Notater:

{geni:occupation} Købmand, rådmand og borgmester i Århus, tolder i Skagen

{geni:about_me} http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I35527&tree=2

*
o Borgmester i Aarhus

*
Kilder
1. [S100] Anetavler for berømte danskere, 1. saml. , Carl Langholz , (Dansk Historisk Forlag, udgivet med støtte fra VELUX FONDEN af 1981), side 409, oversigtstavle 34.


--------------------
Willum WORM
ABT 1555 - 1629
OCCUPATION: Borgermester i Aarhus

BIRTH: ABT 1555, Arnhem, NL el. Aarhus, DK ?
DEATH: 1629, Aarhus, DK ?
Father: Johan WORM
Mother: Anne Nielsdatter STORM

Family 1 : Inger OLUFSDATTER
+Ole WORM
http://www.nermo.org/slekt/d0009/g0000002.html#I42262











Nr. 2297 X København 19.05.1604
Dombog 18, Fol. 113R-113V
Villum Worm (borger X Århus) mod Erik Urne (adel X Søby Søgård, Nr. Søby S., Åsum H., Odense A.)
Gæld X Kongen til stede; hele rådet til stede X 1. instans.
Udfald: Domfældelse
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte for gæld på 18 daler 2 mk.

Nr. 2299 X København 19.05.1604
Dombog 18, Fol. 112R-112V
Villum Worm (borger X Århus) mod Mette Emmiksdatter (adel X Stensgård, Svanninge S., Sallinge H., Svendborg A.)
Gæld X Kongen til stede; hele rådet til stede X 1. instans.
Udfald: Domfældelse
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte for gæld på 115 daler.

Willum giftet seg med Inger Olufsdatter Storm 28 Aug 1586, Horsens. Inger (datter av Oluf Jørgensen og Kirstine Clemensdatter) ble født cirka 1568 , Horsens; døde 26 Aug 1619, Aarhus, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dr. med. og oldforsker, læge, arkæolog og samler,Professor i Græsk, Fysik og Medicin ved Københavns Universitet.

{geni:about_me} Fik 18 børn med 3 koner.
--------------------
http://www.kunstkammer.dk/H_R/Worm.shtml
http://www.kunstkammer.dk/H_R/H_R_UK/GBworm.shtml

http://en.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm
http://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm
http://no.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm

Ole Worm (1588-1654)

Studier i Tyskland og Schweiz
I 1605 påbegyndte han et teologisk studium i Marburg, senere i Giessen, men efter et par år valgte han medicin som sit hovedstudium. Foråret 1607 studerede han i Strassbourg, senere i Basel, hvor han studerede medicin under en læge, der ejede en betydelig samling af naturvidenskabelige præparater, delvis arvet fra den store samler Conrad Gesner (1516-65).
Her i Basel stiftede Ole Worm også bekendtskab med den kemiske lægekunst, jatrokemien, og fik et første indblik i Theophrastus Paracelsus' (1490-1541) ideer, der var (at finde det grundstof, som helbredte alle sygdomme). Hos en botaniker lærte Worm betydningen af systematisk planteindsamling og grundsætningen om, at umiddelbar iagttagelse er grundlaget for videnskabelige fremskridt.

Studier i Italien og hjemrejse
Som mange andre af tidens læger afsluttede Worm sine studier i Padova fra efteråret 1608 til foråret 1609. Her sluttede han venskab med Caspar Bartholin (1585-1629). Han rejste derefter sydpå til Napoli, hvor han bl.a. mødte den berømte naturhistoriske samler Ferrante Imperato (1550-1615). Under sommerens ophold i Bologna opsøgte han den botaniske have, der var grundlagt af Ulisse Aldrovandi (1522-1605). Dennes værk, Historia Naturalis, benyttede Worm flittigt senere i livet. Ole Worm rejste siden til Frankrig, og på hjemrejsen gjorde han et kort ophold i Nederlandene, hvor han i Enkhuizen besøgte den kendte samler Bernhard Paludanus (1550-1633). Sommeren 1610 var han tilbage i Danmark.

Senere studier i udlandet
Ole Worm praktiserede som læge men ønskede at udvide sine kemiske kundskaber, så i foråret 1611 drog han ud igen. Til Marburg og senere til Kassel, hvor han ved kurfyrst Moritz den lærdes (1592-1627) hof for første gang oplevede et videnskabeligt kunstkammermiljø med tilknyttede hofværksteder og kemisk laboratorium. I december var han i Basel, hvor han blev dr.med. Turen gik videre over Holland til England, hvor han arbejdede i en periode.

Professor Worm
I juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnævnt til professor i latin ved Københavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i København resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende medicinske professor, Thomas Fincke (1561-1656), og blev samtidig svoger til vennen, Caspar Bartholin. Worm blev siden professor i græsk, fysik og endelig 1624 fik han en lærestol i sit egentlige fag, medicin. Flere gange var Worm også Universitetets rektor, første gang 1627 og sidste gang 1654.

Forskning
Ole Worm vandt sig nationalt ry som grundlægger af dansk runeforskning. Blandt hans værker er Fasti Danici (om kalendervæsnet), Danicorum Monumentorum libri sex (en fuldstændig samling af alle da kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter) og bogen om det i 1639 fundne Guldhorn. Desuden udgav han en række lægevidenskabelige skrifter og blandt hans mange medicinske teser forekommer også emner hentet fra hans naturvidenskabelige samling, f.eks. om narhvalens stødtand (enhjørningshorn), den norske lemming og paradisfuglen.

Museum Wormianum
1621 begyndte Ole Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lærestolen i fysik og indførte demonstrativ genstandsundervisning ved Universitetet. Resten af livet opbyggede Worm den samling "Museum Wormianum", som blev publiceret 1655 efter hans død. Frederik III købte samlingen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer.

Ole Worm var både professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange år hele tiden som læge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste befolkningsgrupper i København. Under flere pestepidemier blev han i hovedstaden for at hjælpe sine patienter. Han døde under en sådan epidemi i sommeren 1654 - dog af en blærelidelse.
--------------------
Ole WORM
[864]
13 May 1588 - 31 Aug 1654
RESIDENCE: ved Københavns universitet. 18 barn
OCCUPATION: Prof. Fysikk og Med.

BIRTH: 13 May 1588, (Oluf) Aarhus, DK
BAPTISM: (d.e.)
DEATH: 31 Aug 1654, København
BURIAL: Frue kirke, København
Father: Willum WORM
Mother: Inger OLUFSDATTER

Family 1 : Dorthea Thomasdatter FINCKE
MARRIAGE: 26 Nov 1615
+Inger Olsdatter WORM
Family 2 : Susanna MADSDATTER
MARRIAGE: 1630, Lund, Skåne
+Willum WORM
Family 3 : Magdalena MOTZFELD
MARRIAGE: 21 Apr 1639, København
Susanne WORM
Magdalene WORM

http://www.nermo.org/slekt/d0004/g0000059.html#I5228
--------------------
Ole WORM
[864]
13 May 1588 - 31 Aug 1654
RESIDENCE: ved Københavns universitet. 18 barn
OCCUPATION: Prof. Fysikk og Med.

