Familie/Ektefelle/partner: Mads Madsen. Mads ble født cirka 1500; døde, Ribe, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Borger, Borgmester, Borger og købmand i Ribe

{geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0050/g0000092.html#I18039

Christen FRIIS

ABT 1530 - ABT 1582

* RESIDENCE: 4 barn

* OCCUPATION: Borger i Ribe

* BIRTH: ABT 1530

* DEATH: ABT 1582, Ribe, DK

* BURIAL: 1582, Ribe Domkirke

Borger i Ribe

was born in 1510/1519. He died before 14 Dec 1580 in Ribe, Denmark. He married Maren Pedersdatter.

He was Tax Commissioner in 1551.

Familie/Ektefelle/partner: Bodil Christensdatter. Bodil ble født cirka 1535; døde cirka 1568. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Karen Pedersdatter. Karen ble født , Født mellem 1514 og 1528; døde cirka 2 1588, Død efter 1564. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Maren Pedersdatter. Maren (datter av Peder Unknown) ble født cirka 1520 , Ribe, Denmark; døde 21 Feb 1588, Ribe, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Magrethe Hansdatter. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} I 1614-15, efter at Anders er død, har hun sønnen Hans boende som inderste:

Hans, som siden kom så sørgeligt af dage.

Både hun og sønnen har 0 ydelse i hartkorn (=skat). De er begge fritaget for skatter på grund af Hans' stilling som kaptajn i hæren.

Dødstidspunkt ukendt.

Karen giftet seg med Anders Lydiksen Guldsmed cirka 1560. Anders ble født cirka 1545 , Ribe, Denmark; døde 7 Des 1612, Ribe, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Sognepræst i Vejle fra 1603, præst i Nørvangs herred

{geni:about_me} Kilde: Gyldendals Store Danske:

Peder Christensen, 1564-5.12.1610, præst .

Født i Ribe, død i Vejle, begravet sst. C. blev 1584 student fra sin fødebys skole.

Fra den tid begyndte han en række almanakoptegnelser der vel især drejer sig om hans egne personlige forhold, men dog også indeholder adskillige værdifulde bidrag til tids- og personalhistorien.

Da ripenseren dr. Anders Krag 1586 blev professor ved Kbh.s univ. blev C. en slags tjener eller amanuensis hos ham, hørte stadig hans forelæsninger og fulgte ham på hans rejser når han i lægepraksis blev hentet ud til sjællandske eller skånske herregårde.

Han hørte til det første sæt alumner på det nyoprettede Valkendorfs kollegium 1588, og n.å. ledsagede han Krag da denne som læge fulgte med prinsesse Anna på hendes mislykkede rejse til Skotland.

1591 tiltrådte han en huslærerplads hos fru Kirstine Lykke, enke efter rigskansler Eiler Grubbe til Lystrup, Sjælland, og 1595-1601 ledsagede han hendes sønner på en studierejse til forskellige kalvinske universiteter (Herborn 1595) i Tyskland og Schweiz.

I Basel tog han 1599 magistergraden. Efter sin hjemkomst blev han 1603 sognepræst i Vejle. Han var tillige provst i Nørvangs hrd.

Notater:

Er måske den MC der bliver byfoged i Ringkøbing og måske far til nævnte?

Familie/Ektefelle/partner: Maren Petersdatter. Maren ble født cirka 1560; døde cirka 1569. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0004/g0000069.html#I18040

1545 - 14 Apr 1618

* BIRTH: 1545

* DEATH: 14 Apr 1618, Ribe, DK

* BURIAL: Ribe Domkirke
--------------------
Var gift tre ganger

Christen Friis var første ektemann.
Med ham fikk hun tre barn.

