Notater:

{geni:occupation} Queen Consort of Denmark & Norway, Queen Consort of Denmark and Norway, ..of Brunswick-Lüneburg

{geni:about_me} Sophie Amalie Princess(Prinzessin) von Braunschweig-Lüneburg.

Her married name became Oldenburg Princess of Brunswick-Lüneburg.

Queen(Dronning) of Denmark and Norway from 1648

'''Links:'''

[http://thepeerage.com/p10228.htm#i102273 The Peerage]

[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3975 Geneall]

[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=dronningsophieamalie Burial] In Danish

'''Wikipedia:'''
[http://en.wikipedia.org/wiki/Sophie_Amalie_of_Brunswick-L%C3%BCneburg English]
[http://da.wikipedia.org/wiki/Sophie_Amalie Dansk]
[http://de.wikipedia.org/wiki/Sophie_Amalie_von_Braunschweig-Calenberg Deutsch]

"OF LUNEBURG"

Sophie Amalie blev dronning af Danmark i 1648. Hun var datter af hertug Georg af Braunschweig-LXneburg og blev i 1643 gift med den senere Frederik 3. Sammen fik de bl.a. Christian 5.


I den f°rste del af Frederiks regeringsperiode og igen under s°nnen Christian 5. fra 1670 havde Sophie Amalie en vis indflydelse pX de politiske beslutninger. Hun tog aktivt del i opg°ret i begyndelsen af 1650XÇÖerne med Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina, som var en ydmygende trussel mod kongeparrets position. Sophie Amalie var formodentlig medvirkende til beslutningen om enevµldens indf°relse. Det skete, mens kongeparrets popularitet var pX sit h°jeste efter den svenske belejring af K°benhavn 1658-60.


Sophie Amalie elskede jagt, og hun var trods rigets dXrlige °konomi midtpunkt for et overdXdigt hofliv med eksklusive luksusgenstande og store fester, som kastede glans over kongemagten. I 1669-73 opf°rtes slottet Sophie Amalienborg, hvor Amalienborg nu ligger; her opholdt hun sig oftest, da hun var blevet enke.

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Sophie giftet seg med Frederik III af Danmark og Norge, von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge 10 Jan 1643, Glückstadt, Schleswig, Danmark. Frederik (sønn av Christian IV af Danmark og Norge von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge og Anne Catherine Hohenzollern, Dronning af Danmark og Norge) ble født 18 Mar 1609 , Haderslevhus Slot; døde 9 Feb 1670, Københavns slot, København; ble begravet , Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} King of Denmark, Iceland and Norway 1670-1699, Konge av Danmark, Kung i Danmark 1670-99, Dansk kung 1670-, Konge av Danmark-Norge

{geni:about_me} *By the grace of God King of Denmark and Norway, the Wends and Goths, Duke of Schleswig, Holstein, Stormarn and Ditmarsken, Count of Oldenburg and Delmenhorst. (Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst.)

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102267 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4170 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian5 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-5-1646-1699/ Danmarkshistorien] In Danish
*[http://www.danmarkskonger.dk/king42.htm Kings of Denmark]
*'''wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_V_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_5 Dansk]
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign 1670-1699
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Frederik-III-af-Danmark-Oldenburg/6000000004377641319 Frederick III] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Frederik-IV-von-Oldenburg/4105044 Frederick IV]

Christian 5. blev født i 1646 og døde i 1699. Han var ældste søn af Frederik 3. og dronning Sophie Amalie.
Da Frederik 3. døde i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24 årige arvekonge Christian 5. kunne bestige tronen som Danmarks anden enevældige konge og sætte kronen på eget hoved.
I 1667 giftede Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel og fire år senere installerede han sin 16 årige elskerinde, den officielle maitresse Sophie Amalie Moth, kun et stenkast fra Københavns Slot. Dronning Charlotte Amalie fødte kong Christian syv børn og med maitressen fik han fem børn, som han offentligt vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie senere udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansler Griffenfeld mistede efter at være blevet styrtet.


For at styrke enevælden indførtes i 1671 en ny adelsklasse, greve- og friherrestanden. Uanset tidligere stand kunne enhver der besad jord nok, erhverve sig grevetitlen, eller, hvis man var i besiddelse af knap så meget jord, nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen fortrængtes med tiden af den samtidigt indførte titel, baron. To år senere udsentes Danske Lov.


Blandt den gruppe mænd der stod bag kongen, samledes mere og mere magt hos Peder Griffenfeld, der i 1673 udnævnes til rigskansler. Griffenfelds voksende magt og store statsmandsevner skaffede ham også mange fjender.


Det blev Griffenfelds fredspolitik der førte til hans fald i 1676. Året forinden lod kongen sig overtale til at erklære Sverige den krig, der senere er kaldt Den Skånske Krig. Målet med krigen var at generobre de gamle danske landområder, som Frederik 3. havde mistet ved Roskildefreden i 1658.


Svenskerne var på dette tidspunkt desværre allieret med stormagten Frankrig, og Griffenfelds politiske hensigter var at undgå enhver konfrontation med Frankrig. Da Griffenfelds forbindelser med franskmændende blev afsløret under krigen, lod kongen ham arrestere og anklage for højforræderi. Griffenfeld blev dødsdømt og ført til skafottet âXX men i sidste øjeblik benådede kongen sin gamle ven og rigskansler til livsvarigt fængsel âXX en straf som han til sin død i 1698 afsonede på en ø ud for Trondhjem i Norge.


I juni 1676 gik hæren og Christian 5. i land i Skåne. Begivenheden er skildret på denne måde:
Ret som kongen stigede i land, løb skibsfolkene op udi taklerne og råbte udi hverandres mund: »Kongen til lykke! Kongen til lykke!« Hans majestæt vendte sig udi største hast og blev underlig ved denne store råben. Omsider, dér kongen hørte, hvad det var, tog han også sin hat af og sprang nogle gange meget glad omkring.


Det kom til voldsomme kampe i Skåne, og kongen deltog personligt i slagene ved Lund og Landskrona âXX men nogen afgørelse på krigen kom der aldrig, trods sejre som Niels Juels i Køge Bugt og en vis dansk militær overlegenhed hen imod afslutningen af krigen.


Krigen endte med at Frankrig dikterede en fred i 1679, hvorefter situationen stort set var som før krigens udbrud.
Ved Roskildefreden var den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme og den gottorpske hertug havde under svenskekrigene allieret sig med Sverige.


I 1675 angreb Christian 5. Gottorp og tog svogeren, hertug Christian Albrecht, til fange âXX men ved afslutningen af Den skånske Krig blev Gottorp, igen på fransk diktat, frigjort fra den danske krone.


I 1684 forsøgte kongen endnu engang at indlemme Gottorp i riget âXX men allerede i 1689 måtte han ved Altonaforliget, hårdt presset af de europæiske stormagter, opgive indlemmelsen.


Maskerader og ringridning hørte til nogen af kong Christians yndlingsbeskæftigelser. Han var et udpræget friluftsmenneske der rejste meget rundt i landet, og med årene blev han også optaget af parforcejagten, som han havde lært at kende i Frankrig. En efterårsdag i Dyrehaven blev kongen såret af en anskudt hjort. Den i forvejen noget sygdomsplagede konge, holdt sig gående et årstid endnu âXX indtil hans liv rindede ud i august 1699.
Christian 5. blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 4.


___________________


Christian 5. var konge af Danmark-Norge fra 1670; søn af Frederik 3. og Sophie Amalie. Han blev gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel i 1667; i tfulde Griffenfeld. Det lykkedes alligevel at sikre den endnu ret unge danske enevælde i hans regeringstid, og der fandt et omfattende lovgivningsarbejde sted, f. eks. Danske Lov fra 1683. Christian 5. indledte Skånske Krig (1675-1679) mod Sverige for at genvinde Skånelandene, men pga. de europæiske stormagters interesser lykkedes det ikke. Christian 5. var interesseret i jagt og ridning og besad en folkelighed, der gjorde ham særdeles vellidt blandt undersåtterne. Han var ikke nogen stor begavelse som statsmand, men han var flittigog samvittighedsfuld, og under krigen mod Sverige udviste han personligt mod.

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Charlotte Amalie Hessen-Kassel, Dronning af Danmark og Norge 14 Mai 1667, Nyborg, Danmark. Charlotte (datter av Wilhelm VI von Hessen-Kassel, Landgraf og Hedwig Sophie Brandenburg, Hohenzollern, Landgräfin zu Hessen-Kassel) ble født 27 Apr 1650 , Kassel, Hessen, Deutschland(HRR); ble døpt 21 Mai 1650 , Kassel, Hessen-Nassau, PRU; døde 27 Mar 1714, Charlottenborg; ble begravet , Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Sophie Amalie Moth, grevinde af Samsøe. Sophie ble født 28 Mar 1654 , København, Denmark; døde 17 Jan 1719, Præstø; ble begravet 14 Feb 1719, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kurfürstin von Sachsen

{geni:about_me} '''Links'''
*[http://thepeerage.com/p10350.htm#i103495 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4184 Geneall]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Princess_Anna_Sophie_of_Denmark Wikipedia]

Anna giftet seg med Johann Georg III von Sachsen, Kurfürst 9 Okt 1666, Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark. Johann ble født 20 Jun 1647 , Dresden, Saxony, Germany; døde 22 Sep 1691, Tübingen, Baden-Württemberg, Germany; ble begravet , Freiberger Dom. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Duchess Consort of Holstein-Gottorp

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p10350.htm#i103496 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=10126 Geneall]
*[http://runeberg.org/dbl/5/0365.html Runeberg, Dansk biografisk Lexikon] In Danish
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Princess_Frederica_Amalia_of_Denmark Wikipedia English ]

Frederikke giftet seg med Christian Albrecht von Schleswig-Holstein-Gottorp, Herzog 24 Okt 1667, Glückstadt, Schleswig-Holstein, Deutshland. Christian (sønn av Friedrich III von Schlesvig-Holstein-Gottorp, Herzog og Maria Elisabeth von Sachsen, Herzogin zu Holstein-Gottorp) ble født 3 Feb 1641 , Schloss Gottorp; døde 6 Jan 1695, Schloss Gottorp; ble begravet 26 Feb 1695, Schleswiger Dom. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Electress Consort of the Palatinate

{geni:about_me} Wikipedia:

English: http://en.wikipedia.org/wiki/Princess_Wilhelmina_Ernestine_of_Denmark

Deutsch: http://de.wikipedia.org/wiki/Wilhelmine_Ernestine_von_D%C3%A4nemark

Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Vilhelmine_Ernestine

--------------------

http://de.wikipedia.org/wiki/Wilhelmine_Ernestine_von_D%C3%A4nemark_und_Norwegen

Wilhelmine Ernestine von Dänemark und Norwegen

aus Wikipedia, der freien Enzyklopädie

Wechseln zu: Navigation, Suche

Wilhelmine Ernestine von Dänemark, spätere Kurfürstin von der Pfalz, Gemälde von Johann Georg Wagner

Wilhelmine Ernestine von Dänemark und Norwegen (* 20. Juni 1650 in Kopenhagen; X 23. April 1706 auf Schloss Lichtenburg bei Prettin) war eine dänische Prinzessin aus dem Haus Oldenburg und durch Heirat Kurfürstin von der Pfalz.

Sie war die dritte Tochter des Königs Friedrich III. von Dänemark und Norwegen und dessen Gemahlin Sophia Amalia, Tochter des Herzogs Georg von Braunschweig-Lüneburg-Calenberg.

Sie verlobte sich am 23. April 1670 in Kopenhagen mit dem Kurprinzen Karl von der Pfalz und heiratete ihn am 20. September 1671 zu Heidelberg.

Das Paar war sich von Anfang an nicht zugeneigt und die Ehe blieb kinderlos X Bemühungen des Kurfürsten Karl Ludwig, Karls Vater, die Ehe 1677 annullieren zu lassen, scheiterten am Widerstand der Kurfürstinmutter Charlotte von Hessen-Kassel.

Karl Ludwig folgte am 28. August 1680 seinem Vater als Kurfürst auf dem Thron, starb jedoch nach nichteinmal fünf Jahren Regentschaft und ließ Wilhelmine Ernestine als Witwe zurück. Wegen fehlender Erben starb die Linie Simmern aus und die Kurpfalz fiel an die katholischen Neuburger.

Wilhelmine Ernestine zog daraufhin zu ihrer Schwester, der sächsischen Kurfürstenwitwe Anna Sophie auf deren Witwensitz nach Prettin, wo sie noch weitere 20 Jahre lebte und später in der von Balthasar Permoser geschaffenen Schwesterngruft auf Schloss Lichtenburg bestattet wurde X ihre Schwester wurde fünf Jahre später neben ihr beigesetzt. Das Grabmal wurde 1811 in die Fürstenkapelle des Freiberger Doms umgesetzt.

Weblinks [Bearbeiten]

* Druckschriften von und über Wilhelmine Ernestine von Dänemark und Norwegen im VD 17

* Eintrag in Dansk biografisk leksikon (dänisch)

Normdaten: PND: 120040050 (PICA) | WP-Personeninfo

Diese Seite wurde zuletzt am 20. Juni 2010 um 21:09 Uhr geändert.

Wilhelmine giftet seg med Karl II von Pfalz-Simmern, Kurfürst 20 Sep 1671, Heidelberg, Pfalz, Deutschland(HRR). Karl (sønn av Karl I Ludwig von der Pfalz Kurfürst von der Pfalz, Kurfürst von der Pfalz og Charlotte von Hessen-Kassel, Kurfürstin von der Pfalz) ble født 31 Mar 1651 , Heidelberg, Baden, Deutschland(HRR); døde 16 Mai 1685, Heidelberg, Baden, Deutschland(HRR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Prince Consort of Great Britain, Duke of Cumberland, Prince of Denmark, Consort to the Queen of Great Britain

{geni:about_me} *George von Oldenburg, Prince of Denmark and Norway. (Prins Jørgen af Danmark og Norge)
*He was naturalized as a British subject on 20 September 1683.
*Knight, Order of the Garter (K.G.) on 1 January 1684.
*Baron of Wokingham on 6 April 1689.
*Duke of Cumberland on 6 April 1689.
*Earl of Kendal on 6 April 1689.
*Prince George of Great Britain on 23 April 1702.

==Links:
*[http://thepeerage.com/p10134.htm#i101337 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4271 Geneall]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Prince_George_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Prins_J%C3%B8rgen,_hertug_af_Cumberland Dansk]

PRINCE OF DENMARK; DUKE OF CUMBERLAND; KG

"OF DENMARK"

Jørgen(George) giftet seg med Anne Stuart, Queen of England, Scotland and Ireland 28 Jul 1683, Sct. James. Anne (datter av James II VII Stuart, King of England, Scotland, and Ireland og Anne Hyde, Duchess of York) ble født 6 Feb 1665 til cirka F , St. James's Palace; døde 1 Aug 1714, Kensington Palace; ble begravet cirka Aug 1714, Westminster Abbey. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Queen Consort of Sweden

{geni:about_me} Links:

*[http://thepeerage.com/p10350.htm#i103497 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=10128 Geneall]
*[http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GSsr=41&GScid=1969249&GRid=9482098& Find a Grave]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Ulrika_Eleonora_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Ulrika_Eleonora_den_%C3%A6ldre Dansk ] [http://sv.wikipedia.org/wiki/Ulrika_Eleonora_av_Danmark Svenska]

Ulrika giftet seg med Karl XI av Sverige, von der Pfalz-Zweibrücken, Kung av Sverige 6 Mai 1680, Skottorp, Halland, Sverige. Karl (sønn av Karl X Gustav von der Pfalz-Zweibrücken-Kleeburg, Kung av Sverige og Hedvig Eleonora Holstein-Gottorp, Oldenburg, Drottning av Sverige) ble født 24 Nov 1655 , Stockholm, Sverige; døde 5 Apr 1697, Stockholm, Sverige; ble begravet , Riddarholmskyrkan. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Konge af Denmark og Norway, Konge av Danmark, Kung i Danmark 1699-1730, Dansk kung 1699-, Konge over Danmark-Norge

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102264 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4489 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king43.htm Kings of Denmark]
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/frederik-4-1671-1730/ Danmarkshistorien] In Danish
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik4 Burial] In Danish
*[http://www.snl.no/.nbl_biografi/Frederik_4/utdypning Store Norske leksikon] In Norwegian
*[http://www1.nrk.no/nett-tv/klipp/119491 Norgesglasset > Kongerekka > Del 42 - Frederik 4] In Norwegian(spoken)
*'''King of Denmark and Norway''' Reign 25. August 1699X12. October 1730
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104893 Christian V] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000003561796189 Christian VI]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_IV_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_4 Dansk ] [http://no.wikipedia.org/wiki/Fredrik_IV Norsk]

--------------------
Kilde: Vor Frelser Kirke Historie:

En 1700-talsskæbne

Elisabeth Helene von Vieregg har siden 1704 været gravsat i krypten under tårnet i Vor Frelsers Kirke. 9 måneder senere blev den søn, hun havde fået sammen med kongen, Frederik IV, gravsat ved hendes side.

