Notater:

{geni:occupation} Landgreve i Hessen-Kassel 1637-63

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10864.htm#i108639 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=3983 Geneall]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/William_VI,_Landgrave_of_Hesse-Kassel Wikipedia]
*'''Landgrave of Hesse-Kassel:''' 1637 - 1663, Until 1650 with his mother as regent
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Wilhelm-V-von-Hessen-Kassel/6000000003446413820 William V] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/William-VII-Landgrave-of-Hesse-Kassel/6000000005598992278 William VII]

Wilhelm giftet seg med Hedwig Sophie Brandenburg, Hohenzollern, Landgräfin zu Hessen-Kassel 19 Jul 1649, Cölln an der Spree, Brandenburg, Deutschland(HRR). Hedwig (datter av Georg Wilhelm von Brandenburg, Kurfürst von Brandenburg Herzog zu Preu og Elizabeth Charlotte Wittelsbach, Kurfürstin zu Brandenburg Herzogin zu P) ble født 14 Jul 1623 , Berlin, Brandenburg, Deutschland(HRR); ble døpt 17 Aug 1623 , , Berlin; døde 26 Jun 1683, Schmalkalden, Hessen, Deutschland(HRR); ble begravet 17 Jul 1683, Fürstengrüft Martinskirche. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Dronning i Danmark, Dronning av Danmark, Queen Consort of Denmark, Dronning

{geni:about_me} Charlotte Amalie princess of Hesse-Kassel
By marriage Queen Consort of Denmark and Norway
==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102268 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4218 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=dronningcharlotteamalie Burial] In Danish
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Charlotte_Amalie_of_Hesse-Cassel English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Charlotte_Amalie_af_Hessen-Kassel Dansk ] [http://no.wikipedia.org/wiki/Charlotte_Amalie_av_Danmark_og_NorgeNorsk]

Charlotte Amalie blev dronning af Danmark i 1670. Hun var datter af landgrev Wilhelm 6. af Hessen-Kassel. I 1667 blev hun gift med Christian (5.), med hvem hun fik bl.a. s°nnen Frederik (4.) og datteren Sophie Hedevig.


Charlotte Amalie var opdraget i den reformerte tro, som hun ogsX holdt fast ved, efter at hun var blevet gift med Christian. Hun var en populµr dronning, og populariteten blev ikke mindre, da hun i 1700 deltog i organiseringen afK°benhavns forsvar efter at Sveriges konge Carl 12. havde gjort landgang pX Sjµlland.


Charlotte Amalie ejede adskillige godser rundt om i landet, og hun administrerede dem med dygtighed. Efter at Christian 5. var d°d i 1699, bosatte Charlotte Amalie sig i det palµ, hun havde k°bt: Charlottenborg pX Kongens Nytorv i K°benhavn, hvor hun boede fra 1700 til sin d°d. Palµet, der har sit navn efter hende, har siden 1754 rummet Det Kongelige Danske Kunstakademi.

"OF HESSE"

Charlotte giftet seg med Christian V af Danmark og Norge von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge 14 Mai 1667, Nyborg, Danmark. Christian (sønn av Frederik III af Danmark og Norge, von Oldenburg, Konge af Danmark og Norge og Sophie Amalie von Braunschweig-Lüneburg, Dronning til Danmark og Norge) ble født 15 Apr 1646 , Flensborghus; døde 25 Aug 1699, København, Danmark; ble begravet 19 Okt 1699, Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Died unmarried and without issues
==Links:==
*[http://thepeerage.com/p15102.htm#i151012 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4245 Geneall]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/William_VII,_Landgrave_of_Hesse-Kassel_ Wikipedia] Regent by his mother, died before taking over power.
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/William-VI-Landgrave-of-Hesse-Kassel/6000000003446670240 William VI] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Charles-I-landgrave-of-Hesse-Kassel/6000000003446657248 Chares I]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=384928 Geneall]

Notater:

{geni:about_me} Karl Prinz von Hessen-Kassel.



==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10904.htm#i109032 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4283 Geneall]
*'''Landgrave of Hesse-Kassel:''' Reign 1670-1730]
>'''Predesessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000005598992278 Wilhelm VII] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000001368230897 Friedrich]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Charles_I,_Landgrave_of_Hesse-Kassel English ] [http://de.wikipedia.org/wiki/Karl_(Hessen-Kassel)_ Deutsch]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=4295 Geneall]
*[http://en.wikipedia.org/wiki/Philip,_Landgrave_of_Hesse-Philippsthal Wikipedia]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://www.geneall.net/D/per_page.php?id=384929 Geneall]

Notater:

{geni:occupation} Princess Consort of Brandenburg

{geni:about_me} Wikipedia: English: http://en.wikipedia.org/wiki/Elizabeth_Henrietta_of_Hesse-Kassel

Deutsch: http://de.wikipedia.org/wiki/Elisabeth_Henriette_von_Hessen-Kassel
--------------------
Elisabeth Henriette of Hesse-Kassel

From Wikipedia, the free encyclopedia

Elisabeth Henriëtte of Hesse-Kassel, Erbprinzessin of Brandenburg, (18 November 1661, Kassel - 7 July 1683 Cölln/Spree) was the daughter of William VI, Landgrave of Hesse-Kassel and Hedwig Sophie of Brandenburg (?-1683), a sisterof Elector Frederick William of Brandenburg.

