Notater:

{geni:occupation} Dr. med. og oldforsker, læge, arkæolog og samler,Professor i Græsk, Fysik og Medicin ved Københavns Universitet.

{geni:about_me} Fik 18 børn med 3 koner.
--------------------
http://www.kunstkammer.dk/H_R/Worm.shtml
http://www.kunstkammer.dk/H_R/H_R_UK/GBworm.shtml

http://en.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm
http://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm
http://no.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm

Ole Worm (1588-1654)

Studier i Tyskland og Schweiz
I 1605 påbegyndte han et teologisk studium i Marburg, senere i Giessen, men efter et par år valgte han medicin som sit hovedstudium. Foråret 1607 studerede han i Strassbourg, senere i Basel, hvor han studerede medicin under en læge, der ejede en betydelig samling af naturvidenskabelige præparater, delvis arvet fra den store samler Conrad Gesner (1516-65).
Her i Basel stiftede Ole Worm også bekendtskab med den kemiske lægekunst, jatrokemien, og fik et første indblik i Theophrastus Paracelsus' (1490-1541) ideer, der var (at finde det grundstof, som helbredte alle sygdomme). Hos en botaniker lærte Worm betydningen af systematisk planteindsamling og grundsætningen om, at umiddelbar iagttagelse er grundlaget for videnskabelige fremskridt.

Studier i Italien og hjemrejse
Som mange andre af tidens læger afsluttede Worm sine studier i Padova fra efteråret 1608 til foråret 1609. Her sluttede han venskab med Caspar Bartholin (1585-1629). Han rejste derefter sydpå til Napoli, hvor han bl.a. mødte den berømte naturhistoriske samler Ferrante Imperato (1550-1615). Under sommerens ophold i Bologna opsøgte han den botaniske have, der var grundlagt af Ulisse Aldrovandi (1522-1605). Dennes værk, Historia Naturalis, benyttede Worm flittigt senere i livet. Ole Worm rejste siden til Frankrig, og på hjemrejsen gjorde han et kort ophold i Nederlandene, hvor han i Enkhuizen besøgte den kendte samler Bernhard Paludanus (1550-1633). Sommeren 1610 var han tilbage i Danmark.

Senere studier i udlandet
Ole Worm praktiserede som læge men ønskede at udvide sine kemiske kundskaber, så i foråret 1611 drog han ud igen. Til Marburg og senere til Kassel, hvor han ved kurfyrst Moritz den lærdes (1592-1627) hof for første gang oplevede et videnskabeligt kunstkammermiljø med tilknyttede hofværksteder og kemisk laboratorium. I december var han i Basel, hvor han blev dr.med. Turen gik videre over Holland til England, hvor han arbejdede i en periode.

Professor Worm
I juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnævnt til professor i latin ved Københavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i København resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende medicinske professor, Thomas Fincke (1561-1656), og blev samtidig svoger til vennen, Caspar Bartholin. Worm blev siden professor i græsk, fysik og endelig 1624 fik han en lærestol i sit egentlige fag, medicin. Flere gange var Worm også Universitetets rektor, første gang 1627 og sidste gang 1654.

Forskning
Ole Worm vandt sig nationalt ry som grundlægger af dansk runeforskning. Blandt hans værker er Fasti Danici (om kalendervæsnet), Danicorum Monumentorum libri sex (en fuldstændig samling af alle da kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter) og bogen om det i 1639 fundne Guldhorn. Desuden udgav han en række lægevidenskabelige skrifter og blandt hans mange medicinske teser forekommer også emner hentet fra hans naturvidenskabelige samling, f.eks. om narhvalens stødtand (enhjørningshorn), den norske lemming og paradisfuglen.

Museum Wormianum
1621 begyndte Ole Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lærestolen i fysik og indførte demonstrativ genstandsundervisning ved Universitetet. Resten af livet opbyggede Worm den samling "Museum Wormianum", som blev publiceret 1655 efter hans død. Frederik III købte samlingen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer.

Ole Worm var både professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange år hele tiden som læge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste befolkningsgrupper i København. Under flere pestepidemier blev han i hovedstaden for at hjælpe sine patienter. Han døde under en sådan epidemi i sommeren 1654 - dog af en blærelidelse.
--------------------
Ole WORM
[864]
13 May 1588 - 31 Aug 1654
RESIDENCE: ved Københavns universitet. 18 barn
OCCUPATION: Prof. Fysikk og Med.

BIRTH: 13 May 1588, (Oluf) Aarhus, DK
BAPTISM: (d.e.)
DEATH: 31 Aug 1654, København
BURIAL: Frue kirke, København
Father: Willum WORM
Mother: Inger OLUFSDATTER

Family 1 : Dorthea Thomasdatter FINCKE
MARRIAGE: 26 Nov 1615
+Inger Olsdatter WORM
Family 2 : Susanna MADSDATTER
MARRIAGE: 1630, Lund, Skåne
+Willum WORM
Family 3 : Magdalena MOTZFELD
MARRIAGE: 21 Apr 1639, København
Susanne WORM
Magdalene WORM

http://www.nermo.org/slekt/d0004/g0000059.html#I5228
--------------------
Ole WORM
[864]
13 May 1588 - 31 Aug 1654
RESIDENCE: ved Københavns universitet. 18 barn
OCCUPATION: Prof. Fysikk og Med.

BIRTH: 13 May 1588, (Oluf) Aarhus, DK
BAPTISM: (d.e.)
DEATH: 31 Aug 1654, København
BURIAL: Frue kirke, København
Father: Willum WORM
Mother: Inger OLUFSDATTER

Family 1 : Dorthea Thomasdatter FINCKE
MARRIAGE: 26 Nov 1615
+Inger Olsdatter WORM
Family 2 : Susanna MADSDATTER
MARRIAGE: 1630, Lund, Skåne
+Willum WORM
Family 3 : Magdalena MOTZFELD
MARRIAGE: 21 Apr 1639, København
Susanne WORM
Magdalene WORM

http://www.nermo.org/slekt/d0004/g0000059.html#I5228
--------------------
Kilde: Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi:
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/L%C3%A6ger/Ole_Worm:

Profilfoto af Ole Worm: Kunstner: A.G. Schübler. Det Kongelige Biblioteks portrætsamling.

Ole Worm, 13.5.1588-31.8.1654, dansk læge, rune- og oldtidsforsker.

Efter studier og lægepraksis i udlandet 1601-13 blev Worm professor i pædagogik ved Københavns Universitet i 1613, senere i græsk og fysik for endelig at blive professor i medicin 1624-54. I flere perioder var han universitetetsrektor.

Worm var en af de første egentlige dyrkere af natur- og lægevidenskab i Danmark. Bl.a. kunne han i 1638 påvise, at de såkaldte enhjørninghorn er narhvaltænder. Som universitetslærer gjorde han en grundlæggende indsats ved indførelse af demonstrationsundervisning. Worm var præget af Galenos, men udviste tillige forståelse for den nye medicinske iagttagelsesmetode. Han tøvede dog med at antage William Harveys epokegørende lære om blodets kredsløb.


© Det Kongelige Bibliotek

Museum Wormianum. Dette kobberstik i bogen Museum Wormianum giver indtryk af samlingen i Worms professorbolig i København. Foruden kranier og udstoppede dyr kan en del af de afbildede kulturhistoriske genstande identificeres i nutidens danske museer, fx flere drikkehorn, en gravurne fra bronzealderen og en armring fra jernalderen. Læs mere
Worms grundlæggelse af runologi med oversigten over nordiske runeindskrifter, Danicorum Monumentorum libri sex (Seks bøger om danske monumenter, 1643), som også rummer omtale af helleristninger og andre fortidsminder, og oprettelsen af Museum Wormianum gjorde ham til en anerkendt videnskabsmand i samtidens Europa. Hans omfattende korrespondance med udenlandske videnskabsmænd er bevaret og udgivet i oversættelse.



--------------------
Professor i pædagogik ved Københavns Universitet 1613.
Senere professor i græsk, fysik og medicin.
Livlæge for Kong Christian IV frem til dennes død i 1648.

Ole Worm (1588-1654)


Ole Worm blev f°dt i Xrhus og startede sin uddannelse i byens latinskole, der var kendt for sine humanistiske traditioner.13 Xr gammel blev han sendt til Tyskland for at fortsµtte sin uddannelse der, f°rst gymnasiet i LXneburg ogsenere i hansestaden Emmerich, hvor han havde familie. Hele Worms f°lgende universitetsuddannelse kom ogsX til at foregX udenlands.


Studier i Tyskland og Schweiz
I 1605 pXbegyndte han et teologisk studium i Marburg, senere i Giessen, men efter et par Xr valgte han medicin som sit hovedstudium. ForXret 1607 studerede han i Strassbourg, senere i Basel, hvor han studerede medicin under en lµge, der ejede en betydelig samling af naturvidenskabelige prµparater, delvis arvet fra den store samler Conrad Gesner (1516-65).
Her i Basel stiftede Ole Worm ogsX bekendtskab med den kemiske lµgekunst, jatrokemien, og fik et f°rste indblik i Theophrastus Paracelsus' (1490-1541) ideer, der var ((at finde det grundstof, som helbredte alle sygdomme).Hos en botaniker lµrte Worm betydningen af systematisk planteindsamling og grundsµtningen om, at umiddelbar iagttagelse er grundlaget for videnskabelige fremskridt.


Studier i Italien og hjemrejse
Som mange andre af tidens lµger afsluttede Worm sine studier i Padova fra efterXret 1608 til forXret 1609. Her sluttede han venskab med Caspar Bartholin (1585-1629). Han rejste derefter sydpX til Napoli, hvor han bl.a. m°dte denber°mte naturhistoriske samler Ferrante Imperato (1550-1615).Under sommerens ophold i Bologna ops°gte han den botaniske have, der var grundlagt af Ulisse Aldrovandi (1522-1605). Dennes vµrk, Historia Naturalis, benyttede Worm flittigt senere i livet. Ole Worm rejste siden til Frankrig, og pX hjemrejsen gjorde han et kort ophold i Nederlandene, hvor han i Enkhuizen bes°gte den kendte samler Bernhard Paludanus (1550-1633). Sommeren 1610 var han tilbage i Danmark.
Senere studier i udlandet
Ole Worm praktiserede som lµge men °nskede at udvide sine kemiske kundskaber, sX i forXret 1611 drog han ud igen. Til Marburg og senere til Kassel, hvor han ved kurfyrst Moritz den lµrdes (1592-1627) hof for f°rste gang oplevedeet videnskabeligt kunstkammermilj° med tilknyttede hofvµrksteder og kemisk laboratorium. I december var han i Basel, hvor han blev dr.med. Turen gik videre over Holland til England, hvor han arbejdede i en periode.
Professor Worm
I juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnµvnt til professor i latin ved K°benhavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i K°benhavn resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende medicinske professor, Thomas Fincke (1561-1656), og blev samtidig svoger til vennen, Caspar Bartholin. Worm blev siden professor i grµsk, fysik og endelig 1624 fik han en lµrestol i sit egentlige fag, medicin. Flere gange var Worm ogsX universitetets rektor, f°rste gang 1627 og sidste gang 1654.


Forskning
Ole Worm vandt sig nationalt ry som grundlµgger af dansk runeforskning. Blandt hans vµrker er Fasti Danici (om kalendervµsnet), Danicorum Monumentorum libri sex (en fuldstµndig samling af alle da kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter) og bogen om det i 1639 fundne Guldhorn. Desuden udgav han en rµkke lµgevidenskabelige skrifter og blandt hans mange medicinske teser forekommer ogsX emner hentet fra hans naturvidenskabelige samling, f.eks. omnarhvalens st°dtand (enhj°rningshorn), den norske lemming og paradisfuglen.


Museum Wormianum
1621 begyndte Ole Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lµrestolen i fysik og indf°rte demonstrativ genstandsundervisning ved universitetet. Resten af livet opbyggede Worm den samling "Museum Wormianum ", som blev publiceret 1655 efter hans d°d. Frederik III k°bte samlingen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer.


Ole Worm var bXde professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange Xr hele tiden som lµge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste befolkningsgrupper i K°benhavn. Under flere pestepidemier blev han i hovedstaden for at hjµlpe sine patienter. Han d°de under en sXdan epidemi i sommeren 1654 - dog af en blµrelidelse.

