| Notater |
- {geni:about_me} ærbødist ProMeMoria
Ieg vel herved tage mig den frihed at lade Hr Etasraaden hvide, at gud har taget min Moder, hun døde den 17 Februari dette aar, og afleger ieg min inderlige tak, for den godhed de har ladet hende nyde ved Hr. Professor Lund, som ieg ligeledes er den inderliste Tak skyldig, da han har vist Saa me[get] godhed imod min Salig Moder, og at de vis ikke har kunde givet nogen beder mand i Commesion at Sørge for hende en han har giord og da hun i det Siste aar harvæert meget Svagelig, og træng mest til derrs gode hielp, nu trænger hun ikke mer og afleger ieg derfor enu eengang min TakSigelse for al deres godhed imod hende, skulle de gode Hr Etasraad engaang have lidet til overs som derrs gode hirrtte velde skienke til en Trængende, da vel ieg bede dem at tienke paa min ulykkelige broder, der er Høyst trængende og som de tillader mig at Sige dem dog er lidet godhed Skyldig imod, han vel vel ei heller længe trænge men da han ber paa en Svær brøst Syge, som aarlig tager meget til, gode Hr Etasraad vis liden godhed imod ham i den korte tiid han har tilbage, som vilde lætte hans Siste dage har det allernødvendiste, til at opholde hans usle liv med, ieg kan ei giøre ham noget godt som kunde være ham til lindring i hans Sygdom da min mand er borte og ieg har Selv børn, ieg giør ham det gode ieg kan og vel ieg slutte med det gode haab at de vist ikke vel glemme ham men at unde ham lidet af deres godhed som de har til overs
Deres Tiennerinde
Rasmine Kirchheiner
boende ved Wæster-Wald No. 205
Kiøb: d. 26 april 1824
Kiøbenhavn d: 15 Maii 1843.
Høivelbaarne Hr Conferentsraad!
Med Tillid til Deres ædle veltænkende Sindelag, som jeg kjender fra min Ungdom af, hentyer jeg, som en gammel svag Enke, jeg kunde sige, næsten udlevet Kone, til Dem eiegode Hr Conferentsraad med Bøn om: i min svage Alderdom at række mig en hjelpsom Haand, som en lille Gjengjeld til Datteren af Deres Ungdoms Veninde, der i sin Tid, saa velvillig deelte sine Smuler med Dem og Deres salige Moder. Min Mand efterlod mig intet, hvorfor jeg nu i over 2 Aar har kjæmpet haardt, men nu syg og næsten sengeliggende maae savne den fornødne Pleie. Lad mig ikke forgjæves bønfalde Dem eiegode Hr Conferentsraad, min Tid er vel snart omme, og jeg lover Dem høitidelig, aldrig oftere i dette Liv at falde Dem til Besvær. Idet jeg henlever i et lykkeligt Haab, tegner jeg mig, for enhver god Gave, som Deres
Evige Taknemmelige
Rasmine Kirchheiner
født Lundegaard
Enke efter Major Kirchheiner
The Thorvaldsen Letter Archives
http://brevarkivet.thorvaldsensmuseum.dk/letters/m251843,nr.21?highlight=kirchheiner
|
Ca 1785 - 1844 (59 år)