Morten Sørensen Hegelund

Morten Sørensen Hegelund

Mann Ca 1660 - Ca 1732  (72 år)

Personlig informasjon    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Morten Sørensen Hegelund 
    Fødsel Ca 1660  Grunnfjord Nordre, Ringvassøy, TR. Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Kjønn Mann 
    Død Ca 1732  Bakkeby, Ullsfjord, Karlsøy, TR. Finn alle personer med hendelser på dette stedet 
    Begravelse 1 Jun 1764 
    Person ID I98048  Boe
    Sist endret 16 Sep 2012 

    Far Søren Martin Mortensen Hegelund,   f. Ca 1640, Elvevoll, Ringvassøy, Troms Finn alle personer med hendelser på dette stedetd. Ca 1717, Nordre Grunnfjord, Ringvassøy, Troms Finn alle personer med hendelser på dette stedet (Alder 77 år) 
    Mor Margrethe Andersdatter Nidaros,   f. Ca 1640, Trondheim Finn alle personer med hendelser på dette stedetd. Ca 1751, Grunnfjord, Ringvassøy, TR. Finn alle personer med hendelser på dette stedet (Alder 111 år) 
    Ekteskap Ca 1659 
    Famile ID F31403  Gruppeskjema  |  Familiediagram

  • Notater 
    • {geni:occupation} Handelsmann og skipper, Handelsmann i Bakkeby i Ulsfjord, Handelmann Bakkeby Ullsfjord, Handelsmann, Handelsmann på Bakkeby, Handelsmann i Bakkeby i Ullsfjord

      {geni:about_me} Bosatt på Bakkeby, Ullsfjord, Karlsøy, TR.

      5 barn:

      Anna Margrethe Mortensdatter HEGELUND (f. 1694, d. 1765)

      Christen Mortensen HEGELUND (f. 1696)

      Morten Mortensen HEGELUND (f, 1698, d. 1751)

      Aleth Mortensdatter HEGELUND (f. 1700, d. 1790)

      Søren Mortensen HEGELUND (f. 1702, d. 1734)

      --------------------

      http://www.tore-nygaard.com/troms/2066.htm

      I 1690 får vi en ny skatteliste over handelsfolket, store som små, bortsett fra byborgerne. Blandt nyetableringene var noen knoppskytninger fra eldre handelshus. Morten, sønnen til Søren Mortensen Hegelund i Nord-Grunnfjord, hadde nå etablert seg på Bakkeby, det første kjente eksempel med handel på fastlandet. I 1693 bygslet han gården her, fra 1699 også Breivik tvers over fjorden.

      Fra Karlsøy og Helgøy Bygdebok, Periode VII «Ei stabil tid» (1700-1800):

      «Jektefarta

      Selv om bygdefarjektene som institusjon eksisterte fra i hvertfall siste del av 1600-tallet, var det 1700-tallet som skulle bli deres 'klassiske' tid hos oss. Dette skyldes nok også at vi nå etterhvert får bedre kildedekning,slik at vi i større detalj kan følge deres virksomhet. Men det skulle også bli deres siste tid hos oss. I takt med framvoksteren av Tromsø by blei jektefarta avvikla kort tid etter århundreskiftet.

      Embedsmannsjekter eller private jekter eksisterte ikke hos oss etter fogd Ribers død i 1695. Det er imidlertid mulig at viselagmann Lange på Helgeland, som i begynnelsen av 1700-tallet dreiv noe utror og handel på Karlsøya, kan ha hatt egen jekt. De lokale borgerjektene avslutta sin virksomhet hos oss ca 1725, bortsett fra at litt last fra Karlsøy gikk med utenbygds borgerjekter fra Trondheim heilt fram mot slutten av århundret.

      Det var de lokale bygdefarjektene som stod for hovedmengden av varetransporten på 1700-tallet, og alle jektene seilte på Bergen. De var eid av private redere, jekteskipperne, som etter avtale var pliktige til å sørge for lasterom for almuens varer. I tillegg frakta de last for egen regning og for handelsmenn og utredere uten egen jekt. Vanligvis var det tale om 3-4 jekter.

      Bygdefarinstitusjonen var regulert i ei forordning av 1739, i form av de såkalte 'Jekteartikler', men tydeligvis var dette bare ei stadfesting av eldre sedvaner.

