Notater:

{geni:occupation} Rådmand i Aarhus

{geni:about_me} Kilde: Roskidle Historie:
Johan Worm ~ Anna Nielsdatter Storm
Rådmand i Århus
Familien kom til Danmark fra Arnhem, Geldern
på flugt fra Hertugen af Albas forfølgelser.

var sammen med flere Medlemmer af samme Familie kommen til Danmark fra Arnheim i Geldern, i det den var flygtet fra Holland under Religionsforf°lgelserne.


Johan Worm er slµgtens danske stamfar, f°dt 1529 i Gelden i det nuvµrende Holland og d°d 1601 som rXdmand i Xrhus. Hans epitafium fandtes tidligere i Xrhus Domkirke. Xrhus var i perioden fra 1536 til 1627 inde i en opgangsperiode. Udenlandske k°bmµnd slog sig ned i byen og bidrog til at knytte handelsforbindelser til Tyskland, Holland og Norge. Indenlandske og udenlandske k°bmµnd udgjorde dengang byernes overklasse. Det var udelukkende fra k°bmµndenes kreds, man rekrutterede borgmestre og rXdmµnd til byernes styre.

Johan giftet seg med Anna Nielsdatter StormAarhus. Anna (datter av Niels Storm) ble født 27 Jan 1528 , Yding, Midtjylland, Denmark; døde 29 Jun 1597, Aarhus Municipality, Midtjylland, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Købmand, rådmand og borgmester i Århus, tolder i Skagen

{geni:about_me} http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I35527&tree=2

*
o Borgmester i Aarhus

*
Kilder
1. [S100] Anetavler for berømte danskere, 1. saml. , Carl Langholz , (Dansk Historisk Forlag, udgivet med støtte fra VELUX FONDEN af 1981), side 409, oversigtstavle 34.


--------------------
Willum WORM
ABT 1555 - 1629
OCCUPATION: Borgermester i Aarhus

BIRTH: ABT 1555, Arnhem, NL el. Aarhus, DK ?
DEATH: 1629, Aarhus, DK ?
Father: Johan WORM
Mother: Anne Nielsdatter STORM

Family 1 : Inger OLUFSDATTER
+Ole WORM
http://www.nermo.org/slekt/d0009/g0000002.html#I42262











Nr. 2297 X København 19.05.1604
Dombog 18, Fol. 113R-113V
Villum Worm (borger X Århus) mod Erik Urne (adel X Søby Søgård, Nr. Søby S., Åsum H., Odense A.)
Gæld X Kongen til stede; hele rådet til stede X 1. instans.
Udfald: Domfældelse
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte for gæld på 18 daler 2 mk.

Nr. 2299 X København 19.05.1604
Dombog 18, Fol. 112R-112V
Villum Worm (borger X Århus) mod Mette Emmiksdatter (adel X Stensgård, Svanninge S., Sallinge H., Svendborg A.)
Gæld X Kongen til stede; hele rådet til stede X 1. instans.
Udfald: Domfældelse
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte for gæld på 115 daler.

Willum giftet seg med Inger Olufsdatter Storm 28 Aug 1586, Horsens. Inger (datter av Oluf Jørgensen og Kirstine Clemensdatter) ble født cirka 1568 , Horsens; døde 26 Aug 1619, Aarhus, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dr. med. og oldforsker, læge, arkæolog og samler,Professor i Græsk, Fysik og Medicin ved Københavns Universitet.

{geni:about_me} Fik 18 børn med 3 koner.
--------------------
http://www.kunstkammer.dk/H_R/Worm.shtml
http://www.kunstkammer.dk/H_R/H_R_UK/GBworm.shtml

http://en.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm
http://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm
http://no.wikipedia.org/wiki/Ole_Worm

Ole Worm (1588-1654)

Studier i Tyskland og Schweiz
I 1605 påbegyndte han et teologisk studium i Marburg, senere i Giessen, men efter et par år valgte han medicin som sit hovedstudium. Foråret 1607 studerede han i Strassbourg, senere i Basel, hvor han studerede medicin under en læge, der ejede en betydelig samling af naturvidenskabelige præparater, delvis arvet fra den store samler Conrad Gesner (1516-65).
Her i Basel stiftede Ole Worm også bekendtskab med den kemiske lægekunst, jatrokemien, og fik et første indblik i Theophrastus Paracelsus' (1490-1541) ideer, der var (at finde det grundstof, som helbredte alle sygdomme). Hos en botaniker lærte Worm betydningen af systematisk planteindsamling og grundsætningen om, at umiddelbar iagttagelse er grundlaget for videnskabelige fremskridt.