I forbindelse med den igangværende restaurering af kirken, blev de to kister flyttet ind i selve kirken og genbegravet. Genbegravelsen fandt sted 22. juni og grevinden von Viereggs og kongesønnen Frederik Gyldenløves kister blevbåret til deres endelige hvilested af medlemmer af Vor Frelsers sogns menighedsråd og Christianshavns Lokalråd.
Se Nils Vests film fra genbegravelsen her.

Ved genbegravelsen holdt sognepræst Peter Birch en prædiken:
27. juni 1704 døde grevinde Elisabeth Helene von Vieregg i barselssengen. Hun døde - som en samtidig kilde beskriver det - "i hårdeste fødsels smerter i barns-nød og tillige med en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro". 30. august blev hun gravsat i krypten under tårnet her i Vor Frelsers Kirke og da barnet, hun havde født, Frederik Gyldenløve, døde året efter, blev han gravsat ved siden af hende og krypten blev lukket.

Forud for den skæbnesvangre fødsel, havde den unge kvinde - hun var 25 år gammel ved sin død - oplevet den store kærlighed med den danske konge. De havde indledt deres forhold allerede i 1699, samme år som Frederik IVs tronbestigelse og i 1703 ægtede kongen Helene von Vieregg til venstre hånd. Formelt set var det ikke en mulighed - det var faktisk forbudt efter gældende lov - men den enevældige konge kunne som den eneste omgå den slags. Med ægteskabet fulgte privilegier; Helene von Vieregg blev grevinde til Antvorskov og fik sit eget våben, der bærer en bort af 9 røde hjerter.

Man kan læse Helene von Viereggs korte og dramatiske liv i lyset af Thomas Kingo storslåede barokdigt 'Sorrig og glæde'. Salmen, der regnes for det mest fremragende digt i dansk barokdigtning, blev offentliggjort i 1681 med overskriften 'Hver har sin skæbne' - og Helene von Viereggs skæbne er som skåret over den læst, som salmen skildrer:

Vælde og visdom og timelig ære,
styrke og ungdom i blomstrende år
højt over andre kan hovedet bære,
falder dog af og i tiden forgår.

Salmen skildrer den menneskelige tilværelse som et omskifteligt og uforudsigeligt drama. Lykke og ulykke de gange på rad/solskin og skyer de følges og ad.
Sådan var Helene von Viereggs korte liv præget af modsætninger; mellem at høre til i den absolutte inderkreds og dog alligevel være en del af periferien. På samme tid den enevældige konges elskerinde og hustru til venstre hånd ogdog en næsten glemt ung kvinde i danmarkshistorien. Selvom der mellem hende og os er en afstand på over 300 år, så er hendes liv og skæbne et tankevækkende memento til en moderne tid, der hylder sensationen, berømmelsen og nuet.

Helene von Vieregg var som datter af den preussiske gesandt i København, hvad vi i dag ville kalde diplomatdatter. I kraft af sit ægteskab med kongen, rykkede hun op i datidens københavnske jetset. Men samtidig er hun et næsten ukendt og ubeskrevet blad i danmarkshistorien. Et vindpust.

Men for Gud er mennesket ikke kun et vindpust. Kingos salme skildrer derfor heller ikke kun tilværelsens omskiftelighed, men holder fast i kærligheden. Ikke den flygtige kongelige kærlighed, som blev Helene von Viereggs liv og skæbne, men den guddommelige kærlighed. Den er det faste fundament i en verden af omskiftelighed. Hver strofe i salmen slutter med at holde fast i troen på og håbet om den himmelske kærlighed. Og lige som Helene von Vieregg med 'en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro' har kastet al sin smerte og alt sit håb på Guds barmhjertighed og kærlighed, sådan kan hver eneste af os synge med på Kingos trøsterige ord:

Sorrig skal dø
lystigheds frø
blomstre på Himle lyksaligheds ø!

I dag steder vi Elisabeth Helene von Vieregg og Frederik Gyldenløve endeligt til hvile under Vor Frelsers Kirkes gulv. Her skal de hvile indtil opstandelsens morgen, hvor de og vi - for Jesu Kristi skyld - bliver oprejst fra de døde.
Da vil Gud tørre hver tåre af vores øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
Og han, der sidder på tronen, siger: »Se, jeg gør alting nyt!«

Amen.

09-02-2012 Tilføjet af Jette Huusm Rosborg

In 1700 Frederick allied himself with Russia and Poland in the Great
Northern War against Sweden, but he was soon compelled by Charles XII,
king of Sweden, to withdraw from the conflict and to promise not to
reenter it. After the defeat of Charles at Poltava (now in Ukraine) in
1709, however, Frederick again declared war on Sweden, subsequently taking
the German duchy of Schleswig and participating with the Poles in the
invasion of the Swedish portion of Pomerania. By treaty in 1720 Frederick
agreed to return to Sweden all conquests made in the war, except for
Schleswig. Among the accomplishments of his reign was the freeing of the
peasants from serfdom in 1702.

Gravlagt:
{geni:event_description} http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik4

Frederik giftet seg med Elizabeth Helene von Vieregg, 6. Sept. 1703 ophøjet til grevinde cirka 1703, Gift til venstre hånd. Elizabeth ble født 4 Mai 1679; døde 27 Jun 1704; ble begravet 30 Aug 1704, Gravsat i krypten under tårnet i Vor Frelsers Kirke, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Charlotte Helene von Schindel, grevinde af Frederiksholm cirka 1709. Charlotte ble født cirka 1690; døde 6 Apr 1752, Flensburg, Schleswig, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Louise af Mecklenburg-Güstrow Dronning af Danmark og Norge, født som Prinsesse af Gottorp 5 Des 1695, Københavns slot. Louise (datter av Gustav Adolf von Mecklenburg, Herzog zu Mecklenburg-Güstrow og Magdalene Sibylle Prinzessin Holstein-Gottorp, Oldenburg, Herzogin zu Mecklenburg-Güstrow) ble født 28 Aug 1667 , Güstrow, Mecklenburg, Deutschland(HRR); døde 15 Mar 1721, København, Danmark; ble begravet 3 Apr 1721, Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Anna Sophie Reventlow Dronning af Danmark og Norge 4 Apr 1721, København, Danmark. Anna ble født 16 Apr 1693 , Clausholm Slot; døde 7 Jan 1743, Clausholm Slot. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Died in the age of 20 without issues

==Links:==

*[http://thepeerage.com/p10556.htm#i105560 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=384693 Geneall]
*[http://da.wikipedia.org/wiki/Prins_Christian_(s%C3%B8n_af_Christian_5.)_ Wikipedia in Danish]
*[http://runeberg.org/dbl/3/0531.html Runeberg In Danish]

Notater:

{geni:occupation} Ugift

{geni:about_me} Profilfoto: Kilde: Vemmetofte:

Når prinsessen bærer rød kåbe med hermelin, er det et symbol på hendes kongelige byrd.







Died unmarried without issues

Links:

Vemmetofte kloster: http://www.vemmetofte.dk/English/klostergb.htm#top

Wikipedia:

Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Sofie_Hedvig
--------------------
Var aldrig gift.


Kilde: Wikipeida:

Prinsesse Sophie Hedevig (28. august 1677 i København - 13. marts 1735) var en dansk prinsesse, datter af Christian 5. og dronning Charlotte Amalie af Hessen-Kassel.

Hun forblev ugift, da hun bl.a. ikke ville svigte sin lutherske tro for at indgå et påtænkt ægteskab med den tysk-romerske kejser, Josef 1.. I 1698 var der planer om, at hun skulle ægte sin fætter, kong Karl 12. af Sverige, men han ønskede ikke at gifte sig.

Hun arvede bl.a. Vemmetofte og Charlottenborg efter sin yngste bror, prins Carl. Hun oprettede Vemmetofte Frøkenkloster.

Hun arvede landstedet Blågård efter sin bror og testamenterede det til sin gode ven overkammerherre Carl Adolph von Plessen. Eftertiden har ment, at der kan have været tale om et hemmeligt ægteskab mellem de to.

Prinsessen var også en glimrende portrætmaler, og flere af hendes værker opbevares på Rosenborg slot i København.



--------------------
Hun forblev ugift, da hun bl. a. ikke ville svigte sin Lutherske tro for at indgå et påtænkt ægteskab med den tysk-romerske kejser, Josef l. 1698 var der planer om, at hun skulle ægte sin fætter Kong Karl Xll af Sverige, men han ønskede ikke denne alliance.
Hun oprettede Vemmetofte Frøkenkloster.
Hun arvede landstedet Blågård efter sin bror og testamenterede det til sin meget gode ven overkammerherre, Carl Adolph von Plessen. Eftertiden har ment, at der kan have været tale om et hemmeligt ægteskab mellem de to, men dette kan ikke verificeres. "Samviittighedsægteskaber"var ellers ret almindelige i de europæiske fyrstehuse på den tid, når rangforskellen var for stor mellem parterne. Et sådan ægteskab var ikke retsgyldigt, men satte parret i "en gud velbehagelig stand". Det kan have været vigtigt for både prinsessen og Carl Adolf, som begge var dybt religiøse og tog tidens pietisstiske livssyn meget alvorligt.
Prinsessen var også en glimrende portrætmaler, og flere af hendes værker opbevares på Rosenborg Slot.

Familie/Ektefelle/partner: Carl Adolph von Plessen. Carl ble født 18 Mar 1678; døde 30 Jan 1758. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}


















Kilde: http://www.thorshoj.dk/carl_og_sophie_hedvig.htm#Prinsesse Sophie Hedevig:
Vemmetofte Kloster:

Prins Carl (1680-1729):

Prins Carl var søn af Christian V og dronning Charlotte Amalie
og således broder til Frederik IV og prinsesse Sophie Hedevig.

Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre
bl.a. gehejmeråd Christian Sigfred von Plessen og ikke overraskende
kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfældet også var
med prins Carls bror, Frederik IV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog.

Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699 blev han derfor sendt
på et længere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien.

På denne rejse blev han ledsaget af gehejmerådens søn, Carl Adolf von Plessen,
som kun var et par år ældre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab
mellem prins Carl og Carl Adolf von Plessen, - et venskab, som holdt sig resten
af livet, også da Carl Adolf von Plessen blev hofmester og senere (1708)
overkammerherre hos Prinsen.








Prins Carl af Danmark og Norge "Greven af Vemmetofte"

Died Unmarried and without issues

Links:

Vemmetofte Kloster: http://www.vemmetofte.dk/English/klostergb.htm#top

Wikipedia:

Carl: http://da.wikipedia.org/wiki/Prins_Carl

Vemmetofte: http://da.wikipedia.org/wiki/Vemmetofte


--------------------
Prins Carl var søn af Christian V og dronning Charlotte Amalie og således broder til Frederik lV og prinsesse Sophie Hedevig. Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre bl. a. geheimeråd, Christian Sigfred von Plessen, og ikke overraskende kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfældet også var med prins Carls bror, Frederik lV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog.
Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699, blev han derfor sendt på et længere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien. På denne rejse blev han ledsaget af geheimerådets søn, Carl Adolph von Plessen,som kun var et par år ældre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab mellem dem, - et venskab, som holdt sig resten af livet, også da Carl Adolph blev hofmester og senere i 1708 blev overkammerherre hos Prinsen.
1703 Skænkede storebror, Frederik lV, godset "Jægerspris" på livstid til prins Carl. Herfra havde prinsen mulighed for at deltage i jagt og ridning, som han var en stor ynder af, og få opstaldet sin kostbare samling af rideheste.Prins Carl havde tydeligvis arvet sin far, Christian V's store begestring for jagt, fest og farver, og så længe hans svagelige helbred tillod det, deltog prinsen med stor begestring i den mere festlige del af hoflivet. Stats sager interesserede ham tilgengæld ikke det mindste.

Citat fra: http://www.thorshoj.dk/carl_og_sophie_hedvig.htm


Prins Carl var s°n af Christian V og dronning Charlotte Amalie og sXledes broder til Frederik IV og prinsesse Sophie Hedevig. Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre bl.a. gehejmerXd Christian Sigfred von Plessen og ikke overraskende kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfµldet ogsX var med prins Carls bror, Frederik IV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog.
Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699 blev han derfor sendt pX et lµngere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien. PX denne rejse blev han ledsaget af gehejmerXdens s°n, Carl Adolf von Plessen ,som kun var et par Xr µldre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab mellem prins Carl og Carl Adolf von Plessen, - et venskab, som holdt sig resten af livet, ogsX da Carl Adolf von Plessen blev hofmester og senere (1708) overkammerherre hos Prinsen.


1703 skµnkede storebror, Frederik IV, godset Jµgerspris pX livstid til prins Carl. Herfra havde prinsen mulighed for at deltage i jagt og ridning, som han var en stor ynder af, og fX opstaldet sin kostbare samling af rideheste. Prins Carl havde tydeligvis arvet sin far, Christian VXs store begejstring for jagt, fest og farver, og sX lµnge hans svagelige helbred tillod det, deltog Prins Carl med stor begejstring i den mere festlige del af hoflivet. Statssager interesserede ham til gengµld ikke det mindste.


PX Jµgerspris gods lod prins Carl opf°re 3 skolehuse; ved Landerslev, ved Krabbedammen og i Gerlev. Ingen af disse skolebygninger er bevaret i dag, men fra fundatsen, som minder meget om fundatsen til prinseskolerne pX Vemmetofte, ved vi alligevel ganske n°je, hvordan de sX ud.


Oprindelig blev BlXgXrdsarealerne i K°benhavn, som ligger dXr, hvor vore dages Slotsgade l°ber ud i N°rrebrogade, kaldt for TeglgXrdsvangen efter de mange lergrave og den deraf opstXede teglindustri. Den f°rste gXrd pX stedet blev opf°rt i 1661 af Frederik d. 3Xs statholder, Christoffer Gabel, men storhedstiden for omrXdet kom, da den livsglade prins Carl k°bte gXrden i 1707 og omdannede det til et lyststed. Som allerede nµvnt var prinsen en stor ynder afofte kostbare fester ved hoffet og °nskede sig et sted dels med en stor have, som kunne vµre velegnet til at holde fester i, og dels med et komplet guldmagervµrksted, sX han kunne dyrke sin store interesse for alkymi. (Ikke helt overraskende efterlod prins Carl sig da ogsX en betydelig gµld ved sin d°d.)


