Notater:

{geni:occupation} Købmand / Borgmester Ålborg

{geni:about_me} ID: I15938

Name: Didrik GRUBBE

Sex: M

Death: 1643 in Aalborg

Burial: 4 AUG 1643 Frue kirke Aalborg

Occupation: borgmester

Note: rådmand 1598 og entil 27,10,1630, hvor han blev borgmester. Ejede og beboede Toldergården på Gammeltorv. Ejede det gamle slot med Enghave som hans arvinger solgte til praktiserende læge Dr Med Niels Bentzon

Didrik Grubbe var en av Ålborgs rikeste menn. Han var Rådmann i flere perioder i Ålborg og han ble Borgermester der i 1630.

Han eide og bodde i Toldergården på Gammeltorv. Han kjøpte også "Det Gamle Slot med Enghave" av Kongehuset.

Slottet ble solgt av hans arvinger i 1643. Hans store formue ble delt mellom arvingene og ble grunnlaget for stor velstand for etterslekten.

Didrik og Anne havde 6 børn.

Det var

Anne Didriksdatter Grubbe født omkring 1600.

Margrethe Didriksdatter Grubbe født omkring 1609.

Mette Didriksdatter Grubbe

Cidsel Didriksdatter Grubbe

Marie Didriksdatter Grubbe

Maren Didriksdatter Grubbe.

Didrik og Annes datter CIDSEL Didriksdatter Grubbe blev gift i Budolfi kirke i Aalborg søndag d. 22. oktober 1626 med rådmand Jacob Johansen Distelberg

Didrik og Annes datter ANNE Didriksdatter Grubbe blev i 1630 eller før, gift med købmand Peter Røring i Aalborg, og de fik deres første barn i 1630 som blev en dreng, og som ved dåben torsdag d. 19. august 1630 fik navnet Erich. Didrik og Anne var nu blevet bedsteforældre.

Didrik og Anes datter MARGRETHE, der tidligere havde været gift i Norge, men var nu i sin unge alder var blevet enke, havde forelsket sig i lægen Christen Nielsen Schytte, som var søn af sognepræst Niels Christensen Schytte og hustru Clara Hansdatter, der boede i Smorup præstegård i Brorstrup sogn. Han var født omkring 1587, og han var også enkemand, idet hans tidligere hustru Jacobe Bentzen efter kun 2½ års ægteskab, var død i sommeren 1629. Søndagen d. 19. juni 1631, blev de trolovet og der blev lyst for dem i Budolfi kirke i Aalborg om søndagen d. 12. juni, og onsdag d. 20. juli 1631 blev de så gift.

Datteren og svigersønnen CIDSEL og Jacob fik deres første barn i 1631 og det blev en pige der blev døbt søndag d. 24. juli 1631 og hun blev opkaldt efter sin mormor og fik navnet Anne.

Året efter fik datteren og svigersønnen ANNE og Peder deres andet barn. Det var en dreng, der blev opkaldt efter sin morfar og som fik navnet Didrik ved dåben fastelavnssøndag d. 12. februar 1632.

Didrik og Annes datter MARIE var rejst til Norge, og der blev hun i Hangfell trolovet med sognepræsten Jens Lauridsen. Der blev derefter lyst i Aalborg Budolfi kirke søndag d. 1. juli 1632 for Marie og som præsten har noteret ...den hæderlig och vellærde mand Hr. Jens Laurissøn, Sognepræst til Romlands. De blev derefter gift derefter søndag d. 9. september 1632 i Budolfi kirke.

Godt et års tid efter deres bryllup, fik datteren og svigersønnen MARGRETHE og Christen deres første barn, så Didrik og Anne var nu bedsteforældre for fjerde gang. Det blev til en dreng, der blev døbt fredag d. 7. september 1632 og som fik navnet Mads Christensen Schytte. Senere på året fik CIDSEL og Jacob en dreng, der ved dåben i søndag d. 4. november 1632 fik navnet Johan.

Året efter fik ANNE og Peder en dreng, der ved dåben Kristi Himmelfartsdag torsdag d. 30. maj 1633 fik navnet Peder.

Christen og MARGRETHE fik deres barn nummer to i 1634. Det blev en datter, og hun fik navnet Jacobe Christensdatter Schytte ved dåben søndag d. 9. februar 1634. Senere på året fik CIDSEL og Jacob endnu en dreng, der blev opkaldt efter sin morfar og som fik navnet Didrik ved dåben søndag d. 6. marts 1634. Denne søn må være afgået ved døden, for året efter havde Cidsel og Jacob igen fået en søn som om søndagen d. 5. juli 1635 også blev døbt Didrik. 2½ år senere havde CIDSEL og Jacob igen haft familieforøgelse og deres nyfødte datter blev døbt onsdag d. 21. december 1636 og fik navnet Agnete.

ANNE og Peder fik deres barn nummer fire i 1634. Det blev en pige som blev døbt torsdag d. 25. september 1634, og som fik navnet Catrine.

Christen og MARGRETHE tredje barn blev igen en søn. Det var året efter i 1635, og han blev døbt Niels Christensen Schytte ved dåben onsdag d. 14. oktober 1635

Året efter var det igen ANNE og Peder der ventede flere børn, og det blev en pige, der blev døbt Maria ved dåben lørdag d. 16. juli 1636. Hun blev deres femte og sidste kendte barn.

Didrik og Annes datter METTE Didriksdatter Grubbe blev søndag d. 13. september 1640, gift med borgmester og apoteker Daniel Calow.


--------------------



Det vides ikke hvornår og hvor Didrik Grubbe er født, men han blev fastelavnsmandag d. 2. marts 1590 optaget i Guds Legems Lav, hvor han i 1603 til 1604 var skaffer. Han etablerede sig som selvstændig købmand i 1593, og i 1598 var han rådmand i Aalborg, inden han blev borgmester.