Søren ( se slektstavla)

Margrethe 1574-1626: http://genealogy.munthe.net/database/g0001543.html#I42116

Kirstine: ingen informasjon

Andre ektemann: Villum Pederssønn Galmyndsen, 1500-1565 http://genealogy.munthe.net/database/g0001541.html#I42114

Tredje ektemann: Rådmann, Niels Hanssønn Griisbeck 1549-1618, de giftet seg i 1583 og fikk sønnen http://genealogy.munthe.net/database/g0001542.html#I42115

De fikk sønnen Christen Friis sammen, han ble rektor: http://genealogy.munthe.net/database/g0000489.html#I42206

Kirsten giftet seg med Christen Friis cirka 1570, Ribe, Danmark. Christen ble født cirka 1530 , Ribe, Region Syddanmark, Danmark; døde cirka 1582, Ribe, Region Syddanmark, Danmark; ble begravet cirka 1582, Ribe Domkirke, Torvet. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Villum Pedersen Galmyndsen. Villum ble født cirka 1500; døde cirka 1565. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Kirsten giftet seg med Niels Hansen Grisbæk 25 Aug 1583, Ribe. Niels ble født cirka 1549 , Grisbæk; døde 11 Des 1618, Ribe, Denmark; ble begravet cirka 1618, Ribe Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

She died after 1591 in Ribe, Denmark.

Valborg giftet seg med Anders Hansen Lund cirka 1566. Anders ble født cirka 1550 , Ribe(?), Denmark; døde 13 Mar 1589, Ribe, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Marine giftet seg med Knud Nielsen 18 Jul 1591, Ribe. Knud døde, Ribe, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Kaptajn ved et af kongens regimenter (landfolket).

{geni:about_me} Hans blev knivdræbt af sin bror Jens.

Død:
{geni:event_description} dræbt af broderen Jens

Notater:

{geni:about_me} Engelbrecht Andersen

* Ægteskab: Marine Poulsdatter

* Død: Mellem 1632 og 1639

Beskæftigelse: Borger i Ribe.

Notater:

{geni:about_me} Marine Andersdatter

* Ægteskab: Mads Rasmussen Hjort

* Død: Efter 1640

Notater:

{geni:occupation} Guldsmed og købmand Rådmand fra ca. 1616: Ribe.

Notater:

{geni:occupation} Sognepræst i Højerup, Hviding herred

{geni:about_me} Beskæftigelse: Sognepræst i Højerup, Hviding herred.

Notater:

{geni:occupation} Rådmand (fra 1607), Gullsmed
{geni:about_me} Lydik Andersen

* Ægteskab: Lene Pedersdatter

* Død: 1616, Kiel

Beskæftigelse: Rådmand (fra 1607).
--------------------
Kilde Pastor Clausen Forschung og Radoor.net

Notater:

{geni:occupation} Borger og handelsmand. Primært kreaturhandel., Handelsmand / kreaturhandler I Ribe

{geni:about_me} Jens Andersen Guldsmed var borger og handelsmand i Ribe, hvor han hovedsagelig drev kreaturhandel.

Jens var altså ikke guldsmed. Det skal snarere betragtes som et slægtsnavn, idet en stor del af familien var guldsmede i Ribe gennem flere generationer.

--------------------

Jens knivdræbte sin bror Hans 21. juli 1625 og blev herefter erklæret fredløs, men blev efterfølgende tilgivet af enken til Hans.

------

Jens Andersen Guldsmed var borger og handelsmand i Ribe, hvor han hovedsagelig drev kreaturhandel.

Han etablerede sig som handelsmand omkr. 1604, iflg. Chr. A. Bøje: "Danske sølvmærker før 1870, bind 2. Købstæderne med fællesregister til bind 2-3" s. 307.

Jens var altså ikke guldsmed. Det skal snarere betragtes som et slægtsnavn, idet en stor del af familien var guldsmede i Ribe gennem flere generationer.

D. 31. juli 1625 indtraf der en forfærdelig begivenhed, som vendte op og ned på familiens tilværelse:

Jens Andersen Guldsmeds næstældste bror, rådmand Søren Andersen Guldsmed, ejede en have udenfor Nørreport i Ribe.

I denne have var antageligt et offentligt forlystelssted, hvor der fandtes en "Pilkentavl", på hvilken der spilledes med brikker.

