Notater:

{geni:occupation} Duchess Consort of Brunswick-Lüneburg

{geni:about_me} Wikpedia: English: http://en.wikipedia.org/wiki/Anne_Eleonore_of_Hesse-Darmstadt

Deutsch:

http://de.wikipedia.org/wiki/Anna_Eleonore_von_Hessen-Darmstadt

--------------------

Anne Eleonore of Hesse-Darmstadt

From Wikipedia, the free encyclopedia

Anne Eleonore of Hesse-Darmstadt (30 July 1601 - 6 May 1659) was the daughter of Louis V, Landgrave of Hesse-Darmstadt and Magdalena von Brandenburg. She was born in Darmstadt, Hesse.

She married George, Duke of Brunswick-Lüneburg on 14 December 1617 in Darmstadt. One of their sons was Ernest Augustus, Elector of Brunswick-Lüneburg (1629-1698), father of George I of Great Britain.

She died in Herzberg.

--------------------

This page was last modified on 28 March 2010 at 05:47

Anne Eleonore of Hesse-Darmstadt

From Wikipedia, the free encyclopedia

Jump to:navigation, search

This article does not cite any references or sources.

Please help improve this article by adding citations to reliable sources. Unsourced material may be challenged and removed. (May 2007)

Anne Eleonore of Hesse-Darmstadt (30 July 1601 X 6 May 1659) was the daughter of Louis V, Landgrave of Hesse-Darmstadt and Magdalena von Brandenburg. She was born in Darmstadt, Hesse.

She married George, Duke of Brunswick-Lüneburg on 14 December 1617 in Darmstadt. One of their sons was Ernest Augustus, Elector of Brunswick-Lüneburg (1629X1698), father of George I of Great Britain.

She died in Herzberg.

This page was last modified on 4 March 2010 at 18:50

!Note: Duchess of Brunswick-Calenberg

Anne giftet seg med Georg von Braunschweig-Lüneburg, Herzog, Fürst zu Calenberg 14 Des 1617, Darmstadt, Hessen, Deutschland(HRR). Georg (sønn av Wilhelm V "der Jüngere" von Braunschweig-Lüneburg, Herzog, Fürst zu Lüneburg og Dorothea Oldenburg, Herzogin zu Braunschweig-Lüneburg, Für) ble født 17 Feb 1582 til 7 Feb , Celle, Braunschweig-Lüneburg, Deutschland(HRR); ble døpt 20 Mar 1582 til 10 MA , Celle,Hannover,Prussia; døde 2 Apr 1641, Hildesheim, Braunschweig-Lüneburg, Deutschland(HRR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p214.htm#i2136 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=1765 Geneall]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_Louis,_Duke_of_Brunswick-L%C3%BCneburg English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Christian_Ludwig_(Braunschweig-L%C3%BCneburg)_ Deutsch]

Notater:

{geni:occupation} Herzog zu Kalenberg 1648, in Celle (1665-1703), in Dannenberg 1673, in Saxe-Lauenburg 1689

{geni:about_me} Links:

The Peerage: http://www.thepeerage.com/p10279.htm#i102782

Geneall: http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=164132

House of the Welf: http://welfen.de/Georg-Wilhelm.htm

Wikipedia:

English: http://en.wikipedia.org/wiki/George_William,_Duke_of_Brunswick-L%C3%BCneburg

Deutsch: http://de.wikipedia.org/wiki/Georg_Wilhelm_(Braunschweig-L%C3%BCneburg)

Notater:

{geni:occupation} war 1665 für kurze Zeit Herzog von Braunschweig-Lüneburg sowie von 1665 bis 1679 Herzog von Braunschweig-Calenberg mit der Residenz in Hannover

{geni:about_me} http://de.wikipedia.org/wiki/Johann_Friedrich_%28Braunschweig-L%C3%BCneburg%29

Johann Friedrich (Braunschweig-Calenberg)

aus Wikipedia, der freien Enzyklopädie

(Weitergeleitet von Johann Friedrich (Braunschweig-Lüneburg))

Wechseln zu: Navigation, Suche

Herzog Johann Friedrich von Braunschweig-Calenberg

Johann Friedrich von Braunschweig-Calenberg

Johann Friedrich von Braunschweig-Calenberg (* 25. April 1625 auf Schloss Herzberg in Herzberg am Harz; X 28. Dezember 1679 in Augsburg) aus dem Haus der Welfen war 1665 für kurze Zeit Herzog von Braunschweig-Lüneburg sowie von 1665 bis 1679 Herzog von Braunschweig-Calenberg mit der Residenz in Hannover. Er machte Herrenhausen zu seiner Sommerresidenz und holte den Philosophen Gottfried Wilhelm Leibniz sowie Niels Stensen an seinen Hof nach Hannover.

Inhaltsverzeichnis

[Anzeigen]

* 1 Leben

* 2 Nachkommen

* 3 Literatur

* 4 Weblinks

Leben [Bearbeiten]

Als dritter Sohn von Herzog Georg von Calenberg geboren, unternahm Johann Friedrich zahlreiche Bildungsreisen durch Frankreich und Italien, wo er zuletzt 1651 in Assisi zum Katholizismus übertrat.

Als sein Bruder Christian Ludwig 1665 starb, versuchte er, in einem Handstreich die Regentschaft über das Fürstentum Lüneburg in Celle anzutreten, die eigentlich seinem älteren Bruder Georg Wilhelm zustand. Nach Verhandlungen, die ein halben Jahr dauerten, begnügte Johann Friedrich sich mit dem Fürstentum Calenberg, das um Grubenhagen und Göttingen erweitert wurde, und trat 1665 seine Regentschaft in Hannover an.

Er machte 1666 das Dorf Haringehusen unter dem Namen Herrenhausen zu seiner Sommerresidenz, sorgte für einen ersten einfachen Schlossbau und begann mit der Anlage des Großen Gartens. Auch die Anlage des Tiergartens in Hannover-Kirchrode geht auf seine Initiative zurück. Die Schlosskirche im Leineschloss ließ er nach katholischem Ritus weihen und holte für den Gottesdienst Kapuzinermönche nach Hannover. 1676 berief er den damals erst 30-jährigen Gelehrten und Philosophen Gottfried Wilhelm Leibniz als Hofhistoriographen und Bibliothekar an seinen Hof. Ebenso geht auf ihn die Gründung der späteren Königlichen Bibliothek, der heutigen Gottfried Wilhelm Leibniz Bibliothek, zurück. Seinen aufwändigen Regierungsstil finanzierte Johann Friedrich durch französische Unterstützungsgelder.

Auf dem Weg zu seinem fünften Italien-Aufenthalt starb Johann Friedrich in Augsburg und wurde 1680 in Hannover in einem pompösen Staatsbegräbnis beigesetzt. Damit trat sein jüngerer Bruder Ernst August die Herrschaft in Hannover an.

Nachkommen [Bearbeiten]

Seiner Ehe mit Benedicta Henrietta Philippina von der Pfalz, Tochter des Pfalzgrafen Eduard von der Pfalz entstammten vier Töchter:

1. Anne Sophie (1670X1672)

2. Charlotte Felicitas (1671X1710) X Rinaldo dXEste (1655X1737), Herzog von Modena und Reggio

3. Henriette Marie (1672X1757)

4. Amalia Wilhelmine (1673X1742) X Kaiser Joseph I. (1678X1711)

Literatur [Bearbeiten]

* Jill Bepler: Ansichten eines Staatsbegräbnisses. Funeralwerke und Diarien als Quelle zeremonieller Praxis. In: Jörg Jochen Berns, Thomas Rahn (Hrsg.): Zeremoniell als höfische Ästhetik in Spätmittelalter und Früher Neuzeit.Tübingen 1995, ISBN 3-484-36525-0, S. 183X197 (über die Beisetzung von Herzog Johann Friedrich 1680 in Hannover).

* Adolf Köcher: Johann Friedrich, Herzog zu Braunschweig-Lüneburg (Hannover). In: Allgemeine Deutsche Biographie (ADB). Band 14. Duncker & Humblot, Leipzig 1881, S. 177X181.

* Klaus Mlynek. In: Hannoversches biographisches Lexikon. Von den Anfängen bis in die Gegenwart. Schlüter, Hannover 2002, S. 189.

* Waldemar R. Röhrbein: Die Schloßkirche wird katholisch. In: Hans Werner Dannowski, Waldemar R. Röhrbein (Hrsg.): Geschichten um Hannovers Kirchen. Studien, Bilder, Dokumente. Lutherhaus-Verlag, Hannover 1983, ISBN 3-87502-145-2, S. 166X169.

* Annette von Stieglitz: Landesherr und Stände zwischen Konfrontation und Kooperation. Die Innenpolitik Herzog Johann Friedrichs im Fürstentum Calenberg 1665X1679. Hahn, Hannover 1994, ISBN 3-7752-5895-7 (Veröffentlichungen der Historischen Kommission für Niedersachsen und Bremen 24; Untersuchungen zur Ständegeschichte Niedersachsens 7).

Weblinks [Bearbeiten]

* Druckschriften von und über Johann Friedrich (Braunschweig-Calenberg) im VD 17

* Biografie auf welfen.de



Vorgänger Amt Nachfolger

Christian Ludwig Herzog zu Braunschweig-Lüneburg

Fürst von Lüneburg

1665 Georg Wilhelm

Georg Wilhelm Herzog zu Braunschweig-Lüneburg

Fürst von Calenberg

1665X1679 Ernst August

Normdaten: PND: 119218968 X weitere Informationen

Diese Seite wurde zuletzt am 6. März 2010 um 12:28 Uhr geändert.

Notater:

{geni:occupation} Queen Consort of Denmark & Norway, Queen Consort of Denmark and Norway, ..of Brunswick-Lüneburg

{geni:about_me} Sophie Amalie Princess(Prinzessin) von Braunschweig-Lüneburg.

Her married name became Oldenburg Princess of Brunswick-Lüneburg.

