Notater:

{geni:occupation} Kancellisekretær, Geheimeråd

{geni:about_me} 1665 student (priv. dim.), immatr. 12 maj, studerede medicin under Thoms Bartholin, 1666 baccalaureus, 1667 udenlands, immatr. 27 juli i Leyden, 1669 i Paris, 1669 i Paris, 14 juni 1673 paa ny i Leyden, 21 jan. 1675 assessor i skattekammerkollegiet, 7. juni tillige stempelpapirsforvalter, maj 1676 assesor i Danske og Tyske Kancelli, 16 april 1680 kammersekretær for de norske sager og kancelliråd, 1684 virkl. etatsraad, 1684 oversekretær i Danske Kancelli, s. a. medlem af den permanente finanskommision og 1691 af den geheime finanskommision, 1695 geheimeraad, 1690-99 direktør for postvæsenet.

Fik Våbenbrev - Våbenbrevsslægten - [Moth]

Matthias giftet seg med Ida Kirstine Aagaard 23 Jan 1676, København, Sokkelund, Danmark. Ida (datter av Anders Lauritzen Aagaard og Mette Pedersdatter Ostenfeld) ble født cirka 1650 , Ørum, Sønderlyng herred, Viborg amt; døde 6 Feb 1698, København, Danmark; ble begravet 2 Apr 1698, Vor Frue Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Amalie Margrethe Moth[1]

1683 - 1755



Fødsel 07 jun. 1683

Køn Kvinde

Reference nr. 675 & 723

Død 03 feb. 1755 Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

Begravet 18 feb. 1755 Maarslet Kirke (Ning H., Aarhus)

Sidst ændret 01 jun. 2010

Far Mathias Moth, f. 27 mar. 1649, Odense Købstad , d. 10 mar. 1719, København (Copenhagen)

Mor Ida Kirstine Aagaard, f. 1650, Ørum (Sønderlyng H., Viborg) , d. 06 feb. 1698, København (Copenhagen)

Familie Christian Gyldenkrone, f. 1676, København (Copenhagen) , d. 10 mar. 1746, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

Gift 08 maj 1699 København (Copenhagen)

Børn

> 1. Vilhelm Gyldenkrone, f. 27 aug. 1701, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 06 aug. 1747

> 2. Mathias Gyldenkrone, f. 02 mar. 1703, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 13 okt. 1753

3. Gabriel Gyldenkrone, f. 05 sep. 1704, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 30 sep. 1705, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

> 4. Regitze Sophie Gyldenkrone, f. 22 maj 1706, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 27 okt. 1779, Aalborg Købstad

> 5. Kirsten Gyldenkrone, f. 21 mar. 1709, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 17 apr. 1770, Constantinsborg Gods (Ormslev, Ning H.)

> 6. Jens Gyldenkrone, f. 18 jun. 1712, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 04 mar. 1770, København (Copenhagen)

> 7. Sophie Amalie Gyldenkrone, f. 18 dec. 1713, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 1767, København (Copenhagen)

8. Else Margrethe Gyldenkrone, f. 06 sep. 1715, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

Sidst ændret 22 maj 2009



Gift - 08 maj 1699 - København (Copenhagen)

Død - 03 feb. 1755 - Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

Begravet - 18 feb. 1755 - Maarslet Kirke (Ning H., Aarhus)

Billeder

Coat of arms - Moth

Notater

Til Lerbæk (Tørrild Herred) (1719 - 1730)

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1958-59:II:14- 49 e.

Amalie giftet seg med Christian baron Gyldenkrone 8 Mai 1699, København. Christian (sønn av Wilhelm Marselis Gyldenkrone, Baron, friherre Güldencrone og Regitze Sophie Holgersdatter Vind) ble født cirka 1676 , København, Danmark; døde 10 Mar 1746, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark . [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Lensbaron Vilhelm til baroniet Vilhelmsborg (1746) og Hald i Nørlyng herred (1745), født 27 august 1701 som søn af lensbaron Christian Gyldenkrone og Amalie Margrethe Moth. 1716 fændrik i Livgarden, 1716 sekondløjtnant, 1721 kaptajn, 1734 major, 1736 deputeret i søetatens generalkommissariat og konferensråd, 1744 X 46 stiftsbefalingsmand over Viborg stift og amtmand over Hald amt, deputeret i den kombinerede admiralitets- og kommissariatskollegium. Død 6. juni 1747. Bisat 10. juni.