http://www.jessenb.dk/DK/Story/JJ/MMH/S_WFJ291_292.htm

Didrik Grubbe var borgmester i Aalborg fra 1598 til 1630. Han menes at være søn af en Heinrich Grubbe der var født omkring 1520, og som var kommet til Aalborg fra LuXbeck i Tyskland, hvor han som købmand blev optaget i Guds Legems Lav i 1545. Det vides ikke hvornaXr og hvor Didrik Grubbe er født, men han blev fastelavnsmandag d. 2. marts 1590 optaget i Guds Legems Lav, hvor han i 1603 til 1604 var skaffer. Han etablerede sig som selvstændig købmand i 1593, og i 1598 var han raXdmand i Aalborg, inden han blev borgmester. Han var gift med Ane Andersdatter Juul, og hun menes at være datter af Hans Felthus og Sidsel Jørgensdatter i Horsens. Foruden hende havde de sønnen Jørgen OlufsenFelthus, der var borgmester i Aalborg og opkaldt efter sin morfar, samt datteren Maren Jensdatter Juul. Begge piger var opkaldt paX mormoderens side. Efter Hans Felthus' død giftede Sidsel Jørgensdatter sig med Oluf Bang og fik børnene Hans Felthus Olufsen, der var raXdmand i Aalborg. Jens Olufsen Bang, der var købmand i Aalborg, og som byggede Jens Bangs sten hus i Aalborg i 1624. Anders Olufsen Bang, der var borger i Aalborg. Else Olufsdatter Bang der var gift med Otto Wildstock og som var købmand i Horsens samt Margrethe Olufsdatter Bang der var gift med Simon Tideke, som var raXdmand i Horsens. Didrik Grubbe og Ane Andersdatter Juul levede altsaX paX den tid da Kong Christian IV regerede i Danmark, og paX den tid da Tyge Brahe efter en konflikt med regeringen, hvor de beskyldte ham for at forsømme øen Hven, for at plage øens bønder og for at leve i utugt med en ikke adelig kvinde, flyttede fra Hven tilPrag. Didrik Grubbe og Ane Andersdatter Juul maX være blevet gift før 1600. De havde 6 børn, men der vides ikke ret meget om de enkelte, da der ikke findes kirkebøger fra den tid der kan fortælle om de enkeltes fødselstidspunkt. Rækkefølgen er derfor helt tilfældig. Det var Ane Didriksdatter Grubbe der maX være født omkring 1600, Margrethe Didriksdatter Grubbe der maX være født omkring 1609, Mette Didriksdatter Grubbe, Cidsel Didriksdatter Grubbe, Marie Didriksdatter Grubbe og Maren Didriksdatter Grubbe. Den 4. april 1611 erklærede Danmark krig mod Sverige, og Kalmarkrigen var en kendsgerning. Didrik og Ane's datter Cidsel Didriksdatter Grubbe blev gift i Budolfi kirke i Aalborg søndag d. 22. oktober 1626 med raXdmand Jacob Johansen Distelberg, og præsten har i kirkebogen noteret: Aff Bispen før min tiid troloffuede. Kong Christian IV's tropper, der var i krig med den tyske kejser, led et stort nederlag ved Lutter am Barenberg, og dette nederlag efterfulgtes af endnu et nederlag ved Oder til den kejserlige general Wallenstein, og i oktober 1627 havde de erobret hele Jylland. Didrik Grubbe var endnu d. 27. oktober 1630 borgermester i Aalborg, og ham og Ane boede i ToldergaXrden paX Gammeltorv i Aalborg, som han ejede. Han var ogsaX ejer af det gamle slot med Enghave. Didrik og Ane's datter Ane Didriksdatter Grubbe blev i 1630 eller før, gift med købmand Peter Røring i Aalborg, og de fik deres første barn i 1630 som blev en dreng, og som ved daXben torsdag d. 19. august 1630 fik navnet Erich. Didrik og Ane var nu blevet bedsteforældre. Didrik og Anes datter Margrethe, der tidligere havde været gift i Norge, men var nu i sin unge alder var blevet enke, havde forelsket sig i lægen Christen Nielsen Schytte, som var søn af sognepræst Niels Christensen Schytte og hustru Clara Hansdatter, der boede i Smorup præstegaXrd i Brorstrup sogn. Han var født omkring 1587, og han var ogsaX enkemand, idet hans tidligere hustru Jacobe Bentzen efter kun 2* aXrs ægteskab, var død i sommeren 1629. Søndagen d. 19. juni 1631, blev de trolovet og der blev lyst for dem i Budolfi kirke i Aalborg om søndagen d. 12. juni, og onsdag d. 20. juli 1631 blev de saX gift. Datteren og svigersønnen Cidsel og Jacob fik deres første barn i 1631 og det blev en pige der blev døbt søndag d. 24. juli 1631 og hun blev opkaldt efter sin mormor og fik navnet Ane. AXret efter fik datteren og svigersønnen Ane og Peder deres andet barn. Det var en dreng, der blev opkaldt efter sin morfar og som fik navnet Didrik ved daXben fastelavnssøndag d. 12. februar 1632.Didrik og Anes datter Marie var rejst til Norge, og der blev hun i Hangfell trolovet med sognepræsten Jens Lauridsen. Der blev derefter lyst i Aalborg Budolfi kirke søndag d. 1. juli 1632 for Marie og som præsten har noteret ... den hæderlig och vellærde mand Hr. Jens Laurissøn, Sognepræst til Romlands. De blev derefter gift derefter søndag d. 9. september 1632 i Budolfi kirke. Godt et aXrs tid efter deres bryllup, fik datteren og svigersønnen Margrethe og Christen deres første barn, saX Didrik og Ane var nu bedsteforældre for fjerde gang. Det blev til en dreng, der blev døbt fredag d. 7. september 1632 og som fik navnet Mads Christensen Schytte. Senere paX aXret fik Cidsel og Jacob en dreng, der ved daXben i søndag d. 4. november 1632 fik navnet Johan. AXret efter fik Ane og Peder en dreng, der ved daXben Kristi Himmelfartsdag torsdag d. 30. maj 1633 fik navnet Peder. Christen ogMargrethe fik deres barn nummer to i 1634. Det blev en datter, og hun fik navnet Jacobe Christensdatter Schytte ved daXben søndag d. 9. februar 1634. Senere paX aXret fik Cidsel og Jacob endnu en dreng, der blev opkaldt efter sinmorfar og som fik navnet Didrik ved daXben søndag d. 6. marts 1634. Denne søn maX være afgaXet ved døden, for aXret efter havde Cidsel og Jacob igen faXet en søn som om søndagen d. 5. juli 1635 ogsaX blev døbt Didrik. 2* aXr senere havde Cidsel og Jacob igen haft familieforøgelse og deres nyfødte datter blev døbt onsdag d. 21. december 1636 og fik navnet Agnete. Ane og Peder fik deres barn nummer fire i 1634. Det blev en pige som blev døbt torsdag d. 25. september 1634, og som fik navnet Catrine. Christen og Margrethe s tredje barn blev igen en søn. Det var aXret efter i 1635, og han blev døbt Niels Christensen Schytte ved daXben onsdag d. 14. oktober 1635. AXret efter var det igen Ane og Peder der ventede flere børn, og det blev en pige, der blev døbt Maria ved daXben lørdag d. 16. juli 1636. Hun blev deres femte og sidste kendte barn.Mængden af børnebørn blev større og større for Didrik og Ane, og hos Christen og Margrethe fik de deres fjerde barn i 1637. Det blev en datter som blev døbt søndag d. 23. april 1637, og hun fik navnet Anne Christensdatter Schytte. I 1639 var der igen barnedaXb, idet Margrethe havde født sit femte barn. En datter der ved daXben mandag d. 20. maj fik navnet Clara Elisabeth Christensdatter Schytte.Didrik og Ane's datter Mette Didriksdatter Grubbe blev søndag d. 13. september 1640, gift med borgmester og apoteker Daniel Calow. Didrik og Ane fik endnu flere børnebørn, og efter at Kong Christian den IV i 1639 havde beskikket deres svigersøn Christen Nielsen Schytte til at være "Dr. Provincialis Canonicus" i Viborg, og de var flyttet dertil, fik de i 1641 deres sjette barn. Det blev en dreng, der fik navnet Christian Christensen Schytte.I 1643 fik Didrik og Ane igen et barnebarn da Christen og Margrethe fik deres barn nummer 7. Det blev en datter der fik navnet Anna Christensdatter Schytte.Didrik Grubbe døde i 1643, og blev begravet fredag d. 4. august 1643 paX Frue Kirkes kirkegaXrd i Aalborg, og herefter stod hans hustru Ane Andersdatter Juul tilbage som enke. I januar 1644 angreb og besatte den svenske general Torstenssons tropper Jylland. Den 1. juli 1644 kom det til et slag mellem den danske og den svenske flaXde paX Kolberger Heide, i farvandet mellem Kielerfjord og Femern. Det var ved den lejlighed at Christian IV mistede synetpaX sit højre øje. To aXr efter deres sidste barn, fik Christen og Margrethe i 1645 deres ottende barn, en søn der blev opkaldt efter sin afdøde morfar, og han fik navnet Diderik Christensen Schytte. Ane Andersdatter Juul, levedevidere som enke i de næste fire aXr, indtil sin døde i 1649. Hun blev begravet d. 12. juni ligeledes paX Frue Kirkes kirkegaXrd i AalborgMand: Didrik GrubbeFødt: i Aalborg - Død: 1 aug 1643 i Aalborg - Begravet: 4 aug 1643 i Aalborg, i Frue kirke - Stilling: Købmand og Borgmester i Aalborg - Kristian Ludvig Helmersens ane nr: 1782 Hans far: Henrich Grubbe - Hans mor: UkendtGift ca. 1610 i Horsens Hustru: Ane Andersdatter JuulDød: 9 maj 1649 i Aalborg - Begravet: 12 jun 1649 i Frue Kirke - Kristian Ludvig Helmersens ane nr: 1783 Hendes far: Hans Felthuus - Hendes mor: Sidsel JørgensdatterHenning Bender i brev till Jan Rehnberg: fraXn Lybeck " hvorfrea han sidst i 1500tallet somkoXpmand flyttede till Aalborg hvor han ernaerde sig som kvaeghandler - og hvor han blef en af de stoXrste. Han blev derfor raXdmand i Aalborg allerede i 1598 og borgmester fra 1630 intil sin doXd i 1643 - hvor hans billede of epitafium stadig befinder sig i Aalborg Frue Kirke. OgsaX hans hus kendes og er afbildet talrike gange, nemlig den s.k, ToldergaXrd paX Gammeltorv i Aalborg, Der er imidlertid ikke i dette materiale noget der tyder paX saerlige forbindelser till BohuslaXn - hans handelsartikkel, okser, kom fra Vendsyssel."