Queen(Dronning) of Denmark and Norway from 1648

'''Links:'''

[http://thepeerage.com/p10228.htm#i102273 The Peerage]

[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3975 Geneall]

[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=dronningsophieamalie Burial] In Danish

'''Wikipedia:'''
[http://en.wikipedia.org/wiki/Sophie_Amalie_of_Brunswick-L%C3%BCneburg English]
[http://da.wikipedia.org/wiki/Sophie_Amalie Dansk]
[http://de.wikipedia.org/wiki/Sophie_Amalie_von_Braunschweig-Calenberg Deutsch]

"OF LUNEBURG"

Sophie Amalie blev dronning af Danmark i 1648. Hun var datter af hertug Georg af Braunschweig-LXneburg og blev i 1643 gift med den senere Frederik 3. Sammen fik de bl.a. Christian 5.


I den f°rste del af Frederiks regeringsperiode og igen under s°nnen Christian 5. fra 1670 havde Sophie Amalie en vis indflydelse pX de politiske beslutninger. Hun tog aktivt del i opg°ret i begyndelsen af 1650XÇÖerne med Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina, som var en ydmygende trussel mod kongeparrets position. Sophie Amalie var formodentlig medvirkende til beslutningen om enevµldens indf°relse. Det skete, mens kongeparrets popularitet var pX sit h°jeste efter den svenske belejring af K°benhavn 1658-60.


Sophie Amalie elskede jagt, og hun var trods rigets dXrlige °konomi midtpunkt for et overdXdigt hofliv med eksklusive luksusgenstande og store fester, som kastede glans over kongemagten. I 1669-73 opf°rtes slottet Sophie Amalienborg, hvor Amalienborg nu ligger; her opholdt hun sig oftest, da hun var blevet enke.

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Sophie giftet seg med Frederik III af Danmark og Norge, von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge 10 Jan 1643, Glückstadt, Schleswig, Danmark. Frederik (sønn av Christian IV af Danmark og Norge von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge og Anne Catherine Hohenzollern, Dronning af Danmark og Norge) ble født 18 Mar 1609 , Haderslevhus Slot; døde 9 Feb 1670, Københavns slot, København; ble begravet , Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Member of the House of Guelph / Prince Bishop of Osnabrück (1661) / Kurfürst von Hannover (1692), Elector of Brunswick-Lüneburg, Herzog von Braunschweig-Lüneburg in Hannover (1679-92), cr Kurfürst von Hannover (1692-98), Elector of Brunswick-Luneburg

{geni:about_me} *Ernst August I von Braunschweig-Lüneburg Kurfürst zu Hannover
*Member of the House of Guelph(Welfen).
*He and Clara Elisabeth Weisenbuch were associated.
*Prince Bishop of Osnabrück in 1661.
*Herzog von Braunschweig-Lüneburg in 1679.
*Herzog von Hannover in 1679.
*Kurfürst zu Hannover in 1692.


==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10141.htm#i101403 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3980 Geneall]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Ernest_Augustus,_Elector_of_Brunswick-L%C3%BCneburg Wikipedia]
*'''Duke of Braunschweig-Calenberg:''' Reign 1679 - 1698
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Johann-Friedrich-Herzog-von-Braunschweig-Calenberg/6000000005608037031 Johann Friedrich] '''Successor:''' Went to Kurhannover
*'''Elector of Hanover:
>'''Predecessor:''' He as duke '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4555799 Georg I Ludwig]

He was also duke of Brunswick.

1ST ELECTOR OF HANOVER; DUKE OF BRUNSWICK-LUNEBERG

Ernest Augustus
http://trees.ancestry.com/rd?f=image&guid=9696e792-94c1-4cf6-8b7d-fa899f984ce7&tid=3176682&pid=-1722368131

!Note: Elector of Hannover

Ernst giftet seg med Sophia Wittelsbach, Kurfürstin zu Braunschweig-Lüneburg 30 Sep 1658, Heidelberg, Württemberg, Deutschland[HRR). Sophia (datter av Friedrich V von Wittelsbach, Kürfürst von der Pfalz, König zu Böh og Elizabeth Stuart, Kurfürstin von der Pfalz, Königin zu B) ble født 13 Okt 1630 , Gravenhage, Zuid Holland, Nederlande; ble døpt 30 Jan 1631 , Gravenhage,Zuid Holland,Netherlands; døde 8 Jun 1714, Schloss Herrenhausen; ble begravet 9 Jun 1714, Leine Schloss. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} King of Denmark, Iceland and Norway 1670-1699, Konge av Danmark, Kung i Danmark 1670-99, Dansk kung 1670-, Konge av Danmark-Norge

{geni:about_me} *By the grace of God King of Denmark and Norway, the Wends and Goths, Duke of Schleswig, Holstein, Stormarn and Ditmarsken, Count of Oldenburg and Delmenhorst. (Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst.)

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102267 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4170 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian5 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-5-1646-1699/ Danmarkshistorien] In Danish
*[http://www.danmarkskonger.dk/king42.htm Kings of Denmark]
*'''wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_V_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_5 Dansk]
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign 1670-1699
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Frederik-III-af-Danmark-Oldenburg/6000000004377641319 Frederick III] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Frederik-IV-von-Oldenburg/4105044 Frederick IV]

Christian 5. blev født i 1646 og døde i 1699. Han var ældste søn af Frederik 3. og dronning Sophie Amalie.
Da Frederik 3. døde i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24 årige arvekonge Christian 5. kunne bestige tronen som Danmarks anden enevældige konge og sætte kronen på eget hoved.
I 1667 giftede Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel og fire år senere installerede han sin 16 årige elskerinde, den officielle maitresse Sophie Amalie Moth, kun et stenkast fra Københavns Slot. Dronning Charlotte Amalie fødte kong Christian syv børn og med maitressen fik han fem børn, som han offentligt vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie senere udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansler Griffenfeld mistede efter at være blevet styrtet.


For at styrke enevælden indførtes i 1671 en ny adelsklasse, greve- og friherrestanden. Uanset tidligere stand kunne enhver der besad jord nok, erhverve sig grevetitlen, eller, hvis man var i besiddelse af knap så meget jord, nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen fortrængtes med tiden af den samtidigt indførte titel, baron. To år senere udsentes Danske Lov.


Blandt den gruppe mænd der stod bag kongen, samledes mere og mere magt hos Peder Griffenfeld, der i 1673 udnævnes til rigskansler. Griffenfelds voksende magt og store statsmandsevner skaffede ham også mange fjender.


Det blev Griffenfelds fredspolitik der førte til hans fald i 1676. Året forinden lod kongen sig overtale til at erklære Sverige den krig, der senere er kaldt Den Skånske Krig. Målet med krigen var at generobre de gamle danske landområder, som Frederik 3. havde mistet ved Roskildefreden i 1658.


Svenskerne var på dette tidspunkt desværre allieret med stormagten Frankrig, og Griffenfelds politiske hensigter var at undgå enhver konfrontation med Frankrig. Da Griffenfelds forbindelser med franskmændende blev afsløret under krigen, lod kongen ham arrestere og anklage for højforræderi. Griffenfeld blev dødsdømt og ført til skafottet âXX men i sidste øjeblik benådede kongen sin gamle ven og rigskansler til livsvarigt fængsel âXX en straf som han til sin død i 1698 afsonede på en ø ud for Trondhjem i Norge.


I juni 1676 gik hæren og Christian 5. i land i Skåne. Begivenheden er skildret på denne måde:
Ret som kongen stigede i land, løb skibsfolkene op udi taklerne og råbte udi hverandres mund: »Kongen til lykke! Kongen til lykke!« Hans majestæt vendte sig udi største hast og blev underlig ved denne store råben. Omsider, dér kongen hørte, hvad det var, tog han også sin hat af og sprang nogle gange meget glad omkring.


Det kom til voldsomme kampe i Skåne, og kongen deltog personligt i slagene ved Lund og Landskrona âXX men nogen afgørelse på krigen kom der aldrig, trods sejre som Niels Juels i Køge Bugt og en vis dansk militær overlegenhed hen imod afslutningen af krigen.


Krigen endte med at Frankrig dikterede en fred i 1679, hvorefter situationen stort set var som før krigens udbrud.
Ved Roskildefreden var den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme og den gottorpske hertug havde under svenskekrigene allieret sig med Sverige.


I 1675 angreb Christian 5. Gottorp og tog svogeren, hertug Christian Albrecht, til fange âXX men ved afslutningen af Den skånske Krig blev Gottorp, igen på fransk diktat, frigjort fra den danske krone.


I 1684 forsøgte kongen endnu engang at indlemme Gottorp i riget âXX men allerede i 1689 måtte han ved Altonaforliget, hårdt presset af de europæiske stormagter, opgive indlemmelsen.


Maskerader og ringridning hørte til nogen af kong Christians yndlingsbeskæftigelser. Han var et udpræget friluftsmenneske der rejste meget rundt i landet, og med årene blev han også optaget af parforcejagten, som han havde lært at kende i Frankrig. En efterårsdag i Dyrehaven blev kongen såret af en anskudt hjort. Den i forvejen noget sygdomsplagede konge, holdt sig gående et årstid endnu âXX indtil hans liv rindede ud i august 1699.
Christian 5. blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 4.


___________________


Christian 5. var konge af Danmark-Norge fra 1670; søn af Frederik 3. og Sophie Amalie. Han blev gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel i 1667; i tfulde Griffenfeld. Det lykkedes alligevel at sikre den endnu ret unge danske enevælde i hans regeringstid, og der fandt et omfattende lovgivningsarbejde sted, f. eks. Danske Lov fra 1683. Christian 5. indledte Skånske Krig (1675-1679) mod Sverige for at genvinde Skånelandene, men pga. de europæiske stormagters interesser lykkedes det ikke. Christian 5. var interesseret i jagt og ridning og besad en folkelighed, der gjorde ham særdeles vellidt blandt undersåtterne. Han var ikke nogen stor begavelse som statsmand, men han var flittigog samvittighedsfuld, og under krigen mod Sverige udviste han personligt mod.

