Notater:

{geni:occupation} Biskop (før repormationen Johanniter-broder i Viborg. Første evangeliske læsemester ved domkirken og måske samtidig et par år sognepræst ved Sortebrødrekirken. Gift efter reformationen.

{geni:about_me} Thøger Jensen, (Løvenbalk ?)

Thøger Jensen Løvenbalk ( "Broder Thøger" ) munk
Født 1490 i Tjele Sogn, Sønderlyng Herred
Død 6 juni 1538 i viborg
Gift omkring 1530 med Anna Pedersdatter
Thøger Jensen:
Han of Hans hustru Anne Pedersdatter var nogle af de første, som - officielt - brød den katolske kirkes cølibatsbånd. Thøger Jensen var munk i Johanniterordenens (korsbrødrenes) kloster i Viborg, da Hans Tausen engang i løbet af sommeren 1525 blev overflyttet dertil fra Antvorskov Kloster. Senere blev Thøger præst ved Sortebrødre Kirke. Hans familiemæssige tilknytning til adelsfamilien Løvenbalk er blevet diskuteret. I "Atlas Danicus, Viborg Bispedømme" af Peder Hansen Resen omtales Thøger Jensen Løvenbalk i flere sammenhænge: Side 15, fodnote 2: (Jens Nielsen Løvenbalk) lovede engang, da han var stedt i en stor Fare, at han, hvis han kom ud af den vanskelighed, som han var indviklet i, ville overgive denne Søn, skønt han var af adelig Herkomst til et Kloster, og da det også gik ham efter ønske, gjorde han, hvad han havde lovet og overgav sin Søn tillige med meget Gods til Klostret. Thøger Løvenbalk forlodKlostret og ægtede nogle Aar efter en jomfru blandt nonnerne, med hvem han fik en Søn M. Peder Thøgersen, senere Biskop i Viborg.
Side 15, afsnit 6: Et Kloster for fratres minores, som vi på Dansk kalder "Graabrødre" indviet til Skt. Maria, blev paa Reformationens Tid omdannet til et Fattighus. I dette boede Hans Tausens Medarbejder ved Reformationen, Broder Thøger Løvenbalk, der blev indsat som (den reformerede) Gudsdyrkelses første Præst ved den Kirke, som paa Dansk benævness "Sorte-brødre Kirke", men han ønskede at blive begravet i Graabrødrenes Kirke, og her blev han jordfæstet paa Kirkegaarden ved Kirkens sydlige Dør, hvor der engang var bygget et Kapel. Graven er dækket af en hvid Gravsten, hvorunder ogsaa hviler: Jens Nielsen Løvenbalk og hans Hustru Helvig Munk. en adelig Frue, den nævnte Thøgers forældre (forfædre). Viborgbispen Peder Villadsen 1610-1673 - Thøgers søns dattersøn: Meget tyder på, at Resen har fået mange af sine oplysninger fra netop denne betydelige person, der var overordentlig historisk interesseret.
Se iøvrigt under "Noter - Word", der om Thøger Jensens slægtskab med slægten "Løvenbalk" bl.a. konkluderer således: Præster af adel aflagde ved indtræden i den luthersk-evangeliske kirke deres adelsnavn og -våben. Den af Thøger Jensen autoriserede inskription på den løvenbalkske skriftestol tyder på slægtsskab. Det ville have været utilbørligt at indskære sit navn på en fremmed gave til kirken. Det er meget væsentligt fingerpeg i retning af slægtskab, at Thøger Jensen uantastet kan tale reformatorisk i det Graabrødrekapel, hvori Jens Nielsen Løvenbalk og Ellen Pedersdatter Munk lå begravede. Her var altså Løvenbalkske enemærker, og derhen fører Thøger Jensen Hans Tausen, efter at sidstnævnte har udtalt frygt for forfølgelse. I dette kapel finder Thøger Jensen sit sidste hvilested, nær Løvenbalkerne, hvilket turde være det stærkeste vidnesbyrd om slægtsskabet". "Et oldebarn af Thøger, den kendte biskop Peder Villadsen (1610-1676), holdt i 1672 i Viborg ved indsættelsen af en korrektor en tale på latin, hvori han to gange oplyser, at hans oldefar bar slægtsnavnet "Løvenbalk".
I Viborg Stiftsbog 1690 står flg. om Thøger: "Thøger Løvenbalk, født Adel som først var Munk af Graabrødreklostret i Viborg, rejste til København med mag. Hans Tausen og prædikede der den evangeliske Religion, indtil han blev kaldet til dette Sted". Der er altså flere henvisninger og hvad vigtigt er, er "næsten" samtlige kilder enige i, at han er af den adelige slægt.


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11770&tree=2

Suffiks (Løvenbalk ?)

Fødsel Om 1490

Død 1544 / 1538?

Johanittermunk.

Skal tages med kraftigt forbehold, da hverken Jens Lauridsen Løvenbalk eller Helene Pedersdatter Munk findes i DAAs udgave af Løvenbalk slægten.

Er vel en af de mest omdiskuterede personer i genealogien overhovedet, jfr. m. bla. diskussionen på DIS Forum

http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,375342,375351

------------------------

Re: Til interesserede i Schierning og hvordan navnet Ursin knyttes til

Indsendt af: Laila Olsen - 3300 (IP Logget)

Dato: 28/07-07 09:36



Hej alle,

Ja, det er en omdiskuteret herre!

Sadolin har ham som en Løvenbalk, mener jeg at kunne huske!

Dette har jeg sakset fra Rewentlow:

Thøger Jensen Løvenbalk ( "Broder Thøger" ) munk

Født 1490 i Tjele Sogn, Sønderlyng Herred

Død 6 juni 1538 i viborg

Gift omkring 1530 med Anna Pedersdatter

Thøger Jensen:

Han of Hans hustru Anne Pedersdatter var nogle af de første, som - officielt - brød den katolske kirkes cølibatsbånd. Thøger Jensen var munk i Johanniterordenens (korsbrødrenes) kloster i Viborg, da Hans Tausen engang i løbet af sommeren 1525 blev overflyttet dertil fra Antvorskov Kloster. Senere blev Thøger præst ved Sortebrødre Kirke. Hans familiemæssige tilknytning til adelsfamilien Løvenbalk er blevet diskuteret. I "Atlas Danicus, Viborg Bispedømme" af Peder Hansen Resen omtales Thøger Jensen Løvenbalk i flere sammenhænge: Side 15, fodnote 2: (Jens Nielsen Løvenbalk) lovede engang, da han var stedt i en stor Fare, at han, hvis han kom ud af den vanskelighed, som han var indviklet i, ville overgive denne Søn, skønt han var af adelig Herkomst til et Kloster, og da det også gik ham efter ønske, gjorde han, hvad han havde lovet og overgav sin Søn tillige med meget Gods til Klostret. Thøger Løvenbalk forlodKlostret og ægtede nogle Aar efter en jomfru blandt nonnerne, med hvem han fik en Søn M. Peder Thøgersen, senere Biskop i Viborg.

Side 15, afsnit 6: Et Kloster for fratres minores, som vi på Dansk kalder "Graabrødre" indviet til Skt. Maria, blev paa Reformationens Tid omdannet til et Fattighus. I dette boede Hans Tausens Medarbejder ved Reformationen, Broder Thøger Løvenbalk, der blev indsat som (den reformerede) Gudsdyrkelses første Præst ved den Kirke, som paa Dansk benævness "Sorte-brødre Kirke", men han ønskede at blive begravet i Graabrødrenes Kirke, og her blev han jordfæstet paa Kirkegaarden ved Kirkens sydlige Dør, hvor der engang var bygget et Kapel. Graven er dækket af en hvid Gravsten, hvorunder ogsaa hviler: Jens Nielsen Løvenbalk og hans Hustru Helvig Munk. en adelig Frue, den nævnte Thøgers forældre (forfædre). Viborgbispen Peder Villadsen 1610-1673 - Thøgers søns dattersøn: Meget tyder på, at Resen har fået mange af sine oplysninger fra netop denne betydelige person, der var overordentlig historisk interesseret.