OmrXdet blev snart kendt som "Prins Carls Hauge" efter den pragtfuldt anlagte barokhave i fransk stil med fornemme springvandsanlµg, snorlige allXer af symmetrisk klippede trµer, fiskedamme og smX listige, intime pavilloner. Gabels oprindelige bygning blev naturligvis hurtigt alt for lille og for gammeldags til prinsen, som derfor nogen tid efter lod opf°rte en helt ny hovedbygning, BlXgXrden, der fik navn efter de kostbare blX tegltage.
Den nye bygning havde blandt andet en stor havestue, som var udsmykket med pragtfulde kunstgenstande, og fra stuen var der en rigtig fin udsigt ind over s°erne mod K°benhavn gennem de store glasd°re.
Ved prinsens d°d i 1729 overgik ejendommen til hans s°ster, prinsesse Sophie Hedevig, og efter hendes d°d 1735 arvede Carl Adolf von Plessen "Haven".


Prins Carl tog aldrig del i rigets statsforretninger, men var til gengµld meget opmµrksom pX forholdene pX sine godser. B°ndernes vilkXr lX ham meget pX sinde, og prins Carl hjalp gerne sine b°nder og var med sit pietistiske livssyn ogsX meget interesseret i at fremme undervisningen bland dem. Under pXvirkning af sin gode ven og medarbejder, overkammerherre Carl Adolf von Plessen, lod han sXledes en rµkke skoler, de sXkaldte Prinseskoler, opf°re pX sine godser Vemmetofte, H°jstrup og Jµgerspris. Af disse tidlige skoler er i dag kun Prins Carls Skole i Store Tor°je ved Vemmetofte bevaret.


Da broderen, Frederik IV, lod sin Xhustru til venstre hXndX, Anna Sophie Reventlow, krone til dronning i 1721 fX uger efter dronning Louises begravelse, kom det til et brud bXde med kronprinsen, den senere Christian VI, som da heller ikke fors°mte lejligheden til at hµvne sig pX stedmoderen, da han selv blev konge, og til prins Carl, som sammen med den ugifte s°ster, prinsesse Sophie Hedevig, valgte at vende hoffet i K°benhavn ryggen og i stedet tage fastophold pX Vemmetofte.


SX lµnge hans svagelige natur tillod det, tog prinsen ivrig del i jagt og ridning pX hestene fra hans kostbare stald. Prins Carl, som foruden sit svagelige helbred efterhXnden ogsX blev meget tungh°r, var uden tvivl et bXde venligt og godg°rende menneske, som har glµdet mange, men nogen stor personlighed synes han dog ikke at have vµret.


Forholdet mellem prins Carl og Frederik IV blev bedre med tiden, og prins Carl gik endog ind pX at stX fadder til et af kongens b°rn med dronning Anna Sophie. Med Anne Sophie fik kongen syv b°rn, som dog alle d°de som spµde ellersmX.


Prins Carl d°de i 1729 pX Vemmetofte og ligger begravet i Roskilde Domkirke. Han efterlod sine besiddelser, herunder bl.a. Vemmetofte, og sin betydelige gµld til prinsesse Sophie Hedevig, som hun i °vrigt betalte af pX resten af sit liv med sX stor pligtopfyldelse, at broderens gµld stort set var bragt ud af verden, da hun selv d°de 6 Xr senere.

Familie/Ektefelle/partner: Marita Russamarto Enevoldsdatter. Marita ble født cirka 1703 , Russia; døde cirka 1763, Stølo, Bømlo. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10350.htm#i103494 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=384697 Geneall]

Notater:

{geni:occupation} Greve til Samsøe

Sophie giftet seg med Frederik von Ahlefeldt, Greve 8 Nov 1686, København, Danmark. Frederik ble født 21 Feb 1662 , Flensburg, Schleswig, Danmark; døde 10 Jun 1708, Regensburg, Holstein, Deutschland(HRR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Officer.Førte 1701-02 de danske hjælpetropper i den tyske Kejser Leopold I's tjeneste. Han udmærkede sig i både fransk og tysk krigstjeneste. Døde af kopper 1703.

Stamfar til greverne Danneskiold-Samsøe.



Ejede Skjoldenæsholm

Megen tid har Gyldenløve ikke kunnet afse til godset, han kan kun have været der på korte bes øg, omend det ses af vurderingsforretningen efter hans død, at en stor del af inventaret va r mærket med C. G. Det hedder i synsforretningen, at indboet var meget forfaldent »undtage n i Herrens Soveværelse, hvor hans hvide Silkeslobrok laa parat, og i hendes høje Naades Sove kammer«. Der nævnes nogle forskellige værelser, sommerstue, vinterstue o. s. v. Grevens sovev ærelse og salen var betrukket med tapeter med landskaber, malede på lærred, måske de samme, d er nu findes i den nuværende hovedbygnings havestue. Mange af værelserne havde høje træpanele r med billeder på ; også disse er for en del bevarede, ligesom en del døre er udsmykket på sa mme måde. Vi hører ligeledes, at Christian Gyldenløve, som for resten allerede Ulrik Frederik , havde et stort stutteri på gården. Haven var prægtigt udstyret med springvand, vandfald o g klippede buksbomhække - sikkert smukt at skue.

Da postvæsenet med årene blev en god forretning, ønskede Chr. V det knyttet nærmere til kronen, og i 1685 forærede han det til sin 11-årige søn Christian Gyldenløve.

--------------------

Førte 1701-02 de danske hjælpetropper i den tyske Kejser Leopold I's tjeneste. Han udmærkede sig i både fransk og tysk krigstjeneste. Døde af kopper 1703.

Stamfar til greverne Danneskiold-Samsøe

Stamfar til greverne Danneskiold-Samsøe.

d°d af kopper Stamfar til greverne Danneskiold-Sams°e.
Officer.


Ejede Skjoldenµsholm


Megen tid har Gyldenl°ve ikke kunnet afse til godset, han kan kun have vµret der pX korte bes °g, omend det ses af vurderingsforretningen efter hans d°d, at en stor del af inventaret va r mµrket med C. G. Det hedder i synsforretningen, at indboet var meget forfaldent Xundtage n i Herrens Sovevµrelse, hvor hans hvide Silkeslobrok laa parat, og i hendes h°je Naades Sove kammer½. Der nµvnes nogle forskellige vµrelser, sommerstue, vinterstue o. s. v. Grevens sovev µrelse og salen var betrukket med tapeter med landskaber, malede pX lµrred, mXske de samme, d er nu findes i den nuvµrende hovedbygnings havestue. Mange af vµrelserne havde h°je trµpanele r med billeder pX ; ogsX disse er for en del bevarede, ligesom en del d°re er udsmykket pX sa mme mXde. Vi h°rer ligeledes, at Christian Gyldenl°ve, som for resten allerede Ulrik Frederik , havde et stort stutteri pX gXrden. Haven var prµgtigt udstyret med springvand, vandfald o g klippede buksbomhµkke - sikkert smukt at skue.


Da postvµsenet med Xrene blev en god forretning, °nskede Chr. V det knyttet nµrmere til kronen, og i 1685 forµrede han det til sin 11-Xrige s°n Christian Gyldenl°ve.

Christian giftet seg med Charlotte Amalie Amalie Daneskjold - Laurvig cirka 1696. Charlotte (datter av Ulrik Frederik Gyldenløve og Antoinette Augusta von Aldenburg, comtesse) ble født 15 Nov 1682; døde 1 Des 1699, Barselseng. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med 25 Mai 1701, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Died age of 13

Forlovet med Christian Ditlev Reventlow (21. jun 1671 - 1. oct 1738)

Familie/Ektefelle/partner: Christian Detlev Greve af Reventlow. Christian ble født 21 Jun 1671 , Haderslev, Danmark; døde 1 Okt 1738, Tølløse, Danmark; ble begravet , Radsted Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Udnævnt til Admiral 1696. Count of Samsoe

{geni:about_me} Ulrik Christian Gyldenløve (1678, Samsø X 1719, Køge Bugt) var søn af Christian 5. og Sophie Amalie Moth. Han var greve af Samsø og friherre til Marselisborg.

Han delte navn med sin farfars halvbror.

Ulrik Christian Gyldenløve blev født i 1678 på Brattingsborg på Samsø. Hans far var kong Christian 5., og hans mor var grevinde af Samsø, Sophie Amalie Moth. I 1693 tog han til Holland, hvor han fik en meget dyr og grundig uddannelse i søofficersgerningen (selve det at blive uddannet søofficer var noget forholdsvis nyt, uddannelsen var kun startet i 1650 og den eneste dansker før ham var Niels Juel). Efter opholdet i Holland tog han på yderligere et studieophold i Frankrig og her suppleredes uddannelsen med forelæsninger i navigation. Da han vendte tilbage til Danmark i 1696, blev han udnævnt til admiral i den danske flåde. I 1698 blev Ulrik Christian udnævnt til greve af Samsø ogfik også titlen som junker af Jægersborg. I 1701 blev han udnævnt General-Admiralløjtnant og modtog han kommandoen over hele flåden. Kort tid efter indsendte han, på baggrund af erfaringerne fra Holland og Frankrig et forslag tilkongen om oprettelse af et såkaldt Søe-Academi, hvor unge mænd kunne modtage egentlig undervisning i sømandskab, militær træning, taktik og navigation (hidtil var søofficerer enten uddannet ved lærlingeprincippet eller havde modtaget graderne gennem f.eks. adling). Da Danmark under Den Store Nordiske Krig i 1709 erklærede Sverige krig, drog den svenske flåde af sted for at belejre København, men admiral Gyldenløve formåede at holde stand og besejrede den svenske flåde adskillige gange. Dog tabte han til sidst og måtte flygte, eftersom en af hans kaptajner koordinerede forkert og fik sendt Gyldenløves skib i krydsild mellem den hollandske og den svenske flåde. Gyldenløve bordede fem skibe, indtil han blev angrebet af en svensk soldat, der skød ham i brystet, og derefter stødte en anden svensker en pike, et langt spyd, i ryggen på ham. Men Gyldenløve formåede at dræbe dem og overlevede selv.

I 1713 tog han nordmanden Peder Wessel til sig og oplærte ham i søkrig. Peder, der senere blev kendt som Tordenskjold, blev udnævnt til kommandør under admiral Gyldenløve. I 1719, kort før krigens slutning, døde Gyldenløve, da han i et søslag i Køge Bugt blev skudt i nakken af en svensk snigskytte under en skibskamp. Ulrik Christian Gyldenløve blev 41 år gammel. Han blev begravet i sit kapel på godset på Samsø.

Kilder

Danmarks Adels Aarbog 2000-2002.

Wikipedia:

Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Ulrik_Christian_Gyldenl%C3%B8ve,_greve_af_Sams%C3%B8
--------------------
Ulrik Christian Gyldenløve (1678, Samsø X 1719, Køge Bugt) var søn af Christian 5. og Sophie Amalie Moth. Han var greve af Samsø og friherre til Marselisborg.

Han delte navn med sin farfars halvbror.

Ulrik Christian Gyldenløve blev født i 1678 på Brattingsborg på Samsø. Hans far var kong Christian 5., og hans mor var grevinde af Samsø, Sophie Amalie Moth. I 1693 tog han til Holland, hvor han fik en meget dyr og grundig uddannelse i søofficersgerningen (selve det at blive uddannet søofficer var noget forholdsvis nyt, uddannelsen var kun startet i 1650 og den eneste dansker før ham var Niels Juel). Efter opholdet i Holland tog han på yderligere et studieophold i Frankrig og her suppleredes uddannelsen med forelæsninger i navigation. Da han vendte tilbage til Danmark i 1696, blev han udnævnt til admiral i den danske flåde. I 1698 blev Ulrik Christian udnævnt til greve af Samsø ogfik også titlen som junker af Jægersborg. I 1701 blev han udnævnt General-Admiralløjtnant og modtog han kommandoen over hele flåden. Kort tid efter indsendte han, på baggrund af erfaringerne fra Holland og Frankrig et forslag tilkongen om oprettelse af et såkaldt Søe-Academi, hvor unge mænd kunne modtage egentlig undervisning i sømandskab, militær træning, taktik og navigation (hidtil var søofficerer enten uddannet ved lærlingeprincippet eller havde modtaget graderne gennem f.eks. adling). Da Danmark under Den Store Nordiske Krig i 1709 erklærede Sverige krig, drog den svenske flåde af sted for at belejre København, men admiral Gyldenløve formåede at holde stand og besejrede den svenske flåde adskillige gange. Dog tabte han til sidst og måtte flygte, eftersom en af hans kaptajner koordinerede forkert og fik sendt Gyldenløves skib i krydsild mellem den hollandske og den svenske flåde. Gyldenløve bordede fem skibe, indtil han blev angrebet af en svensk soldat, der skød ham i brystet, og derefter stødte en anden svensker en pike, et langt spyd, i ryggen på ham. Men Gyldenløve formåede at dræbe dem og overlevede selv.

I 1713 tog han nordmanden Peder Wessel til sig og oplærte ham i søkrig. Peder, der senere blev kendt som Tordenskjold, blev udnævnt til kommandør under admiral Gyldenløve. I 1719, kort før krigens slutning, døde Gyldenløve, da han i et søslag i Køge Bugt blev skudt i nakken af en svensk snigskytte under en skibskamp. Ulrik Christian Gyldenløve blev 41 år gammel. Han blev begravet i sit kapel på godset på Samsø.

Ulrik giftet seg med Charlotte Amalie Krabbe, af Østergård 24 Okt 1708, Denmark. Charlotte ble født 30 Nov 1689 , København, Sjælland, Danmark; døde 25 Aug 1709, København, Sjælland, Danmark; ble begravet , Det Gyldenløveske kapel (VF), 1910 overført til Vor Frue K. (Krabbes kapel). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Cecilie Catarina Kierulf. Cecilie ble født , Helsingør, Helsingør, Region Hovedstaden, Denmark; døde, Musøy; ble begravet , Vilnes, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://da.wikipedia.org/wiki/Gyldenl%C3%B8ve

Børn af Christian 5.

Christian 5. fik med elskerinden Sophie Amalie Moth 5 børn, som i 1679 blevet optaget i grevestanden under navnet Gyldenløve:
...
Et sjette barn, en datter, fødtes i 1682 og døde i 1684.

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==

*[http://thepeerage.com/p11151.htm#i111510 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4450 Geneall]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/John_George_IV,_Elector_of_Saxony Wikipedia]
*'''Elector of Saxony:''' Reign 12 September 1691 - 27 April 1694
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Johann-Georg-III-von-Sachsen/299204778280001213 John George III] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Friedrich-August-I-von-Sachsen-krol-Polski-Konig-von-Polen/6000000001470080006 Frederick Augustus I]

The young Elector was forced to marry by his mother, ostensibly to produce legitimate heirs to the Electorate but truly to end the liaison between John George and his mistress, Magdalene Sibylle "Billa" of Neidschutz. Another consideration was an alliance between Brandenburg and Saxony.Immediately after assuming the Electorate, John George lived openly with Billa, and she became the first ever Official Mistress (Favoritin) of an Elector of Saxony. Eleonore was relegated to the Hofe (the official residence of the Elector) while John George moved into another palace with Billa.
Desperate to marry his mistress, John George tried to murder Eleonore, but was prevented by his younger brother, Frederik August. When John George tried to stab Eleonore with a sword, the unarmed Frederick turned the impact away with his hand, leaving him with a lifelong handicap.

