Notater:

{geni:occupation} Danmarks reformator, salmedigter, Biskop i Ribe, 154-61, Munk Antvorskov, Magister og senest Biskop

{geni:about_me} Hans barndoms oplevelser er indhyllede i sagn. Han gik vistnok i skole i Odense og Slagelse, men kom så i hvert fald ind i Johanniterklosteret i Antvorskov som munk. Her viste han gode evner, og 22 år gammel blev han sendt til Tyskland for at studere. Hav var nogle år i Rostock og tog et par akademiske grader der, og måske var han derefter en kort tid i Löwen og Köln.

1521 træffes han imidlertid som læsemester eller noget lignende ved Københavns Universitet, men en måned efter Christian 2.'s flugt 1523 blev han indskrevet ved universitetet i Wittenberg. Til dette tidspunkt kendes hans liv kun for de ydre rammer, men nu ved man, at han i henved to år studerede under Luther og blev vundet for reformationen. Han kaldtes derefter hjem, og da man på Antvorskov lærte hans nye kristendom at kende, blev han vistnok først kastet i fængsel, men derefter sendte til Viborgs Johanniterkloster for at bringes på andre tanker. Om han også der var fængslet og fra vinduet talte til folkeskarerne, er muligt, men usikkert. Klosterets prior syntes i hvert tilfælde godt om ham efter nogen tids forløb, og han fik lov at prædike i klosterkirken. Dette skete sandsynligvis 1525.

Tausens evangeliske forkyndelse samlede en menighed om ham, deriblandt flere af byens bedste mænd, og da munkene blev betænkelige, brød Tausen med dem, lagde munkekappen og tog ophold i borgmester Peder Tranes hus.

En tid prædikede han under åben himmel, men hans tilhængere sprængte en dag døren til Gråbrødrenes store kirke, og nu prædikede han derinde to gange hver søndag eftermiddag. Samtidig begyndte han med dansk salmesang.

Frederik 1. besøgte Nørrejylland 1526, følte sig tiltalt af Tausen og gjorde ham til sin kapellan, men tillod ham foreløbig at blive i Viborg. Den evangeliske bevægelse gjorde imidlertid de katolske prælater forbitrede, og biskoppen i Viborg Jørgen Friis søgte endog at fængsle Tausen under en af hans gudstjenester, men borgerne sluttede kreds om ham og jog bispens svende bort.

Bevægelsen bredte sig mere og mere, nye prædikanter vandt frem, således Jørgen Jensen Sadolin, gudstjenesten arrangeredes, og Tausen udgav flere skrifter til belæring og opbyggelse.

Da biskop Jens Andersen Beldenak i Odense skrev mod det lutherske kætteri i Viborg, tog Tausen ordet til forsvar og skrev et dygtigt modskrift 1528. Han giftede sig og ordinerede flere evangeliske prædikanter til præster, deriblandt Sadolin, blev selv sognepræst ved Gråbrødrenes kirke og fik efterhånden Viborg gjort næsten helt evangelisk.

1529 rejste han imidlertid til København, sandsynligvis efter kongens ordre, og fik her St. Nicolai kirke anvist til evangelisk gudstjeneste. Biskoppen i København Joachim Rønnov søgte at lægge ham hindringer i vejen, men uden held, og snart kom der flere lutherske prædikanter til, således at reformationen også i København bredte sig med hast.

På herredagen i København 1530 spillede Tausen en hovedrolle. Dog er det ikke klart, hvor stor en andel han har i affattelsen af de 43 artikler, som blev fremlagt fra de evangeliskes side. Derimod skrev han et dygtigt modskrift samme år mod Poul Helgesen. Billedstormen var Tausen imod, og han var i det hele mere konservativ end flere af de andre reformatorer i spørgsmålene vedrørende de ydre skikke, men han kunne være voldsom i sine udtalelser.

Efter Frederik 1.'s død 1533 optrådte Poul Helgesen mod Tausen med anklage for kætteri, og en tid så det truende nok ud, men Tausen blev dog i sin gerning mod at afgive en erklæring om at vise biskoppen lydighed og afholde sig fra skældsord mod gejstlige personer. De følgende år var han vistnok stadig ved St. Nicolai kirke, også under Grevens Fejde, og på den tid udarbejdede han en oversættelse på dansk af de 5 mosebøger (udgivet i Magdeburg 1535).

Under Christian 3. kom Tausen til ære og værdighed, og han tilegnede kongen en postil over kirkeårets evangelier og epistler (udgivet i Magdeburg 1539, et udvalg er udgivet af L. Helveg 1850). Tausen deltog i arbejdet på den danske kirkeordinans, var en tid lærer i hebraisk ved universitetet og blev derefter 1538 læremester og prædikant ved Roskilde Domkirke, alt samtidig med, at han var sognepræst ved St. Nicolai kirke i København.

Han var, mærkeligt nok, ikke blandt de første som gjordes til superintendenter, men 1542 valgtes han til superintendent i Ribe, og her virkede han til stor velsignelse lige til sin død.

Han kunne være heftig og skarp, men han tog sig med stor nidkærhed af alle sine pligter, og forholdene var ikke lettet i stiftet. Især adelen stod han i et ret spændt forholdt til. Tausen ville fortsætte sin bibeloversættelse, men der synes ikke at være produceret noget. Derimod har han skrevet flere salmer. Af andre værker fra hans hånd må nævnes den allegoriske »Vise om løgn og sandhed«.

Tausen står i første række blandt de danske reformatorer, og hans betydning ligger i, at han dristig, undertiden dog også voldsomt, slog det gamle ned og bragte det nye frem. Han var ikke Danmarks eneste reformator, men han var den første i tiden og hele sit liv igennem en af de ypperste.

En del af hans skrifter er udgivet af H.F. Rørdam 1870.

