Notater


Treff 19,951 til 20,000 av 20,167

      «Forrige «1 ... 396 397 398 399 400 401 402 403 404 Neste»

 #   Notater   Linket til 
19951 {geni:occupation} Tømmermand, Husmand med jord

{geni:about_me} De fikk seg plass i XLioX i 1847

Torjels Torjelson Lio eller Hetlelien kom fra Hovland i Tysnes, bruk 4, 
Torjelson Hetlelien, Torjels "LIo" (I5786)
 
19952 {geni:occupation} Tømmermann Danielsen, Jørgen (I9387)
 
19953 {geni:occupation} Tømmermann Reknes, Jetmund Kolbeinson (I10714)
 
19954 {geni:occupation} tømmermann Romarheim, Erik (I13419)
 
19955 {geni:occupation} tømmermann og kassearbeider.

{geni:about_me} Dåp 9.5.1839 på Skjærseth, Kvernes. Hjemmedøpt. Faddere: Niels Halsteinsen Skjærseth, Marit Johnsdtr. Skjærseth, Guri Tørrisdtr., Eli Halsteinsdtr. + 2 til.

Paul var en meget gudfryktig mann; bibel og salmebok var den eneste aksepterte lesning.
1865-telling for Christiansund: Bor på Nordlandet, jobber som snekker.

1900-telling for Kristiansund: Bor i Smevigen. Yrke: tømmermann og kassearbeider. 7 av barna har fremdeles bosted hjemme hos foreldrene.

Folketelling 1910: Bor i Nedregate i Kristiansund sammen med kona Guri, døtrene Gyda "Til hjelp i hjemmet" og Edel "Butikjomfru paa bakerbut.". Datteren Helga Frei "Husgjerning forsørget av faren" og dattersønnen Herman Edv. Waagebø "Platearbeider Mek. Verkst." bor også på samme adresse.



Død av "alderdom". 
Skjærseth, Paul Olsen (I56720)
 
19956 {geni:occupation} Tømmermann og sagmann. Aslaksen Omdalen, Kaasen, Thor (I80045)
 
19957 {geni:occupation} Tømmermann og snekker

{geni:about_me} Skrevet i fra bygdeboka.

Kjell og Torbjørg ryddet Hegnin,Hornsdalane og Lidsland.
Lidsland vart rudd av Kjetil Høljeson. g. m. Torbjørg Sveinungsdotter Asland. Både tende dei saman på Lid hjå Knut Torson,og så fekk dei Lidsland og rudde opp. Bykslen tek til frå 1818. Skulde svara 2 teigar slått og skjera 4 mål. Med dei heldt på med dette so budde dei noko i Bakkehaugane, og flutte so derifrå til Vårbulid og bruka for Kristoffer - fyrr dei kunde flytja til eigin heim på Lidsland. Kjetil Flatin fortel at Kjetil Lidsland var ein mynstermann i alle måtar og snild og godlidande; han hadde venir kvar han vanka, og var ein mykje nytta kjøkemeister.Dertil var han hendig og satte upp alle husi på Lidsland sjav. Smodje og badstogu sette han upp, og burti Lidsbekken haddehan kvenn, tufti er enno synleg. So planta han hage. Mange store aplar var etter honom, som eg minnast. Han sådde eplekonn i ei maurtuva, fortel mor., og so planta han dei ut sidan. Det var ein umfram hage eit bil, med alle slagsgode eple; serleg ein søtapal var makalaus. Men Edel selde dei, då Sveinung var død.Ein gut på Gardvik livde berre av søteple og sukker,og berre epli av Lidsland-apalen kunde han eta; far hans kom kvar haust og kaupte dei. Kjetilrudde opp Hegnine og Horsdalane. Uppi brennevins-djuve brende han brennvin (det var ei skjeppe konn til eit kvartel jordeple). Så selde han brennvin att; han hadde tvo slag. Men han drakk aldri sjølv eller heldt fyllehus heime. Til Horsdalane flutte han brennvinsgogni med og brende, men han selde gogni fyrr dei kom og tok ho som hjå andre. På Horsdalane sat han eit bil av åre. der brende han brennevin ned i Gjuve, Bonni til kjetil er nemde fyrr (sjå Horsdalane under Raudberg) 
Høljeson Lidsland, Kjetil (I80238)
 
19958 {geni:occupation} Tømmermerker

{geni:about_me} Halvor overtok gårdene Søndre Enger i Høland og Nordre Rakkestad og var en tid vaktmester ved Dragonerne.

