Familie/Ektefelle/partner: Palle Andersen Griis. Palle (sønn av Anders Griis, til Slettegård i Hanherred, der i dag h og NN Hustru til Anders Griis) døde cirka 1530, Slettegaard, Hjortdal Sogn, Vester Han Herred, Thisted Amt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Slettegård er/var en lille hovedgård i Hjortdal Sogn i Vester Hanherred, lidt nordøst for Hjortdal Kirke. Slettegård ligger ved Slette Å, hvor der også har været en vandmølle, mellem landsbyen Hjortdal og SvinkløvKlitplantage. De ældst kendte ejere var i midten af 1400-tallet af slægten Griis. De oprindelige bygninger nedbrændte i 1842 (Wiki).

Slette-slægten havde gården Slettegård i Hanherred der i dag hedder Svinkløv Plantage. Den første af slægten var Anders Griis, der nævnes i Jylland i 1450. Deres skjold viser et sort svin på hvid baggrund (Wiki).

1537 ejede Niels Pallesen Griis til Slette ejede Jordegods paa Mors.

1537 og 1545 Nævnes han sammen med Broderen Anders i Roelsgaard i Tingsvidner af Hanherreds Ting.

1541 deltog han med en Del andre Selvejere i Skiftet efter Lars Mørk i Saltumgaard.
1546 tiltaltes han sammen med sine Brødre af Knud Bildt i Hovgaard for den Arv, der tilkom dennes Hustru Anne Bagge efter GriisXernes Morbroder Mads Bagge i Abildgaard.

Niels Griis synes ikke at have sluttet sig til Adelspartiet under Skipper Klementsfejden, thi 1545 fik baade han og Herredsfogeden Niels Lauridsen i Vust kongelig Ordre til snarest - da de hverken var anført blandt Adelsmænd eller selvejer bønder, der havde betalt Halsløsning efter Registrene - at "optinge" (dvs.: akkordere) med Halsløsningskommissærerne Peder Ebbesen Galt til Birkelse og Axel Juul til Villestrup herom.

Niels Griis døde 1546-56, og han var gift med Bodil Svendsdatter Orning fra Eget i Skærum S. (Horns H.)

1556 anføres Bodil Svendsdattersom i en Rostjenesteliste som Ejer af Slette, og som saadan nævnes
1568 nævnes hun ogsaa i Præsteindberetning.
1568, samt ejer af 1 Gaard (Rævdal) og 1 Hus i Gærum S., 1 Bol i Tranum S., 1Gaard, og 1 Hus i Ø. Hassing S., 1 Bol. i Karup S., 1 Gaard. i Hørby og 2 Bole. og 10 Huse i Hjortdal S.
1576 levede Bodil Orning i Rævdal i Gærum.
Niels Griis og Bodil Orning havde antagelig 5 Børn.

Kilde: C. Klitgaard. "Slettegaard i Vester Hanherred". Historisk Årbog for Thisted amt 1954.

Niels giftet seg med Bodil Svendsdatter Orning cirka 1545. Bodil (datter av Svend Madsen Orning, til Eget og Maren Sørensdatter Munk) ble født cirka 1505; døde cirka 1576, Slettegaard /Rævdal. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} nævnes 1537 og 1545 i Roelsgaard i Lild sogn

{geni:about_me} Anders Pallesen Griis til Roelsgaard i Lild Sogn (Vester Hanherred) nævnes
1538, 1545 og 1546 i nævnes han somTingsvidner fra Hanherred .
1557 var han Værge for Mikkel Christensen Krags (Kid) Børn paa Skiftet efter Niels Krag (Kid). Mikkel Krag boede i Svenstrup i Hjortdal Sogn og døde før 1557. Hans Enke ægtede antagelig en XufriX mand, Christen Fask i Hornum, som1558 førte Proces med Anders Griis, der synes at have været gift med en Søster til Mikkel Krag.
1568 anføres i Præsteindberetningen, at Mikkel Krags Arvinger har en lille Herregaard i Hjortdal, som er deres Hovedgaard og hvorunder laa 2 smaa Gaarde, der hver ydede Afgift paa 4 Tdr. Byg, samt 10 Huse i Sognet.
Denne lille Herregaard var antagelig Nørgaard i Vester Svenstrup, men Vogn Andersen Griis ejede
1568 Nørgaard i Ø. Torup sammen med Munk Elbæks Arvinger. Anders GriisX Dødstid kendes ikke; men for Tidens Skyld kunde han vel være identisk med den adelige Mand af Slægten Griis fra Slette, Anders Griis, som 1580 var Borgmesteri Thisted, og denne maa vel formodes at være Fader til Laurids Griis, der var Borgmester i Thisted 1625, og til Maren Griis, der sammen med sin Mand, Anders Nielsen, 1589 gav Alterstager til Thisted Kirke, samt til Raadmand NielsGriis 1625, der muligt var Fader til Raadmand Peder Nielsen Griis, f. 1563, d. 1635, gift med Bodil Jensdatter, f. 1565, d. 1635. Søn af Thistedborgmesteren kunde ogsaa den Bagge Andersen Griis, der tog Borgerskab i Aalborg 1574,være - Navnet peger paa Sletteslægten -; han blev Broder i XGuds Legems LavX 1576 og var altsaa en anset Mand.
Han var gift med Inger Grydestøbers, Datter af Peder Dal i Torslev og sandsynligvis Enke efter Købmand Mads Grydestøber, der blev Gildesbroder 1562.

