Notater:

{geni:occupation} kjøpmann i Christiania

Familie/Ektefelle/partner: Anna Cathrine Cathrine Hellesen. Anna (datter av Helle Michelsen og Sophie Cathrine Vogt) ble født 2 Okt 1708; døde 4 Jul 1748. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kjøbmand i Christiania

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Ugift

Sophia giftet seg med Niels Carstensen Tank 5 Sep 1759, Christiania, Christiania, Christiania, Norge. Niels (sønn av Carsten Tank og Karen Krabbe Colbjørnsen) ble født cirka 1727 , Halden, Halden, Østfold, Norge; døde 21 Okt 1801, Halden, Halden, Østfold, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Karen giftet seg med Frederik Andreassøn Hauch 1 Jun 1784, Halden, Halden, Østfold, Norge. Frederik (sønn av Andreas Hauch, til Kongsdal og Anna Sophie Georgsdatter Stürup) ble født 25 Aug 1754 , København, , Københavns Amt, Denmark; døde 27 Okt 1839, København, , Københavns Amt, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Forretningsmann og politiker. Statsråd i 1814 og president i laginget i 1821

{geni:about_me}
Carsten Tank X utdypning (NBL-artikkel)
Carsten Tank, født 23. april 1766, fødested Fredrikshald (nå Halden), Østfold, død 28. januar 1832, på. Forretningsmann og politiker. Foreldre: Kjøpmann, stempelpapirforvalter Nils Carstensen Tank (1725X1801) og Sophie Cathrine Leuch (1740X78). Gift 1) ca. 1794 i Fredrikshald med Bertha Sophie Leth (19.1.1777X18.2.1795), datter av borgermester, måler og vraker Christian Leth (1740X1803) og Maria Margaretha Ziegler (1752X1820); 2) 19.8.1796 i Skien med Cathrine von Cappelen (21.7.1772X26.6.1837), datter av kjøpmann Diderik von Cappelen (1734X94) og Petronelle Juel (1737X85). Søstersønn av Morten Leuch d.y. (1732X68); grandnevø (søstersønns sønn) av Hans Colbjørnsen (ca. 1675X1754) og Peder Colbjørnsen (1683X1738); fetter av Peter Anker (1744X1832), Carsten Anker (1747X1824) og John Collett (1758X1810); fillenevø (kusines sønn ) av Christian Ernst Heltzen (1745X1825); far til Otto Tank (1800X64); svoger til Diderik von Cappelen (1761X1828); morbror til Johannes Carsten Hauch (1790X1872; se NBL1, bd. 5).

Carsten Tank var den store forretnings- og finansmann som i årene før og etter 1814 ble dratt inn i politikken, hvor han spilte en noe tvetydig rolle.

Tank vokste opp på Fredrikshald i en rik kjøpmannsfamilie og overtok firmaet Tank & Co., som var grunnlagt av farfaren og utviklet av faren. Gjennom farmoren var han beslektet med familien Colbjørnsen, og gjennom moren stammet han fra familien Leuch med gode forbindelser til Christiania. Han fikk handelsutdannelse og drev virksomhet som grosserer, skipsreder og trelasthandler i hjembyen. I årene før krisene satte inn (1807), ble han en meget rik mann.

Carsten Tank var stor godseier og eide mer enn 100 landeiendommer. Han kjøpte fast eiendom langt ut i krisetiden, var medeier i Gansbruket i Fet og kjøpte 1823 Sanne herregård i Tune med Norges største sagbruk, Soli. Enkelte av sine gårder, som Rød og herregården Lundestad ved Halden, drev han som mønsterbruk, og herfra ble kunnskaper om god jordbruksdrift spredt i omegnen. Tank hadde også interesser i industri, som sukkerraffineri og tobakksspinneri. 1811 skjenket han 10 000 riksdaler til det nyopprettede universitetet i Christiania. Under nedgangstiden i 1820-årene led han store tap, og hans forretningsforbindelser sa opp de lånene de hadde gitt ham. Han måtte derfor gå til oppbud 1829 og bad om statsrådspensjon 1830, noe som ble innvilget av kongen.

