Notater:

{geni:occupation} Kung i Danmark 1588-1648, Kung av Danmark, Dansk kung 1596-, Konge av Danmark

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102269 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=3504 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king40.htm Kings of Denmark]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian4 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-4-1577-1648/ Danmarkshistorien] In Danish
*'''King of Denmark and Norway''' Reign 1588 X 1648 Coronation 29. August 1596
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104556 Frederick II] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000004377641319 Frederick III]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_IV_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_4 Dansk]

Knight of the Order of the Garter - (396) in 1603

Christian 4. X Konge af Danmark X Norge fra 1588-1648


Christian 4. blev f°dt i 1577 og d°de i 1648. Han var s°n af Frederik 2. og dronning Sophie af Mecklenburg.


Efter Frederik 2. d°de i 1588 blev Danmark ledet af en formynder regering, og i 1596 blev den kun nittenXrige Christian kronet til konge.


Nogen lµrd mand blev Christian 4. aldrig. Han var mere optaget af tilvµrelsens praktiske sider. Han kunne sagtens deltage i teologiske diskussioner og holde foredrag XÇô men hans viden havde han mere fXet gennem samtaler end ved studier.


Christian var mere praktisk orienteret. Han elskede fra barndommen de tekniske fag: mekanik, skibsbygning, navigation og arkitektur, og det mX have vµret en stor oplevelse for ham som femtenXrig at bes°ge den danske astronom Tycho Brahe pX °en Hven og se alle hans besynderlige opfindelser.


Christian 4. var en stor mand, og med Xrene voksede han ogsX en del i bredden, men han bevarede sin r°rlighed til langt op i Xrene.


Man sagde om kongen, at ingen kunne bestige og tilride en utµmmet hest som han, og at heller ingen ville gX ombord pX et skib midt i en storm og betro sig til vinden og b°lgerne.


BXde i ridning, jagt og ringridning var han en stor mester, og hans ilrejser gennem landet var ber°mte. I juli 1619 red han sXledes fra Bredsted til K°benhavn pX 36 timer.


Det var ogsX utroligt hvad han kunne klare af vXde varer. Allerede som ung kunne kun fX f°lge med han i denne retning XÇô og som µldre slog hans konsumeringsevne fremmede iagttagere med forfµrdelse. I 1632 bevµrtede han den engelske gesandt Lord Leicester ved et gilde i GlXckstadt, hvor han t°mte 35 skXle. Selvom han til sidst mXtte bµres bort i sin stol, red han imidlertid ved f°rste daggry ud pX jagt. Leicester mXtte indr°mme, at sk°nt han ofte ses drukken Xmed Omhu varetager sine Forretninger½.


Hertil fortµller Ditlev Ahlefeldt at: den salig kµre Herre, om endsk°nt han ofte og nµsten hver Eftermiddag drak, dog hver Formiddag n°je ekspederede sine Regeringsforretninger.


Hvad b°rn angik, var Christian 4. sµrdeles flittig. Han fik i alt 23 b°rn, 9 drenge og 14 piger.
I 1597 gifter han sig med dronning Anna Kathrine, med hvem han fik seks b°rn. Her iblandt den senere kong Frederik 3.
Allerede inden dronningens d°d i 1612, indleder Christian 4. et forhold til Kirsten Madsdatter. Han fik et barn med elskerinden, og Karen Andersdatter, der afl°ste Kirsten i den kongelige µgteseng, f°dte ham tre b°rn.


Desuden fik kongen tolv b°rn med Kirsten Munk, som han var gift med til venstre hXnd. Et besynderligt forhold, hvor en forelsket 38-Xrig Kong Christian mXtte underskrive en erklµring om at ville gifte sig, for at fX moderens tilladelse til at leve sammen med den 17-Xrige Kirsten Munk. Gift blev de aldrig, men kongen ansX deres samliv for at vµre et µgteskab og underskrev sig i brevene til hende: Din kµre og tro husbond.


Deres mangeXrige forhold endte trist nok med, at Christian 4. beskyldte Kirsten Munk for utroskab og fors°g pX at forgifte ham.


Siden 1629 levede kongen sammen med Vibeke Kruse, med hvem han fik to b°rn.


Som det ikke var helt ualmindeligt pX den tid, d°de otte af Kong Christians b°rn som smX.


Christian 4.s festglµde, sk°nhedssans og skabertrang har givet os varige vµrdier i hans storslXede byggevirksomhed. Han stod bag opf°relsen af bl.a. B°rsen, Regensen, Holmens Kirke, Rosenborg Slot, Trinitatis med RundetXrn, dele af Nyboder, ProviantgXrden og T°jhuset. Han ombyggede Frederiksborg Slot og anlagde Christianshavn, Kristiania, Kristianstad og Kristiansand. Christian 4. er den st°rste bygherre, Norden har haft.


Den st°rste og vanskeligste opgave Christian 4. blev stillet overfor var, at bevare den danske f°rerstilling i Norden overfor Sverige. FlXden blev kraftigt udbygget XÇô men der blev aldrig rigtigt taget initiativ til at organisere en national dansk bondehµr, som kunne stX mXl med den svenske nationalhµr.


Kalmarkrigen 1611-13 mXtte derfor hovedsageligt f°res med dyrt betalte lejetropper, og det lykkedes aldrig at tilf°je svenskerne et afg°rende nederlag, pX trods af at Danmark var overlegent til s°s.


Sit st°rste nederlag led Christian 4., da han, trods modstand fra det danske rigsrXd, blandede sig i den store tyske religionskrig mellem protestanter og katolikker.


Kongen blev fuldstµndig slXet i sit f°rste store slag. Af en hµr pX 20.000 mand havde han kun 80 ryttere tilbage og mXtte flygte over stok og sten til WolfenbXttel. Kongen og hans store hµr blev ellers betragtet som protestanternes sikre bolvµrk mod katolikkerne.


Hans deltagelse i TrediveXrskrigen 1625-29 bragte landet til randen af ruin, bl.a. som f°lge af den tyske feltherre Wallensteins efterf°lgende plyndringstogt til Jylland.


Overraskende nok lykkedes det danskerne at indgX en favorabel fredsaftale, uden afstXelse af landomrXder.
I 1643 rykkede den svenske general Torstenssons tropper op gennem Jylland, der for anden gang indenfor tyve Xr blev besat. Men den danske flXdestyrke stod stµrkt, og i 1644 ledede den 67-Xrige Christian 4. slaget pX Kolberger Heide mellem Femern og Kielerfjord. Det var under dette s°slag at kongen mistede sit ene °je, da en svensk kugle ramte en kanon pX det danske flagskib XTrefoldigheden½. Slaget varede i ti timer og endte med en kneben dansk sejr.


Men Torstenssonkrigen tabte han, og ved Br÷msebrofreden i 1645 mXtte Danmark-Norge afstX landomrXder til Sverige og blev tvungent til at nedsµtte Xresundstolden og den norske told. Hermed oph°rte den mangeXrige danske dominans ogf°rerstilling i Norden, og Christian 4. mXtte herefter i st°rre udstrµkning rette sig efter RigsrXdet.


I 1647 kunne det mµrkes pX Christian 4., at han havde levet sine snart 72 Xr uden at spare sit helbred hverken i felten eller ved bordet. Han overvandt aldrig helt sXrene fra Kolberger Heide og pXdrog sig nu ogsX en mavelidelse. Den 28. februar 1648 d°de han, pX sit elskede Rosenborg, og efterfulgtes af sin s°n Frederik 3. Christian 4. ligger begravet i Roskilde Domkirke.

His first years on the throne were dominated by regents, but after 1596 he
ruled in his own right. An independent but not always judicious ruler, he
was above all a man of action. He built up the Danish navy, encouraged
industry and commerce, established a regular postal service, and founded a
series of new towns; as a builder he left a lasting mark on Copenhagen.
His foreign ventures were less fortunate. Despite personal bravery, he was
an undistinguished military leader, and his war against Sweden in 1611-13
succeeded in halting Swedish expansion into northern Norway mainly because
the Swedes were otherwise engaged. His participation in the Thirty Years'
War was disastrous, although he managed to win a lenient peace at Lübeck
in 1629. Even worse was the second war with Sweden (1643-45) in which
Denmark lost forever considerable territories in the Scandinavian
Peninsula and the Baltic.

Christian giftet seg med Vibeke Kruse cirka 1629. Vibeke døde cirka 1648. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Margerete Remmertsdotter Sehested. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Karen Vincke, Plade. Karen ble født cirka 1595 , Sorø, Danmark; ble døpt 14 Des 1662 , Egense,Norup,Odense,Denmark; døde cirka 1673, København, Danmark; ble begravet 30 Des 1673, St. Nicolai kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Anne Mogensdtr Phaal. Anne ble født cirka 1578; døde cirka 1642. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Kirsten Karen Madsdatter. Kirsten ble født cirka 1580 , K°benhavn, Danmark; døde cirka 1629. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ingeborg Andersdatter Huitfeldt. Ingeborg ble født cirka 1590 , Øvre Eiker, Buskerud, Norway; døde cirka 1647. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Anne Catherine Hohenzollern, Dronning af Danmark og Norge 27 Nov 1597, Haderslev, Schleswig, Danmark. Anne (datter av Joachim Friedrich von Brandenburg, Kurfürst zu Brandenburg, Herzog zu Preu og Katharina Hohenzollern, Kurfürstin zu Brandenburg, Herzogin zu) ble født 26 Jun 1575 , Wolmerstadt, Sachsen, Deutschland(HRR); døde 29 Mar 1612, København, Danmark; ble begravet , Roskilde domkirke, Roskilde. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Kirsten Munk, Grevinde af Slesvig-Holsten, til Rosenvo 31 Des 1615, og ble skilt cirka 1629. Kirsten ble født 6 Jul 1598 , Nørlund Gods; døde 19 Apr 1658, Holckenhavn; ble begravet 23 Jul 1658, St.Knuds Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Født dagen efter den legitime halvbroder. 1634 Sendemand til F & E. 1838 i Sverige. 1640 gik han i spansk tjeneste som general-vagtmester. Faldet i kamp mod hollænderne.

Notater:

{geni:about_me} Links:

Wikipedia:

Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Elisabeth_Sofie_Gyldenl%C3%B8ve

Elisabeth giftet seg med Claus von Ahlefeldt, Greve 10 Jun 1648. Claus ble født cirka 1617; døde cirka 1674. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Länsfru

{geni:about_me} Det spekuleras i om Danmarks kung Christian IV (1577-1648) var långt till Margareta.

Några EGENTLIGA "bevis" Finns det integ Men det finns en del som tyder på Att Det kan vara så:

- Margareta gifter sig 1617 med Nils Hammer på Köpenhamns slott. I Kungens Anteckningar nämner han Margareta och Gørrell, Troligen Hennes syster, men inte Deras Makar Medan han i det tredje av bröllopsparen bara nämner mannen.

- Margareta och Gørrell får 500 Dr vardera, två månader senare, Vilket var Ett ovanligt stort Belopp

- Klostergården i Dragsmarks som Nils Hammer förlänades år 1624, fick Margareta och hennes barn Då Nils hund.

Det var mycket ovanligt Att man fick behålla gården efter det Att förlängingstiden tagit slampa.

  - Gørrell ska Inte ens ha fyllt 14 år Då hon gifter sig.

Från år 1582 fick ingen kvinna i Sverige under 18 år gifta sig. Man vet docka Att kungliga familjemedlemmar gifte sig da de var yngre an 18 år.

I Christian IV: s, Danmarks kung, almanacksanteckningar för 1617 står:

"November 2 gjorde ieg pigernis ved naffn Margrethe og Gørrell Kaastensdotthers bröllop, paa Køben (havn). Sa och Ma (gister) Madtzis bröllop, tiid som den var hoffpredikandt. "(Ur: Vikarvets årsbok 1984-1987, s. 85-103" Vem varMargrete Christensdatter på Dragsmarks kloster "av Nils-Fredrik Beerståhl)

I Christian IV: s, Danmarks kung, dagbok 1618 17 / 1 står: "Item Matgrete og Görrel 1 000 Dr.

Pengarna på vardera 500 Dr som de fick kan jämföras med en tjänsteflickas halva årslön som år 1625 var 14 Dr

Efter Nils Hammers död 1643 fick Margareta och hennes barn Klostergården i Dragsmarks.

Nils-Fredrik BeerstaXhl paX Salaholm Floby har forskat om den eventuella frillodottern saX faXr Du uppgifter var dom aXrpublicerade i. Vikarvet 1988-89:Kring de foXrsvunna glasmaXlningarna i Dragsmarks 1600-talskyrka. Vikarvet 1984-87: Vem var Margrete Christensdatter paX Dragsmarks kloster? Dans Personalhistorisk Tidskrift 1988;2.2 NILS Hammer





Christian skulle vara Christian IV

Nils-Fredrik BeerstaXhl paX Salaholm Floby har forskat om den eventuella frillodottern saX faXr Du uppgifter var dom aXrpublicerade i. Vikarvet 1988-89:Kring de foXrsvunna glasmaXlningarna i Dragsmarks 1600-talskyrka. Vikarvet 1984-87: Vem var Margrete Christensdatter paX Dragsmarks kloster? Dans Personalhistorisk Tidskrift 1988;2.2 NILS Hammer





Christian skulle vara Christian IV

Margareta giftet seg med Niels Andersson Hammar 2 Nov 1617, Köpenhamn, Denmark. Niels ble født cirka 1588 , Munkeby Dragsmark; døde 16 Aug 1643, Kloster. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Hans giftet seg med Regitze Jørgensdatter Grubbe 10 Okt 1641. Regitze ble født cirka 1618 , Halsted, Sjælland, Denmark; døde cirka 1689, Bornholm. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Hans giftet seg med Maren Staphrophski cirka 1635. Maren ble født cirka 1615 , Helsingør, Hovedstaden, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Christian Wiborg. Christian døde cirka 1670. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} *"Den udvalgte prins"

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10556.htm#i105552 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=3765 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian4chr Burial] in Danish
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian,_Prince_Elect_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_prins_af_Danmark Dansk]

Familie/Ektefelle/partner: Anne Henriksdtr Lykke. Anne ble født 30 Apr 1595 , Vordingborg, Sjælland, Danmark; døde cirka 1641. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Magdalena Sibylle Wettin, Albertiner, Kronprinsesse af Danmark, Herzogin zu Sa 5 Okt 1634, København, Danmark. Magdalena ble født 23 Des 1617 , Dresden, Sachsen, Deutschland(HRR); døde 6 Jan 1668, Altenburg, Sachsen-Gotha-Altenburg, Deutschland(HRR); ble begravet , Schlosskirche. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Konge af Danmark 1648-70, Konge, Dansk kung 1648-

{geni:about_me} *By the grace of God King of Denmark and Norway, the Wends and Goths, Duke of Schleswig, Holstein, Stormarn and Ditmarsken, Count of Oldenburg and Delmenhorst. (Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst.)

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10228.htm#i102272 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=3803 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king41.htm Kings of Denmark]
*[http://danskekonger.dk/kongerne/frederik-3 Danske Konger] In danish
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik3 Burial] In danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/frederik-3-1609-1670/ Danmarkshistorien] In Danish
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign 28. Feberary 1648 - 9 Feberary 1670
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104731 Christian IV] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104893 Christian V]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_III_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_3 Dansk ] [http://nn.wikipedia.org/wiki/Fredrik_III_av_Danmark-Noreg Norsk ] [http://sv.wikipedia.org/wiki/Fredrik_III_av_Danmark Svenska]

OF DENMARK

Frederik giftet seg med Sophie Amalie von Braunschweig-Lüneburg, Dronning til Danmark og Norge 10 Jan 1643, Glückstadt, Schleswig, Danmark. Sophie (datter av Georg von Braunschweig-Lüneburg, Herzog, Fürst zu Calenberg og Anne Eleonore Hessen, Herzogin zu Braunschweig-Lüneburg, Für) ble født 24 Apr 1628 , Herzberg, Braunschweig, Deutschland(HRR); døde 20 Feb 1685, Sofie Amalienborg; ble begravet 27 Mar 1685, Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Margarethe Pape, Friherreinde af Løvendal. Margarethe (datter av Nicolaus von Pape og Anna von Hatten) ble født cirka 1620 , Itzehoe, Schleswig-Holstein, Germany; døde cirka 1684, Schleswig, Schleswig-Holstein, Germany. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} duke, for a time Fürstbischof von Schwerin, took part as officer in the Thirty Years´War

{geni:about_me} Fik tildelt hertugtitel. Kannik i Bremen 1622, 2 år senere fyrstbiskop i Schlesien, som han dog mistede i 30-åeskrigen. Aktiv krigstjeneste under Gustav II Adolf, Frederik Henrik af Oranien og Chr. IV. I sachsisk tjeneste 1632. Dræbt ved snigmord 1633. Begravet i Dresden, men overført til Roskilde Domkirke 1642.

==Links:==

*[http://thepeerage.com/p10556.htm#i105555 The Perrage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=384684 Geneall]
*'''Wikipedia:''' [http://da.wikipedia.org/wiki/Hertug_Ulrik_(s%C3%B8n_af_Christian_4.)_ Dansk]

Notater:

{geni:about_me} Anne Cathrine Christiansdatter http://no.wikipedia.org/wiki/Anne_Cathrine_Christiansdatter

Anne Cathrine Rantzau http://da.wikipedia.org/wiki/Anne_Cathrine_Rantzau



Anne Cathrine Rantzau (Anne Cathrine Christiansdatter, 10. august 1618 på Frederiksborg slot - 20. august 1633) var datter af Christian 4. og hans hustru til venstre hånd Kirsten Munk.

Gift med rigsråd og rigshofmester Frands Rantzau.
*
1604 blev Frans født. Hans moder, Christence Wiffert døde efter hans fødsel. Han arvede hendes 3 herregaarde.

1618 døde hans fader, Brejde Rantzau, der var ridder, rigsraad og statholder i København, og efter ham arvede han adskillige gaarde, saa han var i besiddelse af saa mange godser, at de skulle have indbragt ham 20.000 Rdl. aarli,en meget betydelig um den gang; tilmed skal hans embeder have indbragt ham en lige saa stor sum.

I sin korte levetid steg han i stor anseelse.

1627 blev han rigsraad og statholder i København.

5. april 1632 blev han rigshovmester og var en meget betroet mand ho Christian IV.

Han blev trolovet med kongens ældste datter med Fru Kirsti Munk, Frøken Anne Cathrine, der højt elskede den høje og smukke unge mand.

5. november 1632 døde han efter at være faldet i Rosenborg Slotsgrav om aftenen, hvor broen var blevet hejst op.

Frøken Anne Cathrine sørgede meget over hans død og digtede en klagesang, der er trykt sidst i Peder Syvs Kæmpeviser. Den er paa 13. tolvliniede vers, hvis begyndelesbogstaver danne hendes navn Anna Catharina.

Hun døde af sorg aaret efter den 20. august 1633 i en alder af kun 15 aar.

Kilde: Bidrag til Hellum Herreds beskrivelse og historie, samlede af Kl. Gjerding (udgivet af jydsk historie og topografi)

Familie/Ektefelle/partner: Frans Rantzau. Frans ble født cirka 1604; døde 5 Nov 1632, Rosenborg slot. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''

[http://runeberg.org/dbl/16/0175.html Runeberg] In Danish

'''Wikipedia:'''
[http://en.wikipedia.org/wiki/Sophie_Elisabeth_Pentz English]

Sophie giftet seg med Christian von Pentz 10 Okt 1634. Christian ble født cirka 1600; døde cirka 1651. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Renowned in Denmark since the 19th century for her posthumously published autobiography, Jammersminde, written secretly during two decades of solitary confinement in a royal dungeon, her intimate version of the major events she witnessed in Europe's history, interwoven with ruminations on her woes as a political prisoner, still commands popular interest, scholarly respect, and has virtually become the stuff of legend as retold and enlivened in Danish literature and art.

http://en.wikipedia.org/wiki/Leonora_Christina_Ulfeldt

http://da.wikipedia.org/wiki/Leonora_Christina_Ulfeldt

Leonora giftet seg med Corfitz Jacobsen Ulfeldt cirka 1636. Corfitz ble født 10 Jul 1606 , Hagenskov, Danmark; døde 20 Feb 1664, Between Basel and Neuenburg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Hans mor forærede ham øen Taasinge. Chr. IV udbyggede gården Kærstrup til Valdemar Slot. Han var flere gange kongens sendemand i Sverige. Zar Michael Feodorovitsch tilbød ham 1644 dattenen Irena som hustru. Valdemar rejste derover, og blev sat 1½ år i fængsel, officielt fordi han ikke ville konvertere. Går senere i kejserlig tjeneste, og efter flere kompromitterende eventyr går han i svensk tjeneste. Faldet ved Lublin 1656.