Landgräfin Hedwig Sophie promoted Elisabeth's marriage with Frederick I of Prussia, her cousin, on family grounds. However, the plans were scotched by other plans for Frederick to marry a sister of Holy Roman Emperor Leopold I, but they eventually came to fruition.

In April 1678 Hedwig Sophie and Elisabeth travelled to Berlin, but Elisabeth had to wait a year in the Stadtschloss, Berlin for her marriage, whilst Frederick was away signing the Treaty of Nijmegen. The marriage, however, turnedout to be a love match - the young couple lived in Schloss Köpenick and had one child, a daughter called Louise Dorothea (1680- 1705). However, Elisabeth died at 21 after only 4 years of marriage and was buried in the Berliner Dom.

Notater:

{geni:occupation} Konge af Denmark og Norway, Konge av Danmark, Kung i Danmark 1699-1730, Dansk kung 1699-, Konge over Danmark-Norge

{geni:about_me} ==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102264 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4489 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king43.htm Kings of Denmark]
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/frederik-4-1671-1730/ Danmarkshistorien] In Danish
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik4 Burial] In Danish
*[http://www.snl.no/.nbl_biografi/Frederik_4/utdypning Store Norske leksikon] In Norwegian
*[http://www1.nrk.no/nett-tv/klipp/119491 Norgesglasset > Kongerekka > Del 42 - Frederik 4] In Norwegian(spoken)
*'''King of Denmark and Norway''' Reign 25. August 1699X12. October 1730
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4104893 Christian V] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000003561796189 Christian VI]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_IV_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_4 Dansk ] [http://no.wikipedia.org/wiki/Fredrik_IV Norsk]

--------------------
Kilde: Vor Frelser Kirke Historie:

En 1700-talsskæbne

Elisabeth Helene von Vieregg har siden 1704 været gravsat i krypten under tårnet i Vor Frelsers Kirke. 9 måneder senere blev den søn, hun havde fået sammen med kongen, Frederik IV, gravsat ved hendes side.

I forbindelse med den igangværende restaurering af kirken, blev de to kister flyttet ind i selve kirken og genbegravet. Genbegravelsen fandt sted 22. juni og grevinden von Viereggs og kongesønnen Frederik Gyldenløves kister blevbåret til deres endelige hvilested af medlemmer af Vor Frelsers sogns menighedsråd og Christianshavns Lokalråd.
Se Nils Vests film fra genbegravelsen her.

Ved genbegravelsen holdt sognepræst Peter Birch en prædiken:
27. juni 1704 døde grevinde Elisabeth Helene von Vieregg i barselssengen. Hun døde - som en samtidig kilde beskriver det - "i hårdeste fødsels smerter i barns-nød og tillige med en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro". 30. august blev hun gravsat i krypten under tårnet her i Vor Frelsers Kirke og da barnet, hun havde født, Frederik Gyldenløve, døde året efter, blev han gravsat ved siden af hende og krypten blev lukket.

Forud for den skæbnesvangre fødsel, havde den unge kvinde - hun var 25 år gammel ved sin død - oplevet den store kærlighed med den danske konge. De havde indledt deres forhold allerede i 1699, samme år som Frederik IVs tronbestigelse og i 1703 ægtede kongen Helene von Vieregg til venstre hånd. Formelt set var det ikke en mulighed - det var faktisk forbudt efter gældende lov - men den enevældige konge kunne som den eneste omgå den slags. Med ægteskabet fulgte privilegier; Helene von Vieregg blev grevinde til Antvorskov og fik sit eget våben, der bærer en bort af 9 røde hjerter.

Man kan læse Helene von Viereggs korte og dramatiske liv i lyset af Thomas Kingo storslåede barokdigt 'Sorrig og glæde'. Salmen, der regnes for det mest fremragende digt i dansk barokdigtning, blev offentliggjort i 1681 med overskriften 'Hver har sin skæbne' - og Helene von Viereggs skæbne er som skåret over den læst, som salmen skildrer:

Vælde og visdom og timelig ære,
styrke og ungdom i blomstrende år
højt over andre kan hovedet bære,
falder dog af og i tiden forgår.

Salmen skildrer den menneskelige tilværelse som et omskifteligt og uforudsigeligt drama. Lykke og ulykke de gange på rad/solskin og skyer de følges og ad.
Sådan var Helene von Viereggs korte liv præget af modsætninger; mellem at høre til i den absolutte inderkreds og dog alligevel være en del af periferien. På samme tid den enevældige konges elskerinde og hustru til venstre hånd ogdog en næsten glemt ung kvinde i danmarkshistorien. Selvom der mellem hende og os er en afstand på over 300 år, så er hendes liv og skæbne et tankevækkende memento til en moderne tid, der hylder sensationen, berømmelsen og nuet.