Gift 17. juli 1739 med Frederikke Louise comtesse Knuth, født 14. januar 1720 som datter af Adam Christopher greve Knuth og Hedevig Ulrica Luxdorph. Efter Vilhelms død i 1747 giftede Frederikke Louise Knuth sig igen i 1750. Død 21. februar 1793. Børn:



Sophie Magdalene, - 1740 X 99

Margrethe Ulrica, 1742 X 47

Christiane, 1745 X 98

Familie/Ektefelle/partner: Frederikke Knuth. Frederikke (datter av Adam Christopher Knuth greve Knuth Knuth, greve Knuth-Knuthenborg og Hedevig Ulrika Luxdorph) ble født 14 Jan 1720. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Baroniet Vilhelmsborg og Moegaard, Konferensraad, Landraad, Amtmand, Deputeret for Finanserne

Mathias giftet seg med Friderikka Hedevig Albertine baronesse von Goertz 31 Aug 1731, Plön, Schleswig-Holstein, Deutschland. Friderikka ble født 11 Sep 1704; døde 23 Des 1779, Hamburg, Deutschland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Regitze giftet seg med Holger Skeel 12 Apr 1730, Københavns slot. Holger (sønn av Anders Jørgensen Skeel og Sophie Amalie Vind) ble født 2 Apr 1699 , Birkelse; ble døpt 6 Apr 1699 , K°ge Kirke; døde 9 Mar 1784, K°benhavn, Danmark; ble begravet , Vor Frue Kirke I Aalborg. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Baronesse Kirsten Gyldenkrone[1]

1709 - 1770



Fødsel 21 mar. 1709 Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

Køn Kvinde

Død 17 apr. 1770 Constantinsborg Gods (Ormslev, Ning H.)

Sidst ændret 02 sep. 2009

Far Christian Gyldenkrone, f. 1676, København (Copenhagen) , d. 10 mar. 1746, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

Mor Amalie Margrethe Moth, f. 07 jun. 1683, d. 03 feb. 1755, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

Familie-ID F385 Gruppeskema

Familie Constantin Charisius, f. 24 nov. 1712, Constantinsborg Gods (Ormslev, Ning H.) , d. 03 dec. 1776

Gift 09 feb. 1734 Maarslet Kirke (Ning H., Aarhus)

Børn

1. Charlotte Amalie Charisius, f. 10 mar. 1737, Constantinsborg Gods (Ormslev, Ning H.) , d. 26 jun. 1788, København (Copenhagen)

> 2. Christiane Charlotte Charisius, f. 28 jun. 1738, d. 08 dec. 1771

> 3. Sophie Elisabeth Charisius, f. 25 jan. 1743, Constantinsborg Gods (Ormslev, Ning H.) , d. 09 sep. 1769

Sidst ændret 07 jan. 2009



Fødsel - 21 mar. 1709 - Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark

Gift - 09 feb. 1734 - Maarslet Kirke (Ning H., Aarhus)

Død - 17 apr. 1770 - Constantinsborg Gods (Ormslev, Ning H.)



Billeder

Coat of arms - Gyldenkrone (Güldenkrone) - Baron af Wilhelmsburg

firdelt med sølv hjerteskjold, hvori et rødt tårn; i 1. felt under en guld krone 2 krydslagte guld kanoner i blåt; i 2. en halv guldtømmet af en vidiekurv opspringende sort hest i guld; i 3. en opadvendende blå måne mellem 3 seksoddede blå stjerner (1, 2) i guld; i 4. en mod højre skråtstående sølv gjedde i blåt. Skjoldet friherrekronet. Skjoldholdere: to vildmænd med nedadvendte køller.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1935:II:61.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I413&tree=2

Baronesse

Kirsten giftet seg med Constantin Augustus Charisius, til Constantinsborg fra 1724-1776 cirka 1734. Constantin ble født cirka 1712; døde cirka 1776. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Poul Reichgraf von Eggers. Poul ble født cirka 1707; døde cirka 1752, København, Sjælland, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Baroniet Vilhelmsborg og Moesgaard, Kammerherre, Hofjægermester, Gehejmeraad, Gesandt, Stiftamtmand

Notater:

{geni:occupation} gehejmeraad på Langholt i Vendsyssel

Skeel, Anders, 1731-76, Amtmand, S°n af Gehejmeraad Holger S., er f°dt paa Nordborg Slot 26. Jan. 1731. 1746 tiltraadte han en Studierejse til Leipzig og Genf, hvor han udgav en Disputats. Hjemkommen 1749 udnµvntes han til Kammerjunker og Assessor i Hofretten, blev 1751 surnumerµr Assessor i H°jesteret, 1755 virkelig Assessor i samme og 1764 Kammerherre. 1768 udnµvntes han til Amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter og fik 1774 det hvide Baand, men tog 1776 sin Afsked og blev s. A. Gehejmeraad. I F°lge en Overenskomst med sin Moder overtog S. 1766 Stamhuset Birkelse, ligesom han kj°bte Hovedgaardene Langholt og Nibstrup, men han synes at have manglet Dygtighed som Landmand og Administrations-talent, i det han ved sin D°d, der indtraf n. Nov. 1776 paa Langholt, efterlod sine Ejendomme i slet Forfatning. S. havde 4. Avg. 1758 µgtet Charlotte Amalie Charisius (f. 10. Marts 1737, f 26. Juni 1788), Datter af Konferensraad Constantin C. til Constantinsborg.

