby, Sjælland, Denmark; døde 5 Nov 1884, København, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Forpagter af Neisum under Stamhuset Birkelse

Notater:

{geni:occupation} Konventualinde i Roskilde , Stamhusbesidder

Notater:

{geni:occupation} Forst- og Jagtjunker

Christian giftet seg med Agnes Friederike Lemmich 2 Sep 1826, Taarnborg Kirke, Taarnholm, Nyborg. Agnes ble født 27 Aug 1790 , Altona, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde 13 Mar 1874, Silkeborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Godsejer

Johan giftet seg med Charlotte Juliane Alexandrine Ahlefeldt-Laurvigen 20 Okt 1833, Humble Kirke. Charlotte (datter av Carl Christian greve Ahlefeldt-Laurvigen og Julie Mattstedt) ble født 18 Feb 1806 , M°llegXrd, Longelse; døde 4 Nov 1897, Tollestrup. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Cand.jur., Assistent

Notater:

{geni:occupation} Priorinde i Roskilde

Familie/Ektefelle/partner: Auguste Henriette Pauline Eleonore Daue. Auguste ble født 2 Apr 1818; døde 5 Mai 1900. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Caroline Marie Thjellesen. Caroline ble født 17 Apr 1798; døde 29 Okt 1857. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Forpagter af Vestergaard

Carl giftet seg med Laura Christiane Adolphine Marie Louise Madsen 14 Nov 1853, Humble Kirke. Laura ble født 28 Jul 1825 , Lindelse; døde 26 Apr 1899, Carlseje, Rudk°bing. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Charlotte giftet seg med Johan Adolph greve Ahlefeldt-Laurvigen 20 Okt 1833, Humble Kirke. Johan (sønn av Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurvigen og Edel Dyre Brockenhus von Løwenhielm) ble født 10 Des 1800 , Veirup; døde 15 Mar 1849, Blegholm. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kaptajn, Kompagnikommandør og senere Kommandant i Husum

Frederik giftet seg med Clothildis Nathalia Septima Ryge kendt som Nathalia Ryge, kendt som Nathalia Ryge 27 Mar 1848, K°benhavn, Danmark. Clothildis ble født 9 Aug 1816 , Trinitatis, København, Sjælland, Danmark; døde 30 Nov 1895, Holmens, København, Sjælland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Elias giftet seg med Jacobine Dorothea Petersen Dufour 15 Okt 1860. Jacobine ble født 8 Feb 1820 , K°benhavn, Danmark; døde 1 Jun 1908, K°benhavn, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Adolph giftet seg med Cecilie Pouline Rosenørn 28 Aug 1829, Denmark. Cecilie ble født 31 Jul 1804 , Benzonslund; døde 10 Sep 1872, K°benhavn, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]