--------------------

http://www.geocities.com/5640.geo/htefterkommere.htm

http://www.faroeiceland.ca/html/ghtout/gp1423.html

--------------------

The protagonist of the Danish Reformation, born at Birkende in Funen in 1494. The quick-witted peasant lad ran away from the plough at an early age, finally settling down as a friar in the Johannite cloister of Antvorskov near Slagelse. After studying at Rostock and teaching there for a time and also at Copenhagen, he was again sent abroad by his prior, visiting, among other places, the newly founded University of Leyden and making the acquaintance of theDutch humanists. He was already a good linguist, understanding both Latin and Hebrew. Subsequently he translated the books of Moses from the original. In May 1523 Tausen went to Wittenberg, where he studied for a year and a half,when he was recalled to Antvorskov. In consequence of his professed attachment to the doctrines of Martin Luther he was first imprisoned in the dungeons of Antvorskov and from there transferred, in the spring of 1525, to the GreyFriars' cloister at Viborg in Jutland, where he preached from his prison to the people assembled outside, until his prior, whom he won over to his views, permitted him to use the pulpit of the priory church. At Viborg the seed sown by Tausen fell upon good soil. Several young men in the town had studied at Wittenberg, and the burghers, in their Lutheran zeal, had already expelled their youthful Bishop Jörgen Friis. Tausen's preaching was so revolutionary that he no longer felt safe among the Franciscans, so he boldly discarded his monastic habit and placed himself under the protection of the burgesses of Viborg. At first he preached in the parish church of St. John, but this soon growing too small for him he addressed the people in the marketplace from the church tower. When the Franciscans refused to allow him to preach in their large church, the mob broke in by force. A compromise was at last arranged, whereby the friars were to preach in the forenoon and Tausen in the afternoon. The bishop, very naturally averse to these high-handed proceedings, sent armed men to the church to arrest Tausen, but the burghers, who had brought their weapons with them, drove back "the bishop's swains." In October 1526 King Frederick I, during his visit to Aalborg, took Hans Tausen under his protection, appointed him one of his chaplains, and charged him to continue for a time "to preach the holy Gospel" to the citizens of Viborg, who were to be responsible for his safety, thus identifying himself with the new doctrines in direct contravention of the plain letter of his coronation oath. Tausen found a diligent fellow-worker in Jörgen Viberg, better known as Sadolin, whose sister, Dorothea, he married, to the great scandal of the Catholics. He was indeed the first Danish priest who took unto himself a wife. He was also the first of the reformers who used Danish ins

http://www.roskildehistorie.dk/oversigter/embeder/kapitel/kannikker/Tausen/Hans_Tausen1.htm

--------------------

Kilder:

1. Dansk biografisk Lexikon: http://runeberg.org/dbl/17/0102.html

2. http://no.wikipedia.org/wiki/Hans_Tausen

3.http://www.roskildehistorie.dk/oversigter/embeder/kapitel/kannikker/Tausen/Hans_Tausen.htm

4.http://aforum.genealogi.se/discus/messages/576/48068.html?1076923576 /Axel Kjellberg

Hans Tausen och hans efterkommande

Hans Tausen var född 1494 i Birkaude, en obetydlig XBonde-byeX ej långt från Kjerteminde, hamnstad på Fyns nordöstra kust. Hans Latinska namn var XJohannes TausanusX. Den latinska namnformen anses visa, att det icke är fråga om ett X-senX namn, härlett från Tage eller Tave, som ibland uppgivits ha varit faderns förnamn. Den latinska namnformen skulle i så fall varit XTagonisX. Tausen måste således anses vara ett verkligt släktnamn. I ett brev 1533 kallar sig riksrådet Knud Bille honom XHans MarkorsenX. Fadern torde alltså ha hetat Markus eller Markvard.

I ett ännu bevarat tal, hållet 1590 i Ribe Skole nämnes, att modern hette Caren och att hon tillhörde släkten Tausen, Xsom icke var oberömt på sin EgnX. Hans skulle således ha antagit sin moders släktnamn. Det anses troligt, att Hans Tausen genom modern tillhörde Xden menige AdelX, eftersom han blev upptagen i ett Johanniter Kloster som munk. XDen menige AdelX utgjordes av landsbygdssläkter Xaf VaapenX, vilka liksom bönderna brukade jorden. Vid tiden föreoch efter reformationen var det icke ovanligt, att medlemmar av dess släkter sökte sig över i Kyrkans tjänst.

Hans Tausen kom i 12-årsåldern till Odense skola, som var en adlig stiftelse. Efter skolgången upptogs han i Johanniter klostret i Antvoorskov. 1516 var han i Rostock, där han inskrevs vid universitetet. 1517 erhöll han baccalaurrus graden och 1519 blev han magister (XmesterX). Vid denna tid torde han också ha blivit prästvigd. I oktober1521 blev han inskriven vid teologiska fakulteten vid Köpenhamns universitet. Därefter vistades han en kort tid vid universitetet i Louvain (Nederländerna), varefter han begav sig till Wittenberg, där han inskrevs vid universitetet den 16/5 1523. Vistelsen där under Martin Luthers ledning blev avgörande för Hans T: s hela liv X han blev Danmarks store reformator. En skildring av denna hans strålande livsgärning faller utanför ramen för vår uppgift. Den intresserade hänvisas till M. Christensen: Hans Tausen (Köpenhamn 1942) och annan litteratur.

Hans Tausen var gift 2 gånger, först 1520 med Dorothea, en släkting till Jörgen Sadolin. Hon Dog 1537. Andra gången gifte hon sig omkring 1540 med Anna Andersdotter, en borgardotter från Köpenhamn, som dog 24/8 1570. Hon hade då varit änka i nära nio år.

Hans Tausen dog i Ribe 11/11 1561, då han länge varit biskop.

I Hans Tausens första äktenskap föddes 4 barn, i det senare 9. Av dessa 13 barn uppgives 7 hava dött i unga år. Något bevis för riktigheten härav har ej påträffats och torde knappast finnas. Det må i detta sammanhang framhållas, att den undersökta litteraturen i allmänhet ej synes sysselsätta sig med andra män än dem, som blev präster eller avlade universitets examen.

Några födelsedata för hans T:s barn äro ej kända och dopböcker saknas helt under 1500-talet.

(...)

Jörgen, biskop Hans T: s ende kände son, var född i första äktenskapet. Han blev präst i Medelby, där han dock var endast ett år. Han synes ha helt misslyckats i sitt kall och kom på obestånd. 1578 var han i Köpenhamn, där universitetet skänkte Xett par hosor af XengelsktX till hamX. Om hans bortgång finnes följande anteckning för den 4/4 1578 i biskop Hegelunds almanack: XObiit Haffniae M. Georgius Tausanus in vera poenitentia et filii Dei invocationeX. (avled i Köpenhamn M (agister) Jörgen Tausen i sann ånger och under åkallan av Guds son). Någon uppgift om giftermål eller barn har ej påträffats och med största sannolikhet förblev han ogift.