Helene von Vieregg var som datter af den preussiske gesandt i København, hvad vi i dag ville kalde diplomatdatter. I kraft af sit ægteskab med kongen, rykkede hun op i datidens københavnske jetset. Men samtidig er hun et næsten ukendt og ubeskrevet blad i danmarkshistorien. Et vindpust.

Men for Gud er mennesket ikke kun et vindpust. Kingos salme skildrer derfor heller ikke kun tilværelsens omskiftelighed, men holder fast i kærligheden. Ikke den flygtige kongelige kærlighed, som blev Helene von Viereggs liv og skæbne, men den guddommelige kærlighed. Den er det faste fundament i en verden af omskiftelighed. Hver strofe i salmen slutter med at holde fast i troen på og håbet om den himmelske kærlighed. Og lige som Helene von Vieregg med 'en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro' har kastet al sin smerte og alt sit håb på Guds barmhjertighed og kærlighed, sådan kan hver eneste af os synge med på Kingos trøsterige ord:

Sorrig skal dø
lystigheds frø
blomstre på Himle lyksaligheds ø!

I dag steder vi Elisabeth Helene von Vieregg og Frederik Gyldenløve endeligt til hvile under Vor Frelsers Kirkes gulv. Her skal de hvile indtil opstandelsens morgen, hvor de og vi - for Jesu Kristi skyld - bliver oprejst fra de døde.
Da vil Gud tørre hver tåre af vores øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
Og han, der sidder på tronen, siger: »Se, jeg gør alting nyt!«

Amen.

09-02-2012 Tilføjet af Jette Huusm Rosborg

In 1700 Frederick allied himself with Russia and Poland in the Great
Northern War against Sweden, but he was soon compelled by Charles XII,
king of Sweden, to withdraw from the conflict and to promise not to
reenter it. After the defeat of Charles at Poltava (now in Ukraine) in
1709, however, Frederick again declared war on Sweden, subsequently taking
the German duchy of Schleswig and participating with the Poles in the
invasion of the Swedish portion of Pomerania. By treaty in 1720 Frederick
agreed to return to Sweden all conquests made in the war, except for
Schleswig. Among the accomplishments of his reign was the freeing of the
peasants from serfdom in 1702.

Gravlagt:
{geni:event_description} http://www.gravsted.dk/person.php?navn=frederik4

Frederik giftet seg med Elizabeth Helene von Vieregg, 6. Sept. 1703 ophøjet til grevinde cirka 1703, Gift til venstre hånd. Elizabeth ble født 4 Mai 1679; døde 27 Jun 1704; ble begravet 30 Aug 1704, Gravsat i krypten under tårnet i Vor Frelsers Kirke, København. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Charlotte Helene von Schindel, grevinde af Frederiksholm cirka 1709. Charlotte ble født cirka 1690; døde 6 Apr 1752, Flensburg, Schleswig, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Louise af Mecklenburg-Güstrow Dronning af Danmark og Norge, født som Prinsesse af Gottorp 5 Des 1695, Københavns slot. Louise (datter av Gustav Adolf von Mecklenburg, Herzog zu Mecklenburg-Güstrow og Magdalene Sibylle Prinzessin Holstein-Gottorp, Oldenburg, Herzogin zu Mecklenburg-Güstrow) ble født 28 Aug 1667 , Güstrow, Mecklenburg, Deutschland(HRR); døde 15 Mar 1721, København, Danmark; ble begravet 3 Apr 1721, Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Frederik giftet seg med Anna Sophie Reventlow Dronning af Danmark og Norge 4 Apr 1721, København, Danmark. Anna ble født 16 Apr 1693 , Clausholm Slot; døde 7 Jan 1743, Clausholm Slot. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Died in the age of 20 without issues

==Links:==

*[http://thepeerage.com/p10556.htm#i105560 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=384693 Geneall]
*[http://da.wikipedia.org/wiki/Prins_Christian_(s%C3%B8n_af_Christian_5.)_ Wikipedia in Danish]
*[http://runeberg.org/dbl/3/0531.html Runeberg In Danish]

Notater:

{geni:occupation} Ugift

{geni:about_me} Profilfoto: Kilde: Vemmetofte:

Når prinsessen bærer rød kåbe med hermelin, er det et symbol på hendes kongelige byrd.







Died unmarried without issues

Links:

Vemmetofte kloster: http://www.vemmetofte.dk/English/klostergb.htm#top

Wikipedia:

Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Sofie_Hedvig
--------------------
Var aldrig gift.


Kilde: Wikipeida:

Prinsesse Sophie Hedevig (28. august 1677 i København - 13. marts 1735) var en dansk prinsesse, datter af Christian 5. og dronning Charlotte Amalie af Hessen-Kassel.