Familie/Ektefelle/partner: Charlotte Amalie Charisius. Charlotte (datter av Constantin Augustus Charisius, til Constantinsborg fra 1724-1776 og Kirsten baronesse Gyldenkrone) ble født 10 Mar 1737 , Constantinsborg Gods; døde, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Christian Frederik baron Holck. Christian ble født 1 Jan 1729; døde 27 Mai 1760. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Cathrine Elisabeth de Cicignon, til Nakkebølle Gods fra 1798-1815 21 Aug 1767, Nakkeb°lle. Cathrine ble født 24 Jun 1747 , Godset Nakkebølle, Åstrup Sogn, Sallinge Herred, Fåborg, Fyn, Danmark; døde 12 Jan 1815, Mullerup. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Statsminister, stiftamtmand i Akershus stift, Statsminister 1789 Elefant ridder 1790

{geni:about_me} Jørgen Erik Skeel (4. februar 1737 X 11. januar 1795 i København) var en dansk statsminister

Han var en søn af gehejmeråd Holger Skeel (d. 1764). Han fødtes 4. februar 1737 i amtmandsboligen på Nordborg, blev allerede 1755 auskultant i Rentekammeret og 1760 kommitteret sammesteds. Han blev i 1762 optaget i den københavnske frimurerloge St. Martin.[1] 1766 udnævntes han til stiftamtmand over Bergens Stift og amtmand i Søndre Bergenhus Amt, men beklædte kun en kort tid denne stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til 3. Deputeret for finanserneog medlem af Overskattedirektionen. 1770 avancerede han til 2. Finansdeputeret og udnævntes tillige til medlem af direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesom han også i slutningen af samme år blev medlem af den efter Gehejmestatsrådets ophævelse nedsatte rådgivende "Konferens", der dog udelukkende kom til at beskæftige sig med finansielle sager. Desuden var han i 1770 medlem af den kommission, som skulle undersøge årsagerne til en på Bornholm udbrudtmisfornøjelse med forskellige skatter. Allerede i maj det følgende år fjernedes han imidlertid af Struensee fra sine embeder og måtte overtage stillingen som amtmand over Tønder Amt; men straks efter hofrevolutionen 1772 kaldtes han tilbage til hovedstaden, blev deputeret i Finanskollegiet og chef først for det danske, senere for det norske kammer samt på ny medlem så vel af Overskattedirektionen som af direktionen for Fonden ad usus publicos og fungeredetillige i nogle måneder som direktør for Øresunds Toldkammer. Desuden fik han ordre til at indtræde som medlem både af den kommission, der behandlede Skilsmissesagen imellem kongen og dronningen, og af den kommission, der skulle undersøge de under Struensee-regimentet skete forandringer i lovgivningen og administrationen.

Det varede dog ikke længe, før han blev mindre velset af de nye magthavere ved hoffet, hvis optræden han ingenlunde udelt beundrede, men endog til tider frimodig udtalte sig imod. Han fjernedes derfor allerede i slutningen af 1772 igen fra hovedstaden og måtte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han forblev indtil 1784, da han efter kronprinsens overtagelse af regeringen beskikkedes til stiftamtmand i Akershus Stift og amtmand i Akershus Amt. Forholdene i de få år, han virkede her, var ingenlunde lette, thi dels var forholdet til den svenske nabo spændt, dels herskede der en ikke ringe gæring iblandt almuen i det sydlige Norge, og Skeel var selv medlem af den kommission, som 1786 nedsattes for at undersøge de fremsatte klager over de lokale embedsmænd-, men det lykkedes ham dog såvel ved sin embedsførelse, særlig en levende interesse for Norges opkomst, som ved sin personlige optræden at gjøre sig i høj grad agtet og afholdt, hvorpå han ved sin afrejse, efter at han 1788 var blevet udnævnt til justitiarius i Højesteret, modtog de mest utvetydige vidnesbyrd.

Stillingen som justitiarius kom han ikke faktisk til at beklæde, thi forinden han kunne få overtaget den, udnævntes han 1789 til statsminister og 1. Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. 1790 blev han tillige medlem af den ekstraordinære Finanskommission, af Kanalkommissionen og den bestandige Kvægsygekommission og 1791 af den på Ernst Heinrich Schimmelmanns foranledning nedsatte kommission angående negerhandelens ophævelse. Han døde pludselig i København januar 1795.

