Kirstine giftet seg med Anders Sørensen Klyne 29 Jun 1572, Ribe, Denmark. Anders ble født 16 Nov 1552 , Ribe, Jylland, Syddanmark, Danmark; døde 4 Mai 1598, Ribe, Jylland, Syddanmark, Danmark; ble begravet 7 Mai 1598, Ribe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Den ældste søn Jens, var tidligt med i gadeoptøjer og deltog senere i flere blodige slagsmål.

D. 10. juli 1610 blev han dræbt på skibbroen under en strid, som opstod mellem 2 andre personer.

--------------------

"Blev Uskyldig dræbt, da han tilfældig kom til at overvære et slagsmaal paa gaden."

(familiens noter).

Notater:

{geni:about_me} Iflg. J. Kinch: "Ribe Bys Historie og Beskrivelse": Efterhaanden blev familiens kaaar meget tarvelige, og d. 12. juni 1615 ramtes den af en sørgelig ulykke, idet Karen Andersdatter Klyne og et par af børnene omkompaa en sørejse mellem Sønderho og Ribe.

Notater:

{geni:about_me} Sønnen Søren deltog, så snart han blev voksen, i sin ældre brors vilde liv og var en lige så dårlig person som han.

D. 31. oktober 1602 blev han dødeligt såret på et værtshus lige uden for Hamborg, og 3 dage senere døde han i Ribe.

Notater:

{geni:about_me} D. 11. september 1604 blev den 72-årige Hans Jessen hårdt såret.

Mistanken faldt snart på Hans, hvorfor lensmanden lod ham arrestere.

Han tilstod at have begået denne ugerning, og dommen faldt hurtigt, hvorefter han d. 22. december samme år blev halshugget.

Familie/Ektefelle/partner: Rasmus Jacobsen Harboe. Rasmus ble født cirka 1590. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Lisbeth giftet seg med Jens Andersen Guldsmed 16 Jul 1604, Ribe, Denmark. Jens (sønn av Anders Lydiksen Guldsmed og Karen Christensdatter) ble født cirka 1585; døde cirka 1637, Højerup?. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Magister og sognepræst i Vindinge og Kvislemark

{geni:about_me} Profilfoto:
Fuirendals kirke:
Provst Frederik Andersen Klyne f. 19/3 1589 død 1657 med to hustru og børn. Sønnen Anders Frederiksen Klyne f. 1625 død 1686 blev faderens eftermand.



Profilfoto: Kilde:
Kilde: http://www.quislemark.dk/7735345:
Præsteprofiler: Quislemark Pastorat.

Tekst til foto er:
Provst Frederik Klynes epitafium fra ca. 1670. Mester for epitafiets træværk er formentlig Abel Schrøder.



Kilde: http://www.quislemark.dk/7735345:
Præsteprofiler: Quislemark Pastorat.

Om: Frederik Andersen Klyne:

Slotspræsten
Efterfølgeren, provst Frederik Klyne, havde været slotspræst ved Frederiksborg Slot. Der var flere kandidater til embedet. Han vandt lodtrækningen.

Et par år senere blev han herredsprovst. I hans embedstid blev præstegården blev flyttet til Kvislemark. Det skete i 1648.

Frederik Klyne kom fra en indflydelsesrig familie i Ribe. Han var sønnesøn af borgmester Søren Jacobsen Stage og Anne Sørensdatter Klyne. Faderen, Anders Sørensen Klyne, blev født omkring 1550. Årsagen til at han skiftede efternavnet Stage ud med Klyne kendes ikke. Klyne er et jysk ord for mosetørv.

Faderen ejede mange ejendomme i Ribe og endte som rådmand. Frederik
Klynes søster Anne var gift med biskop Peder Hegelund og Ingeborg med lægen Chr. Bording, der havde været kongens livlæge. De fik sønnen Anders Bording, den kendte digter og udgiver af avisen XDen Danske MercuriusX.

