Christian Detlev Greve af Reventlow

Christian Detlev Greve af Reventlow

Mann 1671 - 1738  (67 år)

Personlig informasjon    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Christian Detlev Greve af Reventlow 
    Fødsel 21 Jun 1671  Haderslev, Danmark Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Kjønn Mann 
    Død 1 Okt 1738  Tølløse, Danmark Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Begravelse Radsted Kirke Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Person ID I49007  Boe
    Sist endret 16 Sep 2012 

    Familie 1 Anna Christiane Gyldenløve,   f. Ca 1676   d. 11 Aug 1689 (Alder 13 år) 
    Famile ID F15670  Gruppeskjema  |  Familiediagram
    Sist endret 27 Des 2023 

    Ekteskap Ca 1700 
    Famile ID F21903  Gruppeskjema  |  Familiediagram
    Sist endret 27 Des 2023 

    Famile ID F21904  Gruppeskjema  |  Familiediagram
    Sist endret 27 Des 2023 

  • Notater 
    • {geni:occupation} Officer, diplomat, Dansk officer, gehejmeråd og overpræsident i Altona

      {geni:about_me}
      Links:

      Reventlow: http://www.reventlow.dk/christian_ditlev_reventlow.php

      http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_Detlev_Reventlow

      Christian Detlev, Count von Reventlow (June 21, 1671 X October 1, 1738) was a Danish diplomat and military leader.

      He was the son of Conrad, Count Reventlow, chancellor of Denmark and brother of Anne Sophie Reventlow, queen consort of Denmark after her marriage to Frederick IV of Denmark. Father of Louise Stolberg.

      Christian was destined for a military career. He fought in the Danish contingent against the French in the War of the Grand Alliance.

      In 1701 he was sent at the head of the Danish troops to fight the French in Italy in the War of Spanish Succession. He served under Eugene of Savoy, but had to face the French alone in the Battle of Calcinato in 1706. Outnumbered, and against the able general Vendôme, Reventlow had no chance of success.

      In 1709 he was in command of Danish forces in Scania in the Great Northern War.

      In March 1713 King Frederick IV appointed Reventlow as president of Altona. The city had been plundered by the Swedish, and had to be rebuilt. His task was to supervise the reconstruction program. In 1732 he was dismissed as president of Altona after the death of his brother in law, Frederick IV of Denmark.
    • BIOGRAFI :Dansk Biografisk Leksikon:


      Reventlow, Christian Ditlev, lensgreve, 1671-1738, officer, diplomat. * 21.6.1671 i Haderslev , d°d 1.10.1738 pX T°ll°se, begr i Radsted k. F: storkansler Conrad Reventlow (1644-1708) og Anna M. Gabel (1651-78). Gift 1700 med Benedicte Margrethe Brockdorff, * 1678, d°d 7.6.173 9 pX T°ll°se (gift 1 g. 1691 med kammerjunker J°rgen Skeel til Gl. Estrup, 1656-95), d. af svensk oberst Cai Bertram B. til Bothkamp (1619-89) og Hedevig Rantzau. Halvbror til Anna Sophie Reventlow (1693-1743).


      Som s°n af storkansleren var Reventlow nµrt knyttet til hoffet. Christian V havde stXet fadder til ham og trolovet ham med datteren Anna Christine Gyldenl°ve der imidlertid d°de som ganske ung. Til den jµvnaldrende Frederik IV stod han i et personligt forhold, men hans kritisk e holdning til kongen vanskeliggjorde samarbejdet. Efter et kort studium ved Kbh.s universitet sendtes han til udlandet for at s°ge uddannelse navnlig i Frankrig og England. 1690 afl°ste han faderen som amtmand i Haderslev og landrXd i hertugd°mmerne.