Anders Pallesen Griis til Roelsgaard vides i hvert Fald at have haft 4 Børn.

Fra Slettegaard i Vester Hanherred
AF C. KLITGAARD

Familie/Ektefelle/partner: NN Christensdatter Krag. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} til Slettegaard, Nørgaard, herre til Hjermitslevgaard, lensmand paa Klarupgaard

{geni:about_me} Bagge Pallesen Griis (før 1500 - 1534) til Slettegård, Nørgård og gennem giftemål herre til Hjermitslevgård, lensmand på Klarupgård var en adelsmand fra det nordvestlige jylland af slægten Griis.
Omkom i forsøg på at dræbe Skipper Klement.

12. august 1524 fik han sit adelskab fornyet.

1528 var han en af de adelsmænd, der blev valgt til at følge Kong Frederik I til udlandet, så han har været en præsentabel mand.

1528 skrev han sig til Hjermeslevgård (nu Børglum Hovedgård). Denne gård havde siden o. 1400 tilhørt slægten Vognsen, men Morten Johansen Vognsen, der druknede i Sverige 1498, efterlod sig ikke sønner, og gården arvedes derfor afhans to adelige døtre med halvdelen hver.
Datteren Mette Mortensdatter Vognsen(-1587) blev I 1520Xerne gift med Bagge Griis, måske 1524, da han fik sit adelskab fornyet.

1534 var han bispelig lensmand for Stygge Krumpen på Klarupgård i Fleskum herred.

Hans rygte var elendigt. Han plagede bønderne meget, hvis vi skal tro legenden, og han havde stærke ejerfølelser.
Hvis man besøger Hjermeslevgård ser man en række smukt udhuggede og slebne kvadersten i borggården.
Ifølge historien kommer de fra Tolstrup Kirke, der hørte under godset.
Bagge Griis mente, at når kirken var hans, kunne han også skalte og valte med den efter forgodtbefindende.
Så han ville genopføre det gamle tårn - større og flottere end før - og han begyndte at nedbryde Tolstrup kirke.
Biskop Stygge Krumpen på Børglum blev ikke glad, da han hørte om det, så han befalede nedbrydningen afsluttet, hvad Bagge Griis nødtvungen accepterede. Men han leverede ikke stenene tilbage, de ligger stadig på borggården.

Da vendelboerne 1534 rejste sig under Skipper Klement, afbrændte de som bekendt adelsgårdene, og først Klarupgård og i 1534 Hjermeslevgård og gik op i luer.
Bagge Griis, der jo led stort tab ved det, ville derfor hævne sig på Skipper Klemen, og under foregivende af, at han ville slutte sig til bonderejsningen, søgte han i Aalborg samtale med Klemen i enrum.
Under samtalen greb han imidlertid sin daggert for at støde den i Klement, men denne bar altid et brystpanser under sin vams, og det afbødede stødet.
Det lykkedes imidlertid Bagge Griis at undvige og komme på sin hest, hvorefter han red mod vest ud af byen forfulgt af Klemens Folk.
Han var nær undsluppet, men skomageren Peder Beeske greb en tagsten og slyngede den mod Bagges hoved med så stor kraft, at man kort efter fandt ham liggende død i Hasseris Kær.

Mette Mortensdatter var herefter enke med to børn i nogle år, men blev efter 1537 gift med velb. Jens Thomsen Dan, antagelig af slægten fra Alsbjerg i Øster Hanherred.
1587 var Mette Mortensdatter igen enke og solgte da Hjermeslevgård.
Bagge Griis og Mette Mortensdatter havde kun to børn, nemlig:
Morten Baggesen Griis til Hjermeslevgård, der 1546 var Hofsinde, men døde ugift i ung Alder.
Karen Baggesdatter Griis, død før 1568, gift med Munk Elbæk (Vognsen) til Grårup (Års H.), hvis arvinger 1568 ejede 1/3 af Nørgård i Ø. Torup

(Fra Wiki)

Familie/Ektefelle/partner: Mette Mortensdatter Vognsen. Mette døde cirka 1587. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Jens Kjærulf was married to Anne Nielsdatter Griis of the noble family from Slette and probably the daughter of Niels Griis (married to Bodil Svendsdatter Orning), who in 1505 together with her father Palle Griis lived in Ø. Mellerup in the parish of Jerslev , and who in 1545 was accused of capital offence (Halsløsning) after the Count's War (Klementsfejden) ; Dyrskjøt says: "Fru Anne Griis of Slette, Niels Grise's daughter, Baggi Kierulff's sister" , but he has apparently by mistake written Kierulff instead of Griis, and Niels Griis had in fact a son called Bagge, supposedly named after Niels Griis' brother Bagge, who lived in the neighbourhood of Kornumgaard, namely on Hjermeslevgaard, and became known for his attempt to kill Skipper Clement - an attempt - for which he had to pay with his own life.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Anne Nielsdatter Griis, død før 1606, gift med herredsfoged Jens Andersen Kjærulf i Kornumgård, V.Brønderslev sogn, død 1606. Der blev afholdt skifte efter Jens Andersen Kjærulf og hustru Anne Griis den 18.11.1606. Ægteparret, der antagelig er begravet i Brønderslev kirke, gav 1596 de svære alterstager, der endnu findes i kirken, og som bærer begges våbenskjolde med henholdsvis en ulv og en vildbasse. Kirkens øverste stolestader skal ligeledes forhen havebåret deres våbener.

