Søren Christensen Skriver

Søren Christensen Skriver

Mann Ca 1550 - Ca 1605  (55 år)

Generasjoner:      Standard    |    Kompakt    |    Vertikalt    |    Bare Tekst    |    Generasjon Format    |    Tabeller    |    PDF

Generasjon: 1

  1. 1.  Søren Christensen SkriverSøren Christensen Skriver ble født cirka 1550 , V. Holtet Aistrup; døde cirka 1605, Holt, Ajstrup.

    Notater:

    {geni:occupation} Herredsfoged i Vester Holtet, Ajstrup Sogn, Skriver, Herredsfoged Kjær Herred

    {geni:about_me} 1589: Bomærke paa Ajstrup Prædikestol. S. C.:
    Soren Christensen Skriver, Hfgd. i Kjaer

    Søren Christensen Skriver:
    Død: omk. 1605, Holtet, Ajstrup sogn.

    Han boede i Vester Holtet i Ajstrup Sogn, hvor han blev boende til sin død.

    Han var ligeledes Herredsskriver 1577, da han udstedte Tingsvidne om Skellet mellem Horsens og Ørum Sogne, og det er vel denne Stilling, der gav Anledning til, at han i Reglen kaldes Søren Skriver, et Kendingsnavn, han beholdt hele sit Liv.

    1584 nævnes han som Foged i Kjær Herred; men det vides ikke, hvornaar han har tiltraadt denne Stilling, i hvilken hans Svigerfader Anders Kjærulf nævnes 1577, og som han vist har overtaget efter denne.

    Svigerfaderen staar i Aalborghus Læns Jordbog 1562 som bruger af Gaarden Holtet i Ajstrup tillige med mere Gods der, men ved sit Giftermaal, der antageligt har fundet Sted o. 1565, har Søren
    Christensen saa faaet disse Ejendomme til Brug, thi medens Svigerfaderen havde sin Gaard i Øster Halne kvit og frit, saalænge han var Herredsfoged, fik Søren Christensen ved aabent Brev af 2. Juni 1586 Bevilling til at maatte beholde Holtet Eng, som er svaret og brugt til hans Gaard, men hvoraf hidtil er svaret nogen Særskyld, uden Afgift, saalænge han var Herredsfoged eller indtil videre, og af denne Eng havde hans Svigerfader ydet en aarlig Afgift af 16Tønder Byg.

    Optaget i "Guds Legems Lav" i Aalborg, hvor ogsaa flere andre af Egnens Storbønder og talrige Adelsmænd, Præster o. fl. var Gildebrødre.

    Det følgende Aar afgik han vist nok som Herredsfoged, hvilket Embede derefter beklædtes af hans Søn Anders; men han nævnes endnu i Holtet i Jordbogen 1604 - 05, hvorimod der i den for 1606 - 07 er anført hans Hustru som Bruger afGaarden.
    Med sin Hustru fik han en Del af Fogedgaard i Vadum Sogn, hvilke Parter hans Arvinger senere solgte.


    --------------------
    Peder Selgensen Sørensen, der døde om efteråret i 1631, var vist opkaldt efter herredsfogeden i Slet herred, Peder Selgensen i Lemdrup (Malle sogn), der muligt har været af hans fædrene slægt.
    Dyrskjøt siger vel, at alle Søren Skrivers børn blev "vedkaldt" Kjærulf; men Peder Selgensen nævnes dog aldrig med dette slægtsnavn, og hans børn heller ikke, hvorimod det er muligt, at senere efterkommere har antaget det.
    1605 boede Peder Selgensen i Vadumtorp i Vadum sogn, men da hans hustrus broder Vogn Hansen Mørk i Saltumgaard døde 1606, flyttede Peder Selgensen til denne selvejergård og blev herredsfoged i Hvetbo herred efter sin nævnte svoger. Vogn Hansen havde givet sine to søstermænd, Peder Selgensen og Lars Pedersen i Ø.Halne, ret til at gå lige iarv med sig ved skiftet efter hans moder Johanne Vognsdatter (Vognsen af Hæstrupgaard), men da hun sad i uskiftet bo efter sin mand Hans Mørk i Saltumgaard, der havde børn af et tidligere ægteskab, medførte Vogn hansens død 1606, at hans to svogre, som han for deres "trohjertige Bistand i hans store Trætte" havde villet belønne, nu blev indvikledei årelange processer med Hans Mørks børn af første ægteskab. (...)
    Peder Selgensen ejede ikke så lidt jordegods, således foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum sogn og gården Kolding i V.Hassing sogn (en jordegen halvgård; kronens rettighed i den blev 1664 udlagt til landsdommer Jens Lassen), men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske forhold, måske hidførte af "Kejserkrigens" byrder. Han lovbød således 3. maj 1631 sin part af Fogedgaard med tilliggende bol og huse samt sin part af Bjørum Skov og nævnte gård i V.hassing; sidstnævnte gård bortskødede han 17. maj samme år til Jep Thomsen i Knølgaard, hvorimod han ikke fik sin part i Fogedgaard solgt, men pantsatte den til Jens Andersen i Tvilstedgaard i Jetsmark sogn, hvilken var gift med hans hustrus søsterdatter.
    Efter Peder selgensens død 1631 havde hans hustru og børn da ikke så lidt bryderi med at holde kreditorerne borte, bl.a. havde de proces 1635 med borgmester Hans Sørensen i Aalborg og 1633 med Jakob Jakobsen i Nykøbing Mors, der 1629 havde overladt sønnen Peder Pedersen Selgensen 12 tdr byg og 6 tdr rug mod faderens kaution. Peder Selgensen var (1596) gift med Inger Hansdatter Mørk af Saltumgaard, der døde 1637. Han fik 300 daler i medgift med Inger Mørk.(KS6-)

