Notater:

{geni:occupation} Biskop i Lund, Rektor i Svendborg, præst i Vejle, Hofprædikant hos Christian 4. på Frederiksborg Slot

{geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0021/g0000011.html#I5675



http://www.svenskakyrkan.se/default.aspx?id=100243&did=36053

25 Apr 1579 - 14 May 1638

* RESIDENCE: Dr. theol.

* OCCUPATION: Biskop i Skåne 1620-1638

* BIRTH: 25 Apr 1579, ('Mathias Janus') Middelfart, Fyn, Danmark

* DEATH: 14 May 1638, Lund, Skåne (Trondheim ?) [821]

* BURIAL: Domkirken i Lund, Skåne

Født 25 apr. 1579, Middelfart på Fyn1.

Død 14 mai 1638, Lund i Skåne1.

Efter sin Fødeby kaldtes han gjerne med Tilnavnet «Medelfar», et Navn, som ingen af hans Børn, saavidt vides, nogensinde optog.1

Mats Jenssøn blev 1603 Rektor ved Skolen i Svendborg, 1604-1607 (tillige) Kapellan sammesteds. I 1607 rejste han udenlands. Magistergraden tog han 1610, 15. October (ikke 1602, som det heder i Cawallins «Lunds Stifts Herdaminne»). 1611 i Januar blev han Sognepræst i Vejle og 1612 Provst der; 1613 Sognepræst til Albani Kirke i Odense, og 1614 til Nikolai Kirke i Kjøbenhavn, 1616 kongelig Slots- og Hof-Prædikant, og endelig i 1620 Biskop i Lund og samme Aar Dr. theol.1


--------------------
Dr. theol. Biskop i Skåne 1620-1638.

Kilde: nermo.org
--------------------
Født 25 apr. 1579, Middelfart på Fyn. Død 14 mai 1638, Lund i Skåne.
Søn af Jens Rasmussøn og Gjertrud Hansdatter.
Efter sin Fødeby kaldtes han gjerne med Tilnavnet «Medelfar», et Navn, som ingen af hans Børn, saavidt vides, nogensinde optog.
Mats Jenssøn blev 1603 Rektor ved Skolen i Svendborg, 1604-1607 (tillige) Kapellan sammesteds. I 1607 rejste han udenlands. Magistergraden tog han 1610, 15. October (ikke 1602, som det heder i Cawallins «Lunds Stifts Herdaminne»). 1611 i Januar blev han Sognepræst i Vejle og 1612 Provst der; 1613 Sognepræst til Albani Kirke i Odense, og 1614 til Nikolai Kirke i Kjøbenhavn, 1616 kongelig Slots- og Hof-Prædikant, og endelig i 1620 Biskop i Lund og samme Aar Dr. theol.

[Gift 1° 1612 med Inger Jacobsdatter Leth (1591 - 14 apr. 1616); Gift 2° 2 nov. 1617 med Margrethe Torlow (1586 - 26 jan. 1619); Gift 3° 29 okt. 1620 med Mette Wibe].
--------------------
http://www.tjocka.nu/heritage/i859.htm#i8683

* RESIDENCE: Dr. theol.
* OCCUPATION: Biskop i Skåne 1620-1638
* BIRTH: 25 Apr 1579, ('Mathias Janus') Middelfart, Fyn, Danmark
* DEATH: 14 May 1638, Lund, Skåne (Trondheim ?) [823]
* BURIAL: Domkirken i Lund, Skåne

Mads giftet seg med Inger Jakobsdatter Leth cirka 1612, Odense, Region of Southern Denmark, Denmark. Inger ble født cirka 1591 , Odense, Denmark; døde 14 Apr 1616, København, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Mads giftet seg med Margrethe Torlow cirka 1617. Margrethe ble født cirka 1586; døde 26 Jan 1619. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Mads giftet seg med Mette Michelsdatter Wibe 29 Okt 1620, Copenhagen,Denmark. Mette (datter av Michel Christiansen Wibe og Anne Simonsdatter Surbech) ble født cirka 1600 , København, København, Denmark; døde 18 Jul 1662; ble begravet 18 Jul 1662, St. Nicolaus Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://testing.lisaandroger.com/getperson.php?personID=I2697&tree=Sonja

Susanna Madsdatter Medelfart var datter af sognepræst i Vejle, senere biskop i Lund, Mads Jensen Medelfart (1579-1637) og Inger Leth (1591-1616) og blev i 1630 gift med professor Ole Worm (1588- 1654), i dennes andet Ægteskab.

--------------------

http://www.nermo.org/slekt/d0023/g0000002.html#I42271

1613 - 26 Aug 1637

* RESIDENCE: 'Af 3 sønner levede kun 1 frem, nemlig Willum ...'

* BIRTH: 1613, Odense, DK (Lund, Skåne ?)

* DEATH: 26 Aug 1637, Roskilde, DK (av pest)

Susanna Madsdatter Medelfart var datter af sogneprµst i Vejle, senere biskop i Lund, Mads Jensen Medelfart (1579-1637) og Inger Leth (1591-1616) og blev i 1630 gift med professor Ole Worm (1588- 1654), i dennes andet Xgteskab.

Susanna giftet seg med Ole Willumsen Worm cirka 1630, Lund. Ole (sønn av Willum Worm og Inger Olufsdatter Storm) ble født 13 Mai 1588 , Aarhus Købstad, Jylland, Danmark; døde 31 Aug 1654, København, Sjælland, Danmark; ble begravet cirka 1654, Stenstrup Kirke, Sunds Herred, Svendborg, Fyn, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Fogd på Toten, Hadeland og Valdres, Fogd Toten/Hadel./Valdres

{geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0026/g0000081.html#I14113

20 Jun 1612 - 26 May 1632

* BIRTH: 20 Jun 1612, Vejle, DK (Lund, Skåne ?)

* DEATH: 26 May 1632, Lund, Skåne

http://no.wikipedia.org/wiki/Totens_fogderi

# RESIDENCE: 1659, Bos. i Domsognet (Trh)
# OCCUPATION: Fogd Toten/Hadel./Valdres

Kilde Per Nermo

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0015/g0000024.html#I51389

1615 - ____

* BIRTH: 1615, (?) (Janus) København

* BAPTISM: (id. med Jens Madsen Rosenberg (c1616-1682) ?)