Han var tømmermerker for sagbrukskorporasjonen på Fredrikshald og fløtningsinspektør i de øvre distrikter. Fra 1790-årene virket han som tømmermerker for Carsten Tank. (En rekke dokumenter angående ham fantes (finnes?) i Saugbrugsforeningens arkiv i Fredrikshald (Halden). 
Heyerdahl, Halvor (I50880)
 
19959 {geni:occupation} Tømmermerker og gårdbruker på Rakkestad, Farmer Soprim, Sven Svendssøn (I71837)
 
19960 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Hovland, Erling (I37981)
 
19961 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Brekke, Tor Harald (I74036)
 
19962 {geni:occupation} Tømrer og borger i Viborg

{geni:about_me} Christen Lassen var borger og tømrer i Viborg og omtales første gang i 1624 som XHageskøtteX ved en mønstring af alle våbenføre mænd i byen. I de følgende år arbejdede han en del i Viborg og omegn, bl.a. på Hald Slot og i Viborg Gråbrødre kirke. Lassen boede i en gård i Sct. Mogens Gade 53 indtil ca. 1660, hvor han flyttede fra byen. Gården blev solgt til Christopher Lang (kaldet Fynboe), men da Lang kom i gæld til byen blev gården inddraget af byrådet. Han havde imidlertid i 1668 udstedt en obligation til Lassen på 300 slettedaler, som endnu ikke var indløst, og sagen blev derfor indbragt for bytinget og senere for rådstueretten, der i 1680 udlagde gården til sønnen Niels Bøg. 
Lassen, Christen Jensen (I67411)
 
19963 {geni:occupation} Tøttrupgård, Hørdum 1666-82 var foged i Hassing herred og fra 1670 Resen, Poul Christensen (I90766)
 
19964 {geni:occupation} Udenrigsminister ( Regeringen ), Rigsdagsmedlem ( Rigstinget ) Moltke, Frederik Georg Julius lensgreve Greve (I35191)
 
19965 {geni:occupation} Udliggerborger, Gårdbruker, Utliggerborger & farmer

{geni:about_me} Johan Ulrichs fødsel finner vi i ministerialbok for Åfjord 1750-1779, side 102: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070905670209.jpg
--------------------
http://home.online.no/~kskauen/paas1001.htm#id973
--------------------
1801 Census
Mother Ane Marie is shown in 1801 Census living in Roan.
Johan Uldrick b. 1758 & bros. Jens Christian b 1748, Andreas b. 1755 & Riccard b. 1764 are shown living in Roan. Bro. Eilert Fredrick b. 1750 & sister Ane Fredericha b. 1761 are shown living in Osen.

http://www.digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=51&filnamn=f18011632&gardpostnr=36&personpostnr=698&merk=698#ovre 
Paasche, Johan Ulrich (I97941)
 
19966 {geni:occupation} Udnævnt til Admiral 1696. Count of Samsoe

{geni:about_me} Ulrik Christian Gyldenløve (1678, Samsø X 1719, Køge Bugt) var søn af Christian 5. og Sophie Amalie Moth. Han var greve af Samsø og friherre til Marselisborg.

Han delte navn med sin farfars halvbror.

Ulrik Christian Gyldenløve blev født i 1678 på Brattingsborg på Samsø. Hans far var kong Christian 5., og hans mor var grevinde af Samsø, Sophie Amalie Moth. I 1693 tog han til Holland, hvor han fik en meget dyr og grundig uddannelse i søofficersgerningen (selve det at blive uddannet søofficer var noget forholdsvis nyt, uddannelsen var kun startet i 1650 og den eneste dansker før ham var Niels Juel). Efter opholdet i Holland tog han på yderligere et studieophold i Frankrig og her suppleredes uddannelsen med forelæsninger i navigation. Da han vendte tilbage til Danmark i 1696, blev han udnævnt til admiral i den danske flåde. I 1698 blev Ulrik Christian udnævnt til greve af Samsø ogfik også titlen som junker af Jægersborg. I 1701 blev han udnævnt General-Admiralløjtnant og modtog han kommandoen over hele flåden. Kort tid efter indsendte han, på baggrund af erfaringerne fra Holland og Frankrig et forslag tilkongen om oprettelse af et såkaldt Søe-Academi, hvor unge mænd kunne modtage egentlig undervisning i sømandskab, militær træning, taktik og navigation (hidtil var søofficerer enten uddannet ved lærlingeprincippet eller havde modtaget graderne gennem f.eks. adling). Da Danmark under Den Store Nordiske Krig i 1709 erklærede Sverige krig, drog den svenske flåde af sted for at belejre København, men admiral Gyldenløve formåede at holde stand og besejrede den svenske flåde adskillige gange. Dog tabte han til sidst og måtte flygte, eftersom en af hans kaptajner koordinerede forkert og fik sendt Gyldenløves skib i krydsild mellem den hollandske og den svenske flåde. Gyldenløve bordede fem skibe, indtil han blev angrebet af en svensk soldat, der skød ham i brystet, og derefter stødte en anden svensker en pike, et langt spyd, i ryggen på ham. Men Gyldenløve formåede at dræbe dem og overlevede selv.

