Notater:

{geni:occupation} Borger og handelsmand. Primært kreaturhandel., Handelsmand / kreaturhandler I Ribe

{geni:about_me} Jens Andersen Guldsmed var borger og handelsmand i Ribe, hvor han hovedsagelig drev kreaturhandel.

Jens var altså ikke guldsmed. Det skal snarere betragtes som et slægtsnavn, idet en stor del af familien var guldsmede i Ribe gennem flere generationer.

--------------------

Jens knivdræbte sin bror Hans 21. juli 1625 og blev herefter erklæret fredløs, men blev efterfølgende tilgivet af enken til Hans.

------

Jens Andersen Guldsmed var borger og handelsmand i Ribe, hvor han hovedsagelig drev kreaturhandel.

Han etablerede sig som handelsmand omkr. 1604, iflg. Chr. A. Bøje: "Danske sølvmærker før 1870, bind 2. Købstæderne med fællesregister til bind 2-3" s. 307.

Jens var altså ikke guldsmed. Det skal snarere betragtes som et slægtsnavn, idet en stor del af familien var guldsmede i Ribe gennem flere generationer.

D. 31. juli 1625 indtraf der en forfærdelig begivenhed, som vendte op og ned på familiens tilværelse:

Jens Andersen Guldsmeds næstældste bror, rådmand Søren Andersen Guldsmed, ejede en have udenfor Nørreport i Ribe.

I denne have var antageligt et offentligt forlystelssted, hvor der fandtes en "Pilkentavl", på hvilken der spilledes med brikker.

Den nævnte dag var Jens Andersen Guldsmed og hans tredje-ældste bror Hans sammen med nogle andre velstillede borgere om eftermiddagen forsamlede i denne have, hvor de spillende på "Pilkentavlen" og drak vin.

Imidlertid blev Jens og brederen Hans uenige om spillet, og da Hans bliv hidsig og for op, ville Jens straks forlade haven. Det viser vel, at han var en fredsommelig mand.

Desværre vendte han tilbage for at betale for den vin, han havde drukket, og hans bror, der endnu ikke far faldet til ro, benyttede lejligheden til at sige en del mindre pæne ting til ham.

Jens hentydede da til noget vedrørende deres fædrene arv, som endnu ikke var blevet skiftet imellem dem, og herover blev Hans så vred, at han trak sin kniv og gik til angreb på Jens.

En af de tilstedeværende venner forsøgte forgæves at holde på ham, men han rev sig løs og løb efter Jens, som havde forsøgt at trække sig tilbage og endda var nået op på gården.

Da han så Hans angribe, trak han også sin dolk for at forsvare sig.

Nu må Jens imidlertid være blevet godt ophidset, for han gav straks sin bror - muligvis af vanvare - et stik i brystet, hvoraf denne må være død.

Han nåede i hvert fald aldrig at afgive forklaring i sagen.

Alle de tilstedeværende i haven afgav vidnesbyrd til gunst for Jens Andersen Guldsmed, hvorfor tovsmændene d. 10. september afsagde ed om, at drabet var sket i nødværge, således at Jens altså blev renset.

Herredsfogeden var imidlertid ikke tilfreds med sagens udfald, men indstævnede sagen for borgmester og råd, muligvis på foranledning af lensmanden, som må have stået bag ham, idet den dræbte havde stået i kongens tjeneste.

Sagen trak ud, og i mellemtiden tilbød Jens på tinget at betale mandebod, en slags blodpenge, hvis nogen ville modtage den.

Endvidere fremgår det, at enken, hans svigerinde, havde tilgivet ham, og d. 11. januar 1626 udstedte hun sammen med sin bror, Rasmus Madsen, borger i Varde, et orfejdebrev for Jens Andersen Guldsmed.

Derefter gik der kongelig befaling til lensmanden på Riberhus om at undersøge de vidnesbyrd, som lå til grund til tovmændenes afsagte dom d. 10. september året før, og d. 24. februar 1626 blev sagen opsagt på rådhuset.