Fra Det kongelige Kunstkammer, Danmark: Ole Worm er kjent som en stor
europeisk vitenskapsmann. I 1605 paXbegyndte han et teologisk studium i
Marburg I Tyskland, men efter et par aXr valgte han mediein som sit
hovedstudium. Han studerede i Strassbourg, senere i Basel, hvor han
studerede medicin under en læge, der ejede en betydelig samlin g af
naturvidenskabelige præparater. Her i Basel stiftede Ole Worm ogsaX
bekendtskab med den kemiske lægekunst, og hos en botaniker lærte Worm
betydningen af systematisk planteindsamling og grundsætningen om, at
umiddelbar iagttagelse er grundlage t for videnskabelige fremskridt. I
1609 avsluttet han sine studier I Tyskland og reiste til Italiader han
mødte den berømte naturhistoriske samler Ferrante Imperato. Ole Worm
rejste siden til Frankrig og Nederland, og sommeren 1610 var han tilbage
i Danmark. Ole Worm praktiserede som læge men ønskede at udvide sine
kemiske kundskaber, saX vaXren 1611 drog han ud paX tur I Europa igen. I
juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnævnt til professor i
latin ved Københavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i København
resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende
medicinske professor, Thomas Finck e (1561-1656), og blev siden professor
i græsk, fysik og endelig 1624 fik han et professorat i sit egentlige
fag, medicin. Flere gange var Worm rektor ved Københavns universitet,
første gang 1627 og sidste gang 1654. Ole Worm vandt sig nationalt ry som
grundlægger af dansk runeforskning. Museum Wormianum 1621 begyndte Ole
Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lærestolen i fysik og
indførte demonstrativ genstandsundervisning ved Universitetet. Resten af
livet opbyggede Worm den samling 'Museum Wormianum. Kong Frederik III
købte samlin gen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer Ole Worm
var baXde professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange aXr
hele tiden som læge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste
befolkningsgrupper i København. Under flere pestepidemier blev han i
hovedstaden for at hjælp e sine patienter. Han døde under en saXdan
epidemi i sommeren 1654 - dog af en blære-betennelse. Det hører med til
historien at Ole Worm var gift med datter av den kjente matematikeren
Thomas Fincke som utga sitt hovedverk Geometria Rotundi i 1583 - og der
innfører han ordet 'radius' for første gang. Fra Jacob Holdt:
http://www.american-pictures.com/genealogy/persons/per09268.htm#01

Ole giftet seg med Dorthea Thomasdatter Fincke 26 Nov 1615, Copenhagen. Dorthea (datter av Thomas Jacobsen Fincke og Søster Jungesdatter Ivers) ble født 1 Jan 1595 , København; døde 21 Nov 1628, København, Sjælland, Danmark; ble begravet cirka 1628. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ole giftet seg med Susanna Madsdatter Medelfart cirka 1630, Lund. Susanna (datter av Mads Jenssøn Medelfart og Inger Jakobsdatter Leth) ble født cirka 1611 , Odense, Denmark; døde 26 Aug 1637, København, Sjælland, Danmark; ble begravet 26 Aug 1637, I Roskilde Domkirke, Roskilde, København, Sjælland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ole giftet seg med Magdalene Petersdatter Motzfeldt 21 Apr 1639, Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark. Magdalene ble født 25 Jan 1617 , København, Danmark; døde 24 Feb 1691, København, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Jens Pedersen Schielderup. Jens (sønn av Peder Jensen Schielderup, Biskop i Trondheim og Anne Nielsdatter Nielsdatter) ble født 14 Feb 1604 , Mandal, Vest-Agder, Norway; døde 2 Okt 1665, Bergen, Hordaland, Norway; ble begravet cirka Okt 1665, Domkirken, Bergen, Hordaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Søster giftet seg med Erik Olufsen Torm 28 Jun 1640, Copenhagen. Erik ble født 13 Sep 1607 , Torum, Salling, Denmark; døde 2 Jul 1667, Copenhagen; ble begravet , Vor Frue Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Bibliotekar

{geni:about_me} http://da.wikipedia.org/wiki/Willum_Worm

Willum Worm (11. september 1633 X 17. marts 1704) var en dansk justitiarius og kongelig historiograf.

Worm var søn af professor Ole Worm (død 1654) og dennes anden hustru, Susanne Madsdatter, og blev født i København. Han blev undervist i hjemmet til sit 14. år, inden han sattes i Københavns Skole, hvorfra han 1650 sendtes til Københavns Universitet, ved hvilket han med Thomas Bartholin som privatpræceptor især kastede sig over filosofiske og teologiske studier. Allerede 1652 gjorde han sin første rejse, idet han fik lejlighed til at ledsage Erik Rosenkrantz og Peder Reedtz på deres ambassade til England. Efter at han 1653 havde taget magistergraden, tiltrådte han sin vidtløftige studierejse, fra hvilken han først 10 år efter vendte hjem. Over Leiden, hvor Worm studerede to år, gik rejsen til Tyskland, Frankrig og Italien med lange ophold i Padova, hvor han 1657 erhvervede den medicinske doktorhat og var den germanske nations bibliotekar (dvs. bibliotekar for gruppen af studerende, der talte germanske sprog), Mantua, Rom og Paris, hvor han kom i nær forbindelse med Hannibal Sehested. Fra Montpellier stod han i begreb med at gøre en afstikker til Spanien, da han 1662 blev udnævnt til professor i fysik ved universitetet i København, hvor han indtraf næste år og 1664 tiltrådte sit embede.

Gennemgribende forandringer var sket i de mange år, Worm ikke havde set sit fædreland. Svenskekrigen og den nye regeringsform (enevælde) med dens følger behøver kun at nævnes. Der var ganske andre muligheder nu end tidligere for en mand med Worms evner og uddannelse. Lægevidenskaben var vistnok hans hovedstudium, men der var næppe mange sider af den menneskelige viden, som var ham fremmede, og som han ikke i biblioteker og museer havde studeret med flid; dertil havde den mangeårige omgang med lærde og verdensmænd af de forskelligste nationaliteter udviklet hos ham en usædvanlig dannelse og menneskekundskab. Lidt efter lidt fandt hans mangesidige dygtighed anvendelse. Mens han ved universitetet rykkede op til det medicinske professorat og valgtes gentagne gange til rektor (1677, 1679 og 1686), blev han 1671 sin ungdomsven Peder Schumacher Griffenfelds efterfølger som bibliotekar ved kongens bibliotek, et embede, som han beklædte til sin død, i sine senere år dog kun nominelt, da andre vigtige forretninger optog hans tid. Det faldt i hans lod at flytte biblioteket til den bygning ved Christiansborg, hvor Rigsarkivet nu hører hjemme, og samtiden roste i stærke udtryk hans omhu for dets ordning og systematiske opstilling.

Allerede 1668 havde Worm fået befaling til at optage fortegnelse over indholdet af Kongens Kunstkammer, der for en stor del skrev sig fra hans faders museum, Museum Wormianum, hvis katalog Worm under sit ophold i Leiden havde besørget trykt, og 1673 fik han overtilsynet med Kunstkammeret. At Worm under disse forhold ikke fik megen tid til praktisk lægevirksomhed, er indlysende; end mindre blev det tilfældet, da han 1679 fik sæde i Højesteret, hvor han 1690 efterfulgte sin morbroder, gehejmeråd Michael Vibe, som justitiarius og ledede rettens arbejde med dygtighed og energi. Ikke nok hermed, også i Danske Kancelli blev han embedsmand ved 1684 at udnævnes til kancelliråd; 1687 blev han justitsråd, 1690 etatsråd og 1694 konferensråd; dette sidste var dog kun en titel. Endelig var han senest fra 1679 kongelig historiograf. At han kunne overkomme alle sine heterogene embeder er ufatteligt, selv om han i sine sidste år som den ældste professor ved universitetet var fritaget for at holde forelæsninger. Som medlem af konsistorium havde han stor indflydelse på universitetets forhold, og hans stemme gjaldt her som et orakel. Som så mange andre af den tids høje embedsmænd måtte han desuden arbejde i de mest forskellige kommissioner. I mange år sad han i bestyrelsen for hovedstadens vandvæsen, 1683 var han medlem af revisionskommissionen til undersøgelse af projektet til Norske Lov, 1685 blev det ham i forening med Ole Borch overdraget at revidere Peder Hansen Resens Atlas Danicus, og til de såkaldte kommissioner i slottets rådstue var han i sine senere år ofte kaldet.

Worms litterære virksomhed var, som man kunne vente det af en så optaget mand, kun ubetydelig. I manuskript har han som kongelig historiograf efterladt et annalistisk arbejde over Christian 4.s regeringstid (uddrag udgivet i Danske Samlinger for Historie, Topographi, Personal- og Literaturhistorie 2. række, bind 3). Den kostbare samling af nordiske, især islandske håndskrifter, som han for størstedelen havde arvet efter sin fader, gik til grunde ved Københavns brand 1728 i hans søns, Sjællands Biskop Christen Worms, bibliotek.

Hans private liv var lykkeligt. 6. november 1666 havde han ægtet Else Luxdorph, en søster til oversekretær Bolle Luxdorph, født 11. december 1647 og opdraget i Peder Hansen Resens hus. Hun fødte ham otte børn. I sine sidste år var Worm svagelig og nedbøjet af gigt og døde 17. marts 1704 i sin gård på Gammeltorv. Hans enke, der stiftede et legat til fordel for fattige i Ribe, hvortil hun under pesten 1711 var flygtet, som udtryk for sin taknemmelighed over, at hendes nærmeste var blevet skånet i den farlige tid, overlevede ham til 5. februar 1722.

Histograf, dr.med. i Padua, professor i fysik ved Københavns Universitet
1662, søn af Ole Worm.

Worm registrerede 1668-1670 Kunstkammeret og fra 1681 kendes fra hans
haXnd en fortegnelse over Christian 5.s guldmedaljer. 1671 kongelig
bibliotekar, 1673 overinspektør ved Det kongelige Kunst- og Modelkammer.

http://www.gladsaxegymnasium.dk/2/willum.htm

Histograf, dr.med. i Padua, professor i fysik ved K°benhavns Universitet 1662, s°n af Ole Worm.
Worm registrerede 1668-1670 Kunstkammeret og fra 1681 kendes fra hans hXnd en fortegnelse over Christian 5.s guldmedaljer. 1671 kongelig bibliotekar, 1673 overinspekt°r ved Det kongelige Kunst- og Modelkammer.


Sammen med Poul Vinding og Holger Jacobµus arbejdede Worm fra 1690 med den registrering af Kunstkammeret, der skulle resultere i "Museum Regium" 1696.


Udover sine museumspligter gjorde Worm ogsX juridisk karriere.

Familie/Ektefelle/partner: Else Christensdatter Luxdorph. Else ble født 11 Des 1647 , Fiskbæk, Viborg; ble døpt 17 Des 1647; døde 15 Feb 1722, Ribe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Forfatter, præsident

{geni:about_me} Kilde: Kurt Kermit Nielsen:
http://www.kkermit.dk/jyske-reg-%20forside.htm:

Jyske registre forside der også indeholder:
Kongelige bevillinger til ægteskab i forbundne led 1660 - 1670.

Anno 1668:
181 X 182

Mathias Worm, bevilling at vies i huset.
F3tius G a w, at vi nådig hafuer bevilget oc tilladt, så och bevilger och tillader, at os elschelig Mathias Worm, præsident udi vor købstad Ribe, och Margrethe Hemmer, afg sl Carsten Tønnesens, må uden foregående trolovelse, och lysning af prædike stolen, hjemme i huset sammen vies, dog at Kirken och dets betiente, samt skolen, fattige, och andre vedkommende, derover intet afgår, givet etc. Hafnia d 21 october 1668.




http://testing.lisaandroger.com/getperson.php?personID=I6405&tree=Sonja

Worm, Matthias, 1636-1707, Præsident, Digter, Søn af den berømte Prof. Ole W. og dennes 2. Hustru Susanne, Datter af Biskop Mads Jensen i Lund, fødtes i Kjøbenhavn 19. (29.?) April 1636.

Han blev Student 1654, tog theologisk Examen 1657 og tiltraadte s. A. en 11aarig Udenlandsrejse. 26. Juni 1657 blev han immatrikuleret i Leiden som stud. polit., 1660 var han i Oxford, Aaret efter i Paris og 3 Aar i Orleans, hvorhan blev Prokurator for den germaniske Nation, 1663 var han i Norditalien og Rom, og han vendte hjem over Tyskland 1667.

I Betragtning af hans gode Familieforbindelser og disse udbredte Studier, ved hvilke Faderens Ry vistnok har støttet ham, maa det undre, at han strax ved Hjemkomsten tog til Takke med Stillingen som første Borgmester i Ribe, hvilken der dog s. A. var tillagt Præsidenttitel ligesom i andre.