Anne Griis var af den adelige slægt Griis af Slette i Han Herred. Hendes broder Bagge Griis på Hjermeslevgaard blev bekendt for sit drabsforsøg på skipper Klement i 1534.

Familie/Ektefelle/partner: Jens Andersen Kjærulf. Jens (sønn av Anders Jensen Kjærulf 1 og Pedersdatter Mørk) ble født cirka 1525 , Kornumgaard; døde cirka 1606; ble begravet , Kornumgård. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} slotsfoged på Aalborghus

{geni:about_me} Fra Thisted museum:

Niels GriisX og Bodil Ornings Søn Palle .

Palle Nielsen Griis til Slette og Nørgaard blev o. 1557 Slotsfoged paa Aalborghus, fik 1566 Tustrup (Hellum H.) som han selv havde i Værge, i Pant af Kronen tilligemed Kongetienderne af Blenstrup og Fræer Sogne for 200 Dlr. og fik 26. Febr. s. A. kgl. Befaling til at møde i Kbh.
8 Dage efter Paaske for at tjene til Skibs (Kancelliets Brb. og Jyske Saml. X., 43); han blev saa Skibschef paa XKrabatenX og deltog med den i den Flaade, som i den nordiske Syvaarskrig Natten til 29. Juli 1566 forliste under Gotland, men undgik denne Skæbne ved i Tide at styre ud fra Land.

1571 ombyttede han sit Pant i Hellum Herred med Burholt i Ø. Brønderslev Sogn, som han beholdt til 1598, efter at have indløst den fra Christoffer Blicks
Arvinger (Kancelliets Brb.).

1568 anføres han i Præsteindberetning som Ejer af 2 Gaarde i Skallerup Sogn (paa Mors?), og 1574 pantsatte Kronen til ham 3 Gaarde og 2 Bol i Hjortdal
Sogn for 570 Lod Sølv (= 1140 Kr. i Nutidsmønt) og 500 Mark i Penge, Xeftersom
Mønten tidligere gikX, samt 1 Portugaløs, hvilket Pant tilligemed Pantet i Burholt Kronen indløste 1598.

Palle Griis maa have været en ret velstaaende Mand, og 1608 foreslog han Kronen at mageskifte deres 3 XBoligerX (vel Bol) i Hjortdal Sogn, af hvilke det ene stod øde, med hans Part i en Gaard paa Mors.

Fra vist før 1581 til sin Død havde han Hjortdal Kornkirketiende i Fæste for 6 Tdr.
Rug, 10 Tdr. Byg og 4 Tdr. Havre, og han var 1581-1586 Kirkeværge; 1592 lod han paa Kirkens Bekostning lave en Prædikestol, et smukt Snedkerarbejde i
Ungrenæssancestil og med Paaskrift i Versaler: XThene Predicke Stol lod velbørdig Mand Pali Griis giøre for Mennisken skal Guds Ord af den høreX.

Han underskrev Hyldingsfuldmagten 1608 og døde først 1618 i høj Alder paa Slette, hvorfra hans Jordefærd synes at have gaaet, thi hans Søn Niels Griis gav i Anledning af Faderens Begravelse 2 Alterlys til Hjortdal Kirke (Kirkens Regnskabsbog); men han og vist ogsaa hans tidligere afdøde Hustru ligger begravet i Nørre Kongerslev Kirke (Danske Atlas, V. 44).

Deres fædrene og mødrene Vaabener - Griis og Brun, Orning og Seefeld - stod i Fræer Kirke paa et Par Kirkestole, som i Aalborg Museum.

I Kongerslev Kirke havde Slægten Seefeld fra Revsnæs i Komdrup S. deres Gravkælder.

Han var gift med Anne Nielsdatter Brun af Kongstedlund i Sønder Kongerslev S., Datter af Niels Brun og . . . . Nielsdatter Seefeld fra Refs.

Med Palle Griis og Anne Brun naaede Slægten Griis fra Slette utvivlsomt sit højeste sociale Stade, og med deres Børn begyndte en Nedgang, der vedvarede til Slægtens Uddøen paa Mandssiden 1697.

Palle Griis og Hustru havde mindst 3 Børn

Familie/Ektefelle/partner: Anne Nielsdatter Brun. Anne (datter av Niels Brun til Kongstedlund og Nielsdatter Seefeld) ble begravet , Nr. Kongerslev kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} til Roelsgaard

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Karen Baggesdatter Griis, død før 1568, gift med Munk Elbæk (Vognsen) til Grårup (Års H.), hvis arvinger 1568 ejede 1/3 af Nørgård i Ø. Torup (VIKI )

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Niels Jensen Kjærulf var muligvis søn af Jens Andersen Kjærulf og Anne Nielsdatter Griis, og var måske fader til Svend Nielsen Kjærulf, præst i Bøsarp og Simlinge i Skåne i Sverige.