    --------------------
    Søren Christensen, der synes at have været fra Himmerland,
    var 1568 og 1572 Herredsskriver i Kjær Herred1 og boede i
    Vester Holtet i Ajstrup Sogn, hvor han blev boende til sin Død.
    Han var ligeledes Herredsskriver 1577, da han udstedte Tingsvidne
    om Skellet mellem Horsens og Ørum Sogne2, og det er
    vel denne Stilling der gav Anledning til, at han i Reglen kaldes
    Søren Skriver, et Kendingsnavn, han beholdt hele sit Liv.
    1584 nævnes han som Foged i Kjær Herred3; men det vides
    ikke, hvornaar han har tiltraadt denne Stilling, i hvilken hans
    Svigerfader Anders Kjærulf4 nævnes 1577, og som han vist har
    overtaget efter denne. Svigerfaderen staar i Aalborghus Læns
    Jordebog 1562 som Bruger af Gaarden Holtet i Aistrup tilligemed
    mere Gods der, men ved sit Giftermaal, der antagelig har
    fundet Sted o. 1565, har Søren Christensen saa faaet disse Ejendomme
    til Brug, thi medens Svigerfaderen havde sin Gaard i
    Ø. Halne kvit og frit, saalænge han var Herredsfoged, fik Søren
    Christensen ved aabent Brev af 2, Juni 1586, Bevilling til at
    maatte beholde Holtet Eng, som er svaret og brugt til hans
    Gaard, men hvoraf hidtil er svaret nogen Særskyld, uden Afgift,
    saalænge han var Herredsfoged eller indtil videre5, og af
    denne Eng havde hans Svigerfader ydet en aarlig Afgift af 16
    Tønder Byg.
    Christi Himmelfartsdag 1595 indtraadte Søren Christensen
    som Medlem af Købmandsgildet »Guds Legems Lav« i Aalborg6,




    Else Andersdatter KJÆRULF, født ca 1545 i Fogedgård, Østre Halne, Vadum sogn, død omk 1630 i Vester Holtet, Ajstrup sogn. Hun blev gift med Søren "Skriver" CHRISTENSEN, gift omk 1565.

    Herredsfoged i Vester Holtet Ajstrup sogn
    Herredsskriver i Kjær herred

    Ajstrup Parish Lutheran Church Records.

    Søren giftet seg med Else Andersdtr Kjærulf, (Holtetlinjen) cirka 1565, of Ajstrup, Aalborg, Denmark. Else (datter av Anders Andersen Kjærulf og Maren Marin Bertelsdtr Hørby, Af Vesterbæk) ble født cirka 1545 , Øster Halne, Vadum, Aalborg; døde cirka 1631, Vadum, Kær Herred; ble begravet , Vadum ( ant.). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

    Barn:
    1. 2. Christen "Pedersen" Kjærulf  Etterslektstre til dette punkt ble født cirka 1564 , V. Holtet, Ajstrup; døde cirka 1632, Hornsgaard, Farstrup; ble begravet , Nibe.
    2. 3. Gjertrud Sørensdatter Kjærulf  Etterslektstre til dette punkt ble født cirka 1565 , Holtet Aistrup; døde cirka 1645, Korslund Hallund; ble begravet cirka 1645.
    3. 4. Peder Selgensen Sørensen Kjærulf  Etterslektstre til dette punkt ble født cirka 1570; døde cirka 1631, Saltum.
    4. 5. Anders Sørensen Kjærulf  Etterslektstre til dette punkt ble født cirka 1570; døde cirka 1631.
    5. 6. Jacob Sørensen Kjærulf  Etterslektstre til dette punkt ble født cirka 1574; døde, Øster Halne Fogedgaard.
    6. 7. Anders Sørensen  Etterslektstre til dette punkt ble født cirka 1575 , of Ajstrup, Aalborg, Denmark.
    7. 8. Anders Sørensen Kjærulf  Etterslektstre til dette punkt ble født cirka 1577; døde cirka 1641, V. Brønderslev.
    8. 9. Anne Sørensdatter Kjærulf  Etterslektstre til dette punkt ble født cirka 1580; døde cirka 1640, Hammer; ble begravet cirka 1640, Hammer.
    9. 10. Maren Sørensdatter Kjærulf  Etterslektstre til dette punkt ble født cirka 1600; døde cirka 1620.

    Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

    Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]



Generasjon: 2

  1. 2.  Christen "Pedersen" KjærulfChristen "Pedersen" Kjærulf Etterslektstre til dette punkt (1.Søren1) ble født cirka 1564 , V. Holtet, Ajstrup; døde cirka 1632, Hornsgaard, Farstrup; ble begravet , Nibe.

    Notater:

    {geni:occupation} GaXrdejer

    {geni:about_me} Nygaards sedler:

    Horsgaard (Farstrup)

    1632 Kristen Pedersen Kjærulf død. (Klitgaard: Kjærulfske stud. 368).

    c. 1629 - 50 hans svigersøn Søren Jensen i Hornsgaard (? 369)

    Kjærulfske studier:

    Christen XPedersenX Kjærulf, var formodentlig opkaldt efter sin Farfader og boede i Hornsgaard i Farstrup Sogn, Slet Herred,
    hvor han døde før 1632.