Ingeborg giftet seg med Hans von Numsen cirka 1644, Copenhagen,Denmark. Hans ble født cirka 1613; døde cirka 1652, Copenhagen,Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Etatsråd, Justitiarius. 1681, Justitiarius Overhofsretten Christiania

{geni:about_me} Visepræces i det danske kanselliet (visekansler). Obersecretair danske hoff, geheimråd. Adlet til Freienfeld.

Kilde: nermo.org

Familie/Ektefelle/partner: Margarethe Chatarina Heinrichdtr. Reimer. Margarethe ble født 30 Mar 1645 , Krempe; døde cirka 1683. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Margrethe Jespersdatter cirka 1673. Margrethe ble født cirka 1635; døde cirka 1699, Aker, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Vicekansler

Michael giftet seg med Margrethe Cathrine Reimer 21 Jun 1667. Margrethe ble født 30 Mar 1643 , Krempe, Schleswig-Holstein, Deutschland; døde 9 Jan 1683, Copenhagen, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Karen giftet seg med Andreas Christophersen Tønder cirka 1650. Andreas (sønn av Christopher Nielsen Tønder og Sidsel Andersdatter Bentziger) ble født cirka 1615; døde 23 Nov 1696, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Prost, Prest på Skogn, Sokneprest Skogn

{geni:about_me} Sogneprest i Skogn (1656 1717) , senere prost. 23 barn.

Kilde: nermo.org

Raphael fikk 23 barn.

* RESIDENCE: 23 barn. Prost
* OCCUPATION: Sogneprest Skogn 1656-
* BIRTH: 29 Jan 1630, (Middelfart) Lund, Skåne
* DEATH: 23 Mar 1717, Eidet, Skogn

Raphael giftet seg med Gidsken Jørgensdatter Schielderup 16 Aug 1657, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway. Gidsken (datter av Jørgen Pedersen Schielderup og Anna Magdalena Beata Hansdatter Busch) ble født cirka 1639; døde 29 Sep 1665, Skogn; ble begravet cirka 1665. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Raphael giftet seg med Sophie Jensdatter Randulph 3 Jan 1669, Trondheim, Norway. Sophie (datter av Jens Pedersen Randulf og Kirsten Petersdatter Falch) ble født 1 Jan 1650 , Davik, Bremanger, Sogn og Fjordane, Norway; døde cirka 1723, Trondheim, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Lisbeth Pedersdatter. Lisbeth ble født cirka 1635. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Lisbeth Alfsson. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Generalfiscal.

Kilde: nermo.org
--------------------
Major i garden

Kilde: nermo.org

Familie/Ektefelle/partner: Lisbeth Pedersdtr.. Lisbeth ble født cirka 1635 , Christiania. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Bibliotekar

{geni:about_me} http://da.wikipedia.org/wiki/Willum_Worm

Willum Worm (11. september 1633 X 17. marts 1704) var en dansk justitiarius og kongelig historiograf.

Worm var søn af professor Ole Worm (død 1654) og dennes anden hustru, Susanne Madsdatter, og blev født i København. Han blev undervist i hjemmet til sit 14. år, inden han sattes i Københavns Skole, hvorfra han 1650 sendtes til Københavns Universitet, ved hvilket han med Thomas Bartholin som privatpræceptor især kastede sig over filosofiske og teologiske studier. Allerede 1652 gjorde han sin første rejse, idet han fik lejlighed til at ledsage Erik Rosenkrantz og Peder Reedtz på deres ambassade til England. Efter at han 1653 havde taget magistergraden, tiltrådte han sin vidtløftige studierejse, fra hvilken han først 10 år efter vendte hjem. Over Leiden, hvor Worm studerede to år, gik rejsen til Tyskland, Frankrig og Italien med lange ophold i Padova, hvor han 1657 erhvervede den medicinske doktorhat og var den germanske nations bibliotekar (dvs. bibliotekar for gruppen af studerende, der talte germanske sprog), Mantua, Rom og Paris, hvor han kom i nær forbindelse med Hannibal Sehested. Fra Montpellier stod han i begreb med at gøre en afstikker til Spanien, da han 1662 blev udnævnt til professor i fysik ved universitetet i København, hvor han indtraf næste år og 1664 tiltrådte sit embede.

Gennemgribende forandringer var sket i de mange år, Worm ikke havde set sit fædreland. Svenskekrigen og den nye regeringsform (enevælde) med dens følger behøver kun at nævnes. Der var ganske andre muligheder nu end tidligere for en mand med Worms evner og uddannelse. Lægevidenskaben var vistnok hans hovedstudium, men der var næppe mange sider af den menneskelige viden, som var ham fremmede, og som han ikke i biblioteker og museer havde studeret med flid; dertil havde den mangeårige omgang med lærde og verdensmænd af de forskelligste nationaliteter udviklet hos ham en usædvanlig dannelse og menneskekundskab. Lidt efter lidt fandt hans mangesidige dygtighed anvendelse. Mens han ved universitetet rykkede op til det medicinske professorat og valgtes gentagne gange til rektor (1677, 1679 og 1686), blev han 1671 sin ungdomsven Peder Schumacher Griffenfelds efterfølger som bibliotekar ved kongens bibliotek, et embede, som han beklædte til sin død, i sine senere år dog kun nominelt, da andre vigtige forretninger optog hans tid. Det faldt i hans lod at flytte biblioteket til den bygning ved Christiansborg, hvor Rigsarkivet nu hører hjemme, og samtiden roste i stærke udtryk hans omhu for dets ordning og systematiske opstilling.