Såvel herredsfogeden som retten fastslog nu, at der ikke kunne være tale om nødværge, dels fordi Jens kunne være gået sin vej, men i stedet var vendt om og selv havde tirret sin bror, dels fordi det ikke kunne afgøres, at broderen havde haft til hensigt at dræbe Jens, eftersom han jo ingen skade havde tilføjet ham, selv om han havde haft rig lejlighed til det.

F.eks tabte Jens sine knive i græsset efter at have trukket dem, så han måtte bukke sig ned og samle dem op.

Tovsmændenes afgørelse blev derefter forkastet, og der blev afsagt dom i sagen, i henhold til hvilken Jens Andersen Guldsmed blev dømt fredløs, ligesom alt, hvad han ejede tilfaldt kongen, som dog d. 23. marts 1626 skænkede det hele til Jens' hustru og børn.

Under sagens gang, muligvis allerede straks efter drabet, havde Jens forladt sin familie og var flygtet bort.

Ifølge en gammel optegnelse boede han nu indtil sin død hos broderen Kristen, der var præst i Højerup.

Ganske vist kunne ingen - ifølge loven - som var dømt fredløs for et drab i kongeriget, tage ophold i hertugdømmerne, men da Jens, som ovenfor nævnt, var blevet forsonet med broderens enke, var der vel ingen, der kunne have interesse i at efterstræbe ham, hvorfor han har kunnet leve i fred.

Anders døde omkring 1637.

Hans hustru, Lisbeth, blev boende i Ribe, hvor hun ejede nogle ret anseelige ejendomme.



Herskabsfogden, Mads Lassen Lime, fandt sig dog ikke tilfredsstillet ved denne ed, men indstævnede den for borgmester og råd. Rimeligvis har lensmanden, Hr. Albr. Skeel fra begyndelsen af stået bagved ham, måske tildeles fordi Hans Andersenhavde været i kongens tjeneste, medens borgerskabet vistnok hele tiden har ønsket, at Jens Andersen skulle slippe så let som muligt. Sagen blev trukken ud, og imidlertid tilbød Jens Andersen til tinge at udlægge den lovlige mandebod, hvis nogen ville modtage den, og udsonede sig med sin svigerinde, som med sin broder, Rasmus Madsen, borger i Varde, og Søren Andersen Guldsmed som børnenes lavværge den 11te Januar 1626 udstedte et orfejdebrev for ham, hvorefter han tillige søgte et kongeligt lejdebrev. Et sådant fik han dog ikke; tværtimod udgik der en kongelig befaling til lensmanden på Riberhus om at undersøge, om de vidnesbyrd, til hvilke sandemandstovet (som det her kaldes) støttede sig, vare rigtige. Lensmandens beretning må have stadfæstet den tvivl, som man i forvejen nærede, og den 29e Januar 1626 udgik der et nyt kongebrev til ham, hvorved det pålagdes ham at befordre sagen til doms og føre tilsyn med, at begge partier ikke sker andet endret.

Den 24de februar foretoges sagen på rådhuset. I almindelighed vare borgmester og råd ikke meget bøjelige til at dømme imod en af lensmanden eller endogså af regjeringen udtalt anskuelse, uagtet der tilvisse findes eksempler derpå(f.eks. i sagen angående Anders Sørensen Klynes drab og i et par trolddomssager). Herskabsfogeden formente nu i denne sag, at der ikke burde være tale om nødværge, for det første, fordi Jens kunne være gået sin vej, medens han i dets sted var vendt tilbage og selv havde tirret sin broder, for det andet, fordi det ikke kunne antages, at Hans havde haft den hensigt at dræbe Jens, eftersom han i virkeligheden slet ingen skade havde tilføjet ham, hvilket dog ville have været let for ham, især da Jens, efter at have taget sine knive frem, først tabte dem i græsset, så at han måtte bukke sig for at tage dem op. - Retten kom til det samme resultat; den fandt, at Jens kunne være undvegen,hvis han havde villet; den vidste derfor ikke"Tovsmændenes Ed ved Magt at kunne kjende, ej heller Jens Andersen sin Fred at kunne nyde".