Hans faster Karine var biskop Povl Madsens tredje kone. Han giftede sig fire gange og døde som enkemand. I en bog om sjællandske biskopper udgivet i 1761 skrev kobberstikker Jonas Haas om Povl Madsen:

XAf hans Adfær tør man vel slutte, at denne Skiønsomme Bisp ei var nogen Libhaver af gamle Enker; Thi han toeg stedse meget unge Piger til ægte. Men uagtet af denne brugte Forsigtighed, vilde Forsynet ei unde ham nogen Afkom.X

I 1573 dræbte Anders Sørensen Klyne under et drikkelag en rådsmands søn med en kniv. Fire år senere blev han valgt som majgreve i Ribe. Det blev man kun, hvis man var en velanset mand og velhavende.

Da han blev valgt til rådmand i 1588, beskyldte den adelige Mourits Podebusk ham for falsk og forbød ham at tage sæde i byrådet. Hans kone, en datter af borgmester Laurids Thøgersen i Ribe rejste til København og sørgede for, at han fik et kongeligt beskærmelsesbrev og magistraten et påbud om, at han kunne indtage sit sæde som rådmand.

I 1598 kom han igen i klammeri under et drikkelag. Det fandt sted i bispegården. Da herredsfogeden i Gørding Herred, Søren Bramming, truede Anders Sørensen Klyne med sit sværd. Han parerede med sit spyd. Den berusede herredsfogedmistede balancen og kom til at såre Klyne. Det døde han af fire dage senere, 48 år gammel. Klynes slægt anlagde sag mod Bramming. Drabsmanden blev dømt fredløs. Dommen blev annulleret. Sagen endte med et forlig, hvor Søren Bramming måtte betale de efterladte 400 rigsdaler. Hans enke, Kirstine Lauridsdatter døde 82 år gammel i 1634. I Skt. Katrines Kirke i Ribe er der opsat en gravsten over parret.

Flere af sønnerne arvede han voldsomme temperament. Den ældste søn blev dræbt under et slagsmål på skibsbroen i Ribe.

En anden søn blev såret på et værtshus uden for Hamburg og døde tre dage senere i Ribe.

En tredje søn, Hans, var kun 20 år gammel, da han blev halshugget for mordet på den 72-årige Hans Jessen Søhane. Søhanes søn var gift med søsteren Karen Klyne. Hun omkom under en sørejse fra Sønderho på Fanø til Ribe. Anders Klyne havde nogle fiskeboder i Sønderho.


--------------------
Noter : Kilde: Flemming Aasklint, hjemmeside 2004.
Præst i Kvislemark-Fyrendal sogn.

Notater:

Parret boede i Ribe, og i 1661, efter at hun var blevet enke, bortskødede hun sit adelhus på Nederdammen til Kirsten Jensdatter, salig Johan Wittorps efterleverske (Ribe Pantebog I 41b).

Karen giftet seg med Anders Jensen Guldsmed cirka 1639. Anders (sønn av Jens Andersen Guldsmed og Lisbeth Andersdatter Klyne) ble født 31 Mar 1607 , Ribe, Denmark; døde 16 Sep 1659, Ribe, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Johannes Carstensen Hauch. Johannes ble født cirka 1590 , Ribe; døde cirka 1659, Ribe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Guldsmed, Guldsmed og Borger i Ribe

{geni:about_me} Anders Jensen Guldsmed var borger i Ribe, hvor han fortsatte familiens gamle guldsmede-håndværk og var tilsyneladende en hæderlig og agtet borger.

I XHåndværkets kulturhistorieX bd. 2, 1983, pp. 130-131 er omtalt XGuldsmeden Anders Jensen (Klynes) altersølv fra 1654 i Ribe Domkirke.

Anders var en dygtig guldsmed, og udover at arbejde for domkirken, arbejdede han også for den fremtrædende adelsmand Holger Rosenkrantz til Rosenholm.

Selv om Anders allerede døde i 1659 blev det egentlige skifte først afsluttet d. 30. august 1670, altså 11 år senere.