Allerede 1668 havde Worm fået befaling til at optage fortegnelse over indholdet af Kongens Kunstkammer, der for en stor del skrev sig fra hans faders museum, Museum Wormianum, hvis katalog Worm under sit ophold i Leiden havde besørget trykt, og 1673 fik han overtilsynet med Kunstkammeret. At Worm under disse forhold ikke fik megen tid til praktisk lægevirksomhed, er indlysende; end mindre blev det tilfældet, da han 1679 fik sæde i Højesteret, hvor han 1690 efterfulgte sin morbroder, gehejmeråd Michael Vibe, som justitiarius og ledede rettens arbejde med dygtighed og energi. Ikke nok hermed, også i Danske Kancelli blev han embedsmand ved 1684 at udnævnes til kancelliråd; 1687 blev han justitsråd, 1690 etatsråd og 1694 konferensråd; dette sidste var dog kun en titel. Endelig var han senest fra 1679 kongelig historiograf. At han kunne overkomme alle sine heterogene embeder er ufatteligt, selv om han i sine sidste år som den ældste professor ved universitetet var fritaget for at holde forelæsninger. Som medlem af konsistorium havde han stor indflydelse på universitetets forhold, og hans stemme gjaldt her som et orakel. Som så mange andre af den tids høje embedsmænd måtte han desuden arbejde i de mest forskellige kommissioner. I mange år sad han i bestyrelsen for hovedstadens vandvæsen, 1683 var han medlem af revisionskommissionen til undersøgelse af projektet til Norske Lov, 1685 blev det ham i forening med Ole Borch overdraget at revidere Peder Hansen Resens Atlas Danicus, og til de såkaldte kommissioner i slottets rådstue var han i sine senere år ofte kaldet.

Worms litterære virksomhed var, som man kunne vente det af en så optaget mand, kun ubetydelig. I manuskript har han som kongelig historiograf efterladt et annalistisk arbejde over Christian 4.s regeringstid (uddrag udgivet i Danske Samlinger for Historie, Topographi, Personal- og Literaturhistorie 2. række, bind 3). Den kostbare samling af nordiske, især islandske håndskrifter, som han for størstedelen havde arvet efter sin fader, gik til grunde ved Københavns brand 1728 i hans søns, Sjællands Biskop Christen Worms, bibliotek.

Hans private liv var lykkeligt. 6. november 1666 havde han ægtet Else Luxdorph, en søster til oversekretær Bolle Luxdorph, født 11. december 1647 og opdraget i Peder Hansen Resens hus. Hun fødte ham otte børn. I sine sidste år var Worm svagelig og nedbøjet af gigt og døde 17. marts 1704 i sin gård på Gammeltorv. Hans enke, der stiftede et legat til fordel for fattige i Ribe, hvortil hun under pesten 1711 var flygtet, som udtryk for sin taknemmelighed over, at hendes nærmeste var blevet skånet i den farlige tid, overlevede ham til 5. februar 1722.

Histograf, dr.med. i Padua, professor i fysik ved Københavns Universitet
1662, søn af Ole Worm.

Worm registrerede 1668-1670 Kunstkammeret og fra 1681 kendes fra hans
haXnd en fortegnelse over Christian 5.s guldmedaljer. 1671 kongelig
bibliotekar, 1673 overinspektør ved Det kongelige Kunst- og Modelkammer.

http://www.gladsaxegymnasium.dk/2/willum.htm

Histograf, dr.med. i Padua, professor i fysik ved K°benhavns Universitet 1662, s°n af Ole Worm.
Worm registrerede 1668-1670 Kunstkammeret og fra 1681 kendes fra hans hXnd en fortegnelse over Christian 5.s guldmedaljer. 1671 kongelig bibliotekar, 1673 overinspekt°r ved Det kongelige Kunst- og Modelkammer.


Sammen med Poul Vinding og Holger Jacobµus arbejdede Worm fra 1690 med den registrering af Kunstkammeret, der skulle resultere i "Museum Regium" 1696.


Udover sine museumspligter gjorde Worm ogsX juridisk karriere.

Familie/Ektefelle/partner: Else Christensdatter Luxdorph. Else ble født 11 Des 1647 , Fiskbæk, Viborg; ble døpt 17 Des 1647; døde 15 Feb 1722, Ribe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Forfatter, præsident

{geni:about_me} Kilde: Kurt Kermit Nielsen:
http://www.kkermit.dk/jyske-reg-%20forside.htm:

Jyske registre forside der også indeholder:
Kongelige bevillinger til ægteskab i forbundne led 1660 - 1670.

Anno 1668:
181 X 182

Mathias Worm, bevilling at vies i huset.
F3tius G a w, at vi nådig hafuer bevilget oc tilladt, så och bevilger och tillader, at os elschelig Mathias Worm, præsident udi vor købstad Ribe, och Margrethe Hemmer, afg sl Carsten Tønnesens, må uden foregående trolovelse, och lysning af prædike stolen, hjemme i huset sammen vies, dog at Kirken och dets betiente, samt skolen, fattige, och andre vedkommende, derover intet afgår, givet etc. Hafnia d 21 october 1668.




http://testing.lisaandroger.com/getperson.php?personID=I6405&tree=Sonja

Worm, Matthias, 1636-1707, Præsident, Digter, Søn af den berømte Prof. Ole W. og dennes 2. Hustru Susanne, Datter af Biskop Mads Jensen i Lund, fødtes i Kjøbenhavn 19. (29.?) April 1636.

Han blev Student 1654, tog theologisk Examen 1657 og tiltraadte s. A. en 11aarig Udenlandsrejse. 26. Juni 1657 blev han immatrikuleret i Leiden som stud. polit., 1660 var han i Oxford, Aaret efter i Paris og 3 Aar i Orleans, hvorhan blev Prokurator for den germaniske Nation, 1663 var han i Norditalien og Rom, og han vendte hjem over Tyskland 1667.

I Betragtning af hans gode Familieforbindelser og disse udbredte Studier, ved hvilke Faderens Ry vistnok har støttet ham, maa det undre, at han strax ved Hjemkomsten tog til Takke med Stillingen som første Borgmester i Ribe, hvilken der dog s. A. var tillagt Præsidenttitel ligesom i andre.

Dermed forbandt han et Kanonikat ved Domkirken og ægtede 1668 Margrete Ingeborg de Hemmer (f. 22. Sept. 1643 d. 10. Dec. 1723), Enke efter Borgmester Carsten Tønnesen. 1681 udnævntes han rigtignok til extraordinær Assessor i Højesteret og 1694 til Justitsraad, men blev i sit Embede W. var en yngre samtidig af Bording og en af de tidligste Lejlighedspoeter i den nys indførte Renæssancesmag.