UPDATE: 1993-07-25

!SOURCE DOCUMENTATION:
Genealogiska Bryan Tab C1V, CC1X, L11..CCV111. Ella Heckscher Uppsala
Sweden. Family records of Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming.
(note typed on FGS - Uppgifterna Hamtade - ur Tryckt Kalla.
Reference # F849554 S/N: 00187-1 MFID: 00838799.
NAME: FGS as a parent from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming, (1991), copy
in possession of Sharon A. Banks, Cody, Wyoming (1993).
BIRTH: FGS as a parent from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming (1991), copy in
possession of Sharon a. Banks, Cody, Wyoming (1993).
BAPTISM: FGS as a parent from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming (1991), copy
in possession of Sharon A. Banks, Cody, Wyoming (1993).
ENDOWMENT: FGS as a parent from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming (1991), copy
in possession of Sharon A. Banks, Cody, Wyoming (1993).
SEALING-P:
MARRIAGE: FGS as a parent from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming (1991), copy
in possession of Sharon A. Banks, Cody, Wyoming (1993).
SEALING-S: FGS as a parent from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming (1991), copy
in possession of Sharon A. Banks, Cody, Wyoming (1993).
DEATH:
BURIAL:

*GENERAL NOTES:
OCCUPATION:
EDUCATION:
RESIDENCY:
ANCESTRAL FILE #:

UPDATE: 1993-07-25

!SOURCE DOCUMENTATION:
Genealogiska Bryan Tab C1V, CC1X, L11..CCV111. Ella Heckscher Uppsala
Sweden. Family records of Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming.
(note typed on FGS - Uppgifterna Hamtade - ur Tryckt Kalla.
Reference # F849554 S/N: 00187-1 MFID: 00838799.
NAME: FGS as a parent from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming, (1991), copy
in possession of Sharon A. Banks, Cody, Wyoming (1993).
BIRTH: FGS as a parent from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming (1991), copy in
possession of Sharon a. Banks, Cody, Wyoming (1993).
BAPTISM: FGS as a parent from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming (1991), copy
in possession of Sharon A. Banks, Cody, Wyoming (1993).
ENDOWMENT: FGS as a parent from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming (1991), copy
in possession of Sharon A. Banks, Cody, Wyoming (1993).
SEALING-P:
MARRIAGE: FGS as a parent from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming (1991), copy
in possession of Sharon A. Banks, Cody, Wyoming (1993).
SEALING-S: FGS as a parent from Alden H. Anderson, Lovell, Wyoming (1991), copy
in possession of Sharon A. Banks, Cody, Wyoming (1993).
DEATH:
BURIAL:

*GENERAL NOTES:
OCCUPATION:
EDUCATION:
RESIDENCY:
ANCESTRAL FILE #:

Niels giftet seg med Unknown cirka 1589, , of Sweden. Unknown ble født cirka 1561 , , of Sweden. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Herredsfoged, herredsfoged i Jerslev

{geni:about_me} Fra Kjærulfske studier:

Peder Jensen Kjærulf var vist yngste Søn af Jens Andersen i Kornumgaard. Jeg har ikke truffet ham som Ejer af nogen Del af Gaarden, men dels kan han have faaet udlagt sin Arv i andet Gods, og dels kan han tidlig have afhændet en eventuel Arvepart til Medarvinger, uden at det nu lader sig oplyse.

Det er vist ham, der 1610X11 boede i Nibstrup i V. Brønderslev Sogn og da var Kirkeværge, thi da han 1616 boede i Kornumgaard, skyldte han Kirken 34 Daler8).

Antagelig er han kommen til Kornum, da Anders Kjærulfs Enke Benedikte Porsdatter giftede sig med Oluf Munk i Attrup.

Omtrent 1627 blev han Herredsfoged i Jerslev Herred, og sammen med flere andre af Egnens mere bekendte Mænd blev han 1628 fængslet af de kejserlige Tropper og sat i haard Arrest i Sæby, fordi de mistænktes for at ville fremkalde en Rejsning mod de fremmede besværlige Gæster9).

1629 fæstede han Jerslev Bro10), og i Foraaret 1635 flyttede han til Nørgaard i Sterup i Jerslev Sogn, efter at Kornumgaard var bleven solgt til Peder Galskyt11).

I denne Gaard, der var tillagt Fogedbestillingen, boede han til sin Død, som fandt Sted i Slutningen af 1655; i Sommeren nævnte Aar optraadte han endnu som Dommer, men i første Halvdel af Aaret ses han kun at have fungeret en enkelt Gang, saa han har vel da været en gammel, svagelig Mand.

Ellers fungerede i Reglen skiftevis Peder Pedersen og Niels Pedersen som Dommere, den første var hans Søn, den sidste vist ogsaa.

Peder Jensen Kjærulfs Segl viser et Skjold med et Par Kors og Bogstaverne P. I. over. Han var gift med Marin Pedersdatter, Datter af Peder Jensen (Mørk?) i Røgelhede i Hellevad Sogn og Gjertrud
Sørensdatter Kjærulf (af Ho l t e t l i n i e n ). De synes at have haft 4 Børn.

1) Jerslev H. Tgb. 17/5 1632.
2) a. St. 31/3 1642.
3) Jerslev H. Tgb.17/5 1632.
4) Aalb. Tgb. 22/2 1686.
5) Jerslev H. Tgb. 30/6 1642.
6) a. St. 5/10 1654.
7) Aalb. Skifter.22/5 1649.
8) Kirkens Regnskab.
9) Jydske Saml. I. IX 38, jvf. om Lars Dyrskjøt i »Borger-vennen« 1799 og I. Krebs: Aus
dem Leben Melchiors v. Hatzfeldt (Gæringen bl. vendsysselske Bønder).
10) Aastrup Læns Regnsk.
11) Jydske Saml. I. IX. 32.