http://www.jessenb.dk/DK/Story/JJ/MMH/S_WFJ291_292.htm

Didrik Grubbe var borgmester i Aalborg fra 1598 til 1630. Han menes at være søn af en Heinrich Grubbe der var født omkring 1520, og som var kommet til Aalborg fra LuXbeck i Tyskland, hvor han som købmand blev optaget i Guds Legems Lav i 1545. Det vides ikke hvornaXr og hvor Didrik Grubbe er født, men han blev fastelavnsmandag d. 2. marts 1590 optaget i Guds Legems Lav, hvor han i 1603 til 1604 var skaffer. Han etablerede sig som selvstændig købmand i 1593, og i 1598 var han raXdmand i Aalborg, inden han blev borgmester. Han var gift med Ane Andersdatter Juul, og hun menes at være datter af Hans Felthus og Sidsel Jørgensdatter i Horsens. Foruden hende havde de sønnen Jørgen OlufsenFelthus, der var borgmester i Aalborg og opkaldt efter sin morfar, samt datteren Maren Jensdatter Juul. Begge piger var opkaldt paX mormoderens side. Efter Hans Felthus' død giftede Sidsel Jørgensdatter sig med Oluf Bang og fik børnene Hans Felthus Olufsen, der var raXdmand i Aalborg. Jens Olufsen Bang, der var købmand i Aalborg, og som byggede Jens Bangs sten hus i Aalborg i 1624. Anders Olufsen Bang, der var borger i Aalborg. Else Olufsdatter Bang der var gift med Otto Wildstock og som var købmand i Horsens samt Margrethe Olufsdatter Bang der var gift med Simon Tideke, som var raXdmand i Horsens. Didrik Grubbe og Ane Andersdatter Juul levede altsaX paX den tid da Kong Christian IV regerede i Danmark, og paX den tid da Tyge Brahe efter en konflikt med regeringen, hvor de beskyldte ham for at forsømme øen Hven, for at plage øens bønder og for at leve i utugt med en ikke adelig kvinde, flyttede fra Hven tilPrag. Didrik Grubbe og Ane Andersdatter Juul maX være blevet gift før 1600. De havde 6 børn, men der vides ikke ret meget om de enkelte, da der ikke findes kirkebøger fra den tid der kan fortælle om de enkeltes fødselstidspunkt. Rækkefølgen er derfor helt tilfældig. Det var Ane Didriksdatter Grubbe der maX være født omkring 1600, Margrethe Didriksdatter Grubbe der maX være født omkring 1609, Mette Didriksdatter Grubbe, Cidsel Didriksdatter Grubbe, Marie Didriksdatter Grubbe og Maren Didriksdatter Grubbe. Den 4. april 1611 erklærede Danmark krig mod Sverige, og Kalmarkrigen var en kendsgerning. Didrik og Ane's datter Cidsel Didriksdatter Grubbe blev gift i Budolfi kirke i Aalborg søndag d. 22. oktober 1626 med raXdmand Jacob Johansen Distelberg, og præsten har i kirkebogen noteret: Aff Bispen før min tiid troloffuede. Kong Christian IV's tropper, der var i krig med den tyske kejser, led et stort nederlag ved Lutter am Barenberg, og dette nederlag efterfulgtes af endnu et nederlag ved Oder til den kejserlige general Wallenstein, og i oktober 1627 havde de erobret hele Jylland. Didrik Grubbe var endnu d. 27. oktober 1630 borgermester i Aalborg, og ham og Ane boede i ToldergaXrden paX Gammeltorv i Aalborg, som han ejede. Han var ogsaX ejer af det gamle slot med Enghave. Didrik og Ane's datter Ane Didriksdatter Grubbe blev i 1630 eller før, gift med købmand Peter Røring i Aalborg, og de fik deres første barn i 1630 som blev en dreng, og som ved daXben torsdag d. 19. august 1630 fik navnet Erich. Didrik og Ane var nu blevet bedsteforældre. Didrik og Anes datter Margrethe, der tidligere havde været gift i Norge, men var nu i sin unge alder var blevet enke, havde forelsket sig i lægen Christen Nielsen Schytte, som var søn af sognepræst Niels Christensen Schytte og hustru Clara Hansdatter, der boede i Smorup præstegaXrd i Brorstrup sogn. Han var født omkring 1587, og han var ogsaX enkemand, idet hans tidligere hustru Jacobe Bentzen efter kun 2* aXrs ægteskab, var død i sommeren 1629. Søndagen d. 19. juni 1631, blev de trolovet og der blev lyst for dem i Budolfi kirke i Aalborg om søndagen d. 12. juni, og onsdag d. 20. juli 1631 blev de saX gift. Datteren og svigersønnen Cidsel og Jacob fik deres første barn i 1631 og det blev en pige der blev døbt søndag d. 24. juli 1631 og hun blev opkaldt efter sin mormor og fik navnet Ane. AXret efter fik datteren og svigersønnen Ane og Peder deres andet barn. Det var en dreng, der blev opkaldt efter sin morfar og som fik navnet Didrik ved daXben fastelavnssøndag d. 12. februar 1632.Didrik og Anes datter Marie var rejst til Norge, og der blev hun i Hangfell trolovet med sognepræsten Jens Lauridsen. Der blev derefter lyst i Aalborg Budolfi kirke søndag d. 1. juli 1632 for Marie og som præsten har noteret ... den hæderlig och vellærde mand Hr. Jens Laurissøn, Sognepræst til Romlands. De blev derefter gift