Denne røber sig allerede i den mythologiske Udpyntning af hans utrykte religiøse Digte, mest opbyggelige Betragtninger knyttede til gammeltestamentlige Texter. Endnu tydeligere og langt stærkere end hos Bording er Indflydelsen fra de Schlesiske Digterskoler i hans Lykønskningsdigte til allerhøjeste Fødsels- og Festdage, især det store Digt ved Christian VXs Salving 1671.

Her finde vi allerede den stive og opstyltede alexandrinske Gang og den hyperloyale Tone, den , er affattet i den da moderne Balletform, om end næppe bestemt til Opførelse. Denne Hofpoesi fandt Naade for den lærde Konge Frederik IIIXs Øjne; men det gik med W. som med Bording: naar han kan følge sin Natur, viser det sig, at den jævne, gammeldanske, undertiden ret plumpe Tone er ham i Kjødet baaren og skaffer sig Luft gjennem den tillærte moderne Form, Alexandrineren og den tyske Ordbram.

Saaledes i og, et Par utrykte Satirer i Reformationstidens generelt og typisk moraliserende Aand mod Laster i Almindelighed og særlig mod Hoflivets Fordærvelse. Deres væsentlige Interesse have de ved Benyttelsen af gamle Ordsprogog Reminiscenser fra Dyrefabelen og Hans Tausens Vise om Sandheds Landflygtighed.

Rothe, Brave danske Mænd I, 447 ff. Nyerup og Rahbek, Den danske Digtekunsts Hist. III. Paludan, Renaissancebevæg. i Danm. Litt. S. 314. 357.

J. Paludan.

Familie/Ektefelle/partner: Margrethe Ingeborg de Christophersdatter Hemmer. Margrethe ble født 22 Sep 1643; døde 10 Des 1723. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/karrebaek2.htm:

Karrebæk kirke Sjælland:

Malet epitafium af Numsen Mathias og Marie Worm:

Mathias Numsen til Brus Farm Fuglebjerg Farm Salto

den 1670 majs, 1675 Løjtnant, 1677 ritmester, 1678 oberstløjtnant.

1685 var han oberst og chef for 2. Sjællandske rytter regiment.

1688 fik han våbenbrev.

1710 var han en generel krig kommissær, generalmajor 1711,

1717 hvid ridder og 1726 geheimeråd.

Med Marie Worm, fik han 8 børn, hvoraf tre døde som spæde.

Familie/Ektefelle/partner: Marie Olesdatter Worm, til Brusgaard, Galten Herred, Jylland, D. Marie (datter av Ole Willumsen Worm og Magdalene Petersdatter Motzfeldt) ble født 22 Aug 1649; døde cirka 1715; ble begravet 15 Mai 1715, I Holmens Kirke, København, hvor der er en Marmorbuste af Marie Worm. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med 28 Okt 1674, Akershus Slotskirke, Oslo, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Statholder i Norge,Geheimeraad.

{geni:about_me} Ditlev Wibe (født 1670, død 1731) var stattholder i Norge fra 1722 til 1731. Som stattholder tok han seg særlig av næringslivet, og ville også beskytte bøndene fra embetsmennene.

I 1699 ble han medlem av Det danske kanselli, og i 1708 ble han geiheimråd og medlem av Geheimekonseilet.

==Eksterne Lenker==
*[http://no.wikipedia.org/wiki/Ditlev_Vibe Wikipedia: Ditlev Wibe (Norwegian)]

Anne giftet seg med cirka 1690. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Karen Brems. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Peder Batta. Peder ble født cirka 1655; døde cirka 1719. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Margarethe Jochumsdtr. von Grabow. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Mette giftet seg med Hans Kyhn cirka 1683. Hans ble født cirka 1640; døde 14 Des 1698. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kaptein, Infanterikaptein

{geni:about_me} Kaptein

Familie/Ektefelle/partner: Marthe Olsdatter Pharo. Marthe (datter av Oluf (Ole) Jensen Pharo og Marthe Pedersdatter) ble født cirka 1667 , Trondheim, Sor-Trondelag, Norway; døde cirka 1740. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Petter Oxendorf. Petter ble født cirka 1665; døde cirka 1732. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Premierløytnant

{geni:about_me} Premierløitnant.

Han var den første musketer i Trondheimske nasjonale infanteriregiment.

Sønn av magistratpresident i Trondheim Andreas Christophersen Tønder (død 23. november 1696) og Karen Madsdatter Lund (død 20. mars 1698).

For mer informasjon les boken XDen trønderske slekt BullX av Jens Bull (side 37-38).

Kilder:

-Boken XDen trønderske slekt BullX av Jens Bull (1938), på grunnlag av N. R. Bulls stamtavle av 1886.

Familie/Ektefelle/partner: Margrete Heinrichdatter Bull. Margrete (datter av Heinrich Jørgensen Bull, Sogneprest og Anna Andersdtr. Holm) ble født cirka 1670; døde 10 Des 1712, , , , , skifte. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Byskriver i København, DK

Familie/Ektefelle/partner: Helena Dobbelsten. Helena ble født cirka 1670. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ole Knutsen Hammer. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Anna giftet seg med Jens Olsson 15 Sep 1680, Skogn. Jens ble født 30 Des 1643; døde cirka 1698; ble begravet cirka 1698. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Hun ble født klokken 9 om aftenen. [Lassen, Wilhelm: Biskop i Lund (1602-1637) Dr. Mats Jenssøn Medelfar's agnatiske descendenter af navn Wibe og Lund, side 13.]

* RESIDENCE: (yngste barn)
* BIRTH: 24 Sep 1663, Skogn, NT
* DEATH: Nov 1739, Trondheim

Inger giftet seg med Sebastian Christophersen Withe cirka 1684, Skogn. Sebastian (sønn av Christopher Sebastiansen Withe (White) og Else Lambertsdatter Balchenburg) ble født cirka 1656 , Sunndal, Møre og Romsdal, Norway; døde 20 Aug 1721, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway; ble begravet cirka 1721. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kaptein.