Se iøvrigt under "Noter - Word", der om Thøger Jensens slægtskab med slægten "Løvenbalk" bl.a. konkluderer således: Præster af adel aflagde ved indtræden i den luthersk-evangeliske kirke deres adelsnavn og -våben. Den af Thøger Jensen autoriserede inskription på den løvenbalkske skriftestol tyder på slægtsskab. Det ville have været utilbørligt at indskære sit navn på en fremmed gave til kirken. Det er meget væsentligt fingerpeg i retning af slægtskab, at Thøger Jensen uantastet kan tale reformatorisk i det Graabrødrekapel, hvori Jens Nielsen Løvenbalk og Ellen Pedersdatter Munk lå begravede. Her var altså Løvenbalkske enemærker, og derhen fører Thøger Jensen Hans Tausen, efter at sidstnævnte har udtalt frygt for forfølgelse. I dette kapel finder Thøger Jensen sit sidste hvilested, nær Løvenbalkerne, hvilket turde være det stærkeste vidnesbyrd om slægtsskabet". "Et oldebarn af Thøger, den kendte biskop Peder Villadsen (1610-1676), holdt i 1672 i Viborg ved indsættelsen af en korrektor en tale på latin, hvori han to gange oplyser, at hans oldefar bar slægtsnavnet "Løvenbalk".

I Viborg Stiftsbog 1690 står flg. om Thøger: "Thøger Løvenbalk, født Adel som først var Munk af Graabrødreklostret i Viborg, rejste til København med mag. Hans Tausen og prædikede der den evangeliske Religion, indtil han blev kaldet til dette Sted". Der er altså flere henvisninger og hvad vigtigt er, er "næsten" samtlige kilder enige i, at han er af den adelige slægt. Se tillige under "Noter - Word": 612 Thøger Jensen side 1-11

Kilde: Reventlow

Hilsen Laila

Gl. Maribo amt, Gl. Ramsø herred, Gl. Slet herred, Gl. Præstø amt, Gl. Thisted amt og Kronobergs Len i Sverige samt Bergen i Norge



Redigeret 1 gang(e). Sidst ændret 28/07/07 09:40 af Laila Olsen - 3300.

--------------------

Han of Hans hustru Anne Pedersdatter var nogle af de første, som -

offocielt - brød den katolske kirkes cølibatsbånd.

Thøger Jensen var munk i Johanniterordenens (korsbrødrenes) kloster i

Viborg, da Hans Tausen engang i løbet af sommeren 1525 blev overflyttet

dertil fra Antvorskov Kloster. Senere blev Thøger prøst ved Sortebrødre

Kirke. Hans familiemæssige tilknytning til adelsfamilien Løvenbalk er

blevet diskuteret.

I "Atlas Danicus, Viborg Bispedømme" af Peder Hansen Resen omtales

Thøger Jensen Løvenbalk i flere sammenhænge:

Side 15, fodnote 2: (Jens Nielsen Løvenbalk) lovede engang, da han var

stedt i en stor Fare, at han, hvis han kom ud af den vansklighed, som

han var indviklet i, ville overgive denne Søn, skønt han var af adelig

Herkomst til et Kloster, og da det også gik ham efter ønske, gjorde han,

hvad han havde lovet og overgav sin Søn tillige med meget Gods til

Klostret. Thøger Løvenbalk foprlod Klostret og ægtede nogle Aar efter en

jonfru blandt nonnerne, med hvem han fik en Søn M. Peder Thøgersen,

senere Biskop i Viborg.

Side 15, afsnit 6: Et Kloster for fratres minores, som vi på Dansk

kalder "Graabrødre" indviet til Skt. Maria, blev paa Reformationens Tid

omdannet til et Fattighus. I dette boede Hans Tausens Medarbejder ved

Reformationen, Broder Thøger Løvenbalk, der blev indsat som (den

reformerede) Gudsdyrkelses første Præst ved den Kirke, som paa Dansk

benævness "Sorte-brødre Kirke", men han ønskede at blive begravet i

Graabrødrenes Kirke, og her blev han jordfæstet paa Kirkegaarden ved

Kirkens sydlige Dør, hvor der engang var bygget et Kapel. Graven er

dækket af en hvid Gravsten, hvorunder ogsaa hviler: Jens Nielsen

Løvenbalk og hans Hustru Helvig Munk. en adelig Frue, den nævnte Thøgers

forældre (forfædre).

Viborgbispen Peder Villadsen 1610-1673 - Thøgers søns dattersøn: Meget

tyder på, at Resen har fået mange af sine oplysninger fra netop denne

betydeligge person, der var overordentlig historisk interesseret.

Se iøvrigt under "Noter - Word", der om Thøger Jensens slægtsskab med

slægten "Løvenbalk" bl.a. konkluderer således: Præster af adel aflagde

ved indtræden i den luthersk-evangeliske kirke deres adelsnavn og

-våben. Den af Thøger Jensen autoriserede inskription på den

løvenbalkske skriftestol tyder på slægtsskab. Det ville have været

utilbørligt at indskære sit navn på en fremmed gave til kirken. Det er

meget væsentligt fingerpeg i retning af slægtsskab, at Thøger Jensen

uantastet kan tale reformatorisk i det Graabrødrekapel, hvori Jens

Nielsen Løvenbalk og Ellen Pedersdatter Munk lå begravede. Her var altså

Løvenbalkske enemærker, og derhen føre Thøger Jensen Hans Tausen, efter

at sidstnævnte har udtalt frygt for forfølgelse. I dette kapel finder

Thøger Jensen sit sidste hvilested, nær Løvenbalkerne, hvilket turde

være det stærkeste vidnesbyrd om slægtsskabet".

"Et oldebarn af Thøger, den kendte biskop Peder Villadsen (1610-1676),

holdt i 1672 i Viborg ved indsættelsen af en korrektor en tale på latin,

hvori han to gange oplyser, at hans oldefar bar slægtsnavnet

"Løvenbalk".

I Viborg Stiftsbog 1690 står flg. om Thøger: "Thøger Løvenbalk, født

Adel som først var Munk af Graabrødreklostret i Viborg, rejste til

København med mag. Hans Tausen og prædikede der den evengeliske

Religion, indtil han blev kaldet til dette Sted".

Der er altså flere henvisninger og hvad vigtigt er, er "næsten" samtlige

kilder enige i, at han er af den adelige slægt.

Se tillige under "Noter - Word": 612 Thøger Jensen side 1-11.

http://awt.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=:2248100&id=I5555&ti=4300



Er jeg i familie med Gorm Den gamle?

Det er tilsyneladende et meget godt spørgsmål. På et tidspunkt fandt jeg nemlig ud af, at jeg (bl.a.) stammede fra johannitermunken ("gråbroderen") Thøger Jensen ( ca. 1500 - 19 Apr 1538), som efter reformationen giftede sig med Anna Pedersdatter, der vistnok var en tidligere nonne. Jeg fandt samtidig ret hurtigt ud af, at der åbenbart er en hel del slægtsforskere, der har brugt rigtig meget tid på at være uenige om, hvorvidt Thøger Jensen faktisk var af slægten "Løvenbalk" og dermed formodentlig også efterkommer af Gorm Den Gamle, eller om den pågældende forbindelse er fri fantasi. Der er iøvrigt heller ikke specielt mange beviser for, at Løvenbalk'ernes stamfader, Erik Christoffersen, faktisk var (uægte?) søn af kong Christoffer II ("Christoffer uden land") og hermed stammede fra Gorm Den Gamle.