Studier i Italien og hjemrejse
Som mange andre af tidens læger afsluttede Worm sine studier i Padova fra efteråret 1608 til foråret 1609. Her sluttede han venskab med Caspar Bartholin (1585-1629). Han rejste derefter sydpå til Napoli, hvor han bl.a. mødte den berømte naturhistoriske samler Ferrante Imperato (1550-1615). Under sommerens ophold i Bologna opsøgte han den botaniske have, der var grundlagt af Ulisse Aldrovandi (1522-1605). Dennes værk, Historia Naturalis, benyttede Worm flittigt senere i livet. Ole Worm rejste siden til Frankrig, og på hjemrejsen gjorde han et kort ophold i Nederlandene, hvor han i Enkhuizen besøgte den kendte samler Bernhard Paludanus (1550-1633). Sommeren 1610 var han tilbage i Danmark.

Senere studier i udlandet
Ole Worm praktiserede som læge men ønskede at udvide sine kemiske kundskaber, så i foråret 1611 drog han ud igen. Til Marburg og senere til Kassel, hvor han ved kurfyrst Moritz den lærdes (1592-1627) hof for første gang oplevede et videnskabeligt kunstkammermiljø med tilknyttede hofværksteder og kemisk laboratorium. I december var han i Basel, hvor han blev dr.med. Turen gik videre over Holland til England, hvor han arbejdede i en periode.

Professor Worm
I juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnævnt til professor i latin ved Københavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i København resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende medicinske professor, Thomas Fincke (1561-1656), og blev samtidig svoger til vennen, Caspar Bartholin. Worm blev siden professor i græsk, fysik og endelig 1624 fik han en lærestol i sit egentlige fag, medicin. Flere gange var Worm også Universitetets rektor, første gang 1627 og sidste gang 1654.

Forskning
Ole Worm vandt sig nationalt ry som grundlægger af dansk runeforskning. Blandt hans værker er Fasti Danici (om kalendervæsnet), Danicorum Monumentorum libri sex (en fuldstændig samling af alle da kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter) og bogen om det i 1639 fundne Guldhorn. Desuden udgav han en række lægevidenskabelige skrifter og blandt hans mange medicinske teser forekommer også emner hentet fra hans naturvidenskabelige samling, f.eks. om narhvalens stødtand (enhjørningshorn), den norske lemming og paradisfuglen.

Museum Wormianum
1621 begyndte Ole Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lærestolen i fysik og indførte demonstrativ genstandsundervisning ved Universitetet. Resten af livet opbyggede Worm den samling "Museum Wormianum", som blev publiceret 1655 efter hans død. Frederik III købte samlingen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer.

Ole Worm var både professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange år hele tiden som læge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste befolkningsgrupper i København. Under flere pestepidemier blev han i hovedstaden for at hjælpe sine patienter. Han døde under en sådan epidemi i sommeren 1654 - dog af en blærelidelse.
--------------------
Ole WORM
[864]
13 May 1588 - 31 Aug 1654
RESIDENCE: ved Københavns universitet. 18 barn
OCCUPATION: Prof. Fysikk og Med.

BIRTH: 13 May 1588, (Oluf) Aarhus, DK
BAPTISM: (d.e.)
DEATH: 31 Aug 1654, København
BURIAL: Frue kirke, København
Father: Willum WORM
Mother: Inger OLUFSDATTER

Family 1 : Dorthea Thomasdatter FINCKE
MARRIAGE: 26 Nov 1615
+Inger Olsdatter WORM
Family 2 : Susanna MADSDATTER
MARRIAGE: 1630, Lund, Skåne
+Willum WORM
Family 3 : Magdalena MOTZFELD
MARRIAGE: 21 Apr 1639, København
Susanne WORM
Magdalene WORM

http://www.nermo.org/slekt/d0004/g0000059.html#I5228
--------------------
Ole WORM
[864]
13 May 1588 - 31 Aug 1654
RESIDENCE: ved Københavns universitet. 18 barn
OCCUPATION: Prof. Fysikk og Med.