Wikipedia:

Valdemar Christian: http://da.wikipedia.org/wiki/Valdemar_Christian,_greve_til_Slesvig_og_Holsten

Valdemar slot: http://da.wikipedia.org/wiki/Valdemars_Slot

Hedwig giftet seg med Ebbe Kristoffersen Ulfeldt 6 Nov 1642. Ebbe ble født 23 Des 1616 , Raabel÷v, Kristianstad, Sverige; døde 30 Jan 1682, Stockholm, Sverige; ble begravet , Kristianstad, Sverige. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Ifølge Store Norske Leksikon var hun datter av Christian IV og Kirsten Munk:

http://snl.no/Hannibal_Sehested

Christina blir kalt Christina Christiansdatter Munk.

Christiane giftet seg med Hannibal Sehested, Statholder i Norge 6 Nov 1642, Copenhagen, Denmark.. Hannibal ble født cirka 1609 , Arensborg, Øsel, Denmark; døde 23 Sep 1666, Paris, Ile-de-France, France. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Nunna

{geni:about_me} Fik tilnavnet "Den kasserede Frøken" idet kongen nærede tvivl om fadderskabet. Man mistænkte rjingreve Otto Ludwig af Salm for at være faderen, men da han var ude af landet i 1628 kan han ikke være fader til Dorothea, født 1. sept 1629. Hun trådte ind i et augustinerindekloster i Köln 1646.

Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Dorothea_Elisabeth_Christiansdatter

Familie/Ektefelle/partner: Claus von Oertzen. Claus ble født cirka 1638; døde cirka 1694. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Biografi: Dragsmarks kloster "(s. 410) av Wilhelm Berg står om Hans:

"Fadern Höll Preseptor for dem och Hans Blef sedemera Sänd till Högskolan 1634 uti Slangerup på Seland, dar (hane) Höll i 3: ne år till 1637, da Dlåtts (hennes) Ren Ifwar Krabbe kallade Honom (till) Sitt kansli på Warberg; Han war (der) i 2: ne år till 1639, da fadern Nils för (ålder) och Sjuklighet nödsakades hemkalla Honom. "

"Dat skrifes om Hans Att saktmodig han warit, tystlåten och gifmild ..."

I boken kan man även läsa: "Jag genombrutet arbete läses Ännu i dag på kyrktornets väderflöjel: HH TA 1673, hvilket sålunda betyder Hans Hammar - Torbor Andersdotter (Brun)."

Familie/Ektefelle/partner: Regina Wallengren. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Hans giftet seg med Torborg Andersdotter MarstrandsslaXkten 2 Des 1656, Dragsmark, Bohuslän, Sweden. Torborg ble født cirka 1631 , Buvenäs; døde 24 Jan 1701, Klostergården. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Torborg Andersdotter MarstrandsslaXkten. Torborg ble født cirka 1631 , Buvenäs; døde 24 Jan 1701, Klostergården. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Lars giftet seg med Else Hansdatter Griis 21 Aug 1664, Oslo. Else (datter av Hans Nielssen Griis og Sigrid Andersdatter Hack) ble født cirka 1640 , Oslo; døde cirka 1717. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} King of Denmark, Iceland and Norway 1670-1699, Konge av Danmark, Kung i Danmark 1670-99, Dansk kung 1670-, Konge av Danmark-Norge

{geni:about_me} *By the grace of God King of Denmark and Norway, the Wends and Goths, Duke of Schleswig, Holstein, Stormarn and Ditmarsken, Count of Oldenburg and Delmenhorst. (Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst.)

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102267 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4170 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian5 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-5-1646-1699/ Danmarkshistorien] In Danish
*[http://www.danmarkskonger.dk/king42.htm Kings of Denmark]
*'''wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_V_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_5 Dansk]
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign 1670-1699
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Frederik-III-af-Danmark-Oldenburg/6000000004377641319 Frederick III] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Frederik-IV-von-Oldenburg/4105044 Frederick IV]

Christian 5. blev født i 1646 og døde i 1699. Han var ældste søn af Frederik 3. og dronning Sophie Amalie.
Da Frederik 3. døde i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24 årige arvekonge Christian 5. kunne bestige tronen som Danmarks anden enevældige konge og sætte kronen på eget hoved.
I 1667 giftede Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel og fire år senere installerede han sin 16 årige elskerinde, den officielle maitresse Sophie Amalie Moth, kun et stenkast fra Københavns Slot. Dronning Charlotte Amalie fødte kong Christian syv børn og med maitressen fik han fem børn, som han offentligt vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie senere udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansler Griffenfeld mistede efter at være blevet styrtet.


For at styrke enevælden indførtes i 1671 en ny adelsklasse, greve- og friherrestanden. Uanset tidligere stand kunne enhver der besad jord nok, erhverve sig grevetitlen, eller, hvis man var i besiddelse af knap så meget jord, nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen fortrængtes med tiden af den samtidigt indførte titel, baron. To år senere udsentes Danske Lov.


Blandt den gruppe mænd der stod bag kongen, samledes mere og mere magt hos Peder Griffenfeld, der i 1673 udnævnes til rigskansler. Griffenfelds voksende magt og store statsmandsevner skaffede ham også mange fjender.


Det blev Griffenfelds fredspolitik der førte til hans fald i 1676. Året forinden lod kongen sig overtale til at erklære Sverige den krig, der senere er kaldt Den Skånske Krig. Målet med krigen var at generobre de gamle danske landområder, som Frederik 3. havde mistet ved Roskildefreden i 1658.


Svenskerne var på dette tidspunkt desværre allieret med stormagten Frankrig, og Griffenfelds politiske hensigter var at undgå enhver konfrontation med Frankrig. Da Griffenfelds forbindelser med franskmændende blev afsløret under krigen, lod kongen ham arrestere og anklage for højforræderi. Griffenfeld blev dødsdømt og ført til skafottet âXX men i sidste øjeblik benådede kongen sin gamle ven og rigskansler til livsvarigt fængsel âXX en straf som han til sin død i 1698 afsonede på en ø ud for Trondhjem i Norge.


I juni 1676 gik hæren og Christian 5. i land i Skåne. Begivenheden er skildret på denne måde:
Ret som kongen stigede i land, løb skibsfolkene op udi taklerne og råbte udi hverandres mund: »Kongen til lykke! Kongen til lykke!« Hans majestæt vendte sig udi største hast og blev underlig ved denne store råben. Omsider, dér kongen hørte, hvad det var, tog han også sin hat af og sprang nogle gange meget glad omkring.


Det kom til voldsomme kampe i Skåne, og kongen deltog personligt i slagene ved Lund og Landskrona âXX men nogen afgørelse på krigen kom der aldrig, trods sejre som Niels Juels i Køge Bugt og en vis dansk militær overlegenhed hen imod afslutningen af krigen.


Krigen endte med at Frankrig dikterede en fred i 1679, hvorefter situationen stort set var som før krigens udbrud.
Ved Roskildefreden var den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme og den gottorpske hertug havde under svenskekrigene allieret sig med Sverige.


I 1675 angreb Christian 5. Gottorp og tog svogeren, hertug Christian Albrecht, til fange âXX men ved afslutningen af Den skånske Krig blev Gottorp, igen på fransk diktat, frigjort fra den danske krone.


I 1684 forsøgte kongen endnu engang at indlemme Gottorp i riget âXX men allerede i 1689 måtte han ved Altonaforliget, hårdt presset af de europæiske stormagter, opgive indlemmelsen.


Maskerader og ringridning hørte til nogen af kong Christians yndlingsbeskæftigelser. Han var et udpræget friluftsmenneske der rejste meget rundt i landet, og med årene blev han også optaget af parforcejagten, som han havde lært at kende i Frankrig. En efterårsdag i Dyrehaven blev kongen såret af en anskudt hjort. Den i forvejen noget sygdomsplagede konge, holdt sig gående et årstid endnu âXX indtil hans liv rindede ud i august 1699.
Christian 5. blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 4.


___________________


Christian 5. var konge af Danmark-Norge fra 1670; søn af Frederik 3. og Sophie Amalie. Han blev gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel i 1667; i tfulde Griffenfeld. Det lykkedes alligevel at sikre den endnu ret unge danske enevælde i hans regeringstid, og der fandt et omfattende lovgivningsarbejde sted, f. eks. Danske Lov fra 1683. Christian 5. indledte Skånske Krig (1675-1679) mod Sverige for at genvinde Skånelandene, men pga. de europæiske stormagters interesser lykkedes det ikke. Christian 5. var interesseret i jagt og ridning og besad en folkelighed, der gjorde ham særdeles vellidt blandt undersåtterne. Han var ikke nogen stor begavelse som statsmand, men han var flittigog samvittighedsfuld, og under krigen mod Sverige udviste han personligt mod.

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Charlotte Amalie Hessen-Kassel, Dronning af Danmark og Norge 14 Mai 1667, Nyborg, Danmark. Charlotte (datter av Wilhelm VI von Hessen-Kassel, Landgraf og Hedwig Sophie Brandenburg, Hohenzollern, Landgräfin zu Hessen-Kassel) ble født 27 Apr 1650 , Kassel, Hessen, Deutschland(HRR); ble døpt 21 Mai 1650 , Kassel, Hessen-Nassau, PRU; døde 27 Mar 1714, Charlottenborg; ble begravet , Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Sophie Amalie Moth, grevinde af Samsøe. Sophie ble født 28 Mar 1654 , København, Denmark; døde 17 Jan 1719, Præstø; ble begravet 14 Feb 1719, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kurfürstin von Sachsen

{geni:about_me} '''Links'''
*[http://thepeerage.com/p10350.htm#i103495 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4184 Geneall]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Princess_Anna_Sophie_of_Denmark Wikipedia]

Anna giftet seg med Johann Georg III von Sachsen, Kurfürst 9 Okt 1666, Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark. Johann ble født 20 Jun 1647 , Dresden, Saxony, Germany; døde 22 Sep 1691, Tübingen, Baden-Württemberg, Germany; ble begravet , Freiberger Dom. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Duchess Consort of Holstein-Gottorp

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p10350.htm#i103496 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=10126 Geneall]
*[http://runeberg.org/dbl/5/0365.html Runeberg, Dansk biografisk Lexikon] In Danish
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Princess_Frederica_Amalia_of_Denmark Wikipedia English ]

Frederikke giftet seg med Christian Albrecht von Schleswig-Holstein-Gottorp, Herzog 24 Okt 1667, Glückstadt, Schleswig-Holstein, Deutshland. Christian (sønn av Friedrich III von Schlesvig-Holstein-Gottorp, Herzog og Maria Elisabeth von Sachsen, Herzogin zu Holstein-Gottorp) ble født 3 Feb 1641 , Schloss Gottorp; døde 6 Jan 1695, Schloss Gottorp; ble begravet 26 Feb 1695, Schleswiger Dom. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Electress Consort of the Palatinate

{geni:about_me} Wikipedia:

English: http://en.wikipedia.org/wiki/Princess_Wilhelmina_Ernestine_of_Denmark

Deutsch: http://de.wikipedia.org/wiki/Wilhelmine_Ernestine_von_D%C3%A4nemark

Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Vilhelmine_Ernestine

--------------------

http://de.wikipedia.org/wiki/Wilhelmine_Ernestine_von_D%C3%A4nemark_und_Norwegen

Wilhelmine Ernestine von Dänemark und Norwegen

aus Wikipedia, der freien Enzyklopädie

Wechseln zu: Navigation, Suche

Wilhelmine Ernestine von Dänemark, spätere Kurfürstin von der Pfalz, Gemälde von Johann Georg Wagner

Wilhelmine Ernestine von Dänemark und Norwegen (* 20. Juni 1650 in Kopenhagen; X 23. April 1706 auf Schloss Lichtenburg bei Prettin) war eine dänische Prinzessin aus dem Haus Oldenburg und durch Heirat Kurfürstin von der Pfalz.

Sie war die dritte Tochter des Königs Friedrich III. von Dänemark und Norwegen und dessen Gemahlin Sophia Amalia, Tochter des Herzogs Georg von Braunschweig-Lüneburg-Calenberg.

Sie verlobte sich am 23. April 1670 in Kopenhagen mit dem Kurprinzen Karl von der Pfalz und heiratete ihn am 20. September 1671 zu Heidelberg.

Das Paar war sich von Anfang an nicht zugeneigt und die Ehe blieb kinderlos X Bemühungen des Kurfürsten Karl Ludwig, Karls Vater, die Ehe 1677 annullieren zu lassen, scheiterten am Widerstand der Kurfürstinmutter Charlotte von Hessen-Kassel.

Karl Ludwig folgte am 28. August 1680 seinem Vater als Kurfürst auf dem Thron, starb jedoch nach nichteinmal fünf Jahren Regentschaft und ließ Wilhelmine Ernestine als Witwe zurück. Wegen fehlender Erben starb die Linie Simmern aus und die Kurpfalz fiel an die katholischen Neuburger.

Wilhelmine Ernestine zog daraufhin zu ihrer Schwester, der sächsischen Kurfürstenwitwe Anna Sophie auf deren Witwensitz nach Prettin, wo sie noch weitere 20 Jahre lebte und später in der von Balthasar Permoser geschaffenen Schwesterngruft auf Schloss Lichtenburg bestattet wurde X ihre Schwester wurde fünf Jahre später neben ihr beigesetzt. Das Grabmal wurde 1811 in die Fürstenkapelle des Freiberger Doms umgesetzt.

Weblinks [Bearbeiten]

* Druckschriften von und über Wilhelmine Ernestine von Dänemark und Norwegen im VD 17

* Eintrag in Dansk biografisk leksikon (dänisch)

Normdaten: PND: 120040050 (PICA) | WP-Personeninfo

Diese Seite wurde zuletzt am 20. Juni 2010 um 21:09 Uhr geändert.

Wilhelmine giftet seg med Karl II von Pfalz-Simmern, Kurfürst 20 Sep 1671, Heidelberg, Pfalz, Deutschland(HRR). Karl (sønn av Karl I Ludwig von der Pfalz Kurfürst von der Pfalz, Kurfürst von der Pfalz og Charlotte von Hessen-Kassel, Kurfürstin von der Pfalz) ble født 31 Mar 1651 , Heidelberg, Baden, Deutschland(HRR); døde 16 Mai 1685, Heidelberg, Baden, Deutschland(HRR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Prince Consort of Great Britain, Duke of Cumberland, Prince of Denmark, Consort to the Queen of Great Britain

{geni:about_me} *George von Oldenburg, Prince of Denmark and Norway. (Prins Jørgen af Danmark og Norge)
*He was naturalized as a British subject on 20 September 1683.
*Knight, Order of the Garter (K.G.) on 1 January 1684.
*Baron of Wokingham on 6 April 1689.
*Duke of Cumberland on 6 April 1689.
*Earl of Kendal on 6 April 1689.
*Prince George of Great Britain on 23 April 1702.

==Links:
*[http://thepeerage.com/p10134.htm#i101337 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4271 Geneall]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Prince_George_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Prins_J%C3%B8rgen,_hertug_af_Cumberland Dansk]

PRINCE OF DENMARK; DUKE OF CUMBERLAND; KG

"OF DENMARK"

Jørgen(George) giftet seg med Anne Stuart, Queen of England, Scotland and Ireland 28 Jul 1683, Sct. James. Anne (datter av James II VII Stuart, King of England, Scotland, and Ireland og Anne Hyde, Duchess of York) ble født 6 Feb 1665 til cirka F , St. James's Palace; døde 1 Aug 1714, Kensington Palace; ble begravet cirka Aug 1714, Westminster Abbey. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Queen Consort of Sweden

{geni:about_me} Links:

*[http://thepeerage.com/p10350.htm#i103497 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=10128 Geneall]
*[http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GSsr=41&GScid=1969249&GRid=9482098& Find a Grave]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Ulrika_Eleonora_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Ulrika_Eleonora_den_%C3%A6ldre Dansk ] [http://sv.wikipedia.org/wiki/Ulrika_Eleonora_av_Danmark Svenska]

Ulrika giftet seg med Karl XI av Sverige, von der Pfalz-Zweibrücken, Kung av Sverige 6 Mai 1680, Skottorp, Halland, Sverige. Karl (sønn av Karl X Gustav von der Pfalz-Zweibrücken-Kleeburg, Kung av Sverige og Hedvig Eleonora Holstein-Gottorp, Oldenburg, Drottning av Sverige) ble født 24 Nov 1655 , Stockholm, Sverige; døde 5 Apr 1697, Stockholm, Sverige; ble begravet , Riddarholmskyrkan. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Statholder og kommanderende General i Norge, General and statesma. Count

http://skeel.info/getperson.php?personID=I1785&tree=ks

Gyldenlöve, Ulrik Frederik, 1638-1704, dansk fältherre och ståthållare i Norge 1664-99, son till Fredrik III av Danmark och Margarete Pape och brorson till Christian Ulrik Gyldenlöve.

I Norge blev Ulrik Frederik Gyldenlöve populär bl.a. för sina försök på 1680-talet att sänka böndernas skatter och för sina insatser vid tillkomsten av Kristian V:s norska lag. Dessförinnan hade han också förstärkt krigsmakten som han framgångsrikt ledde i striderna mot svenskarna särskilt i Bohuslän under den s.k. Gyldenløvefejden. Också i dansk politik var hans inflytande stort; särskilt under halvbrodern Kristian V:s första regeringstid.

År 1699 lämnade han av hälsoskäl det politiska livet och bodde sedan till sin död i Hamburg.

--------------------

Frå Wikipedia X det frie oppslagsverket

(Omdirigert frå Ulrik Frederik Gyldenløve)

Gå til: navigering, søk

Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704) var son av kong Fredrik III av Danmark-Noreg og Margrete Pape. Han var dansk adelsmann og statthaldar i Noreg i tida 1664X1699.

Gyldenløve vart naturalisert adelsmann i 1655. Han vart greve av Larvik i 1671. Gyldenløve var eit namn gjeve til dansk-norske kongar sine born fødd utanfor ekteskap. Greven hadde såleis ikkje arverett til trona.

Han hadde tre ekteskap: 1. Sofie Urne, 2. Marie Grubbe (1660X1670) og 3. Augusta Antonia av Altenburg.

Gyldenløve gjorde ein stor innsats for Noreg som statthaldar. Han var godt likt for si interesse for Noreg. Han sette i verk ymse reformarbeid, mellom anna innanfor avgifts- og skattelovgjevinga. Han la òg ned eit stort arbeide istyrking av forsvaret, i første rekke ved gjenreising av forsvarsflåta og forsterking av dei norske festningane.

Han synte seg som ein dugeleg feltherre under Gyldenløvefeiden. Etter freden i Lund i 1679 flytta han til København og styrte Noreg derifrå. Etter at kong Kristian V av Danmark-Noreg døydde i 1699 trakk han seg ut av statsstyret og flytta til Hamburg. Der han budde han dei siste fem åra av livet sitt.