Peder Jensen Kjærulf i Kornumgaard kalder Niels Baggesen Kjærulf for Svoger (Tgb. 24/3 1639). Men da Niels Baggesen ikke kunde være gift med sit Søskendebarns (Peder Jensens Datter), maa de have været gift med to Søstre, og »svoger« maa altsaa regnes paa samme Maade som nu. (note fra Kjærulfske studier, digital udg.)
--------------------
Marin Pedersdatter Mørk. Marin eller Karin blev gift med Peder Jensen Kjærulf fra Kornumgaard

Peder Kjærulfs segl indeholdt 2 kors.

Børn:

1) Peder Kjærulf

2) Jens Kjærulf

3) Johanne Kjærulf

4) Niels Kjærulf.

Familie/Ektefelle/partner: Marin Pedersdtr Mørk. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} overtog gaard efter sin far, men død inden forældrenes skifte

{geni:about_me} Fra Kjærulfske studier:



Anders Jensen Kjærulf havde haft Kornumgaard i besiddelse, maaske inden faderens død.

Anders Jensen Kjærulf var gift med Benedikte Porsdatter, Datter af adelsmanden Pors Nielsen Børialsen i Kastrup i Rinds Herred, og havde med hende to Børn, der 1606 fik udlagt det halve af Kornumgaard og et Afbyggersted som Arv efter Bedsteforældrene.

Før 16. november 1606 døde Anders Jensen Kjærulf (da der skiftedes efter forældrene).


Efter Anders Kjærulfs Død ægtede hans Enke Oluf Munk, der 1610X23 var Fæster af det halve af Gaarden Attrup i Hammer Sogn. Han døde o. 1624, og Benedikte Porsdatter, der endnu levede 1643, blev boende i Attrup, de sidste Aar
hos sin Datter og Svigersøn.


-----------
XName: Bendit Porsdatter Børialsen XBirth: in Kastrup, Himmerland (Slægten Byrialsen) XDeath: AFT ER 1643

Marriage 1 Andres Jensen Kjærulf b: in Kornumgård, Vester Brønderslev Sogn Children 1. Anders Andersen Kjærulf 2. Anne Andersdatter Kjærulf b: in Kornumgård, Vester Brønderslev Sogn

Marriage 2 Oluf Munk Children 1. Gertrud Munk 2. Dorthe Munk

Familie/Ektefelle/partner: Bendit Porsdatter Børialsen. Bendit (datter av Pors Nielsen Børialdsen og Fru Pors Nielsen Børialsen) ble født cirka 1580. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Fra Kjærulske studier:

Morten Kjærulf fik efter broderen Anders død besiddelsen af Kornumgaard. Broderen Anders døde før 18. november 1606.

o. 1607 døde Morten Jensen Kjærulf uden livsarvinger

Notater:

{geni:occupation} Vester Brønderslev

{geni:about_me} o. 1610 kirkeværge.

1613 boede han paa Kornumgaard.

1616 fæster af Ågård i Smidstrup og betalte 4 daler i bøde, fordi han uden tilladelse havde opbrudt gulvet i Sejlstrup kirke og ladet sit barn begrave der.

1617 solgte han sin part, en femtedel af Kornumgaard, til den forrige ridefoged på Hjermeslevgaard, Jørgen Pedersen i Thisted, hvem han skyldte en del penge.

1642 boede han i V.Brønderslev, hvor to af hans sønner Jens og Thomas blev fæstere under Kornumgård

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} 1620 enke i slotsgade

Familie/Ektefelle/partner: Søren Olufsen Vrandrup. Søren ble født cirka 1560; døde cirka 1603. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} 1608 overtog ved dom halvdelen af Kornumgaard efter sin bror Morten

{geni:about_me} Bagge Jensen Kjærulf VIES Anne Pedersdatter Kjærulf HVEM er denne Anne Pedersdatter Kjærulf

Der er rigtig mange bud derpå

og hvilken der er rigtig ???????




fra Kjærulfske studier og lidt historie om Kornumgaard:

3. marts 1606 fik Bagge Jensen Kjærulf, fik ved sin bro Morten Jensen Kjærulfs Død Besiddelsen af den halve Kornumgaardgaard i Henhold til Lænsmandens og
Samfrænders Dom (Herredagsdom 21 /1635).

Da den, der gjorde ham Besiddelsen stridig, var hans Broder Vogn, har de maaske været Tvillinger.

Det er antagelig ham, der skulde have været gift med den under hans Fader omtalte Pige Anne Pedersdatter Kjærulf, der ægtede Byskriver Anders Pallisen.

Bagge ægtede da en anden, maaske Datter af Niels Poulsen i Søndergaard i
Aasendrup (Vrensted Sogn), der ogsaa var af Selvejerstand, og med hende havde han en Søn, Niels Baggesen.

1614 var Bagge Kjærulf Værge for V. Brønderslev Kirke, og da han Aaret efter fratraadte denne Stilling, skyldte han Kirken 48 Daler (Kirkens Regnskab).

1617 -18 Bagge er maaske den Bagge Jensen, der i Aalbh. Jordebog staar for en Gaard i Ø. Halne i Vadum Sogn (Sammen med en Morten Jensen); han kan have boet her, før han fik Kornumgaard og være vedbleven at staa som Bruger af Gaarden i Vadum, som han kan have ladet bestyre ved sin Søn eller
andre.