Familie/Ektefelle/partner: Magdalena Sibylla von Neitschütz, Reichsgräfin. Magdalena ble født 8 Feb 1675; ble døpt , Saxony - Magdalene Sibylle von Neitschutz; døde 4 Apr 1694. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Johann giftet seg med Eleonore Erdmuthe Louisa Wettin, Ernestiner, Markgräfin zu Brandenburg-Ansbach, Kurf cirka 1690, Leipzig, Saxony, Germany. Eleonore ble født 13 Apr 1662 , Friedewald, Rheinland, Deutschland(HRR); døde 9 Sep 1696, Schloss Pretzsch; ble begravet , Dresden, Sachsen, Deutschland(HRR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} *Knight in the Order of the Golden Fleece
*August der Starke/August the Strong
*August Mocny


==Links:==

*[http://thepeerage.com/p11152.htm#i111511 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4461 Geneall]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Augustus_II_the_Strong Wikipedia]
*'''Elector of Saxony:''' Reign 27 April 1694 X 1 February 1733
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/John-George-IV-Elector-of-Saxony/6000000001469968240 John George IV] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Auguste-III/5318646737330089414 Frederick Augustus II]
*'''King of Poland:''' Reign 15 September 1697X1706 Coronation: 15 September 1697 Wawel Cathedral, Kraków, Poland
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/John-III-Sobieski-King-of-Poland/6000000002842160255 John III] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Stanis%C5%82aw-Leszczy%C5%84ski-king-of-Poland/6000000000845147888 StanisXaw I]
*'''King of Poland:''' Reign 1709 X 1 February 1733
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Stanis%C5%82aw-Leszczy%C5%84ski-king-of-Poland/6000000000845147888 StanisXaw I] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Stanis%C5%82aw-Leszczy%C5%84ski-king-of-Poland/6000000000845147888 StanisXaw I]

Familie/Ektefelle/partner: Marianna BieliXska h. Junosza. Marianna ble født cirka 1688; døde cirka 1730. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Friedrich giftet seg med Christiane Eberhardine Eberhardine 20 Jan 1693, Bayreuth, Oberfranken, Bayern, Germany. Christiane (datter av Christian Ernst von Brandenburg-Bayreuth, Markgraf og Sophie Luise Württemberg, Markgräfin zu Brandenburg-Bayreuth) ble født 19 Des 1671 , Bayreuth, Oberfranken, Bayern, Germany; døde 4 Sep 1727, Pretzsch (Elbe); ble begravet , Queen Consort. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: ElXbieta WXgrowska h. Belina. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Marie Aurora von Königsmarck. Marie ble født 28 Apr 1662 , Stade, Bremen-Verden, Tyskland; døde 16 Feb 1728, Quedlingburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Maria Anna von Spiegel Fatima. Maria ble født cirka 1681; døde cirka 1720. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ursula Katharina Bokum ab Alten h. Kuszaba, Reichsfürstin von Teschen. Ursula ble født 25 Nov 1680; døde 4 Mai 1743, Dresden, Freistaat Sachsen, Germany. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Henriette Renard-Duval. Henriette ble født cirka 1685; døde cirka 1724. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Anna Constantia von Brockdorf, Gräfin. Anna ble født 18 Okt 1680; døde 31 Mar 1765, Stolpen, Landkreis Sächsische Schweiz-Osterzgebirge, Freistaat Sachsen, Germany. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p609.htm#i6090 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4470 Geneall]

Sophie giftet seg med August Wilhelm von Braunschweig-Lüneburg, Herzog zu Braunschweig-Wolfenbüttel-Bev 7 Jul 1695, Schloss Gottorp. August ble født 8 Mar 1662 , Wolfenbüttel, Braunschweig-Lüneburg, Deutschland; døde 23 Mar 1731, Wolfenbüttel, Braunschweig-Lüneburg, Deutschland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Generalissimus, prins och hertig, Hertig i Holstein-Gottorp 1695-1702, Hertig

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://www.thepeerage.com/p10933.htm#i109326 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4496 Geneall]
*'''Duke of Holstein-Gottorp:''' Reign 1695-1702 '''Predecessor::''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000000722232334 Christian Albert]'''Successor'''
[http://www.geni.com/profile/index/6000000001367997047 Charles Frederick]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_IV,_Duke_of_Holstein-Gottorp English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Friedrich_IV._(Schleswig-Holstein-Gottorf)_ Deutsch ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_4._af_Slesvig-Holsten-Gottorp Dansk]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Klissow '''Battle of Klissow:''']

Frederick giftet seg med Hedvig Sofia Augusta Wittelsbach, Pfalz-Zweibrücken, Herzogin zu Schleswig-Holstein-Gottorp 12 Mai 1698, Carlsberg, Sverige. Hedvig (datter av Karl XI av Sverige, von der Pfalz-Zweibrücken, Kung av Sverige og Ulrika Eleonora Oldenburg, Drottning av Sverige) ble født 26 Jun 1681 , Hovförsamlingen, Stockholms län, Sverige; døde 22 Des 1708, Stockholm, Stockholms län, Sverige; ble begravet , Riddarholmskyrkan. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Heduvige Sofia Augusta princessa av Sverige. Heduvige ble født cirka 1681 , [object Object], Sweden; døde cirka 1708, [object Object], Sweden. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Furstbiskop i Lübeck-Eutin, hertig av Holstein-Gottorp, Furstbiskop av Lübeck, Hertig i Holstein-Gottorp, Furstbiskop

{geni:about_me} *Herzog von Schleswig-Holstein-Eutin

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10933.htm#i109324 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4522 Geneall]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_August_of_Holstein-Gottorp,_Prince_of_Eutin English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Christian_August_von_Schleswig-Holstein-Gottorf Deutsch]

BISHOP OF LUBECK

Christian giftet seg med Albertina Frederika Zähringen, Prinzessin von Holstein-Gottorp 3 Sep 1704, Slottet Eutin. Albertina (datter av Freidrich VII Magnus von Baden-Durlach, Markgraf og Auguste Marie Holstein-Gottorp, Markgräfin zu Baden-Durlach) ble født 3 Jul 1682 , Karlsruhe, Baden, Deutschland(HRR); døde 22 Des 1755, Hamburg, Deutschland(HRR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://de.wikipedia.org/wiki/Marie_Elisabeth_von_Schleswig-Holstein-Gottorf_%281678%E2%80%931755%29

Marie Elisabeth von Schleswig-Holstein-Gottorf (1678X1755)

aus Wikipedia, der freien Enzyklopädie

Wechseln zu: Navigation, Suche

Marie Elisabeth von Holstein-Gottorf, Fürstäbtissin von Quedlinburg

Marie Elisabeth von Holstein-Gottorf (* 21. März 1678 in Hamburg; X 17. Juli 1755 in Quedlinburg) war von 1718 bis 1755 Äbtissin des reichsunmittelbaren und freiweltlichen Stifts Quedlinburg.

Leben [Bearbeiten]

Marie Elisabeth war eine Tochter des Herzogs Christian Albrecht von Schleswig-Holstein-Gottorf (1641X1695) und dessen Frau Prinzessin Friederike Amalie (1649X1704), Tochter des Königs Friedrich III. von Dänemark.

Im Jahr 1718 wurde Marie Elisabeth zur 37. Äbtissin von Quedlinburg gewählt. Bereits seit 1704 versuchte vor allem das Königreich England die Wahl der Prinzessin gegen Preußen durchzusetzen. Das während der Sedisvakanz durch Aurora von Königsmarck geführte Stift, wählte zwar Marie Elisabeth mehrfach, doch scheiterte ihre Amtseinführung bis 1718 an den Protesten Preußens und der Nichtbestätigung der Wahl durch den Kaiser.

Unter Marie Elisabeth erfolgte ein umfangreicher Aus- und Umbau des Stiftsschlosses und der Repräsentationsräume. Ihre Amtszeit war geprägt von territorialen Auseinandersetzungen mit König Friedrich Wilhelm I. von Preußen, in denen sich Marie Elisabeth vergeblich an den Kaiser wandte.

Die Äbtissin wurde in der Fürstengruft der Stiftskirche St. Servatius bestattet.

Literatur [Bearbeiten]

* H. Lorenz: Werdegang von Stift und Stadt Quedlinburg Quedlinburg 1922

Weblinks [Bearbeiten]

* H. Fritsch: Geschichte des vormaligen Reichsstifts und der Stadt Quedlinburg

* guide2womenleaders



Vorgänger Amt Nachfolger

Anna Dorothea von Sachsen-Weimar Äbtissin von Quedlinburg

1718X1755 Amalie von Preußen

Diese Seite wurde zuletzt am 31. Juli 2010 um 22:55 Uhr geändert.

Notater:

{geni:about_me} http://en.wikipedia.org/wiki/Prince_George_of_Denmark#Issue

Notater:

{geni:occupation} Prince of Denmark, Duke of Gloucester

Notater:

{geni:occupation} Svensk prinsessa, Hertiginna av Holstein-Gottorp, Duchess Consort of Holstein-Gottorp

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p11317.htm#i113168 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4618 Geneall]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Hedvig_Sophia_of_Sweden English ] [http://sv.wikipedia.org/wiki/Hedvig_Sofia_av_Sverige Svenska]

Hedvig giftet seg med Frederick IV von Schleswig-Holstein-Gottorp, Herzog 12 Mai 1698, Carlsberg, Sverige. Frederick (sønn av Christian Albrecht von Schleswig-Holstein-Gottorp, Herzog og Frederikke Amalie Oldenburg, Prinsesse, Herzogin zu Schleswig-Holstei) ble født 18 Okt 1671 , Schleswig, Schleswig, Danmark; døde 19 Jun 1702, Kielce (Kliszów), Poland; ble begravet 19 Des 1702, Schleswig, Schleswig, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Svensk kung 1697-1718, Kung i Sverige 1697-1718, Konung 1697-

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p1698.htm#i16976 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4630 Geneall]
*[http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GScid=1969249&GRid=8509033& Find a Grave]
*'''King of Sweden:''' Reign 5 April 1697 X 30 November 1718 (21 years, 239 days) Coronation 14 December 1697 (aged 15)
>'''Predecessor :''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000000677886618 Charles XI] '''Successor :''' [http://www.geni.com/profile/index/310829931440007062 Ulrika Eleonora]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Charles_XII_of_Sweden English ] [http://sv.wikipedia.org/wiki/Karl_XII Svenska]

Soon after Charles succeeded to the throne, Sweden, with extensive
possessions on the Baltic, was threatened by a coalition of Frederick IV,
king of Denmark, Augustus II, king of Poland (1670-1733), and Peter I,
czar of Russia, which resulted in the Great Northern War (1700-21). In
1700, Charles invaded Denmark and quickly forced Frederick to sign the
Peace of Travendal (now Traventhal). Charles hastened to the Baltic and
rapidly brought his army of 8000 men to the Swedish stronghold, Narva,
Estonia, which was beleaguered by 40,000 Russians. The disciplined Swedish
troops, although wearied by forced marches, totally routed the Russians in
November 1700. Charles then turned to conquer Poland, which was overrun by
the Swedish troops. Augustus was driven into Saxony, and Charles obtained
the election of his ally Stanislas I Leszczyñski as king of Poland in
1705.

Charles then marched into Saxony, and Augustus, by the Treaty of
Altranstädt of 1706, was forced to recognize Stanislas. Charles was now at
the height of his power; with a disciplined army holding Germany in awe,
he spurned peace overtures from Peter. Determined to humble Russia, he
began an invasion of the country in September 1707. He penetrated into the
interior of Russia, his army harassed along the way, suffered through two
severe winters and turned south. On July 8, 1709, while besieging Poltava,
Ukraine, he was attacked by the Russian army. Within three days, all his
previous military success was undone in one disastrous engagement. Charles
barely escaped into Turkish territory. He induced Sultan Ahmed III
(1673-1736) to attack Russia. In 1711 Peter was able to escape from a
precarious position on the Prut River. The Swedish monarch spent the next
three years in intrigues to induce Turkey to attack Russia again. When he
found that his plots were of no avail, he defied the Turkish power and was
imprisoned. He escaped in 1714 and reached Stralsund, a Swedish possession
in Pomerania. The city was besieged by a combined force of Danes,
Prussians, and Saxons for a year before it surrendered. Charles again
escaped, reached Sweden, and raised another army. He began an invasion of
Norway in 1717. During this struggle he was killed at Frederikshald on
November 30, 1718. He was succeeded on the throne by his sister Ulrika
Eleonora, who began the process of negotiating peace to end the war that
had cost Sweden its rank as a great power in the Baltic region.

Notater:

{geni:occupation} Svensk drottning 1719-1720, Regent 1719-20, Queen Regnant of Sweden

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10564.htm#i105632 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4701 Geneall]
*[http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GSsr=41&GScid=1969249&GRid=8509199& Find a Grave]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Ulrika_Eleonora_of_Sweden English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Ulrika_Eleonore_(Schweden)_ Deutsch ] [http://sv.wikipedia.org/wiki/Ulrika_Eleonora Svenska]
*'''Queen of Sweden:''' Reign 5 December 1718 X 29 February 1720 Coronation 17 March 1719
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Charles-XII-of-Sweden/6000000001368483175 Charles XII] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Landgrave-Frederick-of-Hesse-Kassel/6000000001368230897 Frederick I]

Ulrika giftet seg med Friedrich I von Hessen-Kassel Kung av Sverige, Landgraf von Hessen-Kassel, Kung av Sverige, Landgraf von Hessen-Kas cirka 1715. Friedrich ble født 28 Apr 1676 , Kassel, Hessen, Deutschland(HRR); ble døpt 14 Mai 1676 , Kassel, Hesse-Nassau, PRU; døde 25 Mar 1751, Stockholm, Sverige; ble begravet 27 Sep 1751, Riddarholmskyrkan. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kilde: Vor Frelser Kirke Historie:

En 1700-talsskæbne

Elisabeth Helene von Vieregg har siden 1704 været gravsat i krypten under tårnet i Vor Frelsers Kirke. 9 måneder senere blev den søn, hun havde fået sammen med kongen, Frederik IV, gravsat ved hendes side.

I forbindelse med den igangværende restaurering af kirken, blev de to kister flyttet ind i selve kirken og genbegravet. Genbegravelsen fandt sted 22. juni og grevinden von Viereggs og kongesønnen Frederik Gyldenløves kister blevbåret til deres endelige hvilested af medlemmer af Vor Frelsers sogns menighedsråd og Christianshavns Lokalråd.
Se Nils Vests film fra genbegravelsen her.

Ved genbegravelsen holdt sognepræst Peter Birch en prædiken:
27. juni 1704 døde grevinde Elisabeth Helene von Vieregg i barselssengen. Hun døde - som en samtidig kilde beskriver det - "i hårdeste fødsels smerter i barns-nød og tillige med en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro". 30. august blev hun gravsat i krypten under tårnet her i Vor Frelsers Kirke og da barnet, hun havde født, Frederik Gyldenløve, døde året efter, blev han gravsat ved siden af hende og krypten blev lukket.

Forud for den skæbnesvangre fødsel, havde den unge kvinde - hun var 25 år gammel ved sin død - oplevet den store kærlighed med den danske konge. De havde indledt deres forhold allerede i 1699, samme år som Frederik IVs tronbestigelse og i 1703 ægtede kongen Helene von Vieregg til venstre hånd. Formelt set var det ikke en mulighed - det var faktisk forbudt efter gældende lov - men den enevældige konge kunne som den eneste omgå den slags. Med ægteskabet fulgte privilegier; Helene von Vieregg blev grevinde til Antvorskov og fik sit eget våben, der bærer en bort af 9 røde hjerter.

Man kan læse Helene von Viereggs korte og dramatiske liv i lyset af Thomas Kingo storslåede barokdigt 'Sorrig og glæde'. Salmen, der regnes for det mest fremragende digt i dansk barokdigtning, blev offentliggjort i 1681 med overskriften 'Hver har sin skæbne' - og Helene von Viereggs skæbne er som skåret over den læst, som salmen skildrer:

Vælde og visdom og timelig ære,
styrke og ungdom i blomstrende år
højt over andre kan hovedet bære,
falder dog af og i tiden forgår.

Salmen skildrer den menneskelige tilværelse som et omskifteligt og uforudsigeligt drama. Lykke og ulykke de gange på rad/solskin og skyer de følges og ad.
Sådan var Helene von Viereggs korte liv præget af modsætninger; mellem at høre til i den absolutte inderkreds og dog alligevel være en del af periferien. På samme tid den enevældige konges elskerinde og hustru til venstre hånd ogdog en næsten glemt ung kvinde i danmarkshistorien. Selvom der mellem hende og os er en afstand på over 300 år, så er hendes liv og skæbne et tankevækkende memento til en moderne tid, der hylder sensationen, berømmelsen og nuet.