I 1696 ga han Jacob Wølner i Drammen lov til å sette opp det første fyret på sin eiendom Færder. Det var en forutsetning i Kongebrevet til Jacob Wølner som bevilget dette, samt en evig rett til ham og arvingene å innkreve et gebyr gjennom tollvesenet på seilingen inn og ut av Oslofjorden, en rett som varte i 100 år til Staten overtok.

--------------------

Gyldenløve, Ulrik Frederik, 1638-1704, uægte Søn af Kong Frederik III, Statholder og kommanderende General i Norge, fødtes 20. Juli (eller 4. Juni) 1638. Moderen, Margrethe Pape, der var fra Holsten, blev siden gift med Amtsforvalter Daniel Hausmann i Segeberg og tillagdes i 1683 Navn af Friherrinde af Løvendal. G.s Modersmaal var Tysk, og han blev uden Tvivl opdraget i Holsten. Efter at han ved et 21. Avg. 1655 udfærdiget «Naturalisationsbrev» var erklæret for dansk Herremand, fik han 1657 sin første Forlening, Udsten Kloster. Under Krigen i 1657-60 udmærkede han sig i Slaget ved Nyborg og ved Kjøbenhavns Belejring. 21 Aar gammel lod han sig 11. Juli 1659 vie til Sophie Urne, Datter af Rigsmarsken Jørgen U. Ægteskabet skulde, fordi Kongen og Dronningen ikke vilde vide af det, holdes hemmeligt, indtil Kongens Vrede var gaaetover. Sandsynligvis er Frederik III aldrig bleven bekjendt med det; Ægteskabet blev i alt Fald hverken af ham eller af Christian V anerkjendt som lovligt. Med Sophie Urne havde han Sønnerne Carl og Ulrik Frederik Valdemar, den sidste født 25. Sept. 1660. 3 Maaneder efter dette andet Barns Fødsel giftede G. sig 16. Dec. 1660 med Marie Grubbe (s. ovfr. S. 220), denne Gang med Kongens Bifald, hvorom bl. a. et af denne forfattet Bryllupsdigt (paa Tysk) vidner. I 1661 havde han naaet saa vidt, at han var Oberst til Hest, Rigens Jægermester (med 2000 Rdl. aarlig) og Befalingsmand over Vordingborg Len (som kort efter bortforpagtedes for 5250 Rdl. aarlig); derhos havde han faaet sig udlagt Kalø Slot med 1000 Tdr. Hartkorn. 3. Dec. 1661 fik han kongelig Tilladelse tilen Udenlandsrejse, hvorunder han opholdt sig i Brabant, Spanien og Frankrig, overalt Gjenstand for den Opmærksomhed og Ærbødighed, hvormeduægte Kongeblod den Gang behandledes; hjemme glædede man sig, naar man hørte, hvorledes hanf. Ex. i spansk Tjeneste var bleven General og Grande af Spanien. Da han i Slutningen af 1663 kom tilbage, var der megen Tale om, at han snart igjen skulde ud paa Rejse. Men i Jan. 1664 var det en afgjort Sag, at han skulde afløse Iver Krabbe som Statholder i Norge. Somsaadan fik han 6000 Rdl. aarlig foruden Brugen af Oslo Ladegaard og Ladegaardsøen. Hvad der betroedes ham, var kun den civile Myndighed; General Claus Ahlefeldt skulde fremdeles have Kommandoen over Hæren.

Som Statholder var han i Juni 1664 i fuld Virksomhed paa Akershus Slot. I Nov. havde han færdig en lang Forestilling sigtende til Forbedring af Administrationen og Fremme af vejene i Norge. I den første Halvdel af 1665 foretog han, ledsaget af sin Hustru, en Rejse til Throndhjem, Bergen og flere andre Byer. Nogle Maaneder efter hans Ophold i Bergen indtraf (2. Avg. 1665) det bekjendte Angreb af en engelsk Orlogsflaade paa hollandske Koffardiskibe i Bergens Havn, som endte til Skam og Skade for Englænderne. Denne Begivenhed havde vigtige Følger ogsaa for G. personlig, skjønt han intet Ansvar havde for, hvad der var sket. Da det 20. Jan. 1666 befaledes ham snarest mulig at begive sig til Danmark, var en Krig med England nær forestaaende. 7. Febr. var han i Kjøbenhavn, hvor han roste sig af at have

passeret forklædt igjennem de svenske Garnisoner. De

norske Havne ansaas særlig truede, og Afgjøreisen af de Anliggender, som navnlig angik ham, blev derfor særlig paaskyndet. Da G. i Marts 1666 kom tilbage til Norge, var han ikke blot Statholder, men ogsaa kommanderende General, idet Ahlefeldt, der havde været lige saa misfornøjet med den uheldig delte Myndighed som G., var bleven forflyttet til Danmark. I halvandet Aar holdt han sig i Ro paa Akershus; dog ses han i Juli 1667 at have været i Bergen og derfra at være vendt tilbage over Hallingdal, hvor hans Rejse endnu lever i Sagnet. 24. Avg. 1667 blev han forløvet ned til Danmark, hvor det snart hed, at han skulde blive Rigsskatmester, snart at han skulde gaa som Ambassadør til Frankrig. I Begyndelsen af 1668 var han farlig syg, men Borri reddede hans Liv ved en Kur, som blev meget omtalt. I Juni s. A., da der fra Holland indløb Advarsler angaaende Englændernes fjendtlige Hensigter, maatte han pludselig rejse tilbage til Norge, og Generalmajorerne Fr. Ahlefeldt og Gorgas sendtes samtidig der op for at hjælpe til at sætte Landet i Forsvarsstand. I Okt. eller Nov. s. A. kunde G. atter vende tilbage til Danmark. Rygtet havde

fremdeles travlt med hans Fremtid, men selv har han maaske snarere arbejdet paa at blive skilt fra sin anden Hustru. Det var formodentlig den Gang kommet til et Brud mellem dem; det fortælles, at G. sendte hende hjem og tvang Stygge Høg, der var hans Svoger, men antoges at staa i ulovlig Forbindelse med hende, til at rømme Landet. Skilsmisse fra Marie Grubbe kunde han imidlertid ikke opnaa, da Frederik III i dette Punkt hyldede strænge Grundsætninger.

G. synes ikke at have haft Lyst til at vende

tilbage til Norge; en Vikar blev nødvendig, og ved Gabels Indflydelse faldt Valget paa Ove Juul, som 3. Febr. 1669 af Kongen kaldtes til Vicestatholder i Norge. Det viste sig snart, at G. var bestemt til at stillesi Spidsen for en stor Ambassade til England for at indlede et venskabeligere Forhold til dette Land. 5. Maj tog han Afsked med Kongehuset for at drage afsted med fregatterne «Delmenhorst» og «Havfruen», men Rejsen forsinkedes ved et særdeles uheldigt Vejr. 14. Okt. havde han i en Privatavdiens hos Carl II Anledning til at forsvare sin Konge og fremkalde en for Danmark gunstigere Opfattelse af den for Resten for begge Parter lidet hædrende Bergensaffære. Han var yndet af Carl II og trivedes fortrinlig ved det engelske Hof. Ved Slutningen af 1669 var han færdig, men da han paa Hjemrejsen var kommen til Holland, maatte han efter Kongens Befaling vende tilbage til London. Budskabet om Frederik III's Død bragte ham til at ile hjem uden at oppebie den nye Konges Befalinger, og 12. Marts 1670 var han i Kjøbenhavn. Den Traktat, han havde hjemsendt fra England, blev efter forskjellige Overvejelser ratificeret 11. Juli s. A.

For G. begyndte nu en Tid af høj Anseelse og ubegrænset Indflydelse. Det saa ud, som om store Reformer skulde udmærke Christian V's Regering. Sammen med Jørgen Bielke blev G. sat til at reformere Norges Administration (jvfr. II, 342). Efter Marts 1670 er der jævnlig Tale om G. og Schumacher som dem, der ere i Besiddelse af Magten. Mellem dem bestod et Venskab, som fra G.s Side synes at have haft sin Rod i oprigtig Beundring for den talentfulde Parvenu, der i Spøg kaldte ham Alcibiades. G. saa i ham den eneste Ven, han i sin ensomme Stilling, alene støttende sig til Kongehuset, uden jævnbyrdig Slægt, kunde gjøre Regning paa. Da Schumacher giftede sig, kjørte G. Bruden til Kirkei en Vogn med 6 Heste for (2. Nov. 1670). G.s Ærgjerrighed syntes tilfredsstillet ved at være Statholder i Norge, Medlem af Gehejmekonseillet (siden 1670) og Præsident i Kommercekollegiet (fra 27. Dec. 1670 til henimod 1680). Overkammerherre blev han, om ikke før, saa i alt Fald 1673. Det var Hoflivet og dets Fornøjelser, som mest optoge ham, og de Udskejelser, som snart fulgte oven paa denunge Konges lovende Begyndelse, lægges hyppig G. til Last. Da den højere Adel oprettedes, blev han ikke, som der havde været Tale om, Hertug, men han ophøjedes til Greve (25. Maj 1671);

Prædikatet «høje Excellence» tillagdes ham (14. Sept. s. A.), og Lavrviks Grevskab oprettedes for ham (29. Sept. s. A., jvfr. nyt Lensbrev 27. Febr. 1692). Aaret efter begyndte Opførelsen af G.s Palais paa Kongens Nytorv (siden Charlottenborg), hvortil Kongen selv lagde Grundstenen (3. April 1672). Et længe næret Ønske opfyldtes for G., da hans Ægteskab med Marie Grubbe ved Højesteretsdom af 14. Okt. 1670, under Paaberaabelse af det theologiske og juridiske Fakultets Betænkning, ophævedes, saaledes at han fik Lov til at indgaa nyt Ægteskab. Et Par Aar efter blev han forlovet med Antoinette Augusta Komtesse Aldenburg (f. 4. Avg. 1660); det var først ved Kongens Mellemkomst, at Faderen, den rige Grev Anton af Aldenburg (s. I, 174), i Nov. 1672 lod sig bevæge til at samtykke i dette Ægteskab, som 5 Aar efter fuldbyrdedes.

I Nov. 1672 betroedes G. en vanskelig diplomatisk Sendelse. Han skulde forhandle med Hertugen af Gottorp om det oldenborgske Successionsspørgsmaal og med Hamborg om Anerkjendelse af Kongens Højhedsret over Byen, men var ikke heldig og paadrog sig Mistanke fra Kongens Side om, at han var vunden af Hertugen og dennes Raadgivere. Den Ugunst, som ramte ham, kunde G. ikke bære. Siden Juli 1672 havde der af og til været Tvist mellem ham og Griffenfeld (Schumacher), men nu tiltog Spændingen baade paa Grund af politisk Meningsforskjel, og fordi G. fandt, at Vennen svigtede ham i en vanskelig Stilling. Han troede, at Griffenfeld var paavirket af hans hemmelige Fjender, deriblandt uden Tvivl Fr. Ahlefeldt, som i alt Fald i Slutningen af Juni 1673 skrev til Griffenfeld om hemmelige Forbindelser mellem Kielmann og G. gjennem Landdrost Brüggemann i Itzeho, der var gift med en Halvsøster af G. Griffenfeld gav flere Gange i Marts og Maj 1673 sin «koleriske» Ven det Raad: «Husk paa Kong Ludvigs Læge!», hvormed han, under Hentydning til Kongens Mistænksomhed, hvor det gjaldt holstenske Anliggender, maaske har villet opmuntre ham til bestemt Optræden lige over for Kongen. En i største Hemmelighed udfærdiget Ordre af 2. Juni 1673, som maaske havde Hensyn til en den Gang drøftet, men et Par Maaneder efter opgivet Plan til at bemægtige sig den hollandsk-ostindiske Flaade (jvfr.Aarsberetn. fra Geh. Ark. VI, 102), nødte G. til pludselig at begive sig til Norge, hvor han foretog en Rejse langs Kysten. Længere ud paa Aaret sendte han sin norske Ven Generalavditør Lemfort til Griffenfeld for at gjenoprette det gamle Tillids- og Venskabsforhold; i Dec. synes han at have ønsket at ombytte Statholderskabet medRigsadmiralstillingen, som Henrik Bielke den Gang indehavde. Da Vicestatholderen Ove Juul i April 1674 kaldtes ned til Danmark, gjorde det et stærkt Indtryk paa G., som selv havde ønsket at rejse. Vist nok slap han i Avg. s. A. løs, men det var kun for atrejse til Oldenborg, hvor hans nu 14aarige forlovede ventede ham. Nogle Dage efter, at han var kommet tilbage til Kjøbenhavn, maatte han (19. Sept.) atter op til Norge; Kongen viste sig efter en samtidig Beretning meget venlig mod ham, men Griffenfeld antoges at have drevet paa hans Afrejse af Frygt for, at G.s Ophold i Kjøbenhavn skulde formindske hans egen Indflydelse og Magt. Den svenske Gesandt Grev Nils Brahe karakteriserede i Jan. 1675 Stillingen saaledes: «Konungen inclinerar till fred, rikskansleren vill icke krig, emedan hans råd dåkanhända mindre gälla, och G., som nu exsulerar i Norrige, kunde eluctera». Længere ud paa Aaret vilde Rygtet vide, at G. tænkte paa at gaa i østerrigsk Krigstjeneste. Men paa denne Tid var allerede for G. begyndt et travlt og virksomt Liv i Norge. Krig forestod, og Landet var slet forsynet med Levnedsmidler og Krigsfornødenheder. Allerede i Juni havde Baron Jens Juel faaet Befaling til at rejse op til Norge for der at være med i alle Raadslagninger og især have Opsyn med General-Krigskommissariatet. G. ventede, som han i Juli skrev til Griffenfeld, med Utaalmodighed hans Komme og lovede, at med ham som Raadgiver og Løvenhjelm og Henrik Ruse som Undergeneraler skulde han sørge for, at ingen svensk Soldat betraadte Norges Grund. Ogsaa i private Anliggender søgte G. fremdeles Griffenfelds Bistand, og, hvad der er bekjendt af deres Brevvexling, synes at vidne om, at der lige til Griffenfelds Fald vedblev at bestaa en venlig Forbindelse mellem dem, skjønt det paa denne Tid maa antages at have hørt til Griffenfelds Politik at holde G. fjærnet fra Kongen. At G. skulde have spillet nogen Rolle ved Griffenfelds Fald, er der næppe Grund til at antage.

Under Krigen, der i Norge fik Navn af «Gyldenløvefejden», førte han selv Kommandoen søndenfjælds, og det med saadant Held, at denne Del af Landet næsten ikke berørtes af Krigens Ødelæggelser og Plyndringer. Krigens Skueplads var fortrinsvis Baahus Len, hvis Besiddelse den norske Hær under G. var i Stand til for længere Tidsrum at hævde, medens Svenskernes Bestræbelser stadig gik ud paa at vinde denne Landsdel tilbage. Ved Erobringen af Venersborg (26. Juni 1676) kom G. i Besiddelse af et fast Punkt ved Enden af Venern, som satte ham i Stand til at udskrive Kontributioner over et større Omraade. Erobringen af Marstrand (23. Juli 1677) opfattedes som et Vidnesbyrd om de norske Soldaters Tapperhed. Under en Pavse i Krigsførelsen ilede G. til Lavrvik og blev der 16. Avg. 1677 viet til Komtessen af Aldenburg, til hvis Ros det anføres, at hun omfattede Landets Sprog med Interesse. En Uge

efter synes han at have været paa Krigsskuepladsen. Det var for G. Krigens sørgeligste Begivenhed, da han i Juli 1678 maatte hæve Belejringen af den stærke Baahus Fæstning; i sin Fortvivlelse bad han Kongen for Fremtiden employere ham saaledes, at han kom til at staa under en andens Kommando og blev fri for det store Ansvar som Overanfører. Krigen i Baahus Len blev til sidst en Kamp om Uddevalla Skanse, som til de svenskes Glæde standsedes ed Vaabenstilstanden 1. Sept. 1679. En norsk Krigshistoriker (D. Schnitler) mener, at G. under Krigen lagde stor militær Begavelse for Dagen.

Christian V var sig fuldt bevidst Faren ved en Stilling som G.s i Norge og har alvorlig advaret sine Efterfølgere mod at samle den øverste civile og militære Magt i Norge paa én Haand, med mindre der var nogen, som «ingen Anhang eller stor Slægt havde i Rigerne», saaledes som G., der «ingen anden Dependance havde end det kongl. Hus». Under Krigen medførte Forholdene en stor Udvidelse af denne Myndighed, saaledes at stundum Lovbud udfærdigedes og Skatter paabødes af G. Uden at gjøre ham ansvarlig for det store Tryk, der hvilede paa Landet, saa Folket op til ham som til ingen af de tidligere Statholdere. «Han var en mild og

naadig Herre,» skrev en hallingdalsk Skoleholder om ham i 1727,«ja, han var en Fader for Norge i Krigens Tid.» Der var i hans Karakter og Optræden meget, som maatte gjøre ham yndet af Nordmændene. Han var en vakker Mand og vilde ogsaa gjælde for en stærk Mand, som ikke engang var bange for at tage Tag med andre, der vare bekjendte for sin Styrke. Hans personlige Tapperhed, Venlighed og Omgængelighed vare kjendte af alle. Hans prægtige Hof og overdaadige Levemaade, hans dannede Verdensmandsvæsen og Høflighed imponerede overalt; hans stundum plumpe Lystighed og grove Spas mishagede i alt Fald ikke i Norge, hvor heller ikke den Tilbøjelighed for det smukke Kjøn og denLyst til at drikke stærkt, som ogsaa hørte til hans Alcibiadesnatur, vakte noget særdeles Anstød. Hans Ideer kunde stundum have et for Nordmændene særlig tiltalende Præg. En af de Majestætsforbrydelsessager, som heller ikke i Norge mangle i Souverænitetensførste Aar, gav han den Vending, at ikke blot den sigtede, men

ogsaa Anklageren, der begge af Amtmanden skildredes som «ugrundede Skalker» og urolige Hoveder, der burde «udryddes» af Lenet, sattes under Tiltale, den sidste, fordi han saa længe havde tiet med Sagen. Da Biskop Hans Bagger dødei 1693, var der Tale om Biskoppen i Christiania, Hans Rosing, til hans Efterfølger, men G. sagde: «Den Mand kunne vi ikke miste fra Norge, der er dog gode Mænd nok i Danmark». Han synes ikke at have manglet Sans for Landets Historie, om der end ikke resulterede stort af hans Velvilje; bekjendt er den Interesse, hvormed han fremhjalp den norske Kunstner Magnus Berg. Enkelte Forbedringer i Landets Administration kunne specielt henføres til hans Initiativ; saaledesOprettelsen af den indtil 1797 bestaaende norske Overhofret. Alt, hvad der angik Forsvarsvæsenet, var særlig Gjenstand for hans Omsorg. Næppe nogen Sinde er der bygget saa meget paa de norske Fæstninger som i Gyldenløvetiden. Et varigt Vidnesbyrd om G.s Omsorg for Soldaterne er den endnu bestaaende Krigshospitalskasse, der oprindelig var tænkt at skulle blive et Kvæsthus. Det mest fremtrædende Træk i G.s Virksomhed for Norge er hans Kjærlighed til og Omhu for den norske Bonde, hvis Betydning i Samfundet han til fulde forstod. Forordningerne af 4. Marts 1684 og 5. Febr. samt 3. Okt. 1685 vidne om, hvorledes han tog sig af Almuen.