      Å drive jektefar var tydeligvis ei forholdsvis innbringende forretning. Det gav faste, årlige inntekter, om ikke fisket i enkelte år slo fullstendig feil. Men skipperen var selvassurandør både for fartøy og egen last, så et havari kunne lett føre til ruin.

      Det kan være vanskelig å vurdere hvor mye last skipperen frakta for egen regning, og hvor mye han fikk betalt for. P.g.a. skatteforholda forsøkte jekteeierne generelt å bagatellisere sine egne skipninger. I 1720 heitte det atingen jekteeiere brukte jektene til egen nytte, men 'almuens beste'. De 'nødes derfor til at formå seg kreditt uti Bergen at tilkjøpe seg sådanne jekter som de til bygdefar for samtlige almue på et hvert sted kan være beholden med, såfremt landets innbyggere ikke skal lide mangel for levnetsopphold'. Dette høres jo som rein veldedighet!

      Hvor mye en jektetur kunne innbringe eieren, har vi oppgaver over fra Hansnes i 1757. Hvedings jekt seilte da fullasta til siste stevne, og nettoen var 47 daler, etter at mannskapshyra var fratrukket fraktinntektene. I tillegg kan vi si at hans egen omfattende last seilte 'gratis'. Hvis vi for ei fullaste jekt på 3100 våg beregna ei frakt på 8 skilling per våg, skulle dette utgjøre brutto inntekter på 258 daler. Med 12 føringskarer a 8 daler, skulle nettoen bli 162 daler. Ei jekt som kosta 800-1000 daler nybygd,ville da kunne nedbetales på 5-6 år. Deretter kunne skipperen seile 'gratis' i 15 år, forutsatt at uhell og havari ikke inntraff. I tillegg kom naturligvis vedlikeholdet.

      På samtlige jekteleier var det Figenschou- og Hegelundslekter eller inngifta folk som regjerte, og det var ofte tett slekt- og svogerskap mellom jekteskipperne. De fleste skippere dreiv og utredning og handel, og det var storvelstand hos de fleste. Det var altså skipperklassen som utgjorde den lokale økonomiske og sosiale overklasse i Karlsøy.

      At jekta var et livsviktig ledd i nordnorsk økonomi, ser vi ikke minst når noe gikk galt og forsyningene svikta, som ved forlis eller dyrtid i Bergen eller uår på havet. I 1728 hører vi om jektenes 'mislige reise' til Bergen siste år, noe som bl.a. gav seg utslag i at et ekteskap i Helgøy måtte utsettes et år eller to. Vi hører at i 1741 måtte de fleste la jektene stå heime p.g.a. manglende tørrfisklast. Vi hører om havari på havet, som da jekter fra Lyngen og Skjerøy forliste i 1790-91 eller jekta blei utsatt for stormkast når den stod oppsatt på land. Særlig hadde Bensjordjekta en trasig periode i 1780-åra, da den 3 ganger måtte overvintre underveis, slik at matvarene ikke kom nord om høsten. Bl.a. måtte jekta en gang losse varene i Trondheim, fordi det var blitt for seint å rekke Bergen det året. Det ser også ut til at 2 av Karlsøyjektene måtte overvintre sør i leia vinteren 1795-96.»

      «Bakkeby-Jegervatn

      I tiden 1700-1708 hadde Morten jekt sammen med sin far, Søren Mortensen Hegelund i Nordre Grunnfjord. I 1720 eller litt før hadde Morten rådd seg til ny jekt, og denne var i drift like til 1734, den siste tiden under hans enkes ledelse. Styrmann var en tid Axel Rambø. I 1735 var bygdefarjekta gått over til Jegervann, der Mortens svigersønn, Morten Hansen Horsens fra Stakkvik, var skipper. I 1742 opphørte jektefarten, og i 1744 var jekta forlengst oppråtnet, opphugget og brent. I 1763 sto fortsatt den gamle jektevengen på land. Senere kom det ikke noen jekt her.»

      «Jekteturene

      Jekteturene ble viktige deler av årets innhold for mange Karlsøyværinger på 1700-tallet. Selv om det oftest bare var tale om en tur årlig, ble det mange Karlsøyværinger som gjennom årene fikk stifte bekjentskap med Bergen by,og den lange kyststripen fra Karlsøy til Bergen. Dette var en strekning på ca. 140 eller kanskje 150 mil, når vi tar hensyn til alle krokene på leia!