BIRTH: 13 May 1588, (Oluf) Aarhus, DK
BAPTISM: (d.e.)
DEATH: 31 Aug 1654, København
BURIAL: Frue kirke, København
Father: Willum WORM
Mother: Inger OLUFSDATTER

Family 1 : Dorthea Thomasdatter FINCKE
MARRIAGE: 26 Nov 1615
+Inger Olsdatter WORM
Family 2 : Susanna MADSDATTER
MARRIAGE: 1630, Lund, Skåne
+Willum WORM
Family 3 : Magdalena MOTZFELD
MARRIAGE: 21 Apr 1639, København
Susanne WORM
Magdalene WORM

http://www.nermo.org/slekt/d0004/g0000059.html#I5228
--------------------
Kilde: Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi:
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/L%C3%A6ger/Ole_Worm:

Profilfoto af Ole Worm: Kunstner: A.G. Schübler. Det Kongelige Biblioteks portrætsamling.

Ole Worm, 13.5.1588-31.8.1654, dansk læge, rune- og oldtidsforsker.

Efter studier og lægepraksis i udlandet 1601-13 blev Worm professor i pædagogik ved Københavns Universitet i 1613, senere i græsk og fysik for endelig at blive professor i medicin 1624-54. I flere perioder var han universitetetsrektor.

Worm var en af de første egentlige dyrkere af natur- og lægevidenskab i Danmark. Bl.a. kunne han i 1638 påvise, at de såkaldte enhjørninghorn er narhvaltænder. Som universitetslærer gjorde han en grundlæggende indsats ved indførelse af demonstrationsundervisning. Worm var præget af Galenos, men udviste tillige forståelse for den nye medicinske iagttagelsesmetode. Han tøvede dog med at antage William Harveys epokegørende lære om blodets kredsløb.


© Det Kongelige Bibliotek

Museum Wormianum. Dette kobberstik i bogen Museum Wormianum giver indtryk af samlingen i Worms professorbolig i København. Foruden kranier og udstoppede dyr kan en del af de afbildede kulturhistoriske genstande identificeres i nutidens danske museer, fx flere drikkehorn, en gravurne fra bronzealderen og en armring fra jernalderen. Læs mere
Worms grundlæggelse af runologi med oversigten over nordiske runeindskrifter, Danicorum Monumentorum libri sex (Seks bøger om danske monumenter, 1643), som også rummer omtale af helleristninger og andre fortidsminder, og oprettelsen af Museum Wormianum gjorde ham til en anerkendt videnskabsmand i samtidens Europa. Hans omfattende korrespondance med udenlandske videnskabsmænd er bevaret og udgivet i oversættelse.



--------------------
Professor i pædagogik ved Københavns Universitet 1613.
Senere professor i græsk, fysik og medicin.
Livlæge for Kong Christian IV frem til dennes død i 1648.

Ole Worm (1588-1654)


Ole Worm blev f°dt i Xrhus og startede sin uddannelse i byens latinskole, der var kendt for sine humanistiske traditioner.13 Xr gammel blev han sendt til Tyskland for at fortsµtte sin uddannelse der, f°rst gymnasiet i LXneburg ogsenere i hansestaden Emmerich, hvor han havde familie. Hele Worms f°lgende universitetsuddannelse kom ogsX til at foregX udenlands.


Studier i Tyskland og Schweiz
I 1605 pXbegyndte han et teologisk studium i Marburg, senere i Giessen, men efter et par Xr valgte han medicin som sit hovedstudium. ForXret 1607 studerede han i Strassbourg, senere i Basel, hvor han studerede medicin under en lµge, der ejede en betydelig samling af naturvidenskabelige prµparater, delvis arvet fra den store samler Conrad Gesner (1516-65).
Her i Basel stiftede Ole Worm ogsX bekendtskab med den kemiske lµgekunst, jatrokemien, og fik et f°rste indblik i Theophrastus Paracelsus' (1490-1541) ideer, der var ((at finde det grundstof, som helbredte alle sygdomme).Hos en botaniker lµrte Worm betydningen af systematisk planteindsamling og grundsµtningen om, at umiddelbar iagttagelse er grundlaget for videnskabelige fremskridt.