    Hans Arvinger skiftede 1631 deres Fædrenearv i Fogedgaard i Ø. Halne og i Mikkel Ibsens Gaard i V. Halne (Vadum Sogn) samt et Hus i V. Hassing, og endvidere arvede de Parter af Bjørum Skov2.

    Han var gift med Marin Nielsdatter, der endnu levede 16323.

    26. Juli 1631 solgte deres Arvinger en Del af den Bondeskyld af ovennævnte Gods i Vadam Sogn, som de havde arvet efter Bedsteforældrene Søren Christensen og Else Andersdatter Kjærulf i Holtet, til deres nedennævnte Medarving Niels Christensen, og ved samme Lejlighed fremlagde dennes
    Broder Søren en Kvittering for, at han havde modtaget Betaling for sin Anpart i det Løsøre, som Niels Christensen udtog af Boet efter deres Fader, nemlig 2 Bøsser, 1 Sølvbælte, 13 Sølvknapper og 1 ubrugelig Bryggerkedel; heraf kan maaske sluttes, at Christen Kjærulf er død ved denne Tid4. Han efterlod sig 2 Sønner og 3 Døtre:

    2 Kjær H. Tgb. 26/7 1631 og 4/10 1636.
    3 Slet H. Tgb. 3/5 1632, jvf. Kjær H. Tgb. 21/6 1631. (Maren Nielsdatter i Stavn.) Hun var vist Søster til Jens Nielsen i Stræt, der var gift med Christen Kjærulfs søster
    4 Kjær H. Tgb. 26/7 1631.

    Hornsgård

    Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]


  2. 3.  Gjertrud Sørensdatter KjærulfGjertrud Sørensdatter Kjærulf Etterslektstre til dette punkt (1.Søren1) ble født cirka 1565 , Holtet Aistrup; døde cirka 1645, Korslund Hallund; ble begravet cirka 1645.

    Notater:

    {geni:about_me} Giertrud Sørensdatter Kjærulf blev født ca. 1565 i Vester Holtet, Ajstrup Sogn. I 1640 boede hun hos sønnedatteren Maren Olufsdatter Mørk og dennes mand på Korslund, hun døde før 1651. Hun ejede part i selvejergården Bjørum i Vadum Sogn, hv
    ilken part i 1665 købtes af Steffen Thomsen Brøndum i Agdrup i Sulsted Sogn.


    --------------------
    Klitgaards antagelse om Peder Jensens herkomst er altså givetvis ikke korrekt, som han har fremført i CK2- og KS6-:
    Peder Jensen Mørk, der antagelig er født o. 1560, var utvivlsomt søn af Jens Pedersen i Røgelhede, der omtales i en sag i 1546, hvor Gødik Christensen, borger i Aalborg, stredes med Anders Jensen i Aalborg, Niels Pedersen i Røgelhede og Jens Pedersen i Røgelhede (ane 748), angående bondegods, som Gødik mente at have part i.
    Peder Jensen Mørk nævnes 1606 som besidder af gården Røgelhede, og en Jens Nielsen som "inderste" her; ved jordegne gårde [dvs gårde ejet af bonden, i selveje] skulle der kun være én formel bruger, som så svarede "skæppeskyld" til de andre parthavere i bondeskylden; men som oftest var der dog flere brugere af de større jordegne gårde, og de kaldtes da hovedmandens brydebønder eller inderster.
    Peder Jensen Mørk var antagelig født o. 1560 og døde o. 1620. Hans initialer og bomærke findes på Hellevad kirkes prædikestol tillige med årstallet 1614, og 1618 havde han kongetienden af Hellevad sogn i fæste. Han var gift med Gertrud Sørensdatter Kjærulf, født o. 1565, datter af herredsfoged i Kjær herred Søren Christensen Skriver i Vester Holtet i Ajstrup sogn (ane 704). Gertrud Sørensdatter Kjærulf havde 1640 ophold hos sin sønnedatter Maren Olufsdatter Mørk og hendes mand på Korslund, og hun var død før 1651. Hun ejede part i selvejergården Bjørum i Vadum sogn, hvilken part 1665 købtes af Steffen Thomsen Brøndum i Agdrup i Sulsted sogn.
    I Matrikelbogen af 1662 anføres Røgelhede som en enestegård (dvs en gård uden markfællesskab med andre) med 27 tdr hartkorn. Den havde 2 brugere: Laurids Nielsen (Kjærulf) og Peder Jensen (Mørk) og var vel ved magt. Til gården kunne sås 16 tdr rug, 10 tdr byg, 12 tdr havre og avles 45 læs hø. Landgilden var 20 trd byg, 8 tdr havre og 1 fdg. smør.
    Foruden den jord, som var i brug, var der endnu til gården så megen agerjord, at der kunne sås "ungefær 100 tdr korn eller mere" deri, og til gården lå en lille lund af rølbøge og krat, som dog ikke kunne takseres for svins olden. Denne lund, der kaldtes Røgelhedelund, nævnes også 1639, da Otto marsvin forbød Jens Nielsen i Røgelhede at holde geder, og 1648 gav Iver Krabbe til Jordberg Laust Nielsen (Kjærulf) og Jens Nielsen i Røgelhede ordre til at påse,at der slet ikke blev hugget i denne lund. (CK2-)

    Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]


  3. 4.  Peder Selgensen Sørensen KjærulfPeder Selgensen Sørensen Kjærulf Etterslektstre til dette punkt (1.Søren1) ble født cirka 1570; døde cirka 1631, Saltum.