      Fra årene 1731 og 1733 er det bevart tollbøker fra Bergen, og vi får nå for første gang opplysninger om i alt 9 anløp der disse 2 årene av de 4 Karlsøyjektene fra Kvitnes, Bakkeby og de 2 fra Hansnes. Bakkebyjekta gikk 2 turer i 1733.»

      Slekt og status

      Endel av den gamle handelsoverklasse levde nå som velstående utredere og fiskerbønder, tildels med stort tjenerskap, og med store gårder.

      Utredergruppen besto i stor grad av slekter som var utgått fra eller inngiftet i Figenschou- og Hegelundslektene. Disse to slektene, som var «grunnlagt» på slutten av 1600-tallet, ble i det følgende århundre og enda litt lenger fullstendig dominerende i Karlsøy sogns økonomiske og sosiale struktur. Slektenes medlemmer giftet seg med hverandre, og de opptok i seg mesteparten av det som ellers var i området av sosialt og økonomiskt fremstående slekter. Tilsammen utgjorde disse slektene nærmest et integrert sosialt system, som vi kanskje kunne kalle en 'klan'.

      Koppskatten fra 1645 viser for Backeby:

      «Helgø Tingstedt.

      ....

      Backeby,

      Peder Haluorßen - 8 sh.

      Hans Quinde - 8 sh.

      Hans stiffsøn - 8 sh.

      Hans Daatter - 8 sh.»

      Skattematrikkelsen av 1647 viser:

      «Bachebye 2 pd.

      Peder Halduorsen 2 pd.

      Kongens gresleige.»

      Morten etablerte seg på Bachebye ca. 1693.

      Manntallet i 1702 oppgir for Bachebye:

      «Carlsøe Sogn og Meenighed J Helgøe Tingsted.

      Opsidernis eller Leil: Stand og Vilkor:

      Raar Sig meget Vel. Hafer Sin Handel af Bergen og holder half Jeytefache med Søfren Mortens: Sin fader.

      Gaardernis eller pladsernis Nafne:

      Bachebye.

      Opsidernis eller Leil: Nafne:

      Morten Sørenssen, Alder: 42.

      Sønnernis Nafne:

      Christen Mortenssen, Alder: 5½.»

      Han hadde 10 drenger på gården.

      Morten garanterte boten da Anne Pedersdatter i 1708 ble dømt for leiermål:

      «Anno 1708 d: 23 Juny blef holdet et almindeligt Leedingsberg og Sageting udj Langesund for helgøe tingstedtz Almue, og det Eftter dend anordning, som Kongl: May'ts Constituerede foged Sr: Jacob Rosenving forhen ved sit tingbref til bonde Lensmand Niels Nielsen haver giordt befalet ...

      Anders Jonsen En Ectemand var Indstefnet for leiermaal Med Anne Pedersdatter, bemelte Personer Møde og vedstoed gierningen for hvis bøeder Mons: Karsten Andersen Berrenhof som til Sagefaldet er beRettiget foregaf at vere forendt for Anders Jonsen saasom hand er en fattig Mand og af Slette vilchor for hans persoen da at bøede 4 Rxdr: Saa og qvindfolchet som er af stoer fattigdom beheftet bliver hendis bøder da ? 2 Rixdr: for hvilche penger Morten sørensen Bachebye derfor Caverit.»

      Til tinget i 1709 opptredde Morten som formynder for avdøde Knud Christensens barn:

      «Anno = 1709 d: 22 Juny holt Kongl: May'ts Constituerede foget et almindelig Leedingberg og Sageting for helgøe tingstedtz almue udj Langesund hvor da Retten blef bethiendt af interims Comtterit Sorenskrifver Asmus Rosenfeldt, samt ...