Det fremgår heraf, at der stort set ingen midler var udover ejendommen på Nederdammen ved Midtmøllebroen. Ejendommen var dog temmelig forfalden og var i øvrigt i 1660 blevet pantsat til Karens svoger XvelfornemmeX Niels Pedersen Terpager, rådmand i Ribe, formedelst 200 rdlr.

Det meste af indboet, sågar noget af sengetøjet, havde det været nødvendigt at sælge i årene 1661-62, og i de følgende år modtog Karen et ugentligt beløb fra fattigvæsenet til dækning af sit og børnenes underhold.

Boets aktiver blev i alt opgjort til 278 rdlr., men alene gælden til Niels Pedersen Terpager med påløbne renter udgjorde da 308 rdlr., hvortil kom et lån på 100 rdlr.

Passiverne oversteg altså aktiverne.

Anders Jensen Guldsmed var borger i Ribe, hvor han fortsatte familiens gamle guldsmede-håndværk og var tilsyneladende en hæderlig og agtet borger.

I XHåndværkets kulturhistorieX bd. 2, 1983, pp. 130-131 er omtalt XGuldsmeden Anders Jensen (Klynes) altersølv fra 1654 i Ribe Domkirke.

Anders var en dygtig guldsmed, og udover at arbejde for domkirken, arbejdede han også for den fremtrædende adelsmand Holger Rosenkrantz til Rosenholm.

Anders Jensen Guldsmed døde tidligt, Xunder pestenX d. 16. september 1659, 52 år gammel.
Han efterlod sig hustruen Karen Jacobsdatter samt 5 sønner og 2 døtre, i alderen 8-16.
Karen valgte at blive boende i deres adelhus på Nederdammen i Ribe, og hun valgte også at forblive enke.
Der kan ikke herske tvivl om, at familien i de følgende år har levet i små kår, men det lykkedes alligevel flere af børnene at klare sig rigtig godt økonomisk da de blev voksne.

Selv om Anders allerede døde i 1659 blev det egentlige skifte først afsluttet d. 30. august 1670, altså 11 år senere.
Det fremgår heraf, at der stort set ingen midler var udover ejendommen på Nederdammen ved Midtmøllebroen. Ejendommen var dog temmelig forfalden og var i øvrigt i 1660 blevet pantsat til Karens svoger XvelfornemmeX Niels Pedersen Terpager, rådmand i Ribe, formedelst 200 rdlr.
Det meste af indboet, sågar noget af sengetøjet, havde det været nødvendigt at sælge i årene 1661-62, og i de følgende år modtog Karen et ugentligt beløb fra fattigvæsenet til dækning af sit og børnenes underhold.

Boets aktiver blev i alt opgjort til 278 rdlr., men alene gælden til Niels Pedersen Terpager med påløbne renter udgjorde da 308 rdlr., hvortil kom et lån på 100 rdlr.
Passiverne oversteg altså aktiverne.

Død:
{geni:event_description} Anders Jensen Guldsmed døde tidligt, Xunder pestenX d. 16. september 1659, 52 år gammel.

Anders giftet seg med Karen Ramsudatter Harboe cirka 1639. Karen (datter av Rasmus Jacobsen Harboe og Lisbeth Andersdatter Klyne) ble født cirka 1620 , Ribe, Denmark; døde cirka 1705, Ribe, Syddanmark, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Sognepræst i Høirup ord. 15/4 1650

{geni:about_me} http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,6060,6115

eder Jensen Hegelund was son of Jens Andersen Guldsmed, married to Lisbeth Andersdatter Klyne. In one book, J. Kinch says that Peder is the son of Jens Andersen Klyne, but in another book, that he is the son of Jens Andersen Guldsmed. The date of Peder's graduation from Cathedral School do not fit with Jens Andersen Klyne's age, so I am sure J.A. Guldsmed was the father.

