Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Peter Lorentzen Schnitler. Peter (sønn av Lorentz Lorentzen Schnitler og Dorothea Hansdatter Nobel) ble født 17 Jan 1690 , Kalundborg købst.; døde 23 Jan 1751, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Abel Margrethe Krog. Abel (datter av Christian Krog og Ingeborg Maria Knagenhjelm) ble født cirka 1724 , Bergen, Hordaland, Norge; døde 6 Mar 1756, Sunndal, Møre og Romsdal, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Hans Hagerup Krag. Hans ble født cirka 1714; døde cirka 1787. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Hans giftet seg med Marie Elisabeth Müller 30 Okt 1765, Molde, Møre og Romsdal, Norway. Marie (datter av Hans Rasmussen Müller og Elisabeth Sophie Irgens) ble født cirka 1740 , Orkdal, Sør-Trøndelag, Norge; døde 12 Jan 1816, Nesset, Møre og Romsdal, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Sophia giftet seg med Andreas Henriksen Piro 24 Aug 1775, Norderhov, Buskerud, Norway. Andreas ble født cirka 1726 , Eidsvoll, Akershus, Norge; døde cirka 1788, Norderhov, Buskerud, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Prest

{geni:about_me} =Prest i Røros sogn 1797-1805=

Han tilhørte en gammel offiserslekt,
og ble teolog i 1783. Etter kapellan
tjenesten i Melhus kom han til Røros
i 1797 etter Hammonds død. Han
var gift med sin kusine Sophie
Schnitler. I 1805 ble Krag utnevnt
til reisende kapellan ved Domkirken
i Trondheim der han virket til sin
død i 1818.

Peter Schnitler Krag var ivrig skolemann, og i 1804 skrev han en historisk beretning om Røros, som ble trykt i 1846. Denne boka er den kjente XHjort og Krags EfterretningerX, utgitt ved prost John Aas.

I Desember 2009 ga Rørosmuseet ut boka Efterretninger om Røraas Kobberverk og Præstegjeld på nytt! Boka er regnet som et standardverk om røroshistorien, og foreligger nå for første gang med latinske bokstaver. Efterretninger om Røraas Kobberverk og Præstegjeld ble første gang utgitt i 1846. (Amneus Boghandels 5te driftår) Den første delen, Historiske Efterretninger om Røros Kobberverk, er forfattet av direktør ved Røros Kobberverk Peder Hjort.Andre del, Nogle Bidrag til en Beskrivelse over Røraas´s borgelige Forfatning, er skrevet av '''Peter Schnitler Krag''', sogneprest på Røros. Tidligere utgivelser av boka er trykt med gotiske bokstaver. Rørosmuseet håper at mange vil lese denne viktige kilden til RørosX historie. I bokas første del gir direktør Peder Hjort i sine XefterretningerX en framstilling av Røros Kobberverks historie fra etableringa midt på 1600-tallet og fram til slutten av 1700-tallet. I bokas del II gir Peter Schnitler Krag en beskrivelse av samfunn og levekår på Røros rundt 1800.

Peter giftet seg med Sophie Christine Schnitler 21 Apr 1840, Nesset. Sophie (datter av Hans Peter Petersen Schnitler og Marie Elisabeth Müller) ble født 28 Jul 1766 , Nesset, Møre og Romsdal, Norge; døde 21 Apr 1840, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Generalløytnant/Premiermajor

{geni:about_me} Rasmus Krag, 9.8.1763-3.1.1838, officer. Født på gården Øjen i Surendalen ved Trondhjem, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). K. var 1780X83 elev i den matematiske skole i Kristiania (Oslo), derefter som bombarder (korporal) elev i artilleriinstituttet i Kbh., hvorfra general W. v. Huth, der var blevet opmærksom på hans evner og flid, 1784 forsatte ham til ingeniørkorpset som dessinatør og kar. sekondløjtnant med tjeneste i Kristiania, fra 1786 som virkelig sekondløjtnant. 1793 skaffede v. Huth ham penge og rejsetilladelse til krigsdeltagelse i udlandet hvor han, efter en kort tid at have fulgt den hollandske hær, forgæves søgte ansættelse i den preussiske og den østrigske hær i krigen mod den franske republik, men fik afslag da man i disse hære ikke ville have volontærer. Han vendte derfor tilbage til den hollandske hær, hvor han på grund af sin særdeles vindende personlighed og sine grundige kundskaber som eneste udlænding fik tilladelse til i generalstaben at følge krigsoperationerne 1793X95, navnlig fæstningskrigen i det nordøstlige Frankrig. Efter den delvise fredsslutning opholdt han sig sommeren 1795 iParis, hvorfra han hjemkaldtes og herefter stedse forrettede tjeneste i Danmark og hertugdømmerne. 1794 blev han kar. premierløjtnant, n.å. fik han karakter som kaptajn i infanteriet, 1796 blev han virkelig premierløjtnant i ingeniørkorpset, 1798 generalkvartermesterløjtnant. Ved krigsudbruddet 1801 ansattes han i staben ved generalkommandoen over Fyn m.m. og anvendtes som tilsynsførende ved de mange befæstninger på Fyn, i Jylland og hertugdømmerne, blev 1803 virkelig kaptajn i ingeniørkorpset, var 1805X06 generalkvartermesterløjtnant under L. J. Binzer ved den i Holsten opstillede hær, fik 1807 karakter som major i infanteriet, n.å. som oberstløjtnant i infanteriet. 1809 afgik han fra generalkvartermesterstaben og blev kommandør for ingeniørkorpsets danske detachement, n.å. fik han karakter som oberst af infanteriet. Ved hærreduktionen 1816 blev han oberstløjtnant, 1818 oberst i og chef for ingeniørkorpset, 1821 generalmajor og fik 1836 karakter som generalløjtnant i infanteriet. Fra 1809 var han medlem af Kbh.s vandkommission, 1811 blev han medlem af brandkommissionen og fik overkommandoen over brandvæsenet på grundlag af dettes ordning 1796. 1818 ledede han udarbejdelsen af forslag om nyt reglement for brandkorpset der under hans dygtige, omhyggelige ledelse udvikledes til et efter forholdene meget højt standpunkt med hensyn til personel og materiel. 1834 tog han sin afsked fra disse særstillinger.