      Lensmanden Niels Niels: lemming fremlagde En forpandtning Med begiering at læses, samme forpantning var udsted under Egen haand af Jørgen Madthisen Søer Ejde ? paa 40 Rixdr: som hand skyldig Er til Ludolf Hammichen af bergen datterit Bergen d: 3 Augustj Ao: 1708: som herEftter i tingbogen paa foliæ 33 ? skal vorde verbaliter indførdt,

      hvor Nest velagt Morten Sørensen forregaf som formynder for Sal: Knud Christensen barn, at de endnu haver indestaaende hos forbenemte Jørgen Madthisen som samme barns Stidfader, Eftter Rigtig afRegning udj velEdle Herr amtm: Schelderups Nerverelse inden tinge,? 28 Rixdr: og ? 3 ? Sølfskieder.»

      I 1710 fikk Morten bygselseddel med en landskyld på 1 våg fisk i Jegervatten. Hans datter, Anne Margrethe, og hennes mann, Morten Hansen, bodde senere på denne gården.

      «Anno = 1710 d: 21 Juny, holdt Kongl: May'st: Constituerede foget, Sr: Jachob Rosenvinge et almindeligt leedingsberg og Sageting udj Langesund for Helgøe Tingstedtz almue, hvorda Retten sammetid blef bethiendt af Kongl: May'ts: Sorenskrifver Asmus Rosenfeldt, tilligemed, ...

      Dernest blef i Retten oplæst 3de byxelSedeler, ...

      d: 2den af datto d: 18 Junj ? 1710. af karsten Andersen udgifven til Morten Sørensen hegel: lydende paa ? 1 vog fiskis landsk: udj Jegervatten, i helgø tingsted beliggende, ...»

      Ved vårtinget i 1711 var Morten lagrettsmann sammen med sin far, Søren Mortensen Hegelund:

      «Anno=1711 d: 7 Maij holdt Kongl. Mayts. foget Sr Andreas Tønder et almindeligt Vaarting udj langesund for helgøe tingstedtz almue som denne tid administrerede Retten tillige Med Sorenskriveren Asmus Rosenfeldt, samt Retten betiendt af Jeremias fienskof, Søren Mortens: hegel: Morten Sørens: hegelund, Niels: Lemming, Olle Christophers: findland, hans tostes: selnes, Mogens tostens, alle Edsvorne LaudRettis Mend,»

      Han var også lagrettsmann ved vårtinget i 1716.

      Morten lovet å betale boten til Hans Larsen Sletnes som i 1712 ble dømt for leiermål:

      «Anno = 1712 d: 22 Juny blef holdet et almindeligt og Sædvandtligt ledingsberg og Sageting udj ? Langesund, for Helgøe Ting'ts: almue, hvor da Retten blef administerit og bethiendt af Kongl: May'ts: foget Sr: Andreas Tønder og Sorenskrifveren Asmus Rosenfeldt, tilligemed ...

      Hans Larsen Sletnes var og Indstefnet for begaaet lejermaal, Med Eli Jeremiasdatter, benefnte Persoen møtte, og vedstoed Stefnemaalet, og paa qvindfolchet sine vejne at svare i sagen, Indfandt sig velagte Jeremias fienskouf; saasom hun hafde forfald iche sielf at møde, Dernest blef hand tilspurdt om hand dette lejermaal begaaet haver, dertil hand svarde Ja; hvorpaa Kongel: foget protesterit paa dennem begge Eftter loven,

      hvornest Jeremias var paastaaende at som hand iche hende vil Egte, formeener hun da bør Nyde sin møeRet, saa og som En fader forsørge barnet;

      Dommeren giorde tilspørsel om hand hende iche Egte ville dertil hand svarde Nej, saa og om hand noget til sine bøders Erleggelse var Ejende, hvor paa hand svarde Nej, Endelig fremstoed Morten Sørens: og belover at svare ? 12 dr: for ham, hvor af Jeremias var paastaaende som oven nefnt Er, saaledis afsagt.

      Som hans lars: her for Retten ej kand fragaa dette hand udj løsagtighed Jo haver aflet barn med Eli Jeremiasdatter, Saa tilfin? dis hand Eftter Lovens 6te bogs 13 Cap: 1st art: at bøde ? 12 Rixdr:, hvilche ? penger Morten Sørensen her for Retten beloftte for ham at udgifve Mens som nermere af agten sees af Jeremias sin protestation, saa ansees det for billig at Sagsøgeren Nyder af de øfrige 12 dr: ? 7dr: og de 5 dr: at tilfalde qvindfolchet for hendismøeRet, og hans lars: for de øfrige bøder at Stande i Halsjernet ved Carlsøe kirche En prechen dag imedens Gudtz thiennisten forRettis, angaaende qvindfolchet da forreleggis hende lauddag til Neste ting at møde og anhøre Dom.»