    Notater:

    {geni:occupation} herredsfoged Hvetbo

    {geni:about_me} fra Hvetbo herred tingbog


    21/9 1678.

    ** Anders Sørensen i Vestrup på bror Peder Sørensens vegne et stokkenævn af navng, at han er født i Saltum og har skikket sig vel. han er søn af sl Søren Pedersen, søn af sl Peder Selgensen og sl Inger Hansdatter Mørk. hans mor sl Maren Andersdatter, datter af sl Anders Tomsen præst til Horne og sl Karen Pedersdatter

    (43)
    1637
    ** Søren Pedersen i Saltum på Mortens vegne i Birket lovbyder det bondeeje, som Laurs Pedersen og hustru Bodel Mørksdatter i øster Halne ejede i den bondegård i sdr Saltum, som P Selgensen påboede, og som Søren Pedersen nu beboer. fortegn






    Fra Kjærulfske studier:

    Peder XSelgensenX Kjærulf, f. 15 . ., død 1631 om Efteraaret, var vist opkaldt efter Herredsfogden i Slet Herred, Peder Selgensen i Lemdrup (Malle Sogn), der muligt har været af hans Fædreneslægt.

    Sidstnævnte var en af Vesthimmerlands mest ansete Selvejerbønder og var Herredsfoged 1519, da han med Lovhævd indværgede Kronens Gods under Aalborghus for Slet Herreds Vedkommende
    (Top. Saml. Nørrejyll., 224), han var 1532 Rebsmand til Lendum Mark i Vendsyssel sammen med en hel Del andre Storbønder og enkelte Adelsmænd (Erslev og Mollerup: Fr. I.s Regist. 442), 1535 var han Voldgiftsmand i en Ejendomstrætte mellem Søren Nielsen i Dalgaard og Christen og Henrik Sole
    (Danske Magasin 3. V. 61), 1545 fik han kgl. Brev angaaende nogle paastaaede Rettigheder i Kronens Gods i Slet Herred, og 1549 fik han kgl. Oprejsningsbrev for et uretfærdigt Vidne, som han og Anders Winter i Næsborg havde vidnetmellem Christen Jensen, Borger i Aalborg, og Mourids i Mølgaard (a. St. 4. II. 320).

    Dyrskjøt siger vel, at alle Søren Skrivers Børn blev »vedkaldt « Kjærulf; men Peder Selgensen nævnes dog aldrig med dette Slægtsnavn, og hans Børn heller ikke, hvorimod det er muligt, at senere Efterkommere har antaget det.

    1605 boede Peder Selgensen i Vadumtorp i Vadum Sogn, men da hans Hustrus Broder, Vogn Hansen Mørk i Saltumgaard, døde 1606, flyttede Peder Selgensen til denne Selvejergaard og blev Herredsfoged i Hvetbo Herred efter sin nævnte Svoger.

    Vogn Hansen havde givet sine to Søstermænd, Peder Selgensen og Lars Pedersen i Ø. Halne (Se den danske adelige Linie), Ret til at gaa lige i Arv med sig ved Skiftet efter hans Moder Johanne Vognsdatter (Vognsen af Hæstrupgaard), men da hun sad i uskiftet Bo efter sin Mand Hans Mørk i Saltumgaard, der havde Børn af et tidligere Ægteskab, medførte Vogn Hansens Død 1606, at hans to Svogre, som han for deres »trohjertige Bistand i hans store Trætte« (Med Præsten Jens Jørgensen i Ingstrup, se C. Klitgaard: Hvetbo Herred II. 74 ff) havde villet belønne, nu blev indviklede i aarelange Processer med Hans Mørks Børn af første Ægteskab.

    Det vilde føre for vidt at omtale disse Forhold nærmere, og man skal derfor nøjes med at henvise til Kancelliets Brevbøger 8. Novbr. 1594 og Landstingets Dombøger A. 1621, fol. 345, 1622 fol. 422 ff, 1623 fol. 44 ff og 1625 fol. 315 ff.

    Peder Selgensen ejede ikke saa lidt Jordegods, saaledes foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo Herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum Sogn (Kjær H,. Tgb. 6/10 1646 og 25/2 1647) og Gaarden Kolding i V. Hassing Sogn (en jordegen Halvgaard; Kronens Rettighed i den blev 1664 udlagt til Landsdommer Jens Lassen), men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske Forhold, maaske hidførte af »Kejserkrigen«s Byrder.

    Han lovbød saaledes 3. Maj 1631 sin Part af Fogedgaard med tilliggende Bol og Huse samt sin Part af Bjørum Skov og nævnte Gaard i V. Hassing (Kjær H. Tgb.);. sidstnævnte Gaard bortskødede han 17. Maj S. A. til Jep Thomsen i Knølgaard, hvorimod han ikke fik sin Part i Fogedgaard solgt, men pantsatte den til Jens Andersen i Tvilstedgaard i Jetsmark Sogn, hvilken var gift med hans Hustrus Søsterdatter (Se den danske adelige Linie og Kjær H. Tgb. 21/6 1631).