Hun forblev ugift, da hun bl.a. ikke ville svigte sin lutherske tro for at indgå et påtænkt ægteskab med den tysk-romerske kejser, Josef 1.. I 1698 var der planer om, at hun skulle ægte sin fætter, kong Karl 12. af Sverige, men han ønskede ikke at gifte sig.

Hun arvede bl.a. Vemmetofte og Charlottenborg efter sin yngste bror, prins Carl. Hun oprettede Vemmetofte Frøkenkloster.

Hun arvede landstedet Blågård efter sin bror og testamenterede det til sin gode ven overkammerherre Carl Adolph von Plessen. Eftertiden har ment, at der kan have været tale om et hemmeligt ægteskab mellem de to.

Prinsessen var også en glimrende portrætmaler, og flere af hendes værker opbevares på Rosenborg slot i København.



--------------------
Hun forblev ugift, da hun bl. a. ikke ville svigte sin Lutherske tro for at indgå et påtænkt ægteskab med den tysk-romerske kejser, Josef l. 1698 var der planer om, at hun skulle ægte sin fætter Kong Karl Xll af Sverige, men han ønskede ikke denne alliance.
Hun oprettede Vemmetofte Frøkenkloster.
Hun arvede landstedet Blågård efter sin bror og testamenterede det til sin meget gode ven overkammerherre, Carl Adolph von Plessen. Eftertiden har ment, at der kan have været tale om et hemmeligt ægteskab mellem de to, men dette kan ikke verificeres. "Samviittighedsægteskaber"var ellers ret almindelige i de europæiske fyrstehuse på den tid, når rangforskellen var for stor mellem parterne. Et sådan ægteskab var ikke retsgyldigt, men satte parret i "en gud velbehagelig stand". Det kan have været vigtigt for både prinsessen og Carl Adolf, som begge var dybt religiøse og tog tidens pietisstiske livssyn meget alvorligt.
Prinsessen var også en glimrende portrætmaler, og flere af hendes værker opbevares på Rosenborg Slot.

Familie/Ektefelle/partner: Carl Adolph von Plessen. Carl ble født 18 Mar 1678; døde 30 Jan 1758. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}


















Kilde: http://www.thorshoj.dk/carl_og_sophie_hedvig.htm#Prinsesse Sophie Hedevig:
Vemmetofte Kloster:

Prins Carl (1680-1729):

Prins Carl var søn af Christian V og dronning Charlotte Amalie
og således broder til Frederik IV og prinsesse Sophie Hedevig.

Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre
bl.a. gehejmeråd Christian Sigfred von Plessen og ikke overraskende
kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfældet også var
med prins Carls bror, Frederik IV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog.

Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699 blev han derfor sendt
på et længere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien.

På denne rejse blev han ledsaget af gehejmerådens søn, Carl Adolf von Plessen,
som kun var et par år ældre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab
mellem prins Carl og Carl Adolf von Plessen, - et venskab, som holdt sig resten
af livet, også da Carl Adolf von Plessen blev hofmester og senere (1708)
overkammerherre hos Prinsen.








Prins Carl af Danmark og Norge "Greven af Vemmetofte"

Died Unmarried and without issues

Links:

Vemmetofte Kloster: http://www.vemmetofte.dk/English/klostergb.htm#top

Wikipedia:

Carl: http://da.wikipedia.org/wiki/Prins_Carl

Vemmetofte: http://da.wikipedia.org/wiki/Vemmetofte


--------------------
Prins Carl var søn af Christian V og dronning Charlotte Amalie og således broder til Frederik lV og prinsesse Sophie Hedevig. Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre bl. a. geheimeråd, Christian Sigfred von Plessen, og ikke overraskende kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfældet også var med prins Carls bror, Frederik lV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog.
Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699, blev han derfor sendt på et længere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien. På denne rejse blev han ledsaget af geheimerådets søn, Carl Adolph von Plessen,som kun var et par år ældre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab mellem dem, - et venskab, som holdt sig resten af livet, også da Carl Adolph blev hofmester og senere i 1708 blev overkammerherre hos Prinsen.
1703 Skænkede storebror, Frederik lV, godset "Jægerspris" på livstid til prins Carl. Herfra havde prinsen mulighed for at deltage i jagt og ridning, som han var en stor ynder af, og få opstaldet sin kostbare samling af rideheste.Prins Carl havde tydeligvis arvet sin far, Christian V's store begestring for jagt, fest og farver, og så længe hans svagelige helbred tillod det, deltog prinsen med stor begestring i den mere festlige del af hoflivet. Stats sager interesserede ham tilgengæld ikke det mindste.