Tank hadde lenge hatt et godt forhold til Sverige, hvor han drev omfattende forretninger, og han ble tidlig tilhenger av en union mellom Sverige og Norge. 1790 møtte han svenskekongen Gustav 3s hemmelige utsending, general G. M. Armfelt, ved Eda i Värmland, hvor de diskuterte et norsk opprør mot Danmark. Tank var preget av frihetsideer og uttalte seg så sterkt om forordningen om husundersøkelser av 1812 at det ble nedsatt en egen kommisjon for å undersøkehans forhold. Prins Christian Frederik besøkte ham på Rød 1813, og de to ble venner. Tank ledet fra da av spionasjevirksomhet i Sverige, og han deltok på møtet i Christiania desember 1813 hvor det ble arbeidet for å opprette en låne- og diskontobank. Senere var han deltaker både på møtet 27. januar 1814 mellom Christian Frederik og innflytelsesrike menn i Christiania og på det såkalte notabelmøtet på Eidsvoll 16. februar. Fra 2. mars 1814 var han medlem av regjeringsrådet, og 19. mai samme år ble han statsråd, men søkte og fikk avskjed allerede 27. juli.

Tank hadde i mellomtiden innledet forbindelser med svenskene og reiste under krigen sommeren 1814 til Sverige og forhandlet med kronprins Karl Johan. Forhandlingene var viktige som forarbeider til konvensjonen på Moss, og det varTank som overbrakte den norske regjering Karl Johans utkast til fredstraktat og unionsvilkår. Han satte seg utvilsomt ut over det kong Christian Frederik ønsket, og det ble reist tvil om hans politiske holdning. Sett fra Tanks ståsted var unionen med Sverige en lykkelig utgang på striden. Han var nær knyttet til kongen og stattholderen, og det er antydet at han gjerne ville bli statsråd på nytt.

Tank nøt fortsatt tillit lokalt, og han representerte Fredrikshald og Fredrikstad på stortingssamlingene 1815X16, 1821 og 1822; 1821 ble han valgt til Stortingets president. Han skrev en rekke politiske pamfletter, hvor han tok opp økonomiske spørsmål. Sannsynligvis er han også forfatter til noen polemiske artikler i samtidige aviser.

Carsten Tank har vært vurdert ulikt og er bl.a. omtalt som en farlig mann for trelasthandelen, da han lot seg lede av sine lidenskaper og ikke av sunne kalkyler. Han var sofistikert, preget av entusiastiske frihetsideer og en typisk patrisier, beleven, gavmild og gjestfri, dessuten ikke helt fri for narraktige trekk. Rammen om privatlivet var familiens tidligere lystgård, Rød ved Halden, hvor han bosatte seg og innredet et fornemt hjem. Her holdt han store selskaper, der han underholdt gjestene med fiolinspill og forventet applaus, selv om han spilte elendig. Etter at Tank måtte gjøre oppbud 1829, kjøpte svigersønnen Peter Martin Anker (som i et senere ekteskap ble far til bl.a. Herman Anker og Dikka Møller) Rød, og Tank kunne bo i sitt hjem til sin død.

Verker
Et utvalg
Individuelle Tanker, fremsatte paa Norges ordentlige Storthing den 14 Juli 1815, 1815
Om Rigsbanksedlernes Inddragelse og en privat Banks Oprettelse m.m., 1815
Lovforslag angaaende Formuesskattens Erlæggelse, 1815
Forslag angaaende Pengevæsenet indgivet til Norges Storthing den 23 Januar 1816, 1816
Etterlatte papirer
Tanks etterlatte papirer finnes i Det Tank-Ankerske familiearkiv, i SA, Oslo
Kilder og litteratur
NFL, bd. 5, 1901
Lindstøl, bd. 1, 1914
A. Coldevin: Norske storgårder, bd. 1, 1950
K. Mykland: biografi i NBL1, bd. 16, 1969
d.s. i CNH, bd. 9, 1978
S. G. Eliassen: Herregårder i Østfold, Rakkestad 1997
Portretter m.m.
Maleri (brystbilde); Rød Herregård, Halden
Kobberstikk (skulderbilde) av G. L. Chrétien; gjengitt bl.a. i Eidsvold 1814, 1914, s. 132
Forfatter







http://no.wikipedia.org/wiki/Carsten_Tank





Carsten Tank


Fra Wikipedia, den frie encyklopedi





Carsten Tank (også kalt Carsten Tank d.y. eller Carsten Nielsen Tank) (født 24. april 1766, død 28. januar 1832) var en norsk forretningsmann i Halden og politiker, bl.a. statsråd i 1814 og president i lagtinget i 1821.