1617 -18 nævnes hans kommende hustru Anne Pedersdatter Kjærulf som boende i en Gaard i Ø. Halne i Vadum i Jordebogen.


1617X20 var Bagge Jensen indblandet i en noget delikat Sag, idet Selvejer Jens Poulsen i Mølgaard var mistænkt for at have bedrevet Blodskam med sin Broderdatter Kirsten Nielsdatter af Søndergaard i Aasendrup, for hvem Bagge var Værge, og Bagge blev da beskyldt for at have forsøgt at købe et Vidne til at tilbagekalde sit udsagn (Landst. Dombog A 1620, fol. 439)

Efter sin første hustrus Død ægtede Bagge Jensen Kjærulf Anne Pedersdatter Kjærulf, der 1602 var bleven Enke efter Anders Pallisen. Hun boede da i Rævsgaard i Ø. Halne i Vadum.

o. 1620 synes Brylluppet at have fundet Sted.

1621 blev Bagge Kjærulf stævnet for Anders Pallisens Gæld til Aalborg Hospital (Landst. Dombog A 1621, fol. 333 og 348 og 1623, fol. 43.)

1621 maatte han pantsætte sin Part i Kornumgaard, der var 1/5 af Gaarden og Gods, til Handelsmand og Raadmand Johan Ertmann i Aalborg for 400 Rdl, som 1613 fik Ertmann Indførsel i Pantet. Da denne døde, kom den bekendte Aalborg-Købmand Jens Bang i Besiddelse af nævnte Gaardspart, som det ikke senere lykkedes Bagge at indfri (Om disse Forhold se nærmere Kornumgaards Hist. i Jydske Saml. 4 R I. Bd)

1623 levede hans hustru endnu 1632 (Jerslev H. Tgb. 9/8 1632). Ægteskabet med hende var barnløst.

1630 nævnes han som Kreditor i sin Fætter, Raadmand i Aalborg, Jens Andersen Hals' Bo.

Den 13. Maj (Søndag) 1632 kom han ind til sin Søn Niels Baggesen, der da var Bruger af en Del af Kornumgaard, medens Bagge vist paa hin Tid var paa et Slags Aftægt. Maaske har han været beruset (Jerslev H. Tgb. 7/6 1632), og da Sønnen ikke vilde efterkomme hans Forlangende om at gaa med sig, blev han nok opirret.

Niels Baggesens Tjenestepige, Sofie Mortensdatter, sagde da til den gamle, at han hellere skulde gaa hjem i Seng og lade Niels være i Fred, men herover blev Bagge saa rasende, at han vendte sig mod Pigen og jog sin Kniv i hendes Hals,
saa hun døde deraf.

Bagges Stilling var herefter saa ugunstig, at han fandt det klogest at flygte inden Sagen blev forfulgt; det vides ikke, hvor han drog hen, men han kom næppe mere tilbage, maaske er han flygtet til Slægtninge i Norge eller i de skaanske Provinser.

Kort Tid derefter blev han ved Herredsting og Landsting svoret fredløs, og Sønnen, hans Hustru og deres to Piger kom til at bøde, fordi de ikke havde
forhindret Manddraberen i at undvige.

Bagges Hustru fulgte ham ikke i Landflygtigheden;

15. juni 1732 nævnes hans hustru Anne Pedersdatter Kjærulf under Sagen mod Manden, idet hun bl. a. paa Aalborg Byting ved Lars Jensen i Rævsgaard i Vadum, der var gift med hendes Datter af 1. Ægteskab, lod kundgøre, at da Bagge Kjærulfs og hendes Bo var taget under Registrering af Lænsmanden,
fragik hun Arv og Gæld efter sin fredløse Mand, men hun forekommer iøvrigt ikke senere Jerslev H. Tgb. 24/5, 21/6, 12/7, 9/8 23/8 1632).

Bagge levede ikke længe efter.

18. december 1634 vidstes det, at han var død (Dom af Jerslev H. 18/12 1634, citeret i Herredagsdom 21/11 1635), og han efterlod sig kun en Søn, Niels Baggesen.

Han synes i det hele at have haft økonomiske Vanskeligheder, og det lader til, at baade han og hans Søskende var ret uformuende.

Peder Gatskyt, der var gift med Kirsten Kjærulf overtog kornumgaard, men han var bestemt ikke nogen fredelig mand, idet han konstant lå i strid mellem bymændende i Brønderslev hyrdelav.


...............


Begravet i Ø.Brønderslev 6.Juni 1688 Johanne Pedersdt af Damsgaard her i byen, 78 år (KB-).

Johanne Pedersdatter Kjærulfs og Niels Baggesen Kjærulfs fædre var brødre;