Det var en alvorlig sag for sandemænd, nævninger eller tovmænd, når de fældedes for en af dem afsagt ed, da de ifølge Kristian d. 3dies Reces af 1558, § 27 derved forbrøde 3 Mk. til den, som fældede dem, og deres Boslod til deresHerskab, i Kjøbstederne vistnok halvt til Kongen, halvt til Byen. For flere Kjøbsteders Vedkommende var der rigtignok bestemmelser, hvorved kongen havde tilstået formildelser i denne strenge ret; men for Ribe by kjendes ingen sådan. Derimod kunne der nok tinges med lensmanden og byen, og det måtte tovsmændene i denne sag også gjøre; men herunder kom det frem, at Mag. Kristen Friis, den theologiske Læsemester i Ribe, havde spillet en vigtig Rolle i denne sag. Han var en fætter til Jens og Hans Andersen, idet deres mødre vare søstre. Desuden var han gift med Ingeborg Lauridsdatter, en moster til Jens Andersens hustru. Om ham oplystes det nu, at han havde indvirket stærkt på tovsmændene for at få dem til at gøre deres ed således, som de gjorde den; ja, da en af dem, Villum Hansen, havde betænkeligheder ved sagen, havde magisteren endogså givet ham en skriftlig forsikring om, at han ville indestå ham for den skade, som han derved kunne komme i. Sagen får hervedet mindre godt udseende, end når man bedømmer den alene efter de under sagen fremkomne vidnesbyrd.

Da regjeringen fik underretning herom, udgik der den 30te maj samme år et kongebrev til lensmanden om, at magisterens brev skulle være ugyldigt, eftersom det var utilbørligt, at den, som selv havde gjort eden, skulle gå fri, men at lensmanden skulle aftvinge dem begge for deres del i sagen. Kristen Friis blev som den rigeste, den som måtte bøde mest; thi af Herskabsfogdens regnskab over sagefald i regnskabsåret 1629-30 ses, at han for denne sag måtte betale kongen 75 Rdl., medens Tovmændene slap med at betale fra 3 til 20 Rdl., rimeligvis efter hver enkelts formue; 3 af dem slap fri eller betalte idetmindste ikke det år. Ligeså meget, som hver enkelt betalte kongen, måtte han rimeligvis også betale byen.

Jens Andersen Guldsmed var under sagens gang flygtet bort, måske straks efter drabet. Den 23de Marts 1626 skænkede kongen hans enke og børn hans boslod, som ifølge den ham overgåede dom var tilfalden kongen. Efter en gammel optagnelse levede manden indtil sin død (senest 1647) hos sin broder, Hr. Kristen i Højerup. Rigtignok skulle efter Kristian den 3dies Reces af 1536, § 7 Ingen, som var dømt fredløs for et drab i kongeriget, kunde "huses, hæles eller have nogen plads" i hertugdømmerne; men det kom naturligvis meget an på, om der var nogen af den afdødes slægt, som ville efterstræbe drabsmanden, og det var der jo i dette tilfælde ikke. - Hans hustru blev derimod boende i Ribe, hvor hun havde ret anselige ejendomme, indtil hun døde i pestens tid.

Jens giftet seg med Lisbeth Andersdatter Klyne 16 Jul 1604, Ribe, Denmark. Lisbeth (datter av Anders Sørensen Klyne og Kirstine Lauritsdatter) ble født 7 Des 1585 , Ribe, Syddanmark, Danmark; døde 1 Sep 1659, Ribe, Syddanmark, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Johannes Carstensen Hauch. Johannes ble født cirka 1590 , Ribe; døde cirka 1659, Ribe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Guldsmed, Guldsmed og Borger i Ribe

{geni:about_me} Anders Jensen Guldsmed var borger i Ribe, hvor han fortsatte familiens gamle guldsmede-håndværk og var tilsyneladende en hæderlig og agtet borger.

I XHåndværkets kulturhistorieX bd. 2, 1983, pp. 130-131 er omtalt XGuldsmeden Anders Jensen (Klynes) altersølv fra 1654 i Ribe Domkirke.

Anders var en dygtig guldsmed, og udover at arbejde for domkirken, arbejdede han også for den fremtrædende adelsmand Holger Rosenkrantz til Rosenholm.