Den nævnte dag var Jens Andersen Guldsmed og hans tredje-ældste bror Hans sammen med nogle andre velstillede borgere om eftermiddagen forsamlede i denne have, hvor de spillende på "Pilkentavlen" og drak vin.

Imidlertid blev Jens og brederen Hans uenige om spillet, og da Hans bliv hidsig og for op, ville Jens straks forlade haven. Det viser vel, at han var en fredsommelig mand.

Desværre vendte han tilbage for at betale for den vin, han havde drukket, og hans bror, der endnu ikke far faldet til ro, benyttede lejligheden til at sige en del mindre pæne ting til ham.

Jens hentydede da til noget vedrørende deres fædrene arv, som endnu ikke var blevet skiftet imellem dem, og herover blev Hans så vred, at han trak sin kniv og gik til angreb på Jens.

En af de tilstedeværende venner forsøgte forgæves at holde på ham, men han rev sig løs og løb efter Jens, som havde forsøgt at trække sig tilbage og endda var nået op på gården.

Da han så Hans angribe, trak han også sin dolk for at forsvare sig.

Nu må Jens imidlertid være blevet godt ophidset, for han gav straks sin bror - muligvis af vanvare - et stik i brystet, hvoraf denne må være død.

Han nåede i hvert fald aldrig at afgive forklaring i sagen.

Alle de tilstedeværende i haven afgav vidnesbyrd til gunst for Jens Andersen Guldsmed, hvorfor tovsmændene d. 10. september afsagde ed om, at drabet var sket i nødværge, således at Jens altså blev renset.

Herredsfogeden var imidlertid ikke tilfreds med sagens udfald, men indstævnede sagen for borgmester og råd, muligvis på foranledning af lensmanden, som må have stået bag ham, idet den dræbte havde stået i kongens tjeneste.

Sagen trak ud, og i mellemtiden tilbød Jens på tinget at betale mandebod, en slags blodpenge, hvis nogen ville modtage den.

Endvidere fremgår det, at enken, hans svigerinde, havde tilgivet ham, og d. 11. januar 1626 udstedte hun sammen med sin bror, Rasmus Madsen, borger i Varde, et orfejdebrev for Jens Andersen Guldsmed.

Derefter gik der kongelig befaling til lensmanden på Riberhus om at undersøge de vidnesbyrd, som lå til grund til tovmændenes afsagte dom d. 10. september året før, og d. 24. februar 1626 blev sagen opsagt på rådhuset.

Såvel herredsfogeden som retten fastslog nu, at der ikke kunne være tale om nødværge, dels fordi Jens kunne være gået sin vej, men i stedet var vendt om og selv havde tirret sin bror, dels fordi det ikke kunne afgøres, at broderen havde haft til hensigt at dræbe Jens, eftersom han jo ingen skade havde tilføjet ham, selv om han havde haft rig lejlighed til det.

F.eks tabte Jens sine knive i græsset efter at have trukket dem, så han måtte bukke sig ned og samle dem op.

Tovsmændenes afgørelse blev derefter forkastet, og der blev afsagt dom i sagen, i henhold til hvilken Jens Andersen Guldsmed blev dømt fredløs, ligesom alt, hvad han ejede tilfaldt kongen, som dog d. 23. marts 1626 skænkede det hele til Jens' hustru og børn.

Under sagens gang, muligvis allerede straks efter drabet, havde Jens forladt sin familie og var flygtet bort.

Ifølge en gammel optegnelse boede han nu indtil sin død hos broderen Kristen, der var præst i Højerup.

Ganske vist kunne ingen - ifølge loven - som var dømt fredløs for et drab i kongeriget, tage ophold i hertugdømmerne, men da Jens, som ovenfor nævnt, var blevet forsonet med broderens enke, var der vel ingen, der kunne have interesse i at efterstræbe ham, hvorfor han har kunnet leve i fred.

Anders døde omkring 1637.

