| Notater |
- {geni:about_me} lngeborg Akeleye, født 13/5 1741 og datter av overlods i Tønsberg Jens Werner Akeleye. Hun var av dansk adel. en stor skjønhet, men ogsaa temmelig løs av sig. Egtefolkene, som omtrent var ganske ukjendte med hverandre ved deres giftermaal. sympatiserte ikke, og det gik snart ilde. Hun indlot sig i en kjærlighetsforbindelse med den for sin usedelighet og tillike ellers ogsaa berygtede "onde greve", som han kaldtes, Conrad Danneskiold Laurvigen, der hadde insinueret sig hos egtemanden og blit en altfor hyppig gjest i hans hus. Det ulykkelige egteskap blev alt opløst 2 aar efter, i 1765, hvorefter fru Ingeborg fortsatte sin løse forbindelse med greven liketil hans død i 1783, og derefter med en ny elsker.
Kilde: http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I20033
--------------------
Akeleye, Ingeborg, 1741-1804. Hun var født 13. Maj 1741 og var en Datter af Kommandørkapitajn og Overlods søndenfjælds Jens Werner A. (d. 1772 i København); Moderen hed Martha f. Bruun, I Aaret 1762 lod den unge Herman Løvenskiold (f. 1739, d. 1799 som Kammerherre), der da opholdt sig i Frankrig, gjennem en Bekjendt af sin og Akeleyes Familie, Sorenskriver i nordre Jarlsbergske Distrikt Jens Friis paa Falkensten, anholde hos Faderen om hendes Haand. Efteret gunstigt Svar vendte han kort efter hjem til Norge og saa nu for første Gang sin tilkommende Hustru, i det hun med sine Forældre paa Horten indskibede sig for at rejse til København. Han fulgte snart efter dem til Danmark, Forlovelsen blev endelig sluttet, og Brylluppet holdtes sammesteds i Begyndelsen af Aaret 1763. Efter et længere Ophold i Danmark vendte de nygifte om Vaaren tilbage til Norge og toge Ophold paa Fossum Jærnværk, hvori Løvenskiold denGang ejede Halvparten, men deres nærmeste Omgivelser mærkede snart, at de ikke syntes at passe synderlig for hinanden, i det Løvenskiold, ihvorvel en brav Mand, skal have været lidet begavet og noget hensynsløs, medens hun gjennem en forfinet Opdragelse og paa Grund af sin Skjønhed synes at have været temmelig forvænt og fordringsfuld. Under et Besøg hos hendes Forældre i Tønsberg om Sommeren 1764 traf Løvenskiold og hans Hustru tilfældigvis den som en afsin Samtids største Libertinere bekjendte Grev Christian Conrad Danneskjold-Laurwigen, der den Gang besøgte det ham efter den ældre Broders. Død nylig tilfaldne Grevskab Laurvig, hvorhen han indbød de rejsende, som ogsaa modtoge Indbydelsen. Kort efter rejste Greven atter til København, hvor han i Marts 1765 lod den smukke Skuespillerinde, Jomfru Mette Marie Rose, bortføre fra Theatret; herfor blev han ilagt en Bod af 10000 Rdl. og forvistes til sine Godser i Norge, hvorhen han nu atter kom om Vaaren 1765. I Anledning af en forønsket Udvidelse af Fossums Circumference mod Grevens Besiddelser i Slemdal søgte Løvenskiold ham kort efter hans Ankomst; dette gav Anledning til gjentagneIndbydelser og Besøg mellem Fossum og Laurvig i Løbet af Sommeren, indtil endelig Grevens Hensigter gik op for Løvenskiold, der efter mange Ubehageligheder fik sin Hustru hjem med sig til Fossum, hvor hendes Fader, der ikke mere var Løvenskiold god, snart indfandt sig og fik istandbragt en for