Selv om Anders allerede døde i 1659 blev det egentlige skifte først afsluttet d. 30. august 1670, altså 11 år senere.

Det fremgår heraf, at der stort set ingen midler var udover ejendommen på Nederdammen ved Midtmøllebroen. Ejendommen var dog temmelig forfalden og var i øvrigt i 1660 blevet pantsat til Karens svoger XvelfornemmeX Niels Pedersen Terpager, rådmand i Ribe, formedelst 200 rdlr.

Det meste af indboet, sågar noget af sengetøjet, havde det været nødvendigt at sælge i årene 1661-62, og i de følgende år modtog Karen et ugentligt beløb fra fattigvæsenet til dækning af sit og børnenes underhold.

Boets aktiver blev i alt opgjort til 278 rdlr., men alene gælden til Niels Pedersen Terpager med påløbne renter udgjorde da 308 rdlr., hvortil kom et lån på 100 rdlr.

Passiverne oversteg altså aktiverne.

Anders Jensen Guldsmed var borger i Ribe, hvor han fortsatte familiens gamle guldsmede-håndværk og var tilsyneladende en hæderlig og agtet borger.

I XHåndværkets kulturhistorieX bd. 2, 1983, pp. 130-131 er omtalt XGuldsmeden Anders Jensen (Klynes) altersølv fra 1654 i Ribe Domkirke.

Anders var en dygtig guldsmed, og udover at arbejde for domkirken, arbejdede han også for den fremtrædende adelsmand Holger Rosenkrantz til Rosenholm.

Anders Jensen Guldsmed døde tidligt, Xunder pestenX d. 16. september 1659, 52 år gammel.
Han efterlod sig hustruen Karen Jacobsdatter samt 5 sønner og 2 døtre, i alderen 8-16.
Karen valgte at blive boende i deres adelhus på Nederdammen i Ribe, og hun valgte også at forblive enke.
Der kan ikke herske tvivl om, at familien i de følgende år har levet i små kår, men det lykkedes alligevel flere af børnene at klare sig rigtig godt økonomisk da de blev voksne.

Selv om Anders allerede døde i 1659 blev det egentlige skifte først afsluttet d. 30. august 1670, altså 11 år senere.
Det fremgår heraf, at der stort set ingen midler var udover ejendommen på Nederdammen ved Midtmøllebroen. Ejendommen var dog temmelig forfalden og var i øvrigt i 1660 blevet pantsat til Karens svoger XvelfornemmeX Niels Pedersen Terpager, rådmand i Ribe, formedelst 200 rdlr.
Det meste af indboet, sågar noget af sengetøjet, havde det været nødvendigt at sælge i årene 1661-62, og i de følgende år modtog Karen et ugentligt beløb fra fattigvæsenet til dækning af sit og børnenes underhold.

Boets aktiver blev i alt opgjort til 278 rdlr., men alene gælden til Niels Pedersen Terpager med påløbne renter udgjorde da 308 rdlr., hvortil kom et lån på 100 rdlr.
Passiverne oversteg altså aktiverne.

Død:
{geni:event_description} Anders Jensen Guldsmed døde tidligt, Xunder pestenX d. 16. september 1659, 52 år gammel.

Anders giftet seg med Karen Ramsudatter Harboe cirka 1639. Karen (datter av Rasmus Jacobsen Harboe og Lisbeth Andersdatter Klyne) ble født cirka 1620 , Ribe, Denmark; døde cirka 1705, Ribe, Syddanmark, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Sognepræst i Høirup ord. 15/4 1650

{geni:about_me} http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,6060,6115

eder Jensen Hegelund was son of Jens Andersen Guldsmed, married to Lisbeth Andersdatter Klyne. In one book, J. Kinch says that Peder is the son of Jens Andersen Klyne, but in another book, that he is the son of Jens Andersen Guldsmed. The date of Peder's graduation from Cathedral School do not fit with Jens Andersen Klyne's age, so I am sure J.A. Guldsmed was the father.

Peder's mother was the sister of Bishop Hegelund's wife, and he was evidently named after his illustrious uncle.