derefter søndag d. 9. september 1632 i Budolfi kirke. Godt et aXrs tid efter deres bryllup, fik datteren og svigersønnen Margrethe og Christen deres første barn, saX Didrik og Ane var nu bedsteforældre for fjerde gang. Det blev til en dreng, der blev døbt fredag d. 7. september 1632 og som fik navnet Mads Christensen Schytte. Senere paX aXret fik Cidsel og Jacob en dreng, der ved daXben i søndag d. 4. november 1632 fik navnet Johan. AXret efter fik Ane og Peder en dreng, der ved daXben Kristi Himmelfartsdag torsdag d. 30. maj 1633 fik navnet Peder. Christen ogMargrethe fik deres barn nummer to i 1634. Det blev en datter, og hun fik navnet Jacobe Christensdatter Schytte ved daXben søndag d. 9. februar 1634. Senere paX aXret fik Cidsel og Jacob endnu en dreng, der blev opkaldt efter sinmorfar og som fik navnet Didrik ved daXben søndag d. 6. marts 1634. Denne søn maX være afgaXet ved døden, for aXret efter havde Cidsel og Jacob igen faXet en søn som om søndagen d. 5. juli 1635 ogsaX blev døbt Didrik. 2* aXr senere havde Cidsel og Jacob igen haft familieforøgelse og deres nyfødte datter blev døbt onsdag d. 21. december 1636 og fik navnet Agnete. Ane og Peder fik deres barn nummer fire i 1634. Det blev en pige som blev døbt torsdag d. 25. september 1634, og som fik navnet Catrine. Christen og Margrethe s tredje barn blev igen en søn. Det var aXret efter i 1635, og han blev døbt Niels Christensen Schytte ved daXben onsdag d. 14. oktober 1635. AXret efter var det igen Ane og Peder der ventede flere børn, og det blev en pige, der blev døbt Maria ved daXben lørdag d. 16. juli 1636. Hun blev deres femte og sidste kendte barn.Mængden af børnebørn blev større og større for Didrik og Ane, og hos Christen og Margrethe fik de deres fjerde barn i 1637. Det blev en datter som blev døbt søndag d. 23. april 1637, og hun fik navnet Anne Christensdatter Schytte. I 1639 var der igen barnedaXb, idet Margrethe havde født sit femte barn. En datter der ved daXben mandag d. 20. maj fik navnet Clara Elisabeth Christensdatter Schytte.Didrik og Ane's datter Mette Didriksdatter Grubbe blev søndag d. 13. september 1640, gift med borgmester og apoteker Daniel Calow. Didrik og Ane fik endnu flere børnebørn, og efter at Kong Christian den IV i 1639 havde beskikket deres svigersøn Christen Nielsen Schytte til at være "Dr. Provincialis Canonicus" i Viborg, og de var flyttet dertil, fik de i 1641 deres sjette barn. Det blev en dreng, der fik navnet Christian Christensen Schytte.I 1643 fik Didrik og Ane igen et barnebarn da Christen og Margrethe fik deres barn nummer 7. Det blev en datter der fik navnet Anna Christensdatter Schytte.Didrik Grubbe døde i 1643, og blev begravet fredag d. 4. august 1643 paX Frue Kirkes kirkegaXrd i Aalborg, og herefter stod hans hustru Ane Andersdatter Juul tilbage som enke. I januar 1644 angreb og besatte den svenske general Torstenssons tropper Jylland. Den 1. juli 1644 kom det til et slag mellem den danske og den svenske flaXde paX Kolberger Heide, i farvandet mellem Kielerfjord og Femern. Det var ved den lejlighed at Christian IV mistede synetpaX sit højre øje. To aXr efter deres sidste barn, fik Christen og Margrethe i 1645 deres ottende barn, en søn der blev opkaldt efter sin afdøde morfar, og han fik navnet Diderik Christensen Schytte. Ane Andersdatter Juul, levedevidere som enke i de næste fire aXr, indtil sin døde i 1649. Hun blev begravet d. 12. juni ligeledes paX Frue Kirkes kirkegaXrd i AalborgMand: Didrik GrubbeFødt: i Aalborg - Død: 1 aug 1643 i Aalborg - Begravet: 4 aug 1643 i Aalborg, i Frue kirke - Stilling: Købmand og Borgmester i Aalborg - Kristian Ludvig Helmersens ane nr: 1782 Hans far: Henrich Grubbe - Hans mor: UkendtGift ca. 1610 i Horsens Hustru: Ane Andersdatter JuulDød: 9 maj 1649 i Aalborg - Begravet: 12 jun 1649 i Frue Kirke - Kristian Ludvig Helmersens ane nr: 1783 Hendes far: Hans Felthuus - Hendes mor: Sidsel JørgensdatterHenning Bender i brev till Jan Rehnberg: fraXn Lybeck " hvorfrea han sidst i 1500tallet somkoXpmand flyttede till Aalborg hvor han ernaerde sig som kvaeghandler - og hvor han blef en af de stoXrste. Han blev derfor raXdmand i Aalborg allerede i 1598 og borgmester fra 1630 intil sin doXd i 1643 - hvor hans billede of epitafium stadig befinder sig i Aalborg Frue Kirke. OgsaX hans hus kendes og er afbildet talrike gange, nemlig den s.k, ToldergaXrd paX Gammeltorv i Aalborg, Der er imidlertid ikke i dette materiale noget der tyder paX saerlige forbindelser till BohuslaXn - hans handelsartikkel, okser, kom fra Vendsyssel."