Forretningsvirksomhet [rediger]

Carsten Tank var grosserer, skipsreder og trelasthandler i Halden og eide Rød herregård der han bl.a. anla terrassehage med dammer og lysthus. Visstnok skal han ha eid bl.a. omkring hundre eiendommer, tobakksfabrikk, flere sagbruk og store skogeiendommer. Ved opprettelsen av universitetet ga han 10 000 riksdaler. Han var venn av prins Christian Frederik som ble konge i 1814, levde på stor fot og Jacob Aall karakteriserte ham med at han "farer frem med en Bram og en Ostentation som ingen hans Lige". Trelastkonjunkturene gikk ham imot, han lyktes da ikke i å få solgt eiendommene til tidligere markedspris, slik at han tapte sin formue og i desember 1829 måtte inngi oppbud og gå konkurs.

Familie [rediger]

Slekten var fra Danmark og innvandret med hans farfars far til Vestby. Carsten Tanks farfar, kjøpmann Carsten Nielsen Tank var borger i Halden og ervervet Rød herregård gjennom familien til ektefellen Karen Krabbe Colbjørnsdatter, søster til Anna Colbjørnsdatter og halvsøster til brødrene Hans Colbjørnsen og Peder Colbjørnsen i Halden. Carsten Tanks far Niels Carstensen Tank (død 1801) fortsatte og utvidet virksomhetene, samt var gift med Sophie C. Leuch død 1778) av den kjente familien i Christiania som drev omfattende forretningsvirksomhet.





Maleri av Cathrine Tank født von Cappelen (død 1837).
Carsten Tank var gift 1. gang med Bartha Sophie Leth (død 1795) fra Halden, og 2. med Cathrine von Cappelen (1772-1837) fra Skien, datter til Diderich von Cappelen (død 1794) og søster til bl.a. eidsvollsmannen Didrich von Cappelen i Skien. Carsten og Cathrine var foreldre til misjonæren Otto Tank og Petronelle Didrikke Cathrine («Dikka») (død 1833) som ble gift med Peter Martin Anker som kjøpte Rød herregård.

Litteratur [rediger]
Jostein Vormeland: Otto Tank - Pioneren fra Rød herregård, Oslo 1999.
E.A.Thomle: Familien (von) Cappelen i Norge og Danmark, Christiania 1896.




Kategorier: Norske statsråder 1814X1884
Stortingsrepresentanter
Stortingspresidenter
Norske godseiere
Fødsler i 1766
Dødsfall i 1832
Norske skipsredere
Norske handelsfolk
Norske eiendomsinvestorer

Carsten giftet seg med 19 Aug 1796, Skien, Skien, Telemark, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Dorothea Cathrine Grøn. Dorothea ble født 12 Des 1799; døde 2 Jul 1875. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} JOHANNES CARSTEN HAUCH.

Født 12/5 1790 på gården Rød ved Frederikshald (Halden) i Norge, som ejedes af morfaderen Niels Tank (7/1). Død i Rom 4/3 1872 og begravet på den protestantiske kirkegård ved foden af Cestius­pyramiden og i nærheden af John Keats grav.

Han boede til sit 8de år i faderens embedsbolig i Bergen. Kom derefter i huset hos præsten Niels Hertzberg i Malmanger præstegård ved Hardangerfjorden. Naturen her satte sit livsvarige præg på hans sind, så han hengav sig til drømmende naturbetragt­ning.