Dermed forbandt han et Kanonikat ved Domkirken og ægtede 1668 Margrete Ingeborg de Hemmer (f. 22. Sept. 1643 d. 10. Dec. 1723), Enke efter Borgmester Carsten Tønnesen. 1681 udnævntes han rigtignok til extraordinær Assessor i Højesteret og 1694 til Justitsraad, men blev i sit Embede W. var en yngre samtidig af Bording og en af de tidligste Lejlighedspoeter i den nys indførte Renæssancesmag.

Denne røber sig allerede i den mythologiske Udpyntning af hans utrykte religiøse Digte, mest opbyggelige Betragtninger knyttede til gammeltestamentlige Texter. Endnu tydeligere og langt stærkere end hos Bording er Indflydelsen fra de Schlesiske Digterskoler i hans Lykønskningsdigte til allerhøjeste Fødsels- og Festdage, især det store Digt ved Christian VXs Salving 1671.

Her finde vi allerede den stive og opstyltede alexandrinske Gang og den hyperloyale Tone, den , er affattet i den da moderne Balletform, om end næppe bestemt til Opførelse. Denne Hofpoesi fandt Naade for den lærde Konge Frederik IIIXs Øjne; men det gik med W. som med Bording: naar han kan følge sin Natur, viser det sig, at den jævne, gammeldanske, undertiden ret plumpe Tone er ham i Kjødet baaren og skaffer sig Luft gjennem den tillærte moderne Form, Alexandrineren og den tyske Ordbram.

Saaledes i og, et Par utrykte Satirer i Reformationstidens generelt og typisk moraliserende Aand mod Laster i Almindelighed og særlig mod Hoflivets Fordærvelse. Deres væsentlige Interesse have de ved Benyttelsen af gamle Ordsprogog Reminiscenser fra Dyrefabelen og Hans Tausens Vise om Sandheds Landflygtighed.

Rothe, Brave danske Mænd I, 447 ff. Nyerup og Rahbek, Den danske Digtekunsts Hist. III. Paludan, Renaissancebevæg. i Danm. Litt. S. 314. 357.

J. Paludan.

Familie/Ektefelle/partner: Margrethe Ingeborg de Christophersdatter Hemmer. Margrethe ble født 22 Sep 1643; døde 10 Des 1723. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Dorothea giftet seg med Cosmus von Bornemann 7 Okt 1668. Cosmus ble født 28 Des 1637 , Haderslev, Sønderjylland, Danmark; døde 3 Sep 1692, København, Sjælland, Danmark; ble begravet , Vor Frue Kirke, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Susanne giftet seg med Henrik von Bornemann 16 Sep 1672. Henrik ble født 2 Jan 1646 , Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark; døde 31 Des 1710, Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/karrebaek2.htm:
Karrebæk kirke Sjælland:

Malet epitafium af Numsen Mathias og Marie Worm:

Mathias Numsen til Brus Farm Fuglebjerg Farm Salto

den 1670 majs, 1675 Løjtnant, 1677 ritmester, 1678 oberstløjtnant.

1685 var han oberst og chef for 2. Sjællandske rytter regiment.

1688 fik han våbenbrev.

1710 var han en generel krig kommissær, generalmajor 1711,

1717 hvid ridder og 1726 geheimeråd.

Med Marie Worm, fik han 8 børn, hvoraf tre døde som spæde.

Familie/Ektefelle/partner: Peder Madsen Lassen, til Brusgård ved Randers. Peder ble født cirka 1624; døde cirka 1676, København, Sjælland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Mathias von Numsen. Mathias (sønn av Hans von Numsen og Ingeborg Margrethe Wibe, II) ble født 18 Mar 1646; døde 17 Apr 1731, Skåne, Sverige. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Døde lige før planlagt bryllup.

Magdalene giftet seg med Johan Adolph Bornemann cirka 1678. Johan ble født 5 Mai 1643; døde 8 Mai 1698. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} 4 barn?, 4 Sønner og 4 Døtre

{geni:about_me} Kilder:

-Slægten Bugge i Danmark og Norge, P.C.B. Bondesen, Nyborg 1909.

Christina giftet seg med Jens Samuelsson Bugge cirka 1662, Bergen, Hordaland, Norway. Jens (sønn av Samuel Mandrup Hanssøn Bugge og Synnøve Hansdatter Lunden) ble født 2 Mar 1631 , Eid, Sogn og Fjordane, Norway; døde 4 Jun 1684, Sognefjorden, Sogn og Fjordane, Norway; ble begravet cirka 1684, Leikanger, Sogn og Fjordane, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Søster giftet seg med Hieronymus Bergholtz 13 Okt 1671 til 15 OC, Domkirken, Bergen, Hordaland, Norway, og ble skilt 15 Okt 1683. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ananias Engelbrektsen Wrangel. Ananias ble født cirka 1644 , Bergen, Hordaland, Norway; døde cirka Sep 1717, Moldegård, Os, Hordaland, Norway; ble begravet 21 Sep 1717, Os, Hordaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Susanne giftet seg med Gerdt Henrikson Miltzow 7 Jun 1668, Voss, Hordaland, Norway. Gerdt (sønn av Henrik Giertsen Miltzow og Kristense Madsdatter Madsdatter) ble født 16 Feb 1629 , Voss, Hordaland, Norway; døde cirka 1688, Prestegården, Voss, Hordaland; ble begravet cirka 1688, Voss, Hordaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Anna giftet seg med Otto Hanssen Schreuder cirka 1667, Bergen, Hordaland, Norway. Otto (sønn av Hans Samuelsen Schreuder og Maren Hermannsdatter) ble født 23 Des 1628 , Horsens, Vejle, Denmark; døde 18 Sep 1694, Bergen, Hordaland, Norway; ble begravet 4 Mai 1696, Nykirken, Bergen, Hordaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Oberst

{geni:about_me} Fra Charles Delgobe: Student 1669.
Deltok som offiser i 1676 i den svenske krigen ved Wenersborg, som ble inntatt av de norske. Han skrev en rapport fra inntoget Venersborg i 1676.Var i 1678 kaptein over Gyldeløves Livkompanis Dragoner, senere oberst.
Han døde i 1678. Han ledet et kavalleriangrep med 30 mann men red mot overmakt. Samtlige nordmenn (hardinger/vossinger) døde. Han ble begravet under högmässan i Göteborg .Resten ble begravet i massegrav.

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: nn NN. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Marie Pedersdatter Motzfeldt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Maria Schumacher. Maria ble født cirka 1640. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Larsbjørnsstræde 22

I 1717 var skrædder Niels Pedersen ejer og fra 1719 Jesper Frantzen, der var staldkarl. Hans fire fags bindingsværkshus var også kun 4,40 m bred. Den sidste parcel havde i 1668 en våning og tilhørte sognepræst Erik Olsen Torms enke, der gav den videre til sin søn Thomas Eriksen Torm. De boede med sikkerhed ikke her selv. Thomas Torm solgte i 1682 huset til konstabel Niels Bendtsen.

http://www.pisserenden.com/ejendomme/larsbj%C3%B8rnsstr%C3%A6de-22/

Notater:

{geni:about_me} Profilfoto:

Kilde: Køge Kirke: Epifalium:
Vor Frue Kapel: Epitafium 1670-79 over Magister, sognepræst og provst Ole Luxdorff (1646-1676) og hustru Dorthe Eriksdatter Torm (død 1675) Ole Christensen Luxfdorph, sognepræst i Køge provst for Ramsø herred, (1646 - 1676) og hustru Dorothea Eriksdatter Torm d. 1676.

Familie/Ektefelle/partner: Ole Christensen Luxdorff. Ole ble født cirka 1646; døde cirka 1676. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Mette giftet seg med Frederik Davidsen Knopper 31 Jul 1677, Vor Frue Kirke, Copenhagen, Denmark, og ble skilt cirka 1678. Frederik ble født cirka 1645; døde 28 Jan 1714, Gerlev, Frederiksborg, Nordsjælland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Mette giftet seg med Jens Henriksen, til Østergård 27 Nov 1688, Or. Jens ble født cirka Nov 1651 , Viborg, Denmark; døde 9 Nov 1713, Værløse, Sjælland, Danmark; ble begravet 9 Jan 1713, Værløse. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Professor

Ole giftet seg med Drude Cathrine Foss 10 Des 1694. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Peder Sørensen Lemvig. Peder ble født cirka 1646; døde cirka 1710. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Biskop over Sjælland fra 1711 til sin død

{geni:about_me} Worm, Christen, 1672-1737, Biskop, var født i Kjøbenhavn
10. Juni 1672 og Søn af nedennævnte Justitiarius Villum W. 1686
kom han i Frue Latinskole, hvorfra han blev Student 1689. I sit
Hjem traadte han i Venskabsforhold til den lærde Islænder Arne
Magnussen (XI, 52) og fik Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med
hans kritiske Arbejde over Åre Frodes Islands Historie, hvoraf
han fik en Afskrift. I Foraaret 1692 tog han theologisk Examen
og opholdt sig derefter i Tranebjærg paa Samsø hos en lærd
Orientalist, Præsten Mads Iversen Vejle, indtil han i Slutningen af
Aaret blev Hører ved Frue Latinskole. 1692-94 holdt han en
Række Dissertationer ved Universitetet over jødiske Antikviteter.
Disse bleve 1744 optrykte i Venedig, hvilket maa tages som et
Vidnesbyrd om, at man endnu den Gang har betragtet dem som
staaende betydelig over de almindelige Universitetsdisputatser. 1694
gav Christian V ham Løfte paa et Professorat i Filosofi med senere
Oprykning i et theologisk Professorat, og 1695 disputerede han for
Professoratet. I Foraaret 1696 fuldendte han et Stridsskrift, hvori
han udførlig behandlede et Æmne fra Oldkirken: Sabellius og
hans antitrinitariske Vranglære. Skriftet, der udkom s. A. i
Frankfurt, vidnede om en ualmindelig Lærdom og fik en smigrende
Anmeldelse i Udlandet. Men her hjemme undrede man sig over,
at han i saa kort Tid havde kunnet tilegne sig en saa omfattende
Kundskabsmasse, og der var dem, der paastod, at det ikke var
hans eget, men den lærde Samsøpræsts Arbejde, han førte frem.
Hvorledes det forholder sig dermed, lader sig ikke oprede, men For at fortsætte sine Studier rejste W. til Udlandet. I Okt.
1696 opholdt han sig i Leiden, men rejste kort efter til England,
hvor han studerede i Oxford. Han stod i livlig Brevvexling med
Fr. Rostgaard (XIV, 337), som den Gang opholdt sig i Paris, og
maaske opmuntret ved Vennens Udgivervirksomhed, planlagde han
selv en Udgave af danske og islandske historiske Kildeskrifter.
Han begyndte med Udgivelsen af Aarbøger fra Esrom (Annales
Esromenses) og af Åre Frodes Islands Historie. W. kom saaledes
Arne Magnussen i Forkjøbet X en ikke ganske dadelfri Fremgangsmaade,
som maa skrives paa hans Ungdommeligheds Regning.
Han maa dog vistnok hurtig være kommet til Erkjendelse af, at
det var et Misgreb. Han standsede Udgivelsen, og de nævnte
Værker bleve aldrig fuldendte. Men Uheldet fulgte ham ogsaa
paa anden Maade i Oxford. Han havde paa et af Bibliothekerne
laant et Haandskrift, som han glemte at bringe tilbage 1697, da
han forlod Oxford og rejste til Wolfenbüttel. Her saa en af
Bibliothekarerne det hos ham og laante det, dog vel med
Forpligtelse til at sende det tilbage, som han ogsaa gjorde. Dette
blev nu udlagt, som om W. havde bortført det og pantsat det for
at komme ud over nogle økonomiske Vanskeligheder. Beskyldningen
kom paa en meget nærgaaende Maade frem i et Skrift,
som udkom 1737, W.s Dødsaar, og efter Samtidens Mening har
det sandsynlig fremskyndet hans Død.