Studier i Italien og hjemrejse
Som mange andre af tidens lµger afsluttede Worm sine studier i Padova fra efterXret 1608 til forXret 1609. Her sluttede han venskab med Caspar Bartholin (1585-1629). Han rejste derefter sydpX til Napoli, hvor han bl.a. m°dte denber°mte naturhistoriske samler Ferrante Imperato (1550-1615).Under sommerens ophold i Bologna ops°gte han den botaniske have, der var grundlagt af Ulisse Aldrovandi (1522-1605). Dennes vµrk, Historia Naturalis, benyttede Worm flittigt senere i livet. Ole Worm rejste siden til Frankrig, og pX hjemrejsen gjorde han et kort ophold i Nederlandene, hvor han i Enkhuizen bes°gte den kendte samler Bernhard Paludanus (1550-1633). Sommeren 1610 var han tilbage i Danmark.
Senere studier i udlandet
Ole Worm praktiserede som lµge men °nskede at udvide sine kemiske kundskaber, sX i forXret 1611 drog han ud igen. Til Marburg og senere til Kassel, hvor han ved kurfyrst Moritz den lµrdes (1592-1627) hof for f°rste gang oplevedeet videnskabeligt kunstkammermilj° med tilknyttede hofvµrksteder og kemisk laboratorium. I december var han i Basel, hvor han blev dr.med. Turen gik videre over Holland til England, hvor han arbejdede i en periode.
Professor Worm
I juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnµvnt til professor i latin ved K°benhavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i K°benhavn resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende medicinske professor, Thomas Fincke (1561-1656), og blev samtidig svoger til vennen, Caspar Bartholin. Worm blev siden professor i grµsk, fysik og endelig 1624 fik han en lµrestol i sit egentlige fag, medicin. Flere gange var Worm ogsX universitetets rektor, f°rste gang 1627 og sidste gang 1654.


Forskning
Ole Worm vandt sig nationalt ry som grundlµgger af dansk runeforskning. Blandt hans vµrker er Fasti Danici (om kalendervµsnet), Danicorum Monumentorum libri sex (en fuldstµndig samling af alle da kendte danske, norske og gotlandske runeindskrifter) og bogen om det i 1639 fundne Guldhorn. Desuden udgav han en rµkke lµgevidenskabelige skrifter og blandt hans mange medicinske teser forekommer ogsX emner hentet fra hans naturvidenskabelige samling, f.eks. omnarhvalens st°dtand (enhj°rningshorn), den norske lemming og paradisfuglen.


Museum Wormianum
1621 begyndte Ole Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lµrestolen i fysik og indf°rte demonstrativ genstandsundervisning ved universitetet. Resten af livet opbyggede Worm den samling "Museum Wormianum ", som blev publiceret 1655 efter hans d°d. Frederik III k°bte samlingen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer.


Ole Worm var bXde professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange Xr hele tiden som lµge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste befolkningsgrupper i K°benhavn. Under flere pestepidemier blev han i hovedstaden for at hjµlpe sine patienter. Han d°de under en sXdan epidemi i sommeren 1654 - dog af en blµrelidelse.