Han var i besiddelse af et stort personligt mod, rask og øvet i alle legemlige færdigheder. Georg Brandes indleder sin fortrinlige skildring af Hauch i "Fem danske Digtere" med flg. "Den, som en sommerdag, i 1805 på en bestemt tid var gået over Langebro, havde jævnlig kunnet være vidne til den scene, at en halvvoksen dreng med sine kammerater roede ud til en gammel Kinafarer, klatrede op i tovværket til en højde af ca. 34 fod, og fra denne højde sprang ned i vandet, hvor han viste sig som en fortræffelig og lidenskabelig svømmer. Denne dreng var den unge norske skolediscipel C.H., og den forvovenhed og ubesin­dighed, hvorom dette træk vidner, var betegnende for hans natur". Der er talrige eksempler, der peger i samme retning, men lad os se på hans data:

Han blev først sat i skole hos præsten Niels Hertzberg i Malmanger præstegård ved Hardanger. Dog havde han i kortere­ tid fået en absolut nødtørftig oplæring hos madam Popp i Vejten. Tiden hos pastor Hertzberg var vel nok den tid, der satte sit stærkeste præg på CH, og som han altid var glad for at mindes. Denne herlige tid fandt dog en brat afslutning ved faderens udnævnelse til stiftsamtmand over Sjælland med bopæl i Køben­havn. De kom til at bo i dengamle staldmestergård ved Frede­riksholms Kanal. Nu blev han sat i det Schousboeske Institut i Helliggejststræde, hvorfra han blev student. Han blev student 1808, lidt forsinket, hvilket skyldtes, at han 1807 deltog som frivilligi Livjægerkorpset i Københavns forsvar mod Englænderne. Så begyndte han efter faderens ønske at studere jura, men opgav snart dette for at slå ind på sin store interesse: naturviden­skaberne.

Han blev en personlig ven af Oehlenschlæger og var meget virksom i sit forsvar for denne under "Tylvtestriden". Han debuterede selv som digter med lyrik, der var stærkt præget af sværmerisk naturopfattelse. Oehlenschlæger stillede sig tvivlende overfor Hauchs evner, og han besluttede at opgive poesien, tog magisterkonferens og blev 1821 dr.phil. på en af­handling om de rudimentære organer hos de højere dyrearter. Denne afhandling blev 1822 optaget i Blainville' s "Journal de­ physique". På et rejsestipendium tog han i maj 1821 sydpå. Var 1 år i Paris, hvor han omgikkes Cuvier - derefter 1. år i Nizza, hvor han studerede Middelhavets dyreverden. Her tvang en til­tagende svaghed idet ene ben ham til at afbryde studierne og førte ham fra det ene badested efter det andet, indtil lægerne i Neapel i marts 1825 gennemførte en amputation af foden.

Under hans legemlige og sjælelige forpinthed vågnede hans poetiske drift påny, men tvivlen om egne evner vendte også stærkt tilbage, og han forsøgte selvmord. Dette mislykkedes, men betegner et vendepunkt i hans liv, hvorved han kom ind i en positiv kristendom, og fik en stadig voksende ligevægt i sindet. Var 1826 i Rom, hvor han kom meget sammen med Thorvaldsen, Bødtcher og Freund. Han besøgte Tieck i Dresden, og vendte tilbage til Danmark i 1827, hvilket år han blev lektor i naturvidenskaberne, ved Sorø Akademi.

1823-24 skrev han i Neapel eventyret "HamadryadenX, derefter "Bajazet", "Tiberius" og "Gregor VII", alle skrevet på udenlandsrejsen. 1841: "Svend Grathe", 1850: "Marsk StigX, 1849: "Søstrene på Kinnekullen", 1852 "Æren tabt og vundetX og "Tycho Brahes Ungdom".

1834 var Hauch begyndt på sine romaner: XVilhelm Zabern" (1835), "Guldmageren" (1836), "En polsk Familie", "Slottet ved Rhinen", "Saga om Thorvald Vidførle", "Robert FultonX (1853) og "Fortællingen om Haldor" (1864). De er brede og gammeldags i stilen, men er fængslende ved deres karaktertegninger.

l842 udgav han XLyriske Digte", 1861 "Lyriske Digte og Romancer" og endnu et bind "Lyriske Digte'" i 1869. Det er uden tvivl Hauchs lyrik, der længst vil bevare hans navn, gennem­vævede som de er af Hauchs reflekterende, lidt tunge alvor og "en fornem Sjæls Foragt for Verdens Glimmer og for Fejghed og Svaghed, men også af begejstret og uselvisk Kærlighed til de evige Værdier og det menneskeligt store" (Brandes).