One very interesting thing I discovered by accident is that there is a beautiful painting of the daughter of Elisabeth and Clemens Pousen Bruun, In "Danmarks Kirker", look under Sanct Catharinae church in Ribe, for an epitaph of Knud Jorgensen Hauch and Sophie Christensen Clemensdatter Bruun.

Familie/Ektefelle/partner: Appolone "Abelone" Hansdatter. Appolone ble født cirka 1645; døde cirka 1680. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Rådmand: Frederikshald

Familie/Ektefelle/partner: Jens Nielsen. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Jørgen giftet seg med Karen Knudsdatter Klyne 17 Jul 1659, Øster Snede Kirke. Karen (datter av Knud Dinesen og Dorthe Johansdatter Hauch) ble født cirka 1646; døde cirka 1697. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Jørgen giftet seg med Johanne Pedersdatter 7 Nov 1698, Sindbjerg Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Selvejergårdmand, Præst

{geni:about_me} X Beskæftigelse: Selvejergårdmand: Ahlergaard i Borris. Jacob var selvejergårdmand i Ahlergaard i Borris sogn og måden hvorpå gården kom i hans besiddelse, beskrives i det følgende:

Ahlergaard tilhørte i 1667 Hans Rostrup, der i 1675 skødede gården til sin svoger Christen Henriksen Lange.

Svogerens enke, adelsdamen Sophie Rostrup, udstedte derpå i 1693 en transport til borgmester Christoffer Carstensen i Ribe på et beløb af 600 rdlr., som hun var kommet til at skylde XvelforstandigX Jacob Andersen Harboe, og for hvilket beløb hun nu overdrog Ahlergaard med et hartkorn på 8 tdr. 4 skp. 2 fjdk. ½ alb., ejendommene Vendelbo og Egvig i Borris sogn samt Astrupgaard i Faster sogn til borgmesteren, som derpå d. 26. november 1700 udstedte en transport på ejendommene, bortset fra Astrupgaard, til Jacob Andersen Harboe, som i øvrigt året forinden af raadmand Peder Lauridsen Baggesen i Ribe havde fået skøde på en gård i Hioptarp i Borris.

Jacob ejede altså nu 4 gårde.

Samme år, 1700, døde Jacob Andersen Harboes ugifte bror Jens Andersen Klyne i en alder af 57 år. Han havde rejst en del i udlandet, og var derpå vendt tilbage til Ribe, hvor han var beskæftiget som guldsmed og juveler.

Ved sin død efterlod han sig en temmelig stor formue, og den 13. december 1700 blev der derpå holdt skifte efter ham mellem hans søskende og disses børn.

Blandt arvingerne nævnes naturligt nok broderen Jacob Andersen Harboe, og da denne ikke selv kunne være til stede, bad han i et brev sin fætter Knud Jørgensen Hauch i Ribe om at repræsentere sig.

Fætteren mødte således op på Jens's vegne og fremlagde dennes brev for skifteretten, som dokumentation for sin fuldmagt til at handle på hans vegne.

Da brevet er skrevet af Jacob Andersen Harboe selv og i sin stil er meget tidstypisk, bringes det her i afskrift:

XHøjtærede kiære fætter Seigr. Knud Jørgensen Hauch.

Som jeg endelig behøfer at giøre en Rejse Hiem til mit huus (antagelig Ahlergaard), og muelig ej kand faa thid at komme her hid igien naar skifte og registrering efter min sahlig broder Jens Andersen Klyne foretages skall, da er jeg herved venlig begierendes at min kiære fætter ville være af dend goedhed, og paa mine vegne indfinde sig udi stervboen, naar den velædle og velviese Magistrat behager skifte og regiestrering efter bemelte min salig broder at foretage og mit gafn paa beste maade at iagttage; til hvilken ende jeg hannem herved dertil fuldkommelig befuldmægtiger og i saa maader paa mine vegne at maa slutte giøre og lade ligesaa fuldkommen, som jeg self var til stede.

Alene hvad den lod og anpart angaar, som mig kunne tiltenches i dend huus som merbemelte min salig broder iboede med der tilliggende enge og jorder, da følger samme efter min salig broders anordning, min svover, Sr. Oluf Christiansen Engeltoft kiereste, og hans havende børn med min salig søster (Margrethe Andersdatter Klyne), og ingen prætention efter dessen beskaffenhed paa mine vegne derudi giøres.