Citat fra: http://www.thorshoj.dk/carl_og_sophie_hedvig.htm


Prins Carl var s°n af Christian V og dronning Charlotte Amalie og sXledes broder til Frederik IV og prinsesse Sophie Hedevig. Som skik var blev ansvaret for prinsens opdragelse overladt til andre bl.a. gehejmerXd Christian Sigfred von Plessen og ikke overraskende kom tysk til at spille en hovedrolle i undervisningen. Som tilfµldet ogsX var med prins Carls bror, Frederik IV, blev tysk livet igennem hans foretrukne sprog.
Allerede som barn var prins Carl sygelig, og i 1696-1699 blev han derfor sendt pX et lµngere udenlandsophold til varmere egne i Frankrig og Italien. PX denne rejse blev han ledsaget af gehejmerXdens s°n, Carl Adolf von Plessen ,som kun var et par Xr µldre end den unge prins. Der udviklede sig et varmt venskab mellem prins Carl og Carl Adolf von Plessen, - et venskab, som holdt sig resten af livet, ogsX da Carl Adolf von Plessen blev hofmester og senere (1708) overkammerherre hos Prinsen.


1703 skµnkede storebror, Frederik IV, godset Jµgerspris pX livstid til prins Carl. Herfra havde prinsen mulighed for at deltage i jagt og ridning, som han var en stor ynder af, og fX opstaldet sin kostbare samling af rideheste. Prins Carl havde tydeligvis arvet sin far, Christian VXs store begejstring for jagt, fest og farver, og sX lµnge hans svagelige helbred tillod det, deltog Prins Carl med stor begejstring i den mere festlige del af hoflivet. Statssager interesserede ham til gengµld ikke det mindste.


PX Jµgerspris gods lod prins Carl opf°re 3 skolehuse; ved Landerslev, ved Krabbedammen og i Gerlev. Ingen af disse skolebygninger er bevaret i dag, men fra fundatsen, som minder meget om fundatsen til prinseskolerne pX Vemmetofte, ved vi alligevel ganske n°je, hvordan de sX ud.


Oprindelig blev BlXgXrdsarealerne i K°benhavn, som ligger dXr, hvor vore dages Slotsgade l°ber ud i N°rrebrogade, kaldt for TeglgXrdsvangen efter de mange lergrave og den deraf opstXede teglindustri. Den f°rste gXrd pX stedet blev opf°rt i 1661 af Frederik d. 3Xs statholder, Christoffer Gabel, men storhedstiden for omrXdet kom, da den livsglade prins Carl k°bte gXrden i 1707 og omdannede det til et lyststed. Som allerede nµvnt var prinsen en stor ynder afofte kostbare fester ved hoffet og °nskede sig et sted dels med en stor have, som kunne vµre velegnet til at holde fester i, og dels med et komplet guldmagervµrksted, sX han kunne dyrke sin store interesse for alkymi. (Ikke helt overraskende efterlod prins Carl sig da ogsX en betydelig gµld ved sin d°d.)


OmrXdet blev snart kendt som "Prins Carls Hauge" efter den pragtfuldt anlagte barokhave i fransk stil med fornemme springvandsanlµg, snorlige allXer af symmetrisk klippede trµer, fiskedamme og smX listige, intime pavilloner. Gabels oprindelige bygning blev naturligvis hurtigt alt for lille og for gammeldags til prinsen, som derfor nogen tid efter lod opf°rte en helt ny hovedbygning, BlXgXrden, der fik navn efter de kostbare blX tegltage.
Den nye bygning havde blandt andet en stor havestue, som var udsmykket med pragtfulde kunstgenstande, og fra stuen var der en rigtig fin udsigt ind over s°erne mod K°benhavn gennem de store glasd°re.
Ved prinsens d°d i 1729 overgik ejendommen til hans s°ster, prinsesse Sophie Hedevig, og efter hendes d°d 1735 arvede Carl Adolf von Plessen "Haven".


Prins Carl tog aldrig del i rigets statsforretninger, men var til gengµld meget opmµrksom pX forholdene pX sine godser. B°ndernes vilkXr lX ham meget pX sinde, og prins Carl hjalp gerne sine b°nder og var med sit pietistiske livssyn ogsX meget interesseret i at fremme undervisningen bland dem. Under pXvirkning af sin gode ven og medarbejder, overkammerherre Carl Adolf von Plessen, lod han sXledes en rµkke skoler, de sXkaldte Prinseskoler, opf°re pX sine godser Vemmetofte, H°jstrup og Jµgerspris. Af disse tidlige skoler er i dag kun Prins Carls Skole i Store Tor°je ved Vemmetofte bevaret.


Da broderen, Frederik IV, lod sin Xhustru til venstre hXndX, Anna Sophie Reventlow, krone til dronning i 1721 fX uger efter dronning Louises begravelse, kom det til et brud bXde med kronprinsen, den senere Christian VI, som da heller ikke fors°mte lejligheden til at hµvne sig pX stedmoderen, da han selv blev konge, og til prins Carl, som sammen med den ugifte s°ster, prinsesse Sophie Hedevig, valgte at vende hoffet i K°benhavn ryggen og i stedet tage fastophold pX Vemmetofte.


SX lµnge hans svagelige natur tillod det, tog prinsen ivrig del i jagt og ridning pX hestene fra hans kostbare stald. Prins Carl, som foruden sit svagelige helbred efterhXnden ogsX blev meget tungh°r, var uden tvivl et bXde venligt og godg°rende menneske, som har glµdet mange, men nogen stor personlighed synes han dog ikke at have vµret.