    Efter Peder Selgensens Død 1631 havde hans Hustru og Børn da ikke saa lidt Bryderi med at holde Kreditorerne borte, bl. a. havde de Proces 1635 med Borgmester Hans Sørensen i Aalborg og 1633 med Jakob Jakobsen i Nykjøbing Mors, der 1629 havde overladt Sønnen Peder Pedersen Selgensen 12 Tønder Byg og 6 Tdr. Rug mod Faderens Kaution (Jvf C. Klitgaard: Hvetbo Herred II 207 ff, hvortil i det hele henvises).

    Peder Selgensen fik 300 Daler i Medgift med Inger Mørk.

    Peder Selgensen Kjærulf var (1596) gift med Inger Hansdatter Mørk af Saltumgaard. (Jvf. Den danske adelige Linie S. 149), der døde 1637.
    --------------------
    Anne Pedersdatter (Kjærulf) (1600 - )
    Karen Pedersdatter (Kjærulf) (1600 - )
    Maren Pedersdatter (Kjærulf) (1600 - )
    Inger Pedersdatter (Kjærulf) (1600 - )
    Vogn Pedersen (Kjærulf) (1600 - )
    Peder Selgensen Pedersen (Kjærulf) (1600 - )
    Søren Pedersen (Kjærulf) (1600 - 1659)
    Hans Pedersen Saltum (Kjærulf) (1614 - 1694)
    Selgen Pedersen (Kjærulf)








    Peder "SELGENSEN" (KJÆRULF)
    X


    XBirth: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
    XDeath: 1631 in Saltumgaard, Saltum, Hvetbo, Hjørring, Danmark



    Peder Poulsen Mørk f. -o. -1540, Ref. Her. Peder, Præst, g. (NN) . Peder død 25-jul-1621, Horne Præstagaard.
    Her. Peder var præst i Horne-Asdal o.1571-1621. Han boede i Horne Præstegaard. Han var delegeret ved Chr. IV's hyldning i Viborg 1584.

    Peder Mørk anmodede om fritagelse af kaldet i 1620, da han var tynget af alder og var blevet næsten blind. Han kaldte sin søn hjem som

    medhjælp.

    Børn:

    i Karen Pedersdatter Mørk f. -0. -1575, Horne Præstegaard, d. -før-1646, Hjørring, Begr. Horne. gift med Anders Thomsen

    Hjørring, f. ? - d. 1654, begr. i Horne, foged i Hjørring. Han efterfulgte svigerfaderen i Horne-Asdal sogn. Skifte 11. jan. 1655.

    Karen og Anders fik 4 børn:

    1) Thomas Andersen Horne ,rådmand i Hjørring i 1655.
    2) Inger Andersdatter Horne, f. ?, d. 1650, begr. 8. nov. 1650. gift Claus Nielsen, præst i Raabjerg, født o. 1575, død 8. juni
    1658. Gravsten i kirken. Inger var Claus Nielsen's 2. hustru.
    3) Else Andersdatter Horne, f. ?, død 1684, gift med Niels Hansen Buch, ridefoged (til Odden) f. o. 1581 i Arild, død 1665

    i Bistrup sogn, Hjørring. (Han havde før været gift med Karen Pedersdatter død o. 1647, datter af Peder Selgensen Kjærulf og

    Inger Hansdatter Mørk af Saltumgaard.

    4) Maren Andersdatter Horne, død efter 1662, gift med Søren Pedersen Kjærulf i Saltumgaard, død 1659, søn af Peder

    Selgensen Kjærulf og Inger Hansdatter Mørk i Saltumgaard.

    2. ii Erik Pedersen Horne f. ?.















    Efter at kongen havde udmeldt adelsmændm, som allerede 24. Januar 1624 i Viborg afsagde kendelse i stridighederne. I første ægteskab havde Hans Mørk 6 børn, og i andet 3, nemlig:

    1. Lars Hansen Mørk, der 1584 boede i Musted, Jerslev sogn, og 1594 i Hellumlund.

    2. Peder Hansen Mørk, der i 1570erne og 1594 boede i Musted i Jerslev sogn.

    3. Lars "Ovesen" Hansen Mørk, der 1594 boede i Vester Mellerup i Jerslev sogn, hvor han døde ca. 1626. Sønnen Hans blev herredsfoged i Børglum Herred. (Se side 38).

    4. Anne Hansdatter Mørk, død efter 1625, gift med Svend Jensen i Stavad i Thise sogn.

    5. Maren Hansdatter Mørk, død ca. 1620, gift med Jens Hansen i Jonstrup i Saltum sogn.

    6. Kirsten Hansdatter Mørk, levede 1625, gift med Jens Pedersen i Burholt i Øster Brønderslev sogn.

    7. Bodil Hansdatter Mørk, født ca. 1570, død Øster Halne i Vadum i 1640erne, gift 1. gang herredsfoged i Kjær herred Morten Pedersen Kjærulf, død ca. 1600, gift 2. gang herredsskriver, senere herredsfoged i Kjær herred Laurs Pedersen, død 1639. (Se Herredsfogeder i Kjær herred).

    8. Inger Hansdatter Mørk, født ca. 1575, død Saltum 1637, gift ca. 1595 med Peder "Selgensen" Kjærulf, herredsfoged i Hvetbo herred. (Se nedenfor).

    9. Vogn Hansen Mørk, Faderens efterfølger. Fra Hans Mørk nedstammer en mængde af Midtvensyssles mere fremragende Bondeæter.

    Fra Vendsysselske Aarbøger XVI Bind, 1945-1946. Side 339. Studier i en Vendsysselsk storbondeæts Historie og Genealogi. Slægten Mørk fra Saltum. Side 347. Linie B.