      1699 fulgte han ham i embedet som overjµgermester der indebar tilsyn med statens skov- og jagtvµsen. Imidlertid var det som officer og i nogen grad som diplomat han kom til at g°re sin indsats i kongens tjeneste. 1690 fulgte han et felttog ved Rhinen, 1692, som overtallig oberst , det danske korps i Irland og deltog n.X. i slaget ved Steenkerke. 1694 blev han oberst for et dragonregiment hjemme og hvervede s.X. pX egen bekostning et infanteriregiment til kejserlig tjeneste som han f°rte 1699 ved Rhinen under markgrev Ludvig af Baden, hans f°rste virkelige lµremester i krigskunsten. Efter Frederik IVs tronbestigelse l°ste han det betydningsful de diplomatiske hverv i Dresden at afslutte tidligere indledede forhandlinger om offensiv og defensiv alliance med Sachsen-Polen mod Sverige, og 1700 sendtes han atter til Dresden for at fremskvnde afsendelsen af et hjµlpekorps. Reventlow deltog i det kortvarige felttog ved sydgrµsen og ledede derefter forhandlingerne med Karl XII om at forlade Sjµlland. 1701 blev han generalmajor og skulle 1702 have befalingen over rytteriet i det korps der under Chr. Gyldenl°ve gik i kejserlig tjeneste i Italien. Gyldenl°ve modsatte sig imidlertid energisk dette under trussel om tilbagetrµden, og Reventlow gik i stedet i tjeneste i den egentlige kejserlige hµr hvor han 1703 blev feltmarskall°jtnant. Prins Eugen af Savoyen satte megenpris pX ham og betroede ham ved flere lejligheder ret betydelige kommandoer. 1704 ledsagede han Prinsen under felttoget i Bayern, bl.a. i slaget ved H÷chstXdt hvorom han skrev en interessant beretning til kongen.


      De f°lgende Xr deltog han i felttog i Italien hvor han 1705 blev sXret ved Cassano, og ved Rhinen, dels under Eugen, dels atter under Ludvig af Raden, og udnµvntes 1706 til feltt°jmester . Efter hjemkomsten udnµvntes Reventlow 1707 til general af infanteriet, den h°jeste grad Frederik IV tildelte nogen. Hermed var hans mangeXrige, afvekslende, udenlandske krigerfµrd afsluttet, og han overtog gerningen som h°jstkommanderende over den hjemmevµrende hµr. 1708-09 ledsagede han Frederik IV pX Italienrejsen, ledede i Wien forhandlingerne om hjµlpekorpsets hjemmarch og var derefter i Dresden deltager i de afsluttende aftaler om samvirken under eventuel krig med Sverige. Han sk°nnede at de politiske og militµre forhold var gunstige for en afg°relse og tilrXdede ivrigt en sXdan. Hans udnµvnelse til leder af felttoget mX anses for en rigtig disposition, men kongen unddrog ham ved sin ringe forstXelse og ubeslutsomhed den n°dvendige st°tte. Midt i nov. 1709 stod den lille feltbµr samlet syd for Helsingborg. Reventlow pressede hXrdt pX om forstµrkninger, men navnlig om belejringsskyts til angreb pX fµstningerne Landskrona og Malm° til udvidet,sikkert rygst°d, basis for operationerne mod den fjendtlige hµr. Samtidig skyndede han pX for at fX den norske hµr til at binde en del af de fjendtlige styrker. Altsammen dog forgµves da kongen ikke viste synderlig interesse. Da vejene kort efter nytXr var blevet nogenlunde farbare rykkede Reventlow med en del af styrken mod Magnus Stenbock der stod vest for Kristianstad, kastede fjenden tilbage i SmXland og fortsatte ind i Blekinge. Da han imidlertid ogsX mXtte sikre sig mod frembrud fra Halland gik han mod slutningen af febr. tilbage til egnen nord°st for Lund for herfra at gX til angreb nXr forholdene ind b°d hertil. Kort efter blev han meget syg af gigtfeber, men forblev ved hovedkvarteret til han 27.2. mXtte afgive kommandoen til J°rgen Rantzau og lade sig transportere til Sjµlland. 10. 3. led hµren det nederlag ved Helsingborg som Reventlow forgµves havde pXpeget over for kongen som en mulighed. Udfaldet der blev afg°rende for hele felttoget viste at Reventlow havde set rigtigt, og ansvaret mX f°rst og fremmest placeres hos Frederik IV der kvitterede ved i april at afskedige Reventlow.


      Kort for slaget ved Gadebusch 1712 blev Reventlow sendt til zar Peter og Frederik II August for at formX dem til hurtigt at rykke til undsµtning for den danske hµr. Afg°relsen pX slagmarken faldt imidlertid f°r egentligt samarbejde nXedes, og kun ved yderst skarp optrµden over for zaren lykkedes det Reventlow at formX denne til at f°lge efter den svenske bµr ind i Holsten, til samvirken med den danske ved Tanning m.m. Sine evner som handlekraftig og klarsynet administrator kom han til at vise da han 1713 blev overprµsident i det af Stenbock afbrµndte Altona med nµsten diktatorisk myndighed. Men baggrunden for kongens udnµvnelse af ham var nok lige sX meget ansket om at fjerne R. fra hoffet pX grund af hans modvilje mod Frederik IV s forhindelse med s°steren, Anna Sophie. PX forholdsvis kort tid fik han byen genrejst smukkere og regelmµssigere end forhen. Han anlagde en havn og virkede pX alle mXder energisk for byens opkomst.