      Eksaminasjonsprotokollen ved matrikkelforarbeidet i 1723 viser for «Helgøe Tingsted»:

      «Nummer:

      12.

      Gaarde Nafne:

      Bachebye.

      Opsidders Tall:

      1 opsider

      Proprietairs og Bøxel-Raadig:

      Baron de Pettersen.

      Huusmands Pladser:

      Ingen Huusmands plads.

      Schoug og Setter:

      Brendeved.

      Qvern og Fischerie:

      Fiskerie er der.

      Situation og Beleilighed:

      Lætvunden.

      Sæd:

      Ingen Sæd.

      Korn aufling:

      Ingen Aufling.

      Hæste og Creature:

      1 Hæst - 2 Kiør - 6 Sourer - 10 Geder.

      Taxt effter Gamble Matricul [1 våg = 3 bismerpund (Pd.) = 72 bismermerker]:

      0 - 2 - 0».

      Utdrag fra den samtidige matrikuleringsprotokollen:

      «Opsiddernes Nafne:

      Morten Sørens:

      Taxt effter Gl: Matricul [W: - Pd: - Mark]:

      0 - 2 - 0.

      Gl: Leilending Schat [rDr: - Shilling]:

      0 - 32».

      I 1725 fikk Morten igjen garantere for en leiermålsbot, denne gang for Christen Jansen som tjente hos Morten på Bakkeby:

      «Anno=1725 d=18 Juny holdes paa Noer grundfiord et Sædvanlig ledingsberg og Sageting med samtlige Helgøe tingsteds almue, hver da Retten blev administreret og bethient af Kongl: foget Sr. Andreas Tønder, Sorenskriveren Asmus Rosenfeldt, saa og af ...

      Christen Jansen thiennende hos Morten Sørensen Bachebye saa og ingeborre Arentzdatter thiennende samme sted, vare begge til dette ting indstefnet, for begaaet lejermaal.

      Bemelte mands persoen møtte men qvindfolchet iche. og tilstoed hand at de iche Ecter hver andre, blev dernest at de beRettiget paastaaet at hand motte tildømmis sine bøder Effter loven, og som hun intet er noget Ejende da at hendømmis til strav paa kroppen. herom afsagt.

      Som disse tvende Personer befindis at have begaaet lejermaal tilsammen, og de iche Ecter hver andre, saa tilfindis denne Christen Jans: for denne sin løsagtigheds øfvelse derfor at bøde Effter loven ? 12 rdr. angaaende qvindfolchet, da som hun intet er Eiende, saa hendømmis hun En søndag, ved Karlsøe Kirche at stande udj halsjernet, imedens gudsthienniste der for Rettis.»

      Morten oppgis å holde en bygdefars jekt ifølge justisprotokollen fra 1729:

      «Denne igiennemdragen og af mig forseiglet Bog, som indeholder Tohundrede og føertitre blade, authoriserig til ein Ting Protocoll, for Kongl: May'ts: Sorenskriver udi Tromsøe fogderie, Hr. Asmus Rosenfelts, hvilchen hand skall bruge udi 3 aar, og derefter med ein nye omvexle.

      Storfosen Gaard d. 20 January 1729.

      O. Schelderup.

      IN NOMINE JESU.

      Anno = 1729 d. = 25 Aprilis holdis paa gaarden Elvevold vaarting med samtlige Scherføe og Helgøe tingsteds Almuer, hvor da Retten blev administreret af Kongl: May'ts: foget Edle Andreas Tønder, Sorenskrifvren Asmus Rosenfeldt, samt til Retts bethienning ...