Hans hustru, Lisbeth, blev boende i Ribe, hvor hun ejede nogle ret anseelige ejendomme.



Herskabsfogden, Mads Lassen Lime, fandt sig dog ikke tilfredsstillet ved denne ed, men indstævnede den for borgmester og råd. Rimeligvis har lensmanden, Hr. Albr. Skeel fra begyndelsen af stået bagved ham, måske tildeles fordi Hans Andersenhavde været i kongens tjeneste, medens borgerskabet vistnok hele tiden har ønsket, at Jens Andersen skulle slippe så let som muligt. Sagen blev trukken ud, og imidlertid tilbød Jens Andersen til tinge at udlægge den lovlige mandebod, hvis nogen ville modtage den, og udsonede sig med sin svigerinde, som med sin broder, Rasmus Madsen, borger i Varde, og Søren Andersen Guldsmed som børnenes lavværge den 11te Januar 1626 udstedte et orfejdebrev for ham, hvorefter han tillige søgte et kongeligt lejdebrev. Et sådant fik han dog ikke; tværtimod udgik der en kongelig befaling til lensmanden på Riberhus om at undersøge, om de vidnesbyrd, til hvilke sandemandstovet (som det her kaldes) støttede sig, vare rigtige. Lensmandens beretning må have stadfæstet den tvivl, som man i forvejen nærede, og den 29e Januar 1626 udgik der et nyt kongebrev til ham, hvorved det pålagdes ham at befordre sagen til doms og føre tilsyn med, at begge partier ikke sker andet endret.

Den 24de februar foretoges sagen på rådhuset. I almindelighed vare borgmester og råd ikke meget bøjelige til at dømme imod en af lensmanden eller endogså af regjeringen udtalt anskuelse, uagtet der tilvisse findes eksempler derpå(f.eks. i sagen angående Anders Sørensen Klynes drab og i et par trolddomssager). Herskabsfogeden formente nu i denne sag, at der ikke burde være tale om nødværge, for det første, fordi Jens kunne være gået sin vej, medens han i dets sted var vendt tilbage og selv havde tirret sin broder, for det andet, fordi det ikke kunne antages, at Hans havde haft den hensigt at dræbe Jens, eftersom han i virkeligheden slet ingen skade havde tilføjet ham, hvilket dog ville have været let for ham, især da Jens, efter at have taget sine knive frem, først tabte dem i græsset, så at han måtte bukke sig for at tage dem op. - Retten kom til det samme resultat; den fandt, at Jens kunne være undvegen,hvis han havde villet; den vidste derfor ikke"Tovsmændenes Ed ved Magt at kunne kjende, ej heller Jens Andersen sin Fred at kunne nyde".

Det var en alvorlig sag for sandemænd, nævninger eller tovmænd, når de fældedes for en af dem afsagt ed, da de ifølge Kristian d. 3dies Reces af 1558, § 27 derved forbrøde 3 Mk. til den, som fældede dem, og deres Boslod til deresHerskab, i Kjøbstederne vistnok halvt til Kongen, halvt til Byen. For flere Kjøbsteders Vedkommende var der rigtignok bestemmelser, hvorved kongen havde tilstået formildelser i denne strenge ret; men for Ribe by kjendes ingen sådan. Derimod kunne der nok tinges med lensmanden og byen, og det måtte tovsmændene i denne sag også gjøre; men herunder kom det frem, at Mag. Kristen Friis, den theologiske Læsemester i Ribe, havde spillet en vigtig Rolle i denne sag. Han var en fætter til Jens og Hans Andersen, idet deres mødre vare søstre. Desuden var han gift med Ingeborg Lauridsdatter, en moster til Jens Andersens hustru. Om ham oplystes det nu, at han havde indvirket stærkt på tovsmændene for at få dem til at gøre deres ed således, som de gjorde den; ja, da en af dem, Villum Hansen, havde betænkeligheder ved sagen, havde magisteren endogså givet ham en skriftlig forsikring om, at han ville indestå ham for den skade, som han derved kunne komme i. Sagen får hervedet mindre godt udseende, end når man bedømmer den alene efter de under sagen fremkomne vidnesbyrd.