BIRTH: 13 May 1588, (Oluf) Aarhus, DK
BAPTISM: (d.e.)
DEATH: 31 Aug 1654, København
BURIAL: Frue kirke, København
Father: Willum WORM
Mother: Inger OLUFSDATTER

Family 1 : Dorthea Thomasdatter FINCKE
MARRIAGE: 26 Nov 1615
+Inger Olsdatter WORM
Family 2 : Susanna MADSDATTER
MARRIAGE: 1630, Lund, Skåne
+Willum WORM
Family 3 : Magdalena MOTZFELD
MARRIAGE: 21 Apr 1639, København
Susanne WORM
Magdalene WORM

http://www.nermo.org/slekt/d0004/g0000059.html#I5228
--------------------
Kilde: Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi:
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/L%C3%A6ger/Ole_Worm:

Profilfoto af Ole Worm: Kunstner: A.G. Schübler. Det Kongelige Biblioteks portrætsamling.

Ole Worm, 13.5.1588-31.8.1654, dansk læge, rune- og oldtidsforsker.

Efter studier og lægepraksis i udlandet 1601-13 blev Worm professor i pædagogik ved Københavns Universitet i 1613, senere i græsk og fysik for endelig at blive professor i medicin 1624-54. I flere perioder var han universitetetsrektor.

Worm var en af de første egentlige dyrkere af natur- og lægevidenskab i Danmark. Bl.a. kunne han i 1638 påvise, at de såkaldte enhjørninghorn er narhvaltænder. Som universitetslærer gjorde han en grundlæggende indsats ved indførelse af demonstrationsundervisning. Worm var præget af Galenos, men udviste tillige forståelse for den nye medicinske iagttagelsesmetode. Han tøvede dog med at antage William Harveys epokegørende lære om blodets kredsløb.


© Det Kongelige Bibliotek

Museum Wormianum. Dette kobberstik i bogen Museum Wormianum giver indtryk af samlingen i Worms professorbolig i København. Foruden kranier og udstoppede dyr kan en del af de afbildede kulturhistoriske genstande identificeres i nutidens danske museer, fx flere drikkehorn, en gravurne fra bronzealderen og en armring fra jernalderen. Læs mere
Worms grundlæggelse af runologi med oversigten over nordiske runeindskrifter, Danicorum Monumentorum libri sex (Seks bøger om danske monumenter, 1643), som også rummer omtale af helleristninger og andre fortidsminder, og oprettelsen af Museum Wormianum gjorde ham til en anerkendt videnskabsmand i samtidens Europa. Hans omfattende korrespondance med udenlandske videnskabsmænd er bevaret og udgivet i oversættelse.



--------------------
Professor i pædagogik ved Københavns Universitet 1613.
Senere professor i græsk, fysik og medicin.
Livlæge for Kong Christian IV frem til dennes død i 1648.

Ole Worm (1588-1654)


Ole Worm blev f°dt i Xrhus og startede sin uddannelse i byens latinskole, der var kendt for sine humanistiske traditioner.13 Xr gammel blev han sendt til Tyskland for at fortsµtte sin uddannelse der, f°rst gymnasiet i LXneburg ogsenere i hansestaden Emmerich, hvor han havde familie. Hele Worms f°lgende universitetsuddannelse kom ogsX til at foregX udenlands.


Studier i Tyskland og Schweiz
I 1605 pXbegyndte han et teologisk studium i Marburg, senere i Giessen, men efter et par Xr valgte han medicin som sit hovedstudium. ForXret 1607 studerede han i Strassbourg, senere i Basel, hvor han studerede medicin under en lµge, der ejede en betydelig samling af naturvidenskabelige prµparater, delvis arvet fra den store samler Conrad Gesner (1516-65).
Her i Basel stiftede Ole Worm ogsX bekendtskab med den kemiske lµgekunst, jatrokemien, og fik et f°rste indblik i Theophrastus Paracelsus' (1490-1541) ideer, der var ((at finde det grundstof, som helbredte alle sygdomme).Hos en botaniker lµrte Worm betydningen af systematisk planteindsamling og grundsµtningen om, at umiddelbar iagttagelse er grundlaget for videnskabelige fremskridt.


Studier i Italien og hjemrejse
Som mange andre af tidens lµger afsluttede Worm sine studier i Padova fra efterXret 1608 til forXret 1609. Her sluttede han venskab med Caspar Bartholin (1585-1629). Han rejste derefter sydpX til Napoli, hvor han bl.a. m°dte denber°mte naturhistoriske samler Ferrante Imperato (1550-1615).Under sommerens ophold i Bologna ops°gte han den botaniske have, der var grundlagt af Ulisse Aldrovandi (1522-1605). Dennes vµrk, Historia Naturalis, benyttede Worm flittigt senere i livet. Ole Worm rejste siden til Frankrig, og pX hjemrejsen gjorde han et kort ophold i Nederlandene, hvor han i Enkhuizen bes°gte den kendte samler Bernhard Paludanus (1550-1633). Sommeren 1610 var han tilbage i Danmark.
Senere studier i udlandet
Ole Worm praktiserede som lµge men °nskede at udvide sine kemiske kundskaber, sX i forXret 1611 drog han ud igen. Til Marburg og senere til Kassel, hvor han ved kurfyrst Moritz den lµrdes (1592-1627) hof for f°rste gang oplevedeet videnskabeligt kunstkammermilj° med tilknyttede hofvµrksteder og kemisk laboratorium. I december var han i Basel, hvor han blev dr.med. Turen gik videre over Holland til England, hvor han arbejdede i en periode.
Professor Worm
I juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnµvnt til professor i latin ved K°benhavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i K°benhavn resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende medicinske professor, Thomas Fincke (1561-1656), og blev samtidig svoger til vennen, Caspar Bartholin. Worm blev siden professor i grµsk, fysik og endelig 1624 fik han en lµrestol i sit egentlige fag, medicin. Flere gange var Worm ogsX universitetets rektor, f°rste gang 1627 og sidste gang 1654.


Forskning
Ole Worm vandt sig nationalt ry som grundlµgger af dansk runeforskning. Blandt hans vµrker er Fasti Danici (om kalendervµsnet), Danicorum Monumentorum libri sex (en fuldstµndig samling af alle da kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter) og bogen om det i 1639 fundne Guldhorn. Desuden udgav han en rµkke lµgevidenskabelige skrifter og blandt hans mange medicinske teser forekommer ogsX emner hentet fra hans naturvidenskabelige samling, f.eks. omnarhvalens st°dtand (enhj°rningshorn), den norske lemming og paradisfuglen.


Museum Wormianum
1621 begyndte Ole Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lµrestolen i fysik og indf°rte demonstrativ genstandsundervisning ved universitetet. Resten af livet opbyggede Worm den samling "Museum Wormianum ", som blev publiceret 1655 efter hans d°d. Frederik III k°bte samlingen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer.


Ole Worm var bXde professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange Xr hele tiden som lµge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste befolkningsgrupper i K°benhavn. Under flere pestepidemier blev han i hovedstaden for at hjµlpe sine patienter. Han d°de under en sXdan epidemi i sommeren 1654 - dog af en blµrelidelse.