Helene von Vieregg var som datter af den preussiske gesandt i København, hvad vi i dag ville kalde diplomatdatter. I kraft af sit ægteskab med kongen, rykkede hun op i datidens københavnske jetset. Men samtidig er hun et næsten ukendt og ubeskrevet blad i danmarkshistorien. Et vindpust.

Men for Gud er mennesket ikke kun et vindpust. Kingos salme skildrer derfor heller ikke kun tilværelsens omskiftelighed, men holder fast i kærligheden. Ikke den flygtige kongelige kærlighed, som blev Helene von Viereggs liv og skæbne, men den guddommelige kærlighed. Den er det faste fundament i en verden af omskiftelighed. Hver strofe i salmen slutter med at holde fast i troen på og håbet om den himmelske kærlighed. Og lige som Helene von Vieregg med 'en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro' har kastet al sin smerte og alt sit håb på Guds barmhjertighed og kærlighed, sådan kan hver eneste af os synge med på Kingos trøsterige ord:

Sorrig skal dø
lystigheds frø
blomstre på Himle lyksaligheds ø!

I dag steder vi Elisabeth Helene von Vieregg og Frederik Gyldenløve endeligt til hvile under Vor Frelsers Kirkes gulv. Her skal de hvile indtil opstandelsens morgen, hvor de og vi - for Jesu Kristi skyld - bliver oprejst fra de døde.
Da vil Gud tørre hver tåre af vores øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
Og han, der sidder på tronen, siger: »Se, jeg gør alting nyt!«

Amen.

09-02-2012 Tilføjet af Jette Huusm Rosborg

Notater:

{geni:occupation} Konge av Danmark, Kung i Danmark 1730-46, King of Denmark & Norway (1730-1746)

{geni:about_me} *Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst. (In English: By the grace of God King of Denmark and Norway,the Wends and Goths, Duke of Schleswig, Holstein, Stormarn and Ditmarsken, Count of Oldenburg and Delmenhorst.)

==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10227.htm#i102262 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4802 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king44.htm Kings of Denmark]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian6 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-6-1699-1746/_ Danmarkshistorien] In Danish
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_VI_of_Denmark English] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_6 Dansk]
*'''King of Denmark and Norway, Count of Oldenburg(Christian IX), Duke of Schleswig ''' Reign 1730X1746
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4105044 Frederick IV] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4105251 Frederick V]
*'''Duke of Holstein'''(in condominial rule with Charles Frederick, a son of his father's paternal cousin, (till 1739) and thereafter with the latter's son Charles Peter Ulrich, 1730X1746)
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4105044 Frederick IV] and [http://www.geni.com/people/Charles-Frederick/6000000001367997047 Charles Frederick] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4105251 Frederick V] and [http://www.geni.com/people/Peter/6000000003628136249 Charles Peter Ulrich]

Christian 6. X Konge af Danmark X Norge fra 1730-1746


Christian 6. blev f°dt i 1699 og d°de i 1746. Han var s°n af Frederik 4. og Louise af Mecklenburg-GXstrow. I 1721 giftede han sig med Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach.


I modsµtning til sin rejselystne fader holdt den tungsindige og religi°se Christian 6. sig stort set hjemme. Bortset fra et enkelt bes°g i Norge og hertugd°mmerne holdt han sig for det meste til sit arbejdsbord. Han var en sky ogindesluttet natur, der holdt sig pX afstand af offentligheden, og med tiden stivnede hoflivet da ogsX i kedsommelig ensformighed. Musikken ved hoffet var religi°s, man dansede ikke, og Christian 6. deltog, af bXde helbredsmµssigeog religi°se grunde, kun sjµldent i de traditionelle kongelige jagter.


Christian 6.s forargelse over over Frederik 4.s kvindeglade og bigamistiske levned f°rte til, at han, som en af sine f°rste regeringshandlinger, omst°dte faderens testamente. Kongen fratog enkedronning Anna Sofie, Frederik 4.s anden hustru, en stor del af den formue hun arvede og forviste hende til Clausholm, hvorfra Frederik 4. i sin tid lod hende bortf°re.


Kongen blev aldrig sµrlig populµr, pX grund af den pietistiske fromhed han havde fXet gennem sin stµrkt religi°se opdragelse. En fromhed der bl.a. gav sig udslag i forbud mod enhver form for forlystelse om s°ndagen.
I 1735 udstedte Christian 6. den berygtede helligdagsforordning om tvungen kirkegang, og i 1736 indf°rte han obligatorisk konfirmation.


For at hµvde enevµldens vµrdighed holdt Christian 6. et dyrt hof og gennemf°rte kostbare slotsbyggerier, som det f°rste Christiansborg, Hirchholm Slot og Eremitagen.


Disse kostbare slotsbyggerier financieredes af partikulµrkassen, hvis midler hovedsageligt stammede fra Xresundstolden. De store prestigebyggerier, der fandt sted i en tid med °konomisk krise, vakte en del forargelse i befolkningen, og bragte kongehuset ud i °konomiske vanskeligheder.


Christian 6.s regeringstid var prµget af °konomisk tilbagegang. Landbruget led under misvµkst og kvµgpest, og de dXrlige °konomiske tider medvirkede i 1730 til landmilitsens ophµvelse. SX lµnge b°nderne stod opf°rt i lµgdsrullen til militsen, mXtte de ikke forlade deres gods, sX nu benyttede masser af b°nder den ny frihed til at flygte til byerne eller andre landsdele for, at slippe for det umenneskelige hoveriarbejde under tyranniske herremµnd.


Under hXrdt pres fra godsejerne, der mistede arbejdskraft, blev stavnsbXndet indf°rt i 1733. StavnsbXndet forhindrede b°ndernes flugt fra det kriseramte landbrug ved at forbyde b°nder mellem 14 og 36 Xr at forlade det gods, de var f°dt pX. Det forhadte og undertrykkende stavsbXnd slap b°nderne f°rst af med 55 Xr senere.


Den juridiske embedseksamen blev indf°rt i 1736, da Christian 6. °nskede at oprette en dansk embedsmandsstand. Samme Xr oprettedes Kurantbanken - en seddeludstedende bank, der var forl°ber for den nuvµrende Nationalbank.


Christian 6. var kun 46 Xr gammel, da han d°de den 6. august 1746. Han blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin s°n,Frederik 5.

Familie/Ektefelle/partner: Louise of Meclenburg Gustrow. Louise ble født 28 Aug 1667; døde 15 Mar 1721. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Sophie Magdalene Hohenzollern, Dronning af Danmark og Norge 7 Aug 1721. Sophie ble født 28 Nov 1700 , Schloss Schönberg; døde 27 Mai 1770, Christiansborg Slot; ble begravet , Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Elisabeth Helene Von Vieregg. Elisabeth ble født 4 Mar 1679; døde 27 Jun 1704. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Anna Sophie Reventlow. Anna ble født 16 Apr 1693; døde 7 Jan 1743. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Died unmarried and without issues

Wikipedia:

Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Prinsesse_Charlotte

Notater:

{geni:about_me} http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I19349

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I10370&tree=2

Notater:

{geni:about_me} Sitat fra Bømlo Bygdebok: XEtter segna var Carl son til prins Carl av Danmark. I so fall var det stor skilnad på far og son sine kår. Faren levde ved hoffet i København, medan sonen sat som leiglending på ein gardsom kongen åtte i ei avsides bygd i Noreg. Carl greidde seg likevel bra. I skiftet etter han var nettoeiga 24 rdl. So åtte han ei tømra stove som han hadde bygd sjølv. Han fostra 5 kyr, 1 kvige, 2 stutar, 1 kalv og 7 smalar. Året etter at Carl døydde, kjøpte Åsa bruket og fekk kongeskøyte. Åsa budde hjå dottera, Synniva ?, på Urongsætre på sine gamle dagar, og som var den einaste av borna som levde att. Åsa tok ikkje vilkår då ho selde, og måtte leva av XalmisseX dei siste åra. X

49 Karl Endreson Stølo, f. ikr. 1725 -28, d. 1770. G. m. AXs a Larsdtr.
Stokkvikjo, f. 1723, d. 1801. Born: a. Synneva , f. 1752, g. Urongsætre,
Steinsbø. b. Endre, f. 1755, d. l iten. c. Endre, f. 1756, g. Urong. d.
Marta, f. 1759, g. St ølo. e. Ola, f. 1761, g. Urong. f. Alet, f. 1765,
g. Stolo. Etter segna var Karl son til prins Carl av Danmark (sjaX End re
H. Stølo). I so fall var det ikkje liten skilnad paX fa r og son sine kaXr.
Faren levde ved hoffet i Kjøbenhavn, med an sonen sat som leiglending paX
ein gard som kongen aXtt e i ei avsides bygd i Noreg. Karl greidde seg
likevel bra p aX bruket. I skiftet etter han var Nettoeiga 24 rcU. So aXtt
e han eit tømra stove som han hadde bygt sjølv. Han fostr a 5 kyr, 1
kvige, 2 stutar, 1 kalv og 7 smaler. Karl bygsla bruket, 1/2 1. smør, 1/2
hud i 1750. I 1770 byg sla han den fjerde,parten av garden som laXg øyde,
saman me d dei 2 andre brukarane, soleis at bruket vart tredjeparte n av
garden. I 1771, aXret etter at Karl døydde, kjøpte AXs a bruket og fekk
kongeskøyte. Kjøpesummen var 45 rdl. som h o laXnte av Jon G. GaXsland mot
5% rente, aXrleg. AXsa var fo r det meste brukar aXleine til 1784. Berre i
1772 -73 fekk v ersonen Kristen Salomonson bruka helvta, men so bygsla ha
n Urongsætre og flytte dit. I 1783 skøytte AXsa halve bruke t til sonen
Ola. Denne helvta fekk seinare bnr. 6. AXret ett er skøytte ho resten til
sonen Endre. Dette bruket fekk sei nare bnr. 7. AXsa budde hjaX dottera paX
Urongsætre paX sine ga mle dagar, og som var den einaste av borna som
levde att. AX sa tok ikkje vilkaXr daX ho selde, og maXtte leva av 'almisse '
dei siste aXra. Karl var lagrettemann.

Familie/Ektefelle/partner: AXsa Larsdtr Stokkvik. AXsa ble født cirka 1723 , Stokkvik; døde cirka 1801, Stølo, Bømlo. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p110.htm#i1099 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=1565223 Geneall]
*[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I1710&tree=2 Holbek] In Danish

Frederikke giftet seg med Christian August I von Schleswig-Holstein-Sonderburg-August, Herzog 18 Apr 1720, Kalundborg, Danmark. Christian ble født 4 Aug 1696 , Augustenborg slot; ble døpt , Berlin, Deutschland(HRR), Brandenburg; døde 20 Jan 1754, Augustenborg slot; ble begravet , Gravkapellet på Sønderborg slot. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Dortea giftet seg med Arne Arnesen Smilden cirka 1734, Vilnes, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway. Arne ble født cirka 1709 , Smilden, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway; døde cirka 1762, Hillersøy; ble begravet cirka 1762, Vilnes, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Dortea giftet seg med Villum Andersen Gjelsa cirka 1762, Vilnes, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway. Villum ble født cirka 1736 , Gjelsa; døde 17 Des 1762, Hillersøy; ble begravet cirka Des 1762, Vilnes, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} see http://en.wikipedia.org/wiki/Wilhelmina_Maria_Frederica_of_Rochlitz

Sir William Dutton Colt, the English envoy to Dresden from 1689, was her godfather.

Born; Frederick Peter (Fryderyk Piotr; 1729X1788). general
Antonina, married Ignacy Malczewski;
Marianna, married Antoni Tomkowicz;
Josepha (Józefa), a nun

Through her daughter Antonina, she was the great-grandmother of Polish romantic poet Antoni Malczewski.

Wilhelmina Maria Frederica inherited her mother's title, Countess of Rochlitz. XAs to the childXs status, she was heiress as of right to her mother, since the patent elevating Billa to countess applied also to her offspring, whether born in or out of wedlock. And she was also a legitimate daughter of John George, inasmuch as he considered himself married to Billa, as well as to Eleonore.X

Wilhelmina giftet seg med XwiXtosXaw Piotr Dunin h. XabXdX 13 Des 1720. XwiXtosXaw ble født cirka 1690; døde cirka 1736. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} King of Poland, XXXXXXXXXXXXXX XXX XXXXXX

{geni:about_me}

*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Augustus_III_of_Poland English ]
[http://de.wikipedia.org/wiki/August_III._%28Polen%29 Deutsch ]
[http://pl.wikipedia.org/wiki/August_III_Sas Polski]

--------------------



August III. (Polen)

aus Wikipedia, der freien Enzyklopädie

Wechseln zu: Navigation, Suche

August III., gemalt von Pietro Antonio Rotari, 1755

Bildnis des Kurprinzen August im Harnisch aus dem Jahre 1715, gemalt von Nicolas de Largillière

Ludwig XIV. von Frankreich empfängt den späteren König von Polen und Kurfürsten von Sachsen, August III. im Schloss Fontainebleau 1714

August III. von Polen und Sachsen in polnischer Tracht

August III. von Polen zu Pferde (Stich nach Johann Elias Ridinger)

Friedrich August von Sachsen als Kurprinz im Harnisch und mit einem Mohr, gemalt von Hyacinthe Rigaud, 1715, Öl auf Leinwand, 250 × 173 cm, Gemäldegalerie Alte Meister, Dresden

Friedrich August von Sachsen

Friedrich August II. (* 17. Oktober 1696 in Dresden; X 5. Oktober 1763 ebenda) war seit 1733 Kurfürst von Sachsen und als August III. auch König von Polen und Großherzog von Litauen. Er führte nach dem Tod seines Vaters, August I. als zweiter wettinischer Herrscher, die Personalunion Sachsen-Polen fort. Der in Polen auch als August der Sachse (August Sas) bekannte Regent gehörte zu den größten Kunstmäzenen seiner Zeit, stürzte jedoch durch die Fortführungder väterlichen Außenpolitik den Kurstaat Sachsen in die Katastrophe des Siebenjährigen Kriegs.

Inhaltsverzeichnis

[Anzeigen]

* 1 Leben

* 2 Baumaßnahmen in Sachsen

* 3 Baumaßnahmen in Warschau

* 4 Nachkommen

* 5 Trivia

* 6 Literatur

* 7 Weblinks

Leben [Bearbeiten]

Gewöhnlich wird vom Sohn Augusts des Starken und der Christiane Eberhardine von Brandenburg-Bayreuth behauptet, dass er sich wenig um Politik gekümmert hätte. Solche Probleme hätten ihn überfordert. Betont wird, dass er gern Jagden veranstaltete, häufig in die Oper ging, sich um seine umfangreichen Kunstsammlungen kümmerte sowie großen Familiensinn bewies. Auch wenn dies nicht in Zweifel gezogen werden soll, zeigt die neuere polnische Forschung, dass August III. ein sehr fleißiger polnischer König gewesen ist (siehe die Veröffentlichungen von Jacek Staszewski).

Der Kurfürst wurde mit Unterstützung Österreichs und Russlands und den üblichen Bestechungen gegen den Kandidaten Schwedens und Frankreichs, StanisXaw LeszczyXski, zum König von Polen gewählt, was den Polnischen Thronfolgekrieg auslöste. August III. wurde am 17. Januar 1734 gekrönt und behauptete die Krone im Frieden von Wien 1738. Seine Durchsetzung fand also im Rahmen eines deutlichen Souveränitätsverlusts Polen-Litauens statt, das einst einer der mächtigsten Staaten gewesen war.