Catharina, biskop hans T: s äldsta kända dotter, var född i första äktenskapet. Hon var först gift med Hans Foss, präst i Odense (död 8/6 1559). Ene sonen Desiderius Foss blev präst vid Vor Frues Kirke i Köpenhamn. Den andre sonen Anders Foss, blev biskop i Bergen. Sitt andra äktenskap ingick hon med Jörgen Rasmussen Yostedt (död 6/4 1571. inga nya barn i detta äktenskap.

Anna, dotter till biskop hans T., förmäldes med biskopen i Vendelbo stift Lauritz Nielsen (död 16/11 1557). Sonen Hans Lauritzen Amerinus blev medicine doctor och kanik i Ribe. Sonen mester Niels Lauritzen dog som professor i pedagogik i Köpenhamn. Den tredje sonen mester Jörgen Lauritzen blev sockenpräst i Thisted.

Dorothea, dotter till biskop hans Tausen blev gift med sedermera biskopen i Ribe hans Langesen. Tre barn äro kända: sonen Lauge, ett barn okänt till namnet och dottern Mette. Denna blev i sin tur gift med den sedermera kände historikern Anders Sörensen Wedel. Av dessas barn äro tre söner kända; Sören, Hans och Lauge. Denne Hans fick, egendomligt nog, sin morfars tillnamn och kallades hans Tausen. Han blev med hjälp av sin svåger, biskopen i Lund Povel Mortensen, rektor i Malmö i febr. 1621, tre år senare var han hovmästare för svensken Bo Gustafsson Bielkes söner. Han dog i Hamburg utan att efterlämna några barn.

Lisbeth, dotter till biskop hans Tausen. Hon blev först gift med en köpman i Horsens Xsom var fader till m. Mads PorsesX. Om barn i detta äktenskap är intet känt. Andra gången gifte han sig med hans Madsen (latin: X Johannes MattiaeX.) En anteckning härom för den 2/6 1585 i biskop Hegelunds almanack säger: Sponsalia inter Dn Johannem Mattiae, Patorem Horsensem, et Elisabetham viduam filiam m. Joh, Tausoni.X (Trolovning mellan Dn Hans Madsen, pastor i Horsens och änkan Elisabeth, dotter till M. Hans Tausen). Hennes son var otvivelaktigt den mag. Hans Tausen som i första hälften av 17de århundradet var präst i Lösning och korning och brevväxlade med A. S. Wedels äldste sonX. Lösningligger strax söder om Horsens. Kyrkoböckerna i Lösning börja först 1699. Det har ej kunnat utrönas om denne Hans Tausen varit gift och efterlämnat några barn. Helt uteslutet är det således ej X om ock föga troligt X att han kundeha varit fader till den svenska släkten Tausons äldste kände stamfader, Jonas Tauson, men bevis för släktskapet torde numera vara omöjligt att uppbringa.

En dotter till biskop Hans Tausen, var förnamn är okänt blev gift med köpmannen i Ribe Peder Brun. Sonen hette hans Brun.

---------------------------------

Hans Tausen (født 1494 i Birkende ved Langeskov på Fyn - død 11. november 1561) var en dansk teolog og evangelisk-luthersk reformator.

Fra johannitterklosteret i Antvorskov ved Slagelse, hvor han både studerte og underviste, tok Hans Tausen fatt på en studiereise til Rostock (1516-21), hvor han ble magister i 1519, deretter til København (1521-22), Leuween (1522) i Holland og til Wittenberg (1523-24) i Tyskland.

Under oppholdet i Wittenberg i 1523-24, sluttet Hans Tausen seg til reformasjonen. Han ble i 1525 sendt til Viborg som predikant. Her ble han først fengslet og siden utstøtt av sin egen klosterorden, men kongen tok ham i forsvar,og han ble kongelig kapellan i Viborg. Med kongens beskyttelse opprettet han en luthersk presteskole i Viborg fra 1526, sammen med Jørgen Sadolin. Han fikk lov til å holde prekener i Gråbrødreklosterets kirke, hvor de også sang lutherske salmer.

I 1527 trosset han sølibatet og giftet seg med Dorothea Sadolin. Fra 1529 ble han kalt til luthersk prest i Viborg Gråbrødrekirke, men samme år forflyttet til Nicolai Kirke i København.

Etter at reformasjonen var innført i 1536 ble han med på å utarbeide kirkeordinansen av 1537. Han var biskop i Ribe fra 1541 - 1561, og en del av hans hjem finnes ennå i Ribe, Hans Tausens Hus, som ligger ved Domkirken. Huset er en del av den opprinnelige bispegården, som strakte seg over et noe større areal.

Hans Tausen er også kjent som «den danske Luther».

Salmeforfatter og oversetter

Som en av reformasjonens foregangsmenn har Hans Tausen også vært opptatt av salmer. Vi vet at han brukte danske salmer ved sine gudstjenester i Viborg 1525-29, først ved regelmessige aftensangstjenester, siden i full mes­se, men på dansk og med luthersk nattverd. I forordet til Malmø-salmeboken står det den afftensang/ som i Iudland siunges/ met Antiphoner/ Psalmer oc MagniXcat, og forskere mener Hans Tausen har vært direkte involvert i utarbeidelsen av de danske salmetekstene.

Da han kom til København tok han salmene med seg, slik det står i fortalen til Thomissøns salmebok fra 1569: Men i det Aar 1529. bleffue danske Psalmer først siungen her i Kiøbenhaffn om høsten/ aff Mester Hans Taussen [...] Oc lod han den danske Psalmebog vdprentis forbedrit i det aar 1544. Tausen har vært involvert i en salmeboksutgave, men man kjenner ingen eksemplarer av den i dag. Riktig nok er det en salmebok fra 1533 som inneholder en del salmer som er fordansket af m. Hans Taussen.