1812 var K. medlem af en militær-civil kommission til udarbejdelse af forslag om Kronborg slots omdannelse til egentlig fæstning. Som næstformand fremhævede han i en særlig indstilling at en sådan omdannelse, der ville blive meget bekostelig, ville medføre afbrydelsen af tårne og spir til i højde med sidemurene og indstillede indtrængende at slottet beholdt "sin nuhavende Form, som fra Kunstens Side var at ønske, da dette Slot af en gotisk Bygning ej har sin Lige i begge Rigerne og i Hertugdømmerne". 1832 fik K. befaling af kongen til i al hemmelighed og til kongen personlig og direkte at udarbejde ny plan for korpset og i forbindelse dermed give betænkning over, hvorvidt kongen af besparelseshensyn under korpset kunne henlægge forskellige virksomheder som alt tidligere mere eller mindre havde sorteret under dette, navnlig vejkorpset, tilsyn med havne, det militære bro-, minør- og sappørvæsen. Efter vidtløftige forhandlinger henlagdes dog alene vejtjenesten under korpset hvor den forblev indtil hærordningen af 1867. Denne ordning af vejkorpsets personale fra 1834 medførte, at den senere store virksomhed med jernbaneanlæg i en årrække så godt som udelukkende lededes af ingeniørofficerer.

Familie

Forældre: kaptajn, senere major, i det norske infanteri Hans Hagerup K. (1714X87) og Dorothea Schnitler (1726X89). Gift 29.9.1799 med Frederikke Georgine (Jørgine) Sehested, født 4.8.1773 på Broholm, død 16.2.1834 i Kbh. (Garn.),d. af oberstløjtnant Anders S. til Broholm (1720X99) og Vibeke Marie v. Pultz (1729X1811).


Udnævnelser

R. 1812. DM. 1817. K. 1826. S.K. 1829.

Krag, Rasmus, 1763-1838, Officer,
blev født paa Gaarden Øje i Surendalen i Throndhjems Stift 9. Avg. 1763 og var Søn af
Major ved 2. throndhjemske Infanteriregiment Hans Hagerup K.
(f. 1714 d. 1787) og Dorothea f. Schnitler (d. 1789). Efter at have
været Elev paa den mathematiske Skole i Christiania, hvor han i
1780 erholdt Udnævnelse til Kommandersergent ved førnævnte Regiment,
indtraadte han paa Artilleriinstituttet i Kjøbenhavn og blev
Bombarder af Artillerikorpset. n. Febr. 1784 udnævntes han til
Dessinatør og karakt. Sekondlieutenant i Ingeniørkorpset og ansattes
ved Fæstnings- og Bygningstjenesten i Norge, dels i Christiania,
dels i Frederiksværn og Lavrvik. I 1793 gik han i udenlandsk
Krigstjeneste, først i kort Tid ved de østerrigske Tropper, som
under Prinsen af K oburg belejrede Valenciennes, og ved den
preussiske Hær, hvornæst han endnu samme Aar gik i nederlandsk
Tjeneste og ansattes som Volontær à la suite ved Prinsen af
Oraniens Generalstab samt senere som Ingeniør og Aide- Generalkvartermester,
i hvilke Egenskaber han deltog i Felttogene 1793-95 og
bl. a. var med i Affærerne ved Menin og Maubeuge 1793, Cambrai
og Landrecies, Gosselies, Jumet og Fleurus, Kanalen mellem Mecheln
og Løwen 1794 osv. Under sit Ophold i Udlandet fik han 1794
Karakter som Premierlieutenant af Ingeniørkorpset, og efter
Fredslutningen i 1795 mellem Frankrig og Nederlandene tog han over
disse Lande og Tyskland tilbage til Kjøbenhavn og gjenindtraadte
i Tjenesten. 1795 udnævntes han til karakt. Kapitajn
af Infanteriet og 1796 til virkelig Premierlieutenant af Ingeniørkorpset.
Fra 1797-1801 fungerede han som Ingeniør ved Nyborg
og Korsør Fæstninger, og han udnævntes i 1798 til
Generalkvartermester-Lieutenant. Da Stridighederne med England udbrøde i
Foraaret 1801, ansattes han som Adjudant hos den kommanderende
General i Fyn, hvilken Stilling han med forskjellige Afbrydelser
beholdt til Begyndelsen af 1808. Han var tillige Ingeniør ved
Nyborg Fæstning 1801-4 og anlagde i førstnævnte Aar Knudshoved

Familie/Ektefelle/partner: Margrethe Christine Tønder. Margrethe (datter av Ebbe Carsten Tønder, Stranden og Susanne Tønder) ble født 4 Jun 1773 , Stranda, Møre og Romsdal, Norge; ble døpt 11 Jul 1773 , Stranda, Møre og Romsdal, Norge; døde 22 Apr 1860, Bolsøy, Molde, Romsdal, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Sophie giftet seg med Peter Schnitler Kragh 21 Apr 1840, Nesset. Peter (sønn av Hans Hagerup Krag og Dorothea Schnitler) ble født 12 Jan 1759 , Trondheim, Sør-Trøndelag, Norway; døde cirka 1818, Ullensvang, Hordaland, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]