I 1713 tog han nordmanden Peder Wessel til sig og oplærte ham i søkrig. Peder, der senere blev kendt som Tordenskjold, blev udnævnt til kommandør under admiral Gyldenløve. I 1719, kort før krigens slutning, døde Gyldenløve, da han i et søslag i Køge Bugt blev skudt i nakken af en svensk snigskytte under en skibskamp. Ulrik Christian Gyldenløve blev 41 år gammel. Han blev begravet i sit kapel på godset på Samsø.

Kilder

Danmarks Adels Aarbog 2000-2002.

Wikipedia:

Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Ulrik_Christian_Gyldenl%C3%B8ve,_greve_af_Sams%C3%B8
--------------------
Ulrik Christian Gyldenløve (1678, Samsø X 1719, Køge Bugt) var søn af Christian 5. og Sophie Amalie Moth. Han var greve af Samsø og friherre til Marselisborg.

Han delte navn med sin farfars halvbror.

Ulrik Christian Gyldenløve blev født i 1678 på Brattingsborg på Samsø. Hans far var kong Christian 5., og hans mor var grevinde af Samsø, Sophie Amalie Moth. I 1693 tog han til Holland, hvor han fik en meget dyr og grundig uddannelse i søofficersgerningen (selve det at blive uddannet søofficer var noget forholdsvis nyt, uddannelsen var kun startet i 1650 og den eneste dansker før ham var Niels Juel). Efter opholdet i Holland tog han på yderligere et studieophold i Frankrig og her suppleredes uddannelsen med forelæsninger i navigation. Da han vendte tilbage til Danmark i 1696, blev han udnævnt til admiral i den danske flåde. I 1698 blev Ulrik Christian udnævnt til greve af Samsø ogfik også titlen som junker af Jægersborg. I 1701 blev han udnævnt General-Admiralløjtnant og modtog han kommandoen over hele flåden. Kort tid efter indsendte han, på baggrund af erfaringerne fra Holland og Frankrig et forslag tilkongen om oprettelse af et såkaldt Søe-Academi, hvor unge mænd kunne modtage egentlig undervisning i sømandskab, militær træning, taktik og navigation (hidtil var søofficerer enten uddannet ved lærlingeprincippet eller havde modtaget graderne gennem f.eks. adling). Da Danmark under Den Store Nordiske Krig i 1709 erklærede Sverige krig, drog den svenske flåde af sted for at belejre København, men admiral Gyldenløve formåede at holde stand og besejrede den svenske flåde adskillige gange. Dog tabte han til sidst og måtte flygte, eftersom en af hans kaptajner koordinerede forkert og fik sendt Gyldenløves skib i krydsild mellem den hollandske og den svenske flåde. Gyldenløve bordede fem skibe, indtil han blev angrebet af en svensk soldat, der skød ham i brystet, og derefter stødte en anden svensker en pike, et langt spyd, i ryggen på ham. Men Gyldenløve formåede at dræbe dem og overlevede selv.

I 1713 tog han nordmanden Peder Wessel til sig og oplærte ham i søkrig. Peder, der senere blev kendt som Tordenskjold, blev udnævnt til kommandør under admiral Gyldenløve. I 1719, kort før krigens slutning, døde Gyldenløve, da han i et søslag i Køge Bugt blev skudt i nakken af en svensk snigskytte under en skibskamp. Ulrik Christian Gyldenløve blev 41 år gammel. Han blev begravet i sit kapel på godset på Samsø. 
Gyldenløve, Ulrik Christian Frederik greve af Samsø (I36080)
 
19967 {geni:occupation} Udt. soldat Kallvik, Johannes Magnesson (I60599)
 
19968 {geni:occupation} Ugift

{geni:about_me} Profilfoto: Kilde: Vemmetofte:

Når prinsessen bærer rød kåbe med hermelin, er det et symbol på hendes kongelige byrd.