Da de katolske bisper følte, at de lutherske prædikanter i byerne havde fået for frie tøjler, fik de kongen Frederik I., til at indkalde til herredag. Drøftelserne her førte ikke til noget resultat, for blandt de verdslige rigsråder var der mange tilhængere af Luther, ligesom kongen selv havde sympati for Luthers lære. Da herredagen opløstes, var man lige vidt. Ingen var blevet sejrherre, og ingen kunne vel heller blive det så længe, kongen holdt fast vedsin tolerancepolitik. Men de mange ivrige og virksomme evangeliske prædikanter i hovedstaden havde ikke været uden virkning på borgerskabet, hvis styre, bortset fra Ambrosius Bogbinder, var forsigtigt og ikke ønskede at gå for hårdt frem. Det var dog klart, at holdningen hos menigmand var så voldsom, at det kunne være svært for bystyre eller prædikanter at holde udviklingen under kontrol. Fanatismen slog ud i lys lue, og folk krævede al katolsk gudstjeneste, ikke mindst de latinske sjælemesser og nattegudstjenester, ud af kirkerne, også af Vor Frue Kirke, hvortil der var knyttet en slags domkapitel. København var inddelt i otte roder. På møder inden for hver rode krævede lutheranerne nu, at hver borger skulle sværge på at ville leve og dø for Guds hellige ord, således som det blev prædiket af prædikanterne, og at de ville gå til modstand mod "det gamle hykleri og det papistiske regimente", om så det skulle koste liv og hals. Fra hver rode skulle der sendes fire mand til borgmester og råd for at afkræve dem en løsning. Der var tidligere blevet truffet den overenskomst med kapitlet, at der stadig skulle være katolsk gudstjeneste i Vor Frue Kirke, men at "den evangeliske prædiken skal sige dér Guds ord og sige dér dansk messe om søndagen". Borgmester og råd henvendte sig nu til kongen, refererede almuens harme over de katolske messer, og bad ham formå biskoppen til at få kapitlet til at høre op med de katolske gudstjenester; ellers kunne der let ske kannikker og præster overlast, "thi her er mange kumpaner i staden, både bådsmænd, fiskere og andre lavssvende".

Fra Roskilde prøvede Poul Helgesen at gribe ind i striden med et skrift til forsvar kirken. Hans Tausen reagerede omgående med et modskrift.

Frederik I. svarede ikke på brevet fra borgmester og råd. Uroen blev større og større, og tredje juledag 1530 brød det løs. En stor hob med borgmester Ambrosius Bogbinder og flere rådmænd i spidsen brød ind i Vor Frue Kirke. "Først omstyrtede de alle helgenbillederne, spyttede på dem, slog dem med næveslag og spottede dem med forargelige skældsord, mens de sønderslog dem med deres økser, og derpå trængte de ind i koret, hvor de fuldstændig ødelagde kannikstolene og alt panelværket". Således fortæller Poul Helgesen, som dog ikke er en neutral beretter. Man holdt først op med voldsomhederne, da Hans Tausen, "forbrydelsens rænkesmed" eller "dette utyske blandt alle udyr" kom til og fik de vilde mennesker til at holde op med deres rasen. Først nu greb kongen ind. Vor Frue Kirke blev lukket for katolikker såvel som for lutheranere. Året efter fik Joakim Rønnow med rigsrådets støtte kirken åbnet påny, men nu kunfor katolikkerne. Det betød dog langt fra, at kampen mellem papister og prædikanter var endt eller afgjort.

Da rigsrådet med Joachim Rønnow i spidsen efter adelsrepublikkens indførelse anklager Hans Tausen for kætteri, bliver borgerne i København så vrede på bispen, at de går til angreb på ham. Han kommer kun helskindet hjem til sin gård i Nørregade, fordi Tausen beskytter ham. I selve anklagen gik Rønnow ind for et kompromis. Hans Tausen skulle ikke dømmes som kætter, men skulle have forbud mod at prædike i København og skulle landsforvises fra Sjælland. Det hele endte med at Rønnow bøjede sig yderligere: Hans Tausen fik lov til at prædike i København, når bispen tillod det - og det gjorde han. Vigtigst for Rønnow var igen, at det skulle være biskoppen, der bestemte. Folk i byen blev rasende. Og det var i den situation, at Tausen måtte hjælpe Rønnow hjem til sin gård i Nørregade. De gav endda hinanden hånden, da de skildtes. Hvilket måske kostede Tausen et bispejob i første omgang, da reformationen havde afskaffet de katolske biskopper.


--------------------
http://en.wikipedia.org/wiki/Hans_Tausen

http://runeberg.org/dalihist/tausehan.html

Munk i Antvorskov, magister, biskop i Ribe (TB)._

Hans giftet seg med Ane Andersdatter cirka 1537, Roskilde, Denmark. Ane ble født cirka 1520 , Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark; døde 24 Aug 1570, Ribe, Syddanmark, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Dorothea giftet seg med Hans Laugesen 17 Okt 1557, Ribe. Hans (sønn av Lauge Steffensen og Mette Christiernsdatter Varder) ble født 31 Jan 1530 , Ribe, Denmark; døde 16 Aug 1594, Ribe, Denmark; ble begravet , Ribe, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Blev hun født i Vester Vedsted. Hendes forældre var lektor og sognepræst (senere biskop i Ribe) Hans Laugesen og Dorothea Hansdatter Tausen.

1581: Blev hun gift med enkemand Anders Sørensen Vedel. Brylluppet blev holdt på Ribe rådhus. Blandt gæsterne var hendes mands ungdomsven Tycho Brahe.

1582: Fik hun en datter, Maren Andersdatter Vedel

1583: Fik hun en søn, Lauge Andersen Vedel.

1585: Fik hun en datter, Anne Andersdatter Vedel (senere gift med Bertel Struck).

1586: Fik hun en datter, Zidsel Andersdatter Vedel, (senere gift med Povel Mortensen - biskop i Lund.).

1587: Fik hun en søn, Søren Andersen Vedel (senere præst i Ribe domkirke Levnedsbeskrivelse og gift med Susanna Pedersdatter).

1588: Fik hun en søn, Hans Andersen Vedel, der døde samme år.

1590: Fik hun en søn, Hans Andersen Tausanus.

1592: Fik hun en søn, Lauge Andersen Vedel (senere præst ved St. Catharinæ i Ribe).

1595: Fik hun en søn, Hans Andersen Vedel, (senere præst i Burlev).