I 1698 kom han tilbage fra Udlandet, men det Professorat,
der var stillet ham i Udsigt, fik han ikke. Han traadte derefter
over i praktisk Virksomhed, i det han 1699 blev Hjælpepræst hos
Præsten M. Henriksen Tistorph (XVII, 417) ved Nicolai Kirke og
efterfulgte ham som Sognepræst 1701. 1707 blev han Præst ved
Frue Kirke, Stiftsprovst og Provst over Sokkelunds Herred. I
disse Aar gjorde han sig særlig fortjent ved at virke for
Almueskolevæsenets Fremme. 1706 fik han oprettet Nicolai Kirkes danske
Skole, og 1707 stiftede han en lignende for Frue Sogn. 1710 blev
han Professor i Theologi og 1711 Sjællands Biskop. Da Kjøbenhavns
Fattigkommission, hvoraf han var Medlem, i Henhold til en
ældre Lov havde forbudt at give Almisse, kom han i Strid med
Stiftsprovst J. Lodberg (X, 353), som prædikede imod Loven og
ikke vilde bøje sig for Biskoppen, men skød Sagen umiddelbart
ind under Kongens Afgjørelse. Da denne faldt ud til Lodbergs Fordel, følte W. sin Myndighed krænket og klagede i en Samtale
med Kongen over denne Afgjørelse. Han var saa uforsigtig at
udtale, at paa den Maade kunde han ikke regere sine Præster, og
paadrog sig derved en skarp Irettesættelse af Kongen, der svarede:
«Regere, den Umage have vi ogsaa paataget os selv». 31. Okt.-7.
Nov. 1717 holdtes Jubelfest for Reformationen. W., der havde
forberedt den, prædikede selv 1. Nov. i Frue Kirke og holdt ligeledes
3. Nov. den latinske Festtale paa Universitetet. I øvrigt var
hans Stilling vanskelig og hans Indflydelse ikke stor, især efter
Oprettelsen af Missionskollegiet 1714, der paa egen Haand gjorde
Indstilling om forskjellige kirkelige Sager, som tidligere faldt ind
under Bispernes Afgjørelse. Den theologiske Professor H. Bartholin
(I, 560), der havde betragtet sig som selvskreven til at beklæde
Sjællands Bispestol, blev en af W.s mest ihærdige Modstandere.
Frederik IV havde 1724 nedsat en hemmelig Kommission, der
skulde undersøge Klager over Underslæb, som vare rejste imod
forskjellige højere gejstlige og verdslige Embedsmænd. Kommissionen,
der paa Grund af den Ed, som den afkrævede dem, der indkaldtes til
Forhør, kaldtes Bandekommissionen, vakte i høj Grad W.s
Forargelse. I en Samtale med Bartholin bebrejdede han ham, at
han havde aflagt den omtalte Ed, «som stred imod Guds Ord og
Naturens Lov». Han erklærede, at han selv aldrig vilde lade sig
tvinge til at aflægge den, og han udtalte som sin Overbevisning,
at der vilde blive mange Menedere. Bartholin var ikke sen til at
lade denne Udtalelse gaa videre til Kommissionen, og W. fik atter
en skarp Irettesættelse. Maaske var det i den Anledning, at han
optog sit bekjendte Valgsprog: «Per spinas ibo ocreatus (skal jeg
gaa igjennem Torne, tager jeg Støvler paa)». Dronning Anna
Sophie, som var stærkt interesseret i Kommissionens Undersøgelser,
var i det hele taget ikke velsindet over for W., der hørte til
Dronning Louises Parti. 1721 havde han holdt Ligprædiken over den
tilsidesatte Dronning og rost hende i høje Toner. Under Kjøbenhavns
Ildebrand 1728 brændte Bispegaarden med Stiftsarkivet og
W.s betydelige Bibliothek, der for en Del var en Arv fra hans
Farfader, den berømte Ole W. 1730 ledede han i sørgelige
Omgivelser Jubelfesten til Minde om den augsburgske Trosbekjendelse,
og 12. Dec. s. A. holdt han Ligprædiken over Frederik IV. Han
udtalte sig ret uforbeholdent om den afdøde Konge og rettede et
skarpt Angreb paa hans strænge Sabbathsforordning af 21. April
1730 og særlig paa Anvendelsen af Gabestokken. Angrebet gjorde sin Virkning. Kort efter ophævede Christian VI Loven. Den
Helligdagsforordning, Kongen senere udstedte, var noget mildere.
1731 kronede W. Christian VI og Sophie Magdalene.

Under den nye Regering blev hans Indflydelse paa Afgjørelsen
af egentlig kirkelige Sager endnu ringere, end den havde
været under Frederik IV. Derimod fik han rig Lejlighed til at gjøre
sin praktiske Dygtighed gjældende som Medlem af en Række
Kommissioner, hvori han var den, der trak Læsset. Saaledes fik
han 1731 Sæde i en Kommission, der skulde udarbejde en ny
Plan for Universitetets Virksomhed, og 1733 udvide des dens Virksomhed
tillige til at gjøre Forslag til Reformer i det lærde Skolevæsen.
1732-37 var han Meddirektør for Herlufsholm Stiftelse.
1736 holdtes Jubelfest til Minde om den danske Reformation,
Festen skulde forherliges ved Doktorpromotioner, og da der ved
Universitetet ikke var nogen Dr. theol., der kunde meddele Graden
til andre, fik W. Graden ved et kongeligt Diplom. Forud for
Festen forberedtes Konfirmationens Indførelse paa Forslag af Kongens
pietistiske Raadgivere J. Bluhme (II, 440) og J. Schrøder (XV, 308).
W. var den eneste af Landets Bisper, hvem der blev affordret
en Erklæring om Forslaget. Han udtalte sig meget forsigtig. Han
fandt Konfirmationen gavnlig og hensigtsmæssig, men frygtede for,
at den skulde svække Daabens sakramentale Betydning, og han
henstillede til Kongen at udsætte Indførelsen, for at Almuen forinden
kunde blive vejledet til Forstaaelsen af denne nye Kirkeskik,
saa at den ikke stillede sig uvillig over for den. Da der ikke
blev taget noget Hensyn til hans Erklæring, udgav han 1737
et lille Skrift om «Børnedaabens Fornødenhed og Konfirmationens
Nytte», hvortil han føjede: «Et velment Sendebrev angaaende den
gudelige Konfirmationsforretning», ligesom han ogsaa forfattede
Konfirmationsbønnen.

W. døde 9. Okt. 1737. 1699 havde han ægtet Christine Tistorph
(X 18. Jan. 1729), Datter af hans Formand ved Nicolai Kirke. X
Foruden de tidligere nævnte Skrifter har han udgivet en Række
Ligprædikener. Om Ligprædikenerne over Dronning Louise og
Frederik IV skal tilføjes, at den første ikke maatte udkomme i
Frederik IVXs Tid og den sidste ikke i Christian VIXs. De bleve
først udgivne 1747, og da, efter samtidige Vidnesbyrd, i en mil-
dere Form end den, hvori de vare holdte.

Zwergius, Siell. Clerisie I, 359 ff.
Nord. Tidsskr. f. Oldkynd. III, 101. 123 ff.
R. Nyerup, Luxdorphiana S. 333 ff.
Kirkehist. Saml. 5. R. II, 533 ff.
Personalhist. Tidsskr. 3. R. II, 96 ff.

S. M. Gjellerup. (Bricka, Dansk biografisk leksikon)

Christen giftet seg med Christine Tistorph cirka 1699. Christine ble født cirka 1675; døde 18 Jan 1729. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Christian Bollesen Luxdorph. Christian ble født 4 Feb 1684; døde 26 Jun 1726. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Jytte giftet seg med Christian Frederik de Berregaard, til Kjølbygaard, Vesløsgård og Borreb cirka 1721. Christian ble født 26 Okt 1683 , Tisted; ble døpt 30 Okt 1683 , Thisted Kirke, Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} lektor, konsistorialassessor

Oluf giftet seg med Karen Knob 31 Aug 1706, Århus Domsogn. Karen ble født 23 Mai 1682 , Århus; døde cirka 1750. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Forfatter, kancelliraad, justitsraad

{geni:about_me} Kilde: Gyldendals Store Danske:

Carsten Worm, 28.3.1676-7.11.1750, forfatter. Født i Ribe, død sst., begravet sst. W. blev student 1693 fra Ribe og fik sin fars embede 1700. Han efterlod betydelige legater til byen og de fattige og en samling bøger til den lærde skole. Fra hans studietid i Kbh. stammer to arkæologiske disputatser (Defaba Pythagorica, 1696, De capitis diminutione, 1697). Foruden en utrykt tale på Christian Vs fødselsdag (1699) og et ligeledes utrykt digt om Frederik IVsregering (1721) og efterladte samlinger til et heraldisk leksikon har han, så vidt vides, kun skrevet den oversættelse af Nicolas Boileau-Despréaux' satirer, til hvilken hans navn er knyttet. Han udgav først til prøve den 5. satire om adelskab (1718) med den franske tekst vedføjet og noter efter den store udgave der året forud var kommet i Amsterdam. 1723 kom de seks første satirer trykt med latinske bogstaver. 1724 fulgte den 7., 8. og 9. satire, 1726 den 10., 1727 den 11. En ny udgave med fortale af J. E. Gunnerus kom 1757 (den har en tilføjet oversættelse af den 12. satire). Oversættelsen blev af en anmelder i de wielandske lærde tidender rost for sin forfatters "galante pen" og "deksteritet", den mentes at "fyldestgøre de fleste af nationens begærlighed". Dens fortjeneste ligger dels i dens nøjagtighed, den følger originalen vers for vers, dels i dens bestræbelse for at udtrykke sig i et rent og gennemsigtigt dansk.


Familie:

Forældre: præsident Matthias W. (1636-1707) og Margrethe I. de Hemmer (1643-1723). Gift 1. gang 11.12.1703 med Cathrine Endorph, død 1705 (gift 1. gang med amtsinspektør Johan Muller), d. af Niels E. til Endruplund. Gift 2. gang 5.10.1707 med Christiane Marie Foss, født 3.4.1684, død 9.11.1750, d. af læge, kancelliråd Jens F. (1629-87) og Anne M. Svane (1654-1737).


Udnævnelser:

Kancelliråd 1707. Justitsråd 1731.

31-10-2011 Tilføjet af Jette Husum Rosborg

Carsten giftet seg med Cathrine Nielsdatter Endorph 11 Des 1703. Cathrine døde cirka 1705. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Carsten giftet seg med Christiane Marie Foss 5 Okt 1707. Christiane ble født 3 Apr 1684; døde 9 Nov 1750; ble begravet 17 Nov 1750, Ifølge Ribe Domsogns kirkebog. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Susanne giftet seg med Søren Nielsen Seerup cirka 1707. Søren (sønn av Niels Jørgensen Seerup og Else Sørensdatter Vedel) ble født 27 Mar 1654 , Ribe; ble døpt 2 Jun 1654 , Ribe; døde 9 Mar 1736. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Bispinde

{geni:about_me} Efter Else Mule, Præstedatter fra Nyborg död. 1697 äktade Frands Thestrup den 12. Dec. 1698
Magdalene Bornemann (d. 1715), Datter af Assessor Cosmus B. og Enke efter kjøbenhavnsk Raadmand Morten Nielsen Budolph.

Magdalene giftet seg med Morten Nielsen Budolph 23 Aug 1693, Vor Frue Kirke, København. Morten døde cirka 1698. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Magdalene giftet seg med Frands Olesen Thestrup 12 Des 1698, Vor Frue Kirke, København. Frands ble født 6 Jul 1653 , Dalby sogn på Hindsholm; døde 17 Aug 1735, Aalborg, Aalborg Municipality, North Denmark Region, Denmark; ble begravet 30 Aug 1735, Aalborg, DK. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} rådmand i København

{geni:about_me} Bornemann, Philip Julius, 1680-1740, Finansdeputeret,
blev født i Kjøbenhavn 17. Avg. 1680 og var Søn af
ovfr. nævnte Cosmus B. (d. 1692). B. deponerede fra
Kjøbenhavns Skole 1696, var i nogle Aar Alumnus paa
Borchs Kollegium og blev i 1703 Dekanus paa Klosteret. Faa Embedsbanen gjorde han rask
Fremgang, blev 1708 Kammersekretær og Assessor, 6 Aar
senere Kammerraad, i 1720 Justitsraad og Kommitteret
i Rentekammeret, 1729 Etatsraad og endelig 1734
Deputeret for Finanserne. B. havde 2. Maj 1720 ægtet
Anna Marie Holst, der som Enke kjøbte Edelgave Gods
(1759), der efter hendes Død gik over til Sønnen,
Kammerraad Jacob B. (d. 1789). Hun var en Datter
af Tøjhusskriver Jacob Nielsen og døde 25. Juni
1767. B. døde 18. Juni 1740. Han var Forfatter af
adskillige latinske Dissertationer(i7oo-4), som
imidlertid nu ere af saare ubetydelig Værd.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd. Lengnick, Fam. Bornemann (Henr.).