Fra Det kongelige Kunstkammer, Danmark: Ole Worm er kjent som en stor
europeisk vitenskapsmann. I 1605 paXbegyndte han et teologisk studium i
Marburg I Tyskland, men efter et par aXr valgte han mediein som sit
hovedstudium. Han studerede i Strassbourg, senere i Basel, hvor han
studerede medicin under en læge, der ejede en betydelig samlin g af
naturvidenskabelige præparater. Her i Basel stiftede Ole Worm ogsaX
bekendtskab med den kemiske lægekunst, og hos en botaniker lærte Worm
betydningen af systematisk planteindsamling og grundsætningen om, at
umiddelbar iagttagelse er grundlage t for videnskabelige fremskridt. I
1609 avsluttet han sine studier I Tyskland og reiste til Italiader han
mødte den berømte naturhistoriske samler Ferrante Imperato. Ole Worm
rejste siden til Frankrig og Nederland, og sommeren 1610 var han tilbage
i Danmark. Ole Worm praktiserede som læge men ønskede at udvide sine
kemiske kundskaber, saX vaXren 1611 drog han ud paX tur I Europa igen. I
juli 1613 blev Worm kaldt hjem fra England og udnævnt til professor i
latin ved Københavns Universitet. Herefter boede Ole Worm i København
resten af sit liv. 1615 giftede han sig med en datter af den ledende
medicinske professor, Thomas Finck e (1561-1656), og blev siden professor
i græsk, fysik og endelig 1624 fik han et professorat i sit egentlige
fag, medicin. Flere gange var Worm rektor ved Københavns universitet,
første gang 1627 og sidste gang 1654. Ole Worm vandt sig nationalt ry som
grundlægger af dansk runeforskning. Museum Wormianum 1621 begyndte Ole
Worms systematiske samlervirksomhed, da han overtog lærestolen i fysik og
indførte demonstrativ genstandsundervisning ved Universitetet. Resten af
livet opbyggede Worm den samling 'Museum Wormianum. Kong Frederik III
købte samlin gen og den indgik derefter i Det kgl. Kunstkammer Ole Worm
var baXde professor, forfatter og samler og virkede gennem de mange aXr
hele tiden som læge for alle samfundslag, fra kongehus til de fattigste
befolkningsgrupper i København. Under flere pestepidemier blev han i
hovedstaden for at hjælp e sine patienter. Han døde under en saXdan
epidemi i sommeren 1654 - dog af en blære-betennelse. Det hører med til
historien at Ole Worm var gift med datter av den kjente matematikeren
Thomas Fincke som utga sitt hovedverk Geometria Rotundi i 1583 - og der
innfører han ordet 'radius' for første gang. Fra Jacob Holdt:
http://www.american-pictures.com/genealogy/persons/per09268.htm#01

Ole giftet seg med Dorthea Thomasdatter Fincke 26 Nov 1615, Copenhagen. Dorthea (datter av Thomas Jacobsen Fincke og Søster Jungesdatter Ivers) ble født 1 Jan 1595 , København; døde 21 Nov 1628, København, Sjælland, Danmark; ble begravet cirka 1628. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ole giftet seg med Susanna Madsdatter Medelfart cirka 1630, Lund. Susanna (datter av Mads Jenssøn Medelfart og Inger Jakobsdatter Leth) ble født cirka 1611 , Odense, Denmark; døde 26 Aug 1637, København, Sjælland, Danmark; ble begravet 26 Aug 1637, I Roskilde Domkirke, Roskilde, København, Sjælland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ole giftet seg med Magdalene Petersdatter Motzfeldt 21 Apr 1639, Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark. Magdalene ble født 25 Jan 1617 , København, Danmark; døde 24 Feb 1691, København, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Christoffer Pedersen Baggesen. Christoffer ble født cirka 1588; døde cirka 1666. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Jens Pedersen Schielderup. Jens (sønn av Peder Jensen Schielderup, Biskop i Trondheim og Anne Nielsdatter Nielsdatter) ble født 14 Feb 1604 , Mandal, Vest-Agder, Norway; døde 2 Okt 1665, Bergen, Hordaland, Norway; ble begravet cirka Okt 1665, Domkirken, Bergen, Hordaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Søster giftet seg med Erik Olufsen Torm 28 Jun 1640, Copenhagen. Erik ble født 13 Sep 1607 , Torum, Salling, Denmark; døde 2 Jul 1667, Copenhagen; ble begravet , Vor Frue Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Bibliotekar

{geni:about_me} http://da.wikipedia.org/wiki/Willum_Worm

Willum Worm (11. september 1633 X 17. marts 1704) var en dansk justitiarius og kongelig historiograf.