Fra Juni 1673 til Nov. 1679 havde G. sit stadige Ophold i Norge, som kun afbrødes ved korte Besøg i Danmark (f. Ex. i Sept. 1674, Nov. 1676 og Sept. 1679). Men efter Krigens Ophør flyttede han med sin Gemalinde fra Norge og kom iNov. 1679 til Kjøbenhavn, 1. Okt. 1680 fik han en formelig Tilladelse til efter eget Godtbefindende at være hos Kongen, hvor denne maatte være, i det hans Lejlighed herefter forudsattes ikke vel at kunne tilladeham idelig at forblive i Norge, og 1. Marts 1681 en almindelig Kvittering for sit Forhold i Norge, hvormed Kongen udtaler sin særdeles Tilfredshed, i det særlig fremhæves, at han af Fjendens Land havde indbragt til Kongens Tjeneste over 100000 Rdl.16. Juni 1681 bestemtes, at Grev G. W. Wedel skulde som Generalfeltmarskal-Lieutenant overtage Kommandoen over den norske Armé i G.s Fraværelse, medens denne vedblev at være Generalfeltmarskal. Siden Maj 1674, da Ove Juul forlod Norge, havde der ikke været nogenVicestatholder, men i Maj 1682 blev denne Post besat med Just Høg. Ikke desto mindre vedblev G. at være i Besiddelse af den øverste Styrelse af Norge lige til 1699. Alle vigtige Anliggender gik gjennem ham; han vedblev at udstede Ordrer og meddelte kongelige Befalinger til norske Avtoriteter; i Grunden var ham betragte som en Minister for Norge, der havde Kongens og de centrale Avtoriteters Øre. Han overtog ikke i Kjøbenhavn nogen ny Stilling, men vedblev at være Medlem af Gehejmekonseillet og var for øvrigt jævnlig sysselsat som Medlem af eller Formand for specielle Kommissioner, der behandlede enkelte Anliggender henhørende til indre og ydre Forhold, og som især efter 1690 bleve et hyppig anvendt Hjælpemiddel for Administrationen.I Juli 1686 døde Grev Fr. Ahlefeldt, der siden Griffenfelds Fald som Storkansler havde indtaget den mest fremtrædende Stilling blandt Kongens Ministre, og i samme Maaned fik Grev de Roy (de Rochefoucauld), der siden 1683 havde staaet i Spidsen for den danske Armé, sin Afsked. Det viste sig ved disse Lejligheder, at G. ikke attraaede nogen Forandring i sin offentlige Stilling, om han end efter de Roys Fald, hvori han maaske har haft Del, synes i nogle Maaneder at have været kommanderende General.For G.s økonomiske Forhold blev det sandsynligvis af ikke ringe Betydning, at hans Svigerfader, Grev Anton af Aldenburg, i 1680 giftede sig og ved sin snart paafølgende Død efterlod sig en Søn (jvfr. I, 176). G. havde, da hans Svigerforældre forlode Kjøbenhavn, givet dem en Afskedsfest og besøgte dem strax efter i Oldenborg, men den nye Arving forstyrrede Forholdet, ikke blot fordi G.s (og hans Svogres) Forhaabninger skuffedes, men ogsaa fordi Sønnens Fordringer paa oldenborgske Ejendomme, hvis Egenskab af Allodialgods kunde være tvivlsom, strede mod den danske Regerings Interesse. Om sin langvarige Kamp for Sønnens Ret og sine Sammenstød med G., der tillige med Moderen og Svogeren Grev Fridag af Kejseren beskikkedes til Formynder for Sønnen, og som derhos optraadte paa Statens Vegne i de oldenborgske Anliggender, har Enkegrevinden af Aldenburg i sine Memoirer udtalt sig med en Bitterhed, om hvis Berettigelse det er vanskeligt at dømme.Fra Aaret 1686 begynde de unge Gyldenløver at spille en Rolle i det offentlige Liv, og Sikrelsen af deres Fremtid bliver et Statsøjemed. Forlovelser arrangeres, og Giftermaal forberedes; lønnede Statsstillinger overdrages dem, førend de ere voxne, og de designeres til de højeste Statsembeder. I denne faar G., der nu ofte kaldes den gamle G., sin Plads, men ikke den første, thi den er forbeholdt den regerende Konges uægte Børn. Fra 1680 anbringes Sønnerne i hans Palais og under hans Tilsyn, saa snart som de ere voxede fra Fruentimmeropsynet. Den ældsteforloves med hans Datter, hvilken kongelige Naade han maa erkjende ikke blot med underdanige Takkebreve, men ogsaa med Løfter om betydeligt Udstyr. Det ægte og det Kongeblod samles ved de prægtige Fester i G.s Palais. Forholdet til Kongen var bestandig præget af en Hengivenhed fra G.s Side, som greb enhver Lejlighed til at glæde Kongen, f. Ex. ved Medailler i Anledning af mærkelige Begivenheder inden Kongehuset.Efter 1679 synes G.,i alt at have besøgt Norge 4 Gange. I 1683 var der Tale om, at G. skulde gjøre en Tur til Norge, men det lader til, at hans Gigt har hindret Rejsen. I Sommeren 1685 ledede han den bekjendte Norgesrejse, som Christian V foretog

efter Enkedronningens Død og nogle Dage efter, at han havde givet Befaling til Løsladelse af den ulykkelige Leonora Christina, som i mange Aar havde haft en Ven og Talsmand i G. Kongens Glæde over Rejsen og, hvad han havde set mellem de «himmelhøje Fjælde», viste sig Aarsdagen efter hans Tilbagekomst, da han 24. Juli 1686 skjænkede G. den bekjendte Guldpokal. At Griffenfeld ikke under Kongens Ophold i Throndhjem befriedes fra sit Fængsel, har ofte været lagt G. til Last, men ogsaa her synes en fyldestgjørendeBegrundelse at mangle. 7. Maj 1689 maatte G. pludselig begive sig op til Norge, medens samtidig Wedel kaldtes ned til Danmark. Efter at den krigerskq Situation, der foranledigede denne Rejse, var forbi, blev G. 27. Juli kaldt tilbage til Danmark. I det følgende Aar kom det til et længere Ophold i Norge. Han rejste 26. Juli1690 over Fladstrand til Norge, ledsaget af Christian Gyldenløve, og kom først 31. Dec. tilbage. G. forlod Landet med den Tanke, at han havde været der sidste Gang. Men han kom dog endnu en Gang, i 1696, der hen, atter i Selskab med Christian Gyldenløve; denne Rejse varede fra Maj til Sept.

Den tidligere saa stærke Mand omtales nu, i en Alder af 58 Aar, som meget svagelig. Podagra havde længe plaget ham. Den svenske Gesandt i Kjøbenhavn kalder ham «næsten caduc» og erklærer ham umulig som Anfører for Armeen, i det han dog paa samme Tid erkjender, at G. ikke vilde overtage nogen saadan Stilling, om den endog blev ham tilbudt.

Efter Vicestatholder Just Høgs Død i 1694 blev hans Post staaende ubesat, og den norske Centralstyrelse maa i de paafølgende 5 Aar siges at have været i Kjøbenhavn. Det kan ikke være Tvivl underkastet, at Norge i nogen Grad har lidt under dette Forhold.

Det havde længe været forudset, at et Tronskifte vilde gjøre en hurtig Ende paa den Moth-Gyldenløveske Vælde, der karakteriserer Slutningen af Christian V's Regering. For den gamle G., som i sine sidste Aar siges «for sin egen Roligheds Skyld» kun lidet at have blandet sig i Hofintrigerne, synes Forandringen i altFald hverken at være kommen uventet eller at være faldet trykkende. Det hedder, at han frivillig opgav sine Stillinger (25. Sept. 1699). Kort efter (7. Dec.) havde han den Sorg at miste sin Datter, den for sin Elskværdighed bekjendte Charlotte Amalie, der var gift med Christian Gyldenløve; nogle Aar før (1696) havde han mistet sin ældste, haabefulde Søn, Frederik Christian Danneskjold-Laurwigen. Hans Palais paa Kongens Nytorv solgtes til Enkedronningen, Charlotte Amalie, og Vaaren 1700 flyttede han til Hamborg. Han syntes at forsvinde fra Skuepladsen uden at efterlade sig Sorg eller Savn. I sine gode og slette Egenskaber var han et Udtryk for sin Tid, der i ham saa Fordringerne til en stor Herre virkeliggjorte. En i det ydre glimrende Personlighed var hos ham forbunden med en Karakter uden Alvor og Dybde. Til i Fredstid atkunne spille nogenbetydelig Rolle som Statsmand manglede han Indsigt og Arbejdsomhed. Men et Fortrin synes han at have haft fremfor de fleste Statens Tjenere paa den Tid: man ser ingen Klage over, at han har gjort sig utilbørlig Fordel af sine Stillinger.

I Hamborg levede G. sine sidste Aar «i utrolig Stilhed og Sparsomhed». 15. Juli 1701 døde hans tredje Gemalinde i Amsterdam. Selv døde han pludselig 17. April 1704. Et Orlogsskib hentede hans Lig hjem, hvor det efter hans egen Bestemmelse bisattes i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn.G.s Sønner af 1. Ægteskab, Carl og Valdemar, fik Navnet Løvendal og erklæredes 1. Maj 1682 for danske Friherrer. Den sidste blev 8. Febr. 1687 af Kongen erklæret for ret ægte og Adelkonebarn med det ham tidligere givne Vaaben som Friherre afLøvendal. Moderen, Sophie Urne (d. 1714), som ikke blev «ophøjet», maa formodes ikke at have villet opgive sin Ret som Ægtehustru til sin Mands Navn og Værdighed, en Fordring, som paa den anden Side ikke kunde indrømmes uden Erkjendelse af Bigami. OgsaaSønnen Valdemar synes at have fastholdt sin Ret som ægte Barn ved de Fordringer, han fremsatte efter G.s Død, skjønt han tidligere (3. Juni 1687) havde fraskrevet sig Arv efter Faderen; men det kom til et Forlig, som intet afgjorde om Retsspørgsmaalet. G.s 2. Ægteskab var barnløst. Af Børnene i 3. Ægteskab, der efter en kongl. Bestemmelse af 11. Febr. 1693 førte Navnet Danneskjold, var der 3, som overlevede Forældrene, nemlig Ferdinand Anton Greve af Danneskjold-Laurwigen (IV, 184), Ulrica Antonia Danneskjold, gift med Grev Carl Ahlefeldt (I, 124) og Margrethe Danneskjold, gift med Georg Carl Ludvig Greve af Leiningen-Westerburg. -- I en løs Forbindelse med Marie Meng, Datter af Kjøbmand Ole Christensenpaa Frederikshald og siden gift med Generalmajor J. F. Tuchsen, havde G. Sønnen Vilhelm Ulrichsdal (f. 1692 d. 1765), der adledes i 1728.

Danske Saml. 2. R. II-VI.

L. Daae, Det gamle Christiania, 2. Udg., s. 106 ff.

/M. Birkeland i Bricka, infogat av Ella Johansson









--------------------

Ulrik Frederik Gyldenløve, 1639-1704.

Gift i 1659 med Sophie Urne, opløst i 1660. De blev stamforældre til greverne Danneskjold-Løvendal.

Gift igen 1660 med Marie Grubbe, opløst 1670.

Gift igen 1677 med Antonia Augusta af Altenburg, stamforældre til greverne Danneskjold-Laurvig. Ulrik Frederik Gyldenløve byggede Charlottenborg i København i 1672.

Kilde: http://www.danmarkskonger.dk/konge41.htm

--------------------

Ulrik Frederik Gyldenløve[1, 2, 3]

1638 - 1704



Fødsel 20 jul. 1638 Bremen, Germany

Køn Mand

Reference nr. 1378

Titel 21 aug. 1655

naturaliseret som dansk Adelsmand

Død 17 apr. 1704 Hamburg, Schleswig-Holstein, Germany

Begravet 27 maj 1704 Vor Frue Kirke, København

Sidst ændret 04 jun. 2010

Far Frederik III Konge af Danmark og Norge, f. 18 mar. 1609, Haderslevhus Slot (Seest H., Kolding) , d. 09 feb. 1670, Københavns Slot

Mor Margrethe Pape, f. 1620, Itzehoe, Steinburg, Schleswig-Holstein, Germany , d. 1684, Schleswig (Slesvig), Schleswig-Holstein, Germany



Familie 1 Sophie Jørgensdatter Urne, f. ml. 1629 og 1632, Alslevgaard (Fakse H., Præstø) , d. 1714, Itzehoe, Steinburg, Schleswig-Holstein, Germany

Gift 11 jul. 1659

Skilt ca. 1660

Børn

1. Carl Friherre Løvendal, f. 25 sep. 1660, d. 25 sep. 1689, Sao Thomé

> 2. Woldemar Friherre Løvendal, f. 25 sep. 1660, d. 24 jun. 1740

Sidst ændret 25 maj 2010

Familie 2 Marie Grubbe, f. 1643, Tjele Gods (Sønderlyng H.) , d. 16 dec. 1718, Borrehuset ved Grønsund på Falster

Gift 16 dec. 1660 København (Copenhagen)

Skilt 14 okt. 1670



Familie 3 Antoinette Augusta von Aldenburg, f. 04 aug. 1660, Amsterdam, Noord-Holland, The Netherlands , d. 15 jul. 1701, Amsterdam, Noord-Holland, The Netherlands

Gift 16 aug. 1677 Laurvig (Larvik), Norge

Børn

1. Ulrich Frederik Danneskiold-Laurvig, f. 15 apr. 1678, d. 15 apr. 1678

2. Christian Anton Danneskiold-Laurvig, f. 17 sep. 1679, d. 01 dec. 1679

3. Frederik Christian Danneskiold-Laurvig, f. 16 nov. 1681, d. 24 jun. 1696, Köln (Køln, Cologne), Nordrhein-Westfalen, Germany

> 4. Charlotte Amalie Danneskiold-Laurvig, f. 27 nov. 1682, d. 07 dec. 1699, København (Copenhagen)

5. Ulricha Augusta Danneskiold-Laurvig, f. 13 jan. 1684, d. 26 maj 1684

> 6. Ulrica Antoinette Danneskiold-Laurvig, f. 06 jan. 1686, d. 23 sep. 1755, Altona, Hamburg, Schleswig-Holstein, Germany

7. Christiane Augusta Danneskiold-Laurvig, f. 27 jan. 1687, d. 1689

> 8. Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig, f. 11 jul. 1688, d. 18 sep. 1754, København (Copenhagen)

> 9. Margrethe Christiane Augusta Danneskiold-Laurvig, f. 18 jul. 1694, d. 08 jul. 1761, Slottet Grünstadt

10. Sophie Hedvig Danneskiold-Laurvig, f. 1696, d. 1696

Sidst ændret 02 aug. 2009



Familie 4 Maria Meng, d. eft. 25 jan. 1692

Gift Type: ikke-ægteskab

Børn

1. Wilhelm de Ulrichsdal, f. 25 jan. 1692, Norge , d. 27 aug. 1765

Sidst ændret 03 sep. 2010

F

Fødsel - 20 jul. 1638 - Bremen, Germany

Gift - 16 dec. 1660 - København (Copenhagen)

Gift - 16 aug. 1677 - Laurvig (Larvik), Norge

Død - 17 apr. 1704 - Hamburg, Schleswig-Holstein, Germany

Begravet - 27 maj 1704 - Vor Frue Kirke, København

Billeder

Ulrik Frederik Gyldenløve

Kong Frederik den 3's uægte søn med frillen Margrethe Pape

Coat of arms - Gyldenløve II.

Ulrik Frederik Gyldenløve

Dokumenter

Skjoldenæsholm Gods. Hovedbygningen.

Foto: Ringsted Museum og Vindmølle

Gyldenløves Slot paa Kongens Nytorv (efter en Haandtegning af Glauber)

Sagnet fortæller, at da Ulrik Frederik Gyldenløve af Kong Christian V. havde faaet det gamle Kalø-Slot ved Kaløvig i Nærheden af Aarhus, til Foræring, var det ham for stort, og hvorfor han lod den ene Fløj nedbryde og af de gamleSteen, som han lod føre til Kjøbenhavn, byggede sig et Slot ved den Kanal, som til Gavn for Handelen var blevet udgravet fra Havnen ind i det gamle Hallandsaas. Dette Palais, som blev omgivet af en fyrstelig Have ud mod Pladsen, der 1668 blev smykket med Christian V's Heststatue, var i nogle Aar hans Vinterpalads, indtil han afstod det til Regjeringen, der kjøbte det til Enkesæde for Dronning Charlotte Amalie, og hvor det nu fik Navnet Charlottenborg, somdet beholdt, da det ved hendes Død blev overdraget til Kronprinds Frederik (Frederik V.) som her holdt Hof og lod det prægtigt indrette. I Riddersalen, hvor nu Akademiets Gipssamling er opstillet, blev den italienske Opera indrettet, og her gaves dramatiske Forestillinger for Hoffet, i hvilke Hr. og Mad. Scalabrini figurerede. Men mærkeligere er det, at den berømte Componist Gluck, som havde Bolig paa Slottet, her var Orchesterets Dirigent og at adskillige af hans berømteste Operaer her første Gang ere hørte.

Da Frederik V som Konge flyttede ind paa Christiansborg, og Operaen i 1753 var blevet flyttet til Christiansborg Slots Staldbygning (Hoftheateret), stod Charlottenborg i nogle Aar kun benyttet til Trækningen af Tallotteriet, hvilket indtil i Mands Minde fortsattes der.

I 1754 blev Konstacademiet henflyttet til disse Lokaliteter og Haven blev overdraget Professor Oeder til en vordende botanisk Have. Samtidigt ned at de skjønne Konster her havde Sædet, var enden af Bygningen i en Række af Aar overdraget Politiet, og alle Kjældrene vare dengang mørke Arrester for de groveste Forbrydere. Dette Fællesskab undgik ikke Abildgaards satiriske Pensel. Han har i flere Tegninger fra sine Vinduer ud imod Gaarden optaget Scener og blandt Andet foreviget den berømte Mestertyv, Peder Mikkelsen, som her, midt i Gaarden blev offentlig »udstillet« for at alle skulde kjende ham.

Der var ogsaa en Udstilling paa Charlottenborg!

Henning Jacobsen 10. maj 2010

Historier

Biografi: Ulrik Frederik Gyldenløve

Ulrik Frederik Gyldenløves Efterslægt X

Notater

til Grevskabet Laurvig, tildeltes 1660 Vordingborg len.

Første gang hemmelig gift med Sofie Urne, blev ved hende stamfar til greverne Danneskjold-Løvendahl. Anden gang gift 1660 med Marie Grubbe. Det barnløse ægteskab blev opløst i 1670. Tredie gang, 1677, gift med Antoinette Augusta af Altenburg og stamfar til greveslægten Danneskjold-Laurvig.

20. juli 1695 skulle sønnen Ferdinand Anton antage navnet Danneskiold-Laurvig, men hvorvidt det gjaldt de øvrige børn fra ægteskabet med Antoinette Augusta von Aldenburg, som reelt må være født "Gyldenløve", fremgår ikke. Af praktiske grunde er hele linjen her anført som Danneskiold-Laurvig, selvom det måske ikke er helt korrekt.

Deltog i Svenskekrigene, hvor han blandt andet udmærkede sig i Slaget ved Nyborg 14. november 1659.

Han blev 1666 øverstkommanderende for den norske hær, der vandt sejre i den Skånske Krig 1675-79, som nordmændene kaldte Gyldenløvefejden for at hædre ham.

Gyldenløve videreførte Hannibal Sehesteds reformer inden for skattevæsen, forsvar og retspleje og beskyttede fæstebønderne. Han var også virksom i dansk politik, fra 1670 i venskabeligt samarbejde med Griffenfeld. Gyldenløve stodogså for opførelsen af Charlottenborg.

Sjællands højeste punkt, Gyldenløves Høj er opkaldt efter ham, fordi han ejede herregården Skjoldnæsholm få kilometer fra højen.

Kilder

[S19] Leo, ~L'Allemagne dynastique , Huberty, Giraud, Magdelaine, Reference: VI 354.

[S19] Leo, ~Europäische Stammtafeln, J.A. Stargardt Verlag, Marburg, Schwennicke, Detlev (Ed.), Reference: III/2 393.

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1937:II:45.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9330&tree=2
--------------------
Ikke gift med Maria Meng.