Died unmarried without issues

Links:

Vemmetofte kloster: http://www.vemmetofte.dk/English/klostergb.htm#top

Wikipedia:

Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Sofie_Hedvig
--------------------
Var aldrig gift.


Kilde: Wikipeida:

Prinsesse Sophie Hedevig (28. august 1677 i København - 13. marts 1735) var en dansk prinsesse, datter af Christian 5. og dronning Charlotte Amalie af Hessen-Kassel.

Hun forblev ugift, da hun bl.a. ikke ville svigte sin lutherske tro for at indgå et påtænkt ægteskab med den tysk-romerske kejser, Josef 1.. I 1698 var der planer om, at hun skulle ægte sin fætter, kong Karl 12. af Sverige, men han ønskede ikke at gifte sig.

Hun arvede bl.a. Vemmetofte og Charlottenborg efter sin yngste bror, prins Carl. Hun oprettede Vemmetofte Frøkenkloster.

Hun arvede landstedet Blågård efter sin bror og testamenterede det til sin gode ven overkammerherre Carl Adolph von Plessen. Eftertiden har ment, at der kan have været tale om et hemmeligt ægteskab mellem de to.

Prinsessen var også en glimrende portrætmaler, og flere af hendes værker opbevares på Rosenborg slot i København.



--------------------
Hun forblev ugift, da hun bl. a. ikke ville svigte sin Lutherske tro for at indgå et påtænkt ægteskab med den tysk-romerske kejser, Josef l. 1698 var der planer om, at hun skulle ægte sin fætter Kong Karl Xll af Sverige, men han ønskede ikke denne alliance.
Hun oprettede Vemmetofte Frøkenkloster.
Hun arvede landstedet Blågård efter sin bror og testamenterede det til sin meget gode ven overkammerherre, Carl Adolph von Plessen. Eftertiden har ment, at der kan have været tale om et hemmeligt ægteskab mellem de to, men dette kan ikke verificeres. "Samviittighedsægteskaber"var ellers ret almindelige i de europæiske fyrstehuse på den tid, når rangforskellen var for stor mellem parterne. Et sådan ægteskab var ikke retsgyldigt, men satte parret i "en gud velbehagelig stand". Det kan have været vigtigt for både prinsessen og Carl Adolf, som begge var dybt religiøse og tog tidens pietisstiske livssyn meget alvorligt.
Prinsessen var også en glimrende portrætmaler, og flere af hendes værker opbevares på Rosenborg Slot. 
Schleswig-Holstein, Oldenburg, Sofie Hedevig Prinsesse af Danmark Prinsesse af Danmark og Norge (I36069)
 
19969 {geni:occupation} ugift Kjærulf, Sofie Jensdatter (I28215)
 
19970 {geni:occupation} Ugift Jarlsberg, Betzy Wedel (I51439)
 
19971 {geni:occupation} Ugift Wedel Jarlsberg, Ida Charlotte Clementine (I51443)
 
19972 {geni:occupation} ugift Øvreset, Brite Absalonsdotter (I52772)
 
19973 {geni:occupation} ugift Kleppo, Eivind Gjermundsson (I56961)
 
19974 {geni:occupation} Ugift Øen, Johanne Endresdotter (I67927)
 
19975 {geni:occupation} ugift Skinlo, Anne Marie Knutsdotter (I74662)
 
19976 {geni:occupation} ugift Tveite O., Synneva (I85454)
 
19977 {geni:occupation} Ugift DUE, Hanna Catharine Olufsdtr (I90090)
 
19978 {geni:occupation} ugift Due, Hanna (I94397)
 
19979 {geni:occupation} Ugift hanskemager Grieg, Johan Nordal Brun (I71098)
 
19980 {geni:occupation} Ugift Kontormand Grieg, Arne Ingvar (I71099)
 
19981 {geni:occupation} ugift vicetolder i Christianssand

{geni:about_me} 1679 Anders Jensen Kjærulf blev Vicetolder i Christianssand med Ret til at succedere Tolderen Johan Cramer, hvis Fuldmægtig han var. Det var Bestemmelsen, at han skulde ægte Cramers Datter, og Cramer betroede
ham Toldintraderne, men han begik Underslæb paa nogle Tusinde Rigsdaler.