Jeg har nu brugt en hel del tid på at studere emnet, se bl.a. min litteraturliste. Jeg er herefter kommet til den private konklusion, at der efter min mening i hvert tilfælde er temmelig mange indicier for, at Thøger Jensen var en "Løvenbalk":

1)

Han opførte sig ved flere lejligheder angiveligt, som om han var af "Løvenbalk" slægten.

2)

Johannitermunke ("gråbrødre") blev normalt 'rekrutteret' fra adelige slægter. Hvis han var adelig, hvilken slægt skulle han så ellers stamme fra?

3)

Der var i hvert tilfælde et par personer i hans efterslægt, der benyttede navnet "Løvenbalk".

4)

Der er faktisk en enkelt henvisning til en Jens Løvenbalk, der "boede på Tjele før Erik Skram". Samtidig nævnes der flere steder en samtidig verdslig kannik Jens Lauridsen ved Viborg domkirke. Det kan sagtens være den samme - somså altså skulle være søn af Laurids Mogensen Løvenbalk til Tjele og Anne Joachimsdatter Flemming. Denne Jens Lauridsen optræder ved flere lejligheder sammen med Løvenbalk'er.

men -

det er så åbenbart også rigtigt, at der i dag ikke findes kilder, der direkte binder Jens Lauridsen (Løvenbalk?), Laurids Mogensen Løvenbalk og Thøger Jensen sammen. Jeg vil også medgive skeptikerne, at antagelsen om, at Thøger Jensens moder skulle have hedder Helene Pedersdatter Munk sagtens kan bero på en misforståelse, f.eks. på grund af den latinske version 'Helene' af det danske navn 'Ellen'. (Jeg har iøvrigt ikke kunnet finde ud af, hvor inspirationen til formodningen om dette ægteskab egentlig er kommet fra - bortset fra de ovenfor nævnte efterkommere af Thøger Jensen, der åbenbart var så sikre i troen, at de benyttede navnet "Løvenbalk").

Altså vil jeg fremover nøjes med at omtale et muligt slægtsskab med Gorm Den Gamle som en interessant hypotese, der ikke synes at kunne bevises.

14. juli 2002 - Morten Hammer

--------------------

Thøger Jensen, (Løvenbalk ?)

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11770&tr...

Suffiks (Løvenbalk ?)

Fødsel Om 1490

Død 1544 / 1538?

Johanittermunk.

Skal tages med kraftigt forbehold, da hverken Jens Lauridsen Løvenbalk eller Helene Pedersdatter Munk findes i DAAs udgave af Løvenbalk slægten.

Er vel en af de mest omdiskuterede personer i genealogien overhovedet, jfr. m. bla. diskussionen på DIS Forum

http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,375342,375351

------------------------

Re: Til interesserede i Schierning og hvordan navnet Ursin knyttes til

Indsendt af: Laila Olsen - 3300 (IP Logget)

Dato: 28/07-07 09:36

Hej alle,

Ja, det er en omdiskuteret herre!

Sadolin har ham som en Løvenbalk, mener jeg at kunne huske!

Dette har jeg sakset fra Rewentlow:

Thøger Jensen Løvenbalk ( "Broder Thøger" ) munk

Født 1490 i Tjele Sogn, Sønderlyng Herred

Død 6 juni 1538 i viborg

Gift omkring 1530 med Anna Pedersdatter

Thøger Jensen:

Han of Hans hustru Anne Pedersdatter var nogle af de første, som - officielt - brød den katolske kirkes cølibatsbånd. Thøger Jensen var munk i Johanniterordenens (korsbrødrenes) kloster i Viborg, da Hans Tausen engang i løbet af sommeren 1525 blev overflyttet dertil fra Antvorskov Kloster. Senere blev Thøger præst ved Sortebrødre Kirke. Hans familiemæssige tilknytning til adelsfamilien Løvenbalk er blevet diskuteret. I "Atlas Danicus, Viborg Bispedømme" af Peder Hansen Resen omtales Thøger Jensen Løvenbalk i flere sammenhænge: Side 15, fodnote 2: (Jens Nielsen Løvenbalk) lovede engang, da han var stedt i en stor Fare, at han, hvis han kom ud af den vanskelighed, som han var indviklet i, ville overgive denne Søn, skønt han var af adelig Herkomst til et Kloster, og da det også gik ham efter ønske, gjorde han, hvad han havde lovet og overgav sin Søn tillige med meget Gods til Klostret. Thøger Løvenbalk forlodKlostret og ægtede nogle Aar efter en jomfru blandt nonnerne, med hvem han fik en Søn M. Peder Thøgersen, senere Biskop i Viborg.

Side 15, afsnit 6: Et Kloster for fratres minores, som vi på Dansk kalder "Graabrødre" indviet til Skt. Maria, blev paa Reformationens Tid omdannet til et Fattighus. I dette boede Hans Tausens Medarbejder ved Reformationen, Broder Thøger Løvenbalk, der blev indsat som (den reformerede) Gudsdyrkelses første Præst ved den Kirke, som paa Dansk benævness "Sorte-brødre Kirke", men han ønskede at blive begravet i Graabrødrenes Kirke, og her blev han jordfæstet paa Kirkegaarden ved Kirkens sydlige Dør, hvor der engang var bygget et Kapel. Graven er dækket af en hvid Gravsten, hvorunder ogsaa hviler: Jens Nielsen Løvenbalk og hans Hustru Helvig Munk. en adelig Frue, den nævnte Thøgers forældre (forfædre). Viborgbispen Peder Villadsen 1610-1673 - Thøgers søns dattersøn: Meget tyder på, at Resen har fået mange af sine oplysninger fra netop denne betydelige person, der var overordentlig historisk interesseret.

Se iøvrigt under "Noter - Word", der om Thøger Jensens slægtskab med slægten "Løvenbalk" bl.a. konkluderer således: Præster af adel aflagde ved indtræden i den luthersk-evangeliske kirke deres adelsnavn og -våben. Den af Thøger Jensen autoriserede inskription på den løvenbalkske skriftestol tyder på slægtsskab. Det ville have været utilbørligt at indskære sit navn på en fremmed gave til kirken. Det er meget væsentligt fingerpeg i retning af slægtskab, at Thøger Jensen uantastet kan tale reformatorisk i det Graabrødrekapel, hvori Jens Nielsen Løvenbalk og Ellen Pedersdatter Munk lå begravede. Her var altså Løvenbalkske enemærker, og derhen fører Thøger Jensen Hans Tausen, efter at sidstnævnte har udtalt frygt for forfølgelse. I dette kapel finder Thøger Jensen sit sidste hvilested, nær Løvenbalkerne, hvilket turde være det stærkeste vidnesbyrd om slægtsskabet". "Et oldebarn af Thøger, den kendte biskop Peder Villadsen (1610-1676), holdt i 1672 i Viborg ved indsættelsen af en korrektor en tale på latin, hvori han to gange oplyser, at hans oldefar bar slægtsnavnet "Løvenbalk".