Fra Det kongelige Kunstkammer, Danmark: Ole Worm er kjent som en stor
europeisk vitenskapsmann. I 1605 paXbegyndte han et teologisk studium i
Marburg I Tyskland, men efter et par aXr valgte han mediein som sit
hovedstudium. Han studerede i Strassbourg, senere i Basel, hvor han
studerede medicin under en læge, der ejede en betydelig samlin g af
naturvidenskabelige præparater. Her i Basel stiftede Ole Worm ogsaX
bekendtskab med den kemiske lægekunst, og hos en botaniker lærte Worm
betydningen af systematisk planteindsamling og grundsætningen om, at
umiddelbar iagttagelse er grundlage t for videnskabelige fremskridt. I
1609 avsluttet han sine studier I Tyskland og reiste til Italiader han
mødte den berømte naturhistoriske samler Ferrante Imperato. Ole Worm
rejste siden til Frankrig og Nederland, og sommeren 1610 var han tilbage
i Danmark. Ole Worm praktiserede som læge men ønskede at udvide sine
kemiske kundskaber, saX vaXren 1611 drog han ud paX tur I Europa igen. I
juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnævnt til professor i
latin ved Københavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i København
resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende
medicinske professor, Thomas Finck e (1561-1656), og blev siden professor
i græsk, fysik og endelig 1624 fik han et professorat i sit egentlige
fag, medicin. Flere gange var Worm rektor ved Københavns universitet,
første gang 1627 og sidste gang 1654. Ole Worm vandt sig nationalt ry som
grundlægger af dansk runeforskning. Museum Wormianum 1621 begyndte Ole
Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lærestolen i fysik og
indførte demonstrativ genstandsundervisning ved Universitetet. Resten af
livet opbyggede Worm den samling 'Museum Wormianum. Kong Frederik III
købte samlin gen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer Ole Worm
var baXde professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange aXr
hele tiden som læge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste
befolkningsgrupper i København. Under flere pestepidemier blev han i
hovedstaden for at hjælp e sine patienter. Han døde under en saXdan
epidemi i sommeren 1654 - dog af en blære-betennelse. Det hører med til
historien at Ole Worm var gift med datter av den kjente matematikeren
Thomas Fincke som utga sitt hovedverk Geometria Rotundi i 1583 - og der
innfører han ordet 'radius' for første gang. Fra Jacob Holdt:
http://www.american-pictures.com/genealogy/persons/per09268.htm#01

Ole giftet seg med Dorthea Thomasdatter Fincke 26 Nov 1615, Copenhagen. Dorthea (datter av Thomas Jacobsen Fincke og Søster Jungesdatter Ivers) ble født 1 Jan 1595 , København; døde 21 Nov 1628, København, Sjælland, Danmark; ble begravet cirka 1628. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ole giftet seg med Susanna Madsdatter Medelfart cirka 1630, Lund. Susanna (datter av Mads Jenssøn Medelfart og Inger Jakobsdatter Leth) ble født cirka 1611 , Odense, Denmark; døde 26 Aug 1637, København, Sjælland, Danmark; ble begravet 26 Aug 1637, I Roskilde Domkirke, Roskilde, København, Sjælland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ole giftet seg med Magdalene Petersdatter Motzfeldt 21 Apr 1639, Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark. Magdalene ble født 25 Jan 1617 , København, Danmark; døde 24 Feb 1691, København, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Christoffer Pedersen Baggesen. Christoffer ble født cirka 1588; døde cirka 1666. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Jens Pedersen Schielderup. Jens (sønn av Peder Jensen Schielderup, Biskop i Trondheim og Anne Nielsdatter Nielsdatter) ble født 14 Feb 1604 , Mandal, Vest-Agder, Norway; døde 2 Okt 1665, Bergen, Hordaland, Norway; ble begravet cirka Okt 1665, Domkirken, Bergen, Hordaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Søster giftet seg med Erik Olufsen Torm 28 Jun 1640, Copenhagen. Erik ble født 13 Sep 1607 , Torum, Salling, Denmark; døde 2 Jul 1667, Copenhagen; ble begravet , Vor Frue Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Bibliotekar

{geni:about_me} http://da.wikipedia.org/wiki/Willum_Worm

Willum Worm (11. september 1633 X 17. marts 1704) var en dansk justitiarius og kongelig historiograf.

Worm var søn af professor Ole Worm (død 1654) og dennes anden hustru, Susanne Madsdatter, og blev født i København. Han blev undervist i hjemmet til sit 14. år, inden han sattes i Københavns Skole, hvorfra han 1650 sendtes til Københavns Universitet, ved hvilket han med Thomas Bartholin som privatpræceptor især kastede sig over filosofiske og teologiske studier. Allerede 1652 gjorde han sin første rejse, idet han fik lejlighed til at ledsage Erik Rosenkrantz og Peder Reedtz på deres ambassade til England. Efter at han 1653 havde taget magistergraden, tiltrådte han sin vidtløftige studierejse, fra hvilken han først 10 år efter vendte hjem. Over Leiden, hvor Worm studerede to år, gik rejsen til Tyskland, Frankrig og Italien med lange ophold i Padova, hvor han 1657 erhvervede den medicinske doktorhat og var den germanske nations bibliotekar (dvs. bibliotekar for gruppen af studerende, der talte germanske sprog), Mantua, Rom og Paris, hvor han kom i nær forbindelse med Hannibal Sehested. Fra Montpellier stod han i begreb med at gøre en afstikker til Spanien, da han 1662 blev udnævnt til professor i fysik ved universitetet i København, hvor han indtraf næste år og 1664 tiltrådte sit embede.

Gennemgribende forandringer var sket i de mange år, Worm ikke havde set sit fædreland. Svenskekrigen og den nye regeringsform (enevælde) med dens følger behøver kun at nævnes. Der var ganske andre muligheder nu end tidligere for en mand med Worms evner og uddannelse. Lægevidenskaben var vistnok hans hovedstudium, men der var næppe mange sider af den menneskelige viden, som var ham fremmede, og som han ikke i biblioteker og museer havde studeret med flid; dertil havde den mangeårige omgang med lærde og verdensmænd af de forskelligste nationaliteter udviklet hos ham en usædvanlig dannelse og menneskekundskab. Lidt efter lidt fandt hans mangesidige dygtighed anvendelse. Mens han ved universitetet rykkede op til det medicinske professorat og valgtes gentagne gange til rektor (1677, 1679 og 1686), blev han 1671 sin ungdomsven Peder Schumacher Griffenfelds efterfølger som bibliotekar ved kongens bibliotek, et embede, som han beklædte til sin død, i sine senere år dog kun nominelt, da andre vigtige forretninger optog hans tid. Det faldt i hans lod at flytte biblioteket til den bygning ved Christiansborg, hvor Rigsarkivet nu hører hjemme, og samtiden roste i stærke udtryk hans omhu for dets ordning og systematiske opstilling.

Allerede 1668 havde Worm fået befaling til at optage fortegnelse over indholdet af Kongens Kunstkammer, der for en stor del skrev sig fra hans faders museum, Museum Wormianum, hvis katalog Worm under sit ophold i Leiden havde besørget trykt, og 1673 fik han overtilsynet med Kunstkammeret. At Worm under disse forhold ikke fik megen tid til praktisk lægevirksomhed, er indlysende; end mindre blev det tilfældet, da han 1679 fik sæde i Højesteret, hvor han 1690 efterfulgte sin morbroder, gehejmeråd Michael Vibe, som justitiarius og ledede rettens arbejde med dygtighed og energi. Ikke nok hermed, også i Danske Kancelli blev han embedsmand ved 1684 at udnævnes til kancelliråd; 1687 blev han justitsråd, 1690 etatsråd og 1694 konferensråd; dette sidste var dog kun en titel. Endelig var han senest fra 1679 kongelig historiograf. At han kunne overkomme alle sine heterogene embeder er ufatteligt, selv om han i sine sidste år som den ældste professor ved universitetet var fritaget for at holde forelæsninger. Som medlem af konsistorium havde han stor indflydelse på universitetets forhold, og hans stemme gjaldt her som et orakel. Som så mange andre af den tids høje embedsmænd måtte han desuden arbejde i de mest forskellige kommissioner. I mange år sad han i bestyrelsen for hovedstadens vandvæsen, 1683 var han medlem af revisionskommissionen til undersøgelse af projektet til Norske Lov, 1685 blev det ham i forening med Ole Borch overdraget at revidere Peder Hansen Resens Atlas Danicus, og til de såkaldte kommissioner i slottets rådstue var han i sine senere år ofte kaldet.