===Sources===

* Det må ha vakt oppsikt i lillebyen Drammen da Norges stattholder [http://www.rundtomdrammen.no/html/residensbyen.html Ulrik Fredrik Gyldenløve]

--------------------

Xtil Grevskabet Laurvig. Var i Aug. 1650 i Frankrig, fik 1652 (14 Aug.) Pas til Frankrig, Italien og Spanien, 1654 (23 Nov.) imm. i Siena, 1655 (21 Aug.) naturaliseret som dansk Adelsmand.

1657 (11 Febr.) Oberst over Prinsens Livreg. t. H. og Oberst til Fods, deltog s. A. i Forsvaret af Holsten under Anders Bille, s. A. forlenet med Utsteen Kloster og Alle Helgens Gods i Norge, begav sig 1658 i Henhold til kgl. Ordre af 19 Juni til Kong Gustav med det Brockenhuusiske Reg., udnævntes af den svenske Konge til Oberst og fik af ham tillagt Indtægten af Lindholm og Børring Kloster samt 4000 Rdlr. Rente af Malmøs Told, flygtede ved Fredsbruddet til Danmark og havde under Hans Schack en Kommando paa Toget til Fyn og i Slaget ved Nyborg (14 Nov.), 1660 (27 Jan.) forlenet med Vordingborg Len og tillige Bevilling paa at beholde Utsteen Kloster og Alle Helgens Gods »indtil Fjenden Landet kvitterer«, fik s. A. (11 Okt.) Kommandoen over Rytteriet paa Sjælland; deltog 18 Okt. i Arvehyldingen.

1661 (1 Febr.) Bestalling som Rigens Jægermester, s. A. (l Aug.) Skøde paa Kalø Slot og Ladegaard; s. A. (13 Dec.) Orlov til at rejse en Tid lang udenlands, samt Till. til at maatte i 6 Aar fra 1662 at regne beholde Vordingborg Len og Ladegaard samt Beltring og Lekkende Gods; var i de to følgende Aar i fremmed Krigstjeneste i Braband, Frankrig og Spanien, og skal være bleven udnævnt til spansk General og Grande; 1663, 11 Okt. Ridder af Elefanten, 1664 (20Jan.) Statholder i Norge samt (til 1671) Befalingsmand over Aggershus Amt og Etatsraad, s. A. (16 Marts) Overinspektør over Kommissariats Væsenet samt Militsens og Fæstningers Underhold.

1666 (14 Marts) Præsident for den samtidig oprettede Overhofret i Norge, mageskiftede 1670 Herzhorner Wildnis med Sommerland og Grönland mod Kalø Amt, fik s. A. tilskødet Fritsø Hovedgaard og Jernværk, Halsen og Brunlas Amt i Norge og kgl. Bevilling paa at drive Fritsø Jernværk; s. A. Tilforordnet i Admiralitetskollegiet, købte s. A. Landsbyen Østrup i Asminderød Sogn (afstaaet 1678 til Kongen), s. A. (27 Dec.) Præsident i Kommercekollegiet (X1680), s. A.Medlem af Geheimekonseillet; 1671 (Maj ell. Juni) Overkammerherre og (25 Maj) tildelt Rang som Nr. 1 umiddelbart efter Kongehusets Medlemmer, samt (14 Sept.) tillagt Prædikat af »Høje Excellence« og fik s. D. af sine Godser i Brunla Amt (Fritsø Hovedgaard og Jernværk og Halsen og Brunla Hovedgaarde) erigeret Grevskabet Laurvig.
Fik 1672 tilskødet Mørup Gaard og Gods i Fjenneslev S. (afh. 1678), Tybjerggaard (afh. 1678) og Christiansholm i Gentofte S., købte 1674 Turø i Svendborg Amt (afh. 1702); ledede 1676 i den skaanske Krig Felttoget i Norge (Gyldenløvesfejden) og erobrede Uddevalla og Ve-nersborg samt i 1677 Marstrand og Karlsteen; 1677 (8 Juni) Direktør for det norske Postvæsen og Feltmarskal (13 Nov.), fik 1678 (28 Marts) Skøde paa Grevskabet Tønsberg (forhen Griffenfeld kaldet), hvis Hovedgaard Semb 1681 fik Navnet Jarlsberg, flyttede 1679 til Kbhvn. i sit nyopførte Palæ paa Charlottenborg.

Fik 1683 Skøde paa Skjoldnæsholm i Valsølille S., var 1686 Øverstkommanderende over de danske Tropper under Belejringen af Hamborg; 1691 Medlem af Kommissionen i Raadhuset for Slottet og Bef. at deltage i Højesterets Møder; flyttede i 1700 til Hamborg og købte Godset Ovelgönne i Holsten.

Første gang hemmelig gift med Sofie Urne, blev ved hende stamfar til greverne Danneskjold-Løvendahl. Anden gang gift 1660 med Marie Grubbe. Det barnløse ægteskab blev opløst i 1670. Tredie gang, 1677, gift med Antoinette Augusta af Altenburg og stamfar til greveslægten Danneskjold-Laurvig.

20. juli 1695 skulle sønnen Ferdinand Anton antage navnet Danneskiold-Laurvig, men hvorvidt det gjaldt de øvrige børn fra ægteskabet med Antoinette Augusta von Aldenburg, som reelt må være født "Gyldenløve", fremgår ikke. Af praktiske grunde er hele linjen her anført som Danneskiold-Laurvig, selvom det måske ikke er helt korrekt.

Deltog i Svenskekrigene, hvor han blandt andet udmærkede sig i Slaget ved Nyborg 14. november 1659.
Han blev 1666 øverstkommanderende for den norske hær, der vandt sejre i den Skånske Krig 1675-79, som nordmændene kaldte Gyldenløvefejden for at hædre ham.
Gyldenløve videreførte Hannibal Sehesteds reformer inden for skattevæsen, forsvar og retspleje og beskyttede fæstebønderne. Han var også virksom i dansk politik, fra 1670 i venskabeligt samarbejde med Griffenfeld. Gyldenløve stod også for opførelsen af Charlottenborg.
Sjællands højeste punkt, Gyldenløves Høj er opkaldt efter ham, fordi han ejede herregården Skjoldnæsholm få kilometer fra højen.

BIOGRAFI: Statholder i Norge, en mann som med god grunn fremdeles erindres av nordmenn for s i n betydelige virksomhet for landets oppkomst pX alle mXter gjennom en periode av over 25 X r . ( NSHT XXV - 4 s 317)


Ulrik Frederik Gyldenl°ve var en s°n af Frederik III og Margrethe Pape . BXde fra vort lands historie og litteratur er hans navn bevaret: enhver kender "Marie Grubbe" og "En Landsbyde gns Dagbog". Gyldenl°ve var uddannet som militµr og del tog i svenskekrigene. Fra 1664 til169 9 var han statholder i Norge. Efter Frederik III' s d°d 1670 kom den politiske magt i Danmark i nogle Xr i hµnderne pX triumviratet Gyldenl°ve, Frederik Ahlefeldt og Peder Schumacher; 1 670 - 80 var Gyldenl°ve prµsident for kommercekollegiet og ledede derved hele den dansk-norske stats handelsforhold. Megen tid til at tage sig af Skjoldenµsholm har han nµppe haft , og han har sikkert heller ikke opholdt sigder ret meget. I sit tredie µgteskab med Antonia Augusta, der var en datter af rigsgreve Anton af Aldenburg, havde han bl. a . en datter Charlott e Amalie Danneskiold-Laurvig , der 1696 blev gift med greven af Sams°e, Christian Gyldenl°ve , der var en s°n af Christian V og Sophie Amalie Moth .


Gyldenl°ves og Reventlows Fester har Baron Lahontan, der i 1600tallet gjµstede Danmark, skild ret i sine Memoires de l'Amerique septentrionale, Amsterdam III, 1728, 188 ff.:


Gyldenl°ve, skriver han, er en af de prµgtigste Stormµnd i Europa; han sµtter sin Forn°jels e i hver Dag at give et stort Taffel med 18 Kuverter, hvortil fornemme Damer saavelsom Herre r indfinde sig og efter Maaltidet spille og spadsere.


Man trµffer det samme og ligesaa kostbare Selskabsliv hos Grev Reventiow, der her anses for a t vµre en af Kongens ivrigste og dygtigste Ministre. Maaltidene varer mig, der er vant til a t spise paa Feltfod d. v. s. i 5 ß 6 Minutter, for lµnge, thi de strµkke sig almindeligvis ov er tre Timer. De ypperlige Retter, som man her serverer med Xdselhed, tilfredsstille Smagen , Synet og Lugten. Disse Tafler afvige ikke i anden Henseende fra de bedste ved vort Hof, en d ved at man her serverer store Stykker saltet Oxekj°d.


Jeg tror, at Danskerne ikke vilde spise det med saa megen Nydelse, hvis de ikke skyllede Gane n med Fader Noahs rare Drik. Blandt de forskjellige Sorter Vin, man drikker her, ere Cahors o g Pontae de eneste, en Franskmand kan vµnne sig til.


Det synes, som om det er Skik i Norden at drikke Xn eller to Pokaler Xl, for man gaar over ti l Vinen, som man sµtter altfor h°jt til, at man skulde blande den med Vand. Fordums skal diss e Tafler have varet 4-5 Timer, i hvilke man drak tappert til Trods for Faren for Gigt, men de nne Skik er nu afskaffet; desuden ere Glassene saa smaa, at man staar op fra Bordet i al Sind sro.


Kun ved visse overordentlige Fester ere Gjµsterne uundgaaeligt n°dte til at t°mme nogle frygt elig store, til Randen fyldte Pokaler ved de saakaldte "Welcoms".


Mindet om disse Bµgre bringer mig til at skjµlve, efter hvad der ulykkeligvis hµndte mig ho s Gyldenl°ve. Vicekongen trakterede 18-20 Personer af begge Kj°n i Anledning af et Barns F°ds el. Tilfµldet vilde, at jeg var blandt Gjµsterne, der alle maatte t°mme to Dusin fyldte Bµgr e paa de tilstedevµrendes og fravµrendes Vegne. Jeg tilstaar, at jeg var meget forbavset ove r min Fatning, thi jeg havde f°r troet at kunne t°mme St. Lorentsfloden end disse Kilder af Vin, men der var ingen Udsigt til at sno sig fra det eller vµgre sig derimod, jeg maatte gi°r e som de andre. Tilsidst bragte man ved Taflets Slutning en stor Velkomst af Guld, der rummed e to Flasker, som enhver KavalXr maatte tomme til Bunden paa den kongelige Families Sundhed . Gud ved, om den ulykkelige Skipper, der staar Ansigt til Ansigt med Skibbrudet, har skjµlve t mere end jeg ved Synet af denne mµgtige Pokal. Jeg bekjender, at jeg t°mte den,men jeg vi l ikke slutte Beretningen, thi jeg agter ikke at ber°mme mig af den Heltegjerning, jeg derpa a udf°rte efter tre eller fire andres Exempel, der lettede deres Samvittighed ved Foden af Bo rdet. Efter denne Skandale var jeg saa elendig, at jeg ikke vovede at vise mig, ja vilde stra x have forladt Landet, hvis mine Drikkebr°dre ikke havde fraraadet mig det.


________________________


Ulrik Frederik Gyldenl°ves Efterslµgt. å


Friherrene af L°vendal û Greverne af Danneskiold-L°vendal û Greverne af L°vendal û Greverne Bangemann-Huygens-L°vendal û L°vens°n û Greverne af Danneskiold-Laurvig û de Ulrichsdal û Vagel de Ulrichsdal.


Ulrik Frederik Gyldenl°ve (1638-1704) er S°n af Kong Frederik III i hans Forbindelse med Margrethe Pape, der 15. September 1683 fik patent som Friherreinde af L°vendal. Gyldenl°ve og hans Efterslµgt û µgte og uµgte û har under forskellige Navne af Kongerne faaet tildelt f°lgende Standsoph°jelser:


U. F. Gyldenl°ve fik 21. August 1655 Naturalisationsbrev, if°lge hvilket han öog rette µgte B°rn maa for danske Herremµnd af Adelsfolk kiendes, agtes og anses saa og at nyde alle de Friheder, Privilegier og Immuniteter, som danske indf°dte Xdelinge ere medforlente og benaadedeö.
Ved Rangforordningen af 25. Maj 1671 tillagdes der öKongens naturlige S°nner, som derfor af Kongerne erkendte ere, saasom Hr. Ulrich Frederik GXldenl÷we erö, Rang som Nr. 1, umiddelbart efter Kongehusets Medlemmer, og 14. September samme Aar tillagdes ham Prµdikat af öh°je Excellenceö; han fik endvidere 29. September af sine Godser i Brunla Amt erigeret Grevskabet Laurvig, som herefter skulde holdes og agtes for det f°rste Grevskab i Rigerne, og som fik tillagt et sµrligt Vaaben, der viste öen kronet Leopard med krum, gylden Hellebard eller Strids°kse i blaat Felt med en grevelig Krone over Skjoldetö. Selv synes han ikke at have erholdt sµrligt Grevepatent og kaldes i det fornyede Eriktionspatent af 27. Februar 1692 Herr Ulrich Friderich GXldenlew, Herre til Grevskabet Laurwigen, medens der nµvnes öhans Arvinger Grever og Grevinderö.


U. F Gyldenl°ves Tvillinges°nner med Sophie Urne û Carl (1660-89) og Woldemar (I), senere kursachsisk og kgl. Polsk Overhofmaskal, Kammerprµsident og Kabinetsminister, hvilken sidste if°lge kgl. Res. af 8. Februar 1687 öskulde for et µgte og Adel Kone Barne af alle og enhver agtes og holdesö û blev ved kgl. Patent af 1. Maj for sig og Xgtef°dte B°rn optaget i Friherrestanden med Navnet L°vendal. Sidstnµvnte Woldemar Friherre af L°vendals S°n Marskal af Frankrig Ulrich Friederich Woldemar (Woldemar II) skal 1738 vµre bleven russisk Greve og ved kejserligt Diplom af 28. Februar 1741 sammen med D°trene Benedicte Eugina Antoinette og Dorothea Friederike, optaget i Rigsgrevestanden samt 1743 arveligt Medlem af det esthniske Ridderskab. Hans S°n Generalmajor og Gesandt i St. Petersborg fik 4. August 1786 Patent som dansk Greve med Navnet Danneskiold-L°vendal. Med hans S°n Oberstlieutenant Carl Woldemar (å 1829)udd°de Slµgten Danneskiold-L°vendal. Hans S°sters°n Rutger von Bangemann Huygens (å 1885) optoges med Patent af 1. Maj 1828 i den danske Grevestand, med Navnet Bangemann-Huygens-L°vendal, men Navnet udd°de med hans som fransk Grevinde af L°vendal naturaliserede Datter Olga Elisabeth Hortense Yolanthe (å 1903).


Den ovenfor nµvnte Carl Woldemar Greve af Danneskiold-L°vendal havde 4 uµgte B°rn: KaptainCarl Frederik (å 1850) og S°steren Ane Caroline (gift med Biskop S. C. W. Bindesb°ll) blev ved kgl. Res. af 28. Marts 1815 anerkendt for at maatte anses som Faderens µgte B°rn og f°re Navnet L°vens°n samt yderlig ved kgl. Res. af 11. Februar 1823 at maatte nyde adelige Rettigheder.
Med Frode Waldemar L°vens°ns S°n Cand. Polyt. Wilhelm Woldemar L°vens°n (å 1915) udd°de denne Linje i Mandsstammen.


I sit Xgteskab med Antonie Augusta Grevinde af Aldenburg havde Gyldenl°ve 10 B°rn (af hvilke kun S°nnen Gehejmeraad, Overstaldmester Ferdinand Anton Greve af Laurvig (å 1754) fortsatte Slµgten), som ved kgl. Aabent Brev af 20. Juli 1695 skulde antage navnet Danneskiold-Laurvig. Med dennes S°n Admiral Christian Conrad Greve af Danneskiold-Laurvig (å 1783) udd°de denne Linje af U. F. Gyldenl°ves Slµgt i Mandsstammen.


Udenfor Xgteskab havde U. F. Gyldenl°ve i en forbindelse med Maria Meng, en Datter af K°bmand paa Frederiksberg Ole Christenss°n og Maren Meng (Datter af Prµsident Nils Hanss°n) S°nnen Wilhelm (å 1765 som kommanderende General i Norge), der 1726 optoges i den danske Adelsstand under Navnet de Ulrichsdal med f°lgende Vaaben: Skjoldet firdelt af Guld og R°dt, i 1. og 4. Felt en med 3 seksoddede Guld Stjerner belagt blaa Bjelke, i 2. og 3. Felt to krydsvis satte Guld Standarter med hvide Faner, Hjelmprydelse en gul Strudsfjer mellem 2 r°de og hvide. Han havde ikke mindre end 12 B°rn og overlevedes af tre D°tre, af hvilke den µldste Maria Elisabeth i Xgteskab med Kaptain Joachim Vagelhavde S°nnen Premltnt. og virk. Krigsraad Christian Vilhelm Vagel (å 1790) ved kgl. Brev af 25. Oktober 1782 optoges i den danske Adelsstand med Morfaderens Navn Ulrichsdal, dog har hverken han eller nogen af hans Efterslµgt f°rtdette Navn. Familien, der kun har levet i Norge, udd°de paa Mandssiden med Christian Wilhelm Vagel de Ulrichsdals S°nnes°n Fuldmµgtig Jacob Vilhelm Vagel (å 1883)


De her meddelte Oversigter over U. F. Gyldenl°ves anerkendte Efterkommere, som hidtil har vµret savnet blandt Adelsaarbogens Stamtavler, fremkommer nu, saagodtsom udelukkende udarbejdet efter den af Hr. Expeditionssekretµr i Danmarks Hypotekbank, Kammerjunker O. Munthe af Morgenstiernes offentliggjorte langt fyldigere genealogis-personhistoriske Afhandling om U. F. Gyldenl°ve og hans Efterslµgt (Persh. Tidsskr. 8 R. II), hvilende paa minuti°st grundige Unders°gelser i hjemlige, offentlige og private Arkiver (det Danneskiold-Laurvigske Arkiv paa Tranekµr og det L°vens°nske Privatarkiv), Studier i Statsarkivet i Dresden og Efterforskninger paa de tidligere L°vendalske Godser i Sachsen. Afhandlingen er ledsaget af Portrµtter af Friherre Woldemar L°vendal (I.) og hans Hustru Benedicte Margrethe, f°dt Rantzau og Marskal Woldemar L°vendal (II.) efter Originalerne paa Slottet Dahlen.


Yderligere har samme Forfatter offentliggjort Carl Woldemar Greve Danneskiold-L°vendals Selvbiografi i Persh. Tidsskr. 7 R. III. 168 ff. Og meddelt dennes Rapport fra Hamborg 1814 i Gads Magasin 1914 Maj-Juniheftet.


Forud for ovennµvnte Medd. Om Slµgten L°vendal har General A. Tuxen offentliggjort: Oplysninger om Slµgten L°vendal: Persh. Tidsskr. 3 VI 77-81 og Mil. Tidsskr. 1891,73 û Andre Kilder: Om Carl L°vendal: Louis BobX, Mouritz Hartmann og de Danske i Venedig, Kbhvn. 1933 S. 114, Efterladte Papirer fra den Reventlowske Kreds VIII, Till. 23, Charlotte Dorothea Biehls Breve og Selvbiografi, 1909 86 ff., 11 ff., 190 ff. Om Processen ang. Laurvig, Slµgten Ahlefeldt VI, (1890), 76, 90. Svenstrup, Et Gods Historie, 1921 258 ff. A. Fjelstrup, Damerne ved Karoline Mathildes Hof, 1909 113 ff. û Stamtavlen over den legitimerede Gren af U. F. Gyldenl°ves Efterslµgt: Familien Ulrichsdal û Vagel deUlrichsdal er udarbejdet paa Grundlag af E. A. Thomsens Afhandling i Persh. Tidsskr. 6 R. IV, 256.