Da regjeringen fik underretning herom, udgik der den 30te maj samme år et kongebrev til lensmanden om, at magisterens brev skulle være ugyldigt, eftersom det var utilbørligt, at den, som selv havde gjort eden, skulle gå fri, men at lensmanden skulle aftvinge dem begge for deres del i sagen. Kristen Friis blev som den rigeste, den som måtte bøde mest; thi af Herskabsfogdens regnskab over sagefald i regnskabsåret 1629-30 ses, at han for denne sag måtte betale kongen 75 Rdl., medens Tovmændene slap med at betale fra 3 til 20 Rdl., rimeligvis efter hver enkelts formue; 3 af dem slap fri eller betalte idetmindste ikke det år. Ligeså meget, som hver enkelt betalte kongen, måtte han rimeligvis også betale byen.

Jens Andersen Guldsmed var under sagens gang flygtet bort, måske straks efter drabet. Den 23de Marts 1626 skænkede kongen hans enke og børn hans boslod, som ifølge den ham overgåede dom var tilfalden kongen. Efter en gammel optagnelse levede manden indtil sin død (senest 1647) hos sin broder, Hr. Kristen i Højerup. Rigtignok skulle efter Kristian den 3dies Reces af 1536, § 7 Ingen, som var dømt fredløs for et drab i kongeriget, kunde "huses, hæles eller have nogen plads" i hertugdømmerne; men det kom naturligvis meget an på, om der var nogen af den afdødes slægt, som ville efterstræbe drabsmanden, og det var der jo i dette tilfælde ikke. - Hans hustru blev derimod boende i Ribe, hvor hun havde ret anselige ejendomme, indtil hun døde i pestens tid.

Jens giftet seg med Lisbeth Andersdatter Klyne 16 Jul 1604, Ribe, Denmark. Lisbeth (datter av Anders Sørensen Klyne og Kirstine Lauritsdatter) ble født 7 Des 1585 , Ribe, Syddanmark, Danmark; døde 1 Sep 1659, Ribe, Syddanmark, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} i Kærsing

Notater:

{geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0046/g0000066.html#I31564

Maren Christensdatter FRIIS

ABT 1565 - ____

* BIRTH: ABT 1565, Ribe, DK

Father: Christen FRIIS

Mother: Kirsten CHRISTENSDATTER

Family 1 : Hans Hanssøn SVANE

* MARRIAGE: 17 Oct 1596, Ribe



Family 2 : Niels GRISBÆK

* MARRIAGE: 1605

Familie/Ektefelle/partner: Niels Grisbæk. Niels ble født cirka 1560. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Maren giftet seg med Hans Hansen Svane 17 Okt 1596, Ribe. Hans ble født cirka 1560; døde 8 Mai 1604, Ribe, Syddanmark, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Slotsskriver på Riberhus, Slottskriver på Riberhus, Slottsskriver paX Riberhus, Slottsskriver

{geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0053/g0000035.html#I17657

Søren Christensen Friis blev født i Ribe ca 1570 og døde i Ribe i 1612. Han var søn af Christen Friis og Kirsten Christensdatter.

Han giftede sig i 1604 med Marine Andersdatter (ikke Hansdatter) Svane, født i 1578 som datter af Anders Sørensen Vedel og hans første kone Marine Hansdatter Vedel (Svane) ( som døde i barselsdeng i 1578).

Søren Christensen Friis og Marine Andersdatter Svane fik to døtre

1. Ingeborg Sørensdatter Friis, f. ca. 1608, d. 16 feb. 1654, gift 17 sep. 1624 med Ludvig Hansen Munthe.

2. Maren Sørensdatter Friis, gift med 1. Isak Jørgensen, 2. Jacob Stoud, 3. Peder Ananiassen Beyer, 4. Niels Hansen Bugge.