Jeg forseer mig visselig til mine kiære fætters villighed herudi og gierne tiener hennem igien i alle muelige maader, som den der er og stedse næst bedste ønske forbliver.

Jacob Harboe Andersen

Afdøde Jens Andersen Klynes aktiver blev i alt opgjort til 3.195 rdlr.

Herfra gik et beløb på ikke mindre end 294 rdlr. - et overordentlig stort beløb, til hans begravelse inde i selve Sct. Catharinæ Kirke med tilhørende gravøl etc.

Et beløb på 150 rdlr. var sat til side til kirkens reparation samt et beløb på 60 rdlr. til det gravmæle over familiens forfædre, som i form af et epitafium fandtes i kirken, og endelig skulle der til de fattige i Vor Frue sogn uddeles et beløb på 75 rdlr. Hertil kom fordkellige andre småudgifter samt omkostningerne ved skiftets afholdelse, hvorefter der blev 2.394 rdlr. til arv og deling.

Dette beløb deltes op i 8 lige store dele, hvoraf Jens Andersen Klynes 3 brødre eller disses arvinger skulle have hver to dele, mens de to piger eller disses arvinger skulle have hver en del.

Vores Jacob Andersen Harboe arvede således to anparter, og det fremgår, at hver anpart bestod i 1/8 af 162 rdlr. i kroner, 1/8 af 129 duchotoner (en mønt), 1/8 af 18 rdlr. (af Alberti) og en 1/8 af 97 rdlr. (en specie). En sådan 1/8 repræsenterede i alt en værdi på ca. 182 rdlr. og for restbeløbet op til de 299 rdlr. fik hver anpart derpå tillagt forskellige effekter fra boet.

Jacob Andersen Harboes ene anpart (af de to) bestod således foruden de nævnte kontanter af:

v Nogle guldmønter, nemlig en rosenobel og en dobbeltdukat, hver sat til 6 rdlr. 3 dukater til 9 rdlr.,

v En diamantring til 4 rdlr.

v 1/3 del i en guldkæde, som vejede 5½ lod, hvilken 1/3 del sattes til 19 rdlr.,

v En XtommelX og en ring, 19 rdlr. 2 mk.

v To sølvskeer, 5 rdlr. 10 skill.,

v 39 par sølvmaller, 13 rdlr. 2 mk. 11 skill.,

v 8 lod uforarbejdet sølv, sat til 6 rdlr.

v Nogle ægte perler til 6 rdlr. 3 mk.

v En lille sølvskål og et lille sølvbæger

v Noget nysmedet sølvarbejde

v En idamant, en rubin, nogle røde XdoubletterX og nogle XturcoserX samt diverse uægte sten

v Nogle udskårne sten til signetter

v Nogle kobber- og messing kedler samt et par tinfade

v En dyne, en klædeskjol med ti sølvknapper, adskillige pund hør og f´damask garn samt ¼ part i afdødes værktøj.

Skønt Jacob Andersen Harboes arv efter broderen således var temmelig stor, synes han dog at have haft visse økonomiske problemer, og d. 1. maj 1702 optog han et lån på 590 rdlr. hos svigersønnen Morten Jensen Sønderby (gift med datteren Karen).

Morten fik for beløbet første prioritets pant i Ahlergaard samt i ejendommen Egvig, et bolssted af hartkorn 7 skp. 2 fjdk. 2 alb.



Efter hustruen Maren døde i 1705, giftede han sig med Else Marie Nielsdatter Boltrup d. 11. oktober 1706.

Jacob Andersen Harboe drev herefter Ahlergaard og Egvis til 1712, da datteren Karen Jacobsdatter og hendes anden mand, Mads Christensen Kiær fik skøde på de to ejendomme (som de jo faktisk allerede overtog 10 år tidligere).

Selv blev Jacob boende på Ahlergaard resten af livet, kun afbrudt af et ophold på sit boel i Brønborg fra 1711-1714.