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Charlotte Amalie Hessen-Kassel, Dronning af Danmark og Norge 14 Mai 1667, Nyborg, Danmark. Charlotte (datter av Wilhelm VI von Hessen-Kassel, Landgraf og Hedwig Sophie Brandenburg, Hohenzollern, Landgräfin zu Hessen-Kassel) ble født 27 Apr 1650 , Kassel, Hessen, Deutschland(HRR); ble døpt 21 Mai 1650 , Kassel, Hessen-Nassau, PRU; døde 27 Mar 1714, Charlottenborg; ble begravet , Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Sophie Amalie Moth, grevinde af Samsøe. Sophie ble født 28 Mar 1654 , København, Denmark; døde 17 Jan 1719, Præstø; ble begravet 14 Feb 1719, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kurfürstin von Sachsen

{geni:about_me} '''Links'''
*[http://thepeerage.com/p10350.htm#i103495 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4184 Geneall]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Princess_Anna_Sophie_of_Denmark Wikipedia]

Anna giftet seg med Johann Georg III von Sachsen, Kurfürst 9 Okt 1666, Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark. Johann ble født 20 Jun 1647 , Dresden, Saxony, Germany; døde 22 Sep 1691, Tübingen, Baden-Württemberg, Germany; ble begravet , Freiberger Dom. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Duchess Consort of Holstein-Gottorp

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p10350.htm#i103496 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=10126 Geneall]
*[http://runeberg.org/dbl/5/0365.html Runeberg, Dansk biografisk Lexikon] In Danish
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Princess_Frederica_Amalia_of_Denmark Wikipedia English ]

Frederikke giftet seg med Christian Albrecht von Schleswig-Holstein-Gottorp, Herzog 24 Okt 1667, Glückstadt, Schleswig-Holstein, Deutshland. Christian (sønn av Friedrich III von Schlesvig-Holstein-Gottorp, Herzog og Maria Elisabeth von Sachsen, Herzogin zu Holstein-Gottorp) ble født 3 Feb 1641 , Schloss Gottorp; døde 6 Jan 1695, Schloss Gottorp; ble begravet 26 Feb 1695, Schleswiger Dom. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Electress Consort of the Palatinate

{geni:about_me} Wikipedia:

English: http://en.wikipedia.org/wiki/Princess_Wilhelmina_Ernestine_of_Denmark

Deutsch: http://de.wikipedia.org/wiki/Wilhelmine_Ernestine_von_D%C3%A4nemark

Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Vilhelmine_Ernestine

--------------------

http://de.wikipedia.org/wiki/Wilhelmine_Ernestine_von_D%C3%A4nemark_und_Norwegen

Wilhelmine Ernestine von Dänemark und Norwegen

aus Wikipedia, der freien Enzyklopädie

Wechseln zu: Navigation, Suche

Wilhelmine Ernestine von Dänemark, spätere Kurfürstin von der Pfalz, Gemälde von Johann Georg Wagner

Wilhelmine Ernestine von Dänemark und Norwegen (* 20. Juni 1650 in Kopenhagen; X 23. April 1706 auf Schloss Lichtenburg bei Prettin) war eine dänische Prinzessin aus dem Haus Oldenburg und durch Heirat Kurfürstin von der Pfalz.

Sie war die dritte Tochter des Königs Friedrich III. von Dänemark und Norwegen und dessen Gemahlin Sophia Amalia, Tochter des Herzogs Georg von Braunschweig-Lüneburg-Calenberg.

Sie verlobte sich am 23. April 1670 in Kopenhagen mit dem Kurprinzen Karl von der Pfalz und heiratete ihn am 20. September 1671 zu Heidelberg.

Das Paar war sich von Anfang an nicht zugeneigt und die Ehe blieb kinderlos X Bemühungen des Kurfürsten Karl Ludwig, Karls Vater, die Ehe 1677 annullieren zu lassen, scheiterten am Widerstand der Kurfürstinmutter Charlotte von Hessen-Kassel.

Karl Ludwig folgte am 28. August 1680 seinem Vater als Kurfürst auf dem Thron, starb jedoch nach nichteinmal fünf Jahren Regentschaft und ließ Wilhelmine Ernestine als Witwe zurück. Wegen fehlender Erben starb die Linie Simmern aus und die Kurpfalz fiel an die katholischen Neuburger.

Wilhelmine Ernestine zog daraufhin zu ihrer Schwester, der sächsischen Kurfürstenwitwe Anna Sophie auf deren Witwensitz nach Prettin, wo sie noch weitere 20 Jahre lebte und später in der von Balthasar Permoser geschaffenen Schwesterngruft auf Schloss Lichtenburg bestattet wurde X ihre Schwester wurde fünf Jahre später neben ihr beigesetzt. Das Grabmal wurde 1811 in die Fürstenkapelle des Freiberger Doms umgesetzt.

Weblinks [Bearbeiten]

* Druckschriften von und über Wilhelmine Ernestine von Dänemark und Norwegen im VD 17

* Eintrag in Dansk biografisk leksikon (dänisch)

Normdaten: PND: 120040050 (PICA) | WP-Personeninfo

Diese Seite wurde zuletzt am 20. Juni 2010 um 21:09 Uhr geändert.

Wilhelmine giftet seg med Karl II von Pfalz-Simmern, Kurfürst 20 Sep 1671, Heidelberg, Pfalz, Deutschland(HRR). Karl (sønn av Karl I Ludwig von der Pfalz Kurfürst von der Pfalz, Kurfürst von der Pfalz og Charlotte von Hessen-Kassel, Kurfürstin von der Pfalz) ble født 31 Mar 1651 , Heidelberg, Baden, Deutschland(HRR); døde 16 Mai 1685, Heidelberg, Baden, Deutschland(HRR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Prince Consort of Great Britain, Duke of Cumberland, Prince of Denmark, Consort to the Queen of Great Britain

{geni:about_me} *George von Oldenburg, Prince of Denmark and Norway. (Prins Jørgen af Danmark og Norge)
*He was naturalized as a British subject on 20 September 1683.
*Knight, Order of the Garter (K.G.) on 1 January 1684.
*Baron of Wokingham on 6 April 1689.
*Duke of Cumberland on 6 April 1689.
*Earl of Kendal on 6 April 1689.
*Prince George of Great Britain on 23 April 1702.

==Links:
*[http://thepeerage.com/p10134.htm#i101337 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4271 Geneall]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Prince_George_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Prins_J%C3%B8rgen,_hertug_af_Cumberland Dansk]

PRINCE OF DENMARK; DUKE OF CUMBERLAND; KG

"OF DENMARK"

Jørgen(George) giftet seg med Anne Stuart, Queen of England, Scotland and Ireland 28 Jul 1683, Sct. James. Anne (datter av James II VII Stuart, King of England, Scotland, and Ireland og Anne Hyde, Duchess of York) ble født 6 Feb 1665 til cirka F , St. James's Palace; døde 1 Aug 1714, Kensington Palace; ble begravet cirka Aug 1714, Westminster Abbey. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Queen Consort of Sweden

{geni:about_me} Links:

*[http://thepeerage.com/p10350.htm#i103497 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=10128 Geneall]
*[http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GSsr=41&GScid=1969249&GRid=9482098& Find a Grave]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Ulrika_Eleonora_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Ulrika_Eleonora_den_%C3%A6ldre Dansk ] [http://sv.wikipedia.org/wiki/Ulrika_Eleonora_av_Danmark Svenska]

Ulrika giftet seg med Karl XI av Sverige, von der Pfalz-Zweibrücken, Kung av Sverige 6 Mai 1680, Skottorp, Halland, Sverige. Karl (sønn av Karl X Gustav von der Pfalz-Zweibrücken-Kleeburg, Kung av Sverige og Hedvig Eleonora Holstein-Gottorp, Oldenburg, Drottning av Sverige) ble født 24 Nov 1655 , Stockholm, Sverige; døde 5 Apr 1697, Stockholm, Sverige; ble begravet , Riddarholmskyrkan. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} king of Great Britain, King of Great Britain / Duke of Hanover, King of Great Britain and Ireland, King of Great Britian, King of England, King of England/Elector of Hanover, Elector of Hanover; King of Great Britain and Ireland

{geni:about_me} *George Ludwig of Brunswik-Lüneburg
*By the Grace of God, of Great Britain, France and Ireland, King, Defender of the Faith, Prince-Elector of Hanover, Duke of Brunswick

==Links:==

*[http://www.thepeerage.com/p10099.htm#i100988 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/U/per_page.php?id=4338 Geneall]
*'''King of Great Britain and Ireland:''' Reign 1 August 1714 X 11 June 1727 Coronation 20. October 1714
>'''Predecessor:'''[http://www.geni.com/profile/index/6000000003285572645 Anne] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4555899 George II]
*'''Elector of Hanover:''' Reign 23 January 1698 X 11 June 1727
>'''Predecessor: '''[http://www.geni.com/people/index/6000000003890906681 Ernest Augustus] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4555899 George II]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/George_I_of_Great_Britain English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Georg_I._(Gro%C3%9Fbritannien)_ Deutsch]

George_I_of_Great_Britain
http://trees.ancestry.com/rd?f=image&guid=c8c4371e-8d54-4dd4-9678-32c85830fff6&tid=3176682&pid=-1722368135

He was also elector of Hanover (1698-1727), and the first of the
Hanoverian line of British rulers. George succeeded Queen Anne by the
terms of the Act of Settlement. Thoroughly German in tastes and habits, he
never learned the English language, and he made periodic lengthy visits to
Hanover, which always remained his primary concern, despite his dutiful
efforts to attend to his new kingdom's needs. He remained, however,
unpopular in Britain, a fact that contributed to Jacobite plots to replace
him with James II's son, James Edward Stuart, known as the Old Pretender.
George appointed only Whigs as his ministers and advisers, reasoning that
the Tories were favorable to the Stuart cause. He took a keen interest in
foreign affairs, and it was his judgment that made possible the
information in 1717 of the third Triple Alliance with the Netherlands and
France. For domestic policies he relied on his ministers, James Stanhope,
1st earl Stanhope (1673-1721), Charles Townshend, 2d viscount Townshend of
Raynham, and Robert Walpole. Their sound administrative skills
strengthened the position of the house of Hanover in Great Britain. He was
succeeded by his son, George II.