      3; Indbyggernes Jegtefar angaaende, derom gives denne beretning, at ingen af dennem, som haver Jegter her i landet bruger dem til deris Nytte, mens allene til Bøgdefar for samtlige almuens bæste, paa det Indbygerne iche, schal lide Mangel for lefnes ophold og var da udi ditto aar Efter scherfne schipere, Nemlig: udi Scherføe tingsted Nu Sal: Niels Erichs: boende paa Eide, Rasmus Clemmes: paa Rotsuns, hvilche holdt hver en bøgdefars Jegt for Scherføe tingsteds Almue. Udi Helgøe tingstæd var det aar schippere disse, Nemlig Jeremias Elias: paa Qvitnes, Morten Sørens: Bachebye, hans hans: paa Elvevold, Jan Vormhuus paa Rødgammen og Knud Olsen paa Tromsen, hvilche samtlige 5 schippere holdt hver En bøydefars Jegt for Helgøe tingsteds Almue. Videre forklaring om samme postes indhold vidis iche at kand meddeles.

      er og 1 Jegt til Bøydefar.»

      Det bekreftes også på sommertingene i 1731 og 1732 at jektene seilte til Bergen ved hvert års siste stevne.

      «Anno = 1731 d. = 9 Juny holdis paa Noergrundfiord. Et sædvanlig Sommerting med samtlige Helgøe tingsteds almuer. Retten præsiderede Kongl: May'ts: foget Sing:? Andeas Tønder, samt Sorenskrifveren Asmus Rosenfeldt, saa og tilRettens bethienning Efterfølgende Dannemand; ...

      Hvad angaar Borgere, da Er her i tingstædet udi dette Ingen borgere verret beseiglet, Ei heller strandsidere eller andre verret her i Sommer. og hvad Bøydefar angaar da findis her Jeremias Elias: qvitnes, Morten Sørens. Bachebye, Søren hans: Elvevold og velærværdige Prousten Herr Henning Junghans, hvilche hver af dennem holder En Jegt til Ægtefar? for dette tingsteds Almue som de seiler til Bergen med hver siste Stefne.»

      «Anno = 1732: d = 13 Junij holdis pa Noer grundfior et Sædvanlig Sommerting for samtlige Helgøe tingsteds almue, Retten preciderende Kongl: foget Sr: Andreas Tønder, samt Sorenskrifveren Asmus Rosenfeldt, samt til Rettens bethienning Effter følgende laugret. ...

      End og befandis her i tingstædet ingen borgere dette aar at have seiglet, disligeste og at her ingen Strandsidere eller andre haver her verret om sommeren. og hvad Bøytefar angaar da Er her i tingstædet, Jeremias Elias: qvitnes, Morten Sørens: Bachebye, Søren hans: Elvevold, og Proisten Herr Henning Junghans, hvilche alle holder hver En Jegt til Bøydefar for dette tingstedtz Almue, og Seigler dermed til Bergen hver siste Stefne.»

      Morten døde i 1732:

      «2 Juledag: Liig Prediken over Morten S: Hegelund».

      Skifte etter Morten, som ble avholdt 04.07.1733, viser at han var en rik handelsmann:

      «Kongl: May.ts. Sorenskriver Asmus Rosenfeldt tilligemed Johan Nils: Svensbye og Jachob Arnts: ibm. begge siste som vurderingsmænd Giør Vitterligt at Anno = 1733 d = 4de July vaer de forsamlede paa Bachebye udj Ulsfiorden, for der at holde Registrering, Skifte og deeling efter agtbahre Mand den Sal: Morten Sørensen Hegelund, som sammested boede og døde. Ved denne forRetning var da overværende den Sørgende Enche Inger Christensdatter Lorch, Saa og den Sal:mands Efterlevende Børn Nemlig

      Christen Mortens: Hegel: Nu Boende paa Oldervigen udj Hillisøe tingstæd,

      Søren Mortens: Boende paa Vandstuen her i tingstædet,

      Morten Mortensen ugift og hiemme,

      Anne Margrethe Mortensdatter gift med Hr. Morten Hansen paa Jægervatten,

      Allet Mortensdatter gift med Hr. Anders Kihl og boer paa Bensjord udj Hillisøe tingstæd.

      Alle fuldmyndige og for skifteforretningen tilstæde, undtagen Anders Kihl, som hafde Undskyldt Sig iche at havt leilighed Nu at møde, og foretningen Dog iche derfor at og holdes. Saa var ej heller Sønnen Søren Mortensen her til stæde, mens Var dog og hans Med arfvinger Lovligen varslet, at bivære forRetningen. Dernest forregar Enchen, at eftersom Ingen andre var at bekomme vachun Begierende sin Svoger Hr. Morten Hans: ville paatage sig det Møye at være hendes Lauvwærge, hvilches hendis Begier hand og Enhenteret hende. Och blev saa dernest Jndbemelte forRetning udj bemte. til stædeværende arfvingers Nærværende forretaget og dermed for d.faret Saaledes som følger.