    Søskende

    1. Jakob SØRENSEN (KJÆRULF) b: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
    2. Gertrud SØRENSDATTER (KJÆRULF) b: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
    3. Anne SØRENSDATTER (KJÆRULF) b: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
    4. Anders SØRENSEN (KJÆRULF) b: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
    5. Peder "SELGENSEN" (KJÆRULF) b: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
    6. Christen "PEDERSEN" KJÆRULF b: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
    7. Anders SØRENSEN (KJÆRULF) b: in Holtet, Ajstrup, Kær, Aalborg, Danmark
    8. Maren (?) SØRENSDATTER (KJÆRULF)

    Peder Selgensen Sørensen, der døde om efteråret i 1631, var vist opkaldt efter herredsfogeden i Slet herred, Peder Selgensen i Lemdrup (Malle sogn), der muligt har været af hans fædrene slægt.
    Dyrskjøt siger vel, at alle Søren Skrivers børn blev "vedkaldt" Kjærulf; men Peder Selgensen nævnes dog aldrig med dette slægtsnavn, og hans børn heller ikke, hvorimod det er muligt, at senere efterkommere har antaget det.
    1605 boede Peder Selgensen i Vadumtorp i Vadum sogn, men da hans hustrus broder Vogn Hansen Mørk i Saltumgaard døde 1606, flyttede Peder Selgensen til denne selvejergård og blev herredsfoged i Hvetbo herred efter sin nævnte svoger. Vogn Hansen havde givet sine to søstermænd, Peder Selgensen og Lars Pedersen i Ø.Halne, ret til at gå lige iarv med sig ved skiftet efter hans moder Johanne Vognsdatter (Vognsen af Hæstrupgaard), men da hun sad i uskiftet bo efter sin mand Hans Mørk i Saltumgaard, der havde børn af et tidligere ægteskab, medførte Vogn hansens død 1606, at hans to svogre, som han for deres "trohjertige Bistand i hans store Trætte" havde villet belønne, nu blev indvikledei årelange processer med Hans Mørks børn af første ægteskab. (...)
    Peder Selgensen ejede ikke så lidt jordegods, således foruden 1/2 Saltumgaard i Hvetbo herred endvidere 1/5 af Fogedgaard i Vadum sogn og gården Kolding i V.Hassing sogn (en jordegen halvgård; kronens rettighed i den blev 1664 udlagt til landsdommer Jens Lassen), men han synes dog at have levet under trykkende økonomiske forhold, måske hidførte af "Kejserkrigens" byrder. Han lovbød således 3. maj 1631 sin part af Fogedgaard med tilliggende bol og huse samt sin part af Bjørum Skov og nævnte gård i V.hassing; sidstnævnte gård bortskødede han 17. maj samme år til Jep Thomsen i Knølgaard, hvorimod han ikke fik sin part i Fogedgaard solgt, men pantsatte den til Jens Andersen i Tvilstedgaard i Jetsmark sogn, hvilken var gift med hans hustrus søsterdatter.
    Efter Peder selgensens død 1631 havde hans hustru og børn da ikke så lidt bryderi med at holde kreditorerne borte, bl.a. havde de proces 1635 med borgmester Hans Sørensen i Aalborg og 1633 med Jakob Jakobsen i Nykøbing Mors, der 1629 havde overladt sønnen Peder Pedersen Selgensen 12 tdr byg og 6 tdr rug mod faderens kaution. Peder Selgensen var (1596) gift med Inger Hansdatter Mørk af Saltumgaard, der døde 1637. Han fik 300 daler i medgift med Inger Mørk.(KS6-)

    Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]


  4. 5.  Anders Sørensen KjærulfAnders Sørensen Kjærulf Etterslektstre til dette punkt (1.Søren1) ble født cirka 1570; døde cirka 1631.

    Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]


  5. 6.  Jacob Sørensen KjærulfJacob Sørensen Kjærulf Etterslektstre til dette punkt (1.Søren1) ble født cirka 1574; døde, Øster Halne Fogedgaard.

    Notater:

    {geni:about_me} *
    Jakob Sørensen (Kjærulf) står i jordebogen 1600 anført for en ejendom i Holtet, og 1600-1609 nævnes han som boende i Ø.Halne; han må antages at have været søn af Søren Skriver og Else Kjærulf, og hans hustru var utvivlsomt den Inger Christensdatter, der i jordebogen 1617-18 står for selvejergården i Ø.Halne (Fogedgaard). Hun var barnefødt i Nordkjær i Biersted sogn, og levede endnu 1627 som enke, da hun blev udplyndret af de kejserlige tropper og jaget fra hus og hjem. (KS-)

    http://www.polyjo.dk/navne_sogne/p56cc27b0.html
    *

    Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]


  6. 7.  Anders SørensenAnders Sørensen Etterslektstre til dette punkt (1.Søren1) ble født cirka 1575 , of Ajstrup, Aalborg, Denmark.

    Notater:

    {geni:about_me} * Source: http://www.polyjo.dk which has the following sources:
    # Carl Klitgaard: Kjærulfske Studier. Holtetlinjen. (Aalborg 1914-1918)
    # Vilhelm Marstrand: (Anmeldelse af) C. Klitgaard: Kjærulfske Studier". (i: Samlinger til Jysk Historie og Topografi 4.Række III.Bind (1917-1919))
    * Ancestral File Number: 242M-RS3

    Ajstrup Parish Lutheran Church Records.