Danmarks Adels Aarbog 1937:43 ff. Redigeret af J. V. Teisen og Louis BobX

Gift 11.07.1659?
20.01.1664
Statholder i Norge, ble greve av Laurvigen 29.09.1671.
Hadde en negertjener Hans Henrik Ernst.
Bodde i StattholdergaXrden, RaXdhusgaten 11

Med Sofie Urne, Stamfar til grevernee Danneskiold-Løvendahl.
Med Antonia Augusta, stamfat til greveslægten Danneskiold-Laurvig.

Ulrik giftet seg med Sophie Jørgensdatter Urne 11 Jul 1659, hemmelig gift under 1 år. Sophie ble født cirka 1630 , Alslevgaard (Fakse H., Præstø); døde cirka 1714, Itzehoe, Steinburg, Schleswig-Holstein, Germany; ble begravet cirka 1714. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ulrik giftet seg med Marie (Maren) Grubbe 16 Des 1660, og ble skilt cirka 1670. Marie ble født 25 Aug 1643 , Havreballegård; døde cirka Jan 1717, Ugledige; ble begravet 24 Jan 1717, Allerslev Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ulrik giftet seg med Antoinette Augusta von Aldenburg, comtesse 16 Aug 1677. Antoinette ble født 4 Aug 1660 , Amsterdam, Noord-Holland, Nederland; døde 14 Jul 1710, Amsterdam, Noord-Holland, Nederland; ble begravet 8 Okt 1701, Vor Frue Kirke, København, Hovedstaden, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Maria (Maren) Olsdatter Meng. Maria (datter av Ole Christensen og Maren Meng) ble født cirka 1662 , Halden, Østfold, Norway; døde 10 Apr 1740, Bergen, Hordaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Kaj Frandsen Lykke. Kaj ble født cirka 1625; døde 8 Jul 1699, Bramminge; ble begravet , Bramminge Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Leon. Chr.s to yngste Døtre, Ellen Christine og Leonora Sophie Ulfeldt, var i Sommeren 1666 flyttede fra Brügge og havde taget Ophold i Skaane paa Raabeløv hos deres Moster, Frøken Hedvig. Denne var gift med Ebbe Ulfeldt, en fjærnere Slægtning af Korfits U., som i 1652 paa Grund af mislig Æmbedsførelse var rømmet til Sverig, hvor han fik Ansættelse i Hæren som Generalmajor.

http://people.sys.kth.se/~bwilner/Vem%20var%20Engela%20Langes%20mor_b.htm

Fra Leonora Sophie Ulfeldt (gift med den skaanske Adelsmand Lave Beck) nedstammer den svenske grevelige Familie Beck-Friis.
http://people.sys.kth.se/~bwilner/CIV_NECRO_BW/p20021b08.html

Leonora giftet seg med Lave Beck till Gladsaxe cirka 1676. Lave ble født cirka 1642; døde cirka 1710, Stockholm, Stockholms län, Sverige. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} fältmarskalk i kejserliga gardet

{geni:about_me} * [http://de.wikipedia.org/wiki/Leo_Graf_Ulfeldt de.wikipedia.org...] ;
* His mother '''Leonora Christina''' Ulfeldt, a daughter of Christian IV, was married at the age of 15 years with '''Corfitz Ulfeldt''' that rose soon after the most powerful man in Denmark and as a champion Reichshof [1] to control the fate of the country. Soon after the death of the king, but he fell out of favor with his successor. Shortly after the birth of his son Leo the family had to leave the country. The remote, however, continue to influence andpower aspiring politicians involved in the various intrigues, which grew up in treason. This was Leonora's love does not diminish, and she traveled to England to reclaim him for a sum of money which he had once lent the king of England. It withdrew from his obligation to pay in some way royal, was Leonora arrest and extradite Denmark. She was twenty-two years detained from 1663 to 1685, as a state prisoner under degrading conditions in the "Blue Tower" inCopenhagen. Her husband was drowned in the Rhine in 1664 . The son of '''Leo''', however, found refuge in Austria and was there - '''first under a false name''' - in Imperial service.

Familie/Ektefelle/partner: Anna Maria von Sinzendorf. Anna ble født 25 Apr 1673 , Hungary; døde 31 Jul 1736, Brussels, Bruxelles, Belgium. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} dog under flykt i Småland!

Familie/Ektefelle/partner: Carl Gustaf Skytte. Carl ble født cirka 1647; døde cirka 1717, Malmö. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Carl Gustaf Bonde. Carl ble født cirka 1659 , Rackeby, Skaraborg; døde cirka 1716, Färlöv, Skåne. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Mette Sophie Nielsdatter Parsberg. Mette ble født cirka 1655. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Alt burial date: 1/31/1694

Christiane giftet seg med Wilhelm Frederik Wedell, lensgreve cirka 1659. Wilhelm ble født 4 Des 1640; ble døpt 4 Des 1640; døde 7 Feb 1706, Rugård; ble begravet , Husby. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Länsman

Bodde 1691 i KaXttorp i Dragsmarks sn

Bodde 1691 i KaXttorp i Dragsmarks sn

Notater:

{geni:occupation} handelsman, raXdman i Uddevalla, Handelsman Rådman

{geni:about_me} En ej källbelagd uppgift finns om att Christen Hammars födelseår var 1655.

Familie/Ektefelle/partner: Regina Wallengren. Regina ble født cirka 1669; døde 17 Feb 1701, Uddevalla, (O), Sverige; ble begravet 15 Feb 1701, Uddevalla kyrka. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Britta Persdotter. Britta ble født cirka 1708. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Johanna Catharina Radhe. Johanna ble født cirka 1685 , Göteborg, (O), Sverige. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Bonde

Greger giftet seg med Anna Katarina Gunnarsdotter Lätt (Leth) 6 Nov 1700, Valla, Bohuslän, Sweden. Anna ble født cirka 1680 , Askerön lilla; døde 9 Nov 1775, Kloster. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Maria giftet seg med cirka 1707. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Joen Bengtsson. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Torborg giftet seg med Fredrik Johansson Bagge (Krokstad-MarstrandsslaXkten) 23 Feb 1715, Uddevalla. Fredrik ble født 24 Des 1676 , Uddevalla; døde 24 Feb 1748, Uddevalla. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: David Fredriksen Varberg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Konge af Denmark og Norway, Konge av Danmark, Kung i Danmark 1699-1730, Dansk kung 1699-, Konge over Danmark-Norge

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102264 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4489 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king43.htm Kings of Denmark]
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/frederik-4-1671-1730/ Danmarkshistorien] In Danish
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik4 Burial] In Danish
*[http://www.snl.no/.nbl_biografi/Frederik_4/utdypning Store Norske leksikon] In Norwegian
*[http://www1.nrk.no/nett-tv/klipp/119491 Norgesglasset > Kongerekka > Del 42 - Frederik 4] In Norwegian(spoken)
*'''King of Denmark and Norway''' Reign 25. August 1699X12. October 1730
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104893 Christian V] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000003561796189 Christian VI]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_IV_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_4 Dansk ] [http://no.wikipedia.org/wiki/Fredrik_IV Norsk]

--------------------
Kilde: Vor Frelser Kirke Historie:

En 1700-talsskæbne

Elisabeth Helene von Vieregg har siden 1704 været gravsat i krypten under tårnet i Vor Frelsers Kirke. 9 måneder senere blev den søn, hun havde fået sammen med kongen, Frederik IV, gravsat ved hendes side.

I forbindelse med den igangværende restaurering af kirken, blev de to kister flyttet ind i selve kirken og genbegravet. Genbegravelsen fandt sted 22. juni og grevinden von Viereggs og kongesønnen Frederik Gyldenløves kister blevbåret til deres endelige hvilested af medlemmer af Vor Frelsers sogns menighedsråd og Christianshavns Lokalråd.
Se Nils Vests film fra genbegravelsen her.

Ved genbegravelsen holdt sognepræst Peter Birch en prædiken:
27. juni 1704 døde grevinde Elisabeth Helene von Vieregg i barselssengen. Hun døde - som en samtidig kilde beskriver det - "i hårdeste fødsels smerter i barns-nød og tillige med en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro". 30. august blev hun gravsat i krypten under tårnet her i Vor Frelsers Kirke og da barnet, hun havde født, Frederik Gyldenløve, døde året efter, blev han gravsat ved siden af hende og krypten blev lukket.

Forud for den skæbnesvangre fødsel, havde den unge kvinde - hun var 25 år gammel ved sin død - oplevet den store kærlighed med den danske konge. De havde indledt deres forhold allerede i 1699, samme år som Frederik IVs tronbestigelse og i 1703 ægtede kongen Helene von Vieregg til venstre hånd. Formelt set var det ikke en mulighed - det var faktisk forbudt efter gældende lov - men den enevældige konge kunne som den eneste omgå den slags. Med ægteskabet fulgte privilegier; Helene von Vieregg blev grevinde til Antvorskov og fik sit eget våben, der bærer en bort af 9 røde hjerter.

Man kan læse Helene von Viereggs korte og dramatiske liv i lyset af Thomas Kingo storslåede barokdigt 'Sorrig og glæde'. Salmen, der regnes for det mest fremragende digt i dansk barokdigtning, blev offentliggjort i 1681 med overskriften 'Hver har sin skæbne' - og Helene von Viereggs skæbne er som skåret over den læst, som salmen skildrer:

Vælde og visdom og timelig ære,
styrke og ungdom i blomstrende år
højt over andre kan hovedet bære,
falder dog af og i tiden forgår.

Salmen skildrer den menneskelige tilværelse som et omskifteligt og uforudsigeligt drama. Lykke og ulykke de gange på rad/solskin og skyer de følges og ad.
Sådan var Helene von Viereggs korte liv præget af modsætninger; mellem at høre til i den absolutte inderkreds og dog alligevel være en del af periferien. På samme tid den enevældige konges elskerinde og hustru til venstre hånd ogdog en næsten glemt ung kvinde i danmarkshistorien. Selvom der mellem hende og os er en afstand på over 300 år, så er hendes liv og skæbne et tankevækkende memento til en moderne tid, der hylder sensationen, berømmelsen og nuet.

Helene von Vieregg var som datter af den preussiske gesandt i København, hvad vi i dag ville kalde diplomatdatter. I kraft af sit ægteskab med kongen, rykkede hun op i datidens københavnske jetset. Men samtidig er hun et næsten ukendt og ubeskrevet blad i danmarkshistorien. Et vindpust.

Men for Gud er mennesket ikke kun et vindpust. Kingos salme skildrer derfor heller ikke kun tilværelsens omskiftelighed, men holder fast i kærligheden. Ikke den flygtige kongelige kærlighed, som blev Helene von Viereggs liv og skæbne, men den guddommelige kærlighed. Den er det faste fundament i en verden af omskiftelighed. Hver strofe i salmen slutter med at holde fast i troen på og håbet om den himmelske kærlighed. Og lige som Helene von Vieregg med 'en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro' har kastet al sin smerte og alt sit håb på Guds barmhjertighed og kærlighed, sådan kan hver eneste af os synge med på Kingos trøsterige ord:

Sorrig skal dø
lystigheds frø
blomstre på Himle lyksaligheds ø!

I dag steder vi Elisabeth Helene von Vieregg og Frederik Gyldenløve endeligt til hvile under Vor Frelsers Kirkes gulv. Her skal de hvile indtil opstandelsens morgen, hvor de og vi - for Jesu Kristi skyld - bliver oprejst fra de døde.
Da vil Gud tørre hver tåre af vores øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
Og han, der sidder på tronen, siger: »Se, jeg gør alting nyt!«

Amen.

09-02-2012 Tilføjet af Jette Huusm Rosborg

In 1700 Frederick allied himself with Russia and Poland in the Great
Northern War against Sweden, but he was soon compelled by Charles XII,
king of Sweden, to withdraw from the conflict and to promise not to
reenter it. After the defeat of Charles at Poltava (now in Ukraine) in
1709, however, Frederick again declared war on Sweden, subsequently taking
the German duchy of Schleswig and participating with the Poles in the
invasion of the Swedish portion of Pomerania. By treaty in 1720 Frederick
agreed to return to Sweden all conquests made in the war, except for
Schleswig. Among the accomplishments of his reign was the freeing of the
peasants from serfdom in 1702.

Gravlagt:
{geni:event_description} http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik4

Frederik giftet seg med Elizabeth Helene von Vieregg, 6. Sept. 1703 ophøjet til grevinde cirka 1703, Gift til venstre hånd. Elizabeth ble født 4 Mai 1679; døde 27 Jun 1704; ble begravet 30 Aug 1704, Gravsat i krypten under tårnet i Vor Frelsers Kirke, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Charlotte Helene von Schindel, grevinde af Frederiksholm cirka 1709. Charlotte ble født cirka 1690; døde 6 Apr 1752, Flensburg, Schleswig, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Louise af Mecklenburg-Güstrow Dronning af Danmark og Norge, født som Prinsesse af Gottorp 5 Des 1695, Københavns slot. Louise (datter av Gustav Adolf von Mecklenburg, Herzog zu Mecklenburg-Güstrow og Magdalene Sibylle Prinzessin Holstein-Gottorp, Oldenburg, Herzogin zu Mecklenburg-Güstrow) ble født 28 Aug 1667 , Güstrow, Mecklenburg, Deutschland(HRR); døde 15 Mar 1721, København, Danmark; ble begravet 3 Apr 1721, Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Anna Sophie Reventlow Dronning af Danmark og Norge 4 Apr 1721, København, Danmark. Anna ble født 16 Apr 1693 , Clausholm Slot; døde 7 Jan 1743, Clausholm Slot. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Died in the age of 20 without issues

==Links:==

*[http://thepeerage.com/p10556.htm#i105560 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=384693 Geneall]
*[http://da.wikipedia.org/wiki/Prins_Christian_(s%C3%B8n_af_Christian_5.)_ Wikipedia in Danish]
*[http://runeberg.org/dbl/3/0531.html Runeberg In Danish]

Notater:

{geni:occupation} Ugift

{geni:about_me} Profilfoto: Kilde: Vemmetofte:

Når prinsessen bærer rød kåbe med hermelin, er det et symbol på hendes kongelige byrd.







Died unmarried without issues

Links:

Vemmetofte kloster: http://www.vemmetofte.dk/English/klostergb.htm#top

Wikipedia:

Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Sofie_Hedvig
--------------------
Var aldrig gift.


Kilde: Wikipeida:

Prinsesse Sophie Hedevig (28. august 1677 i København - 13. marts 1735) var en dansk prinsesse, datter af Christian 5. og dronning Charlotte Amalie af Hessen-Kassel.

Hun forblev ugift, da hun bl.a. ikke ville svigte sin lutherske tro for at indgå et påtænkt ægteskab med den tysk-romerske kejser, Josef 1.. I 1698 var der planer om, at hun skulle ægte sin fætter, kong Karl 12. af Sverige, men han ønskede ikke at gifte sig.

Hun arvede bl.a. Vemmetofte og Charlottenborg efter sin yngste bror, prins Carl. Hun oprettede Vemmetofte Frøkenkloster.

Hun arvede landstedet Blågård efter sin bror og testamenterede det til sin gode ven overkammerherre Carl Adolph von Plessen. Eftertiden har ment, at der kan have været tale om et hemmeligt ægteskab mellem de to.

Prinsessen var også en glimrende portrætmaler, og flere af hendes værker opbevares på Rosenborg slot i København.



--------------------
Hun forblev ugift, da hun bl. a. ikke ville svigte sin Lutherske tro for at indgå et påtænkt ægteskab med den tysk-romerske kejser, Josef l. 1698 var der planer om, at hun skulle ægte sin fætter Kong Karl Xll af Sverige, men han ønskede ikke denne alliance.
Hun oprettede Vemmetofte Frøkenkloster.
Hun arvede landstedet Blågård efter sin bror og testamenterede det til sin meget gode ven overkammerherre, Carl Adolph von Plessen. Eftertiden har ment, at der kan have været tale om et hemmeligt ægteskab mellem de to, men dette kan ikke verificeres. "Samviittighedsægteskaber"var ellers ret almindelige i de europæiske fyrstehuse på den tid, når rangforskellen var for stor mellem parterne. Et sådan ægteskab var ikke retsgyldigt, men satte parret i "en gud velbehagelig stand". Det kan have været vigtigt for både prinsessen og Carl Adolf, som begge var dybt religiøse og tog tidens pietisstiske livssyn meget alvorligt.
Prinsessen var også en glimrende portrætmaler, og flere af hendes værker opbevares på Rosenborg Slot.

Familie/Ektefelle/partner: Carl Adolph von Plessen. Carl ble født 18 Mar 1678; døde 30 Jan 1758. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}


















Kilde: http://www.thorshoj.dk/carl_og_sophie_hedvig.htm#Prinsesse Sophie Hedevig:
Vemmetofte Kloster:

Prins Carl (1680-1729):

Prins Carl var søn af Christian V og dronning Charlotte Amalie
og således broder til Frederik IV og prinsesse Sophie Hedevig.

Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre
bl.a. gehejmeråd Christian Sigfred von Plessen og ikke overraskende
kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfældet også var
med prins Carls bror, Frederik IV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog.

Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699 blev han derfor sendt
på et længere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien.

På denne rejse blev han ledsaget af gehejmerådens søn, Carl Adolf von Plessen,
som kun var et par år ældre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab
mellem prins Carl og Carl Adolf von Plessen, - et venskab, som holdt sig resten
af livet, også da Carl Adolf von Plessen blev hofmester og senere (1708)
overkammerherre hos Prinsen.








Prins Carl af Danmark og Norge "Greven af Vemmetofte"

Died Unmarried and without issues

Links:

Vemmetofte Kloster: http://www.vemmetofte.dk/English/klostergb.htm#top

Wikipedia:

Carl: http://da.wikipedia.org/wiki/Prins_Carl

Vemmetofte: http://da.wikipedia.org/wiki/Vemmetofte


--------------------
Prins Carl var søn af Christian V og dronning Charlotte Amalie og således broder til Frederik lV og prinsesse Sophie Hedevig. Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre bl. a. geheimeråd, Christian Sigfred von Plessen, og ikke overraskende kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfældet også var med prins Carls bror, Frederik lV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog.
Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699, blev han derfor sendt på et længere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien. På denne rejse blev han ledsaget af geheimerådets søn, Carl Adolph von Plessen,som kun var et par år ældre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab mellem dem, - et venskab, som holdt sig resten af livet, også da Carl Adolph blev hofmester og senere i 1708 blev overkammerherre hos Prinsen.
1703 Skænkede storebror, Frederik lV, godset "Jægerspris" på livstid til prins Carl. Herfra havde prinsen mulighed for at deltage i jagt og ridning, som han var en stor ynder af, og få opstaldet sin kostbare samling af rideheste.Prins Carl havde tydeligvis arvet sin far, Christian V's store begestring for jagt, fest og farver, og så længe hans svagelige helbred tillod det, deltog prinsen med stor begestring i den mere festlige del af hoflivet. Stats sager interesserede ham tilgengæld ikke det mindste.

Citat fra: http://www.thorshoj.dk/carl_og_sophie_hedvig.htm


Prins Carl var s°n af Christian V og dronning Charlotte Amalie og sXledes broder til Frederik IV og prinsesse Sophie Hedevig. Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre bl.a. gehejmerXd Christian Sigfred von Plessen og ikke overraskende kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfµldet ogsX var med prins Carls bror, Frederik IV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog.
Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699 blev han derfor sendt pX et lµngere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien. PX denne rejse blev han ledsaget af gehejmerXdens s°n, Carl Adolf von Plessen ,som kun var et par Xr µldre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab mellem prins Carl og Carl Adolf von Plessen, - et venskab, som holdt sig resten af livet, ogsX da Carl Adolf von Plessen blev hofmester og senere (1708) overkammerherre hos Prinsen.