His Majesty, King of England, House of Hanover.

OR "LOUIS"; ACCEDED 8/1/1714 (CROWNED WESTMINSTER); RULED FROM 1714-1727

!Note: Elector of Hannover

Notater:

{geni:occupation} Imperial General

{geni:about_me}
==Links:==


*[http://www.thepeerage.com/p10277.htm#i102765 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=384616 Geneall]

KILLED IN BATTLE

Notater:

{geni:occupation} Imperial Field Marshal., Imperial Field Marshal

{geni:about_me} Died unmarried and without issues


==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10277.htm#i102766 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/U/per_page.php?id=384617 Geneall]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Maximilian_William_of_Brunswick-L%C3%BCneburg English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Maximilian_Wilhelm_von_Hannover Deutsch]

Notater:

TWIN OF MAXIMILIAN (STILLBORN)

TWIN (STILLBORN)

Notater:

{geni:occupation} Queen of Prussia, Queen Consort in Prussia, , Princess of Hanover, Sophie Charlotte Hanover, Princess of Hanover (nn mrg)

{geni:about_me} Sophia Charlotte of Hanover (30 October 1668, at Schloss Iburg in Bad Iburg near Osnabrück X 1 February 1705 in Hanover) was the daughter of Ernst August, Elector of Hanover and Sophia of the Palatinate. Her eldest brother Georg Ludwig would succeed to the British throne in 1714 as King George I. She was once rumoured to be marrying the widower Louis XIV. By marrying Frederick I of Prussia, she became Queen in Prussia. Their only child to reach maturity became Frederick William I of Prussia.

Sophia Charlotte is mainly remembered for her friendship and correspondence with her mother's good friend and tutor Gottfried Leibniz, whose avowed disciple she became. Sophia Charlotte's death of pneumonia on 21 January 1705 (OS; 1 February NS), when she was 36 years of age, devastated him.




==Links:==

*[http://www.thepeerage.com/p10142.htm#i101416 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4445 Geneall]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Sophia_Charlotte_of_Hanover English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Sophie_Charlotte_von_Hannover Deutsch]

!Note: Princess of Hannover

Notater:

{geni:occupation} Colonel (Imperial Army)

KILLED IN BATTLE

Notater:

{geni:about_me}
Died unmarried and without issue

==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10277.htm#i102768 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=384619 Geneall]

DROWNED

Notater:

{geni:occupation} Duke of York and Albany

{geni:about_me} Name/title: Ernst August Hanover, 1st Duke of York.

President of the Council of Hanover between 1714 and 1728.

Prince Bishop of Osnabrück between 1715 and 1728

Herzog von Braunschweig-Lüneburg.

Knight, Order of the Garter (K.G.) on 3 July 1716.

1st Duke of York [Great Britain] on 5 July 1716.

1st Duke of Albany [Great Britain] on 5 July 1716.

1st Earl of Ulster [Ireland] on 5 July 1716.

Links:

The Peerage: http://www.thepeerage.com/p10142.htm#i101415

Geneall: http://www.geneall.net/U/per_page.php?id=339695

http://wapedia.mobi/en/Ernest,_Duke_of_York_and_Albany

Allgemeine Deutsche Biographie: Wikisource in deutsch: http://de.wikisource.org/wiki/ADB:Ernst_August_II.

Wikipedia: English: http://en.wikipedia.org/wiki/Ernest_Augustus,_Duke_of_York_and_Albany

Deutsch: http://de.wikipedia.org/wiki/Ernst_August_II._von_Hannover

DUKE OF YORK & ALBANY; KG

Notater:

{geni:occupation} Konge af Denmark og Norway, Konge av Danmark, Kung i Danmark 1699-1730, Dansk kung 1699-, Konge over Danmark-Norge

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102264 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4489 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king43.htm Kings of Denmark]
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/frederik-4-1671-1730/ Danmarkshistorien] In Danish
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik4 Burial] In Danish
*[http://www.snl.no/.nbl_biografi/Frederik_4/utdypning Store Norske leksikon] In Norwegian
*[http://www1.nrk.no/nett-tv/klipp/119491 Norgesglasset > Kongerekka > Del 42 - Frederik 4] In Norwegian(spoken)
*'''King of Denmark and Norway''' Reign 25. August 1699X12. October 1730
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104893 Christian V] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000003561796189 Christian VI]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_IV_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_4 Dansk ] [http://no.wikipedia.org/wiki/Fredrik_IV Norsk]

--------------------
Kilde: Vor Frelser Kirke Historie:

En 1700-talsskæbne

Elisabeth Helene von Vieregg har siden 1704 været gravsat i krypten under tårnet i Vor Frelsers Kirke. 9 måneder senere blev den søn, hun havde fået sammen med kongen, Frederik IV, gravsat ved hendes side.

I forbindelse med den igangværende restaurering af kirken, blev de to kister flyttet ind i selve kirken og genbegravet. Genbegravelsen fandt sted 22. juni og grevinden von Viereggs og kongesønnen Frederik Gyldenløves kister blevbåret til deres endelige hvilested af medlemmer af Vor Frelsers sogns menighedsråd og Christianshavns Lokalråd.
Se Nils Vests film fra genbegravelsen her.

Ved genbegravelsen holdt sognepræst Peter Birch en prædiken:
27. juni 1704 døde grevinde Elisabeth Helene von Vieregg i barselssengen. Hun døde - som en samtidig kilde beskriver det - "i hårdeste fødsels smerter i barns-nød og tillige med en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro". 30. august blev hun gravsat i krypten under tårnet her i Vor Frelsers Kirke og da barnet, hun havde født, Frederik Gyldenløve, døde året efter, blev han gravsat ved siden af hende og krypten blev lukket.

Forud for den skæbnesvangre fødsel, havde den unge kvinde - hun var 25 år gammel ved sin død - oplevet den store kærlighed med den danske konge. De havde indledt deres forhold allerede i 1699, samme år som Frederik IVs tronbestigelse og i 1703 ægtede kongen Helene von Vieregg til venstre hånd. Formelt set var det ikke en mulighed - det var faktisk forbudt efter gældende lov - men den enevældige konge kunne som den eneste omgå den slags. Med ægteskabet fulgte privilegier; Helene von Vieregg blev grevinde til Antvorskov og fik sit eget våben, der bærer en bort af 9 røde hjerter.

Man kan læse Helene von Viereggs korte og dramatiske liv i lyset af Thomas Kingo storslåede barokdigt 'Sorrig og glæde'. Salmen, der regnes for det mest fremragende digt i dansk barokdigtning, blev offentliggjort i 1681 med overskriften 'Hver har sin skæbne' - og Helene von Viereggs skæbne er som skåret over den læst, som salmen skildrer:

Vælde og visdom og timelig ære,
styrke og ungdom i blomstrende år
højt over andre kan hovedet bære,
falder dog af og i tiden forgår.

Salmen skildrer den menneskelige tilværelse som et omskifteligt og uforudsigeligt drama. Lykke og ulykke de gange på rad/solskin og skyer de følges og ad.
Sådan var Helene von Viereggs korte liv præget af modsætninger; mellem at høre til i den absolutte inderkreds og dog alligevel være en del af periferien. På samme tid den enevældige konges elskerinde og hustru til venstre hånd ogdog en næsten glemt ung kvinde i danmarkshistorien. Selvom der mellem hende og os er en afstand på over 300 år, så er hendes liv og skæbne et tankevækkende memento til en moderne tid, der hylder sensationen, berømmelsen og nuet.

Helene von Vieregg var som datter af den preussiske gesandt i København, hvad vi i dag ville kalde diplomatdatter. I kraft af sit ægteskab med kongen, rykkede hun op i datidens københavnske jetset. Men samtidig er hun et næsten ukendt og ubeskrevet blad i danmarkshistorien. Et vindpust.

Men for Gud er mennesket ikke kun et vindpust. Kingos salme skildrer derfor heller ikke kun tilværelsens omskiftelighed, men holder fast i kærligheden. Ikke den flygtige kongelige kærlighed, som blev Helene von Viereggs liv og skæbne, men den guddommelige kærlighed. Den er det faste fundament i en verden af omskiftelighed. Hver strofe i salmen slutter med at holde fast i troen på og håbet om den himmelske kærlighed. Og lige som Helene von Vieregg med 'en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro' har kastet al sin smerte og alt sit håb på Guds barmhjertighed og kærlighed, sådan kan hver eneste af os synge med på Kingos trøsterige ord:

Sorrig skal dø
lystigheds frø
blomstre på Himle lyksaligheds ø!

I dag steder vi Elisabeth Helene von Vieregg og Frederik Gyldenløve endeligt til hvile under Vor Frelsers Kirkes gulv. Her skal de hvile indtil opstandelsens morgen, hvor de og vi - for Jesu Kristi skyld - bliver oprejst fra de døde.
Da vil Gud tørre hver tåre af vores øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
Og han, der sidder på tronen, siger: »Se, jeg gør alting nyt!«

Amen.

09-02-2012 Tilføjet af Jette Huusm Rosborg

In 1700 Frederick allied himself with Russia and Poland in the Great
Northern War against Sweden, but he was soon compelled by Charles XII,
king of Sweden, to withdraw from the conflict and to promise not to
reenter it. After the defeat of Charles at Poltava (now in Ukraine) in
1709, however, Frederick again declared war on Sweden, subsequently taking
the German duchy of Schleswig and participating with the Poles in the
invasion of the Swedish portion of Pomerania. By treaty in 1720 Frederick
agreed to return to Sweden all conquests made in the war, except for
Schleswig. Among the accomplishments of his reign was the freeing of the
peasants from serfdom in 1702.