      Han rejste det endnu bestXende sXkaldte "Reventlow stift" og ydede personlig et betydeligt tilskud dertil. Som deltager i "Den store votering" 1718 afgav han et af de udf°rligste, bedst affattede og mest udt°mmende indlµg hvori han pX grundlag af den gode hµr og de gunstige militµr-politiske forhold bestemt rXdede til med v storkansler mX ogsX ses i lyset af hans kritiske holdning til forbindelsen, og til kongen almindelighed.


      Efter Kbh.s brand 1728 var han den f°rste der fremkom med ideer om genopbygningen og maj 1729 blev han overdirekt°r for bygningskommissionen. Her kµmpede han energisk mod inkompetence og slendrian i bystyre og centraladministration og b!ev grundigt upopulµr, men ved tronskiftet 1730 fik han sin afsked og mistede tillige stillingen som overjµgermester. Han synes dog ik ke at vµre forment adgang til hoffet.


      R. var meget velhavende og en af landets st°rste godsejere med besiddelser i hertugd°mmerne og kongeriget. PX Lolland oprettede han grevskabet Christiansborg. R. lagde desuden grunden til det senere grevskab Hardenberg. - Kammerherre 1698. Overjµgermester 1699. GehejmerXd 1707.


      Selv om han sjµldent boede pX Sandbjerg, varetog han sine b°nders interesser. Da hertugen af GlXcksborg i 1735 udstedte en forordning, hvorved han indfev, d. I. Okt. 1738 paa T°ll°se, begr. i Radsted K.


      Forµldre: Storkansler Conrad R. (s. d.) og I. Hustru. Gift 1700 med Benedicte Margrethe Brock dorff f. 1678, d. 7. Juni 1739 paa T°ll°se (gift 1g 1691 med Kammerjunker J°rgen Skeel til Gl . Estrup, 1656-95), D. af svensk Oberst Cai Bertram B. til Bothkamp (161989) gift 1g 1644 me d Susanne Amalie v. MXnster, 1618-56 (gift 1g 1636 med Oberst RXdiger v. Waldow, d. 1642)) og Hedevig Rantzau.


      Efter et kort Studium ved Kbh.s Universitet sendtes C. D. R. til Udlandet for at s°ge Uddanne lse navnlig i Frankrig og England. 1690 afl°ste han Faderen som Amtmand i Haderslev og Landra ad i Hertugd°mmerne og fulgte s. A. et Felttog ved Rhinen.


      1692 fulgte han som overtallig Oberst det danske Korps i Irland og deltog n. A. i Slaget ved Steenkerke. 1694 blev han Oberst for et Dragon regiment hjemme og hvervede samme Xr paa egen Bekostning et Infanteriregiment til kejserlig Tjeneste, hvilket han f°rte 1699 i Felttog ved Rhinen under Markgrev Ludvig af Baden, der blev hans f°rste virkelige Lµremester i Krigskunsten.


      Efter Frederik IV.s Tronbestigelse l°ste han det betydningsfulde diplomatiske Hverv i Dresden at afslutte tidligere indledede Forhandlinger om offensiv og defensiv Alliance med Sachsen Polen mod Sverige, og n. A. (1700) sendtes han atter til Dresden for at fremskynde Afsendelsen af et Hjµlpekorps, men Korpset naaede ikke frem i Tide.


      C. D. R. selv deltog derimod i det kortvarige Felttog ved Sydgrµnsen og ledede derefter Forhandlingerne med Karl XII. om at forlade Sjµlland. 1701 blev han Generalmajor og skulde 1702 ha ve Befalingen over Rytteriet i det Korps, der under Chr. Gyldenl°ve gik i kejserlig Tjenest e i Italien. Gyldenl°ve modsatte sig imidlertid energisk dette: Hvis Kongen ikke vilde tilbagekalde Ordren, vilde han selv trµde tilbage. Kongen maatte f°je ham, og C. D. R. gik i Tjeneste i den egentlige kejserlige Hµr, hvor han 1703 blev Feltmarskall°jtnant. Prins Eugen satte megen Pris paa ham og betroede ham ved flere Lejligheder ret betydelige Kommandoer.