Diderich giftet seg med Anne Ane Andersdatter Juul cirka 1605. Anne ble født cirka 1575 , Horsens; døde cirka Jun 1649, Aalborg; ble begravet 12 Jun 1649, Budolfi Ålborg ( ops 535 ). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} ID: I14898

Name: Anne Didrichsdatter GRUBBE

Sex: F

Birth: O 1602 in Ålborg

Father: Didrik GRUBBE

Mother: Ane Andersdatter JUUL

Notater:

{geni:about_me} Christen Nielsen Schytte var Clara' far, han var læge i Ålborg, og blev siden hentet til København for, at blive Kongens Livdoktor ( Christian V)
Christen Nielsen levede det meste af sit liv i Viborg, familien flyttede hertil da Clara var 4 år altså i 1643, i årene 1643-1648 byggede Christen Nielsen Schytte et stort hus, Karnapgaarden, som findes den dag i dag, .
Christen Nielsen Schytte døde i 1650 og Margrethe Grubbe døde i 1656, de er begge begravede i Viborg Domkirke, deres efterlevende satte 47 år efter deres død en gravsten på stedet, hvor de blev bisat. se herunder
Domkirken brændte i 1726, og resterne af kirken blev i 1865 jævnet med jorden, gravstenen gik samme vej, den blev knust til byggemateriale.


http://www.historisch.dk/slaegtenfrandsen/clara.htm

Notater:

Capellanen i Rommelanda, H Anders Rattrey laXter foXredraga som skulle foXrre kyrkoherden Salig Herr JoXns Larssons efterlaXtna enka och barn saX waXl som foXrsamlingen sielf aXstunda och begiaXra honom till kyrkoherde igen uti Salig Herr JoXnses staXlle, haXllst emedan som een tiijd betjent foXrsamlingen och iaXmwaXll sinnat, som han ock lovar att taga salig herr JoXnses dotter till hustru och therigenom foXrsoXrja Moderen och AXnkian som aXldrig och swagh aXr och ej uthstoXtas kan uti PraXstegaXrden hos sigh - hans promess emot modern och dottern maX obraXttsliga kallas- erhoXll rekommendation. - Men vem gifte han sig med?



Inlands haXrad AII a 6 s 585

Till herr Anders RaXtterii (Rattray)- Eftersom Enkian uthi Rommeland Salig herr JoXsn Larssons hafwer sigh hoos mig hoXgeligen beswaXrat som skulle I otijdigt foXrhaXlla edher emot henne och hennes huus, illa trakterat barnen medskiemmde och bespotteliga ordh och uthan dhet soXckt till att oXfwerfalla dhem medh hugg och slage, saXsom och siaXllandes hennes son wyrdige och waXllaXrde herr Lars foXr en skielm och hundh och mehra annat som hennes angifne supplikation innehaller. Dy saXsom saXdant icke boXr skickas, moXcket mindre af een andeling man foXroXfvas. HwarfoXre befaller och foXrmanar edher paX Embetets waXgnar at I nu strax traXder ifraXn gaXrden och foXrser edher med naXgot annat huus i foXrsamlingen till vidare beskied dheroXfwer eder gut (?)

Capellanen i Rommelanda, H Anders Rattrey laXter foXredraga som skulle foXrre kyrkoherden Salig Herr JoXns Larssons efterlaXtna enka och barn saX waXl som foXrsamlingen sielf aXstunda och begiaXra honom till kyrkoherde igen uti Salig Herr JoXnses staXlle, haXllst emedan som een tiijd betjent foXrsamlingen och iaXmwaXll sinnat, som han ock lovar att taga salig herr JoXnses dotter till hustru och therigenom foXrsoXrja Moderen och AXnkian som aXldrig och swagh aXr och ej uthstoXtas kan uti PraXstegaXrden hos sigh - hans promess emot modern och dottern maX obraXttsliga kallas- erhoXll rekommendation. - Men vem gifte han sig med?



Inlands haXrad AII a 6 s 585

Till herr Anders RaXtterii (Rattray)- Eftersom Enkian uthi Rommeland Salig herr JoXsn Larssons hafwer sigh hoos mig hoXgeligen beswaXrat som skulle I otijdigt foXrhaXlla edher emot henne och hennes huus, illa trakterat barnen medskiemmde och bespotteliga ordh och uthan dhet soXckt till att oXfwerfalla dhem medh hugg och slage, saXsom och siaXllandes hennes son wyrdige och waXllaXrde herr Lars foXr en skielm och hundh och mehra annat som hennes angifne supplikation innehaller. Dy saXsom saXdant icke boXr skickas, moXcket mindre af een andeling man foXroXfvas. HwarfoXre befaller och foXrmanar edher paX Embetets waXgnar at I nu strax traXder ifraXn gaXrden och foXrser edher med naXgot annat huus i foXrsamlingen till vidare beskied dheroXfwer eder gut (?)

Marie giftet seg med Jens Larsson Dahl 9 Sep 1632, Aalborg. Jens (sønn av Lauritz Jenssen) døde cirka 1671 til 12 DES 1. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Mats Chrsitensson. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} viet 22 okt 1626 Budolfi Ålborg

Notater:

{geni:occupation} kyrkoherde Morlanda 1668-79, Fredrikstad - 1700

{geni:about_me} Laurits Jensen Dahl http://www.home.no/bieggarajorri/all_thumbs/nyegen/ps01_105.html

Severin Pederssen stroXm saXger att han en laXng tid var faderns Adjunctus.

1659 1659 skrivs i uppsala universitets matrikel in Laurentius Johannis Dall, norvegicus, samt Andreas Johannis Dall, norvegicus. En av dem har ocksaX epitetet vestrogoth*



1667 Sidan 248 Johan Oedman, (AXr 1746) Beskriving av Morlanda socken < Om SkaXrgaXrden aXr at maXrcka, at InwaXnarne hafwa ingen annan NaXring, aXn Fiskerijet med Skuter ock Backe-BaXtar i stora WaXsterhalwet effter LaXnger ock KabliaX ock innom SkraXrs Mackrill, Sill, Torsk, KaXlier &c. SkaXrgaXrden aXr nu i ett ganska fattigt tillstaXnd medelst thet, at Fiskerijet slaXr nu mycket felt.Then 1:sta PraXst ock Kyrckcoherde i Morlanda GiaXl, senthet blef skildt fraXn Tegneby, har warit Herr BioXrn JoXnsson, ty taX hans yngre Broder Herr Hindrich blef effter Fadrens doXd Pastor i Tegneby 1631, kom han samma aXr til Morlanda Pastorat, lefde alt til 1650.Then 2:ra Herr Nils Holgersson Arctander blef aXr 1651 kallad af Amtmannen Herr Daniel Bildts AXnke-Fru Dorothea Bielcke, ty bemaXlte Amtman Bildt, Herre til Morlanda Gods, bytte sig til Jus Patronatus oXfwer Morlanda GiaXld 1648 af taX warande Kongl. Mayst:s i Danne-Marck emot naXgra Hemmans wederlag paX Hisingen, them han therfoXre afstod til Kongl. Mayst:t ock Cronan: Sedermera har, jaXmte Morlanda HerregaXrd, jus Patronatus gaXdt i Arf til Manliga BroXst-arfwingarna, saX at nu foXrtiden aXr waXlbemaXrkte Herr Amtman Daniel Bildts Sone-Sons-Son WaXlborne Herren Herr Knut Reinholt Bildt Patronus Ecclesiae i Morlanda ock ger, i StaXllet for Kongen, Fulmakt paX Pastoratet. Effter Herr Nils Arctanders doXd, som skedde 1667 i jan. MaXnad, kommThen 3:die Herr Lars Dahl 1668 effter Patroni Kallelse-Bref, men afwek aXt Norrige, taX waXr SwaXnska Armee fick oXfwerhanden haXr i Bahus-LaXn ock then Danska maXste gifwa wijkn aXr 1679.