Peder's mother was the sister of Bishop Hegelund's wife, and he was evidently named after his illustrious uncle.

One very interesting thing I discovered by accident is that there is a beautiful painting of the daughter of Elisabeth and Clemens Pousen Bruun, In "Danmarks Kirker", look under Sanct Catharinae church in Ribe, for an epitaph of Knud Jorgensen Hauch and Sophie Christensen Clemensdatter Bruun.

Familie/Ektefelle/partner: Appolone "Abelone" Hansdatter. Appolone ble født cirka 1645; døde cirka 1680. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Rådmand: Frederikshald

Familie/Ektefelle/partner: Jens Nielsen. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Selvejergårdmand, Præst

{geni:about_me} X Beskæftigelse: Selvejergårdmand: Ahlergaard i Borris. Jacob var selvejergårdmand i Ahlergaard i Borris sogn og måden hvorpå gården kom i hans besiddelse, beskrives i det følgende:

Ahlergaard tilhørte i 1667 Hans Rostrup, der i 1675 skødede gården til sin svoger Christen Henriksen Lange.

Svogerens enke, adelsdamen Sophie Rostrup, udstedte derpå i 1693 en transport til borgmester Christoffer Carstensen i Ribe på et beløb af 600 rdlr., som hun var kommet til at skylde XvelforstandigX Jacob Andersen Harboe, og for hvilket beløb hun nu overdrog Ahlergaard med et hartkorn på 8 tdr. 4 skp. 2 fjdk. ½ alb., ejendommene Vendelbo og Egvig i Borris sogn samt Astrupgaard i Faster sogn til borgmesteren, som derpå d. 26. november 1700 udstedte en transport på ejendommene, bortset fra Astrupgaard, til Jacob Andersen Harboe, som i øvrigt året forinden af raadmand Peder Lauridsen Baggesen i Ribe havde fået skøde på en gård i Hioptarp i Borris.

Jacob ejede altså nu 4 gårde.

Samme år, 1700, døde Jacob Andersen Harboes ugifte bror Jens Andersen Klyne i en alder af 57 år. Han havde rejst en del i udlandet, og var derpå vendt tilbage til Ribe, hvor han var beskæftiget som guldsmed og juveler.

Ved sin død efterlod han sig en temmelig stor formue, og den 13. december 1700 blev der derpå holdt skifte efter ham mellem hans søskende og disses børn.

Blandt arvingerne nævnes naturligt nok broderen Jacob Andersen Harboe, og da denne ikke selv kunne være til stede, bad han i et brev sin fætter Knud Jørgensen Hauch i Ribe om at repræsentere sig.

Fætteren mødte således op på Jens's vegne og fremlagde dennes brev for skifteretten, som dokumentation for sin fuldmagt til at handle på hans vegne.

Da brevet er skrevet af Jacob Andersen Harboe selv og i sin stil er meget tidstypisk, bringes det her i afskrift:

XHøjtærede kiære fætter Seigr. Knud Jørgensen Hauch.

Som jeg endelig behøfer at giøre en Rejse Hiem til mit huus (antagelig Ahlergaard), og muelig ej kand faa thid at komme her hid igien naar skifte og registrering efter min sahlig broder Jens Andersen Klyne foretages skall, da er jeg herved venlig begierendes at min kiære fætter ville være af dend goedhed, og paa mine vegne indfinde sig udi stervboen, naar den velædle og velviese Magistrat behager skifte og regiestrering efter bemelte min salig broder at foretage og mit gafn paa beste maade at iagttage; til hvilken ende jeg hannem herved dertil fuldkommelig befuldmægtiger og i saa maader paa mine vegne at maa slutte giøre og lade ligesaa fuldkommen, som jeg self var til stede.

Alene hvad den lod og anpart angaar, som mig kunne tiltenches i dend huus som merbemelte min salig broder iboede med der tilliggende enge og jorder, da følger samme efter min salig broders anordning, min svover, Sr. Oluf Christiansen Engeltoft kiereste, og hans havende børn med min salig søster (Margrethe Andersdatter Klyne), og ingen prætention efter dessen beskaffenhed paa mine vegne derudi giøres.