Forholdet mellem prins Carl og Frederik IV blev bedre med tiden, og prins Carl gik endog ind pX at stX fadder til et af kongens b°rn med dronning Anna Sophie. Med Anne Sophie fik kongen syv b°rn, som dog alle d°de som spµde ellersmX.


Prins Carl d°de i 1729 pX Vemmetofte og ligger begravet i Roskilde Domkirke. Han efterlod sine besiddelser, herunder bl.a. Vemmetofte, og sin betydelige gµld til prinsesse Sophie Hedevig, som hun i °vrigt betalte af pX resten af sit liv med sX stor pligtopfyldelse, at broderens gµld stort set var bragt ud af verden, da hun selv d°de 6 Xr senere.

Familie/Ektefelle/partner: Marita Russamarto Enevoldsdatter. Marita ble født cirka 1703 , Russia; døde cirka 1763, Stølo, Bømlo. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me}
==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10350.htm#i103494 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=384697 Geneall]

Notater:

{geni:about_me} Kilde: Vor Frelser Kirke Historie:

En 1700-talsskæbne

Elisabeth Helene von Vieregg har siden 1704 været gravsat i krypten under tårnet i Vor Frelsers Kirke. 9 måneder senere blev den søn, hun havde fået sammen med kongen, Frederik IV, gravsat ved hendes side.

I forbindelse med den igangværende restaurering af kirken, blev de to kister flyttet ind i selve kirken og genbegravet. Genbegravelsen fandt sted 22. juni og grevinden von Viereggs og kongesønnen Frederik Gyldenløves kister blevbåret til deres endelige hvilested af medlemmer af Vor Frelsers sogns menighedsråd og Christianshavns Lokalråd.
Se Nils Vests film fra genbegravelsen her.

Ved genbegravelsen holdt sognepræst Peter Birch en prædiken:
27. juni 1704 døde grevinde Elisabeth Helene von Vieregg i barselssengen. Hun døde - som en samtidig kilde beskriver det - "i hårdeste fødsels smerter i barns-nød og tillige med en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro". 30. august blev hun gravsat i krypten under tårnet her i Vor Frelsers Kirke og da barnet, hun havde født, Frederik Gyldenløve, døde året efter, blev han gravsat ved siden af hende og krypten blev lukket.

Forud for den skæbnesvangre fødsel, havde den unge kvinde - hun var 25 år gammel ved sin død - oplevet den store kærlighed med den danske konge. De havde indledt deres forhold allerede i 1699, samme år som Frederik IVs tronbestigelse og i 1703 ægtede kongen Helene von Vieregg til venstre hånd. Formelt set var det ikke en mulighed - det var faktisk forbudt efter gældende lov - men den enevældige konge kunne som den eneste omgå den slags. Med ægteskabet fulgte privilegier; Helene von Vieregg blev grevinde til Antvorskov og fik sit eget våben, der bærer en bort af 9 røde hjerter.

Man kan læse Helene von Viereggs korte og dramatiske liv i lyset af Thomas Kingo storslåede barokdigt 'Sorrig og glæde'. Salmen, der regnes for det mest fremragende digt i dansk barokdigtning, blev offentliggjort i 1681 med overskriften 'Hver har sin skæbne' - og Helene von Viereggs skæbne er som skåret over den læst, som salmen skildrer:

Vælde og visdom og timelig ære,
styrke og ungdom i blomstrende år
højt over andre kan hovedet bære,
falder dog af og i tiden forgår.

Salmen skildrer den menneskelige tilværelse som et omskifteligt og uforudsigeligt drama. Lykke og ulykke de gange på rad/solskin og skyer de følges og ad.
Sådan var Helene von Viereggs korte liv præget af modsætninger; mellem at høre til i den absolutte inderkreds og dog alligevel være en del af periferien. På samme tid den enevældige konges elskerinde og hustru til venstre hånd ogdog en næsten glemt ung kvinde i danmarkshistorien. Selvom der mellem hende og os er en afstand på over 300 år, så er hendes liv og skæbne et tankevækkende memento til en moderne tid, der hylder sensationen, berømmelsen og nuet.

Helene von Vieregg var som datter af den preussiske gesandt i København, hvad vi i dag ville kalde diplomatdatter. I kraft af sit ægteskab med kongen, rykkede hun op i datidens københavnske jetset. Men samtidig er hun et næsten ukendt og ubeskrevet blad i danmarkshistorien. Et vindpust.

Men for Gud er mennesket ikke kun et vindpust. Kingos salme skildrer derfor heller ikke kun tilværelsens omskiftelighed, men holder fast i kærligheden. Ikke den flygtige kongelige kærlighed, som blev Helene von Viereggs liv og skæbne, men den guddommelige kærlighed. Den er det faste fundament i en verden af omskiftelighed. Hver strofe i salmen slutter med at holde fast i troen på og håbet om den himmelske kærlighed. Og lige som Helene von Vieregg med 'en opvakt og utrøstelig samvittigheds uro' har kastet al sin smerte og alt sit håb på Guds barmhjertighed og kærlighed, sådan kan hver eneste af os synge med på Kingos trøsterige ord:

Sorrig skal dø
lystigheds frø
blomstre på Himle lyksaligheds ø!