Kilde: nermo.org

Familie/Ektefelle/partner: Maria Olsdtr. Brix. Maria ble født cirka 1674; døde cirka 1767. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Gidsken giftet seg med cirka 1689. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Gidsken giftet seg med Johan Søfrensen Schielderup cirka 1692, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway. Johan (sønn av Søfren Hansen og Anna Pedersdatter Schielderup) ble født cirka 1660 , Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway; døde 9 Mai 1721, Skogn, Levanger, Nord-Trøndelag, Norway; ble begravet 23 Mai 1721, Skogn, Levanger, Nord-Trøndelag, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Kirsten giftet seg med Jens Thomesen Juel 24 Apr 1694, Skogn,Norway. Jens ble født cirka 1665 , Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; døde 9 Des 1727, Tingvoll, Møre og Romsdal, Norway; ble begravet 22 Des 1727, Tingvoll, Møre og Romsdal, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Oberstløytnant.

Kilde: nermo.org

Familie/Ektefelle/partner: Eleonora Sophie Petersdatter Dreyer. Eleonora ble født cirka 1675 , Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge; døde 7 Feb 1758. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Niels Thomesen Juel. Niels ble født cirka 1665; døde cirka 1713. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kaptein.

Kilde: nermo.org

Mats giftet seg med Dorothea Whitte cirka Jan 1724, Trondheim,Norway. Dorothea ble født 2 Sep 1688 , Trondheim,Norway; døde 7 Mai 1765. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Christian Fredrik Rasmussen Ruberg. Christian ble født cirka 1675; døde 27 Apr 1721, Borgund, Ålesund, Møre og Romsdal, Norway; ble begravet 13 Mai 1721, Borgund, Ålesund, Møre og Romsdal, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Else giftet seg med Augustinus Evensen Meldal cirka 1725. Augustinus (sønn av Even Stensen Meldal og Gidsken Michelsdatter Schielderup) ble født 19 Okt 1694 , Tynset, Hedmark, Norge; døde 1 Feb 1777, Borgund, Møre og Romsdal, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Alt birth date: 9/30/1679
--------------------
Kaptein. Førte avdeling mot Armfeldt. Senere major.

Kilde: nermo.org

Familie/Ektefelle/partner: Karen Melchiorsdtr. Riber. Karen (datter av Melchior Andersen Riiber og Karen Andersdatter Schielderup) ble født 11 Feb 1694 , Frøya, Sør-Trøndelag, Norge; døde 15 Mai 1778, Stjordalen,Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Peder Pedersen Leth. Peder ble født cirka 1679 , Levanger, Nord-Trøndelag, Norway; døde cirka 1755, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Professor

Ole giftet seg med Drude Cathrine Foss 10 Des 1694. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Peder Sørensen Lemvig. Peder ble født cirka 1646; døde cirka 1710. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Biskop over Sjælland fra 1711 til sin død

{geni:about_me} Worm, Christen, 1672-1737, Biskop, var født i Kjøbenhavn
10. Juni 1672 og Søn af nedennævnte Justitiarius Villum W. 1686
kom han i Frue Latinskole, hvorfra han blev Student 1689. I sit
Hjem traadte han i Venskabsforhold til den lærde Islænder Arne
Magnussen (XI, 52) og fik Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med
hans kritiske Arbejde over Åre Frodes Islands Historie, hvoraf
han fik en Afskrift. I Foraaret 1692 tog han theologisk Examen
og opholdt sig derefter i Tranebjærg paa Samsø hos en lærd
Orientalist, Præsten Mads Iversen Vejle, indtil han i Slutningen af
Aaret blev Hører ved Frue Latinskole. 1692-94 holdt han en
Række Dissertationer ved Universitetet over jødiske Antikviteter.
Disse bleve 1744 optrykte i Venedig, hvilket maa tages som et
Vidnesbyrd om, at man endnu den Gang har betragtet dem som
staaende betydelig over de almindelige Universitetsdisputatser. 1694
gav Christian V ham Løfte paa et Professorat i Filosofi med senere
Oprykning i et theologisk Professorat, og 1695 disputerede han for
Professoratet. I Foraaret 1696 fuldendte han et Stridsskrift, hvori
han udførlig behandlede et Æmne fra Oldkirken: Sabellius og
hans antitrinitariske Vranglære. Skriftet, der udkom s. A. i
Frankfurt, vidnede om en ualmindelig Lærdom og fik en smigrende
Anmeldelse i Udlandet. Men her hjemme undrede man sig over,
at han i saa kort Tid havde kunnet tilegne sig en saa omfattende
Kundskabsmasse, og der var dem, der paastod, at det ikke var
hans eget, men den lærde Samsøpræsts Arbejde, han førte frem.
Hvorledes det forholder sig dermed, lader sig ikke oprede, men For at fortsætte sine Studier rejste W. til Udlandet. I Okt.
1696 opholdt han sig i Leiden, men rejste kort efter til England,
hvor han studerede i Oxford. Han stod i livlig Brevvexling med
Fr. Rostgaard (XIV, 337), som den Gang opholdt sig i Paris, og
maaske opmuntret ved Vennens Udgivervirksomhed, planlagde han
selv en Udgave af danske og islandske historiske Kildeskrifter.
Han begyndte med Udgivelsen af Aarbøger fra Esrom (Annales
Esromenses) og af Åre Frodes Islands Historie. W. kom saaledes
Arne Magnussen i Forkjøbet X en ikke ganske dadelfri Fremgangsmaade,
som maa skrives paa hans Ungdommeligheds Regning.
Han maa dog vistnok hurtig være kommet til Erkjendelse af, at
det var et Misgreb. Han standsede Udgivelsen, og de nævnte
Værker bleve aldrig fuldendte. Men Uheldet fulgte ham ogsaa
paa anden Maade i Oxford. Han havde paa et af Bibliothekerne
laant et Haandskrift, som han glemte at bringe tilbage 1697, da
han forlod Oxford og rejste til Wolfenbüttel. Her saa en af
Bibliothekarerne det hos ham og laante det, dog vel med
Forpligtelse til at sende det tilbage, som han ogsaa gjorde. Dette
blev nu udlagt, som om W. havde bortført det og pantsat det for
at komme ud over nogle økonomiske Vanskeligheder. Beskyldningen
kom paa en meget nærgaaende Maade frem i et Skrift,
som udkom 1737, W.s Dødsaar, og efter Samtidens Mening har
det sandsynlig fremskyndet hans Død.