Worms litterære virksomhed var, som man kunne vente det af en så optaget mand, kun ubetydelig. I manuskript har han som kongelig historiograf efterladt et annalistisk arbejde over Christian 4.s regeringstid (uddrag udgivet i Danske Samlinger for Historie, Topographi, Personal- og Literaturhistorie 2. række, bind 3). Den kostbare samling af nordiske, især islandske håndskrifter, som han for størstedelen havde arvet efter sin fader, gik til grunde ved Københavns brand 1728 i hans søns, Sjællands Biskop Christen Worms, bibliotek.

Hans private liv var lykkeligt. 6. november 1666 havde han ægtet Else Luxdorph, en søster til oversekretær Bolle Luxdorph, født 11. december 1647 og opdraget i Peder Hansen Resens hus. Hun fødte ham otte børn. I sine sidste år var Worm svagelig og nedbøjet af gigt og døde 17. marts 1704 i sin gård på Gammeltorv. Hans enke, der stiftede et legat til fordel for fattige i Ribe, hvortil hun under pesten 1711 var flygtet, som udtryk for sin taknemmelighed over, at hendes nærmeste var blevet skånet i den farlige tid, overlevede ham til 5. februar 1722.

Histograf, dr.med. i Padua, professor i fysik ved Københavns Universitet
1662, søn af Ole Worm.

Worm registrerede 1668-1670 Kunstkammeret og fra 1681 kendes fra hans
haXnd en fortegnelse over Christian 5.s guldmedaljer. 1671 kongelig
bibliotekar, 1673 overinspektør ved Det kongelige Kunst- og Modelkammer.

http://www.gladsaxegymnasium.dk/2/willum.htm

Histograf, dr.med. i Padua, professor i fysik ved K°benhavns Universitet 1662, s°n af Ole Worm.
Worm registrerede 1668-1670 Kunstkammeret og fra 1681 kendes fra hans hXnd en fortegnelse over Christian 5.s guldmedaljer. 1671 kongelig bibliotekar, 1673 overinspekt°r ved Det kongelige Kunst- og Modelkammer.


Sammen med Poul Vinding og Holger Jacobµus arbejdede Worm fra 1690 med den registrering af Kunstkammeret, der skulle resultere i "Museum Regium" 1696.


Udover sine museumspligter gjorde Worm ogsX juridisk karriere.

Familie/Ektefelle/partner: Else Christensdatter Luxdorph. Else ble født 11 Des 1647 , Fiskbæk, Viborg; ble døpt 17 Des 1647; døde 15 Feb 1722, Ribe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Forfatter, præsident

{geni:about_me} Kilde: Kurt Kermit Nielsen:
http://www.kkermit.dk/jyske-reg-%20forside.htm:

Jyske registre forside der også indeholder:
Kongelige bevillinger til ægteskab i forbundne led 1660 - 1670.

Anno 1668:
181 X 182

Mathias Worm, bevilling at vies i huset.
F3tius G a w, at vi nådig hafuer bevilget oc tilladt, så och bevilger och tillader, at os elschelig Mathias Worm, præsident udi vor købstad Ribe, och Margrethe Hemmer, afg sl Carsten Tønnesens, må uden foregående trolovelse, och lysning af prædike stolen, hjemme i huset sammen vies, dog at Kirken och dets betiente, samt skolen, fattige, och andre vedkommende, derover intet afgår, givet etc. Hafnia d 21 october 1668.




http://testing.lisaandroger.com/getperson.php?personID=I6405&tree=Sonja

Worm, Matthias, 1636-1707, Præsident, Digter, Søn af den berømte Prof. Ole W. og dennes 2. Hustru Susanne, Datter af Biskop Mads Jensen i Lund, fødtes i Kjøbenhavn 19. (29.?) April 1636.

Han blev Student 1654, tog theologisk Examen 1657 og tiltraadte s. A. en 11aarig Udenlandsrejse. 26. Juni 1657 blev han immatrikuleret i Leiden som stud. polit., 1660 var han i Oxford, Aaret efter i Paris og 3 Aar i Orleans, hvorhan blev Prokurator for den germaniske Nation, 1663 var han i Norditalien og Rom, og han vendte hjem over Tyskland 1667.

I Betragtning af hans gode Familieforbindelser og disse udbredte Studier, ved hvilke Faderens Ry vistnok har støttet ham, maa det undre, at han strax ved Hjemkomsten tog til Takke med Stillingen som første Borgmester i Ribe, hvilken der dog s. A. var tillagt Præsidenttitel ligesom i andre.

Dermed forbandt han et Kanonikat ved Domkirken og ægtede 1668 Margrete Ingeborg de Hemmer (f. 22. Sept. 1643 d. 10. Dec. 1723), Enke efter Borgmester Carsten Tønnesen. 1681 udnævntes han rigtignok til extraordinær Assessor i Højesteret og 1694 til Justitsraad, men blev i sit Embede W. var en yngre samtidig af Bording og en af de tidligste Lejlighedspoeter i den nys indførte Renæssancesmag.

Denne røber sig allerede i den mythologiske Udpyntning af hans utrykte religiøse Digte, mest opbyggelige Betragtninger knyttede til gammeltestamentlige Texter. Endnu tydeligere og langt stærkere end hos Bording er Indflydelsen fra de Schlesiske Digterskoler i hans Lykønskningsdigte til allerhøjeste Fødsels- og Festdage, især det store Digt ved Christian VXs Salving 1671.

Her finde vi allerede den stive og opstyltede alexandrinske Gang og den hyperloyale Tone, den , er affattet i den da moderne Balletform, om end næppe bestemt til Opførelse. Denne Hofpoesi fandt Naade for den lærde Konge Frederik IIIXs Øjne; men det gik med W. som med Bording: naar han kan følge sin Natur, viser det sig, at den jævne, gammeldanske, undertiden ret plumpe Tone er ham i Kjødet baaren og skaffer sig Luft gjennem den tillærte moderne Form, Alexandrineren og den tyske Ordbram.

Saaledes i og, et Par utrykte Satirer i Reformationstidens generelt og typisk moraliserende Aand mod Laster i Almindelighed og særlig mod Hoflivets Fordærvelse. Deres væsentlige Interesse have de ved Benyttelsen af gamle Ordsprogog Reminiscenser fra Dyrefabelen og Hans Tausens Vise om Sandheds Landflygtighed.

Rothe, Brave danske Mænd I, 447 ff. Nyerup og Rahbek, Den danske Digtekunsts Hist. III. Paludan, Renaissancebevæg. i Danm. Litt. S. 314. 357.