Worm var søn af professor Ole Worm (død 1654) og dennes anden hustru, Susanne Madsdatter, og blev født i København. Han blev undervist i hjemmet til sit 14. år, inden han sattes i Københavns Skole, hvorfra han 1650 sendtes til Københavns Universitet, ved hvilket han med Thomas Bartholin som privatpræceptor især kastede sig over filosofiske og teologiske studier. Allerede 1652 gjorde han sin første rejse, idet han fik lejlighed til at ledsage Erik Rosenkrantz og Peder Reedtz på deres ambassade til England. Efter at han 1653 havde taget magistergraden, tiltrådte han sin vidtløftige studierejse, fra hvilken han først 10 år efter vendte hjem. Over Leiden, hvor Worm studerede to år, gik rejsen til Tyskland, Frankrig og Italien med lange ophold i Padova, hvor han 1657 erhvervede den medicinske doktorhat og var den germanske nations bibliotekar (dvs. bibliotekar for gruppen af studerende, der talte germanske sprog), Mantua, Rom og Paris, hvor han kom i nær forbindelse med Hannibal Sehested. Fra Montpellier stod han i begreb med at gøre en afstikker til Spanien, da han 1662 blev udnævnt til professor i fysik ved universitetet i København, hvor han indtraf næste år og 1664 tiltrådte sit embede.

Gennemgribende forandringer var sket i de mange år, Worm ikke havde set sit fædreland. Svenskekrigen og den nye regeringsform (enevælde) med dens følger behøver kun at nævnes. Der var ganske andre muligheder nu end tidligere for en mand med Worms evner og uddannelse. Lægevidenskaben var vistnok hans hovedstudium, men der var næppe mange sider af den menneskelige viden, som var ham fremmede, og som han ikke i biblioteker og museer havde studeret med flid; dertil havde den mangeårige omgang med lærde og verdensmænd af de forskelligste nationaliteter udviklet hos ham en usædvanlig dannelse og menneskekundskab. Lidt efter lidt fandt hans mangesidige dygtighed anvendelse. Mens han ved universitetet rykkede op til det medicinske professorat og valgtes gentagne gange til rektor (1677, 1679 og 1686), blev han 1671 sin ungdomsven Peder Schumacher Griffenfelds efterfølger som bibliotekar ved kongens bibliotek, et embede, som han beklædte til sin død, i sine senere år dog kun nominelt, da andre vigtige forretninger optog hans tid. Det faldt i hans lod at flytte biblioteket til den bygning ved Christiansborg, hvor Rigsarkivet nu hører hjemme, og samtiden roste i stærke udtryk hans omhu for dets ordning og systematiske opstilling.

Allerede 1668 havde Worm fået befaling til at optage fortegnelse over indholdet af Kongens Kunstkammer, der for en stor del skrev sig fra hans faders museum, Museum Wormianum, hvis katalog Worm under sit ophold i Leiden havde besørget trykt, og 1673 fik han overtilsynet med Kunstkammeret. At Worm under disse forhold ikke fik megen tid til praktisk lægevirksomhed, er indlysende; end mindre blev det tilfældet, da han 1679 fik sæde i Højesteret, hvor han 1690 efterfulgte sin morbroder, gehejmeråd Michael Vibe, som justitiarius og ledede rettens arbejde med dygtighed og energi. Ikke nok hermed, også i Danske Kancelli blev han embedsmand ved 1684 at udnævnes til kancelliråd; 1687 blev han justitsråd, 1690 etatsråd og 1694 konferensråd; dette sidste var dog kun en titel. Endelig var han senest fra 1679 kongelig historiograf. At han kunne overkomme alle sine heterogene embeder er ufatteligt, selv om han i sine sidste år som den ældste professor ved universitetet var fritaget for at holde forelæsninger. Som medlem af konsistorium havde han stor indflydelse på universitetets forhold, og hans stemme gjaldt her som et orakel. Som så mange andre af den tids høje embedsmænd måtte han desuden arbejde i de mest forskellige kommissioner. I mange år sad han i bestyrelsen for hovedstadens vandvæsen, 1683 var han medlem af revisionskommissionen til undersøgelse af projektet til Norske Lov, 1685 blev det ham i forening med Ole Borch overdraget at revidere Peder Hansen Resens Atlas Danicus, og til de såkaldte kommissioner i slottets rådstue var han i sine senere år ofte kaldet.

Worms litterære virksomhed var, som man kunne vente det af en så optaget mand, kun ubetydelig. I manuskript har han som kongelig historiograf efterladt et annalistisk arbejde over Christian 4.s regeringstid (uddrag udgivet i Danske Samlinger for Historie, Topographi, Personal- og Literaturhistorie 2. række, bind 3). Den kostbare samling af nordiske, især islandske håndskrifter, som han for størstedelen havde arvet efter sin fader, gik til grunde ved Københavns brand 1728 i hans søns, Sjællands Biskop Christen Worms, bibliotek.