I 1698 kom han tilbage fra Udlandet, men det Professorat,
der var stillet ham i Udsigt, fik han ikke. Han traadte derefter
over i praktisk Virksomhed, i det han 1699 blev Hjælpepræst hos
Præsten M. Henriksen Tistorph (XVII, 417) ved Nicolai Kirke og
efterfulgte ham som Sognepræst 1701. 1707 blev han Præst ved
Frue Kirke, Stiftsprovst og Provst over Sokkelunds Herred. I
disse Aar gjorde han sig særlig fortjent ved at virke for
Almueskolevæsenets Fremme. 1706 fik han oprettet Nicolai Kirkes danske
Skole, og 1707 stiftede han en lignende for Frue Sogn. 1710 blev
han Professor i Theologi og 1711 Sjællands Biskop. Da Kjøbenhavns
Fattigkommission, hvoraf han var Medlem, i Henhold til en
ældre Lov havde forbudt at give Almisse, kom han i Strid med
Stiftsprovst J. Lodberg (X, 353), som prædikede imod Loven og
ikke vilde bøje sig for Biskoppen, men skød Sagen umiddelbart
ind under Kongens Afgjørelse. Da denne faldt ud til Lodbergs Fordel, følte W. sin Myndighed krænket og klagede i en Samtale
med Kongen over denne Afgjørelse. Han var saa uforsigtig at
udtale, at paa den Maade kunde han ikke regere sine Præster, og
paadrog sig derved en skarp Irettesættelse af Kongen, der svarede:
«Regere, den Umage have vi ogsaa paataget os selv». 31. Okt.-7.
Nov. 1717 holdtes Jubelfest for Reformationen. W., der havde
forberedt den, prædikede selv 1. Nov. i Frue Kirke og holdt ligeledes
3. Nov. den latinske Festtale paa Universitetet. I øvrigt var
hans Stilling vanskelig og hans Indflydelse ikke stor, især efter
Oprettelsen af Missionskollegiet 1714, der paa egen Haand gjorde
Indstilling om forskjellige kirkelige Sager, som tidligere faldt ind
under Bispernes Afgjørelse. Den theologiske Professor H. Bartholin
(I, 560), der havde betragtet sig som selvskreven til at beklæde
Sjællands Bispestol, blev en af W.s mest ihærdige Modstandere.
Frederik IV havde 1724 nedsat en hemmelig Kommission, der
skulde undersøge Klager over Underslæb, som vare rejste imod
forskjellige højere gejstlige og verdslige Embedsmænd. Kommissionen,
der paa Grund af den Ed, som den afkrævede dem, der indkaldtes til
Forhør, kaldtes Bandekommissionen, vakte i høj Grad W.s
Forargelse. I en Samtale med Bartholin bebrejdede han ham, at
han havde aflagt den omtalte Ed, «som stred imod Guds Ord og
Naturens Lov». Han erklærede, at han selv aldrig vilde lade sig
tvinge til at aflægge den, og han udtalte som sin Overbevisning,
at der vilde blive mange Menedere. Bartholin var ikke sen til at
lade denne Udtalelse gaa videre til Kommissionen, og W. fik atter
en skarp Irettesættelse. Maaske var det i den Anledning, at han
optog sit bekjendte Valgsprog: «Per spinas ibo ocreatus (skal jeg
gaa igjennem Torne, tager jeg Støvler paa)». Dronning Anna
Sophie, som var stærkt interesseret i Kommissionens Undersøgelser,
var i det hele taget ikke velsindet over for W., der hørte til
Dronning Louises Parti. 1721 havde han holdt Ligprædiken over den
tilsidesatte Dronning og rost hende i høje Toner. Under Kjøbenhavns
Ildebrand 1728 brændte Bispegaarden med Stiftsarkivet og
W.s betydelige Bibliothek, der for en Del var en Arv fra hans
Farfader, den berømte Ole W. 1730 ledede han i sørgelige
Omgivelser Jubelfesten til Minde om den augsburgske Trosbekjendelse,
og 12. Dec. s. A. holdt han Ligprædiken over Frederik IV. Han
udtalte sig ret uforbeholdent om den afdøde Konge og rettede et
skarpt Angreb paa hans strænge Sabbathsforordning af 21. April
1730 og særlig paa Anvendelsen af Gabestokken. Angrebet gjorde sin Virkning. Kort efter ophævede Christian VI Loven. Den
Helligdagsforordning, Kongen senere udstedte, var noget mildere.
1731 kronede W. Christian VI og Sophie Magdalene.

Under den nye Regering blev hans Indflydelse paa Afgjørelsen
af egentlig kirkelige Sager endnu ringere, end den havde
været under Frederik IV. Derimod fik han rig Lejlighed til at gjøre
sin praktiske Dygtighed gjældende som Medlem af en Række
Kommissioner, hvori han var den, der trak Læsset. Saaledes fik
han 1731 Sæde i en Kommission, der skulde udarbejde en ny
Plan for Universitetets Virksomhed, og 1733 udvide des dens Virksomhed
tillige til at gjøre Forslag til Reformer i det lærde Skolevæsen.
1732-37 var han Meddirektør for Herlufsholm Stiftelse.
1736 holdtes Jubelfest til Minde om den danske Reformation,
Festen skulde forherliges ved Doktorpromotioner, og da der ved
Universitetet ikke var nogen Dr. theol., der kunde meddele Graden
til andre, fik W. Graden ved et kongeligt Diplom. Forud for
Festen forberedtes Konfirmationens Indførelse paa Forslag af Kongens
pietistiske Raadgivere J. Bluhme (II, 440) og J. Schrøder (XV, 308).
W. var den eneste af Landets Bisper, hvem der blev affordret
en Erklæring om Forslaget. Han udtalte sig meget forsigtig. Han
fandt Konfirmationen gavnlig og hensigtsmæssig, men frygtede for,
at den skulde svække Daabens sakramentale Betydning, og han
henstillede til Kongen at udsætte Indførelsen, for at Almuen forinden
kunde blive vejledet til Forstaaelsen af denne nye Kirkeskik,
saa at den ikke stillede sig uvillig over for den. Da der ikke
blev taget noget Hensyn til hans Erklæring, udgav han 1737
et lille Skrift om «Børnedaabens Fornødenhed og Konfirmationens
Nytte», hvortil han føjede: «Et velment Sendebrev angaaende den
gudelige Konfirmationsforretning», ligesom han ogsaa forfattede
Konfirmationsbønnen.