J. Paludan.

Familie/Ektefelle/partner: Margrethe Ingeborg de Christophersdatter Hemmer. Margrethe ble født 22 Sep 1643; døde 10 Des 1723. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Dorothea giftet seg med Cosmus von Bornemann 7 Okt 1668. Cosmus ble født 28 Des 1637 , Haderslev, Sønderjylland, Danmark; døde 3 Sep 1692, København, Sjælland, Danmark; ble begravet , Vor Frue Kirke, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Susanne giftet seg med Henrik von Bornemann 16 Sep 1672. Henrik ble født 2 Jan 1646 , Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark; døde 31 Des 1710, Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/karrebaek2.htm:
Karrebæk kirke Sjælland:

Malet epitafium af Numsen Mathias og Marie Worm:

Mathias Numsen til Brus Farm Fuglebjerg Farm Salto

den 1670 majs, 1675 Løjtnant, 1677 ritmester, 1678 oberstløjtnant.

1685 var han oberst og chef for 2. Sjællandske rytter regiment.

1688 fik han våbenbrev.

1710 var han en generel krig kommissær, generalmajor 1711,

1717 hvid ridder og 1726 geheimeråd.

Med Marie Worm, fik han 8 børn, hvoraf tre døde som spæde.

Familie/Ektefelle/partner: Peder Madsen Lassen, til Brusgård ved Randers. Peder ble født cirka 1624; døde cirka 1676, København, Sjælland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Mathias von Numsen. Mathias (sønn av Hans von Numsen og Ingeborg Margrethe Wibe, II) ble født 18 Mar 1646; døde 17 Apr 1731, Skåne, Sverige. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Døde lige før planlagt bryllup.

Magdalene giftet seg med Johan Adolph Bornemann cirka 1678. Johan ble født 5 Mai 1643; døde 8 Mai 1698. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Laurits giftet seg med Anna Fischer cirka 1680. Anna ble født cirka 1650. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ane Sørensdatter Grøn. Ane ble født cirka 1640 , Skanderborg; døde cirka 1678. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} 4 barn?, 4 Sønner og 4 Døtre

{geni:about_me} Kilder:

-Slægten Bugge i Danmark og Norge, P.C.B. Bondesen, Nyborg 1909.

Christina giftet seg med Jens Samuelsson Bugge cirka 1662, Bergen, Hordaland, Norway. Jens (sønn av Samuel Mandrup Hanssøn Bugge og Synnøve Hansdatter Lunden) ble født 2 Mar 1631 , Eid, Sogn og Fjordane, Norway; døde 4 Jun 1684, Sognefjorden, Sogn og Fjordane, Norway; ble begravet cirka 1684, Leikanger, Sogn og Fjordane, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Søster giftet seg med Hieronymus Bergholtz 13 Okt 1671 til 15 OC, Domkirken, Bergen, Hordaland, Norway, og ble skilt 15 Okt 1683. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ananias Engelbrektsen Wrangel. Ananias ble født cirka 1644 , Bergen, Hordaland, Norway; døde cirka Sep 1717, Moldegård, Os, Hordaland, Norway; ble begravet 21 Sep 1717, Os, Hordaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Susanne giftet seg med Gerdt Henrikson Miltzow 7 Jun 1668, Voss, Hordaland, Norway. Gerdt (sønn av Henrik Giertsen Miltzow og Kristense Madsdatter Madsdatter) ble født 16 Feb 1629 , Voss, Hordaland, Norway; døde cirka 1688, Prestegården, Voss, Hordaland; ble begravet cirka 1688, Voss, Hordaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Anna giftet seg med Otto Hanssen Schreuder cirka 1667, Bergen, Hordaland, Norway. Otto (sønn av Hans Samuelsen Schreuder og Maren Hermannsdatter) ble født 23 Des 1628 , Horsens, Vejle, Denmark; døde 18 Sep 1694, Bergen, Hordaland, Norway; ble begravet 4 Mai 1696, Nykirken, Bergen, Hordaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Oberst

{geni:about_me} Fra Charles Delgobe: Student 1669.
Deltok som offiser i 1676 i den svenske krigen ved Wenersborg, som ble inntatt av de norske. Han skrev en rapport fra inntoget Venersborg i 1676.Var i 1678 kaptein over Gyldeløves Livkompanis Dragoner, senere oberst.
Han døde i 1678. Han ledet et kavalleriangrep med 30 mann men red mot overmakt. Samtlige nordmenn (hardinger/vossinger) døde. Han ble begravet under högmässan i Göteborg .Resten ble begravet i massegrav.

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: nn NN. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Marie Pedersdatter Motzfeldt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Maria Schumacher. Maria ble født cirka 1640. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Larsbjørnsstræde 22

I 1717 var skrædder Niels Pedersen ejer og fra 1719 Jesper Frantzen, der var staldkarl. Hans fire fags bindingsværkshus var også kun 4,40 m bred. Den sidste parcel havde i 1668 en våning og tilhørte sognepræst Erik Olsen Torms enke, der gav den videre til sin søn Thomas Eriksen Torm. De boede med sikkerhed ikke her selv. Thomas Torm solgte i 1682 huset til konstabel Niels Bendtsen.

http://www.pisserenden.com/ejendomme/larsbj%C3%B8rnsstr%C3%A6de-22/

Notater:

{geni:about_me} Profilfoto:

Kilde: Køge Kirke: Epifalium:
Vor Frue Kapel: Epitafium 1670-79 over Magister, sognepræst og provst Ole Luxdorff (1646-1676) og hustru Dorthe Eriksdatter Torm (død 1675) Ole Christensen Luxfdorph, sognepræst i Køge provst for Ramsø herred, (1646 - 1676) og hustru Dorothea Eriksdatter Torm d. 1676.

Familie/Ektefelle/partner: Ole Christensen Luxdorff. Ole ble født cirka 1646; døde cirka 1676. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Mette giftet seg med Frederik Davidsen Knopper 31 Jul 1677, Vor Frue Kirke, Copenhagen, Denmark, og ble skilt cirka 1678. Frederik ble født cirka 1645; døde 28 Jan 1714, Gerlev, Frederiksborg, Nordsjælland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Mette giftet seg med Jens Henriksen, til Østergård 27 Nov 1688, Or. Jens ble født cirka Nov 1651 , Viborg, Denmark; døde 9 Nov 1713, Værløse, Sjælland, Danmark; ble begravet 9 Jan 1713, Værløse. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Professor

Ole giftet seg med Drude Cathrine Foss 10 Des 1694. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Peder Sørensen Lemvig. Peder ble født cirka 1646; døde cirka 1710. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Biskop over Sjælland fra 1711 til sin død