Gravlagt:
{geni:event_description} http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik4

Frederik giftet seg med Elizabeth Helene von Vieregg, 6. Sept. 1703 ophøjet til grevinde cirka 1703, Gift til venstre hånd. Elizabeth ble født 4 Mai 1679; døde 27 Jun 1704; ble begravet 30 Aug 1704, Gravsat i krypten under tårnet i Vor Frelsers Kirke, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Charlotte Helene von Schindel, grevinde af Frederiksholm cirka 1709. Charlotte ble født cirka 1690; døde 6 Apr 1752, Flensburg, Schleswig, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Louise af Mecklenburg-Güstrow Dronning af Danmark og Norge, født som Prinsesse af Gottorp 5 Des 1695, Københavns slot. Louise (datter av Gustav Adolf von Mecklenburg, Herzog zu Mecklenburg-Güstrow og Magdalene Sibylle Prinzessin Holstein-Gottorp, Oldenburg, Herzogin zu Mecklenburg-Güstrow) ble født 28 Aug 1667 , Güstrow, Mecklenburg, Deutschland(HRR); døde 15 Mar 1721, København, Danmark; ble begravet 3 Apr 1721, Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Anna Sophie Reventlow Dronning af Danmark og Norge 4 Apr 1721, København, Danmark. Anna ble født 16 Apr 1693 , Clausholm Slot; døde 7 Jan 1743, Clausholm Slot. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Died in the age of 20 without issues

==Links:==

*[http://thepeerage.com/p10556.htm#i105560 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=384693 Geneall]
*[http://da.wikipedia.org/wiki/Prins_Christian_(s%C3%B8n_af_Christian_5.)_ Wikipedia in Danish]
*[http://runeberg.org/dbl/3/0531.html Runeberg In Danish]

Notater:

{geni:occupation} Ugift

{geni:about_me} Profilfoto: Kilde: Vemmetofte:

Når prinsessen bærer rød kåbe med hermelin, er det et symbol på hendes kongelige byrd.







Died unmarried without issues

Links:

Vemmetofte kloster: http://www.vemmetofte.dk/English/klostergb.htm#top

Wikipedia:

Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Sofie_Hedvig
--------------------
Var aldrig gift.


Kilde: Wikipeida:

Prinsesse Sophie Hedevig (28. august 1677 i København - 13. marts 1735) var en dansk prinsesse, datter af Christian 5. og dronning Charlotte Amalie af Hessen-Kassel.

Hun forblev ugift, da hun bl.a. ikke ville svigte sin lutherske tro for at indgå et påtænkt ægteskab med den tysk-romerske kejser, Josef 1.. I 1698 var der planer om, at hun skulle ægte sin fætter, kong Karl 12. af Sverige, men han ønskede ikke at gifte sig.

Hun arvede bl.a. Vemmetofte og Charlottenborg efter sin yngste bror, prins Carl. Hun oprettede Vemmetofte Frøkenkloster.

Hun arvede landstedet Blågård efter sin bror og testamenterede det til sin gode ven overkammerherre Carl Adolph von Plessen. Eftertiden har ment, at der kan have været tale om et hemmeligt ægteskab mellem de to.

Prinsessen var også en glimrende portrætmaler, og flere af hendes værker opbevares på Rosenborg slot i København.



--------------------
Hun forblev ugift, da hun bl. a. ikke ville svigte sin Lutherske tro for at indgå et påtænkt ægteskab med den tysk-romerske kejser, Josef l. 1698 var der planer om, at hun skulle ægte sin fætter Kong Karl Xll af Sverige, men han ønskede ikke denne alliance.
Hun oprettede Vemmetofte Frøkenkloster.
Hun arvede landstedet Blågård efter sin bror og testamenterede det til sin meget gode ven overkammerherre, Carl Adolph von Plessen. Eftertiden har ment, at der kan have været tale om et hemmeligt ægteskab mellem de to, men dette kan ikke verificeres. "Samviittighedsægteskaber"var ellers ret almindelige i de europæiske fyrstehuse på den tid, når rangforskellen var for stor mellem parterne. Et sådan ægteskab var ikke retsgyldigt, men satte parret i "en gud velbehagelig stand". Det kan have været vigtigt for både prinsessen og Carl Adolf, som begge var dybt religiøse og tog tidens pietisstiske livssyn meget alvorligt.
Prinsessen var også en glimrende portrætmaler, og flere af hendes værker opbevares på Rosenborg Slot.

Familie/Ektefelle/partner: Carl Adolph von Plessen. Carl ble født 18 Mar 1678; døde 30 Jan 1758. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}


















Kilde: http://www.thorshoj.dk/carl_og_sophie_hedvig.htm#Prinsesse Sophie Hedevig:
Vemmetofte Kloster:

Prins Carl (1680-1729):

Prins Carl var søn af Christian V og dronning Charlotte Amalie
og således broder til Frederik IV og prinsesse Sophie Hedevig.

Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre
bl.a. gehejmeråd Christian Sigfred von Plessen og ikke overraskende
kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfældet også var
med prins Carls bror, Frederik IV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog.

Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699 blev han derfor sendt
på et længere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien.

På denne rejse blev han ledsaget af gehejmerådens søn, Carl Adolf von Plessen,
som kun var et par år ældre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab
mellem prins Carl og Carl Adolf von Plessen, - et venskab, som holdt sig resten
af livet, også da Carl Adolf von Plessen blev hofmester og senere (1708)
overkammerherre hos Prinsen.








Prins Carl af Danmark og Norge "Greven af Vemmetofte"

Died Unmarried and without issues

Links:

Vemmetofte Kloster: http://www.vemmetofte.dk/English/klostergb.htm#top

Wikipedia:

Carl: http://da.wikipedia.org/wiki/Prins_Carl

Vemmetofte: http://da.wikipedia.org/wiki/Vemmetofte


--------------------
Prins Carl var søn af Christian V og dronning Charlotte Amalie og således broder til Frederik lV og prinsesse Sophie Hedevig. Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre bl. a. geheimeråd, Christian Sigfred von Plessen, og ikke overraskende kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfældet også var med prins Carls bror, Frederik lV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog.
Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699, blev han derfor sendt på et længere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien. På denne rejse blev han ledsaget af geheimerådets søn, Carl Adolph von Plessen,som kun var et par år ældre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab mellem dem, - et venskab, som holdt sig resten af livet, også da Carl Adolph blev hofmester og senere i 1708 blev overkammerherre hos Prinsen.
1703 Skænkede storebror, Frederik lV, godset "Jægerspris" på livstid til prins Carl. Herfra havde prinsen mulighed for at deltage i jagt og ridning, som han var en stor ynder af, og få opstaldet sin kostbare samling af rideheste.Prins Carl havde tydeligvis arvet sin far, Christian V's store begestring for jagt, fest og farver, og så længe hans svagelige helbred tillod det, deltog prinsen med stor begestring i den mere festlige del af hoflivet. Stats sager interesserede ham tilgengæld ikke det mindste.

Citat fra: http://www.thorshoj.dk/carl_og_sophie_hedvig.htm


Prins Carl var s°n af Christian V og dronning Charlotte Amalie og sXledes broder til Frederik IV og prinsesse Sophie Hedevig. Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre bl.a. gehejmerXd Christian Sigfred von Plessen og ikke overraskende kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfµldet ogsX var med prins Carls bror, Frederik IV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog.
Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699 blev han derfor sendt pX et lµngere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien. PX denne rejse blev han ledsaget af gehejmerXdens s°n, Carl Adolf von Plessen ,som kun var et par Xr µldre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab mellem prins Carl og Carl Adolf von Plessen, - et venskab, som holdt sig resten af livet, ogsX da Carl Adolf von Plessen blev hofmester og senere (1708) overkammerherre hos Prinsen.


1703 skµnkede storebror, Frederik IV, godset Jµgerspris pX livstid til prins Carl. Herfra havde prinsen mulighed for at deltage i jagt og ridning, som han var en stor ynder af, og fX opstaldet sin kostbare samling af rideheste. Prins Carl havde tydeligvis arvet sin far, Christian VXs store begejstring for jagt, fest og farver, og sX lµnge hans svagelige helbred tillod det, deltog Prins Carl med stor begejstring i den mere festlige del af hoflivet. Statssager interesserede ham til gengµld ikke det mindste.


PX Jµgerspris gods lod prins Carl opf°re 3 skolehuse; ved Landerslev, ved Krabbedammen og i Gerlev. Ingen af disse skolebygninger er bevaret i dag, men fra fundatsen, som minder meget om fundatsen til prinseskolerne pX Vemmetofte, ved vi alligevel ganske n°je, hvordan de sX ud.


Oprindelig blev BlXgXrdsarealerne i K°benhavn, som ligger dXr, hvor vore dages Slotsgade l°ber ud i N°rrebrogade, kaldt for TeglgXrdsvangen efter de mange lergrave og den deraf opstXede teglindustri. Den f°rste gXrd pX stedet blev opf°rt i 1661 af Frederik d. 3Xs statholder, Christoffer Gabel, men storhedstiden for omrXdet kom, da den livsglade prins Carl k°bte gXrden i 1707 og omdannede det til et lyststed. Som allerede nµvnt var prinsen en stor ynder afofte kostbare fester ved hoffet og °nskede sig et sted dels med en stor have, som kunne vµre velegnet til at holde fester i, og dels med et komplet guldmagervµrksted, sX han kunne dyrke sin store interesse for alkymi. (Ikke helt overraskende efterlod prins Carl sig da ogsX en betydelig gµld ved sin d°d.)