Jeg forseer mig visselig til mine kiære fætters villighed herudi og gierne tiener hennem igien i alle muelige maader, som den der er og stedse næst bedste ønske forbliver.

Jacob Harboe Andersen

Afdøde Jens Andersen Klynes aktiver blev i alt opgjort til 3.195 rdlr.

Herfra gik et beløb på ikke mindre end 294 rdlr. - et overordentlig stort beløb, til hans begravelse inde i selve Sct. Catharinæ Kirke med tilhørende gravøl etc.

Et beløb på 150 rdlr. var sat til side til kirkens reparation samt et beløb på 60 rdlr. til det gravmæle over familiens forfædre, som i form af et epitafium fandtes i kirken, og endelig skulle der til de fattige i Vor Frue sogn uddeles et beløb på 75 rdlr. Hertil kom fordkellige andre småudgifter samt omkostningerne ved skiftets afholdelse, hvorefter der blev 2.394 rdlr. til arv og deling.

Dette beløb deltes op i 8 lige store dele, hvoraf Jens Andersen Klynes 3 brødre eller disses arvinger skulle have hver to dele, mens de to piger eller disses arvinger skulle have hver en del.

Vores Jacob Andersen Harboe arvede således to anparter, og det fremgår, at hver anpart bestod i 1/8 af 162 rdlr. i kroner, 1/8 af 129 duchotoner (en mønt), 1/8 af 18 rdlr. (af Alberti) og en 1/8 af 97 rdlr. (en specie). En sådan 1/8 repræsenterede i alt en værdi på ca. 182 rdlr. og for restbeløbet op til de 299 rdlr. fik hver anpart derpå tillagt forskellige effekter fra boet.

Jacob Andersen Harboes ene anpart (af de to) bestod således foruden de nævnte kontanter af:

v Nogle guldmønter, nemlig en rosenobel og en dobbeltdukat, hver sat til 6 rdlr. 3 dukater til 9 rdlr.,

v En diamantring til 4 rdlr.

v 1/3 del i en guldkæde, som vejede 5½ lod, hvilken 1/3 del sattes til 19 rdlr.,

v En XtommelX og en ring, 19 rdlr. 2 mk.

v To sølvskeer, 5 rdlr. 10 skill.,

v 39 par sølvmaller, 13 rdlr. 2 mk. 11 skill.,

v 8 lod uforarbejdet sølv, sat til 6 rdlr.

v Nogle ægte perler til 6 rdlr. 3 mk.

v En lille sølvskål og et lille sølvbæger

v Noget nysmedet sølvarbejde

v En idamant, en rubin, nogle røde XdoubletterX og nogle XturcoserX samt diverse uægte sten

v Nogle udskårne sten til signetter

v Nogle kobber- og messing kedler samt et par tinfade

v En dyne, en klædeskjol med ti sølvknapper, adskillige pund hør og f´damask garn samt ¼ part i afdødes værktøj.

Skønt Jacob Andersen Harboes arv efter broderen således var temmelig stor, synes han dog at have haft visse økonomiske problemer, og d. 1. maj 1702 optog han et lån på 590 rdlr. hos svigersønnen Morten Jensen Sønderby (gift med datteren Karen).

Morten fik for beløbet første prioritets pant i Ahlergaard samt i ejendommen Egvig, et bolssted af hartkorn 7 skp. 2 fjdk. 2 alb.



Efter hustruen Maren døde i 1705, giftede han sig med Else Marie Nielsdatter Boltrup d. 11. oktober 1706.

Jacob Andersen Harboe drev herefter Ahlergaard og Egvis til 1712, da datteren Karen Jacobsdatter og hendes anden mand, Mads Christensen Kiær fik skøde på de to ejendomme (som de jo faktisk allerede overtog 10 år tidligere).