Die Spielräume für seine Regierung in Polen-Litauen waren angesichts des Streits zwischen den Magnatengruppen der Czartoryski und Potocki im Sejm äußerst eng. Die Magnatenparteiungen genossen ihrerseits ausländische Unterstützung, so dass Polen-Litauen zum Spielball rivalisierender Nachbarmächte wurde. Fast alle Reichstage blieben ergebnislos (vergleiche Liberum Veto). Ein Beispiel waren die Reichstage von 1744 und 1746, in denen die Krone und der Großkanzler vorsichtig definierte Reformen im Wirtschafts- und Militärsektor auf den Weg bringen wollten. Sie waren jedoch außerstande, die verfeindeten Magnatenparteien überhaupt an einen Tisch zu bringen. Letztlich scheiterten sie im Sejm, unter ausländischer Einmischung. Ohne ordnungsgemäß abgehaltene Sejms mussten die Minister auch keine Rechenschaft ablegen, was die Korruption förderte.

Angesichts dieser Sachlage hofften sich der König und sein Premierminister Brühl in Polen mit dem XMinisterialsystemX sachsentreuer Magnaten (die in Schlüsselpositionen gesetzt wurden) über Wasser zu halten und beide Länder politisch verbinden zu können. Sie erlangten im Siebenjährigen Krieg sogar die Zustimmung ihrer drei Verbündeten für eine erneute Thronkandidatur Sachsens, aber die Erfolge waren nur scheinbar und nicht von Dauer.

Ein bescheidener Wirtschaftsaufschwung war in Polen weiterhin bemerkbar, später beeinträchtigt durch die Auswirkungen des Siebenjährigen Krieges (preußische Münzfälschung, Kontributionen, Requisitionen und teilweise Plünderungen durch russische Truppen).

In Sachsen führte Heinrich von Brühl nach dem Sturz Graf Sulkowskis von 1738 bis 1756 die alleinige Regierung, 1746 wurde er formell Premierminister. Er war ein erfolgreicher Diplomat und festigte die Verwaltung, wurde aber wegenfalscher Finanzpolitik im Landtag 1749 scharf angegriffen. Trotz rücksichtsloser finanzieller Maßnahmen Brühls steuerte Sachsen in eine Staatskrise. Der Zwangsumtausch von Vermögenswerten in staatliche Schuldverschreibungen erschütterte die Wirtschaft, die ohnehin zu kleine Armee musste abgerüstet und ein bedeutender Anteil der Steuern verpfändet werden. Dazu kam der Druck von außen, denn der sächsische Export wurde durch die preußische (Zoll-)Politik jener Zeit stark behindert.

Aber erst der Siebenjährige Krieg brachte für Sachsen 1756 den Absturz. Die zu kleine sächsische Armee kapitulierte unter Graf Rutowski kampflos am Lilienstein, August III. und sein Hof zogen nach Warschau um, wo sie bis zum Endedes Krieges in relativer politischer Ohnmacht verblieben. Sachsen, nun behelfsweise von den Preußen und von einigen Kabinettsministern verwaltet, wurde zum Kriegsschauplatz und litt unter den hohen Kontributionen beider Seiten. Es bezahlte zweifellos einen großen Teil der preußischen Kriegskosten (XSachsen ist wie ein Mehlsack, egal wie oft man draufschlägt, es kommt immer noch etwas heraus.X Zitat: Friedrich II. v. Preußen zugeschrieben). Dresden selbst wechselte die Besatzung und wurde von Friedrich II. 1760 belagert, was umfangreiche Zerstörungen zur Folge hatte.

Als der Siebenjährige Krieg im Hubertusburger Frieden 1763 zu Ende ging, war das bis dahin recht wohlhabende Sachsen ruiniert, was der Hof nur ungern zur Kenntnis nahm. Auf die Vergabe der polnischen Krone hatte Sachsen zudem keinerlei Einfluss: Polen-Litauen war mehr denn je unter die Vorherrschaft Russlands geraten; den Nachfolger August III., StanisXaw August Poniatowski, bestimmte die Zarin Katharina II. Dauerhafteren Nachruhm bescherte jedoch dem Kurfürst-König seine eingangs erwähnte Liebe zur Kunst.

Baumaßnahmen in Sachsen [Bearbeiten]

* Schloss Hubertusburg

* Katholische Hofkirche, Dresden

* Spitzhaus in Radebeul 1749 nach Plänen von Matthäus Daniel Pöppelmann

Baumaßnahmen in Warschau [Bearbeiten]

* Sächsisches Palais (zerstört 1944)

* Brühlsches Palais (zerstört 1944)

Nachkommen [Bearbeiten]

Am 20. August 1719 heiratete er in Wien

* Maria Josefa Benedikta Antonia Theresia Xaveria Philippine (1699X1757), Erzherzogin von Österreich. Sie hatten gemeinsam folgende fünfzehn Kinder, von denen elf das Kindesalter überlebten:

o Friedrich August Franz Xaver (* 18. November 1720 in Dresden; X 22. Januar 1721 ebd.), Königlicher Prinz von Polen und Kurprinz von Sachsen

o Joseph August Wilhelm Friedrich Franz Xaver Johann Nepomuk (* 24. Oktober 1721 in Pillnitz; X 14. März 1728 in Dresden), Königlicher Prinz von Polen und Kurprinz von Sachsen

o Friedrich Christian Leopold Johann Georg Franz Xaver (1722X1763), Königlicher Prinz von Polen und Kurfürst von Sachsen

o totgeborene Tochter (*/X 23. Juni 1723 in Dresden)

o Maria Amalia Christina Franziska Xaveria Flora Walburga (1724X1760), Königliche Prinzessin von Polen und Prinzessin von Sachsen X Karl, Herzog von Parma und Piacenza, König von Spanien, Neapel und Sizilien

o Maria Margareta Franziska Xaveria (* 13. September 1727 in Dresden; X 1. Februar 1734 ebd.), Königliche Prinzessin von Polen und Prinzessin von Sachsen

o Maria Anna Sophie Sabina Angela Franziska Xaveria (1728X1797), Königliche Prinzessin von Polen und Prinzessin von Sachsen X Maximilian III. Joseph, Kurfürst von Bayern

o Franz Xaver Albert August Ludwig Benno (1730X1806), Königlicher Prinz von Polen und Prinz von Sachsen, Graf von der Lausitz, Administrator von Sachsen

o Maria Josepha Karolina Eleonore Franziska Xaveria (1731X1767), Königliche Prinzessin von Polen und Prinzessin von Sachsen X Ludwig Ferdinand, Dauphin von Frankreich

o Karl Christian Joseph Ignaz Eugen Franz Xaver (1733X1796), Königlicher Prinz von Polen und Prinz von Sachsen, Herzog von Kurland und Semgallen

o Maria Christina Anna Theresia Salomea Eulalia Franziska Xaveria (1735X1782), Königliche Prinzessin von Polen und Prinzessin von Sachsen, Sternkreuzordensdame und Fürstäbtissin in Remiremont

o Maria Elisabeth Apollonia Kasimira Franziska Xaveria (* 9. Februar 1736 in Warschau; X 24. Dezember 1818 in Dresden), Prinzessin von Polen und Sachsen, Sternkreuzordensdame

o Albert Kasimir August Ignaz Pius Franz Xaver (1738X1822), Königlicher Prinz von Polen, Prinz von Sachsen, Herzog von Teschen und Generalstatthalter der Österreichischen Niederlande

o Clemens Wenceslaus August Hubertus Franz Xaver (1739X1812), Königlicher Prinz von Polen und Prinz von Sachsen, Domherr zu Köln, Propst von St. Johann und Ellwangen, Fürstbischof von Freising, Regensburg und Augsburg, Kurfürst und Erzbischof von Trier

o Maria Kunigunde Dorothea Hedwig Franziska Xaveria Florentina (1740X1826), Königliche Prinzessin von Polen und Prinzessin von Sachsen, Sternkreuzordensdame, Kanonisse zu Münsterbilsen, Fürstäbtissin von Thorn und Essen

Trivia [Bearbeiten]

In der Filmreihe Sachsens Glanz und Preußens Gloria wurde er vom Schauspieler Rolf Hoppe verkörpert.

Literatur [Bearbeiten]

* Jacek Staszewski: August III. Kurfürst von Sachsen und König von Polen. Akademie-Verlag, Berlin 1996, ISBN 3-05-002600-6

* Thomas Niklas: Friedrich August II (1733-1763) und Friedrich Christian (1763). In: Frank-Lothar Kroll (Hrsg.): Die Herrscher Sachsens Markgrafen, Kurfürsten, Könige 1089 - 1918. C. H. Beck, München 2005, ISBN 3-406-52206-8,S. 192X222.

* Ariane James-Sarazin, « Hyacinthe Rigaud (1659-1743), portraitiste et conseiller artistique des princes Électeurs de Saxe et rois de Pologne, Auguste II et Auguste III », dans catalogue de lXexposition Dresde ou le rêve desprinces, la Galerie de peintures au XVIIIe siècle, Musée des Beaux-Arts de Dijon, Paris, RMN, 2001, p. 136-142.

* Heinrich Theodor Flathe: Friedrich August II.. In: Allgemeine Deutsche Biographie (ADB). Band 7. Duncker & Humblot, Leipzig 1877, S. 784X786.

Weblinks [Bearbeiten]

*

Commons Commons: August III. (Polen) X Sammlung von Bildern und/oder Videos und Audiodateien

* Literatur von und über August III. (Polen) im Katalog der Deutschen Nationalbibliothek (Datensatz zu August III. (Polen) X PICA-Datensatz X Apper-Personensuche)

* Biographie über August III. (Polen)



Vorgänger

Friedrich August I.

Kurfürst von Sachsen

1733X1763 Nachfolger

Friedrich Christian

Vorgänger

August II. und Stanislaus I. (als Gegenkönig)

König von Polen und

Großherzog von Litauen

1733/36X1763 Nachfolger

Stanislaus II.

Normdaten: PND: 118505092 X weitere Informationen | LCCN: n85330554 | VIAF: 35247491

Diese Seite wurde zuletzt am 24. Mai 2010 um 10:50 Uhr geändert.

--------------------

http://en.wikipedia.org/wiki/Augustus_III_of_Poland

Augustus III of Poland

From Wikipedia, the free encyclopedia

Jump to: navigation, search

This article does not cite any references or sources.

Please help improve this article by adding citations to reliable sources. Unsourced material may be challenged and removed. (March 2010)

Augustus III

(Frederick Augustus II)

King of Poland; Elector of Saxony

King of Poland

Reign 1734 X 5 October 1763

Predecessor StanisXaw LeszczyXski

Successor StanisXaw August Poniatowski

Elector of Saxony

Predecessor Frederick Augustus I

Successor Frederick Christian

Spouse Maria Josepha of Austria

More

Issue

Frederick Christian, Elector of Saxony

Maria Amalia, Queen of Spain

Maria Anna Sophia, Electress of Bavaria

Prince Franz Xavier

Maria Josepha, Dauphine of France

Carl, Duke of Courland

Maria Christina, Princess-Abbess of Remiremont

Albert, Duke of Teschen

Clemens Wenceslaus, Archbishop of Trier

Princess Maria Kunigunde, Princess-Abbess of Thorn and Essen

House House of Wettin

Father Augustus II the Strong

Mother Christiane Eberhardine of Brandenburg-Bayreuth

Born 17 October 1696

Dresden, Saxony, Germany

Died 5 October 1763

Dresden, Saxony, Germany

Burial Dresden, family vault at Katholische Hofkirche

Signature

Coat of arms of PolishXLithuanian Commonwealth during the reign of House of Wettin

Augustus III, known as the Saxon Polish: August III Sas; German: August III. von Polen; also Prince-elector Friedrich August II (Dresden, 17 October 1696 X 5 October 1763 in Dresden) was the Elector of Saxony in 1733-1763, as Frederick Augustus II (German: Kurfürst Friedrich August II.), King of Poland and Grand Duke of Lithuania in 1734-1763.

Contents

[show]

* 1 Biography

* 2 Marriage and children

* 3 Royal titles

* 4 Ancestry

* 5 Construction work at castles

* 6 See also

* 7 References

[edit] Biography

Augustus was the only legitimate son of Augustus II the Strong, Imperial Prince-Elector of Saxony and monarch of the PolishXLithuanian Commonwealth, by his wife, Christiane Eberhardine of Brandenburg-Bayreuth. He was groomed to succeed his father as King of Poland and Grand Duke of Lithuania, and thus in 1721, converted to Catholicism.

After his father's death, he inherited Saxony and was elected King of Poland, with the support of Russian and Austrian military forces in the War of the Polish Succession (1733-1738). As King, Augustus III was uninterested in theaffairs of his Polish-Lithuanian dominion, focusing on interests like hunting, opera and collecting paintings (see Gemäldegalerie Alte Meister). During his 30-year reign, he spent less than a total of three years in Poland, wherethe struggle between the House of Czartoryski and the Potocki paralysed the Sejm (Liberum Veto), fostering internal political anarchy and further weakening the PolishXLithuanian Commonwealth. Augustus III delegated most of his powers and responsibilities to Heinrich von Brühl, who became quasi-dictator of Poland.

The thirty years of Augustus III's reign saw the Seven Years' War (1754 and 1756X1763) among them.

His eldest surviving son, Frederick Christian, eventually succeeded his father as Elector of Saxony, but not as King of Poland. It was StanisXaw August Poniatowski, who was elected King of the PolishXLithuanian Commonwealth, after a coup d'état by the House of Czartoryski, supported by Russian troops on 7 September 1764.

[edit] Marriage and children

In Dresden on 20 August 1719, Augustus married the Archduchess, Maria Josepha of Austria, daughter of Joseph I, the Holy Roman Emperor. They had fifteen children:

* Frederick Augustus Franz Xavier (b. Dresden, 18 November 1720 - d. Dresden, 22 January 1721).

* Joseph Augustus Wilhelm Frederick Franz Xavier Johann Nepomuk (b. Pillnitz, 24 October 1721 - d. Dresden, 14 March 1728).

* Frederick Christian Leopold Johann Georg Franz Xavier (b. Dresden, 5 September 1722 - d. Dresden, 17 December 1763), successor to his father as Elector of Saxony.

* Stillborn daughter (Dresden, 23 June 1723).

* Maria Amalia Christina Franziska Xaveria Flora Walburga (b. Dresden, 24 November 1724 - d. Buen Retiro, 27 September 1760); married on 19 June 1738 to Charles VII, King of Naples, later King Charles III of Spain.

* Maria Margaretha Franziska Xaveria (b. Dresden, 13 September 1727 - d. Dresden, 1 February 1734).

* Maria Anna Sophie Sabina Angela Franziska Xaveria (b. Dresden, 29 August 1728 - d. Munich, 17 February 1797); married on 9 August 1747 to Maximilian III Joseph, Elector of Bavaria.

* Franz Xavier Albert August Ludwig Benno (b. Dresden, 25 August 1730 - d. Dresden, 21 June 1806), Regent of Saxony (1763-1768).

* Maria Josepha Karolina Eleonore Franziska Xaveria (b. Dresden, 4 November 1731 - d. Versailles, 13 March 1767); married on 9 February 1747 to Louis, Dauphin of France (1729X1765), son of Louis XV of France (she was the mother of Kings Louis XVI, Louis XVIII and Charles X) of France.

* Karl Christian Joseph Ignaz Eugen Franz Xavier (b. Dresden, 13 July 1733 - d. Dresden, 16 June 1796), Duke of Courland and Zemgale (1758-1763).

* Maria Christina Anna Teresia Salomea Eulalia Franziska Xaveria (b. Warsaw, 12 February 1735 - d. Brumath, 19 November 1782), Princess-Abbess of Remiremont. [1]

* Maria Elisabeth Apollonia Casimira Francisca Xaveria (b. Warsaw, 9 February 1736 - d. Dresden, 24 December 1818). [2]

* Albert Kasimir August Ignaz Pius Franz Xavier (b. Moritzburg, near Dresden, 11 July 1738 - d. Vienna, 10 February 1822), Duke of Teschen and Governor of the Austrian Netherlands (1781-1793).