{geni:about_me} Worm, Christen, 1672-1737, Biskop, var født i Kjøbenhavn
10. Juni 1672 og Søn af nedennævnte Justitiarius Villum W. 1686
kom han i Frue Latinskole, hvorfra han blev Student 1689. I sit
Hjem traadte han i Venskabsforhold til den lærde Islænder Arne
Magnussen (XI, 52) og fik Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med
hans kritiske Arbejde over Åre Frodes Islands Historie, hvoraf
han fik en Afskrift. I Foraaret 1692 tog han theologisk Examen
og opholdt sig derefter i Tranebjærg paa Samsø hos en lærd
Orientalist, Præsten Mads Iversen Vejle, indtil han i Slutningen af
Aaret blev Hører ved Frue Latinskole. 1692-94 holdt han en
Række Dissertationer ved Universitetet over jødiske Antikviteter.
Disse bleve 1744 optrykte i Venedig, hvilket maa tages som et
Vidnesbyrd om, at man endnu den Gang har betragtet dem som
staaende betydelig over de almindelige Universitetsdisputatser. 1694
gav Christian V ham Løfte paa et Professorat i Filosofi med senere
Oprykning i et theologisk Professorat, og 1695 disputerede han for
Professoratet. I Foraaret 1696 fuldendte han et Stridsskrift, hvori
han udførlig behandlede et Æmne fra Oldkirken: Sabellius og
hans antitrinitariske Vranglære. Skriftet, der udkom s. A. i
Frankfurt, vidnede om en ualmindelig Lærdom og fik en smigrende
Anmeldelse i Udlandet. Men her hjemme undrede man sig over,
at han i saa kort Tid havde kunnet tilegne sig en saa omfattende
Kundskabsmasse, og der var dem, der paastod, at det ikke var
hans eget, men den lærde Samsøpræsts Arbejde, han førte frem.
Hvorledes det forholder sig dermed, lader sig ikke oprede, men For at fortsætte sine Studier rejste W. til Udlandet. I Okt.
1696 opholdt han sig i Leiden, men rejste kort efter til England,
hvor han studerede i Oxford. Han stod i livlig Brevvexling med
Fr. Rostgaard (XIV, 337), som den Gang opholdt sig i Paris, og
maaske opmuntret ved Vennens Udgivervirksomhed, planlagde han
selv en Udgave af danske og islandske historiske Kildeskrifter.
Han begyndte med Udgivelsen af Aarbøger fra Esrom (Annales
Esromenses) og af Åre Frodes Islands Historie. W. kom saaledes
Arne Magnussen i Forkjøbet X en ikke ganske dadelfri Fremgangsmaade,
som maa skrives paa hans Ungdommeligheds Regning.
Han maa dog vistnok hurtig være kommet til Erkjendelse af, at
det var et Misgreb. Han standsede Udgivelsen, og de nævnte
Værker bleve aldrig fuldendte. Men Uheldet fulgte ham ogsaa
paa anden Maade i Oxford. Han havde paa et af Bibliothekerne
laant et Haandskrift, som han glemte at bringe tilbage 1697, da
han forlod Oxford og rejste til Wolfenbüttel. Her saa en af
Bibliothekarerne det hos ham og laante det, dog vel med
Forpligtelse til at sende det tilbage, som han ogsaa gjorde. Dette
blev nu udlagt, som om W. havde bortført det og pantsat det for
at komme ud over nogle økonomiske Vanskeligheder. Beskyldningen
kom paa en meget nærgaaende Maade frem i et Skrift,
som udkom 1737, W.s Dødsaar, og efter Samtidens Mening har
det sandsynlig fremskyndet hans Død.

I 1698 kom han tilbage fra Udlandet, men det Professorat,
der var stillet ham i Udsigt, fik han ikke. Han traadte derefter
over i praktisk Virksomhed, i det han 1699 blev Hjælpepræst hos
Præsten M. Henriksen Tistorph (XVII, 417) ved Nicolai Kirke og
efterfulgte ham som Sognepræst 1701. 1707 blev han Præst ved
Frue Kirke, Stiftsprovst og Provst over Sokkelunds Herred. I
disse Aar gjorde han sig særlig fortjent ved at virke for
Almueskolevæsenets Fremme. 1706 fik han oprettet Nicolai Kirkes danske
Skole, og 1707 stiftede han en lignende for Frue Sogn. 1710 blev
han Professor i Theologi og 1711 Sjællands Biskop. Da Kjøbenhavns
Fattigkommission, hvoraf han var Medlem, i Henhold til en
ældre Lov havde forbudt at give Almisse, kom han i Strid med
Stiftsprovst J. Lodberg (X, 353), som prædikede imod Loven og
ikke vilde bøje sig for Biskoppen, men skød Sagen umiddelbart
ind under Kongens Afgjørelse. Da denne faldt ud til Lodbergs Fordel, følte W. sin Myndighed krænket og klagede i en Samtale
med Kongen over denne Afgjørelse. Han var saa uforsigtig at
udtale, at paa den Maade kunde han ikke regere sine Præster, og
paadrog sig derved en skarp Irettesættelse af Kongen, der svarede:
«Regere, den Umage have vi ogsaa paataget os selv». 31. Okt.-7.
Nov. 1717 holdtes Jubelfest for Reformationen. W., der havde
forberedt den, prædikede selv 1. Nov. i Frue Kirke og holdt ligeledes
3. Nov. den latinske Festtale paa Universitetet. I øvrigt var
hans Stilling vanskelig og hans Indflydelse ikke stor, især efter
Oprettelsen af Missionskollegiet 1714, der paa egen Haand gjorde
Indstilling om forskjellige kirkelige Sager, som tidligere faldt ind
under Bispernes Afgjørelse. Den theologiske Professor H. Bartholin
(I, 560), der havde betragtet sig som selvskreven til at beklæde
Sjællands Bispestol, blev en af W.s mest ihærdige Modstandere.
Frederik IV havde 1724 nedsat en hemmelig Kommission, der
skulde undersøge Klager over Underslæb, som vare rejste imod
forskjellige højere gejstlige og verdslige Embedsmænd. Kommissionen,
der paa Grund af den Ed, som den afkrævede dem, der indkaldtes til
Forhør, kaldtes Bandekommissionen, vakte i høj Grad W.s
Forargelse. I en Samtale med Bartholin bebrejdede han ham, at
han havde aflagt den omtalte Ed, «som stred imod Guds Ord og
Naturens Lov». Han erklærede, at han selv aldrig vilde lade sig
tvinge til at aflægge den, og han udtalte som sin Overbevisning,
at der vilde blive mange Menedere. Bartholin var ikke sen til at
lade denne Udtalelse gaa videre til Kommissionen, og W. fik atter
en skarp Irettesættelse. Maaske var det i den Anledning, at han
optog sit bekjendte Valgsprog: «Per spinas ibo ocreatus (skal jeg
gaa igjennem Torne, tager jeg Støvler paa)». Dronning Anna
Sophie, som var stærkt interesseret i Kommissionens Undersøgelser,
var i det hele taget ikke velsindet over for W., der hørte til
Dronning Louises Parti. 1721 havde han holdt Ligprædiken over den
tilsidesatte Dronning og rost hende i høje Toner. Under Kjøbenhavns
Ildebrand 1728 brændte Bispegaarden med Stiftsarkivet og
W.s betydelige Bibliothek, der for en Del var en Arv fra hans
Farfader, den berømte Ole W. 1730 ledede han i sørgelige
Omgivelser Jubelfesten til Minde om den augsburgske Trosbekjendelse,
og 12. Dec. s. A. holdt han Ligprædiken over Frederik IV. Han
udtalte sig ret uforbeholdent om den afdøde Konge og rettede et
skarpt Angreb paa hans strænge Sabbathsforordning af 21. April
1730 og særlig paa Anvendelsen af Gabestokken. Angrebet gjorde sin Virkning. Kort efter ophævede Christian VI Loven. Den
Helligdagsforordning, Kongen senere udstedte, var noget mildere.
1731 kronede W. Christian VI og Sophie Magdalene.