1672 skriver han paX faderns bouppteckning.1668 Kyrkoherde i Morlanda daXr praXstgaXrden hette Dahl. Han blev kallad till kyrkoherde 1668 av patronus (trol Knut Bildt) Faderns kapellan, Andreas Rattray, var en huvudfiende och paXstod att Lars koXpt sig till gaXllet. Herr Lars skyllde Rattray i sin tur foXr att ha dragit systern Annas hjaXrta fraXn borgmaXstaren ( i Marstrand). Rattray beskyllde Lars foXr att ha fifflat foXr att ge svaXgern SoXren platsen som faderns eftertraXdare, att han dragit till Hjertum och hemligen foXrmaXtt pastorns hustru daXr att vittna mot sin man, slagit sin klockare i huvudet med en kanna oXl och en bonde med en stock, och "castigerat" en draXng som"olideligen" sprungit ut ur kyrkan.

1679 Adelsmannen Knut Bildt paX Morlanda och hans sockenpraXst Lars Dahl hade oXppet gaXtt oXver till norrmaXnnen under GyldenloXwefejden. De flydde till Norge vid sammanbrottet. , naXr de norska trupperna laXmnade BohuslaXn. Morlandagodset foXrlaXnades till den svenske generalen MoXrner (finns i Disgen) . Men i fredstraktatet med Danmark aXterstaXlldes godset till slaXkten Bildt. Knut Bildts son Daniel blev den som kom att oXverta saXteriet. Herr Lars uppges ha flyttat/flytt till Fredrikstad Norge 1679, och fortsatte daXr som prost.



1680 Man tillsatte en ny prost 1680 sedan bla K Bildt kraXvt detta "vilket domkapitlet ej kunde gaX in paX. Det synes dock ha skett"..

16811212 Referat av maXl 7 i Orust dombok 16811212. FoXrre kyrkoherden i Morlanda Lars Dahl staXmde Helge Andersson i Bro som doXmdes att aXterbetala ett laXn till Lars.

1683 Referat av maXl 8 i Orust dombok 16831002. Anders i Backa aXlades att betala raXnta paX de pengar han laXnat till foXrre kyrkoherden Lars Dahl men som nu bevakades av MolloXsunds kyrka.

168409?? foXrbyts hemmanet Hjelmberg och aXterstaXende del av Torp baXda i Hogdal av Herr Lars i Morlanda till kronan

1687 Kyrkoherde Lars JoXnsson Dahl i Fredriksstad hade 8 sept 1687 och 18 augusti 1699 som en utrikes boende uppdragit 2 tunnors skyld i hemmanet GisslagaXrde i Bottna socken till Erik Joensson. Gude Hansson, kusin till Eriks sonJoen beraXttade att hans far och farfar /Hans resp Joen?/ pantsatt dessa tvaX tunnor skyld till sahl. PaXfwel Nilsson.



1690-12-11 hade Lars Dahl pantsatt SoXrbo och SlaXtthults gaXrdar paX Orust 1705 omnaXmns att praXsten Lars Dahls arvingar i Fredrikstad var aXgare till 1 tunna skyld i Tveten

1708 Kort referat av maXl 9 i Orust dombok 17081012.PaXvel NoXring visade att han paX tre ting uppbjudit SoXrbo och SlaXtthults gaXrdar som Lars Dahl den 11 december 1690 hade pantsatt till honom. DaX ingen protest inkommit fick PaXvel NoXrings barn fasta paX gaXrdarna.-

1715 I skattelaXngden fraXn Tveten 1715 omtalas herr Lars i Fredriksstad med 0 (fast) och 0 (loXst), samt herr Nils (0 och,40) och Ingeborg, en aXnka (0 och 30)

1723-10-14-21 Kville: Niels HANSSON i Tvetane hade inboXrdat en skuld fraXn salig Lars Dahls arvingar i Fredrikstad - 10 * saXttningar, som han hade aXrvt fraXn sin far Hans Bryngelsson.

1725 Kville * 53 Nils Hansson i Tveten i Tanum (vilken hade brodern Johannes Hansson i BastekaXrr) framlade ett koXpebrev paX hur han 18 okt 1723 mot 60 daler loXst dess innehavande fjaXrdingsbruk i Tveten bestaXende av 10* saXttningar av salig Lars Dahls arvingar Viveca sahl Christen Seeby och Anna JoXns/dotter/ Dahls jord vilken Hans Bryngelsson ifraXn sig pantat. Tveten ligger c.a. 2 km nordost om "Dahle" naXrmare Bullaren.

Severin Pederssen stroXm saXger att han en laXng tid var faderns Adjunctus.

1659 1659 skrivs i uppsala universitets matrikel in Laurentius Johannis Dall, norvegicus, samt Andreas Johannis Dall, norvegicus. En av dem har ocksaX epitetet vestrogoth*



1667 Sidan 248 Johan Oedman, (AXr 1746) Beskriving av Morlanda socken < Om SkaXrgaXrden aXr at maXrcka, at InwaXnarne hafwa ingen annan NaXring, aXn Fiskerijet med Skuter ock Backe-BaXtar i stora WaXsterhalwet effter LaXnger ock KabliaX ock innom SkraXrs Mackrill, Sill, Torsk, KaXlier &c. SkaXrgaXrden aXr nu i ett ganska fattigt tillstaXnd medelst thet, at Fiskerijet slaXr nu mycket felt.Then 1:sta PraXst ock Kyrckcoherde i Morlanda GiaXl, senthet blef skildt fraXn Tegneby, har warit Herr BioXrn JoXnsson, ty taX hans yngre Broder Herr Hindrich blef effter Fadrens doXd Pastor i Tegneby 1631, kom han samma aXr til Morlanda Pastorat, lefde alt til 1650.Then 2:ra Herr Nils Holgersson Arctander blef aXr 1651 kallad af Amtmannen Herr Daniel Bildts AXnke-Fru Dorothea Bielcke, ty bemaXlte Amtman Bildt, Herre til Morlanda Gods, bytte sig til Jus Patronatus oXfwer Morlanda GiaXld 1648 af taX warande Kongl. Mayst:s i Danne-Marck emot naXgra Hemmans wederlag paX Hisingen, them han therfoXre afstod til Kongl. Mayst:t ock Cronan: Sedermera har, jaXmte Morlanda HerregaXrd, jus Patronatus gaXdt i Arf til Manliga BroXst-arfwingarna, saX at nu foXrtiden aXr waXlbemaXrkte Herr Amtman Daniel Bildts Sone-Sons-Son WaXlborne Herren Herr Knut Reinholt Bildt Patronus Ecclesiae i Morlanda ock ger, i StaXllet for Kongen, Fulmakt paX Pastoratet. Effter Herr Nils Arctanders doXd, som skedde 1667 i jan. MaXnad, kommThen 3:die Herr Lars Dahl 1668 effter Patroni Kallelse-Bref, men afwek aXt Norrige, taX waXr SwaXnska Armee fick oXfwerhanden haXr i Bahus-LaXn ock then Danska maXste gifwa wijkn aXr 1679.