I dag steder vi Elisabeth Helene von Vieregg og Frederik Gyldenløve endeligt til hvile under Vor Frelsers Kirkes gulv. Her skal de hvile indtil opstandelsens morgen, hvor de og vi - for Jesu Kristi skyld - bliver oprejst fra de døde.
Da vil Gud tørre hver tåre af vores øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
Og han, der sidder på tronen, siger: »Se, jeg gør alting nyt!«

Amen.

09-02-2012 Tilføjet af Jette Huusm Rosborg

Notater:

{geni:occupation} Konge av Danmark, Kung i Danmark 1730-46, King of Denmark & Norway (1730-1746)

{geni:about_me} *Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst. (In English: By the grace of God King of Denmark and Norway,the Wends and Goths, Duke of Schleswig, Holstein, Stormarn and Ditmarsken, Count of Oldenburg and Delmenhorst.)

==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10227.htm#i102262 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4802 Geneall]
*[http://www.danmarkskonger.dk/king44.htm Kings of Denmark]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian6 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-6-1699-1746/_ Danmarkshistorien] In Danish
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_VI_of_Denmark English] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_6 Dansk]
*'''King of Denmark and Norway, Count of Oldenburg(Christian IX), Duke of Schleswig ''' Reign 1730X1746
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4105044 Frederick IV] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4105251 Frederick V]
*'''Duke of Holstein'''(in condominial rule with Charles Frederick, a son of his father's paternal cousin, (till 1739) and thereafter with the latter's son Charles Peter Ulrich, 1730X1746)
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4105044 Frederick IV] and [http://www.geni.com/people/Charles-Frederick/6000000001367997047 Charles Frederick] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4105251 Frederick V] and [http://www.geni.com/people/Peter/6000000003628136249 Charles Peter Ulrich]

Christian 6. X Konge af Danmark X Norge fra 1730-1746


Christian 6. blev f°dt i 1699 og d°de i 1746. Han var s°n af Frederik 4. og Louise af Mecklenburg-GXstrow. I 1721 giftede han sig med Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach.


I modsµtning til sin rejselystne fader holdt den tungsindige og religi°se Christian 6. sig stort set hjemme. Bortset fra et enkelt bes°g i Norge og hertugd°mmerne holdt han sig for det meste til sit arbejdsbord. Han var en sky ogindesluttet natur, der holdt sig pX afstand af offentligheden, og med tiden stivnede hoflivet da ogsX i kedsommelig ensformighed. Musikken ved hoffet var religi°s, man dansede ikke, og Christian 6. deltog, af bXde helbredsmµssigeog religi°se grunde, kun sjµldent i de traditionelle kongelige jagter.


Christian 6.s forargelse over over Frederik 4.s kvindeglade og bigamistiske levned f°rte til, at han, som en af sine f°rste regeringshandlinger, omst°dte faderens testamente. Kongen fratog enkedronning Anna Sofie, Frederik 4.s anden hustru, en stor del af den formue hun arvede og forviste hende til Clausholm, hvorfra Frederik 4. i sin tid lod hende bortf°re.


Kongen blev aldrig sµrlig populµr, pX grund af den pietistiske fromhed han havde fXet gennem sin stµrkt religi°se opdragelse. En fromhed der bl.a. gav sig udslag i forbud mod enhver form for forlystelse om s°ndagen.
I 1735 udstedte Christian 6. den berygtede helligdagsforordning om tvungen kirkegang, og i 1736 indf°rte han obligatorisk konfirmation.


For at hµvde enevµldens vµrdighed holdt Christian 6. et dyrt hof og gennemf°rte kostbare slotsbyggerier, som det f°rste Christiansborg, Hirchholm Slot og Eremitagen.


Disse kostbare slotsbyggerier financieredes af partikulµrkassen, hvis midler hovedsageligt stammede fra Xresundstolden. De store prestigebyggerier, der fandt sted i en tid med °konomisk krise, vakte en del forargelse i befolkningen, og bragte kongehuset ud i °konomiske vanskeligheder.


Christian 6.s regeringstid var prµget af °konomisk tilbagegang. Landbruget led under misvµkst og kvµgpest, og de dXrlige °konomiske tider medvirkede i 1730 til landmilitsens ophµvelse. SX lµnge b°nderne stod opf°rt i lµgdsrullen til militsen, mXtte de ikke forlade deres gods, sX nu benyttede masser af b°nder den ny frihed til at flygte til byerne eller andre landsdele for, at slippe for det umenneskelige hoveriarbejde under tyranniske herremµnd.