Han var 1755 blevet hofjunker, 1758 kammerjunker, 1769 hvid ridder, 1779 gehejmeråd og 1790 elefantridder. Efter hans død holdtes der i Efterslægtsselskabet en mindefest over ham, ved hvilken lejlighed såvel Christen Henriksen Pram som Rosenstand-Goiske, der nøje kendte hans private og offentlige færd, gav sympatiske skildringer af ham, hvori de navnlig fremhævede - hvad der i øvrigt bestyrkes af forskellige spredte udtalelser andensteds fra - hans klare omdømme, store arbejdsomhed, udprægede retfærdighedsfølelse og en sandhedskærlighed, der end aldrig fornægtede sig lige over for regenten, fremdeles hans ualmindelige fordomsfrihed og tolerance, hans mildtdømmende sind og hans levende medfølelse med samfundets stifbørn.

Han blev 30. august 1765 gift med Anna Dorothea Ahlefeldt (døbt 14. november 1743 i Egernførde, d. 25. april 1805 i Pinneberg), hofdame hos Prinsesse Louise og en datter af oberst Henrik A. og Frederikke f. Krag.

Kilder

K.L. Bugge, Det danske frimureries historie, bind 1, 1910, s. 199.



Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887X1905).

J°rgen Erik Skeel, 1737-95, Statsminister, var en S°n af Gehejmeraad Holger Skeel. (d. 1764).Han f°dtes 4. Febr. 1737 i Amtmandsboligen paa Nordborg, blev allerede 1755 Avskultant i Rentekammeret og 1760 Kommitteret sammesteds. 1766 udnµvntes han til Stiftamtmand over Bergens Stift og Amtmand i S°ndre Bergenhus Amt, men beklµdte kun en kort Tid denne Stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til 3. Deputeret for Finanserne og Medlem af Overskattedirektionen.I 1770 avancerede han til 2. Finansdeputeret og udnµvntes tillige til Medlem af Direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesom han ogsaa i Slutningen af samme Aar blev Medlem af den efter Gehejmestatsraadets Ophµvelse nedsatte raadgivende "Konferens", der dog udelukkende kom til at beskµftige sig med finansielle Sager.
Desuden var han i 1770 Medlem af den Kommission, som skulde unders°ge Aar-sagerne til en paa Bornholm udbrudt Misforn°jelse med forskjellige Skatter.
Allerede i Maj det f°lgende Aar fjµrnedes han imidlertid af Struensee fra sine Embeder og maatte overtage Stillingen som Amtmand over T°nder Amt; men strax efter Hofrevolutionen 1772 kaldtes Skeel tilbage til Hovedstaden, blev Deputeret i Finanskol-legiet og Chef f°rst for det danske, senere for det norske Kammer samt paa ny Medlem saa vel af Overskattedirektionen som af Direktionen for Fonden ad usus publicos og fungerede tillige i nogle Maaneder som Direkt°r for Xresunds Toldkammer.
Desuden fik han Ordre til at indtrµde som Medlem baade af den Kommission, der behandlede Skilsmissesagen imellem Kongen og Dronningen, og af den Kommission, der skulde unders°ge de under Struensee-Regimentet skete Forandringer iLovgivningen og Administrationen.
Det varede dog ikke lµnge, f°r han blev mindre velset af de nye Magthavere ved Hoffet, hvis Optrµden han ingenlunde udelt beundrede, men endog til Tider frimodig udtalte sig imod.Han fjµrnedes derfor allerede i Slutningen af 1772 igjen fra Hovedstaden og maatte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han forblev indtil 1784, da han efter Kronprinsens Overtagelse af Regeringen beskikkedes til Stiftamtmand i Akershus Stift og Amtmand i Akershus Amt.Forholdene i de faa Aar, han virkede her, vare ingenlunde lette, thi dels var Forholdet til den svenske Nabo spµndt, dels herskede der en ikke ringe Gjµring iblandt Almuen i det sydlige Norge, og Skeel var selv Medlem af den Kommission, som 1786 nedsattes for at unders°ge de fremsatte Klager over de lokale Embedsmµnd-, men det lykkedes ham dog saa vel ved sin Embedsf°relse, sµrlig en levende Interesse for Norges Opkomst, som ved sin personlige Optrµden at gj°resig i h°j Grad agtet og afholdt, hvorpaa han ved sin Afrejse, efter at han 1788 var bleven udnµvnt til Justitiarius i H°jesteret, modtog de mest utvetydige Vidnesbyrd.
Stillingen som Justitiarius kom han ikke til at beklµde, thi forinden han kunde faa overtaget den, udnµvntes han 1789 til Statsminister og i. Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. 1790 blev han tillige Medlem af den extra-ordinµre Finanskommission, af Kanalkommissionen og den bestandige Kvµgsygekommission og 1791 af den paa Schimmelmanns Foranledning nedsatte Kommission angaaende Negerhandelens Ophµvelse.
Han d°de pludselig i Kj°benhavn u. Jan. 1795. Han var 1755 bleven Hofjunker, 1758 Kammerjunker, 1769 hvid Ridder, 1779 Gehejmeraad og 1790 Elefantridder.
Efter hans D°d holdtes der i Selskabet for Efterslµgten en Mindefest over ham, ved hvilken Lejlighed saa vel Christen Pram som Rosenstand-Goiske, der n°je kjendte hans private og offentlige Fµrd, gav sympathetiske Skildringer afham, hvori de navnlig fremhµvede - hvad der i °vrigt bestyrkes af forskjellige spredte Udtalelser andensteds fra - hans klare Omd°mme, store Arbejdsomhed, udprµgede Retfµrdighedsf°lelse og en Sandhedskjµrlighed, der end aldrig fornµgtede sig lige over for Regenten, fremdeles hans ualmindelige Fordomsfrihed og Tolerance, hans mildtd°mmende Sind og hans levende Medf°lelse med Samfundets Stifb°rn.