1616: Blev hun enke.

1633: Den 27. december døde hun.

Kilde

http://reocities.com/Heartland/estates/5640/mettehlaugesen.html

--------------------

Et brev fra Mette Hansdatter Laugesen til hendes søn, Søren Andersen Vedel, er bevaret

"Kære Søn,

Jeg har modtaget din sidste skrivelse, som du sendte mig den 25. maj, og erfarer, at du er kommet i gang med dit studium og er Gud ske lov og evig ære kommet på det sted, hvor du og dine lige kunne øves i Guds sande frygt og påkaldelse, tidlig og silde, hvilket er mig meget kært at høre, og du kan ikke vise mig mere godt, end at du frygter Gud og skikker dig ærlig og vel med alle og flyer ondt selskab og drukkenskab, og for Guds skyld, vær flittig med ditstudium og din lærdom, for at til sin tid måtte end med Guds hjælp blive min alderdoms støtte."

Mette giftet seg med Anders Sørensen Vedel, Sognepræst 20 Aug 1581, Ribe. Anders (sønn av Søren Sørensen Vedel og Sidsel Andersdatter) ble født 9 Nov 1542 , Vejle, Syddanmark, Danmark; døde 13 Feb 1616, Ribe, Syddanmark, Danmark; ble begravet , Domkirken i Ribe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} See discussion at http://worldconnect.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=wensell&id=I941
--------------------
The mystery child of Hans Svaning - Marine Svane
Af Anthony Svane

Up til December 2002 did I have a series of e-mail exchange with Professor Edward Neugaard from the University of Florida and through him a number of Genealogist worldwide. The problem were whether Hans Svanings second daughter by the name of Marine was the daughter af Hans Svaning or a daughter of Marine (Hansdatter) Svane & Anders Sørensen Vedel.
My thought and theory then and now has not changed. I am still convinced that Marine Svane is the daughter of Marine Hansdatter Svane (b. 1562) and Anders Sørensen Vedel - It can not be otherwise. And it will change the ancestry table of Norwegian Munthe family.
However there is some changes to the previous revision of the "NeugaarNorris Ancestral file 11. Generation X revised 12.12.2002" as shown here. These changes constitutes clarification, later discovery and a few corrections

Hans Svaning and Marine Sørensdatter Stage got a daughter on February 20th 1562 which was baptised XMarine Hansdatter SvaneX  (Bishop Peder Hegelund called her Svanesdatter). She was engaged at an age of 14? year and the 30th of June 1577 she was married to the famous writer Anders Sørensen Vedel.
She died during a visit to her parentXs home in Ribe the 28th of July 1578. By most accounts, she XMarine Hansdatter SvaneX died when giving birth presumable to a little girl.
Hans Svaning and Marine Sørensdatter Stage got a daughter -  presumably in the late of 1577 or the first part of 1578. Her name were Kirstine Svane and she got marriage in 1595 to a priest Bertel Madsen. They were marriage for 8 years - but it is not known if they got any children. She got marriage soon after his death and her later Husband Niels Villadsen became the grand parents to large part of the Svanes settlement in the northern part of Denmark (Viborg).

All though there is a lot of argument which can be used to justified the claims, that Marine Svane was not the daughter of Hans Svaning, there are 3 arguments there stands out namely:
X Marine Stage gave birth to a daughter in 1577 and could not by all account do it again 7-9 month later.
X It was in Denmark unthinkable for a mother to give the same name of newly diseased adult daughter to a newborn daughter of her.
X But it was quit common that a newborn daughter was given the name of the mother or one of the mothers of grandparents.
Marine Svane was born before the 27th of July 1578 i the City of Ribe - presumably some time before the mother died.
My assumption is, that the family (Hans Svaning & Marine Stage) took the child to them as their own and named her after the mother XMarine SvaneX (Bishop Peder Hegelund called the mother Marine Svanesdatter and her daughter for Marine Svane). In those days, it was important that the a first born was a boy.

Anders Sørensen Vedel got stuck with a girl, which had no value what so ever and  presumable were quit happy with that arrangement. He was -according to the inscription in Ribe Domkirke - devastated over losing his dear wife and to feed a baby there would remind him of his wife was most properly not an option.
 Andes Vedel was a man insecure of him self and in his abilities, but with powerful friends like Royal Chandler Niels Kaas and Arild Huitfeldt, he obtained, in 1578, a promise that he would replace his father in, law when he dies.
He himself was also elevated to royal History Graf in 1580, as his father in law. He went to Ribe in 1581 and married Bishop Hans Laugesens daughter XMetteX with whom he got 9 children one of them being his daughter Anna Andersdatter Vedel.
But back to Marine Svane in the house of the Svanings.
How Marine childhood was will we never know, but it must have been a bit difficult for her to live in the house of the Svanings,  having your biological father living in the same town and within the same family sphere.
For Anders Vedels wife Mette was sister to townsman Jens Laugesen, who was marriage to Dorothea Hansdatter Svane - Marines aunt.
And know doubt, Marine seems to have a mind of her oven. At 23, she was still not marriage, but some times in 1601 she became apparently  pregnant for she delivered a daughter sometimes in the middle of 1602 - Maren. And how do we know that?
Well - the father to the child must have been an important person for the the incident created quit a furor in the family and it wasted no time in getting her engaged the 6. of Jan. 1602 to an unknown clerk - the 2 year younger Søren Kristensen Friis - working for the new Vassal at the Riberhus Castle Albert Skeel at Riberhus Castle.
But that did not stop the young lady, for the 12 of marts 1602 - 2 month after her engagement - her "brother"  Jacob Svaning took her "sister" away from somewhere i the city of Ribe. Peder Hegelund made a note - in latin - in hisAlmanak d. 12 marts 1602  XM.Iacobus Svaningius abduxit secum Sororem Marine desponsam Severino FriissX.