* Clemens Wenceslaus August Hubertus Franz Xavier (b. Schloss Hubertusburg, Wermsdorf, 28 September 1739 - d. Marktoberdorf, Allgäu, 27 July 1812), Archbishop of Trier.

* Maria Kunigunde Dorothea Hedwig Franziska Xaveria Florentina (b. Warsaw, 10 November 1740 - d. Dresden, 8 April 1826), Princess-Abbess of Thorn and Essen; nearly married Louis Philippe II, Duke of Orléans; Philippe Égalité.

[edit] Royal titles

* Royal titles in Latin: Augustus tertius, Dei gratia rex Poloniae, magnus dux Lithuaniæ, Russiæ, Prussiæ, Masoviæ, Samogitiæ, Kijoviæ, Volhiniæ, Podoliæ, Podlachiæ, Livoniæ, Smolensciæ, Severiæ, Czerniechoviæque, nec non hæreditarius dux Saxoniæ et princeps elector. [3]

* English translation: August III, by the grace of God, King of Poland, Grand Duke of Lithuania, Ruthenia (i.e. Galicia), Prussia, Masovia, Samogitia, Kiev, Volhynia, Podolia, Podlachia, Livonia, Smolensk, Severia, Chernihiv,and also hereditary Duke of Saxony and Prince-elector.

Construction work at castles

* Hubertusburg

* Katholische Hofkirche, Dresden

* Saxon Palace, Warsaw (destroyed 1944)

* Brühl Palace, Warsaw (destroyed 1944)

[edit] See also

* History of Poland (1569X1795)

* Mass in B Minor

This page was last modified on 3 July 2010 at 11:28.

--------------------

Augustus III of Poland

From Wikipedia, the free encyclopedia

Augustus III (Augustus III the Saxon or the Corpulent; German: August III. von Polen; Polish: August III Sas, August III Gruby; b. Dresden, 17 October 1696 - d. Dresden, 5 October 1763) was the Elector of Saxony in 1733-1763 (as Frederick Augustus II (German: Kurfürst Friedrich August II.) and also King of Poland in 1734-1763.

Royal titles

Royal titles in Latin: Augustus III, Dei Gratia rex Poloniae, magnus dux Lithuaniae, Russie, Prussiae, Masoviae, Samogitiae, Kijoviae, Volhyniae, Podoliae, Podlachiae, Livoniae, Smolensciae, Severiae, Czerniechoviae, nec non haereditarius dux Saxoniae princeps et elector etc.

English translation: August III, by the grace of God, King of Poland, Grand Duke of Lithuania, Ruthenia (i.e. Galicia), Prussia, Masovia, Samogitia, Kyiv, Volhynia, Podolia, Podlachia, Livonia, Smolensk, Severia, Chernihiv, and also hereditary Duke of Saxony, prince and Elector, etc.

Biography

Augustus was the only legitimate son of Augustus II the Strong, Imperial Prince-Elector of Saxony and King of the Polish-Lithuanian Commonwealth, by his wife, Christiane Eberhardine of Brandenburg-Bayreuth. He was groomed to succeed his father as King of the Polish-Lithuanian Commonwealth, and thus in 1721 converted to Catholicism.

After his father's death, he inherited Saxony and was elected King of Poland with the support of Russian and Austrian military forces in the War of the Polish Succession (1733-1738).

As King, August III was uninterested in the affairs of his Polish-Lithuanian dominion, focussing on interests like hunting, opera, and collecting paintings (see Gemäldegalerie Alte Meister). During his 30-year reign, he spent less than a total of three years in Poland, where the struggle between the Czartoryski and the Potocki paralysed the Sejm (Liberum Veto), fostering internal political anarchy and further weakening the Polish-Lithuanian Commonwealth. August delegated most of his powers and responsibilities to Heinrich, Count von Brühl, who became quasi-dictator of Poland.

The thirty years of August III's reign saw the Seven Years' War (1754 and 1756X1763), and neighboring Prussia, Austria, and Russia refined their plans to partition the Polish-Lithuanian Commonwealth among them.

His eldest surviving son, Frederick Christian, eventually succeeded his father as Elector of Saxony, but not as King of Poland. It was StanisXaw August Poniatowski who was elected King of the Polish-Lithuanian Commonwealth after a coup d'état by the Czartoryski Familia X supported by Russian troops X on September 7, 1764.

[edit]Marriage and children

In Dresden on 20 August 1719, Augustus married with the Archduchess Maria Josepha of Austria, daughter of Holy Roman Emperor Joseph I. They had fifteen children:

Frederick Augustus Franz Xavier (b. Dresden, 18 November 1720 - d. Dresden, 22 January 1721).

Joseph Augustus Wilhelm Frederick Franz Xavier Johann Nepomuk (b. Pillnitz, 24 October 1721 - d. Dresden, 14 March 1728).

Frederick Christian Leopold Johann Georg Franz Xaver (b. Dresden, 5 September 1722 - d. Dresden, 17 December 1763), succesor of his father as Elector of Saxony.

Stillborn daughter (Dresden, 23 June 1723).

Maria Amalia Christina Franziska Xaveria Flora Walburga (b. Dresden, 24 November 1724 - d. Buen Retiro, 27 September 1760); married on 19 June 1738 to Charles VII, King of Naples, later King Charles III of Spain.

Maria Margaretha Franziska Xaveria (b. Dresden, 13 September 1727 - d. Dresden, 1 February 1734).

Maria Anna Sophie Sabina Angela Franziska Xaveria (b. Dresden, 29 August 1728 - d. Munich, 17 February 1797); married on 9 August 1747 to Maximilian III, Elector of Bavaria.

Franz Xavier Albert August Ludwig Benno (b. Dresden, 25 August 1730 - d. Dresden, 21 June 1806), Regent of Saxony (1763-1768).

Maria Josepha Karolina Eleonore Franziska Xaveria (b. Dresden, 4 November 1731 - d. Versailles, 13 March 1767); married on 9 February 1747 to the Dauphin Louis, son of King Louis XV of France (she was the mother of King Louis XVIof France).

Karl Christian Joseph Ignaz Eugen Franz Xaver (b. Dresden, 13 July 1733 - d. Dresden, 16 June 1796), Duke of Courland and Semigallia (1758-1763).

Maria Christina Anna Teresia Salomea Eulalia Franziska Xaveria (b. Warsaw, 12 February 1735 - d. Brumath, 19 November 1782), Princess-Abbess of Remiremont. [1]

Maria Elisabeth Apollonia Casimira Francisca Xaveria (b. Warsaw, 9 February 1736 - d. Dresden, 24 December 1818). [2]

Albert Kasimir Augustus Ignaz Pius Franz Xavier (b. Moritzburg, near Dresden, 11 July 1738 - d. Vienna, 10 February 1822), Duke of Teschen and Governor of the Austrian Netherlands (1781-1793).

Clemens Wenceslaus August Hubertum Franz Xavier (b. Schloss Hubertusburg, Wermsdorf, 28 September 1739 - d. Marktoberdorf, Allgäu, 27 July 1812), Archbishop-Elector of Trier.

Maria Kunigunde Dorothea Hedwig Franziska Xaveria Florentina (b. Warsaw, 10 November 1740 - d. Dresden, 8 April 1826), Princess-Abbess of Thorn and Essen.

Friedrich giftet seg med Maria Josepha of Austria, Queen consort of Poland 20 Aug 1719, Vienna, Austria. Maria ble født 8 Des 1699 , Vienna, Austria; døde 17 Nov 1757, Dresden, Germany; ble begravet , Catholic Court Church, Dresden, Germany. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Queen consort of Naples and Sicily, Queen consort of Spain

Familie/Ektefelle/partner: Carlos. Carlos ble født 20 Jan 1716; døde 14 Des 1788. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://pl.wikipedia.org/wiki/Maurycy_Saski

http://en.wikipedia.org/wiki/Maurice_de_Saxe

Maurice de Saxe (German: Moritz Graf von Sachsen) (28 October 1696 X 20 November 1750) was a German in French service who was Marshal and later also Marshal General of France.

Childhood

Maurice was born at Goslar, an illegitimate son of August the Strong, King of Poland and Elector of Saxony, and the Countess Maria Aurora of Königsmarck. He was the first of eight extramarital children whom August acknowledged, although as many as 354 are claimed by sources, including Wilhelmine of Bayreuth, to have existed.

In 1698, the Countess sent him to his father in Warsaw. August had been elected King of Poland in the previous year, but the unsettled condition of the country obliged Maurice to spend the greater part of his youth outside its borders. This separation from his father made him independent and had an important effect on his future career.

Military career

At the age of twelve, Maurice served in the army of Prince Eugene of Savoy, at the sieges of Tournai and Mons and at the Battle of Malplaquet. A proposal at the end of the campaign to send him to a Jesuit college in Brussels was dropped due to the protests of his mother.

Upon his return to the camp of the Allies at the beginning of 1710, Maurice displayed a courage so impetuous that Prince Eugene admonished him to not confuse rashness with valour.

He next served under Peter the Great against the Swedes. In 1711, August formally recognized him and Maurice was granted the rank of Count. He then accompanied his father to Pomerania, and in 1712 he took part in the siege of Stralsund. At the age of 17 in 1713 he commanded his own regiment.

In manhood, Maurice bore a strong resemblance to his father, both physically and in character. His grasp was so powerful that he could bend a horseshoe with his hand, and even at the end of his life, his energy and endurance werescarcely affected by the illnesses his many excesses had caused.

On 12 March 1714, a marriage was arranged between him and one of the richest of his father's subjects, Countess Johanna Viktoria Tugendreich von Loeben, but he dissipated her fortune so rapidly that he was soon heavily in debt. The next year (21 January 1715), Johanna gave birth to a son, called August Adolf after his grandfather; the child only lived a few hours. Since Maurice had also given her more serious grounds of complaint against him, he consentedto an annulment of the marriage in 21 March 1721.

After serving in a campaign against the Ottoman Empire in 1717, he went to Paris to study mathematics, and in 1720 obtained a commission as maréchal de camp. In 1725, he entered negotiations for election as Duke of Courland, at the insistence of the Duchess Anna Ivanovna, who offered him her hand. He was chosen Duke in 1726, but declined marriage with the duchess. He soon found it impossible to resist her opposition to his claims, but with the assistance of £30,000 lent him by the French actress Adrienne Lecouvreur, he raised a force by which he maintained his authority till 1727, when he withdrew and took up residence in Paris.

At the outbreak of the War of the Polish Succession, Saxe served under Marshal the Duke of Berwick, and for a brilliant exploit at the Siege of Philippsburg he was named lieutenant-general. In the War of the Austrian Succession he took command of an army division sent to invade Austria in 1741, and on 19 November 1741, surprised Prague during the night, and seized it before the garrison was aware of the presence of an enemy, a coup de main which made him famous throughout Europe; he thus repeated the exploit of 1648 of his maternal great-grandfather, Hans Christoff von Königsmarck. After capturing the fortress of Eger (Cheb) on 19 April 1742, he received a leave of absence, and went to Russia to push his claims for the Duchy of Courland, but returned to his command after getting nowhere.

Saxe's exploits were the sole redeeming feature in an unsuccessful campaign, and on 26 March 1743, his merits were rewarded by promotion to Marshal of France. He had been given only 50-60,000 men to defend against an enemy army twice as large. From this time on, he became one of the great generals of the age. In 1744, he was chosen to command the 10,000 men of the French Invasion of Britain on behalf of the Old Pretender, which assembled at Dunkirk but did not proceed more than a few miles out of harbour before being wrecked by disastrous storms. After its termination, he received an independent command in the Netherlands, and by skilful manoeuvering succeeded in continually harassing the superior forces of the enemy without risking a decisive battle.

In the following year, Saxe with 65,000 men besieged Tournai and inflicted a severe defeat on the army of the Duke of Cumberland at the Battle of Fontenoy, an encounter determined entirely by his constancy and cool leadership. During the battle, he was unable to sit on horseback due to edema, and was carried about in a wicker chariot.

In recognition of his brilliant achievement, King Louis XV of France conferred on him the Château de Chambord for life, and in April 1746, he was naturalised as a French subject. Until the end of the war, he continued to command in the Netherlands, always with success. Besides Fontenoy he added Rocoux (1746) and Lawfeldt or Val (1747) to the list of French victories. He led the French force which captured Brussels and it was under his orders that Marshal Löwendahl captured Bergen op Zoom. He himself won the last success of the war in capturing Maastricht in 1748. In 1747 the title once held by Turenne and Villars, "Marshal General of the King's camps and armies", was revived for him. But on 20 November 1750 he died at the Château de Chambord "of a putrid fever".

During the last years of his life, Maurice had an affair with a French lady, Marie Rinteau de Verrières, who at that time was only eighteen years old. In 1748 she gave birth to a daughter, the last of Maurice's several illegitimate children. She was called Maria Aurora (in French: Marie Aurore) after her grandmother. During the first year of her life, she bore the surname de la Riviere, until her father, shortly before his own death, recognized her as hisdaughter and gave her the surname von Sachsen or de Saxe. By her second marriage with Claude Dupin de Franceuil, Marie Aurore married in 1764 Antoine, comte d'Horne (1735X1765), an illegitimate son of Louis XV of France by an unknown mother. By second marriage she was the grandmother of Amandine Lucile Aurore Dupin, who later became famous as the writer George Sand, and died on 25 December 1821.

Writings

Saxe wrote a remarkable work on the art of war, Mes Rêveries, which though described by Carlyle as "a strange military farrago, dictated, as I should think, under opium", is in fact a classic. Published posthumously in 1757, it was described by Lord Montgomery, more than two centuries later, as in fact "a remarkable work on the art of war." Saxe's Lettres et mémoires choisis appeared in 1794. His letters to his sister, the Princess of Holstein, preserved at Strasbourg, were destroyed by the bombardment of that place in 1870. Thirty copies had, however, been printed from the original.

Many previous errors in former biographies were corrected and additional information supplied in Carl von Weber's Moritz Graf von Sachsen, Marschall von Frankreich, nach archivalischen Quellen [Moritz Count of Saxony, Marshal of France, after archival sources] (Leipzig, 1863), in Saint-René Taillandier's Maurice de Saxe, étude historique d'après les documents des archives de Dresde [Maurice de Saxe, historical study according to the documents from the archives of Dresden] (1865) and in C.F. Vitzthum's Maurice de Saxe (Leipzig, 1861).

A biography in English is Jon Manchip White's Marshal of France: The Life and Times of Maurice, Comte de Saxe [1696-1750] (Rand McNally & Company, Chicago, 1962). See also the military histories of the period, especially Carlyle's Frederick the Great.

Maurice giftet seg med Johanna Victoria Tugendreich von Loeben 12 Mar 1714. Johanna ble født cirka 1699; døde cirka 1747. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Marie Geneviève Rinteau de Verrières. Marie ble født cirka 1730; døde cirka 1775. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_Augustus_Rutowsky

Frederick Augustus, Count Rutowsky (also written Rutowski) (Warsaw/Dresden [?], 19 June 1702 X Pillnitz, 16 March 1764), was a Saxon Field Marshal who commanded Saxon forces in the Siege of Pirna during the Seven Years War.

Early years

He was an illegitimate son of August the Strong, King of Poland and Elector of Saxony, by the Turk Fatima (or Fatime), who was captured during the Battle of Buda (1686) by Hans Adam von Schöning. After she became the King's mistress, she was christened Maria Anna and moved to the Dresden court.

The child got the name of his father, but shortly after the birth Fatima was married at the instigation of Augustus to his chamberman Johann Georg of Spiegel. Frederick Augustus moved to the estates of the Spiegel Family, but hisfather cared about his education, which led him among other things to go to Paris, where he found his half-sister Anna Karolina (the later countess Orzelska) and bring her to Dresden.