Skeel blev 30. Avg. 1765 gift med Anna Dorothea Ahlefeldt (d°bt 14. Nov. 1743 i Ekernf°rde, f 25. April 1805 i Pinneberg), Hofdame hos Prinsesse Louise og en Datter af Oberst Henrik Ahlefeldt og Frederikke Krag.
_________________________________
J°rgen Erik Holgersen Skeel,Kaldet J°rgen Erik Scheel.Statsminister, Chef for Generaltoldkammeret, Gehimeraad, Ridder af Elephanten, S°n af Holger Skeel og Regitze GXldencrone, er f°dt d. 4de Februar 1737 og opkaldt efter sinFaders og Farbroder. Han blev:
1755 Hofjunker og Auscultant (Person der overvµrer forhandlingerne i et kollegium uden selv at stemme) i Rentekammeret.
1758 Kammerherre;
1760 Commiteret i Rentekammeret;
1765, d. 30te Januar, holdt han Joord med Ane Dorthea Ahlefeldt (Datter af Oberst Henrik von Ahlefeldt og Frederikke Krag), Hofdame hos Prinsesse Louise, Frederik Vs. S°ster, hvilket fandt Sted i Hoffets Nµrvµrelse paa Slottet; d. 30te August s.A. stod deres Bryllup paa Fredensborg Slot;
1766 blev han Stiftamtmand i Bergen;
1768, d. 8de Februar, Deputeret i Rentekammeret, dog var han endnu i Mai Maaned Stiftamtmand i Bergen;
1769 Ridder af Danebrogen;
1770 Deputeret i Finanscollegiet;
1771 Amtmand i T°ndern;
1772 Deputeret i Rentekammeret og Chef for det danske Kammer og Xresunds Toldkammer under Finanserne. Skeel var i dette Aar Meddommer i Skilsmissesagen mellem Kongen og Dronningen (Nr. 9 af de 35 Dommere), cfr. Holst: For Romantik og Hist., Decbr.-Heftet 1870.
Samme Aar Landdrost i Pinneberg;
1779 Gehimeraad;
1784 Stiftamtmand i Christiania og Chef for Generaltoldkammeret; Samme Aar Ridder af Elephanten;1795, d. 11te Januar, d°de J. E. Skeel uden at have vµret sengeliggende, idet han reiste sig fra Spisebordet.
Om Skeels Virksomhed og Charateer haves det Vidnesbyrd, at han var en duelig Embedsmand, en retsskaffen og veltµnkende Mand, og naar det et Sted anf°res, at det i de da bevµgede Tider var uvist, om hans Oph°ielse ikke fornemlig skyldtes hans Forhold til General GXhler, ähvis S°ster han havde til Xgteö, da maa hertil bemµrkes, at Skeel ikke var gift med GXhlers S°ster, men derimod var nok GXhlers Hustru S°ster til Skeels Hustru. Af Skeels Forflyttelse og Forsendelser til Embeder udenfor Hoverstaden i de urolige Aar 1769-1772 kan man kun slutte, at Manden ikke har vµret Partimand, idet han snart var yndet, snart mistµnkt saavel af det Struenseeske som af det Guldbergske Regimente. Man seer saaledes, at han i 1769 blev Ridder og i 1770 Deputeret, ligesom han ogsaa i Slutningen af dette Aar, da Gehimeconseillet ophµvedes, kom ind i den da oprettede Gehimeconference Commision, der foruden af ham bestod af Schimmelmann, GXhler, Rantzau, v. Osten og v. Haxthausen, men at han derpaa i 1771 sendtes til T°ndern som Amtmand. Derefter siges der, at strax efter Struenses Fald (17de Januar 1772), afsendtes Bud efter Grev Thott, Gehimeraad Schack-Rathlou og Stiftamtmand Skeel, der ogsaa d. 28de Januar indfandt sig i Kj°benhavn. Ind i selve Statsraadet traadte han imidlertid ikke, som de to andre, nµvnte Mµnd, han blev Deputeret i Finanserne og Rentekammeret, ligesom han beskikkedes til i Forening med Thott og Schack-Rathlon at unders°ge de i disse halvanden Aar gjorte Forandringer i Lovgivningen, men inden Aarets Udgang maatte han drage til Pinnenberg forblev han, indtil Kronprinds Frederik 1784 indtraadte i Regjeringen med Bernstorff som Raadgiver, da Skeel strax befordredes til Stiftmand i Christiania og nogle Aar senere kaldes til at vµre Statsminister. Det synes herefter, at Skeel ikke har b°iet sig for noget af Partierne, men bevaret sin honette Characteer og ene passet sin Embedsvirksomhed, hvori han dog stundom ved svagt Helbred.
At Forholdene ogsaa i det Aar kunde bevµge Skeels Moder til sin Dagbog at tilf°ie ved hans Kaldelse fra Bergen i 1768: ädenne Forandring er i visse Henseender noget bekymmerligö, er saare naturligt. Efter en Fortµlling, som lever i familien, skal han ved sit Forhold i 1772 under et Ophold hos sin Svoger Chr. Brandt, da Administrator paa Rantzau i Holsteen, have paadraget sig det styrende PartiÆs Uvillie. Brandt skal nemlig i et stort Selskab, han havde hos sig en Dag, have reist sig og udbragt en Skaal for äden retfµrdige Regeringö. Skeel, der som µdeltµnkende Mand indigneredes over, at Chr. Brandt kort efter Broderen, den ulykkelige Enevold Brandts Henrettelse, kunde nedvµrdigesig til at udbringe en saadan Skaal, reiste sig °jeblikkelig fra bordet, lod sin Vogn kj°re for D°ren og forlod Selskabet, hvilket Juliane Marie aldrig kunde tilgive ham.
Ved Skiftet efter Faderen fik J.C. Skeel i Forening med Broderen Vilh. Matth. Skeel Faareviele Gaard og Gods udlagt som Arv, men Aaret efter, 1767, solgte de denne Eiendom for 58,000 Rdl. Eiendommen var da af Hartkorn 282 Td. (Trap I. 778).
Ane Dorthea Ahlefeldt skal have levet flere Aar efter Skeels D°d som Enke i Rellingen ved Pinneberg. Hun kan altsaa ikke vµre d°d allerede 1796, som de Lengnickske Saml. angive.Portrait af J°rgen Erik Skeel haves paa Birkelse.