Hans private liv var lykkeligt. 6. november 1666 havde han ægtet Else Luxdorph, en søster til oversekretær Bolle Luxdorph, født 11. december 1647 og opdraget i Peder Hansen Resens hus. Hun fødte ham otte børn. I sine sidste år var Worm svagelig og nedbøjet af gigt og døde 17. marts 1704 i sin gård på Gammeltorv. Hans enke, der stiftede et legat til fordel for fattige i Ribe, hvortil hun under pesten 1711 var flygtet, som udtryk for sin taknemmelighed over, at hendes nærmeste var blevet skånet i den farlige tid, overlevede ham til 5. februar 1722.

Histograf, dr.med. i Padua, professor i fysik ved Københavns Universitet
1662, søn af Ole Worm.

Worm registrerede 1668-1670 Kunstkammeret og fra 1681 kendes fra hans
haXnd en fortegnelse over Christian 5.s guldmedaljer. 1671 kongelig
bibliotekar, 1673 overinspektør ved Det kongelige Kunst- og Modelkammer.

http://www.gladsaxegymnasium.dk/2/willum.htm

Histograf, dr.med. i Padua, professor i fysik ved K°benhavns Universitet 1662, s°n af Ole Worm.
Worm registrerede 1668-1670 Kunstkammeret og fra 1681 kendes fra hans hXnd en fortegnelse over Christian 5.s guldmedaljer. 1671 kongelig bibliotekar, 1673 overinspekt°r ved Det kongelige Kunst- og Modelkammer.


Sammen med Poul Vinding og Holger Jacobµus arbejdede Worm fra 1690 med den registrering af Kunstkammeret, der skulle resultere i "Museum Regium" 1696.


Udover sine museumspligter gjorde Worm ogsX juridisk karriere.

Familie/Ektefelle/partner: Else Christensdatter Luxdorph. Else ble født 11 Des 1647 , Fiskbæk, Viborg; ble døpt 17 Des 1647; døde 15 Feb 1722, Ribe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Forfatter, præsident

{geni:about_me} Kilde: Kurt Kermit Nielsen:
http://www.kkermit.dk/jyske-reg-%20forside.htm:

Jyske registre forside der også indeholder:
Kongelige bevillinger til ægteskab i forbundne led 1660 - 1670.

Anno 1668:
181 X 182

Mathias Worm, bevilling at vies i huset.
F3tius G a w, at vi nådig hafuer bevilget oc tilladt, så och bevilger och tillader, at os elschelig Mathias Worm, præsident udi vor købstad Ribe, och Margrethe Hemmer, afg sl Carsten Tønnesens, må uden foregående trolovelse, och lysning af prædike stolen, hjemme i huset sammen vies, dog at Kirken och dets betiente, samt skolen, fattige, och andre vedkommende, derover intet afgår, givet etc. Hafnia d 21 october 1668.




http://testing.lisaandroger.com/getperson.php?personID=I6405&tree=Sonja

Worm, Matthias, 1636-1707, Præsident, Digter, Søn af den berømte Prof. Ole W. og dennes 2. Hustru Susanne, Datter af Biskop Mads Jensen i Lund, fødtes i Kjøbenhavn 19. (29.?) April 1636.

Han blev Student 1654, tog theologisk Examen 1657 og tiltraadte s. A. en 11aarig Udenlandsrejse. 26. Juni 1657 blev han immatrikuleret i Leiden som stud. polit., 1660 var han i Oxford, Aaret efter i Paris og 3 Aar i Orleans, hvorhan blev Prokurator for den germaniske Nation, 1663 var han i Norditalien og Rom, og han vendte hjem over Tyskland 1667.

I Betragtning af hans gode Familieforbindelser og disse udbredte Studier, ved hvilke Faderens Ry vistnok har støttet ham, maa det undre, at han strax ved Hjemkomsten tog til Takke med Stillingen som første Borgmester i Ribe, hvilken der dog s. A. var tillagt Præsidenttitel ligesom i andre.