F. J. Meier.

Notater:

{geni:occupation} Biskop i Bergen, Biskop

{geni:about_me} Bornemann, Oluf, 1683-1747, Biskop,
født 28. Nov. 1683 i Kjøbenhavn. Faderen var ovfr. nævnte Cosmus
B. Deponerede 1701 og blev o. 1703 Alumnus paa Borchs
Kollegium. Efter at have tilbragt sine 5 Aar her
forblev han endnu 3 Aar i Kjøbenhavn, indtil han
1711 blev udnævnt til Lector theologiæ i Bergen og
Sognepræst til det Lektoratet tilhørende Kald Fane. Da
Bergens Bispestol 1731 var bleven ledig ved Marcus
Müllers Død, blev han ved sin Broder Etatsraad Philip
Julius B.s Indflydelse udnævnt til hans Eftermand
18. Jan. 1732. Efter Pontoppidan var han i sit private
Liv en from og god Mand, men i sit Embede var han
langsom og lidet virksom, hvorfor ogsaa de pastorale
Forhold i Staden under hans Episkopat til Dels vare
sørgelige, og forargelige Stridigheder herskede. Han
kom allerede det første Aar, han var Biskop, i Strid
med Stiftsbefalingsmanden, Admiral Ulrik Kaas, der
havde tilladt sig at sende en Erklæring i en Skolesag
for sig selv under Foregivende, at Biskoppen lod
Sagerne ligge. Endnu værre blev Forholdet, da man
i Bergen vilde oprette en Enkekasse 1736. Kaas lod
udarbejde et Projekt til en Stifts-Enkekasse og sendte
det om til Præster og andre efter at have meddelt
det til Biskoppen. Denne samlede Byens Avtoriteter
og fik i Stand et nyt Projekt, hvorefter Enkekassen
skulde være en privat Indretning. Kaas antog, at man
her gik hans Embede for nær, og i den derpaa følgende
Skriftvexel gik Biskoppen langt ud over Maadeholdets
Grænser. Det blev paalagt ham at rejse til Christiania og modtage en Irettesættelse af
Statholderen. Det blev ikke ved dette, thi da han
kom hjem, havde Kaas atter klaget over fornærmelige
Ytringer af Biskoppen i et Kirkeinspektionsmøde, for
hvilke han maatte gjøre skriftlig Afbigt og betale
100 Rdl. i Mulkt. Rimeligvis har Biskoppen følt sig
som Medlem af en af Danmarks berømteste lærde Slægter,
og det ses, at han haanede KaasX Adelskab og beskyldte
ham for Uduelighed. Han blev gift 1. 1712 med Mette
Dorothea Randulph (f. 1685 d. 1729, begr. 6. Maj),
Datter af Biskop Niels R. og hans anden Hustru,
Dorothea Cathrine f. Wandal; 2. 1730 med Ingeborg
Marie Hansen (d. 1753), Datter af Stiftamtsskriver
i Bergen, Assessor Villum H. og hans første Hustru,
Helene Mikkelsdatter f. Riisbrich. Hans 3 Sønner af
andet Ægteskab bleve Embedsmænd i Danmark. X Han døde
2. Juni 1747.

Pontoppidan, Annales eccles. IV, 245. Hatting, Præstehist.
S. 87. Theolog. Tidsskr. f. d. luth. Kirke i Norge I. R. VII, 361.
Nicolaysen, Norske Magasin III, 418 ff.

D. Thrap. (Bricka)

--------------------
Lector theol. Katedralskolen i Bergen, sogneprest i Fana, Biskop i Bergen fra 1731.
Han oplyses andetsteds død i 1742.

Familie/Ektefelle/partner: Ingeborg Marie Willumsdatter Hansen. Ingeborg (datter av Willum Hansen og Helene Michelsdatter Riisbrich) døde cirka 1753. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Oluf giftet seg med cirka 1712, Bergen. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Hedevig giftet seg med Diderik Seckmann cirka 1728, (vielsesbrev 18. juli). Diderik ble født cirka 1684 , (København); døde 1 Jan 1743, København; ble begravet , Sct. NIcolai Kirkegaard. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Jacob Nielsen. Jacob ble født cirka 1680; døde cirka 1718. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Landsdommer i Sjælland og Møen

{geni:about_me} Ole Bornemann til Hagestedgård og Nørager studerede i København og Leyden.
1695-97 var han vicerektor i Sorø. 1703 var han kancelliråd.
1707 var han landsdommer i Sjælland og Møn.
Han fik 5 børn, der alle døde som små.

Oluf giftet seg med Johanne Marie Werchmester 8 Aug 1703, Aalborg. Johanne ble født 23 Mar 1673 , Ålborg; døde 29 Mai 1709, Hagestedgaard. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Edel Margrethe Furst. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Magdalene Hansdatter Jakobine Worm. Magdalene ble født cirka 1684; døde 7 Nov 1743. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Generalmajor, overkrigssekretær, feltmarskal m.v..

{geni:about_me} Portrætfoto: Kilde: www.finnholbek.dk:

Coat of arms - von Numsen:

Et af rødt og guld firdelt skjold, i hvis 1. og 4. felt en hjelm med 3 guld plumager, 2. og 3. felt et grønt laurbærtræ; på den kronede hjelm 5 røde standarter med hvidt kors: Slægten er aldrig blevet optaget i adelig stand, men de høje embeder den har beklædt, samt dens slægtskabsforbindelser gør at den har været regnet for adelig. Uddøede på mandesiden 1811.

Notater: 1701 kornet ved 2. sjællandske rytter-regiment, da i Holland, 1703 løjtnant, 1706 kaptajn ved hertugen af Würtemberg-Oels' dragon-regiment, 1712 ritmester ved livgarden til hest, 1717 virkl. major og karakter oberstløjtnant af garden samt kararkter oberst af kavalleriet, 1723 chef for 1. jyske rytter-regiment, 1728 generalmajor, 1731 hvid ridder, 1735 generalløjtnant, 1740-1746 overkrigssekretær og deputeret i landetatens generalkommissariat, 1746 virkl. general af kavalleriet, 1748 blå ridder, 1750 l'union parfaite, samme år kommandant i København og samme år feltmarskal.

Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1906:332.

Michael giftet seg med Margrethe Marie Thomasine Ingenhaef 18 Des 1725, Christiansborg Slotskirke, København. Margrethe ble født 8 Mar 1705; døde 8 Okt 1776. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dansk officer, generalmajor, hvid ridder, generalløjtnant m.v..

Familie/Ektefelle/partner: Sophie Hedevig von der Maase. Sophie ble født cirka 1699; døde 18 Feb 1739. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Anne giftet seg med Nils Jacobsen Graae cirka 1704, Germany. Nils ble født cirka 1673 , Bundesrepublik Deutschland; døde cirka 1754, Rennebu, Sør-Trøndelag, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Sogneprest, Magister, Eier av Urnes )men bodde ikke der). Sogneprest i Leikanger. Gift 1689. 11 børn.

Samuel giftet seg med Anne Sophie Nielsdatter Randulf cirka 1689, Leikanger, Sogn og Fjordane, Norway. Anne ble født cirka 1667 , Bergen, Hordaland, Norway; døde 26 Okt 1728, Urnes, Luster, Sogn og Fjordane, Norway; ble begravet cirka 1728. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kaptein

Oluf giftet seg med Anne Beate Henriksdatter Finde 13 Apr 1709. Anne (datter av Henrik Pedersen Finde og Maren Samuelsdatter Bonde) ble født cirka 1670 , Sogn og Fjordane, Norge; døde cirka 1722; ble begravet cirka 1722. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kjøpmann og Borger i Bergen

Jens giftet seg med Wibeche Sørensdatter Fuchs 21 Sep 1699, Bergen. Wibeche (datter av Søren Nielsen Fuchs og Cathrine Hansdatter Schreuder) ble født cirka 1665 , Hordaland, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Løyntnant, Løytnant

Hilleborg giftet seg med Jens Pedersen Abildgaard 15 Apr 1694. Jens ble født , Jylland, Denmark; døde cirka 1718, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway; ble begravet 14 Feb 1718, Domkirkegården. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} 3 barn.

Inger giftet seg med Peder Pedersen Hanning, II 11 Sep 1701, Leikanger, Sogn og Fjordane, Norway. Peder (sønn av Peder Pedersen Hanning, I og Margrethe Jespersdatter Rickert) ble født cirka 1673 , Sogndal, Sogn Og Fjordane, Norge; døde cirka 1718, Førde, Sogn Og Fjordane, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Maren giftet seg med Hans Larssøn Hylling 25 Sep 1726, Slotten, Førde. Hans ble født 28 Mar 1690 , København, Danmark; døde cirka 1733, Fana, Hordaland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Elisabeth giftet seg med Jon Davidsen cirka 1697. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Poul Jakob Fürstenberg. Poul ble født cirka 1685 , Bergen, Hordaland, Norway; døde cirka 1729, Bergen, Hordaland, Norway; ble begravet cirka 1729. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Jens studied theology at several foreign universities and was highly educated. He published several Latin writings. He died in an accident soon after he had returned home.

Jens studied theology at several foreign universities and was highly educated. He published several Latin writings. He died in an accident soon after he had returned home.

Familie/Ektefelle/partner: Rasmus Stoud. Rasmus (sønn av Otto Rasmussen Stoud og Catharina Ludvigsdatter Munthe) ble født cirka 1648; døde 30 Jun 1695; ble begravet 4 Jul 1695, Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Kristense giftet seg med Jens Nordahl cirka 1722, Voss, Hordaland, Norway. Jens ble født 24 Jul 1694 , Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway; døde 23 Aug 1751, Lekve, Voss, Hordaland, Norway; ble begravet cirka 1751, Voss, Hordaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Henrik giftet seg med Inger Worm Furstenberg cirka 1750. Inger ble født cirka 1724 , Bergen, Hordaland, Norway; døde cirka 1807, Indre Fet. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Henrik giftet seg med Else Hansdatter Alstrup 26 Aug 1723, Ulvik, Hardanger. Else ble født cirka 1660 , Hafslo; døde cirka 1749, Granvin. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Un-married

Un-married

Notater:

Un-married

Un-married

Notater:

{geni:about_me} Susanne Ottesdatter Schreuder ble født circa 1675. Hun var datter av Otto Hansen Schreuder og Anne Jensdatter Schjelderup. Susanne Ottesdatter Schreuder giftet seg med Hans Petersen Arentz i 1698 i Nykirken, Bergen, Hordaland.1 Susanne Ottesdatter Schreuder giftet seg med Michael Stub den 18 juli 1721. Susanne Ottesdatter Schreuder døde i 1742 i Stadsbygd, Rissa, Sør-Trøndelag.

Barn av Susanne Ottesdatter Schreuder og Hans Petersen Arentz

Sara Johanne Arentz+ f. 1701, d. 1766

Frederik Arentz+ f. 5 jun. 1702, d. 22 nov. 1779

Otto Hansen Arentz+ f. c 1703, d. 1753

Willum Worm Arentz f. 1706, d. 9 sep. 1777

Anna Schjelderup Arentz+ f. 1709, d. 1757

Hans Hansen Arentz+ f. 31 jul. 1713, d. 26 aug. 1790

Barn av Susanne Ottesdatter Schreuder og Michael Stub

Susanne Michaelsdatter Stub f. 2 apr. 1723, d. 12 mai 1795

Susanne giftet seg med Hans Petersøn Arentz cirka 1698, Nykirken. Hans ble født 24 Mai 1670 , Malmanger, Kvinnherad, Hordaland, Norway; døde 23 Mai 1720, Stadsbygd, Rissa, Sør-Trøndelag, Norway; ble begravet cirka Mai 1720, Stadsbygd, Sør-Trøndelag, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Susanne giftet seg med Michael Hansen Stub 18 Jul 1721, Bergen, Bergen, Hordaland, Norway. Michael (sønn av Hans Lauritzsen Spydeberg og Gunhild Kjeldsdatter Stub) ble født 29 Aug 1683 , Spydeberg, Spydeberg, Østfold, Norge; døde 25 Des 1758, Rein, Stadsbygd, Rissa, Sør - Trøndelag, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Sogneprest

Familie/Ektefelle/partner: Peder Olsson Kierulf. Peder ble født cirka 1645. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Peter Willumsen Lange. Peter (sønn av Willum Pedersen Lange og Anne Hansdatter Resen) ble født 16 Sep 1657 , København, Region Hovedstaden, Danmark; ble døpt , Vor Frue Kirke; døde cirka 1718, Oslo, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Borgmester i København, politimester

{geni:about_me} Gift 1. gang i 1714 med Anne Kirstine Ravn, og ble enkemann ved hennes død i 1734.

Var borgermester og politimester i København, samt etatsråd.

Søn av forpakteren på Østergaard i Salling - Jens Henriksen og hustru Mette Eriksdatter Torm.