Jørgen giftet seg med Anne Dorothea von Ahlefeldt, 1 30 Aug 1765, Fredensborg. Anne ble født 11 Nov 1743 , Eckernförde, Schleswig-Holstein, Deutschland; døde 25 Apr 1805, Pinneberg, Schleswig-Holstein, Deutschland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Vilhelm Mathias Skeel[1]

1746 - 1817

Fødsel 02 jun. 1746 Nordborg Slot (Als Nørre H.)

Døbt 04 jun. 1746 Nordborg Kirke (Als Nørre H.)

Køn Mand

Død 09 apr. 1817 Sorø Købstad

Sidst ændret 09 jan. 2010

Far Holger Skeel, f. 02 apr. 1699, Køge Købstad , d. 09 mar. 1764, København (Copenhagen)

Mor Regitze Sophie Gyldenkrone, f. 22 maj 1706, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 27 okt. 1779, Aalborg Købstad

Familie Mette Vind, f. 14 mar. 1749, d. 08 okt. 1808

Gift 18 jun. 1783 Christiansborg Slotskirke, København

Børn

1. Charlotte Amalie Skeel, f. 02 mar. 1784, København (Copenhagen) , d. 02 nov. 1855, Sorø Købstad

> 2. Holger Frederik Skeel, f. 30 mar. 1785, København (Copenhagen) , d. 16 sep. 1838, København (Copenhagen)

3. Regitze Sophie Skeel, f. 19 okt. 1786, d. 21 dec. 1841, Sorø Købstad

4. Eggert Chistopher Skeel, f. 15 jan. 1788, d. 29 jan. 1826

> 5. Christian Skeel, f. 22 maj 1789, Antvorskov (Slagelse H.) , d. 29 jul. 1850, København (Copenhagen)

> 6. Jørgen Erik Skeel, f. 10 nov. 1793, København (Copenhagen) , d. 29 jul. 1817, Rørby (Ars H., Holbæk)

Sidst ændret 09 jan. 2010



Fødsel - 02 jun. 1746 - Nordborg Slot (Als Nørre H.)

Døbt - 04 jun. 1746 - Nordborg Kirke (Als Nørre H.)

Gift - 18 jun. 1783 - Christiansborg Slotskirke, København

Død - 09 apr. 1817 - Sorø Købstad

Billeder

Coat of arms - Skeel

Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring.