OmrXdet blev snart kendt som "Prins Carls Hauge" efter den pragtfuldt anlagte barokhave i fransk stil med fornemme springvandsanlµg, snorlige allXer af symmetrisk klippede trµer, fiskedamme og smX listige, intime pavilloner. Gabels oprindelige bygning blev naturligvis hurtigt alt for lille og for gammeldags til prinsen, som derfor nogen tid efter lod opf°rte en helt ny hovedbygning, BlXgXrden, der fik navn efter de kostbare blX tegltage.
Den nye bygning havde blandt andet en stor havestue, som var udsmykket med pragtfulde kunstgenstande, og fra stuen var der en rigtig fin udsigt ind over s°erne mod K°benhavn gennem de store glasd°re.
Ved prinsens d°d i 1729 overgik ejendommen til hans s°ster, prinsesse Sophie Hedevig, og efter hendes d°d 1735 arvede Carl Adolf von Plessen "Haven".


Prins Carl tog aldrig del i rigets statsforretninger, men var til gengµld meget opmµrksom pX forholdene pX sine godser. B°ndernes vilkXr lX ham meget pX sinde, og prins Carl hjalp gerne sine b°nder og var med sit pietistiske livssyn ogsX meget interesseret i at fremme undervisningen bland dem. Under pXvirkning af sin gode ven og medarbejder, overkammerherre Carl Adolf von Plessen, lod han sXledes en rµkke skoler, de sXkaldte Prinseskoler, opf°re pX sine godser Vemmetofte, H°jstrup og Jµgerspris. Af disse tidlige skoler er i dag kun Prins Carls Skole i Store Tor°je ved Vemmetofte bevaret.


Da broderen, Frederik IV, lod sin Xhustru til venstre hXndX, Anna Sophie Reventlow, krone til dronning i 1721 fX uger efter dronning Louises begravelse, kom det til et brud bXde med kronprinsen, den senere Christian VI, som da heller ikke fors°mte lejligheden til at hµvne sig pX stedmoderen, da han selv blev konge, og til prins Carl, som sammen med den ugifte s°ster, prinsesse Sophie Hedevig, valgte at vende hoffet i K°benhavn ryggen og i stedet tage fastophold pX Vemmetofte.


SX lµnge hans svagelige natur tillod det, tog prinsen ivrig del i jagt og ridning pX hestene fra hans kostbare stald. Prins Carl, som foruden sit svagelige helbred efterhXnden ogsX blev meget tungh°r, var uden tvivl et bXde venligt og godg°rende menneske, som har glµdet mange, men nogen stor personlighed synes han dog ikke at have vµret.


Forholdet mellem prins Carl og Frederik IV blev bedre med tiden, og prins Carl gik endog ind pX at stX fadder til et af kongens b°rn med dronning Anna Sophie. Med Anne Sophie fik kongen syv b°rn, som dog alle d°de som spµde ellersmX.


Prins Carl d°de i 1729 pX Vemmetofte og ligger begravet i Roskilde Domkirke. Han efterlod sine besiddelser, herunder bl.a. Vemmetofte, og sin betydelige gµld til prinsesse Sophie Hedevig, som hun i °vrigt betalte af pX resten af sit liv med sX stor pligtopfyldelse, at broderens gµld stort set var bragt ud af verden, da hun selv d°de 6 Xr senere.

Familie/Ektefelle/partner: Marita Russamarto Enevoldsdatter. Marita ble født cirka 1703 , Russia; døde cirka 1763, Stølo, Bømlo. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10350.htm#i103494 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=384697 Geneall]

Notater:

{geni:occupation} Greve til Samsøe

Sophie giftet seg med Frederik von Ahlefeldt, Greve 8 Nov 1686, København, Danmark. Frederik ble født 21 Feb 1662 , Flensburg, Schleswig, Danmark; døde 10 Jun 1708, Regensburg, Holstein, Deutschland(HRR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Officer.Førte 1701-02 de danske hjælpetropper i den tyske Kejser Leopold I's tjeneste. Han udmærkede sig i både fransk og tysk krigstjeneste. Døde af kopper 1703.

Stamfar til greverne Danneskiold-Samsøe.



Ejede Skjoldenæsholm

Megen tid har Gyldenløve ikke kunnet afse til godset, han kan kun have været der på korte bes øg, omend det ses af vurderingsforretningen efter hans død, at en stor del af inventaret va r mærket med C. G. Det hedder i synsforretningen, at indboet var meget forfaldent »undtage n i Herrens Soveværelse, hvor hans hvide Silkeslobrok laa parat, og i hendes høje Naades Sove kammer«. Der nævnes nogle forskellige værelser, sommerstue, vinterstue o. s. v. Grevens sovev ærelse og salen var betrukket med tapeter med landskaber, malede på lærred, måske de samme, d er nu findes i den nuværende hovedbygnings havestue. Mange af værelserne havde høje træpanele r med billeder på ; også disse er for en del bevarede, ligesom en del døre er udsmykket på sa mme måde. Vi hører ligeledes, at Christian Gyldenløve, som for resten allerede Ulrik Frederik , havde et stort stutteri på gården. Haven var prægtigt udstyret med springvand, vandfald o g klippede buksbomhække - sikkert smukt at skue.

Da postvæsenet med årene blev en god forretning, ønskede Chr. V det knyttet nærmere til kronen, og i 1685 forærede han det til sin 11-årige søn Christian Gyldenløve.

--------------------

Førte 1701-02 de danske hjælpetropper i den tyske Kejser Leopold I's tjeneste. Han udmærkede sig i både fransk og tysk krigstjeneste. Døde af kopper 1703.

Stamfar til greverne Danneskiold-Samsøe

Stamfar til greverne Danneskiold-Samsøe.

d°d af kopper Stamfar til greverne Danneskiold-Sams°e.
Officer.


Ejede Skjoldenµsholm


Megen tid har Gyldenl°ve ikke kunnet afse til godset, han kan kun have vµret der pX korte bes °g, omend det ses af vurderingsforretningen efter hans d°d, at en stor del af inventaret va r mµrket med C. G. Det hedder i synsforretningen, at indboet var meget forfaldent Xundtage n i Herrens Sovevµrelse, hvor hans hvide Silkeslobrok laa parat, og i hendes h°je Naades Sove kammer½. Der nµvnes nogle forskellige vµrelser, sommerstue, vinterstue o. s. v. Grevens sovev µrelse og salen var betrukket med tapeter med landskaber, malede pX lµrred, mXske de samme, d er nu findes i den nuvµrende hovedbygnings havestue. Mange af vµrelserne havde h°je trµpanele r med billeder pX ; ogsX disse er for en del bevarede, ligesom en del d°re er udsmykket pX sa mme mXde. Vi h°rer ligeledes, at Christian Gyldenl°ve, som for resten allerede Ulrik Frederik , havde et stort stutteri pX gXrden. Haven var prµgtigt udstyret med springvand, vandfald o g klippede buksbomhµkke - sikkert smukt at skue.


Da postvµsenet med Xrene blev en god forretning, °nskede Chr. V det knyttet nµrmere til kronen, og i 1685 forµrede han det til sin 11-Xrige s°n Christian Gyldenl°ve.

Christian giftet seg med Charlotte Amalie Amalie Daneskjold - Laurvig cirka 1696. Charlotte (datter av Ulrik Frederik Gyldenløve og Antoinette Augusta von Aldenburg, comtesse) ble født 15 Nov 1682; døde 1 Des 1699, Barselseng. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med 25 Mai 1701, Copenhagen, Hovedstaden, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Died age of 13

Forlovet med Christian Ditlev Reventlow (21. jun 1671 - 1. oct 1738)

Familie/Ektefelle/partner: Christian Detlev Greve af Reventlow. Christian ble født 21 Jun 1671 , Haderslev, Danmark; døde 1 Okt 1738, Tølløse, Danmark; ble begravet , Radsted Kirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Udnævnt til Admiral 1696. Count of Samsoe

{geni:about_me} Ulrik Christian Gyldenløve (1678, Samsø X 1719, Køge Bugt) var søn af Christian 5. og Sophie Amalie Moth. Han var greve af Samsø og friherre til Marselisborg.

Han delte navn med sin farfars halvbror.

Ulrik Christian Gyldenløve blev født i 1678 på Brattingsborg på Samsø. Hans far var kong Christian 5., og hans mor var grevinde af Samsø, Sophie Amalie Moth. I 1693 tog han til Holland, hvor han fik en meget dyr og grundig uddannelse i søofficersgerningen (selve det at blive uddannet søofficer var noget forholdsvis nyt, uddannelsen var kun startet i 1650 og den eneste dansker før ham var Niels Juel). Efter opholdet i Holland tog han på yderligere et studieophold i Frankrig og her suppleredes uddannelsen med forelæsninger i navigation. Da han vendte tilbage til Danmark i 1696, blev han udnævnt til admiral i den danske flåde. I 1698 blev Ulrik Christian udnævnt til greve af Samsø ogfik også titlen som junker af Jægersborg. I 1701 blev han udnævnt General-Admiralløjtnant og modtog han kommandoen over hele flåden. Kort tid efter indsendte han, på baggrund af erfaringerne fra Holland og Frankrig et forslag tilkongen om oprettelse af et såkaldt Søe-Academi, hvor unge mænd kunne modtage egentlig undervisning i sømandskab, militær træning, taktik og navigation (hidtil var søofficerer enten uddannet ved lærlingeprincippet eller havde modtaget graderne gennem f.eks. adling). Da Danmark under Den Store Nordiske Krig i 1709 erklærede Sverige krig, drog den svenske flåde af sted for at belejre København, men admiral Gyldenløve formåede at holde stand og besejrede den svenske flåde adskillige gange. Dog tabte han til sidst og måtte flygte, eftersom en af hans kaptajner koordinerede forkert og fik sendt Gyldenløves skib i krydsild mellem den hollandske og den svenske flåde. Gyldenløve bordede fem skibe, indtil han blev angrebet af en svensk soldat, der skød ham i brystet, og derefter stødte en anden svensker en pike, et langt spyd, i ryggen på ham. Men Gyldenløve formåede at dræbe dem og overlevede selv.