W. døde 9. Okt. 1737. 1699 havde han ægtet Christine Tistorph
(X 18. Jan. 1729), Datter af hans Formand ved Nicolai Kirke. X
Foruden de tidligere nævnte Skrifter har han udgivet en Række
Ligprædikener. Om Ligprædikenerne over Dronning Louise og
Frederik IV skal tilføjes, at den første ikke maatte udkomme i
Frederik IVXs Tid og den sidste ikke i Christian VIXs. De bleve
først udgivne 1747, og da, efter samtidige Vidnesbyrd, i en mil-
dere Form end den, hvori de vare holdte.

Zwergius, Siell. Clerisie I, 359 ff.
Nord. Tidsskr. f. Oldkynd. III, 101. 123 ff.
R. Nyerup, Luxdorphiana S. 333 ff.
Kirkehist. Saml. 5. R. II, 533 ff.
Personalhist. Tidsskr. 3. R. II, 96 ff.

S. M. Gjellerup. (Bricka, Dansk biografisk leksikon)

Christen giftet seg med Christine Tistorph cirka 1699. Christine ble født cirka 1675; døde 18 Jan 1729. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Christian Bollesen Luxdorph. Christian ble født 4 Feb 1684; døde 26 Jun 1726. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Jytte giftet seg med Christian Frederik de Berregaard, til Kjølbygaard, Vesløsgård og Borreb cirka 1721. Christian ble født 26 Okt 1683 , Tisted; ble døpt 30 Okt 1683 , Thisted Kirke, Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} lektor, konsistorialassessor

Oluf giftet seg med Karen Knob 31 Aug 1706, Århus Domsogn. Karen ble født 23 Mai 1682 , Århus; døde cirka 1750. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Forfatter, kancelliraad, justitsraad

{geni:about_me} Kilde: Gyldendals Store Danske:

Carsten Worm, 28.3.1676-7.11.1750, forfatter. Født i Ribe, død sst., begravet sst. W. blev student 1693 fra Ribe og fik sin fars embede 1700. Han efterlod betydelige legater til byen og de fattige og en samling bøger til den lærde skole. Fra hans studietid i Kbh. stammer to arkæologiske disputatser (Defaba Pythagorica, 1696, De capitis diminutione, 1697). Foruden en utrykt tale på Christian Vs fødselsdag (1699) og et ligeledes utrykt digt om Frederik IVsregering (1721) og efterladte samlinger til et heraldisk leksikon har han, så vidt vides, kun skrevet den oversættelse af Nicolas Boileau-Despréaux' satirer, til hvilken hans navn er knyttet. Han udgav først til prøve den 5. satire om adelskab (1718) med den franske tekst vedføjet og noter efter den store udgave der året forud var kommet i Amsterdam. 1723 kom de seks første satirer trykt med latinske bogstaver. 1724 fulgte den 7., 8. og 9. satire, 1726 den 10., 1727 den 11. En ny udgave med fortale af J. E. Gunnerus kom 1757 (den har en tilføjet oversættelse af den 12. satire). Oversættelsen blev af en anmelder i de wielandske lærde tidender rost for sin forfatters "galante pen" og "deksteritet", den mentes at "fyldestgøre de fleste af nationens begærlighed". Dens fortjeneste ligger dels i dens nøjagtighed, den følger originalen vers for vers, dels i dens bestræbelse for at udtrykke sig i et rent og gennemsigtigt dansk.


Familie:

Forældre: præsident Matthias W. (1636-1707) og Margrethe I. de Hemmer (1643-1723). Gift 1. gang 11.12.1703 med Cathrine Endorph, død 1705 (gift 1. gang med amtsinspektør Johan Muller), d. af Niels E. til Endruplund. Gift 2. gang 5.10.1707 med Christiane Marie Foss, født 3.4.1684, død 9.11.1750, d. af læge, kancelliråd Jens F. (1629-87) og Anne M. Svane (1654-1737).


Udnævnelser:

Kancelliråd 1707. Justitsråd 1731.

31-10-2011 Tilføjet af Jette Husum Rosborg

Carsten giftet seg med Cathrine Nielsdatter Endorph 11 Des 1703. Cathrine døde cirka 1705. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Carsten giftet seg med Christiane Marie Foss 5 Okt 1707. Christiane ble født 3 Apr 1684; døde 9 Nov 1750; ble begravet 17 Nov 1750, Ifølge Ribe Domsogns kirkebog. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Susanne giftet seg med Søren Nielsen Seerup cirka 1707. Søren (sønn av Niels Jørgensen Seerup og Else Sørensdatter Vedel) ble født 27 Mar 1654 , Ribe; ble døpt 2 Jun 1654 , Ribe; døde 9 Mar 1736. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Generalmajor, overkrigssekretær, feltmarskal m.v..

{geni:about_me} Portrætfoto: Kilde: www.finnholbek.dk:

Coat of arms - von Numsen:

Et af rødt og guld firdelt skjold, i hvis 1. og 4. felt en hjelm med 3 guld plumager, 2. og 3. felt et grønt laurbærtræ; på den kronede hjelm 5 røde standarter med hvidt kors: Slægten er aldrig blevet optaget i adelig stand, men de høje embeder den har beklædt, samt dens slægtskabsforbindelser gør at den har været regnet for adelig. Uddøede på mandesiden 1811.

Notater: 1701 kornet ved 2. sjællandske rytter-regiment, da i Holland, 1703 løjtnant, 1706 kaptajn ved hertugen af Würtemberg-Oels' dragon-regiment, 1712 ritmester ved livgarden til hest, 1717 virkl. major og karakter oberstløjtnant af garden samt kararkter oberst af kavalleriet, 1723 chef for 1. jyske rytter-regiment, 1728 generalmajor, 1731 hvid ridder, 1735 generalløjtnant, 1740-1746 overkrigssekretær og deputeret i landetatens generalkommissariat, 1746 virkl. general af kavalleriet, 1748 blå ridder, 1750 l'union parfaite, samme år kommandant i København og samme år feltmarskal.

Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1906:332.

Michael giftet seg med Margrethe Marie Thomasine Ingenhaef 18 Des 1725, Christiansborg Slotskirke, København. Margrethe ble født 8 Mar 1705; døde 8 Okt 1776. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dansk officer, generalmajor, hvid ridder, generalløjtnant m.v..