1703 skµnkede storebror, Frederik IV, godset Jµgerspris pX livstid til prins Carl. Herfra havde prinsen mulighed for at deltage i jagt og ridning, som han var en stor ynder af, og fX opstaldet sin kostbare samling af rideheste. Prins Carl havde tydeligvis arvet sin far, Christian VXs store begejstring for jagt, fest og farver, og sX lµnge hans svagelige helbred tillod det, deltog Prins Carl med stor begejstring i den mere festlige del af hoflivet. Statssager interesserede ham til gengµld ikke det mindste.


PX Jµgerspris gods lod prins Carl opf°re 3 skolehuse; ved Landerslev, ved Krabbedammen og i Gerlev. Ingen af disse skolebygninger er bevaret i dag, men fra fundatsen, som minder meget om fundatsen til prinseskolerne pX Vemmetofte, ved vi alligevel ganske n°je, hvordan de sX ud.


Oprindelig blev BlXgXrdsarealerne i K°benhavn, som ligger dXr, hvor vore dages Slotsgade l°ber ud i N°rrebrogade, kaldt for TeglgXrdsvangen efter de mange lergrave og den deraf opstXede teglindustri. Den f°rste gXrd pX stedet blev opf°rt i 1661 af Frederik d. 3Xs statholder, Christoffer Gabel, men storhedstiden for omrXdet kom, da den livsglade prins Carl k°bte gXrden i 1707 og omdannede det til et lyststed. Som allerede nµvnt var prinsen en stor ynder afofte kostbare fester ved hoffet og °nskede sig et sted dels med en stor have, som kunne vµre velegnet til at holde fester i, og dels med et komplet guldmagervµrksted, sX han kunne dyrke sin store interesse for alkymi. (Ikke helt overraskende efterlod prins Carl sig da ogsX en betydelig gµld ved sin d°d.)


OmrXdet blev snart kendt som "Prins Carls Hauge" efter den pragtfuldt anlagte barokhave i fransk stil med fornemme springvandsanlµg, snorlige allXer af symmetrisk klippede trµer, fiskedamme og smX listige, intime pavilloner. Gabels oprindelige bygning blev naturligvis hurtigt alt for lille og for gammeldags til prinsen, som derfor nogen tid efter lod opf°rte en helt ny hovedbygning, BlXgXrden, der fik navn efter de kostbare blX tegltage.
Den nye bygning havde blandt andet en stor havestue, som var udsmykket med pragtfulde kunstgenstande, og fra stuen var der en rigtig fin udsigt ind over s°erne mod K°benhavn gennem de store glasd°re.
Ved prinsens d°d i 1729 overgik ejendommen til hans s°ster, prinsesse Sophie Hedevig, og efter hendes d°d 1735 arvede Carl Adolf von Plessen "Haven".


Prins Carl tog aldrig del i rigets statsforretninger, men var til gengµld meget opmµrksom pX forholdene pX sine godser. B°ndernes vilkXr lX ham meget pX sinde, og prins Carl hjalp gerne sine b°nder og var med sit pietistiske livssyn ogsX meget interesseret i at fremme undervisningen bland dem. Under pXvirkning af sin gode ven og medarbejder, overkammerherre Carl Adolf von Plessen, lod han sXledes en rµkke skoler, de sXkaldte Prinseskoler, opf°re pX sine godser Vemmetofte, H°jstrup og Jµgerspris. Af disse tidlige skoler er i dag kun Prins Carls Skole i Store Tor°je ved Vemmetofte bevaret.


Da broderen, Frederik IV, lod sin Xhustru til venstre hXndX, Anna Sophie Reventlow, krone til dronning i 1721 fX uger efter dronning Louises begravelse, kom det til et brud bXde med kronprinsen, den senere Christian VI, som da heller ikke fors°mte lejligheden til at hµvne sig pX stedmoderen, da han selv blev konge, og til prins Carl, som sammen med den ugifte s°ster, prinsesse Sophie Hedevig, valgte at vende hoffet i K°benhavn ryggen og i stedet tage fastophold pX Vemmetofte.


SX lµnge hans svagelige natur tillod det, tog prinsen ivrig del i jagt og ridning pX hestene fra hans kostbare stald. Prins Carl, som foruden sit svagelige helbred efterhXnden ogsX blev meget tungh°r, var uden tvivl et bXde venligt og godg°rende menneske, som har glµdet mange, men nogen stor personlighed synes han dog ikke at have vµret.


Forholdet mellem prins Carl og Frederik IV blev bedre med tiden, og prins Carl gik endog ind pX at stX fadder til et af kongens b°rn med dronning Anna Sophie. Med Anne Sophie fik kongen syv b°rn, som dog alle d°de som spµde ellersmX.


Prins Carl d°de i 1729 pX Vemmetofte og ligger begravet i Roskilde Domkirke. Han efterlod sine besiddelser, herunder bl.a. Vemmetofte, og sin betydelige gµld til prinsesse Sophie Hedevig, som hun i °vrigt betalte af pX resten af sit liv med sX stor pligtopfyldelse, at broderens gµld stort set var bragt ud af verden, da hun selv d°de 6 Xr senere.

Familie/Ektefelle/partner: Marita Russamarto Enevoldsdatter. Marita ble født cirka 1703 , Russia; døde cirka 1763, Stølo, Bømlo. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10350.htm#i103494 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=384697 Geneall]

Notater:

{geni:occupation} Greve til Samsøe

Sophie giftet seg med Frederik von Ahlefeldt, Greve 8 Nov 1686, København, Danmark. Frederik ble født 21 Feb 1662 , Flensburg, Schleswig, Danmark; døde 10 Jun 1708, Regensburg, Holstein, Deutschland(HRR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Officer.Førte 1701-02 de danske hjælpetropper i den tyske Kejser Leopold I's tjeneste. Han udmærkede sig i både fransk og tysk krigstjeneste. Døde af kopper 1703.

Stamfar til greverne Danneskiold-Samsøe.



Ejede Skjoldenæsholm

Megen tid har Gyldenløve ikke kunnet afse til godset, han kan kun have været der på korte bes øg, omend det ses af vurderingsforretningen efter hans død, at en stor del af inventaret va r mærket med C. G. Det hedder i synsforretningen, at indboet var meget forfaldent »undtage n i Herrens Soveværelse, hvor hans hvide Silkeslobrok laa parat, og i hendes høje Naades Sove kammer«. Der nævnes nogle forskellige værelser, sommerstue, vinterstue o. s. v. Grevens sovev ærelse og salen var betrukket med tapeter med landskaber, malede på lærred, måske de samme, d er nu findes i den nuværende hovedbygnings havestue. Mange af værelserne havde høje træpanele r med billeder på ; også disse er for en del bevarede, ligesom en del døre er udsmykket på sa mme måde. Vi hører ligeledes, at Christian Gyldenløve, som for resten allerede Ulrik Frederik , havde et stort stutteri på gården. Haven var prægtigt udstyret med springvand, vandfald o g klippede buksbomhække - sikkert smukt at skue.

Da postvæsenet med årene blev en god forretning, ønskede Chr. V det knyttet nærmere til kronen, og i 1685 forærede han det til sin 11-årige søn Christian Gyldenløve.

--------------------

Førte 1701-02 de danske hjælpetropper i den tyske Kejser Leopold I's tjeneste. Han udmærkede sig i både fransk og tysk krigstjeneste. Døde af kopper 1703.

Stamfar til greverne Danneskiold-Samsøe

Stamfar til greverne Danneskiold-Samsøe.

d°d af kopper Stamfar til greverne Danneskiold-Sams°e.
Officer.


Ejede Skjoldenµsholm


Megen tid har Gyldenl°ve ikke kunnet afse til godset, han kan kun have vµret der pX korte bes °g, omend det ses af vurderingsforretningen efter hans d°d, at en stor del af inventaret va r mµrket med C. G. Det hedder i synsforretningen, at indboet var meget forfaldent Xundtage n i Herrens Sovevµrelse, hvor hans hvide Silkeslobrok laa parat, og i hendes h°je Naades Sove kammer½. Der nµvnes nogle forskellige vµrelser, sommerstue, vinterstue o. s. v. Grevens sovev µrelse og salen var betrukket med tapeter med landskaber, malede pX lµrred, mXske de samme, d er nu findes i den nuvµrende hovedbygnings havestue. Mange af vµrelserne havde h°je trµpanele r med billeder pX ; ogsX disse er for en del bevarede, ligesom en del d°re er udsmykket pX sa mme mXde. Vi h°rer ligeledes, at Christian Gyldenl°ve, som for resten allerede Ulrik Frederik , havde et stort stutteri pX gXrden. Haven var prµgtigt udstyret med springvand, vandfald o g klippede buksbomhµkke - sikkert smukt at skue.


Da postvµsenet med Xrene blev en god forretning, °nskede Chr. V det knyttet nµrmere til kronen, og i 1685 forµrede han det til sin 11-Xrige s°n Christian Gyldenl°ve.

Christian giftet seg med Charlotte Amalie Amalie Daneskjold - Laurvig cirka 1696. Charlotte (datter av Ulrik Frederik Gyldenløve og Antoinette Augusta von Aldenburg, comtesse) ble født 15 Nov 1682; døde 1 Des 1699, Barselseng. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med 25 Mai 1701, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Died age of 13

Forlovet med Christian Ditlev Reventlow (21. jun 1671 - 1. oct 1738)

Familie/Ektefelle/partner: Christian Detlev Greve af Reventlow. Christian ble født 21 Jun 1671 , Haderslev, Danmark; døde 1 Okt 1738, Tølløse, Danmark; ble begravet , Radsted Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Udnævnt til Admiral 1696. Count of Samsoe

{geni:about_me} Ulrik Christian Gyldenløve (1678, Samsø X 1719, Køge Bugt) var søn af Christian 5. og Sophie Amalie Moth. Han var greve af Samsø og friherre til Marselisborg.

Han delte navn med sin farfars halvbror.

Ulrik Christian Gyldenløve blev født i 1678 på Brattingsborg på Samsø. Hans far var kong Christian 5., og hans mor var grevinde af Samsø, Sophie Amalie Moth. I 1693 tog han til Holland, hvor han fik en meget dyr og grundig uddannelse i søofficersgerningen (selve det at blive uddannet søofficer var noget forholdsvis nyt, uddannelsen var kun startet i 1650 og den eneste dansker før ham var Niels Juel). Efter opholdet i Holland tog han på yderligere et studieophold i Frankrig og her suppleredes uddannelsen med forelæsninger i navigation. Da han vendte tilbage til Danmark i 1696, blev han udnævnt til admiral i den danske flåde. I 1698 blev Ulrik Christian udnævnt til greve af Samsø ogfik også titlen som junker af Jægersborg. I 1701 blev han udnævnt General-Admiralløjtnant og modtog han kommandoen over hele flåden. Kort tid efter indsendte han, på baggrund af erfaringerne fra Holland og Frankrig et forslag tilkongen om oprettelse af et såkaldt Søe-Academi, hvor unge mænd kunne modtage egentlig undervisning i sømandskab, militær træning, taktik og navigation (hidtil var søofficerer enten uddannet ved lærlingeprincippet eller havde modtaget graderne gennem f.eks. adling). Da Danmark under Den Store Nordiske Krig i 1709 erklærede Sverige krig, drog den svenske flåde af sted for at belejre København, men admiral Gyldenløve formåede at holde stand og besejrede den svenske flåde adskillige gange. Dog tabte han til sidst og måtte flygte, eftersom en af hans kaptajner koordinerede forkert og fik sendt Gyldenløves skib i krydsild mellem den hollandske og den svenske flåde. Gyldenløve bordede fem skibe, indtil han blev angrebet af en svensk soldat, der skød ham i brystet, og derefter stødte en anden svensker en pike, et langt spyd, i ryggen på ham. Men Gyldenløve formåede at dræbe dem og overlevede selv.

I 1713 tog han nordmanden Peder Wessel til sig og oplærte ham i søkrig. Peder, der senere blev kendt som Tordenskjold, blev udnævnt til kommandør under admiral Gyldenløve. I 1719, kort før krigens slutning, døde Gyldenløve, da han i et søslag i Køge Bugt blev skudt i nakken af en svensk snigskytte under en skibskamp. Ulrik Christian Gyldenløve blev 41 år gammel. Han blev begravet i sit kapel på godset på Samsø.

Kilder

Danmarks Adels Aarbog 2000-2002.

Wikipedia:

Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Ulrik_Christian_Gyldenl%C3%B8ve,_greve_af_Sams%C3%B8
--------------------
Ulrik Christian Gyldenløve (1678, Samsø X 1719, Køge Bugt) var søn af Christian 5. og Sophie Amalie Moth. Han var greve af Samsø og friherre til Marselisborg.

Han delte navn med sin farfars halvbror.

Ulrik Christian Gyldenløve blev født i 1678 på Brattingsborg på Samsø. Hans far var kong Christian 5., og hans mor var grevinde af Samsø, Sophie Amalie Moth. I 1693 tog han til Holland, hvor han fik en meget dyr og grundig uddannelse i søofficersgerningen (selve det at blive uddannet søofficer var noget forholdsvis nyt, uddannelsen var kun startet i 1650 og den eneste dansker før ham var Niels Juel). Efter opholdet i Holland tog han på yderligere et studieophold i Frankrig og her suppleredes uddannelsen med forelæsninger i navigation. Da han vendte tilbage til Danmark i 1696, blev han udnævnt til admiral i den danske flåde. I 1698 blev Ulrik Christian udnævnt til greve af Samsø ogfik også titlen som junker af Jægersborg. I 1701 blev han udnævnt General-Admiralløjtnant og modtog han kommandoen over hele flåden. Kort tid efter indsendte han, på baggrund af erfaringerne fra Holland og Frankrig et forslag tilkongen om oprettelse af et såkaldt Søe-Academi, hvor unge mænd kunne modtage egentlig undervisning i sømandskab, militær træning, taktik og navigation (hidtil var søofficerer enten uddannet ved lærlingeprincippet eller havde modtaget graderne gennem f.eks. adling). Da Danmark under Den Store Nordiske Krig i 1709 erklærede Sverige krig, drog den svenske flåde af sted for at belejre København, men admiral Gyldenløve formåede at holde stand og besejrede den svenske flåde adskillige gange. Dog tabte han til sidst og måtte flygte, eftersom en af hans kaptajner koordinerede forkert og fik sendt Gyldenløves skib i krydsild mellem den hollandske og den svenske flåde. Gyldenløve bordede fem skibe, indtil han blev angrebet af en svensk soldat, der skød ham i brystet, og derefter stødte en anden svensker en pike, et langt spyd, i ryggen på ham. Men Gyldenløve formåede at dræbe dem og overlevede selv.

I 1713 tog han nordmanden Peder Wessel til sig og oplærte ham i søkrig. Peder, der senere blev kendt som Tordenskjold, blev udnævnt til kommandør under admiral Gyldenløve. I 1719, kort før krigens slutning, døde Gyldenløve, da han i et søslag i Køge Bugt blev skudt i nakken af en svensk snigskytte under en skibskamp. Ulrik Christian Gyldenløve blev 41 år gammel. Han blev begravet i sit kapel på godset på Samsø.

Ulrik giftet seg med Charlotte Amalie Krabbe, af Østergård 24 Okt 1708, Denmark. Charlotte ble født 30 Nov 1689 , København, Sjælland, Danmark; døde 25 Aug 1709, København, Sjælland, Danmark; ble begravet , Det Gyldenløveske kapel (VF), 1910 overført til Vor Frue K. (Krabbes kapel). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Cecilie Catarina Kierulf. Cecilie ble født , Helsingør, Helsingør, Region Hovedstaden, Denmark; døde, Musøy; ble begravet , Vilnes, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://da.wikipedia.org/wiki/Gyldenl%C3%B8ve

Børn af Christian 5.

Christian 5. fik med elskerinden Sophie Amalie Moth 5 børn, som i 1679 blevet optaget i grevestanden under navnet Gyldenløve:
...
Et sjette barn, en datter, fødtes i 1682 og døde i 1684.

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==

*[http://thepeerage.com/p11151.htm#i111510 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4450 Geneall]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/John_George_IV,_Elector_of_Saxony Wikipedia]
*'''Elector of Saxony:''' Reign 12 September 1691 - 27 April 1694
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Johann-Georg-III-von-Sachsen/299204778280001213 John George III] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Friedrich-August-I-von-Sachsen-krol-Polski-Konig-von-Polen/6000000001470080006 Frederick Augustus I]

The young Elector was forced to marry by his mother, ostensibly to produce legitimate heirs to the Electorate but truly to end the liaison between John George and his mistress, Magdalene Sibylle "Billa" of Neidschutz. Another consideration was an alliance between Brandenburg and Saxony.Immediately after assuming the Electorate, John George lived openly with Billa, and she became the first ever Official Mistress (Favoritin) of an Elector of Saxony. Eleonore was relegated to the Hofe (the official residence of the Elector) while John George moved into another palace with Billa.
Desperate to marry his mistress, John George tried to murder Eleonore, but was prevented by his younger brother, Frederik August. When John George tried to stab Eleonore with a sword, the unarmed Frederick turned the impact away with his hand, leaving him with a lifelong handicap.