Gift 2. gang i 1737.
*
Erik Torm, Erik Jensen Torm, 11.9.1684-23.2.1764, borgmester, politimester i Kbh. Født på Østergård, Salling, død i Kbh., begravet i Frue k. T. er et eksempel på den såkaldte "lakajisme" der var en udbredt skik inden for det offentlige embedsvæsen i 1700-årene, indtil det blev afskaffet ved kabinetsordre af J. F. Struensee. Men T. hørte til dem der i rimelig grad var sit embede voksent. Han blev student 1697, men havde ikke råd at fortsætte studierne; i stedet blev han 1710 lakaj hos Frederik IV, og efter at han 1714X27 havde virket som regimentsskriver kom han påny i kongens personlige tjeneste som livkarl. Her faldt det i hans lod 1729 at redde kongen ud af Gjethuset efter at en kanon under afprøvning var eksploderet. Begivenheden har han selv skildret i et skrift hvori han også gengiver træk til belysning af Frederik IVs person. Belønningen for tro kongetjeneste kom da T. fra 1.1.1731 blev udnævnt til politimester og borgmester i Kbh. Selv om han til embedet kun medbragte sin sunde fornuft røgtede han sine offentlige hverv til almindelig tilfredshed i en menneskealder. Fra 1751 blev han aflastet som politimester af svigersønnenFr. Horn, der 1761 "arvede" dette embede. Trods manglende juridisk uddannelse voterede T. 1743X59 i højesteret. Som medlem af teaterdirektionen 1754X55 var han med til at udstede "Instruktion for Trouppen ved den danske Skuepladsi Kjøbenhavn" 28.12.1754 Efter L. Holbergs død. Anonymt udgav han Kort Underretning om Ager-Dyrkning og andet som henhører til Land-Væsenet, 1757 (ny udg. 1762). X Justitsråd 1737. Etatsråd 1747. Virkelig etatsråd 1760.


Familie

Forældre: gårdejer, senere forpagter af Værløse anneksgård Jens Henriksen (ca. 1652X1713) og Mette Eriksdatter Torm (1655X1723). Gift 1. gang 7.12.1714 med Anna Kirstine Ravn, født ca. 1692, død 17.11.1734 i Kbh. (Frue). Gift 2. gang 12.4.1737 i Kbh. (Holmens) med Anna Thygesen, født 12.3.1699, død 13.10.1762 i Kbh. (Frue), (1. af forpagter, siden ejer af Mattrup Thyge Jespersen (1655X1706) og Anne Mikkels-datter (død 1721, gift 2. gang 1707 med Daniel Fischer til Silkeborg og Vinderslevgård, død 1707).


Ikonografi

Mal. af Johan Horner (bl.a. Kbh.s politigård), Efter dette træsnit. Afbildet på W. A. Mullers stik, 1762, Efter Wiedewelts relief på epitafium s.å. (ødelagt 1807).


Bibliografi

Nye saml. til den da. hist., ved R. Nyerup og P. F. Suhm 11,1, 1793, 1X48 (T.s optegn, til Fr. IVs hist.). -Geneal. og biogr. ark., 1840X49 252X54. Th. Overskou: Den danske skueplads II, 1856 159. O. Nielsen i Pers. hist. t. I, 1880 289X91 (også udg. særskilt m. titlen: Kbh.s politimestre og politidirektører, 1881).

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund%2c_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Borgmester/Erik_Torm
*

Familie/Ektefelle/partner: Anna Kirstine Ravn. Anna ble født cirka 1692; døde 17 Nov 1734, København; ble begravet , Vor Frue Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Anne Thygesen. Anne ble født 12 Mar 1699; døde 13 Okt 1762, København, Hovedstaden, Danmark; ble begravet , Vor Frue Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Hans Vilhelm Eller. Hans ble født 17 Apr 1673 , Draaby, Frederiksborg, Denmark; døde cirka 1751. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Wilhelm Meyer. Wilhelm ble født , Strasbourg; døde, Copenhagen. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Vilhelm Lemvig


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Gå til: navigation, søg


Vilhelm Lemvig (8. juni 1690 X 20./21. juni 1768 i København) var en dansk søofficer.

Han var søn af etatsråd Peder Lemvig og Maren Worm, blev underløjtnant i Flåden 1709, premierløjtnant 1711, kaptajnløjtnant 1714, kaptajn 1716 og kommandørkaptajn 1719. År 1712 var han som chef for snaven Snarensvend underlagt viceadmiral Christen Thomesen Sehested og kæmpede ved Rygen med den svenske kommandør Hencks skibe. Året efter blokerede han fæstningen Wismar og erobrede på hjemrejsen en svensk snav. 1716 som chef for stykprammen Hjælperen (senerelinjeskibet Laaland) deltog han i Tordenskiolds angreb mod den svenske transportflåde i Dynekilen (8. juli). 1718 kæmpede han som chef for fregatten Pommern i Kattegat med et svensk orlogsskib, som han jagede ind til Marstrand, og gjorde derefter en del priser. 1728 gjorde Lemvig tillige med søofficererne Frederik Hoppe og Ulrik Frederik Suhm modforestillinger til Admiralitetet angående de alt for knappe hvervingspenge, hvormed kompagnicheferne var aflagt. Dette skridt X ihvorvel berettiget X tog Frederik IV dem meget unådigt op; uden rettergang eller dom afskedigedes de alle 3, men blev ved Christian VI's tronbestigelse genindsat i nummer (1730).

Lemvig, der efter sin lange krigstjeneste led af gigt og podagra og imidlertid var flyttet på landet ved Birkerød, foretrak dog at blive i ro, hvorfor han året efter tog sin afsked med schoutbynachts karakter, hvilken endog 1747 forhøjedes til viceadmirals karakter. Han døde natten mellem 20. og 21. juni 1768 under et besøg i København.

Lemvig blev 1731 gift med Elisabeth Muhle Lemvig, f. With (død 12. juni 1758), enke efter konfessionarius Christian Lemvig. Hendes ægteskab med Vilhelm Lemvig var barnløst.



IGI: Birth: 08 JUN 1690 , , Denmark Death: 20 JUN 1768 Father: Peder Lemvig Mother: Maren Worm

Marriages: Spouse: Elisabet Mule With Marriage: 10 JUL 1731 , , Denmark


Bricka:
Lemvig, Vilhelm, 1690-1768, Søofficer, Søn av Etatsraad Peder L. og Maren Worm, fødtes 8. Juni 1690, blev Underlieutenant i Flaaden 1709, Premierlieutenant 1711, Kapitajnlieutenant 1714, Kapitajn 1716 og Kommandørkapitajn 1719. XAar 1712 var han som Chef for Snaven «Snarensvend» underlagt Viceadmiral Sehested og kæmpede ved Rygen med den svenske Kommandør Hencks Skibe. Aaret efter blokerede han Fæstningen Wismar og erobrede paa Hjemrejsen en svensk Snav.1716 som Chef for Stykprammen «Hjælperen» (senere Linjeskibet «Laaland») deltog han i Tordenskjolds Angreb mod den svenske Transportflaade i Dynekilen (8. Juli). 1718 kæmpede han som Chef for Fregatten «Pommern» i Kattegat med et svensk Orlogsskib, som han jagede ind til Marstrand, og gjorde derefter en Del Priser. 1728 gjorde L. tillige med Søofficererne Fr. Hoppe og U. F. Suhm Modforestillinger til Admiralitetet angaaende de alt for knappe Hvervingspenge, hvormed Kompagnicheferne vare aflagte. Dette Skridt X ihvorvel berettiget X tog Frederik IV dem meget unaadig op; uden Rettergang eller Dom afskedigedes de alle 3, men bleve ved Christian VIXs Tronbestigelse gjenindsatte i Nummer (1730). L., der efter sin lange Krigstjeneste led af Gigt og Podagra og imidlertid var flyttet paa Landet ved Birkerød, foretrak dog at blive i Ro, hvorfor han Aaret efter tog sin Afsked med Schoutbynachts Karakter, hvilken endog 1747 forhøjedes til Viceadmirals Karakter. Han døde Natten mellem 20. og 21. Juni 1768 under et Besøg i Kjøbenhavn. X L. blev 1731 gift med Elisabeth Muhle Lemvig, f. With (d. 12. Juni 1758), Enke efter Konfessionarius Chr. L.Hendes Ægteskab med V. L. var barnløst.

Kbhvns Adr. Compt.s Efterretn. 1768, Nr. 85.

C. With.

Dansk biografisk lexikon X

Gravlagt:
{geni:event_description} Viceadmiral Lemvigs begravelse i Schiønnings dagbog:

Den 25. juni 1768. Blev i parolen i dag kommanderet til at være ældste sekondmarechal ved viceadmiral Lemvigs ligbegængelse, den anden var kaptajnløjtnant Thaae, kaptajnerne Seyfart og Ellebracht var premiermaechaller. Gik i morges kl. 9 til Frederiksberg var inde igen kl. 1½.

Den 27. juni 1768. Var jeg og Thaae i Sørgehuset for at faa liste paa de som skulle bedes til at følge liget.

Den 28. juni 1768. Kørte vi begge om i admiral Hoppes vogn med topper om formiddagen for at indbyde de følgende. Nogle af de, som kunne køre med seks heste, spurgte om de skulle have samme, hvortil jeg svarede je. I sær syntes det gehejmeraad Bjerregaard ville været fri derfor. Men jeg svarede at alle de andre uden tvivl med seks. Famlien ønsket at se admiral Lemvig begravet med alle de militære honeurs ham kunne tilkomme, da han havde haft en maleur i etaten. Frederik d. 4. havde uden aarsag kasseret ham tillige med 2de andre, de fik vel alle tre tilfredsstillese igen ved Christian d. 6.s regeringstiltrædelse, men Lemvig som ikke havde ndig at tjene tog dog af misfornøjelse straks efter sin afsked, og nu i mange aar havde boet ti Birkerød paa sin lystgaard, uden at komme til byen. I rolleren stod han for inderste eller husmand. Admiral Hoppe var hans svoger.

Den 30. juni 1768. Var som marchal ved ligbegængelsen, som skete om eftermiddagen kl. 4½ i Frue Kirkes Kapel. Liget havde kommandostav og kaarde paa kisten som sædvanlig. Kaptajnløjtnant Ziervogel og Hauch var husmarchaller og havde vagt ved liget i huset. Kommandørkaptajn B. Grotschilling bar kommandostaven, der var fløjel med fuldgaloner paa enderne og laa paa en rød fløjelspude med sølvgaloner paa. Liget stod paa en forhøjning saa vel ligvognen, som den kommandostaven var i, saa og de to vogne hvori marchallerne var, hver med med seks heste for, som og alle deres, der kunne køre med seks heste, saa at suiten var meget lang, for det meste af smukke, vælige og springende heste, der syntes vanskelig nok at lade sig styre. Ligbærerne var kaptajnløjtnanter, men i mangel af samme var og en del premierløjtnanter. De første var Stockfledt, Neuspitzer, Günthelberg, Thura, Kruse, etc. Vi blev straks i sørgehuset opvartet med kaffe, the, konfekturer. I kapellet ved bagravelsen tog jeg kaarden af kisten, stak samme ind i skeden og leverede den til en sergant, som den blev foræret til. Vi blev alle fra Grotschilling af, som havde været i tjeneste ved begravelsen 19 officerer inviteret til et prægtigt aftensmaaltid til marchels, men hvor der og var andre. Kanonskud ved begravelsen var ikke bleven begæret.

Blev i dag i parolen kommanderet til at sidde i Combinerede Ret i juli maaned.