X Beskæftigelse: Selvejergårdmand: Ahlergaard i Borris. Jacob var selvejergårdmand i Ahlergaard i Borris sogn og måden hvorpå gården kom i hans besiddelse, beskrives i det følgende:
Ahlergaard tilhørte i 1667 Hans Rostrup, der i 1675 skødede gården til sin svoger Christen Henriksen Lange.
Svogerens enke, adelsdamen Sophie Rostrup, udstedte derpå i 1693 en transport til borgmester Christoffer Carstensen i Ribe på et beløb af 600 rdlr., som hun var kommet til at skylde XvelforstandigX Jacob Andersen Harboe, og for hvilket beløb hun nu overdrog Ahlergaard med et hartkorn på 8 tdr. 4 skp. 2 fjdk. ½ alb., ejendommene Vendelbo og Egvig i Borris sogn samt Astrupgaard i Faster sogn til borgmesteren, som derpå d. 26. november 1700 udstedte en transport på ejendommene, bortset fra Astrupgaard, til Jacob Andersen Harboe, som i øvrigt året forinden af raadmand Peder Lauridsen Baggesen i Ribe havde fået skøde på en gård i Hioptarp i Borris.
Jacob ejede altså nu 4 gårde.

Samme år, 1700, døde Jacob Andersen Harboes ugifte bror Jens Andersen Klyne i en alder af 57 år. Han havde rejst en del i udlandet, og var derpå vendt tilbage til Ribe, hvor han var beskæftiget som guldsmed og juveler.
Ved sin død efterlod han sig en temmelig stor formue, og den 13. december 1700 blev der derpå holdt skifte efter ham mellem hans søskende og disses børn.
Blandt arvingerne nævnes naturligt nok broderen Jacob Andersen Harboe, og da denne ikke selv kunne være til stede, bad han i et brev sin fætter Knud Jørgensen Hauch i Ribe om at repræsentere sig.
Fætteren mødte således op på Jens's vegne og fremlagde dennes brev for skifteretten, som dokumentation for sin fuldmagt til at handle på hans vegne.
Da brevet er skrevet af Jacob Andersen Harboe selv og i sin stil er meget tidstypisk, bringes det her i afskrift:

XHøjtærede kiære fætter Seigr. Knud Jørgensen Hauch.
Som jeg endelig behøfer at giøre en Rejse Hiem til mit huus (antagelig Ahlergaard), og muelig ej kand faa thid at komme her hid igien naar skifte og registrering efter min sahlig broder Jens Andersen Klyne foretages skall, da er jeg herved venlig begierendes at min kiære fætter ville være af dend goedhed, og paa mine vegne indfinde sig udi stervboen, naar den velædle og velviese Magistrat behager skifte og regiestrering efter bemelte min salig broder at foretage og mit gafn paa beste maade at iagttage; til hvilken ende jeg hannem herved dertil fuldkommelig befuldmægtiger og i saa maader paa mine vegne at maa slutte giøre og lade ligesaa fuldkommen, som jeg self var til stede.
Alene hvad den lod og anpart angaar, som mig kunne tiltenches i dend huus som merbemelte min salig broder iboede med der tilliggende enge og jorder, da følger samme efter min salig broders anordning, min svover, Sr. Oluf Christiansen Engeltoft kiereste, og hans havende børn med min salig søster (Margrethe Andersdatter Klyne), og ingen prætention efter dessen beskaffenhed paa mine vegne derudi giøres.
Jeg forseer mig visselig til mine kiære fætters villighed herudi og gierne tiener hennem igien i alle muelige maader, som den der er og stedse næst bedste ønske forbliver.
Jacob Harboe Andersen