Under den nye Regering blev hans Indflydelse paa Afgjørelsen
af egentlig kirkelige Sager endnu ringere, end den havde
været under Frederik IV. Derimod fik han rig Lejlighed til at gjøre
sin praktiske Dygtighed gjældende som Medlem af en Række
Kommissioner, hvori han var den, der trak Læsset. Saaledes fik
han 1731 Sæde i en Kommission, der skulde udarbejde en ny
Plan for Universitetets Virksomhed, og 1733 udvide des dens Virksomhed
tillige til at gjøre Forslag til Reformer i det lærde Skolevæsen.
1732-37 var han Meddirektør for Herlufsholm Stiftelse.
1736 holdtes Jubelfest til Minde om den danske Reformation,
Festen skulde forherliges ved Doktorpromotioner, og da der ved
Universitetet ikke var nogen Dr. theol., der kunde meddele Graden
til andre, fik W. Graden ved et kongeligt Diplom. Forud for
Festen forberedtes Konfirmationens Indførelse paa Forslag af Kongens
pietistiske Raadgivere J. Bluhme (II, 440) og J. Schrøder (XV, 308).
W. var den eneste af Landets Bisper, hvem der blev affordret
en Erklæring om Forslaget. Han udtalte sig meget forsigtig. Han
fandt Konfirmationen gavnlig og hensigtsmæssig, men frygtede for,
at den skulde svække Daabens sakramentale Betydning, og han
henstillede til Kongen at udsætte Indførelsen, for at Almuen forinden
kunde blive vejledet til Forstaaelsen af denne nye Kirkeskik,
saa at den ikke stillede sig uvillig over for den. Da der ikke
blev taget noget Hensyn til hans Erklæring, udgav han 1737
et lille Skrift om «Børnedaabens Fornødenhed og Konfirmationens
Nytte», hvortil han føjede: «Et velment Sendebrev angaaende den
gudelige Konfirmationsforretning», ligesom han ogsaa forfattede
Konfirmationsbønnen.

W. døde 9. Okt. 1737. 1699 havde han ægtet Christine Tistorph
(X 18. Jan. 1729), Datter af hans Formand ved Nicolai Kirke. X
Foruden de tidligere nævnte Skrifter har han udgivet en Række
Ligprædikener. Om Ligprædikenerne over Dronning Louise og
Frederik IV skal tilføjes, at den første ikke maatte udkomme i
Frederik IVXs Tid og den sidste ikke i Christian VIXs. De bleve
først udgivne 1747, og da, efter samtidige Vidnesbyrd, i en mil-
dere Form end den, hvori de vare holdte.

Zwergius, Siell. Clerisie I, 359 ff.
Nord. Tidsskr. f. Oldkynd. III, 101. 123 ff.
R. Nyerup, Luxdorphiana S. 333 ff.
Kirkehist. Saml. 5. R. II, 533 ff.
Personalhist. Tidsskr. 3. R. II, 96 ff.

S. M. Gjellerup. (Bricka, Dansk biografisk leksikon)

Christen giftet seg med Christine Tistorph cirka 1699. Christine ble født cirka 1675; døde 18 Jan 1729. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Christian Bollesen Luxdorph. Christian ble født 4 Feb 1684; døde 26 Jun 1726. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Jytte giftet seg med Christian Frederik de Berregaard, til Kjølbygaard, Vesløsgård og Borreb cirka 1721. Christian ble født 26 Okt 1683 , Tisted; ble døpt 30 Okt 1683 , Thisted Kirke, Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} lektor, konsistorialassessor

Oluf giftet seg med Karen Knob 31 Aug 1706, Århus Domsogn. Karen ble født 23 Mai 1682 , Århus; døde cirka 1750. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Forfatter, kancelliraad, justitsraad

{geni:about_me} Kilde: Gyldendals Store Danske:

Carsten Worm, 28.3.1676-7.11.1750, forfatter. Født i Ribe, død sst., begravet sst. W. blev student 1693 fra Ribe og fik sin fars embede 1700. Han efterlod betydelige legater til byen og de fattige og en samling bøger til den lærde skole. Fra hans studietid i Kbh. stammer to arkæologiske disputatser (Defaba Pythagorica, 1696, De capitis diminutione, 1697). Foruden en utrykt tale på Christian Vs fødselsdag (1699) og et ligeledes utrykt digt om Frederik IVsregering (1721) og efterladte samlinger til et heraldisk leksikon har han, så vidt vides, kun skrevet den oversættelse af Nicolas Boileau-Despréaux' satirer, til hvilken hans navn er knyttet. Han udgav først til prøve den 5. satire om adelskab (1718) med den franske tekst vedføjet og noter efter den store udgave der året forud var kommet i Amsterdam. 1723 kom de seks første satirer trykt med latinske bogstaver. 1724 fulgte den 7., 8. og 9. satire, 1726 den 10., 1727 den 11. En ny udgave med fortale af J. E. Gunnerus kom 1757 (den har en tilføjet oversættelse af den 12. satire). Oversættelsen blev af en anmelder i de wielandske lærde tidender rost for sin forfatters "galante pen" og "deksteritet", den mentes at "fyldestgøre de fleste af nationens begærlighed". Dens fortjeneste ligger dels i dens nøjagtighed, den følger originalen vers for vers, dels i dens bestræbelse for at udtrykke sig i et rent og gennemsigtigt dansk.


Familie:

Forældre: præsident Matthias W. (1636-1707) og Margrethe I. de Hemmer (1643-1723). Gift 1. gang 11.12.1703 med Cathrine Endorph, død 1705 (gift 1. gang med amtsinspektør Johan Muller), d. af Niels E. til Endruplund. Gift 2. gang 5.10.1707 med Christiane Marie Foss, født 3.4.1684, død 9.11.1750, d. af læge, kancelliråd Jens F. (1629-87) og Anne M. Svane (1654-1737).


Udnævnelser:

Kancelliråd 1707. Justitsråd 1731.

31-10-2011 Tilføjet af Jette Husum Rosborg

Carsten giftet seg med Cathrine Nielsdatter Endorph 11 Des 1703. Cathrine døde cirka 1705. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Carsten giftet seg med Christiane Marie Foss 5 Okt 1707. Christiane ble født 3 Apr 1684; døde 9 Nov 1750; ble begravet 17 Nov 1750, Ifølge Ribe Domsogns kirkebog. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Susanne giftet seg med Søren Nielsen Seerup cirka 1707. Søren (sønn av Niels Jørgensen Seerup og Else Sørensdatter Vedel) ble født 27 Mar 1654 , Ribe; ble døpt 2 Jun 1654 , Ribe; døde 9 Mar 1736. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Bispinde

{geni:about_me} Efter Else Mule, Præstedatter fra Nyborg död. 1697 äktade Frands Thestrup den 12. Dec. 1698
Magdalene Bornemann (d. 1715), Datter af Assessor Cosmus B. og Enke efter kjøbenhavnsk Raadmand Morten Nielsen Budolph.

Magdalene giftet seg med Morten Nielsen Budolph 23 Aug 1693, Vor Frue Kirke, København. Morten døde cirka 1698. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Magdalene giftet seg med Frands Olesen Thestrup 12 Des 1698, Vor Frue Kirke, København. Frands ble født 6 Jul 1653 , Dalby sogn på Hindsholm; døde 17 Aug 1735, Aalborg, Aalborg Municipality, North Denmark Region, Denmark; ble begravet 30 Aug 1735, Aalborg, DK. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} rådmand i København

{geni:about_me} Bornemann, Philip Julius, 1680-1740, Finansdeputeret,
blev født i Kjøbenhavn 17. Avg. 1680 og var Søn af
ovfr. nævnte Cosmus B. (d. 1692). B. deponerede fra
Kjøbenhavns Skole 1696, var i nogle Aar Alumnus paa
Borchs Kollegium og blev i 1703 Dekanus paa Klosteret. Faa Embedsbanen gjorde han rask
Fremgang, blev 1708 Kammersekretær og Assessor, 6 Aar
senere Kammerraad, i 1720 Justitsraad og Kommitteret
i Rentekammeret, 1729 Etatsraad og endelig 1734
Deputeret for Finanserne. B. havde 2. Maj 1720 ægtet
Anna Marie Holst, der som Enke kjøbte Edelgave Gods
(1759), der efter hendes Død gik over til Sønnen,
Kammerraad Jacob B. (d. 1789). Hun var en Datter
af Tøjhusskriver Jacob Nielsen og døde 25. Juni
1767. B. døde 18. Juni 1740. Han var Forfatter af
adskillige latinske Dissertationer(i7oo-4), som
imidlertid nu ere af saare ubetydelig Værd.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd. Lengnick, Fam. Bornemann (Henr.).