1846 blev Hauch professor i nordisk sprog og litteratur ved universitetet i Kiel, men måtte flygte ved oprørets udbrud i 1848 og blev 1851 Oehlenschlægers efterfølger som professor i æstetik ved Københavns universitet. Han var en kort overgang i slutningen af 1850-erne direktør for Det kgl. Teater, en stilling som han ikke egnede sig til, men var 1860-71 teaterets censor. Har udgivet to prægtige erindrings-bind: "Minder fra min Barndom og Ungdom" (1867)og "Minder fra min første Udenlandsrejse" (1871). Blev først etatsråd, senere konferens­råd.

Hauch hører ikke til de største i vor litterære guld­alder, men er uden tvivl periodens nobleste og mest særprægede personlighed. Han var som Chr. Richardt kaldte ham "Lyrens kla­reste Stjerne". Ved Det kgl. Teaters mindefest for Hauch på dennes 100-års-dag den 12/5 1890 havde Chr.Richardts til anledningen skrevne prolog følgende vers, der på en måde gengiver Hauchs liv i "en nøddeskal":



"Som Gut han sprang ved Hardanger Fjord,

Der stod hans Vugge i høje Nord

Under den stille Stjerne.

Der lytted han tyst til Fossens Fald,

Til Bølgens Brusen og Lurens Gjald

I det Fjerne.



Som Yngling han vandred ved Øresund,

Og drømte hos Fuglen i grønne Lund

Under den stille Stjerne.

Men Bøssen han greb, da Briten kom

Og vælted herind sin graadige Flom

Fra det Fjerne.



Som Mand han forsked på Land og Vand

Dybt ved den vinblå Middelhavsstrand

Under den stille Stjerne.

Der vendtes hans Lykke, der stod hans Strid,

Der fandt han sin Gud i sin Trængselstid

I det Fjerne.



Og i Rom - ved Tiberens gule Strøm,

Der greb han sin første Digterdrøm

Under den stille Stjerne.

Tegned Tiberius og Gregor,

Stærke Tider i stærke Ord

I det Fjerne.



I Rom han lagde sin Vandringsstav,

Nu grønnes dernede hans stille Grav

Under den stille Stjerne.

Hvor Hjertet vågned til Sangens Magt

Der holder Cypressen om Støvet Vagt

I det Fjerne".



Hans store efterfølger i professoratet, Georg Brandes, skriver om en af Hauchs forelæsninger: "Han talte dengang om lyrisk poesi. Tankeindholdet og begrebsbestemmelserne betød vel ikke meget, men når han med en alvor, som røbede den indviede, og med en begejstring, som rørte stærkere, fordi den udgik fra en olding, talte om den ungdommelige kærligheds poesifrembringende evne, om digterens særegne evne til at udtrykke det, som alle andre har på hjerte, men som ingen kan sige uden han, om poesiens magt til gennem en sang som Marseillaisen at drive tusinder af ellers ubetydelige mennesker til at foretrække døden for trældom og skam, da blev hans blik stift og lysende som en seers.Det kraftige grå hår om den høje fantasirige pande stod som en glorie ud til siderne - og den, der var ung og modtagelig nok til at få det fulde, uforfalskede indtryk, løb, når forelæs­ningen var endt, ned ad trapperne og ud på kirkepladsen med en henrykkelse i sit bryst, der svarede til den, der havde lyst ud af den gamle talers øjne".

17/2 1872 - 15 dage før sin død - sendte han Københavns dagspresse følgende brev:

"Af alle de unge Mænd, som jeg i den Tid, jeg har været Professor ved Universitetet, er kommen i Berøring med, ved jeg ingen, der i æstetisk Begavelse og Kundskaber i denne Retning kan sættes ved Siden af cand.mag. Georg Brandes, hvorfor jeg ubetinget anser ham for at være den mest berettigede til at beklæde den Post, som nu ved min Død er bleven ledigX.



Gift i Slotskirken i København 18/2 1829 med FREDERIKKE ELISABETH (kaldet RENNA) BRUN JUUL.



(kilde: Poul Koch)

Johannes giftet seg med Frederikke Elisabeth "Renna" Brun Juul 2 Feb 1829. Frederikke (datter av Svend Brun Juul og Helene Elisabeth von Munthe af Morgenstjerne) ble født 13 Jun 1811 , Helsingør, Sjælland, Denmark; døde 24 Mar 1896, Frederiksberg, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]