Søren bosatte sig i Ribe i november 1603 og arbejde på Riberhus slot. Han var 22 juli 1605 - 1607 leder af Ribe Hospital og derefter slotskriver på Riberhus slot.

Ludwig Holberg nedstammer fra Søren Christensen Friis i lige linie.

Kilder:
1) Friis, Hans Hansen: Fra Niels Hansen Griisbech til Anders Tranberg Friis, Randers 1942
Friis-Petersen, H.: Familien Friis fra Ribe gennem 400 år, Århus 1949, New Danish Magazine II/38


Søfren Christenssøn FRIIS
ABT 1575 - 1613

* RESIDENCE: (Borgermester i København ?)
* OCCUPATION: Tok borgerskap i Ribe. Slottsskriver på Riberhus
Nov 1603
* BIRTH: ABT 1575, (Severin) (Krestenssøn) Ribe, DK
* DEATH: 1613, Ribe, DK

Father: Christen FRIIS
Mother: Kirsten CHRISTENSDATTER

Gift med Marine Andersdatter Svane datter af Anders Sørensen Vedel af første ægteskab (ikke Marine Hansdatter SVANE)

* MARRIAGE: 5 Feb 1604, Ribe, DK ( 2 Mai ?) (ikke i Lund !)

1. +Ingeborg Sørensdatter FRIIS
2. Maren Sørensdatter FRIIS
3. +Anne Sørensdatter FRIIS
--------------------
--------------------
http://genealogy.munthe.net/database/g0002008.html#I23891
--------------------
Søren Kristensøn Friis (not Christensen) - who had just move to Ribe (not related to the Candler Johan Friis - was employed as a clerk helper to the castle by Albert Friis (X1601). He took first townsman ship of the city of Ribe on Nov. 1603 and he got married to Marine Svane the 5th of February 1604 - 2 year after their engagement. He became Housekeeper of the hospital 1605-1607. Thereafter he again became castle clerk - ca. 1608 - for the Vassal at the Riberhus Castle X Albert Skeel.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Søren, apparently a helper at the Castle Riberhus, took townsman ship of the city of Ribe on Nov. 1603 and became Housekeeper of the hospital 1605-1607. Thereafter he became castle clerk ca. 1608 for the Vassal at the Riberhus Castle X Albert Skeel. He (Søren) died ca. 1613 at age 43. (There is some uncertainty about his positions as well as the first name of his wife X ref. ADP 2.bind s. 114? Borgmester i Kbh. BD1 s. 10).

slotsskriver paX Riberhus

Slottskriver i Ribe.DK

Søren giftet seg med Marine Andersdatter Svane 5 Feb 1604. Marine (datter av Anders Sørensen Vedel, Sognepræst og Mette Hansdatter Laugesen) ble født cirka 1578; døde cirka 1640. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Elisabeth Hansdatter Svaning. Elisabeth ble født cirka 1601. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Renteskriver i Kbh., mindst 3 børn

{geni:about_me} http://www.olifanten.dk/total.web/per03047.htm

Renteskriver i Kjøbenhavn

Familie/Ektefelle/partner: Birgitte Jacobsdatter. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Lektor i teologi ved domkirken og præst i V.vedsted

{geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0049/g0000066.html#I31567

Christen giftet seg med Ingeborg Lauridsdatter 13 Okt 1617, Ribe. Ingeborg ble født cirka 1592 , Ribe, Denmark; døde 31 Jul 1631, Ribe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Lambert Knudsen. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Oluf Pedersen Rød. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Borgmester I Ribe, Rådmand og borgmester

{geni:about_me} http://www.nermo.org/slekt/d0050/g0000066.html#I31568

http://www.olifanten.dk/total.web/per03048.htm

Hans giftet seg med Lene Kjeldsdatter 20 Jul 1618. Lene ble født cirka 1596 , Ribe; døde cirka 1636, Ribe; ble begravet , Ribe Domkirke. [Gruppeskjema] [Familiediagram]