Notater:

{geni:about_me} Luxdorph, Bolle Willum, 1716-88, Gehejmeraad,
Søn af Oberst Christian L. (d. 1726) og Susanne
Magdalene f. Worm (f 1735), blev født i Bispegaarden i Kjøbenhavn
24. Juli 1716. Han blev opkaldt efter sin Bedstefader paa fædrene
og mødrene Side. Biskop Christen Worm, i hvis Bolig han blev
født, var hans Morbroder. Hans Fader deltog med Ære i Krigene
under Frederik IV, men døde allerede, før Sønnen var fyldt 10 Aar. Moderen tog som Enke fast Ophold paa Hovedgaarden
Mørup (ved Ringsted), som Familien ejede; men
Indkomsterne vare kun smaa. 2 Tredjedele heraf
anvendte hun paa Sønnens Opdragelse; med den lille
Rest bestred hun sine egne Udgifter og betænkte
fattige. Der herskede den inderligste Fortrolighed
mellem Moder og Søn. 7 Aar gammel fik han til
Lærer den senere Provst Holger Rørdam (d. 1783), som
underviste ham i 7 Aar, og til hvem han i hele sin
Livstid følte sig inderlig knyttet i Taknemmelighed
og Hengivenhed. 1733 blev han privat dimitteret til
Universitetet og begyndte efter Moderens Ønske at
studere Lovkyndighed; men samtidig fordybede han sig
i Læsningen af Oldtidens klassiske Digtere, baade
de latinske og græske. Allerede det følgende Aar
(1734) blev han ansat som Sekretær i danske Kancelli,
og som saadan tilfaldt det ham ogsaa efter Omgang
at føre Protokollen i Højesteret. 1738 blev han
Vicelandsdommer i Sjælland. Begge Stillinger vare
ulønnede, og hans Indkomster af Mørup, som han havde
overtaget efter Moderens Død, kun smaa. Men her i
Barndomshjemmet viede han al sin Fritid til litterære
Sysler og studerede sine kjære Oldtidsdigtere. Kun
faa Fordringer stillede han til Livet; men en
ulykkelig Ildsvaade 1743 lagde hans Gaard i Aske;
al den indbjærgede Sæd blev et Rov for Luerne, og
truende Fattigdom stod for ham. Imidlertid blev
han 1744 Assessor i Højesteret, og
14. Juli 1748 ægtede han Anna Bolette de Junge,
Datter af Konferensraad Severin de J. (VIII, 619). Hun
bragte ham ikke Midler; men med hende levede han et
sjælden lykkeligt, dog barnløst Ægteskab i 36 Aar;
hendes Død (14. Juni 1781) voldte ham den dybeste
Hjærtesorg og knækkede hans Livsmod. Som Dommer
vandt L. hurtig Anerkjendelse for sin Skarpsindighed
og store Samvittighedsfuldhed, og da Stillingen
som Generalprokurør blev ledig 1749, vandt det
almindeligt Bifald, at dette ansvarsfulde og vigtige
Embede overdroges ham. Mangfoldige Erklæringer,
hvorefter Regeringen afgjorde Sagerne, skyldes
ham, og de bedste af hin Tids Forordninger har han
konciperet. 1753 blev han Maitre des requêtes, og en
omhyggeligere, retfærdigere Mand til dette møjsomme
Arbejde kunde næppe findes. Han varetog Embedet
til Maj 1771, men var imidlertid nogle Maaneder i
Forvejen bleven Deputeret i danske Kancelli. Dettes
1. danske Departement blev ham underlagt, og 1773 blev
han 1. Deputeret i Kancelliet. 1760 var han bleven
Etatsraad, 1766 Konferensraad, 1774 hvid Ridder og
tog til Devise: «In spe, qviete fortis»; 1777 Gehejmeraad. Saaledes beklædende en af de vigtigste Embedsstillinger
i Landet og paaskjønnet med de største Æresbevisninger
oplevede han sit 70. Aar. Da tilstødte ham et ulykkeligt Fald,
som længe holdt ham til Sygesengen. Heftige Anfald af Kolik
foruden Podagra røvede ham yderligere Arbejdskraft. Han havde
skrevet sin Begjæring om Dimission-, men forinden den afsendtes,
udløste Døden ham, 13. Avg. 1788.

Foruden sin egentlige Embedsvirksomhed, i hvilken han under
de forskjellige Regeringer til enhver Tid vidste at hævde sin høje
Anseelse, var L. Medlem af en betydelig Række særlige Regeringskommissioner;
bl. m. a. skal her blot peges paa hans Arbejde i
den store Landbokommission, i hvilken hans Betænkning over
Forslaget om Stavnsbaandets Ophævelse fik væsentlig Betydning. Han
sad ogsaa i Kommissionen, som paadømte Struensees Sag. I flere
af Tidens celebre Retstrætter gjorde hans Indlæg, naar Kommissorium
var sat, ogsaa Udslaget. Det var saaledes en indgribende
og vidtrækkende offentlig Virksomhed, L. udøvede i mere end 30
Aar. Undertiden klagede man vel over hans Langsomhed til at
træffe Afgjørelser; dog denne fremgik ikke af Uvirksomhed, men
nødvendiggjordes ved hans omhyggelige Drøften af Sagens
forskjellige Sider og af hans udprægede Retfærdighedsfølelse.

L.s store Embedsgjerning bevirkede dog ikke, at han derover
glemte Muserne. Sin Kjærlighed til Digtekunsten lagde han for
Dagen fra tidlig Ungdom. Han søgte at virke for dansk Poesi
ved sin «Samling af smukke danske Vers» (1742). I Udgaven 1769
af T. Reenbergs «Poetiske Skrifter» har L. ogsaa stor Del, og han
skrev Anmærkningerne dertil. Blandt hans egne poetiske Arbejder
har hans berømte Satire «Tossernes Lyksalighed», indrykket i
2. Stykke af «Forsøg i de skjønne og nyttige Videnskaber» (1764),
og som ender med de ofte citerede Ord: «Lyksalig Claus, der har
en Hjærne, der er tom!», vundet mest Udbredelse. I Haandskrift
(Ny kongl. Saml., 4°, Nr. 830 c) haves en Samling danske Digte af ham.
Ellers benyttede han mest det latinske Sprog til sine Vers. Da det
nys stiftede svenske Vitterhedsakademi udsatte en Præmie for det
bedste latinske Digt om Carl Gustavs Tog over Bæltet, vandt L.
Prisen (1755). Det er i Forbindelse med et Digt om Musikkens
Oprindelse («De origine musices») og adskillige latinske Oversættelser
af Pope, Klopstock o. fl. indrykket i et Bind «Carmina» (1775;
2. forøgede Udg. 1784), som indledes med hans Avtobiografi. Af
Holbergs Vittighedsværker var han stor Ynder, og han har væsentlig Andel i Kvartudgaven af «Peder Paars» (1772), hvortil han skrev
Forerindringen. Moliére, Corneille og Voltaire vare hans Yndlingslæsning,
men med Shakspeare kunde han ikke forsone sig. Han
var en af Stifterne af «Selskabet til de skjønne og nyttige
Videnskabers Forfremmelse» og øvede ogsaa gjennem dette Selskab en
betydelig Indflydelse paa sin Tid som Smagsdommer. Dog ikke
blot Poesien fængslede ham. Han drev ogsaa historiske, sproglige
og retsvidenskabelige Studier. I Videnskabernes Selskabs Skrifter
findes flere Afhandlinger af ham om det danske Møntvæsen i ældre
Tid og Rettelser og Tillæg til Osterson Weyles «Glossarium». Han
deltog ligeledes i Redaktionen af Selskabets historiske Almanakker.
Medlem blev han 1750 og ved Hielmstiernes Død 1780 Selskabets
Præsident, hvilken Stilling han beklædte til sin Død; men hans
Indflydelse paa Selskabet har i øvrigt næppe været stor. Allerede
1746 var han bleven optaget i Selskabet for Fædrelandets Historie og Sprog.

Med Landets bedste Mænd plejede L. Venskab og fortrolig
Omgang. Hielmstierne, Suhm, Langebek hørte til hans nærmeste
Kreds. Strax efter sit Bryllup havde han solgt Mørup og havde
til sin Død en tarvelig Familielejlighed i Snaregade i Kjøbenhavn.
En stor Del af Aaret opholdt han sig paa en lille Gaard, han havde
kjøbt i Nærum, hvor Landvæsen og Havedyrkning fængslede hans
Interesse. Her fra gjordes der stadige Besøg til Suhm i Øverød,
Hielmstierne paa Kaningaarden og Langebek paa Springforbi;
Afstandene vare ikke store. Gudstjenesten om Søndagen forsømte
han aldrig, hverken i Byen eller paa Landet, og ved sin Hjemkomst
nedskrev han udførlig Dispositionerne i de hørte Prædikener
i sine Skrivkalendere. Disse begyndte han at føre 1745 X i
Begyndelsen paa Fransk og efter Konferensraad v. Støckens
Exempel X og vedblev dermed til et Par Dage før sin Død. De ere
endnu bevarede (1745-69 paa det st. kongl. Bibi. med Undtagelse
af 3 Aargange paa Universitetsbibl., 1770-88 i Rigsarkivet) og
indeholde foruden detaillerede Familienotitser højst interessante
Optegnelser om Dagens Begivenheder og Tidens politiske og
litterære Forhold. Kalenderne ere vel delvis flittig benyttede af
historiske Forfattere, men fortjente at offentliggjøres ved Trykken
udtogsvis i Sammenhæng. Ved disse Optegnelser kan man ogsaa
forfølge L.s mangeartede Læsning og høre hans Domme over det
læste. Han besad en fortrinlig og kostbar Bogsamling, en af de
største og mest udsøgte Privatsamlinger i Kjøbenhavn. I mange af Bøgerne skrev han historiske og litterære Efterretninger, og
adskillige af disse ere som «Luxdorphiana eller Bidrag til den
danske Litterærhistorie, uddragne af L.s efterladte Samlinger»
udgivne af R. Nyerup 1791. Fra hans Bibliothek ere mangfoldige
litterære Sjældenheder og righoldige Rækker af Flyveskrifter gaaede
over til de offentlige Samlinger.

Af Ydre var L. højst uanselig: lille, noget skjæv, grove Ansigtstræk,
overordentlig nærsynet; dertil en haard og ikke behagelig
Talestemme. I Klædedragt paafaldende tarvelig. Hans Temperament
var tungsindigt-rugende; men ved Samtale frembød han megen
tør Humor og kunde være skarp vittig. Fremherskende i hele hans
Færd vare oprigtig Gudsfrygt, Trofasthed og et ædelt, varmt Hjærte.

Minerva 1790, I, 136 ff.
C. F. Jacobis Saml. Skrifter S. 109 ff.
Molbech, Videnskabernes Selskabs Hist. S. 269 f.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. II, 114 ff.
Hist. Tidsskr. IV, 295 ff.
Nyerup, Lit. Lex.

A. Jantzen i Dansk Biografisk leksikon

Notater:

{geni:occupation} Dansk godsejer, gehejmeråd, amtmand og højesteretsassessor

{geni:about_me} Kilde: Wikipeida:
Villum Berregaard:

Villum Berregaard (2. januar 1717 på Antvorskov Slot X 1. december 1769 i København) var en dansk godsejer, gehejmeråd, amtmand og højesteretsassessor.

Han var en søn af konferensråd Christian Berregaard til Kølbygård, Borreby m.v. og Jytte f. Worm, blev 1736 hofjunker, samme år kommitteret i Kammerkollegiet, 1739 justitsråd, 1741 amtmand i Korsør og Antvorskov Amter, 1745 etatsråd, 1749 konferensråd, samme år kammerherre, 1751 deputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet, 1753 tilforordnet i Højesteret, 1759 direktør for «de fattiges Væsen», fik 1761 ordenen lXunion parfaite, blev 1763 deputeret i Økonomi- og Kommercekollegiet, samme år Ridder af Dannebrog, 1767 1. kommissarius i Extraskattekommissionen, samme år gehejmeråd og 1769 justitiarius i Højesteret, men døde 1. december samme år.

Han opførte 1766 Kølbygårds nu nedrevne hovedbygning.

Han blev 27. november 1749 i Slagelse gift med Beata Antonia Augusta rigsgrevinde af Reuss-Lobenstein (6. april 1723 i Halle X 19. november 1797 i Slagelse), en datter af grev Henrik XXIII af Reuss-Lobenstein (1680-1723) og rigsfriherreinde Beate Henriette von Söhlenthal (1696-1757). Svigermoderen overtog godsejerne efter hans død.
Han er begravet i Thisted Kirke. Der findes et portræt af ham malet af Georg Mathias Fuchs 1769 (i familieeje).

Kilder:
X Georg Kringelbach, XVillum BerregaardX, i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887X1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

15-10-2011 Tilføjet på geni af Jette Husum Rosbrog

Artikeln i Dansk biografisk leksikon är som följer:
Berregaard, Villum, 1717-69, Gehejmeraad, en Søn af
Konferensraad Christian B. til Kjølbygaard, Borreby
m. v. og Jytte f. Worm, fødtes 2. Jan. 1717,
blev 1736 Hofjunker, s. A. Kommitteret i
Kammerkollegiet, 1739 Justitsraad, 1741 Amtmand i
Korsør og Antvorskov Amter, 1745 Etatsraad, 1749
Konferensraad, s. A. Kammerherre, 1751 Deputeret
i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet, 1753
Tilforordnet i Højesteret, 1759 Direktør for «de
fattiges Væsen», fik 1761 Ordenen lXunion parfaite,
blev 1763 Deputeret i Økonomi- og Kommercekollegiet,
s. A. Ridder af Danebrog, 1767 1. Kommissarius i
Extraskattekommissionen, s. A. Gehejmeraad og 1769
Justitiarius i Højesteret, men døde 1. Dec. s. A. Han
blev 27. Nov. 1749 gift med Beata Antonia Augusta
Rigsgrevinde af Reuss-Plauen (f. 6. April 1723 d.
19. Nov. 1797), en Datter af Henrik XXIII af Reuss.

G. Kringelbach.

Notater:

{geni:occupation} Dansk faglitterær forfatter og rektor

{geni:about_me} Profilfoto:
Jens Worm. Oliemaleri 1758 af Andreas Brunniche. Tilhører Horsens Statsskole, Originalens størrelse: 78,5 x 62 cm. A. Ratnowsky fot.