I Viborg Stiftsbog 1690 står flg. om Thøger: "Thøger Løvenbalk, født Adel som først var Munk af Graabrødreklostret i Viborg, rejste til København med mag. Hans Tausen og prædikede der den evangeliske Religion, indtil han blev kaldet til dette Sted". Der er altså flere henvisninger og hvad vigtigt er, er "næsten" samtlige kilder enige i, at han er af den adelige slægt. Se tillige under "Noter - Word": 612 Thøger Jensen side 1-11

Kilde: Reventlow

Hilsen Laila

Gl. Maribo amt, Gl. Ramsø herred, Gl. Slet herred, Gl. Præstø amt, Gl. Thisted amt og Kronobergs Len i Sverige samt Bergen i Norge

Redigeret 1 gang(e). Sidst ændret 28/07/07 09:40 af Laila Olsen - 3300.

--------------------

Han of Hans hustru Anne Pedersdatter var nogle af de første, som -

offocielt - brød den katolske kirkes cølibatsbånd.

Thøger Jensen var munk i Johanniterordenens (korsbrødrenes) kloster i

Viborg, da Hans Tausen engang i løbet af sommeren 1525 blev overflyttet

dertil fra Antvorskov Kloster. Senere blev Thøger prøst ved Sortebrødre

Kirke. Hans familiemæssige tilknytning til adelsfamilien Løvenbalk er

blevet diskuteret.

I "Atlas Danicus, Viborg Bispedømme" af Peder Hansen Resen omtales

Thøger Jensen Løvenbalk i flere sammenhænge:

Side 15, fodnote 2: (Jens Nielsen Løvenbalk) lovede engang, da han var

stedt i en stor Fare, at han, hvis han kom ud af den vansklighed, som

han var indviklet i, ville overgive denne Søn, skønt han var af adelig

Herkomst til et Kloster, og da det også gik ham efter ønske, gjorde han,

hvad han havde lovet og overgav sin Søn tillige med meget Gods til

Klostret. Thøger Løvenbalk foprlod Klostret og ægtede nogle Aar efter en

jonfru blandt nonnerne, med hvem han fik en Søn M. Peder Thøgersen,

senere Biskop i Viborg.

Side 15, afsnit 6: Et Kloster for fratres minores, som vi på Dansk

kalder "Graabrødre" indviet til Skt. Maria, blev paa Reformationens Tid

omdannet til et Fattighus. I dette boede Hans Tausens Medarbejder ved

Reformationen, Broder Thøger Løvenbalk, der blev indsat som (den

reformerede) Gudsdyrkelses første Præst ved den Kirke, som paa Dansk

benævness "Sorte-brødre Kirke", men han ønskede at blive begravet i

Graabrødrenes Kirke, og her blev han jordfæstet paa Kirkegaarden ved

Kirkens sydlige Dør, hvor der engang var bygget et Kapel. Graven er

dækket af en hvid Gravsten, hvorunder ogsaa hviler: Jens Nielsen

Løvenbalk og hans Hustru Helvig Munk. en adelig Frue, den nævnte Thøgers

forældre (forfædre).

Viborgbispen Peder Villadsen 1610-1673 - Thøgers søns dattersøn: Meget

tyder på, at Resen har fået mange af sine oplysninger fra netop denne

betydeligge person, der var overordentlig historisk interesseret.

Se iøvrigt under "Noter - Word", der om Thøger Jensens slægtsskab med

slægten "Løvenbalk" bl.a. konkluderer således: Præster af adel aflagde

ved indtræden i den luthersk-evangeliske kirke deres adelsnavn og

-våben. Den af Thøger Jensen autoriserede inskription på den

løvenbalkske skriftestol tyder på slægtsskab. Det ville have været

utilbørligt at indskære sit navn på en fremmed gave til kirken. Det er

meget væsentligt fingerpeg i retning af slægtsskab, at Thøger Jensen

uantastet kan tale reformatorisk i det Graabrødrekapel, hvori Jens

Nielsen Løvenbalk og Ellen Pedersdatter Munk lå begravede. Her var altså

Løvenbalkske enemærker, og derhen føre Thøger Jensen Hans Tausen, efter

at sidstnævnte har udtalt frygt for forfølgelse. I dette kapel finder

Thøger Jensen sit sidste hvilested, nær Løvenbalkerne, hvilket turde

være det stærkeste vidnesbyrd om slægtsskabet".

"Et oldebarn af Thøger, den kendte biskop Peder Villadsen (1610-1676),

holdt i 1672 i Viborg ved indsættelsen af en korrektor en tale på latin,

hvori han to gange oplyser, at hans oldefar bar slægtsnavnet

"Løvenbalk".

I Viborg Stiftsbog 1690 står flg. om Thøger: "Thøger Løvenbalk, født

Adel som først var Munk af Graabrødreklostret i Viborg, rejste til

København med mag. Hans Tausen og prædikede der den evengeliske

Religion, indtil han blev kaldet til dette Sted".

Der er altså flere henvisninger og hvad vigtigt er, er "næsten" samtlige

kilder enige i, at han er af den adelige slægt.

Se tillige under "Noter - Word": 612 Thøger Jensen side 1-11.

http://awt.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=:2248100&...

Er jeg i familie med Gorm Den gamle?

Det er tilsyneladende et meget godt spørgsmål. På et tidspunkt fandt jeg nemlig ud af, at jeg (bl.a.) stammede fra johannitermunken ("gråbroderen") Thøger Jensen ( ca. 1500 - 19 Apr 1538), som efter reformationen giftede sig med Anna Pedersdatter, der vistnok var en tidligere nonne. Jeg fandt samtidig ret hurtigt ud af, at der åbenbart er en hel del slægtsforskere, der har brugt rigtig meget tid på at være uenige om, hvorvidt Thøger Jensen faktisk var af slægten "Løvenbalk" og dermed formodentlig også efterkommer af Gorm Den Gamle, eller om den pågældende forbindelse er fri fantasi. Der er iøvrigt heller ikke specielt mange beviser for, at Løvenbalk'ernes stamfader, Erik Christoffersen, faktisk var (uægte?) søn af kong Christoffer II ("Christoffer uden land") og hermed stammede fra Gorm Den Gamle.

Jeg har nu brugt en hel del tid på at studere emnet, se bl.a. min litteraturliste. Jeg er herefter kommet til den private konklusion, at der efter min mening i hvert tilfælde er temmelig mange indicier for, at Thøger Jensen var en "Løvenbalk":

1)

Han opførte sig ved flere lejligheder angiveligt, som om han var af "Løvenbalk" slægten.

2)

Johannitermunke ("gråbrødre") blev normalt 'rekrutteret' fra adelige slægter. Hvis han var adelig, hvilken slægt skulle han så ellers stamme fra?

3)

Der var i hvert tilfælde et par personer i hans efterslægt, der benyttede navnet "Løvenbalk".

4)

Der er faktisk en enkelt henvisning til en Jens Løvenbalk, der "boede på Tjele før Erik Skram". Samtidig nævnes der flere steder en samtidig verdslig kannik Jens Lauridsen ved Viborg domkirke. Det kan sagtens være den samme - somså altså skulle være søn af Laurids Mogensen Løvenbalk til Tjele og Anne Joachimsdatter Flemming. Denne Jens Lauridsen optræder ved flere lejligheder sammen med Løvenbalk'er.

men -

det er så åbenbart også rigtigt, at der i dag ikke findes kilder, der direkte binder Jens Lauridsen (Løvenbalk?), Laurids Mogensen Løvenbalk og Thøger Jensen sammen. Jeg vil også medgive skeptikerne, at antagelsen om, at Thøger Jensens moder skulle have hedder Helene Pedersdatter Munk sagtens kan bero på en misforståelse, f.eks. på grund af den latinske version 'Helene' af det danske navn 'Ellen'. (Jeg har iøvrigt ikke kunnet finde ud af, hvor inspirationen til formodningen om dette ægteskab egentlig er kommet fra - bortset fra de ovenfor nævnte efterkommere af Thøger Jensen, der åbenbart var så sikre i troen, at de benyttede navnet "Løvenbalk").