Johanne og Niels har altså været søskendebørn,











Anne Pedersdatter Kjærulf var vist den Pige, som Jens
Kjærulf i Kornumgaard vilde have haft til at ægte sin
Søn, med hvem hun efter hans Anbringende var bleven
trolovet i et Selskab o. 1585. Hun blev imidlertid
noget efter trolovet med Anders Pallisen, men Jens
Kjærulf nedlagde da Protest mod deres Ægteskab, hvorfor
Sagen blev indbragt for Kongen, der 14/1 1586 gav
31
Lænsmanden i Aalborg Ordre til at tage 3 andre Adelsmænd
til sig og undersøge og domme i Sagen i Forening
med de ordinære Medlemmer af Tamperretten i
Aalborg Stift1. Sagens Udfald kendes ikke, men Anne
Kjærulf var gift første Gang med Anders Pallisen, der
19. Juli 1588 blev Borger i Aalborg2, hvor han 1587
blev Byskriver og Medlem af »Guds Legems Lav«
Han døde som Byskriver 1602, da der rasede en hæftig
Pest i Aalborg. 1593 købte han af Guds Legems
Lav, den Kaalgaard, som var Ludvig Winchis. Købesummen
16 Daler skulde betales til førstkommende
Jul, men Byskriveren har næppe haft overflødigt Mammon,
og Købesummen var endnu ikke betalt ved hans
Død. Hans Enke blev antagelig boende i Aalborg i
nogle Aar efter hans Død, thi indtil 1605 forrentedes
Købesummen for Haven, men derefter blev nævnte
Kaalgaard solgt til Hans Borthuus.3. Anne Kjærulf
flyttede saa til Rævsgaard i Vadum, hvor hendes Datter
var gift; sandsynligvis har Anne Kjærulf ejet en
Part af denne Gaard. Hun ægtede senere Bagge Jensen
Kjærulf af Kornumgaard (se denne Linie), med
hvem hun var gift 1621, og hun levede endnu 1632 i
Kornumgaard, da hun 25. Juni paa Aalborg Byting lod
læse, at eftersom hendes Mand (desværre) er kommen
i stor Ulykke og Drab (se herom under Ko r n umg
a a r d l i n i e n ), og formedelst samme Drab hans Bohave
saavel som hendes af Lænsmanden er bleven registreret,
og Bagge Kjærulf af Sandemænd er svoret
fra sin Fred, saa han fattige Mand er ganske fredløs,
og muligt kunde være, at ham kunde paahænge adskillig
Gæld baade i den bedrøvelige Fjendestid (Krigen
1627-29) og i anden Maade til hans Fornødenhed
kan af gode Folk være forstrakt, og ikke hun kan vide,
hvem han kan være bortskyldig, hvorfor hun lader tilkendegive,
at hun fragaar Arv og Gæld og aldeles ikke
vil have med Boet at bestille4.
I Ægteskabet med Bagge Kjærulf havde hun ingen
Børn; hun var sikkert en aldrende Kvinde, da
1 Kancelliets

Familie/Ektefelle/partner: Anne Pedersdatter Kjærulf. Anne (datter av Peder Andersen Kjærulf, (Østbjerglinjen) og Karen Bertelsdatter Hørby, af Vesterbæk) ble født cirka 1550; døde cirka 1632, Kornumgaard. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Fra Thisted Museum:

Niels Pallesen Griis, der 1597 og 1608 boede i Torup (antagelig Vester Torup) og indstævnedes for Hannæs Ting for 10 Daler, som Christen Pedersen i Klim mente at have tilgode hos ham. Sagen kom for Viborg Landsting, hvor Niels Griis blev frifundet. Ved Landstinget mødte han ved sit Xvisse BudX (Stedfortræder) Palle Nielsen i Torup, som efter Navnet at dømme kunde antages at være en ung
Søn (Landstingets Dombog 1608, Bl. 307b).

1618 gav Niels Griis 2 Alterlys af Voks til Hjortdal Kirke i Anledning af Faderens Begravelse (Hjortdal Kirkes Regnskabsbog).

Videre om Niels Griis og hans Familieforhold er ikke fundet.

Notater:

{geni:occupation} Slotsfoged på Aalborghus

{geni:about_me}

Fra Thisted Museum:

Bagge Pallesen Griis var 1593 Slotsfoged paa Aalborghus og fæstede da Kirketienden af Nibe for Livstid paa egne og mange Gaardmænds Vegne for en
Afgift af 4 Tdr. Rug og 4 Tdr. Byg (Kancelliets Brb. 14. Juni 1593).

Han havde selv brugt Fiskebod i Nibe, men den var tilligemed 58 andre af AalborghusX Husgrunde i Byen øde 1632 (Nibe Tgb. 9. Juni 1632. En Fisker Christen Griis boede 1647 i Nibe (Tgb. 24. April 1647)).

Han underskrev Hyldingsfuldmagten 1608 og skrev sig i 1613 til Kongstedlund, som han vel havde i Forpagtning, men 1625 skrives han til Slette og takseredes sammen med Anne, Enke efter Jens Freberg i Fredbjerggaard (Gislum H.) tilat eje 157½ Td. Htk., af hvilket de skulde stille ½ Hest til Rostjeneste (Danske Mag. 5. I. 173).

1621 skrev han sig til Trinderup i Onsild Herred.

1627 nævnes han ligeledes til Slette og ydede da 6 Skp. Rug og 6 Skp. Byg, som Adelen havde bevilget Kongen (Danske Saml. 2. III. 135).

1630 solgte han med sin Svoger Vogn Krags Samtykke noget Gods i Børglum
Herred til Otte Skeel.

I Kejserkrigen 1627-29 var Slettegaard m. m. udlagt til Underhold for Hauptmann
Herman von Hatzfeldt.

Bagge Griis levede endnu 22. Decbr. 1633, men var død 1635, antagelig paa
Trinderup, som han havde faaet med sin Hustru, og Slettegaard var vist 1631 og 1633 bortforpagtet til ærl. og velb. Jørgen Ernst Worm, Søn af Jørgen Ernst Worm til Vaar i Slet Herred og Margrete Bjørn.