Familie/Ektefelle/partner: Magdalena Sibylla von Neitschütz, Reichsgräfin. Magdalena ble født 8 Feb 1675; ble døpt , Saxony - Magdalene Sibylle von Neitschutz; døde 4 Apr 1694. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Johann giftet seg med Eleonore Erdmuthe Louisa Wettin, Ernestiner, Markgräfin zu Brandenburg-Ansbach, Kurf cirka 1690, Leipzig, Saxony, Germany. Eleonore ble født 13 Apr 1662 , Friedewald, Rheinland, Deutschland(HRR); døde 9 Sep 1696, Schloss Pretzsch; ble begravet , Dresden, Sachsen, Deutschland(HRR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} *Knight in the Order of the Golden Fleece
*August der Starke/August the Strong
*August Mocny


==Links:==

*[http://thepeerage.com/p11152.htm#i111511 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4461 Geneall]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Augustus_II_the_Strong Wikipedia]
*'''Elector of Saxony:''' Reign 27 April 1694 X 1 February 1733
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/John-George-IV-Elector-of-Saxony/6000000001469968240 John George IV] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Auguste-III/5318646737330089414 Frederick Augustus II]
*'''King of Poland:''' Reign 15 September 1697X1706 Coronation: 15 September 1697 Wawel Cathedral, Kraków, Poland
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/John-III-Sobieski-King-of-Poland/6000000002842160255 John III] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Stanis%C5%82aw-Leszczy%C5%84ski-king-of-Poland/6000000000845147888 StanisXaw I]
*'''King of Poland:''' Reign 1709 X 1 February 1733
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Stanis%C5%82aw-Leszczy%C5%84ski-king-of-Poland/6000000000845147888 StanisXaw I] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Stanis%C5%82aw-Leszczy%C5%84ski-king-of-Poland/6000000000845147888 StanisXaw I]

Familie/Ektefelle/partner: Marianna BieliXska h. Junosza. Marianna ble født cirka 1688; døde cirka 1730. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Friedrich giftet seg med Christiane Eberhardine Eberhardine 20 Jan 1693, Bayreuth, Oberfranken, Bayern, Germany. Christiane (datter av Christian Ernst von Brandenburg-Bayreuth, Markgraf og Sophie Luise Württemberg, Markgräfin zu Brandenburg-Bayreuth) ble født 19 Des 1671 , Bayreuth, Oberfranken, Bayern, Germany; døde 4 Sep 1727, Pretzsch (Elbe); ble begravet , Queen Consort. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: ElXbieta WXgrowska h. Belina. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Marie Aurora von Königsmarck. Marie ble født 28 Apr 1662 , Stade, Bremen-Verden, Tyskland; døde 16 Feb 1728, Quedlingburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Maria Anna von Spiegel Fatima. Maria ble født cirka 1681; døde cirka 1720. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ursula Katharina Bokum ab Alten h. Kuszaba, Reichsfürstin von Teschen. Ursula ble født 25 Nov 1680; døde 4 Mai 1743, Dresden, Freistaat Sachsen, Germany. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Henriette Renard-Duval. Henriette ble født cirka 1685; døde cirka 1724. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Anna Constantia von Brockdorf, Gräfin. Anna ble født 18 Okt 1680; døde 31 Mar 1765, Stolpen, Landkreis Sächsische Schweiz-Osterzgebirge, Freistaat Sachsen, Germany. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p609.htm#i6090 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4470 Geneall]

Sophie giftet seg med August Wilhelm von Braunschweig-Lüneburg, Herzog zu Braunschweig-Wolfenbüttel-Bev 7 Jul 1695, Schloss Gottorp. August ble født 8 Mar 1662 , Wolfenbüttel, Braunschweig-Lüneburg, Deutschland; døde 23 Mar 1731, Wolfenbüttel, Braunschweig-Lüneburg, Deutschland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Generalissimus, prins och hertig, Hertig i Holstein-Gottorp 1695-1702, Hertig

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://www.thepeerage.com/p10933.htm#i109326 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4496 Geneall]
*'''Duke of Holstein-Gottorp:''' Reign 1695-1702 '''Predecessor::''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000000722232334 Christian Albert]'''Successor'''
[http://www.geni.com/profile/index/6000000001367997047 Charles Frederick]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_IV,_Duke_of_Holstein-Gottorp English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Friedrich_IV._(Schleswig-Holstein-Gottorf)_ Deutsch ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_4._af_Slesvig-Holsten-Gottorp Dansk]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Klissow '''Battle of Klissow:''']

Frederick giftet seg med Hedvig Sofia Augusta Wittelsbach, Pfalz-Zweibrücken, Herzogin zu Schleswig-Holstein-Gottorp 12 Mai 1698, Carlsberg, Sverige. Hedvig (datter av Karl XI av Sverige, von der Pfalz-Zweibrücken, Kung av Sverige og Ulrika Eleonora Oldenburg, Drottning av Sverige) ble født 26 Jun 1681 , Hovförsamlingen, Stockholms län, Sverige; døde 22 Des 1708, Stockholm, Stockholms län, Sverige; ble begravet , Riddarholmskyrkan. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Heduvige Sofia Augusta princessa av Sverige. Heduvige ble født cirka 1681 , [object Object], Sweden; døde cirka 1708, [object Object], Sweden. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Furstbiskop i Lübeck-Eutin, hertig av Holstein-Gottorp, Furstbiskop av Lübeck, Hertig i Holstein-Gottorp, Furstbiskop

{geni:about_me} *Herzog von Schleswig-Holstein-Eutin

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10933.htm#i109324 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4522 Geneall]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_August_of_Holstein-Gottorp,_Prince_of_Eutin English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Christian_August_von_Schleswig-Holstein-Gottorf Deutsch]

BISHOP OF LUBECK

Christian giftet seg med Albertina Frederika Zähringen, Prinzessin von Holstein-Gottorp 3 Sep 1704, Slottet Eutin. Albertina (datter av Freidrich VII Magnus von Baden-Durlach, Markgraf og Auguste Marie Holstein-Gottorp, Markgräfin zu Baden-Durlach) ble født 3 Jul 1682 , Karlsruhe, Baden, Deutschland(HRR); døde 22 Des 1755, Hamburg, Deutschland(HRR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://de.wikipedia.org/wiki/Marie_Elisabeth_von_Schleswig-Holstein-Gottorf_%281678%E2%80%931755%29

Marie Elisabeth von Schleswig-Holstein-Gottorf (1678X1755)

aus Wikipedia, der freien Enzyklopädie

Wechseln zu: Navigation, Suche

Marie Elisabeth von Holstein-Gottorf, Fürstäbtissin von Quedlinburg

Marie Elisabeth von Holstein-Gottorf (* 21. März 1678 in Hamburg; X 17. Juli 1755 in Quedlinburg) war von 1718 bis 1755 Äbtissin des reichsunmittelbaren und freiweltlichen Stifts Quedlinburg.

Leben [Bearbeiten]

Marie Elisabeth war eine Tochter des Herzogs Christian Albrecht von Schleswig-Holstein-Gottorf (1641X1695) und dessen Frau Prinzessin Friederike Amalie (1649X1704), Tochter des Königs Friedrich III. von Dänemark.

Im Jahr 1718 wurde Marie Elisabeth zur 37. Äbtissin von Quedlinburg gewählt. Bereits seit 1704 versuchte vor allem das Königreich England die Wahl der Prinzessin gegen Preußen durchzusetzen. Das während der Sedisvakanz durch Aurora von Königsmarck geführte Stift, wählte zwar Marie Elisabeth mehrfach, doch scheiterte ihre Amtseinführung bis 1718 an den Protesten Preußens und der Nichtbestätigung der Wahl durch den Kaiser.

Unter Marie Elisabeth erfolgte ein umfangreicher Aus- und Umbau des Stiftsschlosses und der Repräsentationsräume. Ihre Amtszeit war geprägt von territorialen Auseinandersetzungen mit König Friedrich Wilhelm I. von Preußen, in denen sich Marie Elisabeth vergeblich an den Kaiser wandte.

Die Äbtissin wurde in der Fürstengruft der Stiftskirche St. Servatius bestattet.

Literatur [Bearbeiten]

* H. Lorenz: Werdegang von Stift und Stadt Quedlinburg Quedlinburg 1922

Weblinks [Bearbeiten]

* H. Fritsch: Geschichte des vormaligen Reichsstifts und der Stadt Quedlinburg

* guide2womenleaders



Vorgänger Amt Nachfolger

Anna Dorothea von Sachsen-Weimar Äbtissin von Quedlinburg

1718X1755 Amalie von Preußen

Diese Seite wurde zuletzt am 31. Juli 2010 um 22:55 Uhr geändert.

Notater:

{geni:about_me} http://en.wikipedia.org/wiki/Prince_George_of_Denmark#Issue

Notater:

{geni:occupation} Prince of Denmark, Duke of Gloucester

Notater:

{geni:occupation} Svensk prinsessa, Hertiginna av Holstein-Gottorp, Duchess Consort of Holstein-Gottorp

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p11317.htm#i113168 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4618 Geneall]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Hedvig_Sophia_of_Sweden English ] [http://sv.wikipedia.org/wiki/Hedvig_Sofia_av_Sverige Svenska]

Hedvig giftet seg med Frederick IV von Schleswig-Holstein-Gottorp, Herzog 12 Mai 1698, Carlsberg, Sverige. Frederick (sønn av Christian Albrecht von Schleswig-Holstein-Gottorp, Herzog og Frederikke Amalie Oldenburg, Prinsesse, Herzogin zu Schleswig-Holstei) ble født 18 Okt 1671 , Schleswig, Schleswig, Danmark; døde 19 Jun 1702, Kielce (Kliszów), Poland; ble begravet 19 Des 1702, Schleswig, Schleswig, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Svensk kung 1697-1718, Kung i Sverige 1697-1718, Konung 1697-

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p1698.htm#i16976 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4630 Geneall]
*[http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GScid=1969249&GRid=8509033& Find a Grave]
*'''King of Sweden:''' Reign 5 April 1697 X 30 November 1718 (21 years, 239 days) Coronation 14 December 1697 (aged 15)
>'''Predecessor :''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000000677886618 Charles XI] '''Successor :''' [http://www.geni.com/profile/index/310829931440007062 Ulrika Eleonora]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Charles_XII_of_Sweden English ] [http://sv.wikipedia.org/wiki/Karl_XII Svenska]

Soon after Charles succeeded to the throne, Sweden, with extensive
possessions on the Baltic, was threatened by a coalition of Frederick IV,
king of Denmark, Augustus II, king of Poland (1670-1733), and Peter I,
czar of Russia, which resulted in the Great Northern War (1700-21). In
1700, Charles invaded Denmark and quickly forced Frederick to sign the
Peace of Travendal (now Traventhal). Charles hastened to the Baltic and
rapidly brought his army of 8000 men to the Swedish stronghold, Narva,
Estonia, which was beleaguered by 40,000 Russians. The disciplined Swedish
troops, although wearied by forced marches, totally routed the Russians in
November 1700. Charles then turned to conquer Poland, which was overrun by
the Swedish troops. Augustus was driven into Saxony, and Charles obtained
the election of his ally Stanislas I Leszczyñski as king of Poland in
1705.

Charles then marched into Saxony, and Augustus, by the Treaty of
Altranstädt of 1706, was forced to recognize Stanislas. Charles was now at
the height of his power; with a disciplined army holding Germany in awe,
he spurned peace overtures from Peter. Determined to humble Russia, he
began an invasion of the country in September 1707. He penetrated into the
interior of Russia, his army harassed along the way, suffered through two
severe winters and turned south. On July 8, 1709, while besieging Poltava,
Ukraine, he was attacked by the Russian army. Within three days, all his
previous military success was undone in one disastrous engagement. Charles
barely escaped into Turkish territory. He induced Sultan Ahmed III
(1673-1736) to attack Russia. In 1711 Peter was able to escape from a
precarious position on the Prut River. The Swedish monarch spent the next
three years in intrigues to induce Turkey to attack Russia again. When he
found that his plots were of no avail, he defied the Turkish power and was
imprisoned. He escaped in 1714 and reached Stralsund, a Swedish possession
in Pomerania. The city was besieged by a combined force of Danes,
Prussians, and Saxons for a year before it surrendered. Charles again
escaped, reached Sweden, and raised another army. He began an invasion of
Norway in 1717. During this struggle he was killed at Frederikshald on
November 30, 1718. He was succeeded on the throne by his sister Ulrika
Eleonora, who began the process of negotiating peace to end the war that
had cost Sweden its rank as a great power in the Baltic region.

Notater:

{geni:occupation} Svensk drottning 1719-1720, Regent 1719-20, Queen Regnant of Sweden

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10564.htm#i105632 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4701 Geneall]
*[http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GSsr=41&GScid=1969249&GRid=8509199& Find a Grave]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Ulrika_Eleonora_of_Sweden English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Ulrika_Eleonore_(Schweden)_ Deutsch ] [http://sv.wikipedia.org/wiki/Ulrika_Eleonora Svenska]
*'''Queen of Sweden:''' Reign 5 December 1718 X 29 February 1720 Coronation 17 March 1719
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Charles-XII-of-Sweden/6000000001368483175 Charles XII] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Landgrave-Frederick-of-Hesse-Kassel/6000000001368230897 Frederick I]

Ulrika giftet seg med Friedrich I von Hessen-Kassel Kung av Sverige, Landgraf von Hessen-Kassel, Kung av Sverige, Landgraf von Hessen-Kas cirka 1715. Friedrich ble født 28 Apr 1676 , Kassel, Hessen, Deutschland(HRR); ble døpt 14 Mai 1676 , Kassel, Hesse-Nassau, PRU; døde 25 Mar 1751, Stockholm, Sverige; ble begravet 27 Sep 1751, Riddarholmskyrkan. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Statholder i Norge

{geni:about_me} '''Ulrik Fredrik Valdemar Løvendal''' (født 25. september 1660, død 24. juni 1740 i Dresden) var dansk-norsk adelsmann, offiser og stattholder.

Han var sønn av stattholder, greve og kongesønn Ulrik Frederik Gyldenløve, og var i ungdommen i hollandsk militærtjeneste. Fra 1683 kom han i dansk tjeneste, som oberstløytnant i Norge. Han var 1705-10 i tjeneste hos Friedrich August I av Sachsen. I perioden 1710-1712 var han igjen i Danmark-Norge, som øverstbefalende general og stattholder i Norge. Han mottok Elefantordenen i 1711, men avsluttet likevel sin tjeneste for kong Frederik IV i 1712 til fordelfor stilling som overhoffmarskalk hos Friedrich August.

==Eksterne Lenker==
[http://no.wikipedia.org/wiki/Waldemar_L%C3%B8vendal Wikipedia]

Ble i 1710 Kommanderende general og statholder i Norge intill 1712, Han ledet her under et kortvarig felttog inn i Bohuslen. Han utstedte da til befolkningen i dette gamle norske landskap en proklamasjon, hvor han minnet om forholdet ti
l dens g

Familie/Ektefelle/partner: Dorothea Brockdorff. Dorothea døde cirka 1709. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ulrich giftet seg med Benedicte Margrethe Rantzau, til Neuhaus 29 Jan 1709. Benedicte ble født cirka 1683; døde 26 Jul 1776, Mückenberg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Dorothea von Brockdorff. Dorothea ble født cirka 1672; døde cirka 1706. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Grevinde.

Charlotte giftet seg med Christian Gyldenløve cirka 1696. Christian (sønn av Christian V af Danmark og Norge von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge og Sophie Amalie Moth, grevinde af Samsøe) ble født 28 Feb 1674; døde 16 Jul 1703, Odense. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ulrikke giftet seg med Carl lensgreve von Adolph Ahlefeldt 2 Mar 1702, Hamborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Carl ble født 25 Apr 1670 , Hartenburg, Duerkheim, Pfalz, Bayern; døde 7 Sep 1722, Graasten, Aabenraa, Sønderborg, Danmark; ble begravet , Tranekær, Svendborg, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Tilhører: Grevskabet Laurvigen, Skjoldnæsholm og Merløsegård

Kilde: DAA 1982-84 II - 38h*

BESIDDELSER: Kniephaussen, Baret


TITEL: Greve af Laurvig, Ridder af elefanten, GeheimerXd

Ferdinand giftet seg med Mette Cathrine Ahlefeldt 15 Mar 1711. Mette ble født 25 Aug 1686 , Reinbeck; døde 5 Mar 1712, Hamburg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ferdinand giftet seg med Ulrikke Eleonore Reventlow 20 Des 1713, K°benhavn, Slotskapellet. Ulrikke ble født 1 Nov 1690; døde 12 Sep 1754. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Georg Carl Ludvig von Leiningen-Westerburg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dansk officer, general, Kommandant i Fredrikstad

{geni:about_me} Fikk 25.1 1692 et uekte barn med stattholder Ulrik Frederik Gyldenløve. Sønnen Wilhelm Gyldenløve ble senere erklært ekte, og adlet under navnet Ulrichsdal. Ble senere general og kommandant i Fredrikstad, døde 1765.
--------------------
Profilfoto: Kilde: www.wikipeida.dk: Wilhelm de Ulrichsdal. Maleri fra 1750 af Peder Als.
--------------------
Født utenfor ekteskap.

Familie/Ektefelle/partner: Susanne Catharine (Elisabeth) Erlund. Susanne (datter av Christian Erlund og Marie Elisabeth Albertin) ble født 27 Aug 1704; døde 12 Jun 1747. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Hun er angiveligt >maaske datter af< Kai Lykke og Anne Cathrine Ulfeldt, og det maa indrømmes at fødselsaaret understøtter paastanden , men det gør navngivningen bestemt ikke.

Ejvind Christensen: XKai Lykke was well-known as a libertine, and it was told that he could get every virgin (Jomfru) he could wish.
A "Jomfru" was not allways a virgin. Noble ladies was called "Jomfru" even if they were married several times and had a lot of children.
Then I looked in some of my books too, and I looked on the internet. I find only very small informations about that marriage, and even not in Bramming, where Kai Lykke was living on his older days, there are any information aboutthat daughter.X

Tom Askerøi: "I am a descendant of Martha Lauritsdatter Friis.
I haven't found her parents, but I can assure you that she's NOT an illegitimate child of Caj Lykke.
That's a constuction from Hans H. Kjølsen in the book "Den fynske slægt Hastrup" on his taking a family tradition that her daughter-daughter (I think it was) was related to Corfitz Ulefeldt.
In eagerness of finding "fine" anchestors he has believed that that meant she was a descendant of Corfitz Ulefeldt. I am absolutely sure she isn't. Why? Simply because you wouldn't say that she's "related to Corfitz Ulefeld" - you'd say she came from the royal family!!
So forget Caj Lykke. But I can believe that there's something to the family tradition - she could very well be related to Corfitz Ulefeld.
My guess is that, being a Friis - and there are plenty Friis families - both honorable and (sorry my lack of english words here) "normal" families. But as this was not something to flag - it has to be a noble family that "fell out" of the noble system due to "foolish" (and probably very much so) behaviour, but which was married into the Ulefelt family.
And there actually is such a family. And better stil - a family where Laurits are the most common male first name! The Friis' to Vadskærgaard. Which, according to Dansk Adels Aarbog (Danish Nobility Yearbook) 1942 ended with someLaurits' being executed for murder etc. And married into to Ulefeld family! Unfortunately I haven't (yet) found the link between Martha and these "unfortunate" Friis'. But I believe THAT'S where we must be looking for Martha's ancestor's..."

Vestens prµstesamling, RA HXndskr.saml. 14.N.7. Under Schurmann

Familie/Ektefelle/partner: Henrik Predbjørnsen Schurmann. Henrik ble født 24 Apr 1645 , Langsted; døde cirka 1695, Haagerup. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Anders Rasmussen Switzer. Anders døde 20 Nov 1686. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Elisabeth giftet seg med Christopher Martin von Zeschen cirka 1725, Stockholm, Stockholms län, Sverige. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Elisabeth giftet seg med Paul Limnell cirka 1703, Stockholm, Stockholms län, Sverige. Paul ble født cirka 1675 , Eksjö, Jönköpings län, Sverige; døde cirka 1713, Eksjö, Jönköpings län, Sverige. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Öv.löjtn

Joakim giftet seg med Anna Maria Hansdotter Delphin cirka 1724, Eljaröd, Kristianstads län, Sverige. Anna ble født cirka 1690 , Ystad, Malmöhus län, Sverige; døde cirka 1763, Västra Torup, Kristianstads län, Sverige. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Major

Corfitz giftet seg med Maria Sofia Skogh cirka 1716, Solikamsk, Sibirien, Ryssland. Maria ble født 29 Sep 1694 , Sibirien, Ryssland; døde 26 Jul 1760, Börringe, Malmöhus län, Sverige. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} * [http://de.wikipedia.org/wiki/Anton_Corfiz_Ulfeldt de.wikipedia.org...] ; [http://www.genealogieonline.nl/stamboom-baris/I19827.php genealogieonline.nl...]

--------------------
[http://www.geni.com/people/Franciscus-Salmans/6000000012650064965 Franciscus Salmans] (496) Koster von der Kaiserliche Kapel in Den Haag in die Niederlande is von 1737 bis zu 1740 ein Diener van Corfitz Anton des H.R. Rijksgraafvon Ulfeld, heer van Jenikau en Hostachow (Bohemen), Prölitz, Ottoslawitz en Zeltsch (Mähren), *Kronstadt (Zevenburgen) etc. Corfitz ist von 1733 bis 1739, extraordinaris envoyé und "minister plenipotentaris", und von Anbieting die Prüfung der Mandate auf 3-6-1738 bis zu Abschiet auf 16-7-1739, ist er Ambassador für die Östereichische Monarchie in die Niederlande und von 10-8-1740 Grosz Ambassador in Constantinopel, etc.
F.W.A.C.B. Werlet, ist sub-legatiesecretaris von diese von Ulfeldt

Corfitz giftet seg med Maria Elisabeth von Lobkowitz cirka 1743. Maria ble født cirka 1726; døde cirka 1786. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Oberstloejtnant

Familie/Ektefelle/partner: Sophie Amalia Rantzau. Sophie ble født cirka 1703 , Rodsteens Eye, Denmark; døde cirka 1790, Rodsteens Eye, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

TITEL: Lensgreve til Wedellsborg

Hannibal giftet seg med Anne Cathrine Banner, til Rugaard cirka 1699, Rugaard, Odense, Danmark. Anne ble født cirka 1681 , Frederiksgave; døde cirka Des 1739, Wedellsborg; ble begravet , Husby Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]