Altså vil jeg fremover nøjes med at omtale et muligt slægtsskab med Gorm Den Gamle som en interessant hypotese, der ikke synes at kunne bevises.

14. juli 2002 - Morten Hammer


--------------------
Forhenværende munk. Ca.1532 sognepræst ved Viborg Sortebrødrekirke.
--------------------
Nær ven af Hans Tausen

Munk. Hans Tausens medhjlper ved reformationsvrket i Viborg._

Th°ger Jensen (L°venbalk).+ 1538, var prµst, skal efter et sagn, hvis pXlidelighed nu ikke lader sig bevise eller med sikkerhed modbevise, have tilh°rt den adelige slµgt L°venbalk. I sin ungdom blev han optagen i Johanniterordenens (Korsbr°drenes) Kloster i Viborg, og her var han, da Mag. Hans Tavsen ved Xret 1524 blev sendt til Viborg fra Antvorskov Kloster, fordi det antoges, at Prioren i det viborgske St. Hans Kloster ville vµre i stand til med det gode eller det onde, at bringe ham fra hans lutherske meninger. Broder T.J. var imidlertid en af de f°rste, som Tavsen vendt for sine reformatoriske anskuelser, og han blev den store reformator en tro vXbenfµlle, sX lµnge denne var iViborg, ja efter Huitfeldts beretning skal han 1529 have fulgt ham til K°benhavn. Senere stod han en anden af de viborgske reformatorer Mag. J°rgen Jensen SADOLIN, bi da denne omkring 1531 32 forlagde sin virksomhed til Odense. Thi at "Skolemesterer. Th°ger", som kom med Sadolin til denne by, har vµret T.J. kan nµppe betvivles. Her blev han underkastet forf°lgelse og vendte da snart til Viborg igen, hvor der var trang for hans arbejde. Han synes at have fortsat den evangeliske prµsteskole, som SADOLIN havde begyndt. I hvert tilfµlde nµvnes han som den f°rste evangeliske lµsemester ved Domkirken. Tillige blev han sogneprµst ved den tidligere Sortebr°dre Kirke i Viborg. Han d°de allerede 19. april 1538, medens han endnu var i sine kraftigste Xr. Hans hustru Anne Pedersdatter blev senere gift med hans efterf°lger Mag. Morten Hvas. T.J. og Anne Pedersdatter's s°n var Peder Th°gersen.

Thøger giftet seg med Anne Pedersdatter cirka 1531. Anne ble født cirka 1510 , Viborg, , Viborg Amt, Denmark; døde cirka 1579, Viborg, , Viborg Amt, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Biskop i Viborg fra 1571-1595, Biskop, Biskop i Viborg, Biskop i Viborg Valgt i 1571, Biskop over Ribe stift, Magister, Bishop in Viborg

{geni:about_me} Peder Thøgersen var biskop i Viborg fra 1571 til sin død i 1595.

I Viborg Domkirke rejstes en mindesten med følgende inskription: Oversat

i P.H. Resens "Atlas Danicus" Viborg Bispedømme Side 24, "Nogle

Inskriptioner i Domkirken" i Viborg:

Oversættelse: Arvingerne oprejste dette Minde over Støvet af Mag. Peder

Thøgersen, som beklædte Bispeembedet i Viborg i 25 Aar og som indsov Aar

1594 i sin Alder 63 Aar. Under denne Sten hviler Ligene af den

ærværdiege og berømmelige Mand Hr. Mag. Peder Thøgersen, fordum denne

Kirkes Kannik, Præst og Biskop, som hensov fromt i Christus 3. Jan. 1595

og af hans elskede Hustru Margrethe Jensdatter, med hvem han havde fået

syv sønner og ligesaa mange Døtre, og som døde 1602 d. 23. December.

I dag er mindestenen indmuret i væggen i det sydlige kirkeskib. Foto

indsættes senere under "Kirker og Mindetavler".

I Word-note under 612 Thøger Jensen står bl.a. om Peder Thøgersen:

"Peder Thøgersen studerede teologi i København samt i udlandet og tog

derefter magistergraden. I 1558 blev han kaldet til sognepræst ved

Viborg Domkirke efter sin svigerfader. I 1571 udnævntes han til biskop

efter sinn svoger Kjeld Juel. Peder Thøgersen fik det skudsmål, at han

var "ulastelig i vandet, anset i stiftet og venanslrevet ved hoffet".

Han underskrev sig på latin med Vibergius efter sin fødeby Viborg. I sit

signet brugte han en slange på et kors, hvilket bl.a. kan ses på hans

gravsten i Viborg Domkirke. Han var meget skoleinteresseret og sørgede

på enhver måde godt for Viborg Latinskole, hvor han iøvrigt fra Påske

til Mikkelsdag i 1560 var Rektor.

Ved besøg i Viborg Somkirke i august 2001 fik Hans Ole nogle artikler om

Peder Thøgersen. Artiklerne stammer fra "Viborg Domkirke Stad og Stift i

800 år" af Peter Severinsen fra O. Lohses forlag. Nedenfor gengives

uddrag:

BISKOPPER I VIBORG STIFT

Kjeld Juul 1549 - 2/3 1571. S. 383.388.

Peder Thøgersen 1571 - død 13/1 1595, født 1532 S. 388.393.398.

Peder Villadsen 1661 - død 25/3 1673. S. 414

Side 388:

Da Kjeld Juul var død blev hans Svoger Domkirkens Præst Mag. Peder

Thøgersen, der blev valgt. For en Gangs Skyld kan vi følge hele

Handlingen. Kapitlet har mærkeligt nok først spurgt Kongen, om det var

Majestøtens Vileje, at det skulde gaa til efter Ordinantsen eller

anderledes. Derpaa bliver han valgt af Kapitlet i Viborg med alle

Provsterne der udi Stiftet og sendt til Kongen, som lader ham prøve af

de Højlærde og stadfæster ham. Endelig har en Præst i Stiftet beskrevet

i sin Dagbog, at det med Indvielsen gik lige efter Ordinantsen. Den

skete 4. Søndag efter Trinitatis i Domkirken ved Haandspaalæggelse af

Biskop Laurids Berthelsen fra Aarhus samt af Oldinge og Nabopræster

"efter den gamle apostoliske Skik". Man tog efter det af Bugenhagen

forfattende Ritual Lægfolk med i Indvielseshandlingen.

Han var Søn af Thøger Jensen, f. 15332, og altsaa kun 6 Aar, da Faderen

døde. Men han fik Faderens Eftermand ved Sortebrødre Kirke Mag. Morten

Hvas (død 1577) til Stiffader. Denne sørgede godt for hans uddannelse.

28-aarig blev han Domkirkens Præst efter Jens Hansen og ægtede dennes

Datter. I 1565 tog han Magistergraden i København.

Man har Indtryk af, at han har været en dygtig Biskop, men han har intet

skrevet, som kan give os noget nærmere Billede af ham.

Peder Thøgersen var en indflydelsesrig Biskop og stod i et godt forhold

til Kansleren Niels Kaas til Thaarupgaard. Det har vel haft sin

Betydning for, at han kunde opnaa en stoor kongelig Gave til Viborg

Damskole og Domkapitel. Bispetienden var jo taget i Forvaring af Kongen

til at bruges særlig til kristelig Oplysning. Det var en Udførelse af et

Stykke af dette Program, da Kong Frederik 1569 stiftede Kommunitet ved

Københavns Universitet, en rig Stiftelse til Bespisning af fattige

Studenter. Noget tilsvarende opnaaedes for Viborg Skole ved et Kongebrev

af 2. Februar 1574. Derved gaves den gamle Bispetiende, nu Kongetiende,

af 39 Sogne i Stiftet til at underholde "30 Degne eller Peblinge" med

Mad og Øl.