Dermed forbandt han et Kanonikat ved Domkirken og ægtede 1668 Margrete Ingeborg de Hemmer (f. 22. Sept. 1643 d. 10. Dec. 1723), Enke efter Borgmester Carsten Tønnesen. 1681 udnævntes han rigtignok til extraordinær Assessor i Højesteret og 1694 til Justitsraad, men blev i sit Embede W. var en yngre samtidig af Bording og en af de tidligste Lejlighedspoeter i den nys indførte Renæssancesmag.

Denne røber sig allerede i den mythologiske Udpyntning af hans utrykte religiøse Digte, mest opbyggelige Betragtninger knyttede til gammeltestamentlige Texter. Endnu tydeligere og langt stærkere end hos Bording er Indflydelsen fra de Schlesiske Digterskoler i hans Lykønskningsdigte til allerhøjeste Fødsels- og Festdage, især det store Digt ved Christian VXs Salving 1671.

Her finde vi allerede den stive og opstyltede alexandrinske Gang og den hyperloyale Tone, den , er affattet i den da moderne Balletform, om end næppe bestemt til Opførelse. Denne Hofpoesi fandt Naade for den lærde Konge Frederik IIIXs Øjne; men det gik med W. som med Bording: naar han kan følge sin Natur, viser det sig, at den jævne, gammeldanske, undertiden ret plumpe Tone er ham i Kjødet baaren og skaffer sig Luft gjennem den tillærte moderne Form, Alexandrineren og den tyske Ordbram.

Saaledes i og, et Par utrykte Satirer i Reformationstidens generelt og typisk moraliserende Aand mod Laster i Almindelighed og særlig mod Hoflivets Fordærvelse. Deres væsentlige Interesse have de ved Benyttelsen af gamle Ordsprogog Reminiscenser fra Dyrefabelen og Hans Tausens Vise om Sandheds Landflygtighed.

Rothe, Brave danske Mænd I, 447 ff. Nyerup og Rahbek, Den danske Digtekunsts Hist. III. Paludan, Renaissancebevæg. i Danm. Litt. S. 314. 357.

J. Paludan.

Familie/Ektefelle/partner: Margrethe Ingeborg de Christophersdatter Hemmer. Margrethe ble født 22 Sep 1643; døde 10 Des 1723. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Dorothea giftet seg med Cosmus von Bornemann 7 Okt 1668. Cosmus ble født 28 Des 1637 , Haderslev, Sønderjylland, Danmark; døde 3 Sep 1692, København, Sjælland, Danmark; ble begravet , Vor Frue Kirke, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Susanne giftet seg med Henrik von Bornemann 16 Sep 1672. Henrik ble født 2 Jan 1646 , Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark; døde 31 Des 1710, Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Kilde: http://www.gravstenogepitafier.dk/karrebaek2.htm:
Karrebæk kirke Sjælland:

Malet epitafium af Numsen Mathias og Marie Worm:

Mathias Numsen til Brus Farm Fuglebjerg Farm Salto

den 1670 majs, 1675 Løjtnant, 1677 ritmester, 1678 oberstløjtnant.

1685 var han oberst og chef for 2. Sjællandske rytter regiment.

1688 fik han våbenbrev.

1710 var han en generel krig kommissær, generalmajor 1711,

1717 hvid ridder og 1726 geheimeråd.

Med Marie Worm, fik han 8 børn, hvoraf tre døde som spæde.

Familie/Ektefelle/partner: Peder Madsen Lassen, til Brusgård ved Randers. Peder ble født cirka 1624; døde cirka 1676, København, Sjælland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Mathias von Numsen. Mathias (sønn av Hans von Numsen og Ingeborg Margrethe Wibe, II) ble født 18 Mar 1646; døde 17 Apr 1731, Skåne, Sverige. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Døde lige før planlagt bryllup.

Magdalene giftet seg med Johan Adolph Bornemann cirka 1678. Johan ble født 5 Mai 1643; døde 8 Mai 1698. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Laurits giftet seg med Anna Fischer cirka 1680. Anna ble født cirka 1650. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ane Sørensdatter Grøn. Ane ble født cirka 1640 , Skanderborg; døde cirka 1678. [Gruppeskjema] [Familiediagram]