      1704 ledsagede han Prinsen under Felttoget i Bayern, bl. a. i Slaget ved HochstXdt, hvorom ha n skrev en interessant Beretning til Kongen. De f°lgende Aar deltog han i Felttog i Italien , hvor han 1705 blev saaret ved Cassano, ogved Rhinen, dels under Prins Eugen, dels atter un der Ludvig af Baden, og udnµvntes 1706 til Feltt°jmester. 1707 udnµvntes C. D. R. hjemme ti l General af Infanteriet, den h°jeste Grad, Frederik IV. tildelte nogen. Hermed var hans mang eaarige, afvekslende, udenlandske Krigerfµrd afsluttet, og han overtog Gerningen som h°jstkom manderende over den hjemmevµrende Hµr.


      I 1708-09 ledsagede han Frederik IV. paa Italienrejsen, ledede i Wien Forhandlingerne om Hjµlpekorpsets Hjemmarch og var derefter i Dresden Deltager i de afsluttende Aftaler om Samvirke n under eventuel Krig med Sverige. Han sk°nnede, at de politiske og militµre Forhold var guns tige for en Afg°relse og tilraadede ivrigt en saadan. Hans Udnµvnelse til Overgeneral kom ve l f°rst umiddelbart f°r Krigsudbrudet, men som F°lge af hans hidtidige Virksomhed og Forhol d til Kongen var det givet, at han skulde kommandere Felthµren, og alt taget i Betragtning ma atte han anses for at vµre den af Generalerne, der var bedst egnet.


      Midt i Nov. 1709 stod den lille Felthµr samlet Syd for Helsingborg. C. D. R. pressede haardt paa Kongen om Forstµrkninger, men navnlig om Belejringsskyts til Angreb paa Fµstningerne Landskrona og Malm° til udvidet, sikkert Rygst°d, Basis for Operationerne mod den fjendtlige Hµ r. Samtidig skyndede han paa for at faa den norske Hµr til at binde en Del af de fjendtlige S tyrker. Han blev imidlertid skuffet paa alle Punkter; Kongen syntes ikke at interesseresig s ynderlig for Felttoget og foranledigede intet af Betydning, sk°nt C. D. R. under et Bes°g, Kongen aflagde i Helsingborg, paapegede eventuelle F°lger netop som Nederlaget 10. Marts.


      Da Vejene kort efter Nytaar var blevet nogenlunde farbare, rykkede C. D. R. med en Del af Styrken mod Stenbock, der stod Vest for Kristianstad, kastede Fjenden tilbage i SmXland og forts atte ind i Blekinge. Da han imidlertid ogsaa maatte sikre sig mod Frembrud fra Halland, gik h an mod Slutningen af Febr. tilbage til Egnen Nord°st for Lund for herfra at gaa til Angreb, n aar Forholdene indb°d dertil. If°lge sin Instruks udbad han sig Kongens Tilladelse til egentlig Offensiv og fik den, men bebrejdede atter Kongen, at Korpset ikke var blevet forstµrket. H an opnaaede kun yderligere at irritere Kongen og skabe sig Fjender i Myndighederne i Kbh.


      Til al Ulykke blev han meget syg af Gigtfeber; han forblev dog ved Hovedkvarteret, til han 27 . Febr. maatte afgive Kommandoen til J°rgen Rantzau (s. d.) og lade sig transportere til Sjµlland. Rantzau n°d imidlertid ikke den Tillid fra de undergivnes Side til F°ringen, som C. D . R. havde forstaaet at vinde, og vaklede i sine Dispositioner, og 10. Marts blev Hµren total t slaaet ved Helsingborg, hvorpaa Skaane maatte r°mmes.


      I April blev C. D. R. "forl°vet fra sin Charge" og kom ikke senere til at ud°ve egentlig militµr Virksomhed, men vedblev stedse med Interesse at f°lge Forholdene i Hµren og, naar Kongen selv gav ham Anledning dertil, med Frimodighed at fremsµtte sine Anskuelser. Paa andre Omraader kom han dog til endnu at yde sit Land meget vµrdifulde Tjenester. Ved Faderens D°d 169 9 var han blevet hans Efterf°lger i den meget indbringende Stilling som Overjµgermester, tilsynsf°rende med Landets, navnlig Statens, Skove og Jagtvµsen, og viste disse Anliggender megen Interesse.


      Til Hoffet var C. D. R. n°je knyttet i Christian V.s Tid. Kongen havde staaet Fadder til ha m og trolovet ham med sin Datter Anna Christiane Gyldenl°ve, der d°de som ganske ung. Til Fre derik IV. kom han som jµvnaldrende i endnu nµrmere personligt Forhold, der dog k°lnedes stµrk t af C. D. R.s skarpe Kritik Vinteren I7o9~Io og ved den Uvillie, han, i Modsµtning til U. A . Holstein, viste over Kongens Forbindelse 1712 med C. D. R.s S°ster Anna Sophie; baade C. D . R. og hans Hustru holdt sig fjernt fra denne, saa lµnge Dronning Louise levede, og slutted e sig n°je til Kongens S°skende, der dannede en Slags Opposition. Christian VI. nµrede allige vel Uvillie mod ham og fratog ham Stillingen som Overjµgermester. Hvis det, som det siges, er rigtigt, at C. D. R. af Christian VI. blev forvist fra Hoffet, har dette ikke vµret for bestandigt, thi ved et Taffel 1737 fremsatte han Indvendinger mod Landmilitsforordningen af 1733 , et Emne, hvorover Kongen var meget °mtaalig.