denne meget ufordelagtig Separationskontrakt, som dog senere blev noget ændret, hvorpaa han førte sin Datter hjem med sig til Tønsberg. Efter en med Forældrene det følgende Aars Sommer foretagen Rejse til Smaalenene var hun bleven tilbage hos Kammerherre Brockenhuus i Nærheden af Moss, men her fra fulgte hun kort efter med Sorenskriver Friis til hans Gaard Falkensten, hvorfra hun kun med Vanskelighed kunde formaas til at vende tilbage til Tønsberg. Da imidlertid Faderen i Sept. 1766 erhvervede en kgl. Bestemmelse for, at hun skulde staa under hans Værgemaal og opholde sig, hvor han bestemte, tog hun atter sin Tilflugt til Sorenskriver Friis, der hemmelig sendte hende omkring paa flere Steder i Landet, ja endog ind over den svenske Grænse for at unddrage hende Faderens Opdagelse. Paa dennes Klager blev en kgl. Kommission nedsat, der skulde undersøge den hele Sag og afhøre en Mængde Vidner. Imidlertid var Grev Danneskjold igen vendt tilbage til København, var atter kommen i Naade og var bleven udnævnt til Admiral osv.; ikke saa snart havde derfor Kommissionen begyndt sin Virksomhed, før den atter opløstes og Kongebrevet af 1766 ophævedes, hvorhos det tillodes Fruen at tage Ophold, hvor hun lystede. Grev Danneskjolds Herlighed i København varede dog kun kort; i Avg. 1770 afskedigedes han fra allesine Embeder og forvistes fra Hoffet, hvorfor han det følgende Aar atter vendte tilbage til Norge og tog Ophold paa Gaarden Rolighed i Hedrum ved Laurvig, hvorhen Fru Ingeborg Akeleye, som hun kaldtes efter sin endelige Skilsmisse fra Løvenskiold, nu ogsaa begav sig, uden at der blev noget af det Ægteskab, Greven havde lovet hende, naar hans Frue var død, hvilket allerede var indtruffet 1766. Greven døde 9. April 1783, og kort efter ægtede Fruen en svenskÆventyrer, Landraad Carl Ingmann v. Manderfeldt, der i Grevens senere Levetid havde hørt til deres Omgangskreds, og hvem Greven havde sikret en Pension, ligesom ogsaa Fru Manderfeldt efter en Proces med hans Arvinger fik sig tildømt den hende bebrevede Pengesum. De flyttede senere til København; hun døde 2. Juni 1804 i Vennersborg, han vendte tilbage til Sverige og døde i Vennersborg 1813.
Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. VI, 596 ff.
Molbech, Hist.-biogr. Saml. S. 134 ff.
Deichmanske Bibl.s Diplomsamling Fasc. XXXII.
H. J. Huitfeldt-Kaas.
Conrad Danneskiold Laurvigen se [http://img.kb.dk/iti/11/pdf/iti_11_0044.pdf]
- lngeborg Akeleye, f°dt 13/5 1741 og datter av overlods i T°ns¡berg Jens Werner Akeleye. Hun var av dansk adel. en stor skj°nhet, men ogsaa temmelig l°s av sig. Egtefolkene, som omtrent var ganske ukjendte med hverandre ved deres giftermaal. sympatiserte ikke, og det gik snart ilde. Hun indlot sig i en kjµrlighetsforbin¡delse med den for sin usedelighet og tillike ellers ogsaa berygtede XÇ¥onde greveXÇ¥, som han kaldtes, Konrad Danneskiold Laurvigen, der hadde insinueret sig hos egtemanden og blit en altfor hyppig gjest i hans hus. Det ulykkelige egteskap blev alt opl°st 2 aar efter, i 1765, hvorefter fru Ingeborg fortsatte sin l°se forbindelse med greven liketil hans d°d i 1753, og derefter med en ny elsker.
|
1741 - Ca 1804 (62 år)
d. 10 Apr 1783, Roligheden ved Larvik