I 1713 tog han nordmanden Peder Wessel til sig og oplærte ham i søkrig. Peder, der senere blev kendt som Tordenskjold, blev udnævnt til kommandør under admiral Gyldenløve. I 1719, kort før krigens slutning, døde Gyldenløve, da han i et søslag i Køge Bugt blev skudt i nakken af en svensk snigskytte under en skibskamp. Ulrik Christian Gyldenløve blev 41 år gammel. Han blev begravet i sit kapel på godset på Samsø.

Kilder

Danmarks Adels Aarbog 2000-2002.

Wikipedia:

Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Ulrik_Christian_Gyldenl%C3%B8ve,_greve_af_Sams%C3%B8
--------------------
Ulrik Christian Gyldenløve (1678, Samsø X 1719, Køge Bugt) var søn af Christian 5. og Sophie Amalie Moth. Han var greve af Samsø og friherre til Marselisborg.

Han delte navn med sin farfars halvbror.

Ulrik Christian Gyldenløve blev født i 1678 på Brattingsborg på Samsø. Hans far var kong Christian 5., og hans mor var grevinde af Samsø, Sophie Amalie Moth. I 1693 tog han til Holland, hvor han fik en meget dyr og grundig uddannelse i søofficersgerningen (selve det at blive uddannet søofficer var noget forholdsvis nyt, uddannelsen var kun startet i 1650 og den eneste dansker før ham var Niels Juel). Efter opholdet i Holland tog han på yderligere et studieophold i Frankrig og her suppleredes uddannelsen med forelæsninger i navigation. Da han vendte tilbage til Danmark i 1696, blev han udnævnt til admiral i den danske flåde. I 1698 blev Ulrik Christian udnævnt til greve af Samsø ogfik også titlen som junker af Jægersborg. I 1701 blev han udnævnt General-Admiralløjtnant og modtog han kommandoen over hele flåden. Kort tid efter indsendte han, på baggrund af erfaringerne fra Holland og Frankrig et forslag tilkongen om oprettelse af et såkaldt Søe-Academi, hvor unge mænd kunne modtage egentlig undervisning i sømandskab, militær træning, taktik og navigation (hidtil var søofficerer enten uddannet ved lærlingeprincippet eller havde modtaget graderne gennem f.eks. adling). Da Danmark under Den Store Nordiske Krig i 1709 erklærede Sverige krig, drog den svenske flåde af sted for at belejre København, men admiral Gyldenløve formåede at holde stand og besejrede den svenske flåde adskillige gange. Dog tabte han til sidst og måtte flygte, eftersom en af hans kaptajner koordinerede forkert og fik sendt Gyldenløves skib i krydsild mellem den hollandske og den svenske flåde. Gyldenløve bordede fem skibe, indtil han blev angrebet af en svensk soldat, der skød ham i brystet, og derefter stødte en anden svensker en pike, et langt spyd, i ryggen på ham. Men Gyldenløve formåede at dræbe dem og overlevede selv.

I 1713 tog han nordmanden Peder Wessel til sig og oplærte ham i søkrig. Peder, der senere blev kendt som Tordenskjold, blev udnævnt til kommandør under admiral Gyldenløve. I 1719, kort før krigens slutning, døde Gyldenløve, da han i et søslag i Køge Bugt blev skudt i nakken af en svensk snigskytte under en skibskamp. Ulrik Christian Gyldenløve blev 41 år gammel. Han blev begravet i sit kapel på godset på Samsø.

Ulrik giftet seg med Charlotte Amalie Krabbe, af Østergård 24 Okt 1708, Denmark. Charlotte ble født 30 Nov 1689 , København, Sjælland, Danmark; døde 25 Aug 1709, København, Sjælland, Danmark; ble begravet , Det Gyldenløveske kapel (VF), 1910 overført til Vor Frue K. (Krabbes kapel). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Cecilie Catarina Kierulf. Cecilie ble født , Helsingør, Helsingør, Region Hovedstaden, Denmark; døde, Musøy; ble begravet , Vilnes, Askvoll, Sogn og Fjordane, Norway. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://da.wikipedia.org/wiki/Gyldenl%C3%B8ve

Børn af Christian 5.

Christian 5. fik med elskerinden Sophie Amalie Moth 5 børn, som i 1679 blevet optaget i grevestanden under navnet Gyldenløve:
...
Et sjette barn, en datter, fødtes i 1682 og døde i 1684.

Notater:

{geni:about_me} ==Links:==

*[http://thepeerage.com/p11151.htm#i111510 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4450 Geneall]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/John_George_IV,_Elector_of_Saxony Wikipedia]
*'''Elector of Saxony:''' Reign 12 September 1691 - 27 April 1694
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Johann-Georg-III-von-Sachsen/299204778280001213 John George III] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Friedrich-August-I-von-Sachsen-krol-Polski-Konig-von-Polen/6000000001470080006 Frederick Augustus I]

The young Elector was forced to marry by his mother, ostensibly to produce legitimate heirs to the Electorate but truly to end the liaison between John George and his mistress, Magdalene Sibylle "Billa" of Neidschutz. Another consideration was an alliance between Brandenburg and Saxony.Immediately after assuming the Electorate, John George lived openly with Billa, and she became the first ever Official Mistress (Favoritin) of an Elector of Saxony. Eleonore was relegated to the Hofe (the official residence of the Elector) while John George moved into another palace with Billa.
Desperate to marry his mistress, John George tried to murder Eleonore, but was prevented by his younger brother, Frederik August. When John George tried to stab Eleonore with a sword, the unarmed Frederick turned the impact away with his hand, leaving him with a lifelong handicap.

Familie/Ektefelle/partner: Magdalena Sibylla von Neitschütz, Reichsgräfin. Magdalena ble født 8 Feb 1675; ble døpt , Saxony - Magdalene Sibylle von Neitschutz; døde 4 Apr 1694. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Johann giftet seg med Eleonore Erdmuthe Louisa Wettin, Ernestiner, Markgräfin zu Brandenburg-Ansbach, Kurf cirka 1690, Leipzig, Saxony, Germany. Eleonore ble født 13 Apr 1662 , Friedewald, Rheinland, Deutschland(HRR); døde 9 Sep 1696, Schloss Pretzsch; ble begravet , Dresden, Sachsen, Deutschland(HRR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} *Knight in the Order of the Golden Fleece
*August der Starke/August the Strong
*August Mocny


==Links:==

*[http://thepeerage.com/p11152.htm#i111511 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4461 Geneall]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Augustus_II_the_Strong Wikipedia]
*'''Elector of Saxony:''' Reign 27 April 1694 X 1 February 1733
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/John-George-IV-Elector-of-Saxony/6000000001469968240 John George IV] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Auguste-III/5318646737330089414 Frederick Augustus II]
*'''King of Poland:''' Reign 15 September 1697X1706 Coronation: 15 September 1697 Wawel Cathedral, Kraków, Poland
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/John-III-Sobieski-King-of-Poland/6000000002842160255 John III] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Stanis%C5%82aw-Leszczy%C5%84ski-king-of-Poland/6000000000845147888 StanisXaw I]
*'''King of Poland:''' Reign 1709 X 1 February 1733
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Stanis%C5%82aw-Leszczy%C5%84ski-king-of-Poland/6000000000845147888 StanisXaw I] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Stanis%C5%82aw-Leszczy%C5%84ski-king-of-Poland/6000000000845147888 StanisXaw I]

Familie/Ektefelle/partner: Marianna BieliXska h. Junosza. Marianna ble født cirka 1688; døde cirka 1730. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Friedrich giftet seg med Christiane Eberhardine Eberhardine 20 Jan 1693, Bayreuth, Oberfranken, Bayern, Germany. Christiane (datter av Christian Ernst von Brandenburg-Bayreuth, Markgraf og Sophie Luise Württemberg, Markgräfin zu Brandenburg-Bayreuth) ble født 19 Des 1671 , Bayreuth, Oberfranken, Bayern, Germany; døde 4 Sep 1727, Pretzsch (Elbe); ble begravet , Queen Consort. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: ElXbieta WXgrowska h. Belina. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Marie Aurora von Königsmarck. Marie ble født 28 Apr 1662 , Stade, Bremen-Verden, Tyskland; døde 16 Feb 1728, Quedlingburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Maria Anna von Spiegel Fatima. Maria ble født cirka 1681; døde cirka 1720. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ursula Katharina Bokum ab Alten h. Kuszaba, Reichsfürstin von Teschen. Ursula ble født 25 Nov 1680; døde 4 Mai 1743, Dresden, Freistaat Sachsen, Germany. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Henriette Renard-Duval. Henriette ble født cirka 1685; døde cirka 1724. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Anna Constantia von Brockdorf, Gräfin. Anna ble født 18 Okt 1680; døde 31 Mar 1765, Stolpen, Landkreis Sächsische Schweiz-Osterzgebirge, Freistaat Sachsen, Germany. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://thepeerage.com/p609.htm#i6090 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4470 Geneall]

Sophie giftet seg med August Wilhelm von Braunschweig-Lüneburg, Herzog zu Braunschweig-Wolfenbüttel-Bev 7 Jul 1695, Schloss Gottorp. August ble født 8 Mar 1662 , Wolfenbüttel, Braunschweig-Lüneburg, Deutschland; døde 23 Mar 1731, Wolfenbüttel, Braunschweig-Lüneburg, Deutschland. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Generalissimus, prins och hertig, Hertig i Holstein-Gottorp 1695-1702, Hertig