Side 398:

Biskop Peder Thøgersen døde mellem 2. og 3. Januar 1595. Hans store

Efterslægt betød da og senere meget i Viborg. En Del er allerede nævnt.

Vi giver en Oversigt. Sønnen Mag. Jens Pedersen (opkaldt efter

Morfaderen Jens Hansen) blev Sognepræst ved Domkirken og Provst

(1592-1609). Mag. Thøger Pedersen (opkaldt efter Farfaderen) var

Hospitalsforstander i Viborg og derefter (1599-1629) Sognepræst ved

Budolfi i Aalborg. Maren var gift med Mag. Christen Foss, Anna med Mag.

Peder Høg, Else med Mag. Jakob Holm,Karen med Dr. med. Peder Iversøn,

Kannik ved Domkirken. Margrethe blev gift med Mag. Villads Nielsen, og

den yngste, Mag. Peder Pedersen (født8. Jan. 1580) blev Præst ved

Sortebrødre Kirke (1612-1645). Efter Biskoppens Død skete det noget

paafaldende, at den alrende Enke ægtede Landstingshøreren Gunde

Christensen Grøn (Gunde Skriver). Biskoppens ældre Børn var forstemte og

"vilde aldrig kalde Gunde Skriver Fader". Men Margrete og Peder var

endnu saa smaa, at de fik Hjem hos Gunde Skriver, hvorfor denne ogsaa

gav sin Stifsaøn en Gaard paa Nytorvet. I denne slægt bevaredes Minderne

fra Reformationsaareene, saaledes som vi senere finder dem optegnede af

Peder Villadsen og Chr. Erichsen. Villads Nielsen Brøns gavsig saa noget

af med at være Historiker, og det er meget patriotisk, at han faar ført

den danske Kongestamme helt op til Patriarken Jakobs Søn Dan.

http://awt.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=:2248100&id=I5537&ti=4300

--------------------

Peder Thøgersen var biskop i Voborg fra 1571 til sin død i 1595.

I Viborg Domkirke rejstes en mindesten med følgende inskription: Oversat

i P.H> Resens "Atlas Danicus" Viborg Bispedømme Side 24, "Nogle

Inskriptioner i Domkirken" i Viborg:

Oversættelse: Arvingerne oprejste dette Minde over Støvet af Mag. Peder

Thøgersen, som beklædte Bispeembedet i Viborg i 25 Aar og som indsov Aar

1594 i sin Alder 63 Aar. Under denne Sten hviler Ligene af den

ærværdiege og berømmelige Mand Hr. Mag. Peder Thøgersen, fordum denne

Kirkes Kannik, Præst og Biskop, som hensov fromt i Christus 3. Jan. 1595

og af hans elskede Hustru Margrethe Jensdatter, med hvem han havde fået

syv sønner og ligesaa mange Døtre, og som døde 1602 d. 23. December.

I dag er mindestenen indmuret i væggen i det sydlige kirkeskib. Foto

indsættes senere under "Kirker og Mindetavler".

I Word-note under 612 Thøger Jensen står bl.a. om Peder Thøgersen:

"Peder Thøgersen studerede teologi i København samt i udlandet og tog

derefter magistergraden. I 1558 blev han kaldet til sognepræst ved

Viborg Domkirke efter sin svigerfader. I 1571 udnævntes han til biskop

efter sinn svoger Kjeld Juel. Peder Thøgersen fik det skudsmål, at han

var "ulastelig i vandet, anset i stiftet og venanslrevet ved hoffet".

Han underskrev sig på latin med Vibergius efter sin fødeby Viborg. I sit

signet brugte han en slange på et kors, hvilket bl.a. kan ses på hans

gravsten i Viborg Domkirke. Han var meget skoleinteresseret og sørgede

på enhver måde godt for Viborg Latinskole, hvor han iøvrigt fra Påske

til Mikkelsdag i 1560 var Rektor.

Ved besøg i Viborg Somkirke i august 2001 fik Hans Ole nogle artikler om

Peder Thøgersen. Artiklerne stammer fra "Viborg Domkirke Stad og Stift i

800 år" af Peter Severinsen fra O. Lohses forlag. Nedenfor gengives

uddrag:

BISKOPPER I VIBORG STIFT

Kjeld Juul 1549 - 2/3 1571. S. 383.388.

Peder Thøgersen 1571 - død 13/1 1595, født 1532 S. 388.393.398.

Peder Villadsen 1661 - død 25/3 1673. S. 414

Side 388:

Da Kjeld Juul var død blev hans Svoger Domkirkens Præst Mag. Peder

Thøgersen, der blev valgt. For en Gangs Skyld kan vi følge hele

Handlingen. Kapitlet har mærkeligt nok først spurgt Kongen, om det var

Majestøtens Vileje, at det skulde gaa til efter Ordinantsen eller

anderledes. Derpaa bliver han valgt af Kapitlet i Viborg med alle

Provsterne der udi Stiftet og sendt til Kongen, som lader ham prøve af

de Højlærde og stadfæster ham. Endelig har en Præst i Stiftet beskrevet

i sin Dagbog, at det med Indvielsen gik lige efter Ordinantsen. Den

skete 4. Søndag efter Trinitatis i Domkirken ved Haandspaalæggelse af

Biskop Laurids Berthelsen fra Aarhus samt af Oldinge og Nabopræster

"efter den gamle apostoliske Skik". Man tog efter det af Bugenhagen

forfattende Ritual Lægfolk med i Indvielseshandlingen.

Han var Søn af Thøger Jensen, f. 15332, og altsaa kun 6 Aar, da Faderen

døde. Men han fik Faderens Eftermand ved Sortebrødre Kirke Mag. Morten

Hvas (død 1577) til Stiffader. Denne sørgede godt for hans uddannelse.

28-aarig blev han Domkirkens Præst efter Jens Hansen og ægtede dennes

Datter. I 1565 tog han Magistergraden i København.

Man har Indtryk af, at han har været en dygtig Biskop, men han har intet

skrevet, som kan give os noget nærmere Billede af ham.

Peder Thøgersen var en indflydelsesrig Biskop og stod i et godt forhold

til Kansleren Niels Kaas til Thaarupgaard. Det har vel haft sin

Betydning for, at han kunde opnaa en stoor kongelig Gave til Viborg

Damskole og Domkapitel. Bispetienden var jo taget i Forvaring af Kongen

til at bruges særlig til kristelig Oplysning. Det var en Udførelse af et

Stykke af dette Program, da Kong Frederik 1569 stiftede Kommunitet ved

Københavns Universitet, en rig Stiftelse til Bespisning af fattige

Studenter. Noget tilsvarende opnaaedes for Viborg Skole ved et Kongebrev

af 2. Februar 1574. Derved gaves den gamle Bispetiende, nu Kongetiende,

af 39 Sogne i Stiftet til at underholde "30 Degne eller Peblinge" med

Mad og Øl.

Side 398:

Biskop Peder Thøgersen døde mellem 2. og 3. Januar 1595. Hans store

Efterslægt betød da og senere meget i Viborg. En Del er allerede nævnt.