      Registrering.

      ...

      Forretningens ganske boens saa til den Summa 734 rdr. 2 ort 9 sh.

      ...

      Meere krav og afgang Befands icke att være og løber sig saa forskrefne afgang ...

      alt til den Summa 108 rdr. 2 ort 7 sh.

      hvilket alt fra den Skifteboens Meedel afgaar og bliver Saa igien Udj behold 626 rdr. 2 ort

      af hvilchen Beholdning Enchen tilkommer 313 rdr. 1 ort.

      ...

      var det sluttet og paa Retteste maader til Endelighed udførdt och har da Enhver fordelende saa vel som Arfvingene der var alle myndige sig derefter at Rette og Sit tilkommede til sig at Annamme, det Enchen med sin Lougverge, haver til Enhver at levere Naar ...

      ....

      hvilket at og Samtlige arfvinger efter Loven tilligemed har at underskrive og forseyle.

      Datum Grebstad Ut Supra».

      Store deler av de utestående foredringer hos handelsmannen var uviss eller uerholdelig, og gjelden fungerte dermed som en handelstvang. Den sikret samhandelen for utrederen, og bandt fiskerbonden til sin kreditor, både i Bergen og lokalt. Selv om gjelden stadig steg og til slutt måtte avskrives, må det likevel ha vært innkalkulert adskillig fortjeneste til handelsmannen. I boet etter Morten ble debitorenes samlede gjeld til boet avskrevet med ikke mindre enn 55 %. 3

      1. Kirkebok Tromsø (Karlsøy) 1709-1771: «Liig Prediken», folio 17.

      2. Kirkebok Tromsø (Karlsøy) 1709-1771: «Jordet», folio 87.

      3. Koppskatten i 1645, Troms len, Helgø Tingstedt, folio 9. Skattematrikkelen av 1647, Tromsøe Fougderie, Helgøe Tingsted, folio 163a. Manntallet i 1702, 19.2.2 Tromsø Fogderi, Helgøy Tingsted, folio 159. Justisprotokoll Helgøy tingsted 1708 - folio 26; 1709 - folio 56; 1710 - folio 81-82; 1712 - folio 118-19; 1716 - folio 194; 1725 - folio 494; 1729 - folio 3-4; 1731 - folio 61-62; 1732 - foilio 84-85, transkribert av Nord-Troms Museum. Matrikkelforarbeidet i 1723, Helgøe Tingsted, Eksaminasjonsprotokollens folio 15b, Matrikuleringsprotokollens folio 23b. Skifteprotokoll Senja og Tromsø nr. 4, 1713-1750, folio 381. Karlsøy og Helgøy Bygdebok, bind 1, side 508, 526; bind 2, side 30-31, 224-226, 229, 239, 262. Rudolph og Arden Johnson: Av Samisk Ætt (Lapland Ancestry).

      --------------------

      RESIDENCE: Bosatt på Bakkeby, Ullsfjord, Karlsøy, TR. 5 barn

      OCCUPATION: Handelsmann og skipper

      BIRTH: 1660, (1659 ?) Grunnfjord Nordre, Ringvassøy, TR

      DEATH: 1732, Bakkeby, Ullsfjord, Karlsøy, TR

      +Anna Margrethe Mortensdatter HEGELUND

      Christen Mortensen HEGELUND

      +Morten Mortensen HEGELUND

      +Aleth Mortensdatter HEGELUND

      +Søren Mortensen HEGELUND

      --------------------

      Handelsmann, Bakkeby, Ulsfjord. Det heter om ham at han sto seg meget vel, hadde sin handel med Bergen og eide halvparten av en bygdefarsjekt. faren eide den andre halvparten. At han var en velstandsmann fremgår av pantebøkene hvor det er innført flere panteobligasjoner til ham, og likeså av skifteprotokollene hvor vi ofte finner hans navn som kreditor i boene. I 1710 bykslet han en våg av Jægervatnet som da hadde ligget ubrukt en tid. Det ble holdt likpreken over ham 2. juledag 1732.