F. J. Meier.

Notater:

{geni:occupation} Biskop i Bergen, Biskop

{geni:about_me} Bornemann, Oluf, 1683-1747, Biskop,
født 28. Nov. 1683 i Kjøbenhavn. Faderen var ovfr. nævnte Cosmus
B. Deponerede 1701 og blev o. 1703 Alumnus paa Borchs
Kollegium. Efter at have tilbragt sine 5 Aar her
forblev han endnu 3 Aar i Kjøbenhavn, indtil han
1711 blev udnævnt til Lector theologiæ i Bergen og
Sognepræst til det Lektoratet tilhørende Kald Fane. Da
Bergens Bispestol 1731 var bleven ledig ved Marcus
Müllers Død, blev han ved sin Broder Etatsraad Philip
Julius B.s Indflydelse udnævnt til hans Eftermand
18. Jan. 1732. Efter Pontoppidan var han i sit private
Liv en from og god Mand, men i sit Embede var han
langsom og lidet virksom, hvorfor ogsaa de pastorale
Forhold i Staden under hans Episkopat til Dels vare
sørgelige, og forargelige Stridigheder herskede. Han
kom allerede det første Aar, han var Biskop, i Strid
med Stiftsbefalingsmanden, Admiral Ulrik Kaas, der
havde tilladt sig at sende en Erklæring i en Skolesag
for sig selv under Foregivende, at Biskoppen lod
Sagerne ligge. Endnu værre blev Forholdet, da man
i Bergen vilde oprette en Enkekasse 1736. Kaas lod
udarbejde et Projekt til en Stifts-Enkekasse og sendte
det om til Præster og andre efter at have meddelt
det til Biskoppen. Denne samlede Byens Avtoriteter
og fik i Stand et nyt Projekt, hvorefter Enkekassen
skulde være en privat Indretning. Kaas antog, at man
her gik hans Embede for nær, og i den derpaa følgende
Skriftvexel gik Biskoppen langt ud over Maadeholdets
Grænser. Det blev paalagt ham at rejse til Christiania og modtage en Irettesættelse af
Statholderen. Det blev ikke ved dette, thi da han
kom hjem, havde Kaas atter klaget over fornærmelige
Ytringer af Biskoppen i et Kirkeinspektionsmøde, for
hvilke han maatte gjøre skriftlig Afbigt og betale
100 Rdl. i Mulkt. Rimeligvis har Biskoppen følt sig
som Medlem af en af Danmarks berømteste lærde Slægter,
og det ses, at han haanede KaasX Adelskab og beskyldte
ham for Uduelighed. Han blev gift 1. 1712 med Mette
Dorothea Randulph (f. 1685 d. 1729, begr. 6. Maj),
Datter af Biskop Niels R. og hans anden Hustru,
Dorothea Cathrine f. Wandal; 2. 1730 med Ingeborg
Marie Hansen (d. 1753), Datter af Stiftamtsskriver
i Bergen, Assessor Villum H. og hans første Hustru,
Helene Mikkelsdatter f. Riisbrich. Hans 3 Sønner af
andet Ægteskab bleve Embedsmænd i Danmark. X Han døde
2. Juni 1747.

Pontoppidan, Annales eccles. IV, 245. Hatting, Præstehist.
S. 87. Theolog. Tidsskr. f. d. luth. Kirke i Norge I. R. VII, 361.
Nicolaysen, Norske Magasin III, 418 ff.

D. Thrap. (Bricka)

--------------------
Lector theol. Katedralskolen i Bergen, sogneprest i Fana, Biskop i Bergen fra 1731.
Han oplyses andetsteds død i 1742.

Familie/Ektefelle/partner: Ingeborg Marie Willumsdatter Hansen. Ingeborg (datter av Willum Hansen og Helene Michelsdatter Riisbrich) døde cirka 1753. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Oluf giftet seg med cirka 1712, Bergen. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Hedevig giftet seg med Diderik Seckmann cirka 1728, (vielsesbrev 18. juli). Diderik ble født cirka 1684 , (København); døde 1 Jan 1743, København; ble begravet , Sct. NIcolai Kirkegaard. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Jacob Nielsen. Jacob ble født cirka 1680; døde cirka 1718. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Landsdommer i Sjælland og Møen

{geni:about_me} Ole Bornemann til Hagestedgård og Nørager studerede i København og Leyden.
1695-97 var han vicerektor i Sorø. 1703 var han kancelliråd.
1707 var han landsdommer i Sjælland og Møn.
Han fik 5 børn, der alle døde som små.

Oluf giftet seg med Johanne Marie Werchmester 8 Aug 1703, Aalborg. Johanne ble født 23 Mar 1673 , Ålborg; døde 29 Mai 1709, Hagestedgaard. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Edel Margrethe Furst. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Magdalene Hansdatter Jakobine Worm. Magdalene ble født cirka 1684; døde 7 Nov 1743. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Generalmajor, overkrigssekretær, feltmarskal m.v..

{geni:about_me} Portrætfoto: Kilde: www.finnholbek.dk:

Coat of arms - von Numsen:

Et af rødt og guld firdelt skjold, i hvis 1. og 4. felt en hjelm med 3 guld plumager, 2. og 3. felt et grønt laurbærtræ; på den kronede hjelm 5 røde standarter med hvidt kors: Slægten er aldrig blevet optaget i adelig stand, men de høje embeder den har beklædt, samt dens slægtskabsforbindelser gør at den har været regnet for adelig. Uddøede på mandesiden 1811.

Notater: 1701 kornet ved 2. sjællandske rytter-regiment, da i Holland, 1703 løjtnant, 1706 kaptajn ved hertugen af Würtemberg-Oels' dragon-regiment, 1712 ritmester ved livgarden til hest, 1717 virkl. major og karakter oberstløjtnant af garden samt kararkter oberst af kavalleriet, 1723 chef for 1. jyske rytter-regiment, 1728 generalmajor, 1731 hvid ridder, 1735 generalløjtnant, 1740-1746 overkrigssekretær og deputeret i landetatens generalkommissariat, 1746 virkl. general af kavalleriet, 1748 blå ridder, 1750 l'union parfaite, samme år kommandant i København og samme år feltmarskal.

Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1906:332.

Michael giftet seg med Margrethe Marie Thomasine Ingenhaef 18 Des 1725, Christiansborg Slotskirke, København. Margrethe ble født 8 Mar 1705; døde 8 Okt 1776. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dansk officer, generalmajor, hvid ridder, generalløjtnant m.v..

Familie/Ektefelle/partner: Sophie Hedevig von der Maase. Sophie ble født cirka 1699; døde 18 Feb 1739. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Regimentskvartermester