Vi giver en Oversigt. Sønnen Mag. Jens Pedersen (opkaldt efter

Morfaderen Jens Hansen) blev Sognepræst ved Domkirken og Provst

(1592-1609). Mag. Thøger Pedersen (opkaldt efter Farfaderen) var

Hospitalsforstander i Viborg og derefter (1599-1629) Sognepræst ved

Budolfi i Aalborg. Maren var gift med Mag. Christen Foss, Anna med Mag.

Peder Høg, Else med Mag. Jakob Holm,Karen med Dr. med. Peder Iversøn,

Kannik ved Domkirken. Margrethe blev gift med Mag. Villads Nielsen, og

den yngste, Mag. Peder Pedersen (født8. Jan. 1580) blev Præst ved

Sortebrødre Kirke (1612-1645). Efter Biskoppens Død skete det noget

paafaldende, at den alrende Enke ægtede Landstingshøreren Gunde

Christensen Grøn (Gunde Skriver). Biskoppens ældre Børn var forstemte og

"vilde aldrig kalde Gunde Skriver Fader". Men Margrete og Peder var

endnu saa smaa, at de fik Hjem hos Gunde Skriver, hvorfor denne ogsaa

gav sin Stifsaøn en Gaard paa Nytorvet. I denne slægt bevaredes Minderne

fra Reformationsaareene, saaledes som vi senere finder dem optegnede af

Peder Villadsen og Chr. Erichsen. Villads Nielsen Brøns gavsig saa noget

af med at være Historiker, og det er meget patriotisk, at han faar ført

den danske Kongestamme helt op til Patriarken Jakobs Søn Dan.


--------------------
Magister, sognepræst og biskop i Viborg

Biskop ved Viborg Domkirke._

Peder giftet seg med Margrethe Jensdatter cirka 1558, Viborg Cathedral, Viborg, Jutland, Denmark. Margrethe (datter av Jens Hansen og Maren Knudsdatter Brynild) ble født cirka 1535 , Viborg, Central Denmark Region, Denmark; døde 23 Des 1603, Viborg, Central Denmark Region, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Else giftet seg med Jacob Jensen Holm 15 Des 1577, Viborg. Jacob ble født 25 Mar 1543 , Viborg, Midtjylland, Danmark; døde 29 Mai 1609, Aalborg, Nordjylland, Danmark; ble begravet cirka 1609, I Budolfi kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} sognepræst ved Aalborg Budolfi kirke

Familie/Ektefelle/partner: Jacobe Bentzen. Jacobe ble født cirka 1570 , Holland; døde 30 Aug 1629, Aalborg; ble begravet 2 Sep 1629, Budolfi kirkegaard, Aalborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Sognepræst ved Viborg domkirke, provst 1592-1609

{geni:about_me} '''Jens Pedersen Løvenbalk''', Magister og sognepræst ved Viborg domkirke

===Sources===

* krogsgaard: [http://krogsgaard.name/pafg559.htm Jens Pedersen Thøgersen Løvenbalk]

* nermo.org: http://www.nermo.org/slekt/d0042/g0000034.html#I14860

Familie/Ektefelle/partner: Anna Tøgersdatter. Anna (datter av Thøger Lassen og Gjertrud) ble født cirka 1555 , Randers, Midtjylland, Danmark; døde cirka 1599, Viborg, Midtjylland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Jens giftet seg med Ingeborg Jensdotter Bloch cirka 1599, Viborg?, Denmark. Ingeborg ble født cirka 1560 , Viborg, Midtjylland, Danmark; døde cirka 1613. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Peder Jensen Høegh. Peder døde 24 Apr 1603. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Der er vist sket en lille forveksling:
Der må skelnes mellem
1) Margrethe Pedersdatter, gift med Niels Sørensen Glud,
og hendes søster
2) Maren Pedersdatter, gift med Christen Nielsen Foss.
Maren Pedersdatter døde i barselsseng 4. oktober 1588 ved sønnens fødsel,
Niels Christensen Foss (senere livlæge for Chr. IV).

Familie/Ektefelle/partner: Niels Sørensen Glud. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Margrethe giftet seg med Christen Nielsen Foss cirka 1587. Christen ble født cirka 4 1553 , Hjerk, Salling, Denmark; døde 12 Mar 1625, Viborg, Jutland, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} præst i Viborg

Peder giftet seg med Maren Pedersdatter Trane Hegelund 12 Okt 1611. Maren ble født 7 Feb 1583 , Viborg; døde cirka Mar 1663. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} 1602 Præst i Skyum-Hørdum, Skyrum - Hørdum Sogne Prest, Sognepræst, Sognepræst i Skyum

Notater:

{geni:occupation} præst Nykøbing Mors

Prst til Nykbing M. Dd som jubellrer._

Notater:

{geni:occupation} Sognepræst i Aaby og Biersted 1614, Pastor in Aaby (Magistrate)

Notater:

{geni:about_me} Name: Else Jacobsdatter Holm

Sex: F

Father: Jacob Jensen Holm b: 1543

Mother: Else Pedersdatter Hegelund b: 29 AUG 1577 in Ribe

Marriage 1 Thomas Mumme

Children

Talke Thomasdatter Mumme b: 1622

Kilde: http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=4l83jmr3&id=I19452
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Hvis hun virkelig er født 1591, taler sandsynligheden for, at hun stammer fra Jakob Holms første ægteskab, og at hendes mor Else Løvenbalk er død i forbindelse med hendes fødsel. V.A.Secher er ikke i tvivl om, at hun er datter afElsebe Hegelund, men i så fald skulle hun altså være født fire år inden forældrenes ægteskab og være undfanget mens Jakob Holm stadig var gift med Else Løvenbalk. Enten ved V.A.Secher noget han ikke fortæller sine læsere, eller også har han ikke lagt mærke til at tidsangivelserne ikke passer sammen i sin iver efter at kunne tælle reformatoren Morten Hegelund blandt sine aner.

Hos Secher læses:
I dette ægteskab havde hun 1 Søn og 3 Døtre. Hun blev gift 2de Gang med Eftermanden i Jerslev Søvren Tomsen Galskjøt, som døde c. 1604; med ham havde hun 2 Døtre. Derpaa 3de Gang med Eftermanden i Embedet Lavrids Jensen Bjørn (Ursin), med hvem hun havde 1 Søn (Saaledes Wibergs Præstehistorie 2,24, skønt hun var 53-54 Aar, da hun blev 3. Gang gift) og som døde 12.3. 1684 (Skiftebrevet i Aalborg Bispearkiv). Hendes Sønner blev Præster og de 4 Døtre gift medPræster, den 5. blev Købmandshusru. Selv levede hun endnu 1654.
(FS,52)

Gift med mannens eftertraXdare och daXrefter dennes eftertraXdare

SlaXkten holm kan foXrast tillbaka till borgaren i Viborg (Jylland) Jens Hollm 1541. En son till denne blev magister i Wittenberg 1574 och sedermera rektor aXvensom Sognepraest i Viborg, slutligen biskop oXver Aalborg stift. "Af hans Skilderi... saae jaeg, at Biskop Holm havde korte og tynde Haar, men et langt tvekloXvet Skieg." Epitafium i Budolphi Kirke i Aalborg. I aXktenskapet med Elisabeth Pedersdatter Hegelund var biskop holm far till NedannaXmnda Else Jacobsdatter Holm.

Biskopens hustru Elisabeth Pedersdatter hegelund tillhoXrde en ansedd slaXkt, ursprungligen fraXn Viborg, daXr den gjort sig kaXnd foXr ivrig befordran av reformationen. FraXn Viborg kom slaXkten till Ribe, daXr Elisabeth Pedersdatter Hegelunds far var borgmaXstare. PaX spinnsidan har Elisabeth Pedersdatter anor fraXn borgmaXstaren i Varde, Christiern Nielsen och raXdmannen i Ribe Lavge Steffensen; av den sistnaXmnde och hans hustrur finnes portraXtt i Ribe domkyrka.