    Anders giftet seg med cirka 1603, of Ajstrup, Aalborg, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]


  7. 8.  Anders Sørensen KjærulfAnders Sørensen Kjærulf Etterslektstre til dette punkt (1.Søren1) ble født cirka 1577; døde cirka 1641, V. Brønderslev.

    Notater:

    {geni:occupation} i V. Holtet i Ajstrup Sogn, 1643 tjente han i Bustrup, Ramsing, Viborg

    {geni:about_me} Anders Kjærulf var gift med Anne Andersdatter Kjærulf, Datter af Anders Jensen Kjærulf i Kornumgaard og Bendit Porsdatter (Børialsen).

    1604 boede, han vist i Mellem (Medelst) Holtet og fik 20. Maj d. A. kgl. Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa Kirke-Korntienden af Hammer og Ajstrup Sogne mod Afgift.

    1614 Boede vist i V. Brønderslev Sogn og var da Kirkeværge sammen med Bagge Kjærulf af Kornumgaard, hvis Broderdatter han havde tilægte.

    1617 nævnes han, i V. Holtet, og her boede han indtil sin Død, der fandt Sted 1641.

    1620 fik han stedsmaal paa den del af V. Holtet i ajstrup, som hans moder iboede, mod at hun skulle være hos ham i sin livstid.

    ca. 1630 var Anders Sørensen Kjærulf parthaver i Kornumgaard (Klitgaard: Kjærulfske stud. 360) (Nygaards sedler) .

    Anders Kjærulf ejede en Tid en Del af Kornumgaard i V. Brønderslev Sogn, hvilken han dels havde faaet med sin Hustru og dels købt.

    1631 stævnede han sin Hustrus Moder og Halvsøstre for Tilbud paa de Parter, de ejede af Kornumgaard, og tilbød at yde dem Laan i disse Gaardsparter eller og at overtage dem til rent Køb efter fælles Venners Vurdering, saasom dette Gods havde været hans Hustrus Faders, Farfaders og Farfaders Faders.

    1633 stævnede han sin Broder Anders Kjærulfs Børn og Arvinger angaaende sin Gaard Knæpholt, som han befrygtede blev forringet.
    Hans Broder Anders havde i lang Tid brugt denne Gaard og hans Enke efter ham, men Knæpholt var nu tilfalden Anders Kjærulf i Holtet efter hans salig Forældre, og han krævede derfor , af Broderens Enke og Arvinger, at de skulde udlægge den til ham med al dens Tilliggende af Gadehuse, Ager og Eng samt med de Ejendomsbreve, som angik Gaarden.
    Det ses dog, at Broderens Børn havde Part i Bondeskylden af Gaarden, saa Striden maa have drejet sig om Besiddelsesretten eller Brugsretten; Broderens Arvinger havde en Halvgaard der i Nærheden (i V. Halne), og Anders Kjærulf i Holtet frygtede for, at den skulde blive for meget forbedret paa Knæpholts Bekostning, naar de havde begge Gaarde i Brug.

    1641 døde Anders Sørensen Kjærulf

    .. Hans Enke og Børn sagsøgtes 1641 af Peder Munk i Gjettrup for nogle Penge, som »salig« Anders Kjærulf skyldte ham, og der fremlagdes da et Skifteregister, dateret Holte 3., 4. og 9. Maj, hvoraf
    fremgaar, at Samfrænder havde foretaget Skiftet, og at Peder Munk havde faaet udlagt Part i en Vejrmølle; et Par Aar efter kommer Sagen igen, da Møllen var bleven adskilt og nedlagt.

    Efter Mandens Død havde hun Peder Thomsen Galskyt i Kornumgaard til Værge, og det ses, at hun i hvert Fald var saa skrivekyndig, at hun kunde skrive sit Navn; hun har sandsynligvis været en Del
    yngre end sin Mand.

    Om hans Forhold til Kornumgaard kan iøvrigt henvises til denne Gaards Historie i Jydske Saml. 4 II, 489 ff.

    Familie/Ektefelle/partner: Anne Andersdatter Kjærulf. Anne (datter av Anders Jensen Kjærulf og Bendit Porsdatter Børialsen) ble født cirka 1600 , Kornumgaard; døde cirka 1652. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

    Barn:
    1. 11. Anders Andersen Kjærulf  Etterslektstre til dette punkt ble født cirka 1631; døde cirka 1680, Nr. Sundby.

  8. 9.  Anne Sørensdatter KjærulfAnne Sørensdatter Kjærulf Etterslektstre til dette punkt (1.Søren1) ble født cirka 1580; døde cirka 1640, Hammer; ble begravet cirka 1640, Hammer.

    Notater:

    {geni:about_me} Erik Nielsen (Vindalinus) Født: 1592 Død: 1658 22/3

    Præst i Hammer sogn 1624 og til ca. 1658

    Gift med Anne Sørensdatter Kjærulf født ca. 1580. Og død ca. 1640 i Hammer sogn

    ---------------------------------

    Aalborg stift gejstlige skifte:

    66 Karen Thomasdatter Galskyt i Kærup præstegård. 10.8.1688. Nr.21.
    Enke efter Peder Christensen, præst i Tømmerby og Lild. A:
    0) forældre [Thomas Christoffersen Galskyt, præst i Hammer og Horsens og Anne Sørensdatter Kjærulf]. 4B
    1) bror Søren Thomsen Galskyt, præst i Jerslev og Vester Brønderslev, død. 3B:
    a Thomas Sørensen Galskyt på Dragsholm, død. 1B:
    1 Thomas Thomsen Galskyt, uvist hvor
    b Lene Sørensdatter Galskyt, [skifte 30.3.1674 lbnr.5], var g.m. [Peder Pedersen Husbond], præst i Vrå, Em og Serreslev, [skifte 1674 lbnr.6]. 3B:
    1 Søren Pedersen, student
    2 Anne Pedersdatter på Havreholm
    3 Elsebeth Pedersdatter i Ålborg
    c Else Sørensdatter Galskyt, g.m. [Aksel Jacobsen Stenberg], præst i Tornby og Vidstrup. 1B:
    1 Else Akselsdatter [Stenberg], enke efter [Morten Jensen Juul], præst i Ulsted, [skifte 20.6.1684 lbnr.39]
    2) bror Peder Thomsen Galskyt til Kornumgård [i Vester Brønderslev sogn], død. 9B:
    a Peder Pedersen Galskyt, kapellan i Sæby
    b Helmik Pedersen Galskyt i Kornumgård
    c Søren Pedersen Galskyt på Boeslum [i Dråby sogn på Mols], død. 1B:
    1 Anders Sørensen Galskyt på Kornumgård med flere søskende
    d Gedske Pedersdatter Galskyt i Kornumgård
    e Anne Pedersdatter Galskyt g.m. Søren Andersen i Vester Brønderslev
    f Karen Pedersdatter Galskyt g.m. Christen Worm i Korslund
    g Else Pedersdatter Galskyt g.m. Bertel Hansen i Vonge
    h Kirsten Pedersdatter Galskyt, enke efter Anders Pedersen i Kærup, præst i Tømmerby og Lild
    i Johanne Pedersdatter Galskyt g.m. Jens Pedersen i Serridslev
    3) søster Margrethe Thomasdatter Galskyt, første ægteskab med [Christen Madsen Aalborg] ,præst i Åsted og Skærum, død. 5B:
    a Thomas Christensen Aasted i København
    b Jens Christensen, degn i Åsted og Skærum
    c Anne Christensdatter i Hals
    d Maren Christensdatter i Drammen i Norge
    e Else Christensdatter g.m. Niels [Güntelberg], trompeter i Als [ved Hadsund]
    4) søster Gertrud Thomasdatter Galskyt, død, var g.m. Niels Andersen Aslov, præst i Kollerup og Skræm, [skifte 15.12.1679 lbnr.21]. 1B:
    a Thomas Nielsen Aslov, forpagter på Jensgård [i Glud sogn].
    Fars første ægteskab med [Margrethe Jacobsdatter]. 2B:
    5) halvbror Hans Thomsen Galskyt, præst i Næsborg, Skarp Salling og Oudrup, død. 5B:
    a Thomas Hansen Galskyt, præst i Torup
    b Christen Hansen Galskyt på Bragernæs i Norge
    c Christoffer Hansen Galskyt på Bragernæs, død. 1B:
    1 Johannes Christoffersen Galskyt
    d Seche Hansdatter Galskyt g.m. Byrge Sørensen i Blære
    e Maren Hansdatter Galskyt i Torstrup
    6) halvsøster Maren Thomasdatter Galskyt g.m. [Christen Pedersen, præst i Ulsted, død.
    Børn, børnebørn og børnebørns børn af hvilke angives:
    a Maren Christensdatter g.m. [Hans Christensen], præst i Ulsted. død. 2B:
    1 Thomas Hansen i København
    2 Maren Hansdatter, degnekone i Karup.

    Anne giftet seg med cirka 1600. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

    Anne giftet seg med Erik Nielsen cirka 1625. Erik ble født cirka 1592 , Rævdal Gærum; døde 22 Mar 1658, Horsens Hammer Ålborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]


  9. 10.  Maren Sørensdatter KjærulfMaren Sørensdatter Kjærulf Etterslektstre til dette punkt (1.Søren1) ble født cirka 1600; døde cirka 1620.

    Notater:

    {geni:about_me} Maren giftet seg med Jens Nielsen, sønn av Niels Jensen og Ukjent. (Jens Nielsen ble født før 1600 og døde i 1634.)

    Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]



Generasjon: 3

  1. 11.  Anders Andersen KjærulfAnders Andersen Kjærulf Etterslektstre til dette punkt (8.Anders2, 1.Søren1) ble født cirka 1631; døde cirka 1680, Nr. Sundby.

    Notater:

    {geni:about_me} 1672 Anders Kierulff i Nr. Sundby s. og by. (Aalborghus m. fl. amters konsumptmandtal 1672, fol. 137, R. A. ( (Nygaards sedler)


    Døde1682 Margrethe Jensdatter Mørk i Sundby. Hun var enke efter Anders Andersen Kærulf. (skifte v. Aalborg):

    Søskende:
    Kirsten Mørk.
    Anders Mørk i Bundgaard, død. Børn: Jens, Anders, Bertel, Inger, Mette, Karen, Anne og Johanne.
    Maren gift med Anders Kærulf i Torpet.
    Gertrud gift med Niels Christensen i Uttrup.
    Anne, død, gift med Rasmus, død.
    Johanne, død, gift, med Vogn, død.
    Maren, død, gift med Niels, død.
    osv. (Nygaards sedler)

    Familie/Ektefelle/partner: Margrethe Jensdatter Mørk. Margrethe døde cirka 1682, Sundby. [Gruppeskjema] [Familiediagram]