-------


Jens Worm, 24.8.1716-31.12.1790, rektor, leksikograf. Født i Århus, død sst., begravet i Ølsted. W. blev privat dimitteret til universitetet 1733 og havde Borchs kollegium 1735-40. Han tog attestats 1736 og blev dekan på kommunitetet. I de syv år han studerede ved universitetet påvirkedes han især af sin præceptor Hans Gram, der lod ham benytte sin store bogsamling, hvor W. formodentlig har fået smag for de litterærhistoriske undersøgelser han senere skulle dyrke med så heldigt resultat. Det var sikkert også Gram som fik ham med i arbejdet på den i disse år påbegyndte bibelrevision. 1740 udnævntes W. til konrektor i Århus, og s.å. tog han magistergraden. Allerede 1745 blev han vicerektor og 1752 virkelig rektor. Under formandens langvarige sygdom havde han dog længe forinden været skolens egentlige leder, og indtil 1775, da han tog sin afsked, var han derefter en overordentlig virksom skolemand, "en af den Tids meget ansete Rectores" (Rasmus Nyerup) som afgav "udmærket grundige og saare instructive" betænkninger om skoleforhold. Det skyldtes også fortrinsvis W.s ihærdighed at Århus katedralskole under hans rektorat fik en ny og for sin tid anselig skolebygning (indviet 1766). Han lagde i det hele taget megen praktisk dygtighed for dagen, førte med held sager helt op i højesteret for at sikre skolens indtægter, udnævntes "som Landmand ved forefaldende Tvistigheder om Fælledskabets Ophævelse i Haureballegaards Amt" ligesom han var "Medcommitteret ved Extraskattens Ansættelse for de Fattige". X Det arbejde som har bevaret W.s navn for eftertiden er dog hans Forsøg til et Lexicon over danske, norske og islandske lærde Mænd IXIII, 1771-84, et fuldstændigt forfatterleksikon, det første i Danmark, udarbejdet med stor grundighed og nøjagtighed og indeholdende en sådan fylde af biografiske og litterære oplysninger at det lige til vore dage har dannet udgangspunktet for alle senere arbejder af samme art. W.s indsats er så meget mere beundringsværdig som han gennemførte arbejdet uden direkte adgang til de store biblioteker i Kbh. Han havde dogmodtaget hjælp fra mange sider, og udgivelsen af værkets sidste bind blev for en stor del besørget af hans søstersøn og plejesøn, den senere rektor Oluf Worm. Af W.s øvrige, ret fåtallige skrifter må nævnes hans Forsøg til en Skole-Historie, forestillende de Latinske Skolers og Skole-Væsenets Tilstand i Dannemark for Reformationen som optoges i Videnskabernes selskabs skrifter (1777). X 1754 udnævntes W. til professor philosophiae. 1777 fik han titel af justitsråd.


Familie

Forældre: lektor, konsistorialassessor Oluf W. (1672X 1743) og Karen Knob (1682-1750). Gift 1754 med Anna Müller, født 15.5.1701, død 23.4.1774 i Århus (gift 1. gang med sognepræst i Gjerrild og Hemmed Gregers Otto Bruun, 1672-1742 (gift 1. gang 1701 med Karen Hansdatter Cappel, død 1723, gift 1. gang 1685 med sognepræst i Gjerrild Andreas Haasum, død 1700), gift 2. gang med krigsråd, vejer og måler i Århus Niels Langballe, 1687-1752), d. af sognepræst i Holbæk og Udby Michael (Mikkel) Pedersen M. (død 1709, gift 1. gang 1682 med Birgitte Rud, død 1693) og Anna Maria Suhr (død 1740, gift 2. gang 1710 med sognepræst i Holbæk og Udby Hans Cappel Haasum, 1686-1740). X Morbror til Oluf W.


Ikonografi

Mal. af A. Brünniche, 1758 (Horsens statsskole). Mal. (Århus katedralskole).


Bibliografi

J. W.: Forsøg til et lexicon over lærde mænd II, 1773 627-29; III, 1784 880. Kirkehist. saml. 3. r. VI, 1887-89 766-85 og 4. r. I, 1889-91 125-42 (W.s samlinger, ved Vilh. Bang); II, 1891-93 343 9 (breve). X C. V. Hertel: Beskr. over Århus dom- og katedralkirke II, 1810 110X 21 478-83. E. G. Tauber: Historia scholæ cathedralis Arhusiensis, 1817 104-19. H. H. Blache: Hist. efterretn. om Århus katedralskoles bygn. og inventarier, 1850 X Århus skoleprogr. 1850 16-22. Ludv. Daae i Hist. t. 2. r. IV, Kria. 1884 324f. H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 4. r. II, 1891-93 583f. J. H. Tauber: Dagbøger, 1922 (fot. optr. 1972) = Memoirer og breve XXXVIII. Johs. Caroc: Peder Nielsen Skrivers efterkommere. Slægten Begtrup, 1932. Em. Sejr: J. W., 1942. Samme i Fund og forskning V-VI, 1958-59 62-74. Samme i Aarhus-mosaik, 1967 261-63. X Papirer i Det kgl. bibl. og Horsens statsskoles bibl.
http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Uddannelse_og_undervisning/Rektor/Jens_Worm

Notater:

{geni:about_me} http://skeel.info/getperson.php?personID=I18305&tree=ks

Notater:

{geni:occupation} Præst i Fåborg evt. Kbhvn?

Notater:

{geni:occupation} 1712 i Kbhvn

Notater:

{geni:about_me} Aalbrg stifts gejstlige skifte

227 Cosmos Budolf, 18 år gammel i Ålborg bispegård. 13.7.1712. Nr.18.
A:
1) mor Magdalene Bornemann g.m. Frands Testrup, biskop i Ålborg stift
2) bror Morten Budolf 17 i København
3) halvsøster Else Dorthe Testrup 14, der døde
4) halvsøster Øllegaard Vilhelmine Testrup 8.
FM:
1) morbror Filip Julius Bornemann i København.
Afdødes far var Morten Nielsen Budolf, rådmand i København, skifte 10.11.1698.

Notater:

{geni:about_me} Profilfoto: Kilde Nygaards Sedler: www.ddd.dda.dk:


.Else Dorthe Thestrup er datter af Frantz Thestrup og hans 2nden hustru Magdalene Bornemann. Else Dorthe levede fra 1700 til 1713.
(Do not merge with: halvsystern Else Thestrup, datter af Frantz Thestrup og hans 1ste hustru Else Hansdatter Mule. Else levede fra 1683 til 1694):
Källa Hans Andreas Møller: Stamtavle over slægterne Stampe og Thestrup: med biografier og billeder

Notater:

{geni:occupation} Generalauditør, Konferensraad

{geni:about_me} Bornemann, Vilhelm, 1731-1801, Generalavditør,
Søn af ovfr. nævnte Biskop Oluf B., er født i Bergen
20. Sept. 1731. 1748 blev han juridisk Kandidat,
1753 Avditør, 1757 Sekretær i Krigskancelliet, 1759
Krigsraad, 1763 Præsident i Inkvisitionskommissionen
og titulær Generalavditør, 1766 Viceraadmand i
Kjøbenhavn og Meddirektør ved de danske Skuespil
og 1767 Overavditør. 1771 beskikkedes han af
Struensee til Politidirektør i Kjøbenhavn, men
Aaret efter blev han Assessor i Højesteret og igjen
Medlem af Direktionen for det kgl. Skuespilhus, i
hvilken sidste Stilling han forblev til 1778. 1773
udnævntes han til Etatsraad og 1774 til virkelig
Generalavditør, i hvilken Stilling han forblev til
sin Død, 15. Febr. 1801, efter at han 1781 var
bleven udnævnt til Konferensraad. 1778 blev han
Medlem af Kommissionen for Plejestiftelsen og 1786
af den store Landbokommission. Han blev 1762 gift
med Thalia Storm (Datter af Toldskriver Anker S.),
der døde 1779. B. interesserede sig levende for det
danske Theater, oversatte selv Skuespil og opmuntrede
andre dertil. Han roses ogsaa for sin Dygtighed i
den korte Tid, han var Politimester.

Personalhist. Tidsskr. II.

O. Nielsen.

--------------------
1746 student Bergen skole,  1748 juridisk eksamen, politimester i Kjøbenhavn, Assessor i Høyesterett, Overauditør i Danmark, 1774 virkelig Generalauditør

Wilhelm giftet seg med Thalia Storm 5 Sep 1762. Thalia ble født cirka 1739; døde cirka 1770. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Generalløjtnant

Notater:

{geni:occupation} Dansk adelsdame og godsejer

Magdalene giftet seg med Severin Leopoldus Løvenskiold, til Løvenborg 9 Mai 1749. Severin ble født 31 Des 1719; døde 9 Apr 1776. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Maria giftet seg med Eggert Christoffer Knuth-Knuthenborg 20 Okt 1752. Eggert (sønn av Adam Christopher Knuth greve Knuth Knuth, greve Knuth-Knuthenborg og Ida Margrethe Reventlow) ble født 20 Okt 1722 , Knuthenborg; døde 26 Feb 1776. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Francisca Eleonore von der Osten 16 Des 1763. Francisca døde 8 Jan 1765. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Elisabeth Birgitte Marie Sehested, til Rydhave 3 Nov 1775. Elisabeth (datter av Niels Sehested og Elisabeth Andersdatter Skeel) ble født 6 Okt 1727; ble døpt 18 Mar 1727 , Mullerup, Gudbjerg, Svendborg, Danmark; døde 23 Jun 1804, Holstebro, Midtjylland, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Christian Numsen:
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: www.wikipeida.dk:
Ridder af Elefantordenen 1810-

Christian Frederik Numsen:
Christian Frederik (von) Numsen (11. april 1741 i København X 26. november 1811 i Helsingør) var overhofmarskal, diplomat, generalløjtnant, gehejmeråd og diplomat. Han var sidste medlem af slægten Numsen, der især i militær henseende gjorde sig bemærket i 1700-tallets Danmark.

Han blev født 1741 som søn af Michael Numsen og Margrethe Marie Thomasine von Ingenhaef (1705-76) og var bror til Frederik Numsen. Han var gesandt i Sankt Petersborg fra 1772 til 1775, direktør for Øresunds Toldkammer 1776, overkammerherre og første deputeret i Generaltoldkammeret 1781.

Han var også numismatiker, 1. direktør for Det Kongelige Teater (fra 1784 til 1791) og leder af Det kgl. Mønt- og Medaillekabinet i København 1784-1791. Derudover var han ejer af godset Bjergbygård nær Holbæk 1783-1787.

Som chef for Det kgl. Teater søgte han at udskifte de sædvanlige syngespil med det han kaldte "den store opera". Numsen fik derfor den internationalt anerkendte tyske komponist og dirigent Johann Gottlieb Naumann til København. Det Kongelige Operakor var således Numsens opfindelse.

Den 26. januar 1759 blev han optaget i den københavnske frimurerloge St. Martin.

Han var gift med komtesse, overhofmesterinde Margrethe von der Lühe, født Holck (16. februar 1741 på Orebygård - 1. oktober 1826 i København).

Numsen er begravet i Helsingør. Han er portrætteret af Jens Juel (1784, Frederiksborgmuseet) og på en rødkridtstegning af Paul Ipsen (1784, sammesteds). Han er også gengivet på et ovalt maleri, angives at være af Erik Pauelsen (Løvenborg). Portrætteret på Wilhelm von Haffners tegning 1781 af appartementet på Christiansborg (De Danske Kongers Kronologiske Samling). Pastel hos familien Krag-Juel-Vind-Frijs.

1.X K.L. Bugge, Det danske frimureries historie, bind 1, 1910, s. 191.

Litteratur
Biografi i Dansk biografisk Leksikon, 2. udgave

Familie/Ektefelle/partner: Margrethe komtesse Holck. Margrethe ble født 16 Feb 1741 , På Orebygård; døde 1 Okt 1826, København, Sjælland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Hofstiftsdame i Vallø adelige Stift, Hofdame hos Prinsesse Louise ( Hoffet )

Benedicte giftet seg med Johan Rudolph Bielke, 1782 Ridder af Dannebrog 29 Jun 1777, På Løvenborg. Johan ble født 8 Aug 1746 , Kiel, Schleswig-Holstein, Germany; ble døpt 10 Aug 1746 , St. Nikolaj Kirche, Kiel, Schleswig-Holstein, Germany; døde 28 Nov 1813, Næstved, Sjælland, Danmark; ble begravet , I Næsby Kirke, Næsby. [Gruppeskjema] [Familiediagram]