Selv blev Jacob boende på Ahlergaard resten af livet, kun afbrudt af et ophold på sit boel i Brønborg fra 1711-1714.

X Beskæftigelse: Selvejergårdmand: Ahlergaard i Borris. Jacob var selvejergårdmand i Ahlergaard i Borris sogn og måden hvorpå gården kom i hans besiddelse, beskrives i det følgende:
Ahlergaard tilhørte i 1667 Hans Rostrup, der i 1675 skødede gården til sin svoger Christen Henriksen Lange.
Svogerens enke, adelsdamen Sophie Rostrup, udstedte derpå i 1693 en transport til borgmester Christoffer Carstensen i Ribe på et beløb af 600 rdlr., som hun var kommet til at skylde XvelforstandigX Jacob Andersen Harboe, og for hvilket beløb hun nu overdrog Ahlergaard med et hartkorn på 8 tdr. 4 skp. 2 fjdk. ½ alb., ejendommene Vendelbo og Egvig i Borris sogn samt Astrupgaard i Faster sogn til borgmesteren, som derpå d. 26. november 1700 udstedte en transport på ejendommene, bortset fra Astrupgaard, til Jacob Andersen Harboe, som i øvrigt året forinden af raadmand Peder Lauridsen Baggesen i Ribe havde fået skøde på en gård i Hioptarp i Borris.
Jacob ejede altså nu 4 gårde.

Samme år, 1700, døde Jacob Andersen Harboes ugifte bror Jens Andersen Klyne i en alder af 57 år. Han havde rejst en del i udlandet, og var derpå vendt tilbage til Ribe, hvor han var beskæftiget som guldsmed og juveler.
Ved sin død efterlod han sig en temmelig stor formue, og den 13. december 1700 blev der derpå holdt skifte efter ham mellem hans søskende og disses børn.
Blandt arvingerne nævnes naturligt nok broderen Jacob Andersen Harboe, og da denne ikke selv kunne være til stede, bad han i et brev sin fætter Knud Jørgensen Hauch i Ribe om at repræsentere sig.
Fætteren mødte således op på Jens's vegne og fremlagde dennes brev for skifteretten, som dokumentation for sin fuldmagt til at handle på hans vegne.
Da brevet er skrevet af Jacob Andersen Harboe selv og i sin stil er meget tidstypisk, bringes det her i afskrift:

XHøjtærede kiære fætter Seigr. Knud Jørgensen Hauch.
Som jeg endelig behøfer at giøre en Rejse Hiem til mit huus (antagelig Ahlergaard), og muelig ej kand faa thid at komme her hid igien naar skifte og registrering efter min sahlig broder Jens Andersen Klyne foretages skall, da er jeg herved venlig begierendes at min kiære fætter ville være af dend goedhed, og paa mine vegne indfinde sig udi stervboen, naar den velædle og velviese Magistrat behager skifte og regiestrering efter bemelte min salig broder at foretage og mit gafn paa beste maade at iagttage; til hvilken ende jeg hannem herved dertil fuldkommelig befuldmægtiger og i saa maader paa mine vegne at maa slutte giøre og lade ligesaa fuldkommen, som jeg self var til stede.
Alene hvad den lod og anpart angaar, som mig kunne tiltenches i dend huus som merbemelte min salig broder iboede med der tilliggende enge og jorder, da følger samme efter min salig broders anordning, min svover, Sr. Oluf Christiansen Engeltoft kiereste, og hans havende børn med min salig søster (Margrethe Andersdatter Klyne), og ingen prætention efter dessen beskaffenhed paa mine vegne derudi giøres.
Jeg forseer mig visselig til mine kiære fætters villighed herudi og gierne tiener hennem igien i alle muelige maader, som den der er og stedse næst bedste ønske forbliver.
Jacob Harboe Andersen