1672 skriver han paX faderns bouppteckning.1668 Kyrkoherde i Morlanda daXr praXstgaXrden hette Dahl. Han blev kallad till kyrkoherde 1668 av patronus (trol Knut Bildt) Faderns kapellan, Andreas Rattray, var en huvudfiende och paXstod att Lars koXpt sig till gaXllet. Herr Lars skyllde Rattray i sin tur foXr att ha dragit systern Annas hjaXrta fraXn borgmaXstaren ( i Marstrand). Rattray beskyllde Lars foXr att ha fifflat foXr att ge svaXgern SoXren platsen som faderns eftertraXdare, att han dragit till Hjertum och hemligen foXrmaXtt pastorns hustru daXr att vittna mot sin man, slagit sin klockare i huvudet med en kanna oXl och en bonde med en stock, och "castigerat" en draXng som"olideligen" sprungit ut ur kyrkan.

1679 Adelsmannen Knut Bildt paX Morlanda och hans sockenpraXst Lars Dahl hade oXppet gaXtt oXver till norrmaXnnen under GyldenloXwefejden. De flydde till Norge vid sammanbrottet. , naXr de norska trupperna laXmnade BohuslaXn. Morlandagodset foXrlaXnades till den svenske generalen MoXrner (finns i Disgen) . Men i fredstraktatet med Danmark aXterstaXlldes godset till slaXkten Bildt. Knut Bildts son Daniel blev den som kom att oXverta saXteriet. Herr Lars uppges ha flyttat/flytt till Fredrikstad Norge 1679, och fortsatte daXr som prost.



1680 Man tillsatte en ny prost 1680 sedan bla K Bildt kraXvt detta "vilket domkapitlet ej kunde gaX in paX. Det synes dock ha skett"..

16811212 Referat av maXl 7 i Orust dombok 16811212. FoXrre kyrkoherden i Morlanda Lars Dahl staXmde Helge Andersson i Bro som doXmdes att aXterbetala ett laXn till Lars.

1683 Referat av maXl 8 i Orust dombok 16831002. Anders i Backa aXlades att betala raXnta paX de pengar han laXnat till foXrre kyrkoherden Lars Dahl men som nu bevakades av MolloXsunds kyrka.

168409?? foXrbyts hemmanet Hjelmberg och aXterstaXende del av Torp baXda i Hogdal av Herr Lars i Morlanda till kronan

1687 Kyrkoherde Lars JoXnsson Dahl i Fredriksstad hade 8 sept 1687 och 18 augusti 1699 som en utrikes boende uppdragit 2 tunnors skyld i hemmanet GisslagaXrde i Bottna socken till Erik Joensson. Gude Hansson, kusin till Eriks sonJoen beraXttade att hans far och farfar /Hans resp Joen?/ pantsatt dessa tvaX tunnor skyld till sahl. PaXfwel Nilsson.



1690-12-11 hade Lars Dahl pantsatt SoXrbo och SlaXtthults gaXrdar paX Orust 1705 omnaXmns att praXsten Lars Dahls arvingar i Fredrikstad var aXgare till 1 tunna skyld i Tveten

1708 Kort referat av maXl 9 i Orust dombok 17081012.PaXvel NoXring visade att han paX tre ting uppbjudit SoXrbo och SlaXtthults gaXrdar som Lars Dahl den 11 december 1690 hade pantsatt till honom. DaX ingen protest inkommit fick PaXvel NoXrings barn fasta paX gaXrdarna.-

1715 I skattelaXngden fraXn Tveten 1715 omtalas herr Lars i Fredriksstad med 0 (fast) och 0 (loXst), samt herr Nils (0 och,40) och Ingeborg, en aXnka (0 och 30)

1723-10-14-21 Kville: Niels HANSSON i Tvetane hade inboXrdat en skuld fraXn salig Lars Dahls arvingar i Fredrikstad - 10 * saXttningar, som han hade aXrvt fraXn sin far Hans Bryngelsson.

1725 Kville * 53 Nils Hansson i Tveten i Tanum (vilken hade brodern Johannes Hansson i BastekaXrr) framlade ett koXpebrev paX hur han 18 okt 1723 mot 60 daler loXst dess innehavande fjaXrdingsbruk i Tveten bestaXende av 10* saXttningar av salig Lars Dahls arvingar Viveca sahl Christen Seeby och Anna JoXns/dotter/ Dahls jord vilken Hans Bryngelsson ifraXn sig pantat. Tveten ligger c.a. 2 km nordost om "Dahle" naXrmare Bullaren.

Laurits giftet seg med Hedevig Catharina Friedlieb cirka 1695. Hedevig (datter av David Johan Fredriksen Friedlieb og Blancheflor Lauritzdatter) ble født 25 Feb 1653 , Kristiania; ble døpt cirka 1659 , Christiania (Oslo). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Sara Påvelsdotter Nöring. Sara ble født cirka 1623 , Tanum, Bohuslän, Sverige. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Den successionssugne kapellanen Anders Rattray erbjoXd sig gifta sig med henne foXr att aXteruppraXtta hennes heder om han bara kunde faX loXfte om att efterfoXlja herr JoXns.

Den successionssugne kapellanen Anders Rattray erbjoXd sig gifta sig med henne foXr att aXteruppraXtta hennes heder om han bara kunde faX loXfte om att efterfoXlja herr JoXns.

Familie/Ektefelle/partner: Sven Andersson. Sven ble født 9 Jan 1629 , Eggby; døde cirka 1691, StroXmsholms kungsladugaXrd. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: N N. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

BarnloXsSeverin Jacobi StroXm: "Cecilia Daal traXdde uti aXktenskap med faderns eftertraXdare uti aXmbetet, herr SoXffring Petri StroXm (Severin Petersson StroXm) dock levde hon inte laXnge utan laXmnade detta jordiska efter faX aXrs sammanlevnad med honom vilket gick honom ej ringa till sinnes."

BarnloXsSeverin Jacobi StroXm: "Cecilia Daal traXdde uti aXktenskap med faderns eftertraXdare uti aXmbetet, herr SoXffring Petri StroXm (Severin Petersson StroXm) dock levde hon inte laXnge utan laXmnade detta jordiska efter faX aXrs sammanlevnad med honom vilket gick honom ej ringa till sinnes."