1682 blev der udnævnt Kommissærer til at undersøge og dømme i Sagen, og Kjærulf blev dømt til at tilsvare Cramer et betydeligt Beløb, til hvis Fyldestgørelse han blev sat i Arrest i Christianssand. Han indankede imidlertid Dommenfor
Overhofretten.

1684 lykkedes det ham først i 1684 at komme ud af Arresten mod Kaution. Overretten henviste Sagen til ny, Behandling af uvildige Kommissærer, men
det trak i Langdrag.

Oktober 1684 var der ikke falden Dom. Sagens Udfald kendes ikke.

1686 blev der forordnet Kommissærer i en anden Sag, og han blev arresteret. Han undveg imidlertid af Arresten.

6. Febr. 1687 skrev Oberst Rechling til Rentekammeret derom, hvorefter Rentekammeret.

19. Febr 1687 rentekammeret til Amtmanden Otto Skeel i Aalborg og Byfogden
i Aalborg om at fængsle ham, da det havde bragt i Erfaring, at han dels opholdt sig i Aalborg hos Anders Jensen Lund og dels hos Raadmand Hans Pedersen
Naskou, undertiden ogsaa hos nogle Bønder.
]
1688 sad han arresteret paa Christianssands Fæstning for hans Gæld til den
kongelige Kasse, og herfra lykkedes det ham at undkomme i Slutningen af September, men nær Jylland blev han borte paa Søen og druknede.

Han var ugift.

Bl.a Fra Kjærulfske studier. 
Kjærulf, Anders Jensen (I28217)
 
19982 {geni:occupation} Ugift.

{geni:about_me} Oppholdt seg hos svogeren, sogneprest Theodor Kielland i Tinn, Flekkefjord og Asker, til hans død 1911.

Flyttet da til Rjukan, og var hos hans datter Anna Nilssen. Hun tok seg av alt tøy, og var en omhyggelig passer av barna. 
Kielland, Marie Frederikke von Krogh (I94601)
 
19983 {geni:occupation} Ugift. Bodde på Aunøya, Fillan, Hitra. Lossius, Maren Anna Cathrina (I90709)
 
19984 {geni:occupation} Ugift. Lensmann i Lødingen, Salten, Nordland., Lensmann Bugge, Sven Samuel (I20564)
 
19985 {geni:occupation} Ugift. Sinnssyk Withe, Bastian Audensen (I34962)
 
19986 {geni:occupation} Ugift. Telegrafbestyrerinne i Sandtorv, Harstad., Telegrafbestyringde Bugge, Anna Birgitte (I20565)
 
19987 {geni:occupation} ugift? Fleischer, Harakd Fredrik (I47761)
 
19988 {geni:occupation} ugift? Fleischer, Ingeborg Sofie (I47762)
 
19989 {geni:occupation} Ulvejeger Wircheland, Bendik Jonson (I13032)
 
19990 {geni:occupation} ulykke Wigen, Bjørn Frank (I39548)
 
19991 {geni:occupation} underfogde Lowum, Christian (I67759)
 
19992 {geni:occupation} Underklokker og lærer Qvislin, Niels Christensen (I87773)
 
19993 {geni:occupation} Underlærer Nicoll, Thomas (I99259)
 
19994 {geni:occupation} underofficer Borch, Jeremias (I64496)
 
19995 {geni:occupation} Underoffiser

{geni:about_me} = Masfjordsoga =
==== Born in Lille Matre, Masfjorden, Hordaland, Norway ====
*http://www.masfjorden.kommune.no/masfjordsoga/gnr52_matre_lille/bnr_02og12.html
**Han var underoffiser og budde i Mjølkråi i Åsane. Hadde gard der.
--------------------
= Masfjordsoga =
==== Born in Lille Matre, Masfjorden, Hordaland, Norway ====
*http://www.masfjorden.kommune.no/masfjordsoga/gnr52_matre_lille/bnr_02og12.html 
Lille Matre, Mons Rognaldson (I4672)
 
19996 {geni:occupation} Underoffiser

{geni:about_me} Underoffiser i Kristiansand. 
Øysteinson Vagle, Jakob (I63227)
 
19997 {geni:occupation} Underoffiser Risnes, Christen Andreas Laastad Erikson (I2090)
 
19998 {geni:occupation} Underoffiser Øysteinson Vagle, Asser (I63225)
 
19999 {geni:occupation} underoffiser Glad, Peder Christophersen (I69019)
 
20000 {geni:occupation} Underoffiser Paus, Hans Hansson (I80033)
 

      «Forrige «1 ... 396 397 398 399 400 401 402 403 404 Neste»