Marine Svane daughter Maren was given the name Maren Sørensdatter Friis and with Søren she got a daughter Ingeborg Sørensdatter Friis in 1606 and another daughter in 1610 Anne Sørensdatter Friis.
Her Aunts Dorothy's husband Jens Laugesen (her fathers wifes brother) died in 1609 and approx 3 years later - Dorothea died. Marine & Søren took Jens & Dorothy's 3 children into custody.
However Søren Kristensen Friis died the 24th of April 1613 at an age of 43 years, and now Marine had 6 children to look after plus her uncle (Jens Svanes) teen ages children. A widow usually had to hurry and find a new husband totake over the obligations, as she traditional had no say as a women. With family help she manage to find a new husband and she was married to Oluf Jensen. He was "Foged" (manager) on a castle called XTurebygaardX on the island Sealand (Sjælland) - Denmark.
So in 1614 she arrived with more or less 7 children to the castle.
Officially Marine were the Daughter of Hans Svaning and Marine Sørensdatter Stage, at least that is what is assumed, however there is a distinct possibility that she is the daughter of Anders Sorensen Vedel born in 1578. She got marriage to Søren Kristensen Friis the 5th of Feb. 1604 and they got 3 children:
X Maren Friis was born in 1602 X she was married 4 times with Isak Jørgensen, Jacob Stoud, Peder Ananiassen Beyer and Niels Bugge in a Norwegian town if Sejle.
X Ingeborg Sørensdatter Friis (the second daughter) was born late 1605 or early 1606 in Ribe. She got marriage to Ludvig Hanssøn Munthe.
X Anne Sørensdatter Friis was born in 1610. She got marriage to  Mathias Hansen Lemmichen

Marine giftet seg med Søren Friis 5 Feb 1604. Søren (sønn av Christen Friis og Kirsten Christensdatter Kristensdatter) ble født cirka 1570 , Ribe, Syddanmark, Danmark; døde 24 Apr 1613, Ribe, Region Syddanmark, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Marine Andersdatter Svane, f. 29 Juli 1578, g.m. 5 Feb. 1604 med Søren Christensen Friis. Efter hans død i 1608 giftede hun sig med Oluf Jensen.

Hendes mor Marine Hansdatter Svane blev født den 20 Feb. 1562 i Ribe, Danmark. Hun døde den 28 Juli 1578 i Ribe i barselsseng. Hun var datter af Hans Svaning og Marine Sørensdatter Stage. Marine Hansdatter giftede sig den 30 Juni 1577 i Ribe med Anders Sørensen Vedel. De fik formodentlig datteren Marine Andersdatter Svane. Hun blev formodetlig opdraget hos/adopteret af sine bedsteforældre Hans Olufsen Svanning og Marine Sørensdatter Stage, derfor pigenavnet Svane.

Kilder:

1) Hauch-Fausboll, Th. & Hiort-Lorenzen, H. R. 1915, side 254-257.

2) Friis, Hans Hansen: Fra Niels Hansen Griisbech til Anders Tranberg Friis, Randers 1942

3) Friis-Petersen, H.: Familien Friis fra Ribe gennem 400 år, Århus 1949

4) A. Halling: Meine Vorfahren und ihre Verwandtschaften, Glyckstadt, 1905.

--------------------

XMarine, viet d. 5te Februar 1604 til Sören Kristensen Friis. Denne Mand havde tjent Albr. Friis på Riberhus, tog i November 1603 Borgerskab i Ribe, blev Året efter Husholder i Hospitalet, derpå Slotsskriver på Riberhus og døde ung, Hvorpå Enken giftede sig på ny med Oluf Jensen, Foged på "Turebygård" i Sjælland.X

Kilde:

J. F. Kinch: Ribe bys historie og beskrivelse

--------------------



Marine Andersdatter Svane, f. 29 Juli 1578, g.m. 5 Feb. 1604, Søren Christensen Friis.



Datter af Anders Sørensen Vedel og Marine Hansdatter Svane, som blev født den 20 Feb. 1562 i Ribe. Hun døde den 28 Juli 1578 i Ribe. Hun var datter af Hans Svaning og Marine Sørensdatter Stage.

1) Hauch-Fausboll, Th. & Hiort-Lorenzen, H. R. 1915, side 254-257.

Friis, Hans Hansen: Fra Niels Hansen Griisbech til Anders Tranberg Friis, Randers 1942

Friis-Petersen, H.: Familien Friis fra Ribe gennem 400 år, Århus 1949

A. Halling: Meine Vorfahren und ihre Verwandtschaften, Glyckstadt, 1905.

Kinch skriver om Marine

XMarine, viet d. 5te Februar 1604 til Sören Kristensen Friis. Denne Mand havde tjent Albr. Friis på Riberhus, tog i November 1603 Borgerskab i Ribe, blev Året efter Husholder i Hospitalet, derpå Slotsskriver på Riberhus og døde ung, Hvorpå Enken giftede sig på ny med Oluf Jensen, Foged på "Turebygård" i Sjælland.X

Marine er formentlig født i 1578 og kontrær til den almindelige opfattelse tror jeg ikke på, at faderen er den gamle Hans Svaning, men at han derimod er hendes morfar. Hun er efter min bedste overbevisning og rimelig betryggelse datter af Marine Svanedatter og Anders Sørensen Vedel.

Det var en tanke jeg kom frem med i sommeren 2002, da jeg studerede Hans Svaning børn sandsynlige fødselsår og rækkefølge. Hen på efteråret 2002 konkluderede jeg at Marine Svane (II) ikke kunne være datter af Hans Svaning, men derimod hendes morfar. Argumentationen blev intensiveret da jeg havde en større e-mail diskussion med professor Edward Neugaard ved Florida Universitet og andre, der granskede i Munthe slægten. Henunder vinteren 2002/03 blev vi alleenig om, at det var det nok var eneste sandsynlige udgangspunkt.

Marine Svane (II) blev trolovet hellig 3 kongers dag d. 6. jan. 1602 og d. 2. maj 1604, 26 år gammel, gift med den nu 24 årig Søren Kristensen Friis - nyborger i Ribe.

Marine var vist nok lidt flyvsk, i hvert fald er der noget der tyder derpå idet hun, efter alle solemærker at dømme, fødte datteren Maren i foråret/sommeren 1602. Om Søren er faderen kan man have sin tvivl om, men hvorom alt er, så var det ham der blev udnævnt til barnefaderen.

At ægteskabet med Søren ikke rigtig har været Marines kop te, står hen i det uvisse, men grundet omstændighederne og det faktum, at sådan havde Mormor Marine Stage og Biskop Peder Hegelund bestemt, så blev giftermålet en realitet.