Notater

til Faarevejle (X1767) og Krummerupgaard, samt til Det Skeel'ske Majorat (1815) X, 1760 (2 April) Løjtnant i 2 jyske nationale Rytterreg., 1763 (19 Okt.) Seklt, i sjæll. gev. Dragoner, 1765 (16 Jan.) Ritmester i jyske Kyradserer,1766 (8 Nov.) Kammerjunker, 1770 (6 Juni) Afsked, studerede 1761X65 paa Sorø Akademi, cand. jur. 1765, 1772X81 Amtmand over Stavanger Amt, 1774 (21 Okt.) Kammerherre, 1783 (10 Dec.) surnum. Deputeret i Rentekammeret, 1785 (17 Aug.)X1798 (31 Dec.) Amtmand over Antvorskov og Korsør Amter, fra 1787 (21 Marts) tillige ad interim over Sorø og Ringsted Amter.

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:119- 169 i.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I530&tree=2

KJM 20.11. 2010

Vilhelm giftet seg med Mette Holgersdatter Vind 18 Jun 1783. Mette (datter av Holger Vind og Christine Amalie Frederikke Rampe) ble født 14 Mar 1749 , Kbh; ble døpt 8 Nov 1749 , Tysk Ganisionskirke; døde 3 Okt 1808. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Hofdame hos Dronning Caroline Mathilde (von Hanover), gift med Christian VII.

{geni:about_me} Om Regitze Christine Charlotte Holgersdatter Skeel:

Datter af Holger Skeel og Regitze Güldencrone, er - ligesom Broderen Vilhelm - født d. 2den Juni 1746. Hun blev d. 3die October 1766 Hofdame hos Dronning Caroline Mathilde og reiste da med den øvrige Hofftat, for der at modtage Dronningen, med hvem hun ankom til Frederiksberg d. 3die November, hvornæst hun overværede Formælingen i Slotskirken d. 8de samme Aar D. 5te April 1768 blev Regitze Skeel trolovet med Grevskab Rantzau i Holsteen. Sophie Güldencroneskriver i denne Anledning i sin Dagbog: XBrandt er, saavidt jeg kan skjønne, baade fornuftigig og christeligX.Den 14de Samme Maaned blev Brandt Kammerherre og Dagen efter stod deres Bryllup paa Christiansborg Slot. Brandt kom i 1784 ind i General-Toldkammeret og i 1788 blev han Gehimeraad og Præsident i Cancelliet samt Patron for Herlufsholm.

Han var født 1735, blev Medlem af Bestyrelserne saavel for Vemmetofte som for Vallø Klostre og skildres som en meget værdig og anset Mand. I Aaret 1799 fratraadte han Præsidentpladsen i Cancelliet og fra Efteraaret 1804 til sin Død, d. 16de Marts 1805, levede han paa Herlufsholm, af hvilken Stiftelse han i høi Grad har gjort sig fortjent.
Dersom i øvrigt den herforan meddeelte Beretn. om Chr. Brandts Forhold ligeoverfor Regjeringen med Hensyn til hans ulykkelige Broders Endeligt er rigtig, hvad dog ikke understøttes ved hans senere Forfremmelser under Kronprindsens Regimente, viser det rigtignok Manden fra en mindre hæderlig Side.

Nærværende Forfatters Faster, Regitze Skeel - Gehimeraadinde Brandts Broderdatter - var i Huset hos Brandts, navnlig ved hans Død. Hun skildrede ham som en i sit Hjem stor Egoist, særligen ligeoverfor sin Hustru. Forinden han døde, var han efter hendes Meddelelse i flere Dage i Vildelse, og hans Phantasier (fantasier) drejede sig stedse om Broderen Enevold, hvis Hoved synes ham at ligge paa Sengetæppet, ogsaa sagde han til dem, der bragte ham Medicin, at han saae Enevolds Blod paa deres Hænder.

Gehimeraadinde Brandt døde i Sorø, hvor hun havde taget Ophold, rimeligviis for at være sammen med sin kjære Tvillingbroder, d. 10de December 1806.

Regitze giftet seg med Christian von Brandt 15 Apr 1768, Christiansborg Slotskirke, København. Christian ble født 20 Okt 1735 , København, Sjælland, Danmark; ble døpt 21 Okt 1735 , Skt. Petri Kirke, København; døde 16 Mar 1805, Herlufsholm, Næstved, Tybjerg Herred, Præstø, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Christian Massau. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Margrethe Dorothea Charisius

1734 - 1760

Birth 31 Oct 1734

Gender Female

Died 13 Feb 1760 Bjerre



Father Constantin August Charisius, b. 24 Nov 1712, Constantinsborg Gods , d. 03 Dec 1776