{geni:about_me} '''Links:'''
*[http://www.thepeerage.com/p10933.htm#i109326 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4496 Geneall]
*'''Duke of Holstein-Gottorp:''' Reign 1695-1702 '''Predecessor::''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000000722232334 Christian Albert]'''Successor'''
[http://www.geni.com/profile/index/6000000001367997047 Charles Frederick]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_IV,_Duke_of_Holstein-Gottorp English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Friedrich_IV._(Schleswig-Holstein-Gottorf)_ Deutsch ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_4._af_Slesvig-Holsten-Gottorp Dansk]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Klissow '''Battle of Klissow:''']

Frederick giftet seg med Hedvig Sofia Augusta Wittelsbach, Pfalz-Zweibrücken, Herzogin zu Schleswig-Holstein-Gottorp 12 Mai 1698, Carlsberg, Sverige. Hedvig (datter av Karl XI av Sverige, von der Pfalz-Zweibrücken, Kung av Sverige og Ulrika Eleonora Oldenburg, Drottning av Sverige) ble født 26 Jun 1681 , Hovförsamlingen, Stockholms län, Sverige; døde 22 Des 1708, Stockholm, Stockholms län, Sverige; ble begravet , Riddarholmskyrkan. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Heduvige Sofia Augusta princessa av Sverige. Heduvige ble født cirka 1681 , [object Object], Sweden; døde cirka 1708, [object Object], Sweden. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Furstbiskop i Lübeck-Eutin, hertig av Holstein-Gottorp, Furstbiskop av Lübeck, Hertig i Holstein-Gottorp, Furstbiskop

{geni:about_me} *Herzog von Schleswig-Holstein-Eutin

==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10933.htm#i109324 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4522 Geneall]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_August_of_Holstein-Gottorp,_Prince_of_Eutin English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Christian_August_von_Schleswig-Holstein-Gottorf Deutsch]

BISHOP OF LUBECK

Christian giftet seg med Albertina Frederika Zähringen, Prinzessin von Holstein-Gottorp 3 Sep 1704, Slottet Eutin. Albertina (datter av Freidrich VII Magnus von Baden-Durlach, Markgraf og Auguste Marie Holstein-Gottorp, Markgräfin zu Baden-Durlach) ble født 3 Jul 1682 , Karlsruhe, Baden, Deutschland(HRR); døde 22 Des 1755, Hamburg, Deutschland(HRR). [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://de.wikipedia.org/wiki/Marie_Elisabeth_von_Schleswig-Holstein-Gottorf_%281678%E2%80%931755%29

Marie Elisabeth von Schleswig-Holstein-Gottorf (1678X1755)

aus Wikipedia, der freien Enzyklopädie

Wechseln zu: Navigation, Suche

Marie Elisabeth von Holstein-Gottorf, Fürstäbtissin von Quedlinburg

Marie Elisabeth von Holstein-Gottorf (* 21. März 1678 in Hamburg; X 17. Juli 1755 in Quedlinburg) war von 1718 bis 1755 Äbtissin des reichsunmittelbaren und freiweltlichen Stifts Quedlinburg.

Leben [Bearbeiten]

Marie Elisabeth war eine Tochter des Herzogs Christian Albrecht von Schleswig-Holstein-Gottorf (1641X1695) und dessen Frau Prinzessin Friederike Amalie (1649X1704), Tochter des Königs Friedrich III. von Dänemark.

Im Jahr 1718 wurde Marie Elisabeth zur 37. Äbtissin von Quedlinburg gewählt. Bereits seit 1704 versuchte vor allem das Königreich England die Wahl der Prinzessin gegen Preußen durchzusetzen. Das während der Sedisvakanz durch Aurora von Königsmarck geführte Stift, wählte zwar Marie Elisabeth mehrfach, doch scheiterte ihre Amtseinführung bis 1718 an den Protesten Preußens und der Nichtbestätigung der Wahl durch den Kaiser.

Unter Marie Elisabeth erfolgte ein umfangreicher Aus- und Umbau des Stiftsschlosses und der Repräsentationsräume. Ihre Amtszeit war geprägt von territorialen Auseinandersetzungen mit König Friedrich Wilhelm I. von Preußen, in denen sich Marie Elisabeth vergeblich an den Kaiser wandte.

Die Äbtissin wurde in der Fürstengruft der Stiftskirche St. Servatius bestattet.

Literatur [Bearbeiten]

* H. Lorenz: Werdegang von Stift und Stadt Quedlinburg Quedlinburg 1922

Weblinks [Bearbeiten]

* H. Fritsch: Geschichte des vormaligen Reichsstifts und der Stadt Quedlinburg

* guide2womenleaders



Vorgänger Amt Nachfolger

Anna Dorothea von Sachsen-Weimar Äbtissin von Quedlinburg

1718X1755 Amalie von Preußen

Diese Seite wurde zuletzt am 31. Juli 2010 um 22:55 Uhr geändert.

Notater:

{geni:about_me} http://en.wikipedia.org/wiki/Prince_George_of_Denmark#Issue

Notater:

{geni:occupation} Prince of Denmark, Duke of Gloucester

Notater:

{geni:occupation} Svensk prinsessa, Hertiginna av Holstein-Gottorp, Duchess Consort of Holstein-Gottorp

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p11317.htm#i113168 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4618 Geneall]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Hedvig_Sophia_of_Sweden English ] [http://sv.wikipedia.org/wiki/Hedvig_Sofia_av_Sverige Svenska]

Hedvig giftet seg med Frederick IV von Schleswig-Holstein-Gottorp, Herzog 12 Mai 1698, Carlsberg, Sverige. Frederick (sønn av Christian Albrecht von Schleswig-Holstein-Gottorp, Herzog og Frederikke Amalie Oldenburg, Prinsesse, Herzogin zu Schleswig-Holstei) ble født 18 Okt 1671 , Schleswig, Schleswig, Danmark; døde 19 Jun 1702, Kielce (Kliszów), Poland; ble begravet 19 Des 1702, Schleswig, Schleswig, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Svensk kung 1697-1718, Kung i Sverige 1697-1718, Konung 1697-

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p1698.htm#i16976 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4630 Geneall]
*[http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GScid=1969249&GRid=8509033& Find a Grave]
*'''King of Sweden:''' Reign 5 April 1697 X 30 November 1718 (21 years, 239 days) Coronation 14 December 1697 (aged 15)
>'''Predecessor :''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000000677886618 Charles XI] '''Successor :''' [http://www.geni.com/profile/index/310829931440007062 Ulrika Eleonora]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Charles_XII_of_Sweden English ] [http://sv.wikipedia.org/wiki/Karl_XII Svenska]

Soon after Charles succeeded to the throne, Sweden, with extensive
possessions on the Baltic, was threatened by a coalition of Frederick IV,
king of Denmark, Augustus II, king of Poland (1670-1733), and Peter I,
czar of Russia, which resulted in the Great Northern War (1700-21). In
1700, Charles invaded Denmark and quickly forced Frederick to sign the
Peace of Travendal (now Traventhal). Charles hastened to the Baltic and
rapidly brought his army of 8000 men to the Swedish stronghold, Narva,
Estonia, which was beleaguered by 40,000 Russians. The disciplined Swedish
troops, although wearied by forced marches, totally routed the Russians in
November 1700. Charles then turned to conquer Poland, which was overrun by
the Swedish troops. Augustus was driven into Saxony, and Charles obtained
the election of his ally Stanislas I Leszczyñski as king of Poland in
1705.

Charles then marched into Saxony, and Augustus, by the Treaty of
Altranstädt of 1706, was forced to recognize Stanislas. Charles was now at
the height of his power; with a disciplined army holding Germany in awe,
he spurned peace overtures from Peter. Determined to humble Russia, he
began an invasion of the country in September 1707. He penetrated into the
interior of Russia, his army harassed along the way, suffered through two
severe winters and turned south. On July 8, 1709, while besieging Poltava,
Ukraine, he was attacked by the Russian army. Within three days, all his
previous military success was undone in one disastrous engagement. Charles
barely escaped into Turkish territory. He induced Sultan Ahmed III
(1673-1736) to attack Russia. In 1711 Peter was able to escape from a
precarious position on the Prut River. The Swedish monarch spent the next
three years in intrigues to induce Turkey to attack Russia again. When he
found that his plots were of no avail, he defied the Turkish power and was
imprisoned. He escaped in 1714 and reached Stralsund, a Swedish possession
in Pomerania. The city was besieged by a combined force of Danes,
Prussians, and Saxons for a year before it surrendered. Charles again
escaped, reached Sweden, and raised another army. He began an invasion of
Norway in 1717. During this struggle he was killed at Frederikshald on
November 30, 1718. He was succeeded on the throne by his sister Ulrika
Eleonora, who began the process of negotiating peace to end the war that
had cost Sweden its rank as a great power in the Baltic region.

Notater:

{geni:occupation} Svensk drottning 1719-1720, Regent 1719-20, Queen Regnant of Sweden

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10564.htm#i105632 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4701 Geneall]
*[http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GSsr=41&GScid=1969249&GRid=8509199& Find a Grave]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Ulrika_Eleonora_of_Sweden English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Ulrika_Eleonore_(Schweden)_ Deutsch ] [http://sv.wikipedia.org/wiki/Ulrika_Eleonora Svenska]
*'''Queen of Sweden:''' Reign 5 December 1718 X 29 February 1720 Coronation 17 March 1719
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Charles-XII-of-Sweden/6000000001368483175 Charles XII] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Landgrave-Frederick-of-Hesse-Kassel/6000000001368230897 Frederick I]

Ulrika giftet seg med Friedrich I von Hessen-Kassel Kung av Sverige, Landgraf von Hessen-Kassel, Kung av Sverige, Landgraf von Hessen-Kas cirka 1715. Friedrich ble født 28 Apr 1676 , Kassel, Hessen, Deutschland(HRR); ble døpt 14 Mai 1676 , Kassel, Hesse-Nassau, PRU; døde 25 Mar 1751, Stockholm, Sverige; ble begravet 27 Sep 1751, Riddarholmskyrkan. [Gruppeskjema] [Familiediagram]