| Notater |
- {geni:about_me} '''Karen Mouatt ( Mowatt )''' bodde som gift dels i Skotland, Holland og Danmark (ca.14 år i København ).Etter 1645 bodde hun på Orninggaarde Sædegaard på Stord.
"Hun war aff særdelis schiæhed baade udaff Aaziun och Skaffuelse, och siuntes natura ved att fremskaffue saadanne Fildtkommeligheder ligerviis som dend sig sielffver udtømmitz haffte." (Dansk literatur.)
Hun var av den italienske-skotske adelsæt "Montealto-Montealti (1100), som i Skottland benevnes Mowatt og opphøyet til Clan-Slægt.
Fru Karens bror var Gilbert (Lord off Gurisforth og Clanchef). Karen og Gilbert var i slekt med Jarlen av Bothwell ( en av stammødrene var - Heppburn ).
Karen selv- som var en søserdatters datter - af Jarlens første (norske) hustru og Slægtning-, "skottefruen" - opholdt sig baade som ugift og gift aarevis i Skotland hos Slægten (dels hos sin Farmor Barbra Saint-Clair, Lady Raffenshall, dels hos sin Brordatter Ursala, gift med And.Bruce,Lord off Mouns,)- havde hun goed greie paa de skotske Forhold og havde tillite at berette flere "Intimeste historier" om Jarlen og hans 3de hustru, Droning Maria Stuart af Skotland.
Jarlen:
Bothwell ( James Hepburn ), Jarl av Bothwell og Hertug av Orkenøyene, født omk 1536,hadde på samme tid tre hustruer:
a) Slekningen Anna Cristophersdatter (Rustung eller Thrundtheim), "Skottefruen" 1564- , som han etter å ha satt hennes medgift overstyr, forlot.
b) Lady Jane Gordon 1565- som han på et slags vis ble skilt fra.
c) Dronning Maria Stuart av Skottland 1567.
Da Bothwell i slutten av 1567, ble kapret i Karmsundet og oppbragt til Bergen, ble han stevnet for retten av sin første hustru "skottefruen".
Hun indstævnede Hetugen, som her kaldte sig den ypperste Regenter i Scotland for retten,hvori Bothwells skriftlige Trolovelses-Løfte med hende blev oplæst,og beviste hun, at han paa een Gang havde tre levende Ehefrauer: Hun selffver, Lady Jane Gordon -som han sig haffte frikiøbt for-og sidst Dronningen af Scotland,
Maria Stuart-hvorfore hun concluderede og formenede-" at der Intet wed han bewendendis war ".Deri hadde hun visseligen Ret.
Hun blev tildømt en Erstatning:
det ene af hans Skibe ,med Anccer- Toug och ander Behah-ringz og en rikelig Liffgedinge--- som hun naturligvis aldrig fik.Derimod fik hun en gylden Kiede, som dend Hertug paa sit uurskoffs-haarige pectus(bryst) gedulcht haffte, men ved Hendeltz war tilsiune kommit ved et Møde, som Traditionen siger de Ægtefeller udi Byen haffte.
Der blev nedsat en Ret (commision) av 23 mand under Lehnsherre Erik Rosenkrands
Forsæde -til videre Undersøgelze af dend Hertug og hans Forhold - blandt de Ting; Bothwell førte med sig, var hans Hertug-diplom og det Scotiske Parlaments Hoffuede-Pris.Efterat Lehnsherren derpaa havde særdeles rigeligen beværtet dend Hertug och hans Adelsmænd paa dend Slotsborg, blev han under paalidelig Bevogtning sendt til Danmark.
Her blev Bothwell sat i et sikkert Fængsel (Dragholm Slot) paa Sjælland- eftersom han synderligen liseligen och anschlagischer war-Baade fra Scotland og England kom Anmodning om Udleverelse, men forgjeves.Bothwell døde i sit fængsel 1578, og laa begravet i Sognekirken i Odsherred, hvor en Ligkiste i lang tid dgaffues for hans.
Men for adskillig Tid siden er Bothwells Lig. Der enten er balsameret eller har holdt sig forbausende godt ( nær indpaa 400 aar) at se i Faareveile Kirkes Krypt ved Lammefjorden.
Den oprindelige Kiste er smuldret hen, men Liget er indlagt i en svær Egetræs Kiste med Glaslaag.Ligets gustengraagrønnlige Ansigt viser tydelige Spor af et Arr over Panden.
Det høire Øie ligesom stirrer endnu, det venstre, som var blindt, er fladt og sammenfaldt - indsunket.
"Skottefruen" gav sin Eiendom til sin søster Else,da hun døde. Det er all sansynlighed at Skottefruen havde et barn med Bothwell, ag at den William Heppburn som Bothwell Moder Lady Agnes St. Clair tog til sig og testamenterede hele sin Eiendom, var Bothwells og Annas Søn. Skottefruen var er Aars tid i Scotland og var optaget i Maria Stuarts Hof.
Grønvolds Slægts-Krøniker
|
Ca 1589 - Ca 1679 (90 år)