Mother Kirsten Gyldenkrone, b. 21 Mar 1709, Vilhelmsborg Gods , d. 17 Apr 1770, Constantinsborg Gods

Married 1734



Family Georg Christopher Krabbe, af Damsgaard, b. 18 Aug 1707, Bjerre , d. 23 Jan 1787, København / Copenhagen Denmark

Married 1755

Children

1. Ole Krabbe, af Damsgaard, b. 1756, d. 1773, Vejle

http://skeel.info/getperson.php?personID=I6843&tree=ks

Familie/Ektefelle/partner: Anders Skeel. Anders (sønn av Holger Skeel og Regitze Sophie baronesse Gyldenkrone) ble født 26 Jan 1731 , Nordborg Slot; ble døpt 26 Jan 1731 , Nordborg Slot; døde 11 Nov 1776, Langholt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} hristiane Charlotte Charisius

1738 - 1771



Birth 28 Jun 1738

Died 08 Dec 1771

Father Constantin August Charisius, b. 24 Nov 1712, Constantinsborg Gods , d. 03 Dec 1776

Mother Kirsten Gyldenkrone, b. 21 Mar 1709, Vilhelmsborg Gods , d. 17 Apr 1770, Constantinsborg Gods

Married 1734

Family ID F0840 Group Sheet

Family Frederik Michael Krabbe, b. 28 May 1725, Esrom , d. 26 Oct 1796, Skælskør

Children

> 1. Regitze Sophie Krabbe, b. 01 Sep 1769, København / Copenhagen Denmark , d. 22 Jul 1830

2. Hans Krabbe-Charisius, b. 1771, d. 1845

http://skeel.info/getperson.php?personID=I2392&tree=ks

Notater:

{geni:about_me} Anne Charisius

1741 - 1798

Birth 05 May 1741

Gender Female

Died 28 Apr 1798 Skanderborg

Person ID I13880 Skeel-Kannegaard

Father Constantin August Charisius, b. 24 Nov 1712, Constantinsborg Gods , d. 03 Dec 1776

Mother Kirsten Gyldenkrone, b. 21 Mar 1709, Vilhelmsborg Gods , d. 17 Apr 1770, Constantinsborg Gods

Married 1734



Family Ulrich Adolph de Trappaud, b. 24 Feb 1727, Vordingborg , d. 1783

Married 1759

http://skeel.info/getperson.php?personID=I13880&tree=ks

Notater:

{geni:about_me} Sophie Elisabeth Charisius

1743 - 1769

Birth 25 Jan 1743 Constantinsborg Gods

Gender Female

Died 09 Sep 1769 København / Copenhagen Denmark

Last Modified 31 Jan 2009

Father Constantin August Charisius, b. 24 Nov 1712, Constantinsborg Gods , d. 03 Dec 1776

Mother Kirsten Gyldenkrone, b. 21 Mar 1709, Vilhelmsborg Gods , d. 17 Apr 1770, Constantinsborg Gods

Married 1734

Family Frederik Christian Kaas, af Mur, b. 01 Dec 1727, København / Copenhagen Denmark , d. 28 Mar 1804, København / Copenhagen Denmark

Married 1765

Children

> 1. Kirsten Kaas, af Mur, b. 03 Jan 1766, d. 29 Mar 1842

> 2. Regitze Sophie Kaas, af Mur, b. 05 Jan 1769, d. 03 Sep 1841

http://skeel.info/getperson.php?personID=I2073&tree=ks

KJM 23.11. 2010

Familie/Ektefelle/partner: Fredrik Christian Christian Kaas, af Mur. Fredrik (sønn av Ulrik Kaas, af Mur og Mette Sørensdatter Mathissen) ble født 1 Des 1727 , Copenhagen, Hovedstaden, Denmark; døde 28 Mar 1804, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Frederikke Amalie Charisius

1749 - 1828

Birth 23 Dec 1749 Constantinsborg Gods

Gender Female

Died 18 Mar 1828 Aabenraa

Person ID I3144 Skeel-Kannegaard

Last Modified 11 Feb 2009

Father Constantin August Charisius, b. 24 Nov 1712, Constantinsborg Gods , d. 03 Dec 1776

Mother Kirsten Gyldenkrone, b. 21 Mar 1709, Vilhelmsborg Gods , d. 17 Apr 1770, Constantinsborg Gods

Married 1734

Family Ulrik Christian Kaas, af Mur, b. 21 Apr 1729, d. 22 Feb 1808

Married 1766 Ormslev Kirke

Children

1. Kirsten Gyldenkrone Kaas, af Mur, b. 05 Jan 1769, Constantinsborg Gods , d. 30 Dec 1841

> 2. Augusta Mathilde Andrea Kaas, af Mur, b. 24 Oct 1777, København / Copenhagen Denmark , d. 10 Dec 1865

http://skeel.info/getperson.php?personID=I3144&tree=ks