Familie/Ektefelle/partner: Sophie Hedevig von der Maase. Sophie ble født cirka 1699; døde 18 Feb 1739. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Povel Wisløff. Povel ble født cirka 1688; døde cirka 1758. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://home.loqal.no/~kjelle/a9.htm#i806

Familie/Ektefelle/partner: Mette Lossius. Mette ble født , Kvikne; døde, Trondheim. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0026/g0000049.html#I17792

Karen Sofie KYHN

____ - 1742

* RESIDENCE: Bosatt i Kristiania. Ugift

* BIRTH: (usikker mor)

* DEATH: 1742, Kristiania

Notater:

{geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0025/g0000049.html#I17791

Anna von Barn KYHN

ABT 1685 - 28 Mar 1760

* RESIDENCE: 29 Mar 1760, Skifte i Christiania. Ugift

* BIRTH: ABT 1685, ? (usikker mor)

* DEATH: 28 Mar 1760, Christiania

Notater:

{geni:occupation} Vice-Admiral

Michael giftet seg med Mette Marie Rahbek 26 Sep 1740, Udesundby præstegård. Mette døde 27 Apr 1744. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Michael giftet seg med Sophie Elisabeth Bentzom cirka 1744. Sophie ble født 11 Jun 1706 , København, Denmark; døde 9 Feb 1769, København, Denmark; ble begravet 17 Mar 1769, Holmens kirkes kapel,København, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Benedicte giftet seg med Søren Hansen Hagerup cirka 1710. Søren (sønn av Hans Hansen Hagerup og Ellen Eilersdatter Schøller) ble født cirka 1684 , Kvernes, Møre og Romsdal, Norge; døde cirka 1735, Ås, Akershus, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kaptein

Familie/Ektefelle/partner: Maren Clausdatter Parelius. Maren (datter av Claus Olsen Parelius og Margretha Jacobsdatter Richard) ble født cirka 1702 , Sparbu, Norway; døde cirka 1782, Østby i Stod. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Oberst

Henrik giftet seg med Frederica Tangen cirka 1760. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Henrik giftet seg med Karen Hansdatter Volqvartz 1 Mai 1737. Karen ble født cirka 1715; døde 24 Apr 1759. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Hans giftet seg med Barbara Margrete Ludvigsdtr. Munthe cirka 1725. Barbara (datter av Ludvig Christopher Christophersøn Munthe og Karen Iversdatter Iversdtr Leganger) ble født cirka 1700 , Vik, Sogn Og Fjordane, Norge; døde 31 Jul 1753, Gloppen. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

* BIRTH: 4 Aug 1689, Trondheim
* DEATH: 28 Dec 1726, Fosnes Prestegård, Namdalen

Notater:

{geni:about_me} Hun kaldes Else With i Hans Hyldbakk's bok

Familie/Ektefelle/partner: Elen Jensdatter Ausborg. Elen døde cirka 1743. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} 1719: cand. th.
xxxx: Kap. i Tingvoll
xxxx: sogneprest til Huløer (Hvaløerne)
1733: sogneprest Vang, Hedemark

1719: Cand. theol. f. i Trondhjem 28.7.1695. Eks. 4.12.1719 haud illaud X 22.12.1719 laudabilis. Vil snart gjense sin fødeegn.[1]

1721: Søker Borgund sogneprest emb. hr. Raphael Juel capell. i Tingvold. paaberaaber sig at have fuldt lector Thomas von Westen paa hans misjonsreise i Finnmarken og ellers haver de beste caracterer til attestat og demiss.[2]

1733: Hr. Raphael Lund tidl. sogneprest til Huløer, kallsbrev som sogneprest til Vang, Hedmark.[3]

1742: Døde 142, Hr. Peder Dohn utnevnt i hans sted 6.10.1742.[4]

Avd. sogneprest Raphael Lund Juel, bev. ang. hans liks begravelse. Tillatelse til å la det stå ubegravet i 3 uker.[5]

Andre opplysninger:

Død 1742 som sogneprest til Vang, Hedm.[6]

1737: Hos ham opholder seg Helleborg Dop, ugift, 36 år, dtr. av prosten hr. Johan Dop.[7]

1742/45: Skifte etter hr. R. L. J., han etterlot seg enke, Hilleborg Omsted, og en sønn Hans Juel. Moren ble oppnevnt som formynder for ham.[8]

1751: 19.1.1751 hr. Peder Doon ang. skiftebrev etter afg. Raphael Juels enke sluttet 16.4.1751

Notater:

{geni:occupation} Kremmer

Notater:

{geni:occupation} Prest

{geni:about_me} 1724: Confirmert Trondheim
1724: Ditlovius Canutus, født 16. oktober 1703 [1] på Ytterøy, sønn av sogneprest hit og senere til Tingvoll, Jens Thomesen Juel. Eksamen 1.5.1724 haud illaud. X 28.7.1724 haud illaud. Vil dra bort til Tingvoll.

Notater:

{geni:about_me} Hører ved katedralskolen i Trondheim.

Født i Trondheim i april 1696. Eksamen 18.10.1717 laudabilis X 18.11.1717 laudabilis. Døde 1732 som hører ved katedralskolen i Trondheim.

Familie/Ektefelle/partner: Knud Nielsen Leem, 1697. Knud (sønn av Niels Knudssøn Leem og Anna Danielsdatter Bugge) ble født cirka 1697 , Haram; døde cirka 1774, Trondheim. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Maren Carstensdatter Diurhuus. Maren ble født cirka 1732; ble døpt 7 Jan 1732. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christense giftet seg med Henrich Christopher Christopher Sommerschild 18 Jul 1723. Henrich (sønn av Peter Henrich Sommerschiel og Birgitte Maria Catherine von Krogh) ble født cirka 1722 , Flåhammer i Lyster; døde 22 Jul 1803, Overhalla, Nord-Trondelag, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kilder:

Erlandsen: Geistligheden i Trondhjems Stift (Chria. 1844-55)
Wilhelm Lassen: Biskop i Lund (1602-1637) Dr. Mats Jenssøn Medelfar's agnatiske descendenter af navn Wibe og Lund (Chria. 1901), s. 59