Afdøde Jens Andersen Klynes aktiver blev i alt opgjort til 3.195 rdlr.
Herfra gik et beløb på ikke mindre end 294 rdlr. - et overordentlig stort beløb, til hans begravelse inde i selve Sct. Catharinæ Kirke med tilhørende gravøl etc.
Et beløb på 150 rdlr. var sat til side til kirkens reparation samt et beløb på 60 rdlr. til det gravmæle over familiens forfædre, som i form af et epitafium fandtes i kirken, og endelig skulle der til de fattige i Vor Frue sogn uddeles et beløb på 75 rdlr. Hertil kom fordkellige andre småudgifter samt omkostningerne ved skiftets afholdelse, hvorefter der blev 2.394 rdlr. til arv og deling.
Dette beløb deltes op i 8 lige store dele, hvoraf Jens Andersen Klynes 3 brødre eller disses arvinger skulle have hver to dele, mens de to piger eller disses arvinger skulle have hver en del.
Vores Jacob Andersen Harboe arvede således to anparter, og det fremgår, at hver anpart bestod i 1/8 af 162 rdlr. i kroner, 1/8 af 129 duchotoner (en mønt), 1/8 af 18 rdlr. (af Alberti) og en 1/8 af 97 rdlr. (en specie). En sådan 1/8 repræsenterede i alt en værdi på ca. 182 rdlr. og for restbeløbet op til de 299 rdlr. fik hver anpart derpå tillagt forskellige effekter fra boet.

Jacob Andersen Harboes ene anpart (af de to) bestod således foruden de nævnte kontanter af:
v Nogle guldmønter, nemlig en rosenobel og en dobbeltdukat, hver sat til 6 rdlr. 3 dukater til 9 rdlr.,
v En diamantring til 4 rdlr.
v 1/3 del i en guldkæde, som vejede 5½ lod, hvilken 1/3 del sattes til 19 rdlr.,
v En XtommelX og en ring, 19 rdlr. 2 mk.
v To sølvskeer, 5 rdlr. 10 skill.,
v 39 par sølvmaller, 13 rdlr. 2 mk. 11 skill.,
v 8 lod uforarbejdet sølv, sat til 6 rdlr.
v Nogle ægte perler til 6 rdlr. 3 mk.
v En lille sølvskål og et lille sølvbæger
v Noget nysmedet sølvarbejde
v En idamant, en rubin, nogle røde XdoubletterX og nogle XturcoserX samt diverse uægte sten
v Nogle udskårne sten til signetter
v Nogle kobber- og messing kedler samt et par tinfade
v En dyne, en klædeskjol med ti sølvknapper, adskillige pund hør og f´damask garn samt ¼ part i afdødes værktøj.

Skønt Jacob Andersen Harboes arv efter broderen således var temmelig stor, synes han dog at have haft visse økonomiske problemer, og d. 1. maj 1702 optog han et lån på 590 rdlr. hos svigersønnen Morten Jensen Sønderby (gift med datteren Karen).
Morten fik for beløbet første prioritets pant i Ahlergaard samt i ejendommen Egvig, et bolssted af hartkorn 7 skp. 2 fjdk. 2 alb.



Efter hustruen Maren døde i 1705, giftede han sig med Else Marie Nielsdatter Boltrup d. 11. oktober 1706.

Jacob Andersen Harboe drev herefter Ahlergaard og Egvis til 1712, da datteren Karen Jacobsdatter og hendes anden mand, Mads Christensen Kiær fik skøde på de to ejendomme (som de jo faktisk allerede overtog 10 år tidligere).
Selv blev Jacob boende på Ahlergaard resten af livet, kun afbrudt af et ophold på sit boel i Brønborg fra 1711-1714.

Familie/Ektefelle/partner: Søren Madsen. Søren døde cirka 1722, Skanderborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Johan Jacobsen Bandbjerg. Johan ble født , Skanderborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Maren Lauritsdatter Bork. Maren ble født cirka 1678 , Oddum; døde cirka 1726. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Bertel giftet seg med Elisabet Jensdatter Westengaard cirka 1704, Fraugde, Syddanmark, Denmark. Elisabet ble født cirka 1685 , Odense; døde 11 Jun 1728, Aalborg; ble begravet 25 Jun 1728, Aalborg, Nordjylland, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} kommandør

Familie/Ektefelle/partner: Russisk Kvinde. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Peder giftet seg med Anna Katrine Trap 17 Aug 1725, Horsens Kirke, Jylland, Danmark. Anna ble født 1 Aug 1703; døde cirka Mai 1770, Attrup, Jylland, Danmark; ble begravet 19 Mai 1770, Hammer Kirkegård. [Gruppeskjema] [Familiediagram]