(Fem haXllasyskons faXdernesanor).

Notater:

{geni:occupation} Borgemester i Bergen

{geni:about_me} '''Søren Jensen''' (Hoffmann), født i Viborg i Jylland
17 Juni 1595, t i Bergen 8 Marts 1665, Søn af Provst og Sognepræst
til Domkirken i Viborg Mag. Jens Pedersen Løvenbalk og
18te Hustru Anna Tøgersdatter.

http://www.wangensteen.net/Thomle-filer/Garmannocr.pdf

This is a copy from a book by Erik Andreas Thomle 1849-1936 who was the national archivist of the Norwegian National Archives.

http://no.wikipedia.org/wiki/Erik_Andreas_Thomle

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Mention of Søren Jensen as the Mayor of Bergen from the Norwegian digital archives.

Vidare fekk borgarmeister Søren Jensen [Søren Jensen] utlagt 4 rdl., og Christoffer Meyer [Kristoffer Meyer] 3 rdl.

http://www.digitalarkivet.no/sab/nhlTgb11.htm

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Søren Jenssøn HOFFMANN
17 Jun 1595 - 8 Mar 1665

RESIDENCE: Rådmann og Borgemester i Bergen
OCCUPATION: Borgerm. i Bergen 1644-65
BIRTH: 17 Jun 1595, Viborg, Jylland, Danmark
DEATH: 8 Mar 1665, Bergen
BURIAL: (Gift 3 ganger)

Father: Jens Pedersen LØVENBALK

Family 1 : Maren THURESDATTER

MARRIAGE: ABT 1628, (?)

+Søfren Søfrensen HOFFMANN
Daniel Søfrensen HOFFMANN
+Thøger Sørensen HOFFMANN

Family 2 : Gjertrud HANSDATTER

MARRIAGE: Bergen

+Maria Sørensdatter HOFFMANN
Jens Sørensen HOFFMANN
+Margaretha Sørensdatter HOFFMANN

Family 3 : Catharina MUNTHE

MARRIAGE: Jun 1663, Bergen

http://www.nermo.org/slekt/d0011/g0000006.html#I10708

Familie/Ektefelle/partner: Gjertrud Hansdatter. Gjertrud ble født cirka 1610; døde 16 Jun 1661, Bergen, Hordaland, Norge; ble begravet 16 Jun 1661, Bergen, Hordaland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Maren Thuresdatter. Maren ble født cirka 1605; døde cirka 1632, Bergen. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Catharina Ludvigsdatter Munthe. Catharina (datter av Ludvig Hansen Munthe, Biskop i Bergen og Ingeborg Sørensdatter Friis) ble født cirka 1628 , Borreby Prestegård; døde cirka 1674, Kristiania, Norway; ble begravet 25 Feb 1674, Aker, Kristiania, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Jens Sørensen Bloch. Jens ble født cirka 1584; døde cirka 1654. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Søren Stefansen Virst (Verst). Søren ble født cirka 1582 , Verst; døde cirka 1629, Jelling. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Jørgen Pedersen Stauning, Lemvig. Jørgen ble født cirka 1582 , Lemvig, Central Denmark Region, Denmark; døde 13 Jan 1679, Jelling-Hover. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kongelig livlæge, Magister

{geni:about_me}

Forældre: provincialmedicus i Skåne Niels F. (1588-1645) og Karen Jacobsen (død 1664). Gift 16.9.1677 i Ålborg med Barbara Rosenberg, født 1662 i Thisted, begr. 14.10.1734 i Kbh. (Frue), d. af ridefoged til Ørum slot, tolder i Thisted Peder Madsen (ca.1615-70, gift 1. gang 1646 med Barbara Rosenberg, død 1660) og Margrethe Brønsdorph (1630-75). X Bror til Christian F., Jens F. og Matthias F.

Notater:

{geni:about_me} Enligt Nygaards sedler död 1688

Notater:

{geni:about_me} 277 Aksel Mogensen Skov i Viborg. 15.4.1715, fol.610, 678.
Enke efter Anne [Clausdatter] Reenberg, [død 1714].
Hans A:
0) forældre [Mogens Mogensen Skov, borgmester og købmand i Randers og Mette Akselsdatter Aand, død 1666]
1) bror Mogens [Mogensen] Skov i Århus, [skifte Århus 15.10.1678 lbnr.68]. 3B:
a Mogens Skov til Vejbjerggård [i Humlum sogn]
b Bartholomæus Skov i Århus
c Karen Skov g.m. Søren Jensen i Århus
2) bror Mogens Skov, apoteker i Randers, død. 1B:
a Magnus Skov i Randers
3) søster Margrethe Mogensdatter Skov, død [13.8.1661], var g.m. Anders [Nielsen] Regel, rektor, præst i Åby og Hasle ved Århus, [død 23.12.1661]. 2B:
a Mogens Regel, præst i Borup [og Kimmerslev] på Sjælland
b Karen Regel g.m. Peder [Christensen] Basballe i Århus, [skifte Århus 7.10.1711 lbnr.650]. 4B:
1 Anders Basballe
2 Christen Basballe
3 Peder Basballe
4 Margrethe Basballe
4) søster Maren Mogensdatter Skov g.m. Jørgen Madsen, præst i Søby, [Skader og Halling, død 1696]. 4B:
a Mogens Jørgensen, student
b Christian Jørgensen i Århus
c Mette Jørgensdatter, død, var g.m. Peder Jensen Hegelund, forpagter på Clausholm. 1B:
1 Jens Pedersen 17
d Maren Jensdatter, [måske fejl for Maren Jørgensdatter], død, var g.m. Ejler Hansen, forpagter på Løvenholm.1B:
1 Jørgen Ejlersen 16.
Hendes A:
0) far Claus Christensen, borgmester i Viborg, begravet 28.12.1671 og Mette Pedersdatter Løvenbalk, død 11.6.1677]
1) bror Jens [Clausen] Reenberg, til Lynderupgård [i Lynderup sogn], rektor i Viborg
2) bror Peder [Clausen] Reenberg, præst i Ålborg Budolfi, [død 16.9.1699]. 3B:
a Claus Christian Reenberg, successor
b Dorthe Reenberg g.m. Jens Torbensen [Lidø], præst [i Værslev og Jorløse]
c Mette Reenberg i [Værslev] præstegård
3) bror Frands Reenberg til Holmgård [i Skals sogn]
4) bror Thøger Reenberg
5) bror Peder [Hegelund] Reenberg, borgmester i Ålborg
6) bror Morten [Clausen] Reenberg, præst i København Helliggejst
7) søster Kirsten Reenberg g.m. Ejler Jacobsen, begge døde. 1B:
a Claus Ejlersen, auditør i Norge
8) søster Margrethe Reenberg i Viborg
9) søster Cathrine Reenberg, død. Første ægteskab med Cornelius [Madsen] Lerche, præst [Oure og Vejstrup på Fyn, død 1689]. 1B:
a Thomas Lerche, major
Cathrine Reenbergs andet ægteskab med successor Kjeld Sørensen Balslev. 2B:
b Cornelius Lerche Balslev 24
c Elisabeth Marie Balslev 22.
10) søster Mette Reenberg g.m. Poul [Jensen] Mørch, kapellan i Ålborg Frue.
Afdøde, [der havde været forpagter på Lynderupgård og andre stedr] døde 14.4.1715.
http://www.brejl.dk/viborg.htm