Formentlig har Søren nok heller ikke været helt vild med det ægteskab, han var jo knap myndig og forberedt på et fadderskab før han blev konfronteret disse realiteter, men han har sikkert fået besked fra højere instanser, som fx.Lensmanden på Riberhus - for hvem han arbejde.

Hvor mange børn Søren og Marine fik, vides ikke med sikkerhed, men i huset i 1610 var der mindst 3 børn, nemlig; Maren, Ingeborg og Anne Sørensdatter Friis.

Maren Sørensdatter Friis (f. omk. 1602) i Ribe og blev X ifølge Norske kilder - gift med 4 præster. Første gang med Isak Jørgensen derefter med Jacob Stoud, Peder Ananisassen Beyer og til sidst med Niels Bugge. Om Maren er der endel mystik, bl.a. om hendes liv, hendes børn og børnebørn. Man kan vist rolig spørge Hvem var:

- XMaren Sørensdatter Friis i Danmark?X

- XMaren Sørensdatter Friis i Norge?X

Vi ved at hun er født i 1602 men ikke datoen. Vi ved fra de Norske kilder, at en X Maren Sørensdatter FriisX fik en datter med Ananisassen Beyer i 1660. Hvis hun er den samme dame, så var hun 58 år gammel da hun fødte en datter -lyder det rimeligt? En ting er man enig om, nemlig at en Maren Sørensdatter Friis døde i 1677 i Selje i Norge.

Et evt. udfald på det problem er/vil blive nærmere beskrevet kommenteret under genealogi.

Ingeborg Sørensdatter Friis (f. omk. 1606) i Ribe og blev gift med Ludvig Hanssøn Munthe. Gennem hende blev Marine Svane og Søren Kristensen Friis stamforælde til Ludvig Holberg og Joh. Ludvig Heiberg og en stor efterslægt med bl.a. familierne Munthe, Stoud, Bugge, Beyer, Friis, Morgenstjerne mf.

Anne Sørensdatter Friis (f. omk. 1610) i Ribe. I følge en Norske kilde blev hun gift med Sognepræst Mathias Hansen Lemmichen (f. år 1600 død d. 15. feb. 1659) i Hafslo 1636-1638. I hvert fald er der registreret 2 børn; en datter Maren Mathiasdatter Lemmichen i 1640 og en søn Børge Mathiassøn Lemmichen i 1650 (Han blev for øvrigt guldsmed i Ålborg og døde omk.1694).

Søren Kristensen Friis helbred har formentlig ikke været af det bedste, for han havde en del problemer med sit regnskab i 1612 og efter en længere sygdomsperiode døde han så i foråret 1613, 33 år gammel. Han blev begravet omk. d.24 april 1613 i Ribe.

Søren efterlod sig en kone og 3 børn.

Hjemmet hos Marine var i sommeren 1613 fyldt til bristepunktet med børn - hendes egne 3 samt formentligt tanten (Dorothea Svaning/Laugesen) 3 børn, Hans Mette og Dorothea. Derudover har hun vel også haft ansvaret for onklen (JensSvane) 3 børn, Maren (hun formentlig gift), Simon (studerede i København) og Ingeborg (hun formentlig allerede bosat på Turebygaard ved Fakse).

I hvert fald er alle sejl formentlig sat ind for at få Marine gift igen og det lykkedes. Den lykkelige husbond var Fogeden på Turebygaard. Om de fik børn vides ikke, men noget kunne tyde derpå, da der senere optræder en koloni afSvaner i området og at de ikke kan traces tilbage til hendes børneflok fra Ribe - undtagen Ingeborg, mere om det senere.

Turebygaard gods ligger i Fakse herred på Sjælland og var en overgang hjemsted for Gøye familien, hvor Oluf Jensen var foged. Bl.a. var det Mette Gøye (1599-1664) der udgav Anders Sørensen Vedels folkeviser X Marine Svane (II) formodet fader.

Det siges at Marine Svane døde omk. 1630 på Turebygaard, men det er lidt usikkert.

Skal man komme med en konklusion på Marine Svane, så er hun stammoderen til Munthe slægten i Norge gennem hendes datter Ingeborg, samt en stor del af Friis/SVANE slægten i Norge gennem datteren Maren Sørensdatter Friis.

NB:

Familien "Marine Svane" boede i Ribe indtil Sørens død i 1613. Børnene er født og opvokset i Ribe. Adskillige anelister angiver, at de boede i Lund (formentlig Sverige), men det er ikke korrekt. Ligeledes angiver flere anelister der angiver, at Marine Svane skulle hedde Elisabeth, men det kan ikke være rigtig! I hvert fald er det ikke blevet registreret nogen af de Danske kilder


--------------------
Maren (Marine) Andersdatter Vedel ,[v] f. 1582 i Ribe, d. 28 jun 1639 i Ribe. Hun blev gift med Ægædius Lavridsen (Stub) , gift 1599 i Ribe, f. 15. sep 1568 i Ribe, (søn af M. Laurits Ægidisen og Sofia Iver Stubsdatter ) d. 1627i Ribe, stilling rektor, ærkediakon.5

Børn:

i Viveke Ægidiusdatter ,[vi] f. 5. marts 1617 i Ribe, d. 18. maj 1683 i Ribe.

Hun blev gift med Christen Rasmussen Brod , gift 9. juni 1648, f. 1609 i Skåne, d. 2. feb. 1651, stilling magister København.6

Marine giftet seg med Ægidius Lauritzen Stub 26 Aug 1599, Ribe, , Ribe Amt, Denmark. Ægidius ble født 15 Sep 1568 , Ribe, , Ribe Amt, Denmark; døde 21 Apr 1627, Ribe, , Ribe Amt, Denmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Oluf Jensen. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:about_me} Anne Andersdatter Vedel ,[viii] f. 1585 i Ribe, d. 1666 i Ribe.

Overlevede manden i 34 år, og lå det meste af tiden i sengen. Hendes bror Søren A. Vedel var værge for hende. Hun blev gift med3 Bertel Jørgensen Struck , gift 26. aug 1604 i Ribe, f. 1550 i Lund,[ix] d. 28 maj 1621 i Ribe, stilling 3. sept1595 rådmand i Ribe.

Børn:

Maren Struck .