Familie/Ektefelle/partner: Severin Pedersson Ström. Severin døde cirka 1712. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Olga Dahl: "Det har hoXrt till de obevisade axiomen att MarstrandspraXsten Lars Paaskeson Wandalin var gift med Karebyprosten Jens Lauritzen Daals dotter Maren. Det kan ju vara sant men de renoverade domboXckerna naXmna ingenting daXrom."

Brev fraXn Lars Steensland 17/4 1974: "Det stoXrsta skaXlet varfoXr Maren JoXnsdotter Dahl inte var gift med Lars PaXskesson syns mig vara att hon oXverlevde herr Lars utan att vara hans aXnka. Endast en skilsmaXssa dem emellan skulle kunna foXrklara ett deras aXktenskap. Om detta oXver huvudtaget aXr moXjligt skulle Maren ha varit gift med Herr Lars foXre aXktenskapet med Olof Olofsson d.aX. Herr Lars i sin tur maXste ha varit gifrt med henne i saX fall foXre aXktenskapet med Catharina Ougdensdotter, ja kanske tom foXre det med Sitzela BioXrnsdotter. Hur som helst kan Maren svaXrligen ha varit moder till Elisabet Larsdotter Wandelin som ju uppges ha varit foXdd 1650".



1699 09 12 koXper jaktloXtnant Mattis Andersson Tollishusen en tomt av Maren JoXnsdotter Daal som hennes styvson Olof Olofsson den yngre (i Tollishuusen) skaXnkt henne.

Denna tomt hade emellertid pantsatts av den aXldre Olof Olofsson till Marstrands stad som foXrst 1707-1710 haXvdade sina anspraXk mot JuXrgen Mattson Tollishusen.

Olga Dahl: "Det har hoXrt till de obevisade axiomen att MarstrandspraXsten Lars Paaskeson Wandalin var gift med Karebyprosten Jens Lauritzen Daals dotter Maren. Det kan ju vara sant men de renoverade domboXckerna naXmna ingenting daXrom."

Brev fraXn Lars Steensland 17/4 1974: "Det stoXrsta skaXlet varfoXr Maren JoXnsdotter Dahl inte var gift med Lars PaXskesson syns mig vara att hon oXverlevde herr Lars utan att vara hans aXnka. Endast en skilsmaXssa dem emellan skulle kunna foXrklara ett deras aXktenskap. Om detta oXver huvudtaget aXr moXjligt skulle Maren ha varit gift med Herr Lars foXre aXktenskapet med Olof Olofsson d.aX. Herr Lars i sin tur maXste ha varit gifrt med henne i saX fall foXre aXktenskapet med Catharina Ougdensdotter, ja kanske tom foXre det med Sitzela BioXrnsdotter. Hur som helst kan Maren svaXrligen ha varit moder till Elisabet Larsdotter Wandelin som ju uppges ha varit foXdd 1650".



1699 09 12 koXper jaktloXtnant Mattis Andersson Tollishusen en tomt av Maren JoXnsdotter Daal som hennes styvson Olof Olofsson den yngre (i Tollishuusen) skaXnkt henne.

Denna tomt hade emellertid pantsatts av den aXldre Olof Olofsson till Marstrands stad som foXrst 1707-1710 haXvdade sina anspraXk mot JuXrgen Mattson Tollishusen.

Familie/Ektefelle/partner: Olof Olofsson d.aX. Skytt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} sjoXmilitaXr, kaptenloXjtnant

Trolig bror, upptraXder i naXra anslutning till hr Lauritz i Fredrikstad och Amundsen tror de aXr broXderPaXvel paX Orust uppbjuder 1707-03-11 1/2 fraXlsegods i SlaXtthult och 1 skattegaXrd i SoXrbo. Dessa har tillhoXrt Lars Dahl, praXsten, och PaXvels barn faXr 17981012 fasta paX dem-

Trolig bror, upptraXder i naXra anslutning till hr Lauritz i Fredrikstad och Amundsen tror de aXr broXderPaXvel paX Orust uppbjuder 1707-03-11 1/2 fraXlsegods i SlaXtthult och 1 skattegaXrd i SoXrbo. Dessa har tillhoXrt Lars Dahl, praXsten, och PaXvels barn faXr 17981012 fasta paX dem-

Familie/Ektefelle/partner: Anna Thuesdatter. Anna døde cirka 1722. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Beate Juliane Schultze. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} ryttmaXstare vid OXstgoXta Kavalleriregemente

Severin Pederssen Dahl saXger att denne tjaXnte sig upp under Carl Xs tid.

Han begrovs i Lars Dahls grav i Rommelanda kyrka. Han var sjaXlv ryttmaXstare vid OXstgoXta kavallerigeremente, med sitt adliga vapen (han adlades sjaXlv) upphaXngt paX soXdra vaXggen.

Severin Pederssen Dahl saXger att denne tjaXnte sig upp under Carl Xs tid.

Han begrovs i Lars Dahls grav i Rommelanda kyrka. Han var sjaXlv ryttmaXstare vid OXstgoXta kavallerigeremente, med sitt adliga vapen (han adlades sjaXlv) upphaXngt paX soXdra vaXggen.

Notater:

{geni:about_me} Född i en känd praXstslaXkt fraXn Tanum.

Vivicke Lauritsdatter Dahl (Viviche Dahldatter)

http://www.home.no/bieggarajorri/all_thumbs/nyegen/ps01_104.html

Familie/Ektefelle/partner: Christen Christensen Sæbye. Christen (sønn av Christen Sæbye) ble født cirka 1630 , Fredrikstad, Fredrikstad, Østfold, Norway; døde cirka 1720, Fredrikstad, Østfold, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Medlem i praXstslaXkt fraXn Tanum.

Familie/Ektefelle/partner: Cathrine. Cathrine døde cirka 1708. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} borgare i Fredriksstad fraXn 1699, oXverlots vid Fredrikstad

MoXjligen den Jens Dahl som 28 feb 1702 betalar "for sin vielse" i Fredrikstad. Fick "som velagt, sjoXerfarne og her paX stedet vel bekjente man"kongebrev 1 juni 1715 aX vare overlods ved Fredrikstad og det under tollstedet sorterende ladested Gresvik. Sies 1714 aX ha lidt sjoXskade , det var for aX hjelpe ham at moren no sent reiste krav om presteenkepensjon. Levde mulig ennaX i 1731. (Kan han ha varit far till faXrjeansvarige Lars Dahl?)

MoXjligen den Jens Dahl som 28 feb 1702 betalar "for sin vielse" i Fredrikstad. Fick "som velagt, sjoXerfarne og her paX stedet vel bekjente man"kongebrev 1 juni 1715 aX vare overlods ved Fredrikstad og det under tollstedet sorterende ladested Gresvik. Sies 1714 aX ha lidt sjoXskade , det var for aX hjelpe ham at moren no sent reiste krav om presteenkepensjon. Levde mulig ennaX i 1731. (Kan han ha varit far till faXrjeansvarige Lars Dahl?)