Jørgen Ernst Worm den yngre var en stor Ejendomshandler, som ejede Vaar efter Forældrene, men solgte den o. 1621, endvidere ejede han 1620 en kort Tid Oksholm paa Øland52) og 1625-26 Ørndrup Aars Herred. Maaske har hans Ophold paa Slettegaard kun været et Led i hans Omflakken.

Bagge Griis var gift med Maren Henriksdatter Krag, d. o. 1665, med hvem han fik Trinderup.

Hun takseredes 1638 til at eje 76 Tdr. Htk.

1646 skiftede hun med sine 5 Børn og ægtede (før 1642) Niels Jensen Freberg fra Fredbjerggaard i Gislum H., og de boede derefter paa Trinderup53), som gik i Arv til hendes Børn med Bagge Griis.

1654 boede Maren Krag paa Rævhalsegaard i Aars H., men flyttede o. 1650 til sin svigersøn John Finlasson Scott paa en Gaard i Hunetorp (Hvetbo H.), som Slægten Griis ejede

Familie/Ektefelle/partner: Maren Henriksdatter Krag. Maren døde cirka 1665, Hune Torp?. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Fra Thisted Museum:

Anne Pallesdatter Griis levede endnu 1653.

Hun var gift o. 1630 med velb. Vogn Krag (Kid) i Nørgaard i Svenstrup, antagelig Sønnesøn af Mikkel Krag i Svenstrup, der døde før 1557.

Vogn Krag skrev sig 1623 til Nørgaard (i V. Svenstrup), hvilken Gaard han havde ejet sammen med sin Broder Poul Krag, der 1631 blev Kaptajn ved Landfolket og 1634 var kgl. Enspænder (dvs.: Rejsepost), men hængte sig 1641.

Ligeledes skrev Vogn, der 1625 sammen med 3 andre Adelsmænd takseredes til at stille 1 Hest til Rostjenester, sig 1627 til Nørgaard (Danske Saml. 2. III.135), men 1632 til Slettegaard, som han havde faaet Part i o. 1630 med sin Hustru.

1633 forpagtede han Nesgaard i Ø.Svenstrup Sogn af Falk Gøye til Bratskov, og her levede han i en Aarrække, men1646 og 1651 boede han paa Slette (Han H. Tgb., 20. April 1646).

1662 var han atter Forpagter paa Nesgaard og stævnedes da af Anders Pedersen i Klim Nørgaard for 45 Rdl., og efter Viborg Landstings Dom af 16. Jan. 1662 (Bl. 5b.) blev Jørgen Navl til Klim Odde og Vil Orning til Ravnstrup udmeldt til at foretage Udlæg hos ham.

Maaske har Vogn Krag før i 1620erne boet en Tid i en Gaard i Hunetorp under Sejlstrup Len, thi 28. Dec. 1626 bortfæstede Lensmanden Anders Friis en Eng i Hunetorp, som Vogn Krag til Svenstrup havde haft i Brug for en Skyld af 1 Pund (= 6 kg) Smør44).

Vogn Krag levede endnu 1664.

I Ægteskabet med Anne Griis var der ingen Børn; men Vogn havde - vist før Ægteskabet med Anne Griis - en Søn Jens Vognsen Munk, der var født paa Slette 1630 og hvis Moder hed Gertrud Jensdatter og sandsynligvis var gift med Vogn Krag, som i hvert Fald sørgede for en god Opdragelse af Sønnen, der blev Xopfødt hjemme og holdt i Læse-, Skrive- og Regneskole og forblev hos hans Fader i 28 AarX.

Derefter boede han paa Roelsgaard i Lild S. og 1665-69 paa Nesgaard i Ø.
Svenstrup S. for saa endelig at bo paa Nørtorup i Hjortdal S. i 39 Aar. Han døde 15. Juli 1708.

Jens Vognsen Munk var en anset Mand, og 1667 blev han Formynder for den ugifte XungeX Maren Pedersdatter af Vestrupgaard i Saltum S., hvis Søster Maren
Pedersdatters Mand, Søren Nielsen, tidligere (1655) havde været Forpagter af Slettegaard og 1667 døde som Forpagter af Vestrupgaard.

Unge Maren Pedersdatter ægtede 1671 Herredsskriver i Hvetbo Herred Anders Sørensen Kjærulf (C. Klitgaard: XHvetbo HerredX II, 185 f. f.).

1671 var Jens Vognsen Munk i Selskab paa Vestrupgaard og var bl. a. her sammen med den fordrukne Sognepræst, Voldsmanden Erland Hansen Dyesel (a. St., 241.), og her kom de om Aftenen i Skænderi, og Jens Vognsen rejste sig fra Bordet og udskældte Præsten for en XHundsfot og en SkælmX (Hundsfot betyder Kønsdelen paa en Tævehund, og Skælm betød den Gang en Forbryder), hvad han utvivlsomt ogsaa var.

Jens Vognsen Munk blev 1676 gift med Maren Jørgensdatter, f. 1633, d. 21. April 1704, Datter af Sognepræsten i Hjortdal Jørgen Knudsen Riber og Karen Pedersdatter.

I Ægteskabet var der ingen Børn.

Familie/Ektefelle/partner: Vogn (Kid) Krag til Nørgaard i Svenstrup og Slette, aard. [Gruppeskjema] [Familiediagram]