Under hXrdt pres fra godsejerne, der mistede arbejdskraft, blev stavnsbXndet indf°rt i 1733. StavnsbXndet forhindrede b°ndernes flugt fra det kriseramte landbrug ved at forbyde b°nder mellem 14 og 36 Xr at forlade det gods, de var f°dt pX. Det forhadte og undertrykkende stavsbXnd slap b°nderne f°rst af med 55 Xr senere.


Den juridiske embedseksamen blev indf°rt i 1736, da Christian 6. °nskede at oprette en dansk embedsmandsstand. Samme Xr oprettedes Kurantbanken - en seddeludstedende bank, der var forl°ber for den nuvµrende Nationalbank.


Christian 6. var kun 46 Xr gammel, da han d°de den 6. august 1746. Han blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin s°n,Frederik 5.

Familie/Ektefelle/partner: Louise of Meclenburg Gustrow. Louise ble født 28 Aug 1667; døde 15 Mar 1721. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Christian giftet seg med Sophie Magdalene Hohenzollern, Dronning af Danmark og Norge 7 Aug 1721. Sophie ble født 28 Nov 1700 , Schloss Schönberg; døde 27 Mai 1770, Christiansborg Slot; ble begravet , Roskilde Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Elisabeth Helene Von Vieregg. Elisabeth ble født 4 Mar 1679; døde 27 Jun 1704. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Anna Sophie Reventlow. Anna ble født 16 Apr 1693; døde 7 Jan 1743. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Died unmarried and without issues

Wikipedia:

Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Prinsesse_Charlotte

Notater:

{geni:about_me} http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I19349

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I10370&tree=2

Notater:

{geni:about_me} Sitat fra Bømlo Bygdebok: XEtter segna var Carl son til prins Carl av Danmark. I so fall var det stor skilnad på far og son sine kår. Faren levde ved hoffet i København, medan sonen sat som leiglending på ein gardsom kongen åtte i ei avsides bygd i Noreg. Carl greidde seg likevel bra. I skiftet etter han var nettoeiga 24 rdl. So åtte han ei tømra stove som han hadde bygd sjølv. Han fostra 5 kyr, 1 kvige, 2 stutar, 1 kalv og 7 smalar. Året etter at Carl døydde, kjøpte Åsa bruket og fekk kongeskøyte. Åsa budde hjå dottera, Synniva ?, på Urongsætre på sine gamle dagar, og som var den einaste av borna som levde att. Åsa tok ikkje vilkår då ho selde, og måtte leva av XalmisseX dei siste åra. X

49 Karl Endreson Stølo, f. ikr. 1725 -28, d. 1770. G. m. AXs a Larsdtr.
Stokkvikjo, f. 1723, d. 1801. Born: a. Synneva , f. 1752, g. Urongsætre,
Steinsbø. b. Endre, f. 1755, d. l iten. c. Endre, f. 1756, g. Urong. d.
Marta, f. 1759, g. St ølo. e. Ola, f. 1761, g. Urong. f. Alet, f. 1765,
g. Stolo. Etter segna var Karl son til prins Carl av Danmark (sjaX End re
H. Stølo). I so fall var det ikkje liten skilnad paX fa r og son sine kaXr.
Faren levde ved hoffet i Kjøbenhavn, med an sonen sat som leiglending paX
ein gard som kongen aXtt e i ei avsides bygd i Noreg. Karl greidde seg
likevel bra p aX bruket. I skiftet etter han var Nettoeiga 24 rcU. So aXtt
e han eit tømra stove som han hadde bygt sjølv. Han fostr a 5 kyr, 1
kvige, 2 stutar, 1 kalv og 7 smaler. Karl bygsla bruket, 1/2 1. smør, 1/2
hud i 1750. I 1770 byg sla han den fjerde,parten av garden som laXg øyde,
saman me d dei 2 andre brukarane, soleis at bruket vart tredjeparte n av
garden. I 1771, aXret etter at Karl døydde, kjøpte AXs a bruket og fekk
kongeskøyte. Kjøpesummen var 45 rdl. som h o laXnte av Jon G. GaXsland mot
5% rente, aXrleg. AXsa var fo r det meste brukar aXleine til 1784. Berre i
1772 -73 fekk v ersonen Kristen Salomonson bruka helvta, men so bygsla ha
n Urongsætre og flytte dit. I 1783 skøytte AXsa halve bruke t til sonen
Ola. Denne helvta fekk seinare bnr. 6. AXret ett er skøytte ho resten til
sonen Endre. Dette bruket fekk sei nare bnr. 7. AXsa budde hjaX dottera paX
Urongsætre paX sine ga mle dagar, og som var den einaste av borna som
levde att. AX sa tok ikkje vilkaXr daX ho selde, og maXtte leva av 'almisse '
dei siste aXra. Karl var lagrettemann.

Familie/Ektefelle/partner: AXsa Larsdtr Stokkvik. AXsa ble født cirka 1723 , Stokkvik; døde cirka 1801, Stølo, Bømlo. [Gruppeskjema] [Familiediagram]