      C. D. R. var en kundskabsrig Mand, en ulastelig Karakter, aaben og frimodig, en sµrdeles vind ende Personlighed, udadtil og indadtil en tro Tjener for sit Land. Hans Hustru var en begavet , myndig og virksom Dame, der °vede betydelig, men mindre heldig Indflydelse paa ham. Hun va r ham i °vrigt oprigtigt hengiven, var ham i alle Livets Forhold en trofast St°tte, men haves yg og pengegrisk. C. D. R. var en af Landets st°rste Godsejere, med store Besiddelser i Hertu gd°mmerne og i Kongeriget. Han fik oprettet Grevskabet Christiansborg (Christianssµde) og lagde Grunden til det senere Grevskab Hardenberg. Kammerherre 1698. Overjµgermester 1699. Gehejmeraad 1707.


      K÷nig Friedrich IV. von DXnemark ernannte am 16. MXrz 1713 Detlef Christian von Reventlow (1671 XÇô 1738) zum Altonaer OberprXsidenten. Reventlow ging tatkrXftig an den Wiederaufbau, und a ls GlXcksfall fXr Altona muX es gelten, daX Reventlow den erst 32 Jahre alten Claus Stallknec ht als Baumeister zur Seite hatte. Der Aufbau vollzog sich in geordneten Bahnen, und die Stad t erhielt durch einige hervorragende Bauten ein sehr viel ansehnlicheres Gesicht als zuvor. Z u nennen ist besonders das Alte Rathaus an der K÷nigstraXe, das Max Brauer noch Ende der zwan ziger Jahre hatte renovieren lassen und das im Bombenhagel des Jahres 1943 zerst÷rt wurde.


      Stallknecht war es, der die Genehmigungspflicht fXr Neubauten in Altona einfXhrte und mit de r mittelalterlichen Bauweise aufrXumte. BeischlXge sollte es in den StraXen nicht mehr geben.


      Unter Reventlow wurden aber auch weitere bemerkenswerte Einrichtungen in Altona geschaffen, s o von 1722 bis 1724 der neue Holzhafen XÇô heute auch Kleinschiffhafen genannt XÇô, um dessen Res taurierung man sich am n÷rdlichen Elbufer in den nXchsten Jahren wieder kXmmern will. SchlieX lich fXllt in Reventlows Amtszeit die BegrXndung des nach ihm benannten Reventlow-Stifts, da s seinerzeit gemeinsam mit der Heilig-Geist-Kapelle auf dem GelXnde der heutigenGrXnanlage B ehnstraXe/StruenseestraXe entsteht. Die Stiftung sollte Armen und Alten Wohnung und UnterstXt zung gewXhren. Erst 1892 werden diese Stiftswohnungen abgebrochen und an den heutigen Standor t des Reventlow-Stifts an der ThadenstraXe verlegt.


      _________________


      The plundered city had to be rebuilt. In March 1713 King Frederick IV appointed Christian Detlev von Reventlow (1671-1738) as president of Altona. His task was to supervise the reconstruction program. The rebuilding program progressed very well. However, during this time Denner and his church got involved in prolonged court proceedings with Countess Benedikte Margarethe Reventlow (1678-1739)5. The Countess had made a substantial contribution towards the construction of the Dompelaar church in 1707. When Ernst Goverts died on May 8, 1728 the Countess seized the title to the church property and her husband demanded that all church records be turned over to him. The church council refused to comply with this demand. The dispute was finally resolved when Balthasar Denner promised to paint a portrait of the Countess once a year. In return Jacob Denner was allowed to preach in her church. In 1732 Count Reventlowresigned from his position in Altona and moved back to Denmark. When an opportunity presented itself Denner purchased the church and asked his congregation to provide the funds for the annual mortgage payments.


      The Countess had donated large sums of money for an orphanage and for Denner's Church. She asked God to reward her kind deeds by protecting her husband during the War of the Spanish Succession (1702-1712). When Reventlow returnedunharmed they regretted the great loss of money and tried to repossess the buildings.