Fatima, despite her marriage, remained a mistress of Augustus. In 1706, she gave birth to the King's second child, a daughter, called Maria Anna Katharina. However, soon Frederick Augustus and his sister became orphans: Johann Georg of Spiegel died in 1715 and their mother Fatima five years later.

Augustus the Strong took the guardianship of the children, but he only recognized and legitimized them both in 1724. Shortly after, he raised both, as his right of King of Poland, with the Polish title of Count Rutowski and Countess Rutowska. The coat of arms awarded to them shows a Saxon rhombus wreath as well as a Polish White Wagle.

On 8 October 1724 Frederick August, now Count Rutowski, obtained of his father the highest condecoration of the Wettin lands, the Order of the White Eagle, which gave him the rank of an Oberst of the Saxon Army.

Military career

After a journey to Munich and Venice, Rutowski arrived in February 1725 at the court of the King of Sardinia and Duke of Savoy, Victor Amadeus II in Turin, where he took command of the Piedmont regiment and was garrisoned in Alessandria. He really enjoyed his time there, and maybe that was the reason why he wrote his father asking to give to him the permission to enter in French services in order to remain in Turin. His father refused this request and demanded his return.

On 26 May 1727 he became a Major-General in the Saxon Army and shortly after he served under the Prussians; however, in 1729 he returned again to the Saxon Army. During the following years, in the War of Polish Succession, he participated in the campaigns in Poland and on the Rhine, becoming Lieutenant-General on 1 January 1736 and Commander of the Garde du Corps. As such he was in 1737 the leader of the Saxon Contingent in the War against the Turks in Hungary.

On 21 April 1738 he became General of the Cavalry, on 9 August 1740 Governor of Dresden and Commander of the Grenadier Guard, Obristhaus on 10 Augustand Landzeugmeister. On 10 January 1742 he was appointed Commander of a Dragoon's Regiment.

During the First Silesian War he commanded the Saxon troops in Bohemia and participated on the 26 November 1742 in the storming of Prague. Frederick Augustus commanded the troops which stayed behind in Saxony, and fought with these troops and the biggest part of the Saxon Army coming back from Bohemia the battle of Kesselsdorf near Dresden (15 December 1745), where they suffered a crucial defeat in the Second Silesian War against the Prince Leopold I of Anhalt-Dessau.

On 6 January 1746 he was ranked General en Chef, and on 11 January 1749, at last, he was appointed Field Marshal. During the next peace years, he did not succeed in spite of multiple efforts, to avert the cutbacks in the Saxon Army by the prime minister Brühl, which seriously reduced its effectiveness.

Siege of Pirna

Main article: Siege of Pirna

At the sudden outbreak of the Seven Years' War, he concentrated the Saxon Army of only 18,100 men in a strong defensive position near Pirna. He withstood a siege of 6 weeks, but had to capitulate on 16 October 1756, and became a prisoner of King Frederick II of Prussia.

During the years of war Rutowsky stayed in Saxony and renounced all his military functions directly after the Treaty of Hubertusburg on 8 March 1763. He died one year later, aged sixty-two.

Marriage and issue

On 4 January 1739 Frederick Augustus married with the Princess Ludovika Amalie Lubomirska. Their only child, August Joseph, Count Rutowsky (b. 2 August 1741) died of smallpox in Brunswick, 17 January 1755.

Frederick giftet seg med Ludwika Amelia Lubomirska h. DruXyna 4 Jun 1739. Ludwika ble født cirka 1722. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Maria giftet seg med MichaX BieliXski h. Junosza cirka 1728, og ble skilt cirka 1735. MichaX døde 23 Jun 1746. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Claud Marie comte de Bellegarde. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} '''Johann Georg von Sachsen''', auch '''Chevalier de Saxe''' - war ein kursächsischer General und Gouverneur von Dresden.

http://de.wikipedia.org/wiki/Johann_Georg_von_Sachsen_%281704%E2%80%931774%29

http://en.wikipedia.org/wiki/Johann_Georg,_Chevalier_de_Saxe

Notater:

{geni:about_me} http://pl.wikipedia.org/wiki/Anna_Orzelska

http://de.wikipedia.org/wiki/Anna_Karolina_Orzelska

http://en.wikipedia.org/wiki/Anna_Karolina_Orzelska

http://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%9E%D0%B6%D0%B5%D0%BB%D1%8C%D1%81%D0%BA%D0%B0%D1%8F,_%D0%90%D0%BD%D0%BD%D0%B0_%D0%9A%D0%B0%D1%80%D0%BE%D0%BB%D0%B8%D0%BD%D0%B0

http://sv.wikipedia.org/wiki/Anna_Karolina_Orzelska

Anna Karolina Orzelska, znana równieX jako Anna Katarzyna Orzelska urodziXa siX w Warszawie 26 paXdziernika 1707 r. jako córka naturalna króla Augusta II Mocnego oraz mieszczki warszawskiej Henryki Duval.

Henryka byXa córkX francuskiego kupca Henryka Duvala. W 1706 r. w czasie wojny póXnocnej poznaXa w Warszawie króla, który wczeXniej dowodziX bombardowaniem miasta. ZdobyX je w koXcu z pomocX rosyjskX, ale juX w 1708 r. Warszawa zostaXa odbita przez Szwedów i ponownie w 1708 r. przez Niemców i Rosjan. Miasto przechodziXo z rXk do rXk wiele razy w krótkim odstXpie czasu od 1704 r. Tak wiXc Anna przyszXa na Xwiat w bardzo ciXXkich czasach, a jej matce brakowaXo Xrodków do Xycia. Miasto i jego gospodarka byXy zrujnowane wojnX i ogromnymi kontrybucjami szwedzkimi.

Bardzo maXo wiadomo o dzieciXstwie Anny w Warszawie. Nie uzyskaXa Xadnego formalnego wyksztaXcenia, ale byXa niezwykle piXkna w mXodoXci i wkrótce zostaXa kochankX królewskX. MiaXa stosunki seksualne z wXasnym ojcem, lecz prawdopodobne oboje nie zdawali sobie z tego sprawy. Prawda zostaXa ujawniona w 1724 r. przez przyrodniego brata Anny, Fryderyka Augusta Rutowskiego. Ojciec, August II, oficjalnie uznaX jX za swX córkX, nadaX tytuX hrabiny oraz podarowaXpieniXdze. Orzelska wstXpiXa na dwór w tym samym roku. W tymXe 1724 r. jej dziadek otworzyX w Warszawie pierwszX kawiarniX.

W 1726 r. August II kupiX dla niej paXac biskupa Teodora Potockiego w Warszawie, znany równieX jako PaXac BXXkitny. ByX on usytuowany w pobliXu oficjalnej rezydencji króla w Warszawie i zdaniem niektórych historyków Orzelska byXanadal królewskX metresX. Anna byXa niezwykle ekstrawagancka. ByXa alkoholiczkX, naduXywaXa tytoniu i zyskaXa zXX reputacjX wulgarnoXciX i licznymi romansami. UwielbiaXa jazdX konnX, taniec i polowania.

W 1728 ojciec zleciX jej misjX szpiegowskX i przedstawiX w DreXnie nastXpcy tronu (kronprinz)i Fryderykowi Pruskiemu. ZostaXa jego kochankX i uzyskaXa od niego informacje, które miaXy posXuXyX w przypadku wojny z Prusami. Dwa lata póXniej Orzelska otrzymaXa posag w wysokoXci 300 tys. talarów od swego ojca i poXlubiXa 30 sierpnia 1730 r. Karola Ludwika, ksiXcia Schleswig-Holstein-Sonderborg-Beck. UrodziXa mu syna Karola Fryderyka (5 stycznia 1732 r. w DreXnie), póXniejszego generaX-majora saskiego. Od 1730 Anna mieszkaXa równieX w paXacu w Wilanowie. W 1732 król August II zorganizowaX tam na jej czeXX uroczyste manewry wojsk polskich - sXawny Kompanent w Wilanowie, namalowany przezSamuela Mocka.

Trzy lata po Xlubie Orzelska zaXXdaXa rozwodu, a gdy go uzyskaXa udaXa siX do Wenecji, gdzie prowadziXa Xycie oplecione skandalem.

Anna zmarXa w Awinionie we Francji 27 wrzeXnia 1769 r. w wieku 62 lat.

Anna giftet seg med Karl Ludwig Friedrich von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Beck, Herzog 30 Aug 1730, og ble skilt cirka 1733. Karl ble født 18 Sep 1690; døde 22 Sep 1774, Königsberg, Ostpreussen, Deutschland(HRR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Augusta giftet seg med Heinrich Friedrich Graf von Friesen cirka 1725. Heinrich ble født cirka 1681; døde cirka 1739. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Fryderyka giftet seg med Jan Kanty MoszyXski h. NaXXcz, hrabia cirka 1730. Jan ble født cirka 1690; døde cirka 1737. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Friederike Christiane von Holtzendorff, gräfin. Friederike ble født 13 Des 1723; døde 23 Feb 1793. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Herzog zu Schleswig-Holstein-Gottorp, Hertig i Holstein-Gottorp 1702-39, Hertig, Russian Consort

{geni:about_me} '''Links:'''

*[http://thepeerage.com/p10933.htm#i109327 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4815 Geneall]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Charles_Frederick,_Duke_of_Holstein-Gottorp English ][http://de.wikipedia.org/wiki/Karl_Friedrich_(Schleswig-Holstein-Gottorf)_ Deutsch]
*'''Duke of Schleswig''' 1702X1713
''condominial rule with his father's paternal cousin [http://www.geni.com/people/Frederick-IV-of-Denmark-and-Norway/4105044 Frederick IV of Denmark and Norway], until the latter deposed Charles Frederick as Duke of Schleswig in 1713 (with legal effect as of 1720) under guardianship due to minority
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Frederick-IV-Duke-of-Holstein-Gottorp/6000000000677840693 Frederick IV of Holstein-Gottorp] and his cousin [http://www.geni.com/people/Frederick-IV-of-Denmark-and-Norway/4105044 Frederick IV of Denmark and Norway] (in condominial rule) '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Frederick-IV-of-Denmark-and-Norway/4105044 Frederick IV of Denmark and Norway] (continued as the sole duke of Schleswig)
*'''Duke of Holstein''' 1702X1739
''condominial rule with his father's paternal cousin [http://www.geni.com/people/Frederick-IV-of-Denmark-and-Norway/4105044 Frederick IV of Denmark and Norway] (till 1730) and thereafter with the latter's son Christian VI
until 1718 under guardianship due to minority''
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Frederick-IV-Duke-of-Holstein-Gottorp/6000000000677840693 Frederick IV of Holstein-Gottorp] and his cousin [http://www.geni.com/people/Frederick-IV-of-Denmark-and-Norway/4105044 Frederick IV of Denmark and Norway] (in condominial rule) '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Pyotr-III/6000000003628136249 Charles Peter Ulrich] and [http://www.geni.com/people/Christian-VI-of-Denmark-and-Norway/6000000003561796189 Christian VI of Denmark and Norway] (in condominial rule)

Carl giftet seg med Anna XXXX Petrovna XXXXXXXX XXXXXXXa, Herzogin zu Schleswig-Holstein-Gottorp 1 Jun 1725, Sankt Petersburg, Russia. Anna ble født 27 Jan 1708 , Moscow, Russia; døde 4 Mai 1728, Kiel, Holstein, Deutschland(HRR); ble begravet cirka 1728, Peter and Paul Cathedral. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Anna Grand Princess pf Russia. Anna ble født cirka 1708 , Moscow, Russia; døde cirka 1728. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Abbedissa i Herford

{geni:about_me} *Abbess of Herford


==Links:==
*[http://thepeerage.com/p610.htm#i6091 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=385038 Geneall]

Notater:

{geni:occupation} Biskop i Lübeck

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://thepeerage.com/p623.htm#i6221 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=397525 Geneall]
*[http://de.wikipedia.org/wiki/Karl_August_von_Schleswig-Holstein-Gottorf Wikipedia in Deutsch]

Notater:

{geni:occupation} Nunna i Quedlinburg

{geni:about_me} A nun of Quidlinburg Without issues

==Links==
*[http://thepeerage.com/p601.htm#i6003 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=397526 Geneall]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://thepeerage.com/p600.htm#i6000 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=17767 Geneall]

Anne giftet seg med Wilhelm Carl Christian von Sachsen-Gotha-Altenburg, Prinz 8 Nov 1742, Hamburg,Hamburg,Germany. Wilhelm ble født 12 Mar 1701 , Gotha, Sachsen-Gotha-Altenburg, Bundeslandes; døde 31 Mai 1771, Tonna, Sachsen-Gotha-Altenburg, Bundeslandes. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kung i Sverige 1751-71, kronprins av Sverige (23 June 1743 - 25 March 1751), konung av Sverige (25 March 1751 - 12 February 1771), Svensk kung 1751-1771, Konge, Kung i Sverige1751-1771, Svensk kung 1751-

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10846.htm#i108454The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4928 Geneall]
*[http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GScid=1969249&GRid=8509061& Find a Grave]
*'''King of Sweden:''' Reign 25 March 1751 X 12 February 1771 Coronation 26 November 1751
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Landgrave-Frederick-of-Hesse-Kassel/6000000001368230897 Frederick I] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Gustav-III-av-Sverige/4107259 Gustav III]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Adolf_Frederick_of_Sweden English ] [http://sv.wikipedia.org/wiki/Adolf_Fredrik Svenska ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Adolf_Friedrich_(Schweden)_ Deutsch]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Adolf giftet seg med Lovisa Ulrika Hohenzollern, Drottning av Sverige 17 Jul 1744, Berlin, Preussen, Deutschland(HRR). Lovisa ble født 24 Jul 1720 , Berlin, Brandenburg, Deutschland(HRR); ble døpt , Prussia - aka Lovisa Ulrika; døde 16 Jul 1782, Svartsjö Slott; ble begravet 31 Jul 1782. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Furstbiskop av Lübeck, Herzog von Holstein-Gottorp; in 1773 the Tsarevich of Russia ceded to him Oldenburg and Delmenhorst

{geni:about_me} '''Links'''
*[http://thepeerage.com/p11043.htm#i110426 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4943 Geneall]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_August_I,_Duke_of_Oldenburg Wikipedia]
'''Duke of Oldenburg:''' Regn 1773 - 1785
Predecessor: [http://www.geni.com/people/index/6000000001449295063 Paul I] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/index/311643159210008280 William I ]

Friedrich giftet seg med Ulrike Friedrike Wilhelmine von Hessen-Kassel, Herzogin zu Oldenburg 21 Nov 1752, Kassel. Ulrike ble født 31 Okt 1722 , Kassel, Hessen, Deutschland (HRR); døde 28 Feb 1787, Eutin, Holstein, Deutschland(HRR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:
*[http://thepeerage.com/p10334.htm#i103331 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4950 Geneall]
*[http://fabpedigree.com/s071/f297295.htm The PEDIGREE]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Johanna_Elisabeth Wikipedia]

Johanna giftet seg med Christian August von Anhalt-Dornburg, Fürst zu Anhalt-Zerbst 8 Nov 1727 til cirka 1, Germany. Christian ble født 29 Nov 1690 , Dornburg, Anhalt-Dornburg, Deutschland(HRR); døde 16 Mar 1747, Zerbst, Anhalt-Zerbst, Deutschland(HRR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p623.htm#i6223 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=397527 Geneall]

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p10933.htm#i109329 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=5000 Geeneall]
*[http://de.wikipedia.org/wiki/Georg_Ludwig_von_Schleswig-Holstein-Gottorf Wikipedia]

George giftet seg med Sophie Charlotte von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Beck, Burggräfin zu Dohna-Schlobitten, Herzog 1 Jan 1750, Prökelwitz. Sophie ble født 31 Des 1722; døde 7 Aug 1763. [Gruppeskjema] [Familiediagram]