Anna giftet seg med Berthel Jørgensen Struck 26 Aug 1604. Berthel ble født 3 Sep 1565 , Lund/Skåne; døde 28 Mai 1621, Ribe; ble begravet , Ribe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Zidsel giftet seg med Povel Mortensen Grum (Aastrup) 13 Okt 1605. Povel ble født cirka 1571; døde cirka 1619. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} sognepræst ved domkirken i Ribe, Præst, Provst, Rektor, Sognepræst, domherre, Rektor Ribe Katedralskole

{geni:about_me} Søren Andersen Vedel , f. 10-07-1587 i Ribe,2 d. 22-01-1653 i Ribe, stilling sognepræst v. domkirken.

Børn: 4 sønner og 3 døtre. Han blev gift med Susanna Pedersdatter ,[x] gift 23-08-1618 i Ribe, f. ca. 1601 i Ribe, (datter af Peder B. Kristensen og Else Iversdatter Vandel ) d. 16-11-1674 i Ribe.

Børn:

i Peder Sørensen Vedel f. 18 Jul 1630.

ii Mette Sørensdatter Vedel f. 08-05-1632.







Han boede i huset Snagdal i Ribe (på hjørnet af Skolegade og Sønderportgade), side om side med Liljebjerget hvor hans fader boede.

Rektor i Sorø, domherre i Ribe, magister (TB)._
_

Fødsel:
{geni:event_description} Den 11. juni kl 4 slet i dagning blev han født i Ribe.

Død:
{geni:event_description} Gravsten i Ribe domkirke:

"M. Severini And. Velleii, Pastoris Primarii.
Salig M. Søfren Andersen Vedel fordom Rector på Sorøe siden sognepræst og canicke 37 år til domkirken i Ribe, hafver her under nedlagt det dødelige år 1653, 22. janv. i hans alders 66. år. Og hos hannem hans kiære hustru Susanna Pedersdatter, som døde år 1674, 6. november i hendes alders 73. år. Aflede udi 35 års kiærlig Egteskab tilsammen 4 sønner. Her Peder Søfr. W. og tre ved Nafn Anders. Tre døtre, Dorothe D. Ludvig Pouchs, Else M. Niels Jørgensen og Mette M Christen Aagaards.
Vente nu her af støfvit en ærefuld opstandelse."

Søren giftet seg med Susanne Pedersdatter 23 Aug 1618, Ribe. Susanne ble født 11 Jun 1587; døde 6 Nov 1674, Ribe, Syddanmark, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Præst, St. Kathrine Kirke, Ribe, Sognpræst i St. Kathrine Kirke i Ribe, sognepræst Sct. Catarinae kirke i Ribe

{geni:about_me} Lauge Andersen Vedel

f. 1592 i Ribe, d. 23 aug 1648 i Ribe

Præst Visby kald Trøjborg.

Han blev gift med Elisabeth Hansdatter Mauritius, f. ca. 1596, (datter af Johannis Mauriti ) d. 1659.

Gift 26 juli 1618 i Tønder

Kilde: Pastor Michael Kochs Efterkommere

Børn:

i Anders Laugesen Vedel f. 1619 i Visby, d. 1660 i Vilslev.

ii Elisabeth Lauesdatter f. 1621, d. 1621.

iii Bernt Lauesøn f. 1621 i Visby, d. 1631, begravet 20 jun 1631 i Ribe.

iv Johan Lauesøn f. 1622, d. 1631.

v Hans Lauesøn f. 1624.

vi Søfren Lauesøn f. 1629 i Visby, d. 2. maj 1681 i Rabsted.

vii Johan Laugesen f. 1631.

viii Ægidius Lauesøn f. 17 jun 1635 i Ribe, d. 1. nov 1686 i Brøns.

ix Jørgen Lauesøn f. 1638, d. 1638, begravet 14 aug 1638.

x Jørgen Lauesøn f. 1640 i Ribe, d. i Bremerholm.








Lauge Andersen Vedel blev født 21 december 1592 i Ribe. Student i 1611, i Ribe eller Herlufsholm. Immatrikuleret Universitetet København. Studie ophold i Tyskland 1613-1617. Universitetet i Leipzig. 1616 og i Wittenberg. 1617 sognepræst i Visby 35 km. Sydfor ribe. 1629 Sognekappelan ved Ribe Domkirke. 163? sognepræst ved Skt. Katharina Kirke Ribe. Han skrev en del selvbiografiske noter. Denne familiebog er gået i arv ned gennem hans sønners sønner. Bogen kom frem i 1858 hos en efterkommer, Bagge Laugesen Vedel, hos bonden Anders vedel på gården Kokborg i handbjerg sogn ved Holsterbro. Den blev købt for 3 mark af H.B. Barfod der forærede den til Historikeren H.P. Birkedal Barfod. Den findes på det Kgl. Bibliotek i dag. Lauge Andersen har givet Maren splid dette skudmi ved hendes rettergang, inden hun blev dømt og brændt som Heks.: "At han med al sandhed og god samvittighed giver hende det rygtevidne, at hunikke alene flittige havde søgt Kirken om søndagen såvel som om bededagen og andre søgnedage, at høre Guds hellige ord, men også med gudelig andagt årlig i det rigeste 2 gange søgt skriftestolen som bodfærdig synderinde, Begiert afløsning og brugt derpå med Guds børn det hellige højværdige Sakramente. Hvad hendes liv og levnet så belanger, der formelder ydermere hendes stokkenævn taget til Riberting og hendes sognevidne tagen i St. Catharina Kirke 2 påskedag forleden."
Lauge Andersen Vedel fik 10 sønner og 1 datter. 7 af sønnerne var med i Københavns belejring i 1659. De kæmpede så modigt at Frederik d. 3 tilkaldte dem til audiens. Han tilbød de 6 af dem Præsteembeder i Tøring Len så nær hinanden at ingen af dem havde mere end 2 mil til at besøge hinanden. Dette træk ville ikke være kongen fremmed ifr. Engelstofsuniv. an 1808 ll 22 1809 1-4 Frost om Ribe Domkirke.

Lauge giftet seg med Lisbeth Johannesdatter Mauritius 26 Jul 1618, Tønder. Lisbeth ble født 15 Jun 1596 , Tønder; døde 28 Aug 1659, Ribe. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

{geni:occupation} Præst I Burlev