Afdøde Jens Andersen Klynes aktiver blev i alt opgjort til 3.195 rdlr.
Herfra gik et beløb på ikke mindre end 294 rdlr. - et overordentlig stort beløb, til hans begravelse inde i selve Sct. Catharinæ Kirke med tilhørende gravøl etc.
Et beløb på 150 rdlr. var sat til side til kirkens reparation samt et beløb på 60 rdlr. til det gravmæle over familiens forfædre, som i form af et epitafium fandtes i kirken, og endelig skulle der til de fattige i Vor Frue sogn uddeles et beløb på 75 rdlr. Hertil kom fordkellige andre småudgifter samt omkostningerne ved skiftets afholdelse, hvorefter der blev 2.394 rdlr. til arv og deling.
Dette beløb deltes op i 8 lige store dele, hvoraf Jens Andersen Klynes 3 brødre eller disses arvinger skulle have hver to dele, mens de to piger eller disses arvinger skulle have hver en del.
Vores Jacob Andersen Harboe arvede således to anparter, og det fremgår, at hver anpart bestod i 1/8 af 162 rdlr. i kroner, 1/8 af 129 duchotoner (en mønt), 1/8 af 18 rdlr. (af Alberti) og en 1/8 af 97 rdlr. (en specie). En sådan 1/8 repræsenterede i alt en værdi på ca. 182 rdlr. og for restbeløbet op til de 299 rdlr. fik hver anpart derpå tillagt forskellige effekter fra boet.

Jacob Andersen Harboes ene anpart (af de to) bestod således foruden de nævnte kontanter af:
v Nogle guldmønter, nemlig en rosenobel og en dobbeltdukat, hver sat til 6 rdlr. 3 dukater til 9 rdlr.,
v En diamantring til 4 rdlr.
v 1/3 del i en guldkæde, som vejede 5½ lod, hvilken 1/3 del sattes til 19 rdlr.,
v En XtommelX og en ring, 19 rdlr. 2 mk.
v To sølvskeer, 5 rdlr. 10 skill.,
v 39 par sølvmaller, 13 rdlr. 2 mk. 11 skill.,
v 8 lod uforarbejdet sølv, sat til 6 rdlr.
v Nogle ægte perler til 6 rdlr. 3 mk.
v En lille sølvskål og et lille sølvbæger
v Noget nysmedet sølvarbejde
v En idamant, en rubin, nogle røde XdoubletterX og nogle XturcoserX samt diverse uægte sten
v Nogle udskårne sten til signetter
v Nogle kobber- og messing kedler samt et par tinfade
v En dyne, en klædeskjol med ti sølvknapper, adskillige pund hør og f´damask garn samt ¼ part i afdødes værktøj.

Skønt Jacob Andersen Harboes arv efter broderen således var temmelig stor, synes han dog at have haft visse økonomiske problemer, og d. 1. maj 1702 optog han et lån på 590 rdlr. hos svigersønnen Morten Jensen Sønderby (gift med datteren Karen).
Morten fik for beløbet første prioritets pant i Ahlergaard samt i ejendommen Egvig, et bolssted af hartkorn 7 skp. 2 fjdk. 2 alb.



Efter hustruen Maren døde i 1705, giftede han sig med Else Marie Nielsdatter Boltrup d. 11. oktober 1706.

Jacob Andersen Harboe drev herefter Ahlergaard og Egvis til 1712, da datteren Karen Jacobsdatter og hendes anden mand, Mads Christensen Kiær fik skøde på de to ejendomme (som de jo faktisk allerede overtog 10 år tidligere).
Selv blev Jacob boende på Ahlergaard resten af livet, kun afbrudt af et ophold på sit boel i Brønborg fra 1711-1714.

Jørgen giftet seg med Karen Knudsdatter Klyne 17 Jul 1659, Øster Snede Kirke. Karen (datter av Knud Dinesen og Dorthe Johansdatter Hauch) ble født cirka 1646; døde cirka 1697. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Jørgen giftet seg med Johanne Pedersdatter 7 Nov 1698, Sindbjerg Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]